Studier med selengær

En begrundelse for at tage et selengærpræparat: En eller flere af selenforbindelserne i præparatet bortset fra indholdet af selenmethionin kan være former for selen, der har specifikke virkninger mod kræft. Dette er et område for yderligere forskning.

Et glas øl baseret på ølgær
Selengærpræparater anvender Saccharomyces cerevisiae, almindeligvis kendt som ølgær. Gæren dyrkes i et selenberiget medium, hvori gæren optager selenet. Det færdige præparat pasteuriseres, hvilket får gærcellerne til at dø. Selenberigede gærpræparater indeholder mange organiske selen-forbindelser udover selenmethionin.

Denne uge fokuserer vi på undersøgelser udført med et selengærpræparat indeholdende mindst 20 forskellige arter af selen ud over selenomethionin [Bendahl & Gammelgaard 2004].

Randomiserede, dobbeltblindede, kontrollerede kliniske forsøg er guldstandard-metoden til at teste sikkerhed, optagelighed og effektiviteten af kosttilskud og medicinske lægemidler. Nedenfor opsummerer vi nogle af de vigtige kliniske forsøg med ernærings-interventioner ved hjælp af selenberiget gær.

ANTI-CANCER EFFEKT AF SELENBERIGEDE TILSKUD

Bemærk, at SELECT-studiet med selen og E-vitamin og prostatakræft brugte et selenpræparat med 100% selenomethionin. Selenomethioninen aflejres hovedsageligt i musklerne og har ikke vist nogen anti-cancereffekt [Lippman 2009].

I undersøgelsen Nutritional Prevention of Cancer (forebyggelse af kræft med ernæring) brugte forskerne derimod et selengærpræparat, der indeholdt en række selenarter. Data fra undersøgelsen viste, at i gruppen der fik selenberiget gær, så man signifikante reduktioner i total kræftdødelighed, total kræftforekomst og i forekomst af lunge-, tyktarms- og prostatakræft [Clark 1996].

ANTIOXIDANT-EFFEKT AF SELENBERIGEDE GÆRTILSkud

Richie og kolleger gennemførte et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret forsøg med et selengærtilskud (200 eller 285 mkg/dag) og et selenomethionintilskud (200 mkg/dag) i ni måneder hos 69 raske mænd. Forskerne fandt, at de selenberigede gærtilskud var signifikant forbundet med reduktioner i biomarkører for oxidativ stress. Dette var ikke tilfældet med selenomethionintilskud. Forskerne anydede, at selenberigede gærtilskud indeholder andre selenforbindelser end selenmethionin, der kan forklare reduktionen i oxidativt stress [Richie 2014].

Optagelse AF SELENBERIGEDE GÆRTILSkud

Selenoptagelse, -udskillelse og -tilbageholdelse afhænger af den kemiske form af selen. I en undersøgelse af 12 raske mandlige frivillige i alderen 26-51 år, som regelmæssigt havde taget store mængder kosttilskud indeholdende selen, analyserede forskere blod-, urin- og fæcesprøver med jævne mellemrum i op til 14 dage. De konkluderede, at selen fra et selenberiget gærtilskud optages godt og bibeholdes [Bügel 2004].

Hurst og kolleger udførte en randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret selenintervention hos 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, der boede i Storbritannien. Deltagerne modtog dagligt placebo eller selen-berigede gærtabletter indeholdende 50, 100 eller 200 mikrogram selen. Ved starten på interventionen var undersøgelsesdeltagernes plasma-selenstatus i gennemsnit 95,7 mkg/L. De havde en anslået selenindtagelse fra kosten på cirka 55 mkg/dag [Hurst 2010].

Et 10 ugers dagligt tilskud med et selenbaseret gærprodukt resulterede i følgende stigninger i plasma-selenstatus [Hurst 2010]:

  • 50 mkg/dag: 118.3 mkg/L
  • 100 mkg/dag: 152.0 mkg/L
  • 200 mkg/day: 177.4 mkg/L

Plasmaniveauerne af selenoprotein P, den primære selentransportør i kroppen, steg signifikant i alle interventionsgrupper [Hurst 2010]. Baseret på selenoprotein P-dataene i denne undersøgelse resulterer tilskud med enten 50 eller 100 mkg Se/dag i forbedringer i selenstatus hos en britisk kohorte med suboptimal selenstatus [Hurst 2010].

Hurst-undersøgelsens data er interessante i lyset af konklusionerne fra et multinationalt, observationelt kohortestudie, der inkluderede patienter med forværret hjertesvigt [Bomer 2020]. I denne undersøgelse blev serumselen-koncentrationer mindre end 70 mkg/L (mangelstatus) set hos hjertesvigt-patienter, som havde dårligere New York Heart Association-klasse, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet .

Endnu vigtigere rapporterede forskerne, at hjertesvigtpatienter med serumselen-koncentrationer mellem 70 og 100 mkg/L havde lignende uønskede sammenhænge. Dette tyder på, at serumselenværdier mindre end 100 mkg/L kan betragtes som suboptimale [Bomer 2020].

Hjerte-karsygdomme og SELENBERIGEDE GÆRtilskud

Signifikant reduceret kardiovaskulær dødelighed vedblev efter 12 år hos ældre svenske borgere der have fået et dagligt tilskudt i fire år med en kombination af selenberiget gær og coenzym Q10. Forskerne observerede også de signifikante reduktioner af kardiovaskulær dødelighed i undergrupper af undersøgelsens deltagere med diabetes, blodtryksforhøjelse, iskæmisk hjertesygdom og nedsat hjertefunktion [Alehagen 2018].

DIABETES-risiko og SELENBERIGEDE GÆRtilskud

I et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg tildelte forskere tilfældigt 501 ældre frivillige til seks-måneders intervention med placebo-gær eller til 100, 200 eller 300 mkg selen/dag fra selenberiget gær.

Undersøgelsesdataene viste, at selentilskuddet ikke havde nogen effekt på adiponectin-niveauet efter seks måneders behandling. Det vil sige, at selentilskuddet viste ikke en diabetogen effekt* i en gruppe ældre personer med relativt lav selenstatus ved baseline [Rayman 2012].

*et vedvarende forøget blodsukkerindhold.

NYRESYGDOM OG SELENBERIGEDE GÆRTILskud

Patienter med kronisk nyresygdom har en øget forekomst af kræft.
Lange perioder med hæmodialysebehandling er forbundet med DNA-skader på grund af det associerede oxidative stress. I en undersøgelse af 42 patienter med kronisk nyresygdom og 30 raske kontroller undersøgte forskere effekten af 200 mikrogram af et selenberiget gærpræparat dagligt i tre måneder på forebyggelsen af oxidativ DNA-skade i hvide blodlegemer hos patienter med kronisk nyresygdom på hæmodialyse. Undersøgelsesdataene viste, at hvide blodlegemers DNA-skade er højere hos patienter med kronisk nyresygdom i hæmodialyse end hos raske kontroller, og at tilskud af selengær hjælper med at forhindre oxidativ skade på DNA [Zachara 2011].

KVIKSØLV-TOKSICITET OG SELENBERIGEDE GÆRTILskud

I en undersøgelse af kinesiske personer, der boede i en region præget af høj eksponering for kviksølv, var en intervention med et selenberiget gær-præparat forbundet med en signifikant øget eliminering af kviksølv og med reducerede niveauer af biomarkører for oxidativ stress [Li 2012].

GRAVIDITET OG SELENTILSKUD

I en række undersøgelser af 230 førstegangsgravide kvinder i Storbritannien har forskere undersøgt effekten af tilskud med 60 mikrogram af et selenberiget gærpræparat eller placebo fra 12. graviditetsuge til fødslen. Data fra disse undersøgelser viste, at de gravide kvinder med lav selenstatus havde en signifikant øget risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning og/eller graviditetsinduceret blodtryksforhøjelse [Rayman 2015].

I en anden række undersøgelser tildelte forskere 166 førstegangsgravide kvinder 100 mikrogram af et selenberiget gærpræparat eller en matchende placebo dagligt fra graviditetens første trimester indtil fødslen. Forskerne brugte Edinburgh Postnatal Depression Scale til at evaluere symptomerne på fødselsdepression i de otte uger efter fødslen. Selentilskuddet var forbundet med en signifikant stigning i den gennemsnitlige serumselenkoncentration ved termin, mens serumselenniveauet forblev uændret i kontrolgruppen. Den gennemsnitlige Edinburgh Postnatal Depression Scale-score i selengruppen var signifikant lavere end for kontrolgruppen. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at tilskud med selen under graviditet kan være en effektiv tilgang til at forebygge fødselsdepression [Mokhber 2011].

I et af undersøgelserne af de 166 førstegangsgravide kvinder, observerede forskerne, at selentilskuddet signifikant reducerede forekomsten af for tidlig (vandafgang) brud på fosterhinden [Tara 2010].

KONKLUSION

Forskere har brugt et patenteret selenberiget gærpræparat i mange af de bedste randomiserede kontrollerede undersøgelser af virkningerne af tilskud med selen:

  • Optagelse og bibeholdelse
  • Antioxidant-beskyttelse
  • Kræftforebyggelse
  • Risiko for hjertekarsygdomme
  • Nyrepatienter i dialyse
  • Kviksølv afgiftning
  • Graviditet
Kilder

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.

Bendahl L & Gammelgaard B. Separation of selenium compounds by CE-ICP-MS in dynamically coated capillaries applied to selenized yeast samples. J. Anal. At. Spectrom. 2004;19:143-148.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Bügel S, Larsen EH, Steenberg LC, Moesgaard S. Selenium from a high Se yeast supplement is well absorbed and retained in humans. Metal Ions in Biology & Medicine. 2004;8:206-209.

Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D. The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993: a randomized clinical trial. JAMA. 1996;276:1957-1963.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Li YF, Dong Z, Chen C, Li B, et al. Organic selenium supplementation increases mercury excretion and decreases oxidative damage. Environ Sci Technol. 2012;46(20):11313-8.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA. 2009;301:39–51.

Mokhber N, Namjoo M, Tara F, Boskabadi H. Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. J Maternal Fetal Neonatal Med. 2011;24:104-8.

Rayman MP, Blundell-Pound G, Pastor-Barriuso R, Guallar E, Steinbrenner H, Stranges S. A randomized trial of selenium supplementation and risk of type-2 diabetes, as assessed by plasma adiponectin. PLoS One. 2012;7(9):e45269.

Rayman MP, Bath SC, Westaway J, Williams P. Selenium status in U.K. pregnant women and its relationship with hypertensive conditions of pregnancy. Br J Nutr. 2015;113:249-58.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Tara F, Rayman MP, Boskabadi H, Ghayour-Mobarhan M. Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: a randomized double-blind placebo-controlled trial. J Obstet Gynecol. 2010;30: 30-4.

Zachara BA, Gromadzinska J, Palus J, Zbrog Z. The effect of selenium supplementation in the prevention of DNA damage in white blood cells of hemodialyzed patients: a pilot study. Biol Trace Elem Res. 2011;142:274-83.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Lav selenstatus og risikable graviditeter

Gravid kvinde
Lav serum-selenstatus (defineret som under 80 mikrogram pr. Liter) under graviditet er forbundet med en øget risiko for abort, præeklampsi (svanger-skabsforgiftning), for tidlig fødsel og andre bivirkninger.

En nylig oversigtsartikel præsenterer dokumentationen for, at lav selenstatus hos gravide kan være impliceret i følgende komplikationer [Duntas 2020]:

  • Abort
  • Præeklampsi
  • For tidlig fødsel
  • Væksthæmmet foster
  • For lavt stofskifte efter en graviditet og autoimmun thyroiditis

For at sikre et optimalt forløb af graviditeten anbefaler Dr. Leonidas Duntas, at lægerne tager en individualiseret tilgang og ordinerer en selenrig kost og selentilskud, der er skræddersyet til den gravide kvindes behov.

Hvorfor er tilstrækkeligt selen vigtigt for gravide kvinder?

Selen er et essentielt sporstof. Indtagelsen og dets niveau status i blodplasmaet kan variere betydeligt afhængigt af en række faktorer [Duntas 2020]:

  • Forskelle i kost og ernæring
  • Forskelle i jord- og plante-selenindhold
  • Etniske forskelle
  • Genetiske forskelle

Uden en selentest fra en blodprøve er det ikke muligt at vide, om kvinder, der planlægger en graviditet, har tilstrækkelig cirkulerende selen. Mayo Klinikken rapporterer, at den normale selenkoncentration i humant blodserum hos voksne i USA er 70 til 150 mikrogram pr. Liter med et befolkningsgennemsnit på 98 mikrogram pr. Liter.

I store dele af Europa, især Nordeuropa og Mellemøsten, vil serum-selenkoncentrationer være markant lavere [Stoffaneller & Morse 2015].

Selens biologiske funktioner

I humane celler findes selen normalt ikke i sin grundform. Dens primære biologiske funktioner udføres, når selen indbygges i den 21. aminosyre selenocystein, som derefter bliver en bestanddel af selenoproteiner. Disse selenoproteiner spiller en vigtig rolle i antioxidant-forsvarsmekanismer, i redox-regulering og i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Duntas 2020].

Dr. Duntas oplister de vigtigste selenoproteiner:

  • Deiodinaser
  • Glutathionperoxidaser
  • Thioredoxin-reduktaser
  • Det selenocystein-indsættende bindingsprotein 2 (SECISBP2)
  • Selentransportproteinet (SELENOP)

Selenmangel er blevet knyttet til autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen.

  • Deiodinaser styrer omsætningen af skjoldbruskkirtelhormon. De regulerer omdannelsen af thyroxin (T4) til triiodothyronin (T3) [Duntas 2020].
  • Glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser er involveret i skjoldbruskkirtelbeskyttelse i kraft af deres modulering af redoxaktiviteter [Duntas 2020].

Selen og risikable graviditeter

Eksisterende dokumentation indikerer, at selenmangel under graviditeten er forbundet med en række bivirkninger på både fosteret og moderen så vel som øgede biomarkører for oxidativ stress. Der er nu dokumentation for, at selenstilskud kan nedsætte forekomsten af bivirkninger og vil kunne mindske risikoen for komplikationer i form af autoimmun thyroiditis samt forhindre for lavt stofskifte efter graviditet. Der er dog stadig behov for at etablere en passende dosering og varighed af selentilskuddet [Duntas 2020].

Selen og abort

Dr. Duntas gennemgår dokumentationen for, at der er en sammenhæng mellem lavt selenindtag / niveau og risikoen for abort. Selv om en årsagssammenhæng ikke er endegyldigt påvist, anbefaler han, at læger overvejer selenstilskud på individuel basis i første trimester, især for kvinder, som bor i selenfattige egne og for kvinder, der vides at være i fare for abort [Duntas 2020].

Selen og præeklampsi

En metaanalyse fra 2015 af 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede kontrollerede forsøg med 439 deltagere har vist [Xu 2015]:

-Der er en omvendt sammenhæng mellem blodets selenindhold og risikoen for præeklampsi.
-Tilskud med selen reducerer forekomsten af præeklampsi signifikant.

Det vigtigste er at bestemme doseringen, starttidspunktet og varigheden af selenstilskud til gravide kvinder med risiko for præeklampsi [Xu 2015].

Selen og for tidlige fødsler

Dr. Duntas gennemgår dokumentationen for en sammenhæng mellem et lavt selenindtag / -niveau hos moderen og risikoen for at føde for tidligt. Lave serum-selenkoncentrationer hos moderen i den tidlige graviditet bør betragtes som en markør for en øget risiko for at få børn, der er for små i forhold til deres gestationsalder [Duntas 2020].

Selen og autoimmun thyreoiditis under eller efter graviditet

Dr. Duntas påpeger, at de nuværende retningslinjer for autoimmun thyroiditis (Hashimotos sygdom) ikke anbefaler tilskud af selen under graviditet; ikke desto mindre foreslår Dr. Duntas, at hos patienter med autoimmun thyroiditis, der er i høj risiko, og som har lave seleniveauer (defineret som mindre end 80 mikrogram pr. liter) tidligt i graviditeten, bør man overveje selentilskud [Duntas 2020].

Konklusioner: Selen og graviditet

Dr. Duntas gennemgår en række undersøgelser, der giver dokumentation for vigtigheden af et tilstrækkeligt seleniveau under graviditeten og som kommer til følgende konklusioner [Duntas 2020]:

Kilder

Duntas, L.H. Selenium and at-risk pregnancy: challenges and controversies. Thyroid Res 13, 16 (2020).

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Xu M, Guo D, Gu H, Zhang L, Lv S. Selenium and Pre-eclampsia: a Systematic Review and Meta-analysis. Biol Trace Elem Res. 2016 Jun;171(2):283-292.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud og polycystisk ovariesyndrom (PCOS)

Polycystisk ovariesyndrom (forkortet PCOS) er en hormonal lidelse med en udbredelse på 5-10% hos kvinder i den reproduktive alder.

  • Den nøjagtige årsag til PCOS er ukendt.
  • Symptomer på PCOS omfatter uregelmæssig menstruation, forhøjedt niveau af mandligt kønshormon og æggestokke der ikke fungerer normalt.
  • Overdreven insulinproduktion og en lav grad af inflammation antages at indvirke på udviklingen af PCOS [Mayo Clinic].

Selen: Effekt på mental sundhed, hormonprofil, inflammation og oxidativt stress hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med deltagelse af 60 kvinder i alderen 18-40 år, var et dagligt tilskud af et probiotika-præparat sammen med 200 mikrogram selen i 12 uger forbundet med følgende resultater [Jamilian 2018]:

  • Signifikant forbedring i scoren for Beck Depression Inventory (BDI), scoren for spørgeskema om generel sundhed samt scoren for depression, angst og stress sammenlignet med placebo
  • Signifikant nedsat total testosteron-niveau, hirsutisme, højfølsom CRP (en biomarkør for inflammation) og malondialdehyd-niveau (en biomarkør for oxidativt stress) samt signifikant forøget total antioxidantkapacitet og total glutathion (GSH ) -niveauer sammenlignet med placebo

Forskerne konkluderede, at samtidig tilførsel af probiotika og selen i 12 uger til kvinder med PCOS havde en gavnlig helbredseffekt.

Selen: Virkning på stofskifteprofil hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 70 kvinder i alderen 18-40 år var et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater sammenlignet med placebo [Jamilian 2015]:

  • Signifikant nedsat serum-insulinniveau
  • Signifikant nedsat HOMA-IR insulinresistens-niveau og HOMA-B betacelle-funktionsniveau
  • Signifikant øget kvantitative insulinsensitivitets-kontrolindeksniveau
  • Signifikant reduceret serumtriglycerid-niveau

Forskerne konkluderede, at selentilskud havde gavnlige virkninger på parametre for insulin stofskiftet [Jamilian 2015].

Selen: Virkning på inflammation og oxidativt stress hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 64 kvinder i alderen 18-40 år var en daglig indtagelse af 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater [Razavi 2016]:

  • Flere graviditeter i selenruppen end i placebogruppen
  • Signifikant faldende niveau af højfølsom CRP i serum (en biomarkør for inflammation)
  • signifikant nedsat plasma-malondialdehydniveau (en biomarkør for oxidativ stress)

Forskerne konkluderede, at selentilskud til PCOS patienter i 8 uger havde gavnlige virkninger på reproduktion, inflammation og oxidativt stress.

Selen: Virkning på genudtryk relateret til insulin hos patienter med PCOS

I en randomiseret kontrolleret undersøgelse med 40 infertile kvinder var en daglig indtagelse af 200 mikrogram selen i 8 uger forbundet med følgende resultater [Zadeh Modarres 2018]:

  • Selentilskuddet opregulerede genudtrykket af Peroxisom proliferator-activeret receptor gamma (PPAR-γ = vigtig for regulering af fedtsyredeponering og sukkerstofskifte) samt glucosetransportør 1 (GLUT-1 = vigtigt for glukoseoptagelsen, som er nødvendig for at opretholde cellerespirationen) i lymfocytter hos kvinder med PCOS, der var kandidater til IVF (reagensglasbehandling).
  • Selentilskud nedregulerede genudtrykket af lavdensitets lipoproteinreceptor (LDLR = vigtig for lavdensitets lipoproteinreceptorerne) i lymfocytter hos kvinder med PCOS, som var kandidater til IVF.

Konklusion: Selentilskud og PCOS

Der er brug for mere forskning i virkningerne af selenmangel og selentilskud mod inflammation og oxidativt stress hos patienter med PCOS. De undersøgelser, der er opsummeret ovenfor, repræsenterer en start.

 

Kilder

Jamilian, M., Mansury, S., Bahmani, F., Heidar, Z., Amirani, E., & Asemi, Z. (2018). The effects of probiotic and selenium co-supplementation on parameters of mental health, hormonal profiles, and biomarkers of inflammation and oxidative stress in women with polycystic ovary syndrome. Journal of Ovarian Research, 11(1), 80.

Jamilian, M., Razavi, M., Fakhrie Kashan, Z., Ghandi, Y., Bagherian, T., & Asemi, Z. (2015). Metabolic response to selenium supplementation in women with polycystic ovary syndrome: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Clinical Endocrinology, 82(6), 885–891.

Mayo Clinic. (2019). Polycystic ovary syndrome (PCOS). Patient Care and Health Information. Retrieved from https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/pcos/symptoms-causes/syc-20353439

Razavi, M., Jamilian, M., Kashan, Z. F., Heidar, Z., Mohseni, M., Ghandi, Y. and Asemi, Z. (2016). Selenium Supplementation and the Effects on Reproductive Outcomes, Biomarkers of Inflammation, and Oxidative Stress in Women with Polycystic Ovary Syndrome. Hormone and Metabolic Research, 48(3), 185–190.

Zadeh Modarres, S., Heidar, Z., Foroozanfard, F., Rahmati, Z., Aghadavod, E., & Asemi, Z. (2018). The Effects of Selenium Supplementation on Gene Expression Related to Insulin and Lipid in Infertile Polycystic Ovary Syndrome Women Candidate for In Vitro Fertilization: a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial. Biological Trace Element Research, 183(2), 218–225.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenindtagelse og type 2 diabetes

To sandwiches
I mange områder i verden er det måske ikke muligt at få en optimal mængde selen fra måltiderne. Indholdet af selen i vores mad afhænger af tilgængeligheden af selen i jorden. Kendte selenfattige områder findes i store dele af Europa og Mellemøsten, Kina, Korea, Japan og New Zealand. I USA har kystområderne en tendens til at have et lavere selenindhold end i midten af landet.

I 2013 gennemgik dr. Margaret Rayman fra University of Surrey i England de offentliggjorte artikler om randomiserede, kontrollerede forsøg, hvor man havde anvendt selentilskud som eneste behandling, og hvor der var lavet opfølgende analyser eller undergruppe-analyser af effekten af selentilskuddene på risikoen for type 2 diabetes.

Dr. Rayman fandt fem sådanne undersøgelser. Jeg vil opsummere Dr. Raymans gennemgang, og så vil jeg se, hvilke undersøgelser der er lavet siden 2013.

Selen og diabetes-undersøgelser
Ernæringsmæssig Forebyggelse af Kræft (NPC-undersøgelsen)
I 2007 offentliggjorde Dr. Saverio Stranges resultaterne af en post-hoc-analyse, (en søgning efter mønstre, der ikke var specificeret ved undersøgelsens tilrettelæggelse) af data fra NPC-undersøgelsen. I NPC-undersøgelsen resulterede tilskud med 200 mikrogram selen fra gærselentabletter i gennemsnitligt 4,5 år i en væsentlig nedsat risiko for lungekræft, tyktarmskraft og prostatakræft [Clark 1996]. Hovedparten af deltagerne i undersøgelsen var 63 år, plus, minus 10 år.

I sin post-fact-analyse fandt Dr. Stranges, at risikoen for type 2-diabetes kun var højere i den højeste terti (den højeste tredjedel) af undersøgelsens deltagere. Det var de deltagere som ved undersøgelsens start havde plasma-selenkoncentrationer der var større end 121,6 mikrogram pr. Liter [Stranges].

Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-undersøgelsen)
I SELECT-undersøgelsen, som udelukkende indrullerede mænd, var der en gruppe, hvor behandlingsmuligheden sammenlignet med placebo-gruppen kun bestod af et tilskud på 200 mikrogram selen dagligt(uden vitamin E). SELECT-studiets opfølgningsperiode var 5,5 år. De fleste deltagere havde en alder på 64 år, plus eller minus 6 år.

Det selentilskud, der blev anvendt i SELECT-studiet, var et syntetisk selen-methioninpræparat i modsætning til de selen-gærpræparater, der blev anvendt i andre undersøgelser af kræftforebyggelse gennemgået af Dr. Rayman [2013]:

  • NPC-undersøgelsen
  • PRECISE-undersøgelsen
  • Watchful Waiting-undersøgelsen
  • HDEL and selenium-undersøgelsen

SELECT-undersøgelsen viste ikke signifikante reduktioner af risikoen for kræft, og undersøgelsen blev standset tidligt. Forskellen i form af selentilskuddet samt forskellen i deltagernes serum-selenniveauer ved undersøgelsens start blev anset for at være plausible forklaringer på selentilskudets manglende effekt på risikoen for kræft i denne undersøgelse [Kristal 2008].

Den gennemsnitlige serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart i SELECT-studiet var 136 mikrogram pr. Liter, væsentligt højere end basisniveauet i NPC-studiet (114 mikrogram pr. Liter) og PRECISE-undersøgelsen (92 mikrogram pr. Liter).

Under alle omstændigheder viste analysen af de deltagere i SELECT-undersøgelsen, som udelukkende fik selen, at der var ingen  statistisk signifikant risiko for type 2-diabetes med selentilskuddet [Klein 2011].

Forebyggelse af kræft ved intervention med selen (PRECISE)-undersøgelsen
PRECISE-undersøgelsen var kortere i varighed end NPC- og SELECT-undersøgelserne. Det varede seks måneder, indrullerede ældre deltagere i alderen 60-74 år og sammenlignede virkningerne af et dagligt tilskud med 100, 200 eller 300 mikrogram af et organisk selengærpræparat med virkningerne af den tilsvarende placebobehandling.

Det gennemsnitlige plasma-seleniveau ved starten af PRECISE undersøgelsen var 92 mikrogram pr. liter. Der var ingen effekt af selentilskuddet på niveauet af plasma-adiponectin. Plasma-adiponectin er en anerkendt biomarkør for og uafhængig indikator for risikoen for type 2-diabetes [Rayman 2012]. Derudover var der ingen tegn på at selentilskuddet i PRECISE-undersøgelsen øgede risikoen for udvikling af diabetes.

Watchful Waiting-undersøgelsen
I Watchful Waiting-undersøgelsen, der var et andet studie kun med mænd, indgik deltagerne tilfældigt i en gruppe, der enten fik 200 mikrogram dagligt, 800 mikrogram dagligt eller indgik i en placebogruppe i en periode på fem år. Det anvendte selenpræparat var et selengærpræparat. De fleste af deltagerne i undersøgelsen var 73 år plus minus 6 år.

Serum-glukoseprøver blev indsamlet hver sjette måned i femårsperioden. Der var ingen effekt af selentilskuddet på serumglukoseniveauerne, hverken med 200 mikrogram dagligt eller med 800 mikrogram dagligt [Algotar 2010].

HDEL og selen-undersøgelsen
Iranske forskere rapporterede om resultaterne af en undersøgelse designet til at teste om en daglig tilsætning af l-arginin og selen taget enkeltvis eller sammen øger effekten af en lavkalorie diæt beriget med bælgfrugter (HDEL) hos raske præmenopausale, overvægtige kvinder over en seks ugers periode. Selentilskuddet var et selen-gærpræparat på 200 µg dagligt.

Forskerne fandt, at selentilskuddet signifikant sænkede seruminsulinniveauerne hos fastende og  sænkede signifikant niveauet af en markør for insulinresistens [Alizadeh 2012]. Selentilskuddet syntes at reducere risikoen for diabetes og indikerede en gavnlig effekt på insulinresistens.

Selen-undersøgelser siden Raymans gennemgang
Systematisk analyse og meta-analyse
I 2013 analyserede Rees og kolleger data fra 12 randomiserede, kontrollerede forsøg, hvor selen var det eneste anvendte interventionsstof. I de 12 studier indgik der i alt 19.715 deltagere hvor effekten af selentilskud på risikoen for hjertesygdom blev undersøgt. Deres analyse viste en lille forøget risiko for type 2-diabetes, men stigningen var ikke statistisk signifikant [Rees]. Den lille stigning kunne have været forårsaget tilfældigt.

Selen og forebyggelse af type-2 diabetes
I 2014 lavede S. Mao og kolleger en meta-analyse af data fra fire randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud. De fire forsøg havde indrulleret i alt 20.294 deltagere af kaukasisk oprindelse. I analysen af disse data så forskerne ikke nogen væsentlig ændring i risikoen for udvikling af diabetes [Mao]. I meta-regressionsanalyser havde hverken alder eller undersøgelsens længde nogen indflydelse på den relative risiko [Mao].

Fremskreden alder en mulig covariabel
Thompson og kolleger fandt ingen samlet stigning i risikoen for diabetes med selen i SEL/CEL-undersøgelsen af selentilskud til forebyggelse af tilbagevendende adenomer i tyktarmen. Deltagerne i undersøgelsen tog 200 mikrogram selen fra et gærselentilskud eller placebo i gennemsnitligt 33 måneder. Da forskerne lavede en underanalyse, hvor de opdelte deltagerne i to grupper – dem under 63 år og dem på 63 år eller ældre – var der en sammenhæng mellem højere alder og selentilskud og diabetesrisiko [Thompson].

Selentilskud og graviditet og insulinfølsomhed
I 2016 rapporterede J. Mao og Rayman og kolleger om resultaterne af en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af selentilskud til gravide kvinder med en dosering på 60 mikrogram dagligt. De gravide kvinder tog selentilskuddene fra den 12. svangerskabsuge og frem til fødslen. Selentilskuddet havde ingen negativ effekt på insulinfølsomhed og insulinresistens [Mao 2016].

Behov for flere undersøgelser
Det må være klart, at før vi drager nogen konklusioner, har vi brug for beviser fra flere randomiserede, kontrollerede undersøgelser, hvor selen anvendes som enkeltmiddel-intervention. Mere specifikt har vi brug for undersøgelser, der ser på sammenhængen, om nogen, mellem selenindtagelse og risikoen for diabetes med fokus på følgende forskelle hos undersøgelsens deltagere:

  • alder
  • selenniveau ved undersøgelsens start
  • kropsvægt (overvægt? fedme?)
  • graden af motion
  • type og dosis af selentilskud
  • køn
  • genotype

Det der skal afklares, er det optimale indtag efter et specificeret selenniveau ved tilskudsstart med henblik på at opnå følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Beskyttelse mod oxidativ skade på cellerne
  • Forbedring af immunsystemfunktionen
  • Forebyggelse af kræft og hjertesygdom
  • Fremme af en god skjoldbruskkirtelfunktion

Resumé
Selen er involveret i kroppens glukosestofskifte på måder, der ikke er fuldstændigt forstået på nuværende tidspunkt.

Evidensen fra kliniske forsøg viser ikke definitivt, at selentilskud øger eller mindsker risikoen for type 2-diabetes.

Med ordene fra professor Holger Steinbrenner fra Friedrich-Schiller-Universitetet i Jena, Tyskland, er seleniveauerne i normal kost og kosttilskud sandsynligvis ikke nok til at forårsage åbenbar diabetes hos raske individer [Steinbrenner].

Evidensen fra randomiserede, kontrollerede forsøg viser, at den eneste forøgede risiko for type 2-diabetes er blevet rapporteret hos personer med et usædvanligt højt seleniveau som udgangspunkt. Desuden er denne påvirkning kun blevet set hos mænd. Det kan være, at mænd og kvinder reagerer på selen på forskellig vis [Ogawa-Wong].

 

Kilder

Algotar, A. M., Hsu, C., Singh, P., & Stratton, S. P. (2013). Selenium supplementation has no effect on serum glucose levels in men at high risk of prostate cancer. Journal of Diabetes, 5(4), 465-470.

Alizadeh, M., Safaeiyan, A., Ostadrahimi, A., Estakhri, R., Daneghian, S., Ghaffari, A., & Gargari, B. P. (2012). Effect of L-arginine and selenium added to a hypocaloric diet enriched with legumes on cardiovascular disease risk factors in women with central obesity: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Annals of Nutrition & Metabolism, 60(2), 157-168.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & … Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 306(14), 1549-1556.

Kristal, A. R. (2008). Are clinical trials the “gold standard” for cancer prevention research? Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, 17(12), 3289-3291.

Mao, J., Bath, S. C., Vanderlelie, J. J., Perkins, A. V., Redman, C. G., & Rayman, M. P. (2016). No effect of modest selenium supplementation on insulin resistance in UK pregnant women, as assessed by plasma adiponectin concentration. The British Journal of Nutrition, 115(1), 32-38.

Mao, S., Zhang, A., & Huang, S. (2014). Selenium supplementation and the risk of type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of randomized controlled trials. Endocrine, 47(3), 758-763.

Ogawa-Wong, A. N., Berry, M. J., & Seale, L. A. (2016). Selenium and Metabolic Disorders: An Emphasis on Type 2 Diabetes Risk. Nutrients, 8(2), 80.

Rayman, M. P., Blundell-Pound, G., Pastor-Barriuso, R., Guallar, E., Steinbrenner, H., & Stranges, S. (2012). A randomized trial of selenium supplementation and risk of type-2 diabetes, as assessed by plasma adiponectin. Plos One, 7(9), e45269.

Rayman, M. P., & Stranges, S. (2013). Epidemiology of selenium and type 2 diabetes: can we make sense of it?  Free Radical Biology & Medicine, 651557-1564.

Rees, K., Hartley, L., Day, C., Flowers, N., Clarke, A., & Stranges, S. (2013).  Selenium supplementation for the primary prevention of cardiovascular disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews, (1), CD009671.

Steinbrenner, H. (2013). Interference of selenium and selenoproteins with the insulin-regulated carbohydrate and lipid metabolism. Free Radical Biology & Medicine, 65, 1538-1547.

Stranges, S., Marshall, J. R., Natarajan, R., Donahue, R. P., Trevisan, M., Combs, G. F., & Reid, M. E. (2007). Effects of long-term selenium supplementation on the incidence of type 2 diabetes: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 147(4), 217-223.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12), djw152.

Wang, X., Yang, T., Wei, J., Lei, G., & Zeng, C. (2016). Association between serum selenium level and type 2 diabetes mellitus: a non-linear dose-response meta-analysis of observational studies. Nutrition Journal, 15(1), 48.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og risikoen for svangerskabsforgiftning

Gravid kvinde læner sig op af et træ
Svangerskabsforgiftning er en alvorlig tilstand, der forårsager for højt blodtryk hos gravide kvinder, som ikke havde for højt blodtryk før deres graviditet. Det høje blodtryk udvikler sig typisk efter graviditetens 20. uge. Videnskabelige undersøgelser viser, at et dagligt selentilskud kan reducere risikoen for svangerskabsforgiftning.

Der er et klart forhold mellem en gravid kvindes selenniveau og hendes risiko for svangerskabsforgiftning. Observationsundersøgelser viser, at et lavt selenniveau er forbundet med en større risiko for svangerskabsforgiftning. Undersøgelser med brug af selentilskud har vist en nedsat forekomst af svangerskabsforgiftning [Xu].

Hvad er svangerskabsforgiftning?
Svangerskabsforgiftning er en kompleks tilstand karakteriseret ved følgende symptomer, der begynder omkring graviditetens uge 20:

  • et unormalt højt proteinindhold i urinen (som indikerer mulig skade på nyrerne)
  • et systolisk blodtryk højere end 140 mmHg eller et diastolisk blodtryk over 90 mmHg, målt to gange med et interval på mindst 4-6 timer og med højst 7 dages mellemrum [Uzan]
  • svær hovedpine
  • sløret syn
  • en nedsat mængde blodplader i blodet [Mayo Clinic]

Svangerskabsforgiftning synes at være forårsaget af en unormal udvikling af de nye blodkar, der er nødvendige for at transportere blod til moderkagen. De nye blodkar er snævrere end de burde være, og de reagerer anderledes på hormonal påvirkning [Mayo Clinic].

Svangerskabsforgiftning er en alvorlig lidelse under graviditeten; den kan forårsage for tidlig fødsel eller endda moderens eller barnets død ved og omkring fødslen [Uzan].

Selentilskud og risikoen for svangerskabsforgiftning: en meta-analyse
I 2016 rapporterede Dr. Xu og hans kolleger om resultaterne af en meta-analyse af 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede, kontrollerede undersøgelser med 439 deltagere.

De kombinerede resultater af de 3 randomiserede, kontrollerede undersøgelser viste en relativ risiko på 0,28 (konfidensinterval: 0,09 til 0,84) for svangerskabsforgiftning i selentilskudsgruppen.

Relativ risiko forstås som forholdet mellem risikoen i selenbehandlingsgruppen og risikoen i placebogruppen. Den relative risiko på 0,28 viser en stærk beskyttende virkning af selentilskuddet. Konfidensintervallet viser, at forskerne var 95% sikre på, at befolkningens relative risiko ligger et sted mellem 0,09 og 0,84.

Ved at trække 0,28 fra 1,0 får vi 0,72, altså en relativ risikonedsættelse på 72% som følge af brugen af selentilskud sammenlignet med placebo. Den sande relative risikonedsættelse ligger sandsynligvis et sted mellem 16% og 91%. Pointen er, at der var en betydelig nedsat risiko i selentilskuds-grupperne i disse tre undersøgelser.

Hvis den beregnede relative risiko for de 3 undersøgelser var større end 1,0, ville vi have mistænkt, at selentilskuddet var skadeligt. Men resultaterne af meta-analysen viser, at selentilskuddet med statistisk sikkerhed er gavnligt ved at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning [Xu]. Det er gode nyheder.

Individuelle undersøgelser af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
Lad os se på nogle af de interessante, randomiserede, dobbeltblindede, placebokontrollerede forsøg med selentilskud og dets virkning på risikoen for svangerskabsforgiftning.

Rayman-undersøgelsen af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
I 2014 rapporterede professor Margaret P. Rayman og hendes kolleger om resultaterne af en undersøgelse, hvor 230 førstegangsgravide tilfældigt blev tildelt en af to forsøgsgrupper

  • en selenbehandlingsgruppe, hvor hver deltager fik en tablet med 60 µg selen fra selenberiget gær dagligt
  • en placebo-gruppe, der fik en matchende placebo-gærtablet dagligt

Behandlingen begyndte ved graviditetens 12. til 14. uge og fortsatte indtil kvinderne fødte.

Forskerne målte kvindernes selenkoncentrationer i helblod ved undersøgelsens start og ved 35. uge. De målte også kvindernes selenoprotein P-koncentrationer i plasma ved 35. uge.

Koncentrationen af selen i helblod steg signifikant hos de gravide kvinder i selenbehandlingsgruppen, mens selenkoncentrationen i helblod hos de gravide kvinder i placebogruppen faldt signifikant. I uge 35 var koncentrationerne af selen i helblod og selenoprotein P hos kvinderne i behandlingsgruppen signifikant højere end de tilsvarende koncentrationer hos kvinderne i placebogruppen [Rayman 2014].

Det primære mål med undersøgelsen involverede sammenligning af niveauerne af sFlt-1 protein i blodet, der er kendt for at deaktivere de proteiner, der fremmer vækst og udvikling af blodkar. Øgede koncentrationer af sFlt-1-proteinet er en bio-markør for en forhøjet risiko for svangerskabsforgiftning.

I uge 35 viste målinger af koncentrationerne af sFlt-1-proteinet, at koncentrationerne var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebogruppen, hvilket betød en nedsat risiko for svangerskabsforgiftning (Rayman 2014).

Tara-studiet af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
I 2010 rapporterede Dr. Tara, Dr. Rayman og deres hold af forskere om resultaterne af en undersøgelse, hvor 166 førstegangs-gravide i deres første trimester tilfældigt blev tildelt en af to deltagergrupper:

  • En selenbehandlingsgruppe hvor deltagerne fik 100 mikrogram selen fra et selenberiget gærpræparat dagligt
  • En kontrolgruppe hvor deltagerne fik en matchende placebo-gærtablet dagligt

Undersøgelsen fortsatte indtil kvinderne fødte. Forskernes målinger viste, at serum-selenkoncentrationerne hos kvinderne i behandlingsgruppen steg markant; serum selenkoncentrationen hos kvinderne i placebogruppen forblev uændret i løbet af undersøgelsen. Selentilskuddet var ikke forbundet med nogen større bivirkninger [Tara].

Der var ingen tilfælde af svangerskabsforgiftning i selen-behandlingsgruppen; Der var 3 tilfælde af svangerskabsforgiftning i placebogruppen, hvilket tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem selentilskud og en lavere frekvens af svangerskabsforgiftning. Selv om forskellen ikke nåede niveauet for statistisk signifikans, kan det være klinisk signifikant [Tara].

Tabletterne med højtberiget selengær og de tilsvarende placebo-gærtabletter, der blev anvendt i Rayman og Taras undersøgelser, blev leveret af den danske farmaceutiske virksomhed, Pharma Nord.

Han-undersøgelsen af selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning
Dr. Han og et forskerteam studerede effekten af selentilskud på 100 gravide kvinder med høj risiko for at få graviditetsinduceret forhøjet blodtryk. Disse højrisiko-kvinder blev tilfældigt tildelt en af to grupper:

  • en behandlingsgruppe hvor hver deltager fik 100 mikrogram selen i en tilskudsdrik hver dag
  • en kontrolgruppe hvor hver fik en lignende placebovæske hver dag

De gravide kvinder tog deres tildelte tilskud i 6 til 8 uger i den senere del af graviditeten. Den pleje de fik, var den samme uanset hvilken undersøgelsesgruppe de var blevet tildelt.

Resultaterne fra undersøgelsen viste, at selentilskuddet øgede blodets selenindhold betydeligt hos de gravide kvinder i behandlingsgruppen, mens blod-seleniveauet hos de gravide kvinder i kontrolgruppen faldt signifikant under graviditeten.

Selentilskuddet forhindrede og nedsatte forekomsten af ​​forhøjet blodtryk og forekomst af ​ødemer forårsaget af graviditet [Han].

Resumé: selentilskud og svangerskabsforgiftning
I en oversigtsartikel har professor Rayman fra Det Sundhedsvidenskabelige og Medicinske Fakultet, University of Surrey, Guildford, Storbritannien, dokumenteret følgende relevante forhold:

  • Kvinder i første trimester og / eller med tilbagevendende aborter, har signifikant lavere selenniveau end gravide kvinder, der ikke aborterer.
  • Selenindtag og selenstatus har begge blevet knyttet til risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Kvinder med svangerskabsforgiftning har et signifikant lavere indhold af selen i deres plasma og tånegle end tilsvarende sunde, gravide kvinder.
  • Forøget plasmavolumen under graviditeten kan redegøre for en del af det nedsatte selenniveu, men systemisk betændelse – som er forbundet med både abort og præeklampsi – kan også være en faktor, der nedsætter blodets selenniveau [Rayman 2012].

De ovenfor beskrevne randomiserede, kontrollerede forsøg med selentilskud og risiko for svangerskabsforgiftning viser en gavnlig sundhedsvirkning for gravide kvinder med lavt selenniveau.

 

Kilder

Han, L., & Zhou, S. M. (1994). Selenium supplement in the prevention of pregnancy induced hypertension. Chinese Medical Journal, 107(11), 870-871.

Mayo Clinic. (2017). Preeclampsia.  Symptoms and Causes.  Retrieved from
http://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/preeclampsia/symptoms-causes/dxc-20316143.

Rayman, M. P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S., Bodman-Smith, K., Bath, S. C., & … Redman, C. G. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. The British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Tara, F., Maamouri, G., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and the incidence of preeclampsia in pregnant Iranian women: a randomized, double-blind, placebo-controlled pilot trial. Taiwanese Journal of Obstetrics & Gynecology, 49(2), 181-187.

Uzan, J., Carbonnel, M., Piconne, O., Asmar, R., & Ayoubi, J. (2011). Pre-eclampsia: pathophysiology, diagnosis, and management. Vascular Health and Risk Management, 7467-474.

Xu, M., Guo, D., Gu, H., Zhang, L., & Lv, S. (2016). Selenium and Preeclampsia: a Systematic Review and Meta-analysis. Biological Trace Element Research, 171(2), 283-292. doi:10.1007/s12011-015-0545-7.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.