Tag: Gerhard N. Schrauzer

Posted on

Selen nødvendig for et godt helbred

Gerhard N. Schrauzer
Dr. Gerhard N. Schrauzer (1933-2014) var direktør for the Biological Trace Element Research Institute i San Diego og grundlægger og chefredaktør for tidsskriftet Biological Trace Element Research journal. Han var en pioner i udforskningen af selens biologiske funktioner. Han var en af de første forskere, der indså, at selen har positive effekter på menneskers og dyrs sundhed.

Citat: ”Tag næsten en hvilken som helst celle fra din krop, og den vil rumme en million eller flere selenatomer, men indtil for nylig havde ingen nogen idé om, hvad de var der for. Vi ved nu, at selen indgår i to vitale enzymer, hvor en mangel er blevet knyttet til forhøjet blodtryk, gigt, anæmi, nogle kræft-former, og muligvis endda reduceret sædantal. Så det er klart, det er en god ide at få noget selen indenbords (det findes især i nødder, fuldkornsbrød og fisk), men på samme tid, hvis du tager for meget, kan du komme til at skade din lever. Som med så meget andet i livet er det en balancegang at få den rigtige mængde. Citat slut.

Ovenstående linjer er citeret fra Bill Brysons bog The Body: A Guide for Occupants. ISBN-13: 978-0385539302. Jeg kan anbefale bogen stærkt. Bryson skriver et engelsk, der er en fornøjelse at læse, og bogen er fuld af fakta og sammenhænge. Du kender ham muligvis allerede fra hans tidligere bog om videnskab og teknologi, The Short History of Almost Everything. Dansk oversættele: En kort historie om næsten alt.

Selen, seleno-enzymer og godt helbred

For at få hurtig, grundlæggende information om mikronæringsstoffet selen kan du gå til Linus Pauling Instituttes infocenter om mikronæringsstoffer. Der finder du følgende grundlæggende fakta om selen:

  • De kemiske former og niveauer af selen i plantebaseret mad varierer afhængigt af selenindholdet i jorden; der er en betydelig variation i niveauet af selen fra region til region i verden. For eksempel er selenindtaget fra fødevarer relativt høje i Canada, Japan, USA og Venezuela og meget lavere i Europa, især i Nord- og Østeuropa. Kina har regioner, der er kendetegnet ved selenmangel og andre regioner med et tilsyneladende overskud af selen [Rayman 2012].
  • Det tolerable øvre niveau for indtagelse af selen fra både mad og kosttilskud er 400 μg / dag for unge og voksne. Et skøn er, at voksne i USA har et gennemsnitligt indtag af selen på ca. 100 μg / dag; i USA er der dog også betydelig variation i fødevarernes selenindhold. Til sammenligning er det gennemsnitlige daglige indtag af selen fra mad i Storbritannien og i de skandinaviske lande sandsynligvis omkring 50 mikrogram [Hurst 2010; Larsen 2002].
  • Sporstoffet selens biologiske funktioner finder primært sted med selen inkorporeret i aminosyren selenocystein.
  • Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner.
    Vi mennesker har brug for et tilstrækkeligt selenindtag til, at disse selenoproteiner fungerer korrekt.

Seleno-enzymer: De mest undersøgte og vigtigste selenoproteiner

  • Glutathionperoxidaser: GPx-enzymerne er hovedsageligt vigtige som antioxidanter, der neutraliserer hydrogenperoxid og lipidhydroperoxider [Rayman 2012].
  • Iodothyronin-deiodinaser: Selenozymerne er involveret i produktionen af aktivt skjoldbruskkirtelhormon T3 [Rayman 2012].
  • Thioredoxinreduktaser: Trx-R-1 reducerer blandt andet det oxiderede coenzym Q10 fra ubiquinon til den reducerede form af ubiquinol og regenererer således antioxidantformen og beskytter celler mod oxidativ stress [Nordman 2003].
  • Selenoprotein P: SEPPs vigtigste funktion er at transportere og levere selen i kroppen; det har også nogle antioxidantfunktioner [Rayman 2012].

Selen og diabetes type 2: Dokumentationen

I et 2013-interview med Dr. Richard Passwater påpegede Dr. Gerhard N. Schrauzer, at påstanden om en selen-diabetes-sammenhæng, der blev fremsat i 2007, var dårligt understøttet og var baseret på forskningsresultater, der syntes at indikere, at diabetikere har plasma-selenniveauer, der har en tendens at være højere end plasma-seleniveauerne for raske mennesker [Passwater 2013].

Dr. Schrauzer forklarede videre at denne sammenhæng mellem niveauet af selen og risiko for diabetes var en konsekvens af sygdomsrelaterede ændringer i diabetikernes plasmaproteiner og ikke resultatet af, at selen angiveligt havde forårsaget diabetes. Dr. Schrauzer henledte opmærksomheden på nyere forskningsresultater fra 2010, der viste, at selen rent faktisk kan beskytte mod udvikling af diabetes [Passwater 2013].

Dr. Passwater bemærkede, at områder i verden med højere selenindtag har en tendens til at have lave forekomster af type 2-diabetes [Passwater 2013].

  • I 2019 offentliggjorde Jacobs et al. fund fra en underanalyse af data fra selen-forsøget i Arizona. Resultaterne viste ingen statistisk signifikante forskelle i insulinfølsomhed og beta-cellefunktion mellem de forsøgsdeltagere, der fik 200 mikrogram selen fra selengærpræparater og de forsøgsdeltagere, der fik placebo-præparater. Deltagere i begge grupper tog det tildelte præparat én gang dagligt i en medianperiode på 33,6 måneder [Jacobs 2019].
  • I 2018 rapporterede Kohler et al resultaterne af et systematisk review og metaanalyse der undersøgte enhver mulig sammenhæng mellem niveauet af selen og forekomsten af type 2-diabetes. Resultaterne viste, at der i randomiserede kontrollerede forsøg ikke er nogen signifikant effekt af selen på forekomsten af type-2-diabetes [Kohler 2018]. Kohler et al konkluderede, at deres analyse ikke viser noget konsistent bevis for, at selentilskud spiller en rolle i udviklingen af type 2-diabetes hos voksne.
  • I 2014 rapporterede Mao et al resultaterne fra en metaanalyse af fire randomiserede kontrollerede forsøg, der inkluderede 20.294 deltagere. Deres resultater tyder på, at selentilskud ikke har nogen indflydelse på risikoen for type 2-diabetes hos kaukasier [Mao 2014].
  • I en opfølgningsrapport fra 2011 om resultaterne fra SELECT-studiet rapporterede Klein et al ingen statistisk signifikant øget risiko for type 2-diabetes i selentilskuddsgruppen sammenlignet med placebogruppen. I SELECT-studiet fik 8752 undersøgelsesdeltagere 200 mikrogram syntetisk selenomethionin dagligt; 8696 undersøgelsesdeltagere fik placebo [Klein 2011].
  • Observationsundersøgelser viser imidlertid en sammenhæng mellem blodselenniveauer og risikoen for type 2-diabetes [Kim 2019].
    • Resultater fra observationsundersøgelser etablerer ikke et årsag-virkningsforhold. Der bør lægges mere vægt på resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg, og de randomiserede kontrollerede forsøg viser ikke nogen signifikant effekt af selentilskud på risikoen for at udvikle type 2-diabetes [Kohler 2018; Mao 2014; Klein 2011].
    • Det kan være, at patologien for type-2-diabetes har en effekt på blodselenniveauet, så det er type-2-diabetes, der forårsager højere blodseleniveauer snarere end omvendt [Schrauzer i Passwater 2013].
    • Uoverensstemmelsen mellem resultaterne af observationsstudiet og de randomiserede kontrollerede forsøgsresultater kan være relateret til en hidtil uopdaget forvirrende variabel, der påvirker både eksponeringen for selen og endepunktet Type 2-diabetes.
    • Undersøgelser fra 2008-2010 har vist, at højere blodseleniveauer muligvis 1) beskytter mod diabetes og metabolisk syndrom, 2) reducerer skader fra diabetes, og 3) kan være positivt forbundet med en lavere forekomst af ubalance i omsætningen af sukker [Kornhauser 2008; Puchau 2009; Akbaraly 2010].

Sammendrag:  Hvorfor vi behøver en tilstrækkelig selenindtagelse

Dr. Schrauzer fremsatte følgende synspunkter i et interview i 2010 med Dr. Passwater [Passwater 2010]:

  • Selengær-præparater er dem der kommer tættest på de naturlige kilder til selen i vores mad. Selenberiget gær er derfor det bedste valg af tilskud.
  • For at selentilskud kan give en effektiv reduktion af kræftrisikoen, bør man begynde med tilskuddet tidligt i voksenalderen og man bør fortsætte resten af levetiden.
  • Selens kræftbeskyttende egenskaber undermineres ved udsættelse for arsen, cadmium, bly og kviksølv. Vi skal begrænse vores eksponering for disse stoffer i vores mad, drikkevand og miljø.

Kilder

Akbaraly TN, Arnaud J, Rayman MP, et al. Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab (Lond). 2010;7:21.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010;91(4):923-931.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019;7(1):e000613. Published 2019 Feb 7.

Kim J, Chung HS, Choi MK, et al. Association between Serum Selenium Level and the Presence of Diabetes Mellitus: A Meta-Analysis of Observational Studies. Diabetes Metab J. 2019;43(4):447-460.

Klein EA, Thompson IM Jr, Tangen CM, et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2011;306(14):1549-1556.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924.

Kornhauser C, Garcia-Ramirez JR, Wrobel K, Pérez-Luque EL, Garay-Sevilla ME, Wrobel K. Serum selenium and glutathione peroxidase concentrations in type 2 diabetes mellitus patients. Prim Care Diabetes. 2008;2(2):81-85.

Larsen EH, Andersen NL, Møller A, Petersen A, Mortensen GK, Petersen J. Monitoring the content and intake of trace elements from food in Denmark. Food Addit Contam. 2002;19(1):33-46.

Mao S, Zhang A, Huang S. Selenium supplementation and the risk of type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of randomized controlled trials. Endocrine. 2014;47(3):758-763.

Passwater R.A. Selenium and Human Health: An Interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. WholeFoods. 2013. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Passwater RA. New FDA Qualified Health Claims for Selenium: An Interview with Gerhard Schrauzer. WholeFoods. Retrieved from https://wholefoodsmagazine.com/columns/vitamin-connection/new-fda-qualified-health-claims-selenium/.

Puchau B, Zulet MA, González de Echávarri A, Navarro-Blasco I, Martínez JA. Selenium intake reduces serum C3, an early marker of metabolic syndrome manifestations, in healthy young adults. Eur J Clin Nutr. 2009;63(7):858-864.

Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152. Published 2016 Aug 16

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og risiko for prostatakræft

Tre kræft-awareness-bånd
Det lyseblå bånd er et såkaldt awareness-bånd om kræft i prostata. Sammen med hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform blandt amerikanske mænd. American Cancer Society vurderer, at én mand ud af ni vil få diagnosen prostatakræft i løbet af hans levetid. Forskning viser, at blodets selenstatus inden for et specifikt område er forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft.

En af de store udfordringer inden for selenforskning er at optimere det daglige selenindtag for at nedsætte risikoen for prostatakræft. Vi har brug for flere forskningsresultater for at kunne besvare følgende spørgsmål om brugen af selentilskud til at nedsætte risikoen for prostatakræft [Waters & Chiang 2017]:

  • Hvad er den optimale formulering af et selentilskud?
  • Hvad er den korrekte daglige dosis?
  • Hvilket område af selenindhold i blodet indikerer et behov for selentilskud?
  • Ved hvilket selenindhold i blodet vil selentilskud ikke reducere risikoen for prostatakræft yderligere?

Ideen om at selenindtagelsen og selenniveauet er en vigtig faktor for risikoen for prostatakræft begyndte at få betydelig opmærksomhed efter at Professor Larry Clark fra University of Arizona offentliggjorde resultaterne af sin undersøgelse: “Nutritional Prevention of Cancer” i tidsskriftet JAMA i december 1996 [Clark 1996].

Tilskud med selengær i undersøgelsen: Nutritional Prevention of Cancer

Nutritional Prevention of Cancer (NPC – Den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft-forsøget) var et tilskudsforsøg med anvendelse af 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo med en gennemsnitlig varighed på 4,5 år. Deltagerne i undersøgelsen var 1312 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 63 år.

Deltagerne i NPCT-studiet var for det meste mænd, ca. 75%. Kun cirka en ud af tre deltagere var en nuværende ryger. Ved studiets start havde deltagerne et gennemsnitligt indhold af selen i plasma på 114 mikrogram pr. liter. Undersøgelsens primære endepunkt var tilbagevendende hudkræft [Clark 1996].

Selentilskuddet nedsatte ikke risikoen for hudkræft. Forskerne fandt imidlertid, at det daglige tilskud af selengær signifikant reducerede forekomsten af tilfælde af prostatakræft med 63% [Clark 1996].

Syntetiske selenometionintilskud i SELECT-undersøgelsen

I 2001, motiveret af resultaterne af NPCT-studiet, startede forskere den hidtil største undersøgelse af forebyggelse af prostatakræft hos mænd kaldet Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (Selen og E-vitamin kræftforebyggelsesundersøgelsen – forkortet SELECT).

I denne nye undersøgelse indgik over 35.000 mænd i alderen 50 år og derover som tilfældigt fik én af de følgende behandlinger:

  1. Vitamin E
  2. Selen i form af syntetisk selenomethionin
  3. Både vitamin E og selen
  4. Placebo

Disse mænd havde et gennemsnitligt selenindhold i serum ved undersøgelsens start på 135 mikrogram per liter. Det primære endepunkt var forekomst af prostatakræft [Lippman 2009].

Hele 78% af deltagerne i SELECT-undersøgelsen havde et serum-seleniveau, der lå over de to laveste tredjedele i NPC-undersøgelsen. Følgelig havde disse mænd i SELECT-undersøgelsen ved undersøgelsens start serum-selenniveauer der lå over serumniveauerne hos deltagerne i NPC-undersøgelsen som havde gavn af selentilskud [Nicastro & Dunn 2013].

I 2008 gennemgik et uafhængigt data- og sikkerhedsovervågningsudvalg SELECT-undersøgelsens data og fandt, at selen og E-vitamin taget alene eller sammen, ikke nedsatte risikoen for prostatakræft. På dette tidspunkt fik deltagerne i SELECT-undersøgelsen besked om at stoppe med at tage deres forsøgstilskud [Lippman 2009].

Bemærk: I 2008 var der ingen statistisk signifikant forskel i antallet af prostatakræfttilfælde mellem de fire grupper i undersøgelsen. Der var flere tilfælde af prostatakræft hos de mænd, der kun tog E-vitamin, men forskellen var ikke statistisk signifikant [Lippman 2009].

I 2008 var der også flere nye tilfælde af diabetes hos mænd, der kun tog selen sammenlignet med mænd, der fik placebo. Dette forskningsresultat var heller ikke statistisk signifikant og beviste ikke en øget risiko ved selen. De første resultater af SELECT-undersøgelsem blev offentliggjort online i JAMA-Express den 9. december 2008 og fandtes i den første trykte udgave af JAMA i januar 2009 [Lippman 2009]. Der var ingen forskel i forekomsten af lunge- eller tyktarmskræft, alle samlede kræftformer og alle samlede dødsfald.

I 2011 rapporterede forskerne i SELECT-studiet, at der var flere der udviklede prostatakræft i gruppen af mænd, der tog selentilskuddet alene samt i gruppen af mænd, der tog E-vitamin og selen sammen end der var i gruppen af mænd, der tog placebo; dog – et stort men – forøgelserne var små og var ikke statistisk signifikante. Det kunne lige så godt skyldes, at mænd med særlige karakteristika tilfældigvis var havnet i selengrupperne [Klein 2011].

Hvorfor forskellige resultater af NPCT-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen?

Man kan sige, at undersøgelsesdeltagerne i NPCT-undersøgelsen manglede selen sammenlignet med mændene i SELECT-undersøgelsen (et gennemsnitligt seleniveau ved undersøgelsesstart på 114 mikrogram pr. liter sammenlignet med 135 mikrogram pr. liter). Selentilskud reducerer sandsynligvis kun risikoen for prostatakræft hos mænd med lav selenstatus og ikke hos den samlede population af mænd. Mange af deltagerne i SELECT-undersøgelsen kan have fået kosttilskud, der hævede deres selenstatus over det beskyttende niveau.

Den form for selen der blev anvendt i NPCT-studiet (selengær) indeholdt en naturlig udgave af selenomethionin som dens primære selenform, men den indeholdt også omkring 20 andre selenformer, hvoraf en eller flere kan have været mere vigtige i kræftforebyggelse end selenomethionin. Mændene i SELECT-undersøgelsen modtog 100% syntetisk selenomethionin.

Dr. Schrauzer var internationalt kendt for sit arbejde med selens biologiske funktioner, især i relation til selens kræftbeskyttende egenskaber.

Som professor Gerhard N. Schrauzer har påpeget, anvendte SELECT-undersøgelsen endvidere selenometionin i ren form og ikke i en proteinbundet form. Selenomethioninet i præparater med selengær er proteinbundet [Schrauzer 2009].

Et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft?

Waters og Chiang har vist, at koncentrationen af selen i ældre hundes tånegle udviser et U-formet forhold til DNA-skader i hundernes prostata. (Hunde kan ligesom mennesker udvikle prostatakræft).

Derudover har Waters og Chiang vist, at det samme U-formede forhold beskriver resultaterne fra studier af selen og personer med prostatakræft. De har vurderet, at det optimale niveau af selen i serum/ plasma til reduktion af risikoen for prostatakræft ligger i området 119-137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].

Over dette seleniveau vil selen give ringe eller ingen yderligere beskyttelse mod prostatakræft og kan endda begynde at være skadeligt ved endnu højere niveauer. Ved seleniveauer under 119 – 137 mikrogram per liter kan risikoen for at udvikle prostatacancer stige på grund af utilstrækkelig biotilgængelighed af selen [Waters & Chiang 2018].

Bemærk venligst, at den bedste beskyttelse mod prostatakræft i NPC-undersøgelsen blev set hos mænd med et selenindhold ved undersøgelsens start på under 123,2 mikrogram pr. liter.

Sammenfatning: Selentilskud til forebyggelse af prostatakræft

  • En persons serum/plasma-selenstatus ser ud til at diktere, hvor stort et tilskud det er nødvendigt eller om det er nødvendigt for at opnå og opretholde det fordelagtige niveau mellem 119 og 137 mikrogram per liter [Waters & Chiang 2018].
  • En metaanalyse af 12 studier med 5007 tilfælde af prostatakræft og i alt 13.254 deltagere viste, at risikoen for prostatakræft faldt med blod-seleniveauer fra 60 mikrogram selen pr. liter op til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
    Det sikreste område for en potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være en plasma-selenkoncentration i området fra 120 til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
  • For personer hvis indtagelse af selen fra kosten er ca. 55 mikrogram dagligt, og hvis selenindhold i plasma ved udgangspunktet er ca. 95 mikrogram per liter, bør et selentilskud på 50 mikrogram dagligt få selenstatus op på 118 mikrogram per liter. For den samme person bør et dagligt tilskud på 100-mikrogram selen øge selenstatus til 152 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
  • Der synes at være en U-formet kurve, der beskriver den ønskelige selenstatus til beskyttelse mod prostatakræft. Bunden af Uet ligger mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].
  • Tilskud med selengær synes at være den foretrukne form for selen. En sammenlignende undersøgelse har vist, at raske mænd der tog kosttilskud med selengær, havde signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskuddet; mænd, der tog tilskud af selenomethionin, havde ikke [Richie 2014].

De undersøgelser hvor selentilskud har været forbundet med forebyggelse af forskellige former for kræft, er blevet udført med selengærpræparater:

Kilder

Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Hurst, R, Armah, CN, Dainty JR, Hart, DJ, Teucher, B, Goldson, AJ, Broadley, MR, Motley, AK, Fairweather-Tait, SJ.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Klein EA, Thompson IM, Tangen CM, Crowley JJ, Lucia MS, Goodman PJ, Minasian LM, Ford LG, Parnes HL, Gaziano JM, et al. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 306:1549–1556.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA, et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 301:39–51.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, & El-Bayoumy, K. (2014).  Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial.  Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Waters DJ & Chiang EC. (2018).  Five threads: how u-shaped thinking weaves together dogs, men, selenium, and prostate cancer risk. Free Radical Biology and Medicine, https://doi.org/10.1016/j.freeradbiomed.2017.12.039.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen i kropssvæv og fysiologiske processer

Gerhard N. Schrauzer
Professor Gerhard N. Schrauzer var direktør for Instituttet for Biologisk Grundstofforskning i San Diego, Californien. Han banede vejen for studiet af selens biologiske funktioner, især i forhold til selens kræft-beskyttende egenskaber.

Selens biologiske funktion hos mennesker er kompleks. Det er kendt, at selen fordeles bredt i legemsvæv og fysiologiske processer [Wrobel].

Af særlig interesse er præference-opretholdelsen af hjernens selenindhold, selv under omstændigheder, hvor selendepoter mistes i andre organer som lever og nyrer [Wrobel].

Hvad gør selen i kroppen?

Dr. Wrobel, University of Miami, Afdelingen for Biokemi og Molekylærbiologi, oplister følgende funktioner af selen og selenoproteiner i kroppen:

  • Tilstrækkelige niveauer af selen er nødvendigt for at regulere skjoldbruskkirtlens funktion.
  • Selen spiller en vigtig rolle i mænds og kvinders frugtbarhed.
  • Selenmangel er forbundet med forstyrrelser af hjerte- og skeletmuskulaturen, med ændringer i muskelfibrene, der fører til svækkelse af musklernes evne til sammentrækning samt muskelatrofi.
  • Et lavt selenniveau er forbundet med nedsat kognitiv funktion og neurologiske lidelser.
  • Der er et omvendt forhold mellem selenindhold og risikoen for hjerte-og karsygdomme samt risiko for visse former for kræft.
  • Lavt seleniveau er forbundet med høj hiv-dødelighed.
  • Selentilskud nedsatte antallet af hospitalsindlagte hiv-patienter.

Selen og forebyggelsen af ​​kræft

Epidemiologiske undersøgelser viser generelt, at højere eksponering for selen er forbundet med en reduceret risiko for de fleste kræftformer. For eksempel har folk, der lever i områder med et højt selenindhold i jorden, en tendens til at have færre tilfælde af kræft [Wrobel].

Resultaterne fra interventionsstudier har været inkonsekvente. Et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen fra selengær i 4,5 år i undersøgelsen der hed ‘Nutritional Prevention of Cancer‘ (Ernæringsmæssig kræftforebyggelse<9 var forbundet med en signifikant nedsat forekomst af ​​flere kræftformer, herunder prostatakræft såvel som i den samlede kræftdødelighed [Wrobel].

På den anden side synes en daglig indtagelse af 200 mikrogram af et syntetisk selenomethioninpræparat i SELECT-studiet ikke at reducere risikoen for kræft [Wrobel].

Forskellen i resultaterne fra NPC-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen er blevet tilskrevet forskellen i deltagernes basale selenstatus – meget lavere i NPC-undersøgelsen – og forskellen i typen i selentilskud – der var kun en slags selen i SELECT-studiepræparatet og mange selenformer i NPC-studiepræparatet [Wrobel].

Mekanismerne ved forebyggelse af kræft med selen

De præcise mekanismer i kræftforebyggelse med selen er ukendte. En hypotese er, at de selenholdige proteiners antioxidative egenskaber, dvs. glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase, er en faktor, men ikke den eneste faktor i kræftforebyggelsen [Wrobel].

Mere specifikt omfatter de andre foreslåede virkningsmekanismer til forebyggelse af kræft med selen følgende roller for selen [Wrobel]:

  • Ændret omsætning af carcinogener
  • Stimulering af DNA reparation
  • Modulering af inflammations- og immunrespons
  • Regulering af cellecyklus
  • Dæmpning af celleproliferation
  • Hæmning af cellemotilitet og angiogenese
  • Stimulering af apoptose (programmeret celledød)

Forholdet mellem selenindtagelse og kræftforebyggelse kan være U-formet snarere end lineær. Der er et relativt snævert vindue mellem selenmangel og selentoksicitet [Wrobel].

Selentilskud kan være til gavn for personer med lav selenstatus, men ikke personer med høj selenstatus. Nogle selenforskere anbefaler, at personer med plasma-selenkoncentrationer over 122 mikrogram pr. liter ikke har brug for et selentilskud [Wrobel].

En systematisk gennemgang af selen- og prostatakræftundersøgelser har vist, at risikoen for prostatakræft falder med stigende plasma- / serum-seleniveauer op til 170 mikrogram pr. liter [Hurst].

Selen og behandlingen af kræft

Undersøgelser af brugen af selentilskud til behandling af kræft har ført til den konklusion, at selentilskud kan have følgende virkninger uden at reducere effektiviteten af den primære kræftbehandling [Wrobel]:

  • Forbedrer effekten af kemoterapi
  • Begrænser bivirkninger af kræftbehandling
  • Forbedrer kræftpatienternes generelle tilstand

Selen og hjernen

Følgende er kendt om selen og hjernen:

  • Hjernen er et privilegeret organ med hensyn til selen. Selen bliver længere i hjernen hos dyr der får en selenfattig kost end i andre organer som lever og nyrer.
  • I dyr med selenmangel lægger hjernen beslag på store dele af den tilgængelige selen.
  • Selenoproteiner beskytter mod neurodegenerering ved at sørge for antioxidantforsvar i hjernen.
  • Ændringer i mængden af plasma- og hjerneselen er forbundet med øget risiko for Alzheimers sygdom og hjernetumorer.

Selen, coenzym Q10 og hjertesygdom

Fire års daglig tilskud med en kombination af et organisk selengærpræparat og et coenzyme Q10-tilskud nedsatte hjerte-kardødeligheden signifikant, forbedrede hjertefunktionen og øgede den sundhedsrelaterede livskvalitet for ældre. De gavnlige virkninger vedblev længe efter de fire år med tilskud [Alehagen].

Konklusioner: Selen og selenoproteiner

  • Virkningerne af selen på menneskers sundhed er mangfoldige og komplekse.
  • Selentilskud kan reducere risikoen for at udvikle visse typer kræft og kan være nyttige i behandling af kræft.
  • Ophobning af selen samt stofskifte er særlig vigtigt for hjernen, og selentilskud kan være en faktor i forebyggelse af hjernesygdomme.
  • Et tilskud med organisk gærselen som indeholder mange og forskellige selenformer giver større chance for at opnå sundhedsmæssige fordele og er den formulering, der er anvendt i de fleste kliniske forsøg.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Wrobel, J. K., Power, R. & Toborek, M. (2016). Biological activity of selenium: revisited. International Union of Biochemistry and Molecular Biology, 68(2): 97-105.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Hvor meget selen dagligt?

Asiatisk kvinde
Ja, et godt helbred afhænger af gode gener. Men det afhænger også af en god kost, god motion, god søvn og et passende indtag af essentielle næringsstoffer som f.eks. selen og coenzym Q10.

Den passende daglige dosering af selen til normale mennesker? Normale mennesker? Hvor mange af os er omtrent normale? 68 procent af os, måske? Ja, vi mennesker er mere ens på mange måder end vi er forskellige. Imidlertid er der en betydelig biokemisk variation blandt os mennesker. Så det er svært at sige, hvem der er gennemsnitlig og normal og derefter foreslå en ideel daglig dosis selen.

Hvad siger tallene fra selenestudier?
Lad os se på tallene fra den offentliggjorte forskning og se, om vi kan få mening ud af dem. Husk: Vi mennesker har brug for tilstrækkelige selenkoncentrationer i vores plama for at opnå en optimal antioxidant- antiviral- og anti-kræftfremkaldende beskyttelse [Schrauzer 2009].

Det formodede, gavnlige område for plasma-selenniveauet
Hurst og Fairweather-Tait og kolleger, forskere fra Norwich Medical School, University of East Anglia, i Storbritannien har peget på, at det “formodede gavnlige område” ligger mellem 120 og 150 nanogram selen per milliliter plasma [Hurst 2010].

Dette giver os et udgangspunkt. Hvordan holder vi vores plasma-selensstatus på det niveau?

I 2010 rapporterede Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger om  resultaterne fra et randomiseret, kontrolleret forsøg med et gær-selenpræparat til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år. Den gennemsnitlige koncentration af plasmaselen hos undersøgelsesdeltagerne ved forsøgets start var 95,7 nanogram per milliliter, klart under det foreslåede gavnlige område.

Ti uger med et dagligt tilskud på 50 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 118,3 nanogram per milliliter.

Ti uger med et dagligt tilskud på 100 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 152,0 nanogram per milliliter.

Den daglige selengærtablet med 50 milligram selen bragte deltagernes selenniveau op til den nedre grænse for det formodede gavnlige område. Den daglige selengærtablet med 100 mikrogram selen bragte deltagernes selenniveau op til den øvre grænse for det formodede gavnlige område.

Men vær opmærksom på, at disse resultater som Hurst, Fairweather-Tait og kolleger rapporterede, blev opnået af mænd og kvinder i alderen 50-64 år af kaukasisk afstamning, som havde en klart, lav plasma-selenkoncentration ved undersøgelsens start. Vi bør være forsigtige med at generalisere ud fra denne ret homogene gruppe i forhold til langt mere forskellige befolkningsgrupper.

Plasma-seleniveauer og risiko for prostatakræft
I 2012 offentliggjorde Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger resultaterne af en systematisk gennemgang og meta-analyse af forskningsresultater fra randomiserede kontrollerede forsøg, case-control-studier og prospektive kohortestudier. Alt i alt gennemgik de 12 studier med i alt 13.254 deltagere.

Deres meta-analyse viste, at plasma-selenkoncentrationer i området fra 120 nanogram per milliliter op til 170 nanogram per milliliter var forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft [Hurst 2012]. Det er brugbare oplysninger.

Plasma-selenoprotein-niveauer
Selen udfører sine biologiske funktioner primært som en bestanddel af aminosyren selenocystein. Selenocystein er til gengæld en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de bedre kendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser samt selenoprotein P.

Nu undrer du dig måske over, hvorfor vi er så optaget af plasma-seleniveauer? Ville det ikke være bedre at se på plasmaniveauerne af nogle af de helt vigtige selenoproteiner? Hvad viser undersøgelserne?

Plasma- og blodpladeniveauer af glutathionperoxidase
Hurst, Fairweather-Tait og kolleger giver os nogle tal, som vi kan se på. For eksempel viste de i deres randomiserede, kontrollerede forsøg med tilskud af selengær til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, at doser på 50, 100 og 200 mikrogram pr. dag ikke signifikant ændrede niveauet af plasma-glutathionperoxidase eller blodplade-glutathionperoxidase.

Selv hos deltagere med et ret lavt gennemsnitligt niveau ved undersøgelsens start (95,7 nanogram per milliliter) var plasma-glutathionperoxidase og blodplade-peroxidase ikke følsomme nok som markører for kroppens selenstatus.

Baggrundsnotat: Glutathionperoxidase er navnet på en hel familie af antioxidant-enzymer, der beskytter celler og væv mod oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler. Glutathionperoxidase udgør normalt 10 til 30 procent af den samlede mængde selen i plasma.

Husk: Selen flyder ikke rundt i kroppen som et enkelt grundstof; det findes næsten overalt i kroppen som en bestanddel af et selenoprotein.

Optimal glutathionperoxidaseaktivitet ser ud til at nå et plateau ved plasmakoncentrationer omkring 70 – 90 nanogram per milliliter. Det vil sige, at  plasma-glutathionperoxidase synes at nå sin optimale aktivitet ved et niveau lavere end de niveauer, der menes at korrelere med en nedsat kræftrisiko [Hurst 2010]. Hverken plasma- eller blodplade-glutathionperoxidasestatus er følsom nok til at fungere som markør for en tilstrækkelig selenindtagelse og et tilstrækkeligt selenniveau.

Plasmaniveauer af selenoprotein P
Selenoprotein P er det mest almindelige selenoprotein i plasma som tegner sig for ca. 25% – 50% af den samlede selenmængde i plasma. Det er særligt rigt på selenocystein, den 21. aminosyre, der udgør en vital komponent i selenoproteinerne. Selenoprotein P fungerer som en antioxidant, men har også andre biologiske funktioner.

Koncentrationen af plasma-selenoprotein P er uden tvivl et bedre indeks for kroppens selenstatus end glutathionperoxidase, fordi glutathionperoxidaseaktiviteten når optimale niveauer ved lavere plasmakoncentrationer.

Plasma selenoprotein P koncentrationer
Hurst-undersøgelsen – husk data fra undersøgelsens deltagere – viste plasmakoncentrationer af selenoprotein P, der begyndte at stabilisere sig ved et niveau på 110-118 nanogram pr. milliliter.

Sammenlign med plasma-glutathionperoxidase-aktiviteten som synes at stabilisere sig ved 90 nanogram per milliliter [Duffield 1999].

NB: Mange faktorer påvirker selenstatus
Husk at det er svært at specificere, hvilke doser daglig selen, der vil resultere i hvilke gavnlige niveauer af plasma- (eller serum)-selen for alle individer. Der er simpelthen for mange faktorer, der påvirker optagelsen af selen fra vores mad og vores selentilskud.

Kostfaktorer der hæmmer selenoptagelsen
Nogle mineraler og andre kostkomponenter kan hæmme optagelsen af selen. Schrauzer identificerede en lang liste over mineraler og tungmetaller i fødevarer og vand som vil interagere med selen, hvoraf mange af dem er selen-antagonister. Når selen binder sig til tungmetaller, f.eks. kviksølv eller cadmium opnås en gavnlig afgiftning. Imidlertid vil selenets binding til andre grundstoffer resultere i et lavere reservoir af selen til fysiologiske formål [Schrauzer].

Biokemiske forskelle der påvirker selenoptagelsen
Evnen til at optage selen fra fordøjelsessystemet varierer fra individ til individ. For eksempel er der nogle tegn på, at kroppens respons på selenindtagelse kan variere afhængigt af køn [Ogawa-Wong]. Alder kan også spille en rolle for kroppens respons på selenindtagelse [Thompson].

Mange selenundersøgelser er blevet udført med overvejende kaukasiske deltagere fra USA og Europa. Vi har brug for at kende andre befolkningsgruppers respons på selentilskud.

Selentilskud, formuleringer og optagelse
Forskellige formuleringer af selentilskud kan have stor indflydelse på den hastighed hvormed og i hvilken udstrækning tilskuddet ændrer plasma-seleniveauet. På nuværende tidspunkt er den bedste formulering til nedsættelse af kræftrisikoen, en organisk selengær.

Tilskud baseret på selengær synes at optages bedre og blive længere i kroppen end tilskud baseret på syntetisk L-selenomethionin og uorganisk natriumselenit [Bügel; Larsen].

Hvad kan vi gøre med disse tal?
For dem, der ikke ved, hvor meget selen vi får i vores mad, er det måske et godt sted at starte at få målt selenindholdet i plasma eller serum? Når vi har en ide om vores plasma-selenstatus, kan vi overveje, hvor stort et selentilskud vi mener, vi har brug for: 50 eller 100 mikrogram om dagen?

Kombinationen af selengær-tabletter og coenzym Q10-kapsler
En sidste tanke: Det er også værd at nævne, at der eksisterer et særligt indbyrdes forhold mellem mikronæringsstoffet selen og det biologiske næringsstof coenzym Q10. Taget i kombination synes de to tilskud at give et bedre sundhedsmæssigt resultat [Alehagen].

 

Kilder

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. (1991). Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 53:120–125.

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642.

Duffield A.J., Thomson C.D., Hill K.E., Williams S.  (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. Am. J. Clin. Nutr. 70:896–903.

Duffield, A. J., Thomson, C. D., Hill, K. E., & Williams, S. (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. The American Journal Of Clinical Nutrition, 70(5), 896-903.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

Ogawa-Wong, A. N., Berry, M. J., & Seale, L. A. (2016). Selenium and Metabolic Disorders: An Emphasis on Type 2 Diabetes Risk. Nutrients, 8(2), 80.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews in Biotechnology, 29(1), 10-17.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12),

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Vores krop kan ikke producere selen

Kviinde ved bogreol
Forskning i tilskud med selen viser behovet for en passende daglig selenindtagelse og et passende selenniveau i kroppen. Både formuleringen og doseringen af selentilskud er meget vigtige.

Den daglige selenindtagelse? Vi har behov for dette essentielle sporstof — selen — i vores kost og i vores kosttilskud, fordi vores krop ikke kan fremstille det for os. Forskning udført af Dr. Gerhard N. Schrauzer, Dr. Raymond J. Shamberger og Dr. Douglas V. Frost har vist, at der er et omvendt forhold mellem vores selenstatus og risikoen for at dø af kræft. Dyreforsøg viser også en omvendt korrelation mellem selenstatus og forekomsten af kræft. Observations-undersøgelser viser lavere risiko for forskellige former for kræft med højere selenstatus.

Interventionsstudier af selentilskud og kræft
Kliniske studier i Kina
Store interventionsstudier i Kina, et af de områder i verden med selenfattig jord og selenfattige fødevarer, har vist, at kosttilskud med selen beskytter mod hepatitis B-virus og primær leverkræft [Yu], og at tilskud med en kombination af selen og andre antioxidanter reducerer forekomsten af kræft og dødelighed i en region præget af en høj kræftdødelighed [Blot].

Ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet)
Dr. Larry Clark og hans forskerkollegers forsøg (The Nutritional Prevention of Cancer) har vist, at et længerevarende dagligt tilskud med 200 mikrogram organisk, højtberiget selengær resulterede i signifikante nedsættelser af kræft i prostata, tyktarm og lunger samt af den samlede andel af kræft [Clark].

The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-studiet)
I stedet for at forsøge at gentage NPC-studiet ved at anvende det samme organiske, højtberigede selengærpræparat, anvendte forskerne i SELECT-studiet et helt andet selenpræparat, et syntetisk selenomethionin-præparat, og de tilføjede også et E-vitaminpræparat til behandlingen. Tilskud med disse nye præparater var ikke i stand til at give den samme sundhedsmæssige gevinst som NPC-studiet gjorde, og SELECT-studiet blev standset før tid.

Problemet med SELECT-studiet synes at være forårsaget af formuleringen samt undersøgelsen design og ikke af selenindholdet i sig selv (jeg vil uddybe dette emne om selenomethionin versus andre selenformer i kommende artikler på denne website).

Bonellis studie af selen og tilbagevendende adenomer
Det langvarige Bonelli-studie viste, at tilskud i fem år med følgende kosttilskud i væsentlig grad reducerede antallet af patienter med tilbagevendende adenomer (godartede svulster) i tyktarmen:

  • 200 mikrogram selen
  • 30 milligram zink
  • 2 milligram vitamin A
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E

Tilskuddet, som blev leveret af Pharma Nord, havde en beskyttende virkning der rakte langt ud over studiets fem-årige tilskudsperiode.

Note: Jeg vil skrive mere detaljeret om NPC-studiet, SELECT-studiet og Bonelli-studiet i kommende artikler på denne website.

Interventionsstudie af selen, coenzym Q10 og hjertesygdom
I fire år gav professor Urban Alehagen og hans forskerkolleger ved Linköping Universitet i Sverige en gruppe raske, ældre borgere i alderen 70 – 88 år en daglig kombination af 200 mikrogram selen og 200 milligram Coenzym Q10 eller tilsvarende placebo. De deltagere i studiet der modtog den aktive behandling med selen og coenzym Q10 opnåede en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom opgjort både ved den første opgørelse efter 5,2 år (i gennemsnit) og i en opfølgende undersøgelse 10 år efter studiets start [Alehagen].

Selenafhængige enzymers antioxidantegenskaber
En plausibel forklaring på den beskyttende virkning af selen og coenzym Q10-tilskud mod kræft og hjertesygdomme er baseret på de to stoffers vigtige antioxidant-egenskaber. Selen er en vigtig del af glutationperoxidase-enzymernes antioxidantfunktion samt af andre selenafhængige antioxidant-enzymer, der tjener til at minimere skader på proteiner og DNA i cellerne forårsaget af skadelige frie radikaler såsom hydrogenperoxider og organiske peroxider.

Selens biokemi
Selens biokemi er kompliceret, når det handler om det daglige selenindtag og om selenstatus. For eksempel viste NPC-studiet en betydlige sundhedsgevinst med 200 mikrogram selen dagligt; tilskud med 400 mikrogram selen gjorde imidlertid ikke [Reid]. Det er helt klart, at selentilskuddets form og dosering er vigtig.

Forskellige formuleringer og doseringer af selen
Forskellige former for selen synes at have forskellige virkninger med hensyn til optagelse og oplagring. Det er derfor vanskeligt at specificere præcise formuleringer og præcise doseringer, der vil give og opretholde den ønskede koncentration af selen i blodet [Thomson].

Forskellige kostfaktorer der påvirker selenoptagelse
Enkeltpersoner har en forskellig biokemi. Kosten varierer i sin kemiske sammensætning. Raske mennesker og patienters forskellige karakteristika påvirker optagelse og fastholdelse af selen i kroppen. For eksempel synes der at være stor forskel på den måde rygere og ikke-rygere omsætter selen fra kosten og kosttilskud. Noget kost kan indeholde flere (eller færre) vitaminer og mineraler, der virker synergistisk eller antagonistisk overfor selen. Noget kost kan indeholde andre stoffer der påvirker optagelsen og aktiviteten af selen i kroppen, f.eks.tungmetaller så som kviksølv.

Lav selenstatus og kræftrisiko
Et vigtigt spørgsmål har længe været: Forårsager kræft en lav selenstatus, eller bidrager en lav selenstatus til udviklingen af kræft?

Willett og kolleger lavede en undersøgelse for at minimere muligheden for, at det er kræft, der forårsager det lave selenniveau. De fandt, at den femtedel af patienterne med det laveste selenindhold i blodet havde en risiko for at dø af kræft, der var dobbelt så høj som patienterne i den femtedel med det højeste selenindhold i blodet. En lav selenstatus øger risikoen for at udvikle kræft.

Nødvendige og tilstrækkelige koncentrationer af selen i blodet
På nuværende tidspunkt (2016) rummer vores vidensbase ikke præcise oplysninger om, hvilken mængde selen i blodet der er nødvendig for at opnå følgende resultater:

  • Optimal aktivitet af glutationperoxidase
  • Optimal aktivitet af selenoprotein P
  • Optimal immunfunktion
  • Optimal beskyttelse mod udviklingen af kræft og hjertesygdom

Biomarkører for tilstrækkelig selenstatus
Forskere i selen er ikke færdige med at undersøge, hvilke biomarkører der er de bedst egnede som markører for et passende selenniveu. Koncentrationen af selen i tånegle og hår er blevet foreslået som bedre langsigtede markører end selenkoncentrationen i plasma. Koncentrationerne af glutathionperoxidase i plasma og blodplader er blevet undersøgt. I nyere tid er en begyndende koncensus begyndt at udvikle sig omkring koncentrationen af selenoprotein P (Sepp) som en egnet markør af selen status.

I en kommende artikel vil jeg gerne præsentere resultaterne fra Hurst-studiet. Forskeren Hurst og kolleger lavede et randomiseret, kontrolleret studie i England, hvor de forsøgte at finde det optimale selenniveau og at relatere dette optimale selenniveau til en optimal selenindtagelse – en vanskelig opgave.

Hvorfor er et optimalt selenniveau afgørende?
Selens biologiske funktioner kommer primært fra dets inkorporering i aminosyren selenocystein, som i sig selv udgør en vigtig komponent i 25 forskellige selenoproteiner. Blandt disse selenoproteiner fortjener følgende biologiske funktioner vores opmærksomhed:

  • Glutathionperoxidaserne er vigtige antioxidantenzymer
  • Thioredoxinreduktaser regulerer cellevækst og regenererer andre antioxidanter, ikke mindst coenzym Q10
  • Iodthyronindeiodinaser regulerer skjoldbruskkirtelens funktion
  • Selenoprotein P er det selenoprotein der er mest af i plasma. Det fungerer som en antioxidant ud over at udføre andre vigtige biologiske funktioner

Randomiserede, kontrollerede studier har vist, at selentilskud er forbundet med en beskyttende virkning mod udviklingen af kræft og hjertesygdom.

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Blot, W.J., Li, J.Y., Taylor, P.R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G.Q., Yang, C.S., Zheng, S.F., Gail, M., Li, G.Y. (1993).  Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. J Natl Cancer Inst, 85(18):1483-92.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark LC, Combs GF, Jr., Turnbull BW, et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA. 1996;276(24):1957-1963.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Reid ME, Duffield-Lillico AJ, Slate E, et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.

Thomson, C.D. (2004). Assessment of requirements for selenium and adequacy of selenium status: a review. Eur J Clin Nutr 58, 391-402.

Willett, W.C., Polk, B.F., & Morris,J.S. (1983). Prediagnostic serum selenium and risk of cancer. Lancet, ii: 130-4.

Yu SY, Zhu YJ, Li WG. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Den navnkundige selenforsker, Dr. Gerhard N. Schrauzer

Dr. Gerhard N. Schrauzer
Dr. Gerhard N. Schrauzer var den første videnskabsmand, der systematisk undersøgte selens biologiske funktioner. Han var internationalt kendt for sit pionerarbejde indenfor selens kræftbeskyttende egenskaber. (Billede: Cancer Research, vol 49 nr. 23, dec. 1, 1989)

Dr. Gerhard N. Schrauzer var selenforskningens “grand old man”. Faktisk var han en lederskikkelse indenfor forskning i sporstoffer i 30 år eller mere i USA. Han var en af pionererne som leverede en betydende indsats indenfor selenforskningen. Lad os tage et kig på de nyttige bidrag til vidensdatabasen om selentilskud, som Dr. Schrauzer leverede.

For det første, hvem var Dr. Schrauzer i relation til selenforskning?
Dr. Schrauzer tog sin afsluttende eksamen i kemi ved universitetet i München, Tyskland. To år senere fik han sin Ph.D. summa cum laude. Fra 1966 til 1994 var han professor i kemi og biokemi ved University of California i San Diego (UCSD). Efter sin pensionering var han professor emeritus ved UCSD.

Dr. Schrauzer var en af de første forskere, der for alvor undersøgte selens biologiske funktioner i kosten og i form af tilskud og som også undersøgte selentilskuds kræftbeskyttende egenskaber. I hans korrelationsundersøgelser af kræftdødelighed viste Dr. Schrauzer, at der i de 27 lande som indgik i undersøgelsen, var et omvendt forhold mellem kræftdødelighed og mængden af selen i den nationale kost. Et lavt selenindhold i kosten korrelerede med højere kræftdødelighed. Dr. Schrauzer var en førende ekspert inden for selentilskud. Han døde i 2014.

For det andet, hvad er sporstoffer?
Indenfor ernæringsvidenskab, defineres sporstoffer (undertiden kaldet mikronæringsstoffer), som kemiske grundstoffer, der er nødvendige for menneskers sundhed i meget små mængder; ofte indgår de som en del af et protein. I dette tilfælde defineres “meget små” som mindre end én del ud af 1000 dele. Mennesker har behov for følgende sporstoffer:

  • Bor
  • Kobber
  • Mangan
  • Molybdæn
  • Selen
  • Zink

For det tredje, hvad vidste Dr. Schrauzer om selentilskud?
I denne artikel vil vi opsummere de evaluerede vurderinger fra Dr. Schrauzer om de følgende emner:

  • Selenindtagelse fra kost og kosttilskud
  • Formulering af selentilskuddet
  • Selens biologiske funktioner
  • Selen og oxidativt stress
  • Selen og kræft
  • Sikkerhed af selen

Selenindtag
Dr. Schrauzers selenundersøgelser fik ham til at mene, at den anbefalede daglige indtagelse på 55 mikrogram var utilstrækkelig for de fleste voksne, og han tvivlede på, at 75 mikrogram om dagen ville være tilstrækkeligt for de fleste voksne til at erstatte den mængde selen, der fjernes hver dag og til opbygge kroppens reserver, så der nås et niveau, som forhindrer udviklingen af kræft.

Dr. Schrauzer erkendte tidligt, at spørgsmålet om anbefalede daglige indtag kompliceres af den betydelige variation i jordens selenindhold fra region til region og at selenindholdet i vegetabilske fødevarer og i forlængelse heraf, i animalske fødevarer, dermed også varierer.

Han var også klar over, at den daglige selenindtagelse der støtter aktiviteten af det meget vigtige selenafhængige enzym glutathionperoxidase, muligvis ikke var tilstrækkeligt til at støtte de gavnlige helsevirkninger af andre selenoproteiner såsom selenoprotein P. Han mente, at det ville være forkert at begrænse det anslåede daglige selenbehov på baggrund af selens virkning på glutathionperoxidase-enzymerne.

På den baggrund mente Dr. Schrauzer, at et passende selentilskud til mennesker med henblik på nedsættelse af kræftrisikoen ligger på 200-300 mikrogram per dag.

Formulering af selentilskuddet
Dr. Schrauzer mente, at selentilskud burde svare til kostens selen så meget som muligt. Selenmethionin er den mest almindelige form for selen i fødevarer, og det er den mest almindelige form for selen i kosttilskud med organisk selengær. Hertil kommer, at kosttilskud med et højt indhold af selengær indeholder op mod 30 andre selenforbindelser, især små mængder methylselenocystein, som muligvis er de mest effektive i forebyggelse af kræft.

De bedste resultater fra videnskabelige undersøgelser af kræftforebyggelse er opnået med tilskud baseret på selengær.

Selens biologiske funktioner
I et interview i 2010 drøftede Dr. Schrauzer selens biologiske funktioner med med Dr. Richard A. Passwater. Foruden en kræftbeskyttende funktion, nævnte Dr. Schrauzer følgende biologiske funktioner:

  • Vedligeholdelse af immunsystemets funktioner
  • Vedligeholdelse af den mandlige reproduktionsevne
  • Beskyttelse mod tungmetallers giftvirkning
  • Beskyttelse af huden mod UV-stråling
  • Beskyttelse mod ioniserende stråling
  • Beskyttelse mod skadelige vira
  • Regulering af skjoldbruskkirtlens hormonelle funktion

Han advarede også om, at kroppens nødvendige brug af selen til afgifte kroppen for tungmetaller kan tømme dens reserver af selen og dermed mindske den grad af beskyttelse mod kræft, som selen giver.

Selen og oxidativt stress
Dr. Schrauzer vidste, at en af de uundgåelige konsekvenser af at producere cellulær energi ved hjælp ilt, er et biprodukt kaldet frie radikaler. Frie radikaler er meget reaktive atomer, som kan igangsætte kædereaktioner, der kan forårsage skader på celler og celle-DNA. Denne form for beskadigelse, der kaldes oxidativ skade, kan i sidste ende føre til kræft og ældning samt andre degenerative sygdomme.

En af de store sundhedsmæssige fordele ved selen er, at det er en nødvendig bestanddel af selenoproteiner som selv er kraftige antioxidantenzymer, der hjælper til at neutralisere skadelige frie radikaler og forebygge skader på cellerne.

Selen og kræftforebyggelse
Selen som en komponent af selenafhængige antioxidantenzymer hjælper til at neutralisere frie radikaler og dermed til at forhindre skader på cellerne. En teori om kræft går ud på, at skader fra frie radikaler på celle-DNA kan føre til udvikling af visse kræftformer.

Dr. Schrauzer var opmærksom på de betydelige kræftbeskyttende resultater af tilskud med selen og andre antioxidanter i de kliniske studier Linxian og SU.VI.MAX samt i the National Prevention of Cancer-studiet (mere om disse studier i kommende artikler på denne hjemmeside).

Dr. Schrauzer mente ikke, at de ufyldestgørende resultater fra SELECT-studiet tydede på, at selentilskud mod risikoen for kræft generelt set var ineffektive; han forklarede resultaterne af SELECT undersøgelsen ved at henvise til følgende faktorer:

  • Deltagernes relativt høje selenniveau ved forsøgets start
  • Anvendelse af en syntetisk selenomethionin som intervention (i stedet for selengær som tidligere havde vist at have kræftbeskyttende egenskaber)
  • Anvendelse af selenomethionin i ren form i stedet for en proteinbundet form, (i gærselen er indholdet af selenmethionin proteinbundet)

N.B. Vi vil uddybe de videnskabelige artikler om selen og kræft mere i kommende artikler.

Sikkerheden ved selentilskud
Dr. Schrauzer betragtede et tilskud på 100 til 200 mikrogram selen dagligt som fuldstændigt sikkert. Han bemærkede, at den sikre maksimale indtagelse for selen er fastsat til 400 mikrogram per dag. Han påpegede, at individer hvis kost indeholder tilstrækkelige mængder protein, lettere tåler en højere selenindtagelse.

Selen ophobes ikke i kroppen. Det forlader kroppen relativt hurtigt. Hvis vi reducerer eller ophører med at indtage selen fra kost og tilskud, vil vi ikke fortsat have tilstrækkeligt med selen i kroppen til at forebygge kræft.

Her kan tilføjes, at i tilfælde af en utilsigtet overdosis vil de tidlige tegn på selenforgiftning — misfarvede og skøre finger- og tånegle samt en ubehagelig hvidløgsånde — let kunne genkendes og eventuelle sundhedsskadelige konsekvenser undgås.

Sammenfatning
Uden Dr. Schrauzer og hans kollegers forskning og publikationer ville den videnskabelige udvikling af selenforskningen og de videnskabelige undersøgelser af selen som et kræftforebyggende middel være blevet meget forsinket.

 

Kilder

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

McCann, J. C., & Ames, B. N. (2011). Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB Journal, 25(6), 1793-1814.

Olmsted, L., Schrauzer, G. N., Flores-Arce, M., & Dowd, J. (1989). Selenium supplementation of symptomatic human immunodeficiency virus infected patients. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 59-65.

Passwater, R. (2013, June). Selenium and human health: an interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. Whole Foods Magazine. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Schrauzer, G. N. (2000). Anticarcinogenic effects of selenium. Cellular And Molecular Life Sciences: CMLS, 57(13-14), 1864-1873.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Schrauzer, G. N., & White, D. A. (1978). Selenium in human nutrition: dietary intakes and effects of supplementation. Bioinorganic Chemistry, 8(4), 303-318.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.