hjerte-karsygdom – Selenmangel.dk

Selen beskytter mod cadmiumforgiftning og åreforkalkning

Cadmium, der lækker fra jernrør til drikkevand, kan være en primær årsag til øget risiko for åreforkalkning – den øgede risiko for opbygning af plak på indersiden af arterievæggene med betændelse til følge. Sådan lyder tesen fra den danske kardiolog Anton Dorph-Petersen.

Heart attack — Cadmium fra drikkevand akkumuleres i kroppen og forårsager skade på det lag af celler, der forer indersiden af arterierne, hvilket fører til en ophobning af plak og øget risiko for åreforkalkning og hjerteanfald. Cadmium er et tungmetal, der findes overalt på jorden. Cadmium ophobes primært i lever og nyrer med toksiske effekter på især nyrerne. Mennesker med et utilstrækkeligt indhold af selen og jern ophober mere cadmium. Cadmium er lang tid om at blive udskilt fra kroppen. Jernvandrør og cigaretrygning er væsentlige kilder til cadmium i kroppen. Dr. Dorph-Petersen hævder, at faren for cadmiumtoksicitet er størst i områder af verden, hvor selen-indholdet i jorden og planter er lavt, og i områder af verden, hvor der er lavt kostindtag af selenholdige fisk [Dorph-Petersen 2017].

Lad mig fremlægge Dr. Dorph-Petersens ræsonnement trin for trin. Hans hypotese er endnu ikke blevet bekræftet af kliniske forsøg.

Imidlertid ved vi fra en under-søgelse med deltagelse af 15.689 personer i USA, at et lavt indhold af selen i blodet og højt indhold cadmium er uafhængige risikofaktorer for hjertesvigt.

LAVT selen- og HØJT CADMIUMNIVEAU i blodet

I den amerikanske undersøgelse blev følgende væsentlige sammenhænge set [Xing 2022]:

Blodniveauet af selen var omvendt forbundet med dødelighed af alle årsager og kardiovaskulær dødelighed.
Cadmiumniveauet i blodet var positivt forbundet med dødelighed af alle årsager og kardiovaskulær dødelighed.
Blodniveauet af selen var forbundet med en lavere risiko for kardiovaskulær dødelighed hos personer med hjertesvigt.

FORBINDELSEN MELLEM CADMIUM OG HJERTESYGDOM

I løbet af 40 års kardiologisk praksis gjorde Dr. Dorph-Peterson følgende observationer, præsenteret her i forkortet form fra hans selvbiografi fra 2017:

Jo, Dorph-Petersen erkender, at stress, rygning, kostens indtag af animalsk fedt (i modsætning til fedt fra havfisk), højt kolesteroltal, for meget sukker i kosten og mangel på motion alle er risikofaktorer for hjertesygdom.
I det meste af den industrialiserede og urbaniserede verden leverer jernrør drikkevandet. Uundgåeligt frigiver jernrør cadmium til drikkevandet. Undersøgelser viser, at cadmiumindtagelse er forbundet med øget risiko for åreforkalkning [Xing 2022; Zwolak 2020].
Problemet med det giftige cadmium i drikkevandet er værre i områder af verden med lavt calciumindhold i vandet. Over tid aflejres kalk fra vandet på jernrørenes inderside og reducerer frigivelsen af cadmium fra jernrørene til drikkevandet. I områder med lavt calciumindhold i vandet er der en større forekomst af hjertesygdomme. Dette er ellers noget kontraintuitivt: man kunne forvente, at højt calciumindhold i drikkevandet ville være en risikofaktor for hjertesygdomme.
Giftige tungmetaller som cadmium og kviksølv er svære at fjerne fra kroppen, når de først er kommet ind. Gennem årene ophobes de meget små mængder cadmium fra drikkevandet i kroppen.
Andre kilder til cadmiumindtag er vilde svampe, solsikkefrø, hørfrø og cigaretrygning. Det kan være, at cadmiumindholdet i tobak er årsagen til, at rygning er forbundet med betydeligt øget risiko for hjertesygdomme.
Denne gradvise ophobning af giftig cadmium i kroppen er en af de primære årsager til åreforkalkning. Virkningsmekanismen ser ud til at være, at cadmium beskadiger væggene i blodkarrene og resulterer i inflammation i blodkarrene.

SELEN BESKYTTER MOD CADMIUMs giftighed

Hvad var det, der fokuserede Dr. Dorph-Petersens opmærksomhed på selen som en mulig profylakse til forebyggelse af cadmiumforgiftning?

Svineavlere i Danmark havde problemer med åreforkalkning hos deres dyr. Ved at tilsætte selen til foderet reducerede de forekomsten af åreforkalkning markant. Dorph-Petersen vidste, at der er mange ligheder mellem grise og mennesker hvad angår anatomi og fysiologi, immunsystem og genetisk sammensætning [Dorph-Petersen 2017].
I det 20. århundrede i Japan og Grønland, især før befolkningen i Grønland begyndte at afvige fra deres oprindelige spisevaner for at anlægge en mere typisk dansk kost, var der en langt lavere forekomst af åreforkalkning end i resten af den industrialiserede og urbaniserede verden. Hvad var forskellen? Japanerne og befolkningen i Grønland spiste meget mere havfisk, og havfisk indeholder meget mere selen, end andre fødevarer gør.
Da folk i Grønland begyndte at spise mindre fisk og mere dansk kost, steg deres andel af åreforkalkning drastisk, og nåede næsten op på niveauet i Danmark [Dorph-Petersen 2017].

SELEN BESKYTTER VED SEKVERTERING AF CADMIUM

Dyreforsøg og cellekulturstudier viser, at forskellige former for selen, f.eks. selenit, selenomethionin, selenberiget gær eller selen fra linser, kan reducere cadmium-medieret toksicitet i hjerte, lever, nyrer, milt og hjerne. Selen beskytter mod toksiciteten af cadmium hovedsageligt gennem sekvestrering af cadmium til biologisk inerte komplekser og/eller gennem virkningen af selenafhængige antioxidantenzymer [Zwolak 2020].

KONKLUSION: SELEN, CADMIUM OG HJERTESYGDOM

Arteriosklerose er den medicinske betegnelse for aflejring af plak: Fedtstoffer, kolesterol og andre stoffer – på indersiden af arterievæggene. Ophobningen af plak får arterierne til at blive snævre, hvilket blokerer blodgennem-strømningen. Hvis plakken brister, opstår der en blodprop [Mayo Clinic Staff 2023].

Behov: Kliniske forsøg for at korrelere niveauet af cadmium i drikkevand og forekomsten af åreforkalkning.

Dr. Dorph-Petersen mener, at Danmark ville være et godt sted at gennemføre sådanne undersøgelser. I Danmark er der stadig områder af landet, hvor drikkevandet leveres i jernrør, der er områder med lavt og højt indhold af kalk i drikkevandet, og der er gode registreringer af dødsårsager.

Vi mangler at se, om der er en markant højere forekomst af åreforkalkning i områder med relativt høje cadmiumkoncentrationer i drikkevandet.

Danmark og store dele af Nordeuropa og Storbritannien har et relativt lavt kostindtag af selen, dvs. ca. 48 mkg/dag, og noget lave serumselen-koncentrationer, dvs. ca. 95 mkg/l i gennemsnit [Rasmussen 2011].

Kilder

Dorph-Petersen A. Et Liv Som Læge. Dronninglund, DK: Queenswood Media Productions, 2017. ISBN: 978-87-91519-75-8.

Rasmussen LB, Schomburg L, Köhrle J, Pedersen IB, Hollenbach B, Hög A, Ovesen L, Perrild H, Laurberg P. Selenium status, thyroid volume, and multiple nodule formation in an area with mild iodine deficiency. Eur J Endocrinol. 2011 Apr;164(4):585-90.

Xing X, Xu M, Yang L, Shao C, Wang Y, Qi M, Niu X, Gao D. Association of selenium and cadmium with heart failure and mortality based on the National Health and Nutrition Examination Survey. J Hum Nutr Diet. 2022 Nov 2. doi: 10.1111/jhn.13107. Epub ahead of print.

Zwolak I. The Role of Selenium in Arsenic and Cadmium Toxicity: an Updated Review of Scientific Literature. Biol Trace Elem Res. 2020 Jan;193(1):44-63.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og systemisk oxidativ stress

Oxidativ stress. En ny undersøgelse viser, at selentilskud sammen med tilskud af coenzym Q10 reducerer niveauet af systemisk oxidativ stress i kroppen. I undersøgelsen er reduktionen af systemisk oxidativ stress signifikant forbundet med en reduktion i risikoen for død af hjerte-kar-sygdomme [Dunning & Alehagen 2023].

Oxidativt stress: En ubalance af skadelige frie radikaler i forhold til beskyttende antioxidanter fører til oxidativ skade på DNA, lipider og proteiner i kroppen og til en forstyrrelse af redox-signalerings-processer i cellerne [Dunning & Alehagen 2023].

I en KiSel-10-delanalyse fra 2023 undersøgte prof. Urban Alehagen og hans forskerkolleger niveauet af frie thioler i serum fra ældre undersøgelsesdeltagere, der tog 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 dagligt i 48 måneder [Dunning & Alehagen 2023].

Bemærk: Thioler er svovlholdige organiske forbindelser med formlen R-SH, hvor R står for enhver kulbrinte-gruppe.

Signifikant øget risiko for uønskede kardiovaskulære sygdomme og dødelighed af alle årsager er forbundet med lavere serumfri thiolniveauer.
Signifikant lavere risiko for hjertesvigt og signifikant mere gunstige forløb af hjertesygdom er forbundet med højere niveauer af serumfri thiolniveauer.

I en tidligere observationsundersøgelse viste Abdulle og kolleger, at niveauet af serumfri thioler signifikant forudsagde risikoen for uønsket kardiovaskulær sygdom samt for risiko for at dø af alle årsager. Disse resultater er vigtige, fordi serumfri thioler reagerer på terapeutisk intervention [Abdulle 2020].

COENZYM Q10 OG SELEN REDUCERER SYSTEMISK OXIDATIV STRESS

Efter 48 måneders tilskud med selen- og coenzym Q10-kombinationen eller med matchende placebo, var der signifikant øgede niveauer af serumfri thioler i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen. Dette var et tegn på reduceret systemisk oxidativ stress [Dunning & Alehagen 2023].

Et kombineret tilskud med coenzym Q10 og selen er en effektiv terapi til regulering af systemisk oxidativ stress.

HØJERE FRI THIOL-NIVEAUER FORBUNDET MED nedsat RISIKO FOR at dø AF HJERTESYGDOm

Særligt interessant var opdagelsen af, at de øgede niveauer af frie thioler i blodcirkulationen var forbundet med et signifikant fald i risikoen for dødsfald knyttet til hjerte-karsygdom [Dunning & Alehagen 2023].

Ti år efter påbegyndelsen af det fire år lange selen- og Q10-tilskud var 128 deltagere døde på grund af en uønsket kardiovaskulær hændelse. Langt den største andel af dødelighed knyttet til kardiovaskulær sygdom – 40 % – forekom i den laveste kvartil af fri thiolkoncentrationer ved undersøgelsens start [Dunning & Alehagen 2023].

Den forhøjede risiko for at dø som følge af hjertesygdom var forbundet med de lavere serumniveauer af frie thioler, selv efter at forskerne havde kontrolleret for forstyrrende variabler såsom alder, atrieflimren, diabetes, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom og køn [Dunning & Alehagen 2023] .

KONKLUSION: SELEN, COENZYM Q10 OG HJERTESUNDHED

Systemisk oxidativ stress mindskes hos ældre personer med en tilstrækkelig forsyning af selen og coenzym Q10. Denne undersøgelse af serumfri thiolkoncentrationer bekræfter vigtigheden af et kombineret tilskud til ældre personer med et lavt selen- og Q10-niveau [Dunning & Alehagen 2023].
En kombination af selen og Q10 er en sikker, effektiv og overkommelig behandling til at reducere systemisk oxidativ stress og til at reducere risikoen for uønsket hjertekarsygdom [Dunning & Alehagen 2023].

Kilder

Abdulle AE, Bourgonje AR, Kieneker LM, Koning AM, la Bastide-van Gemert S, Bulthuis MLC, Dijkstra G, Faber KN, Dullaart RPF, Bakker SJL, Gans ROB, Gansevoort RT, Mulder DJ, Pasch A, van Goor H. Serum free thiols predict cardiovascular events and all-cause mortality in the general population: a prospective cohort study. BMC Med. 2020 May 27;18(1):130.

Dunning BJ, Bourgonje AR, Bulthuis ML, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, van Goor H, Alehagen U. Selenium and coenzyme Q10 improve the systemic redox status while reducing cardiovascular mortality in elderly population-based individuals. Free Radical Biology and Medicine. 2023; volume page.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud øger mængden af Sirtuin1 i serum

Et dagligt tilskud med 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 i fire år har resulteret i signifikante stigninger i mængden af SIRT1 (Sirtuin1) i serum. I den parallelle placebogruppe faldt indholdet af SIRT1 i serum signifikant [Opstad, Alehagen 2023].

Selenium Researcher Professor Jan Aaseth — Professor Jan Olav Aaseth, Inland Norway University of Applied Sciences, er gæsteforfatter på denne oversigts-artikel. Dr. Aaseth har skrevet meget om selen relateret til sundhed og sygdom. Han er en af medforfatterne til Sirtuin1-undersøgelsen som opsummeres her.

Dette er den seneste evidens fra KiSel-10-undersøgelsen, hvor forskere tilfældigt opdelte ældre svenske hjemmeboende mænd (51%) og kvinder (49%) med en gennem-snitsalder på76 år i en behandlings-gruppe, der fik en kombination af selen- og coenzym Q10 eller i en placebogruppe [Alehagen 2013].

I tidligere artikler har forskerne i KiSel-10-undersøgelsen rapporteret om gavnlige effekter af det kombi-nerede tilskud til ældre svenske borgere med lave selenniveauer ved undersøgelsens start [Alehagen 2022; Opstad 2022]:

Forbedret hjertefunktion
Nedsat inflammation
Reduceret oxidativ stress
Forbedret endotelfunktion
Nedsat telomernedslidning

En 12-årig opfølgende undersøgelse af deltagerne i KiSel-10-studiet har vist, at den signifikant reducerede risiko for dødelighed af hjertekarsygdom i den aktive behandlingsgruppe varede i yderligere otte år efter ophøret af den fireårige interventionsperiode. Denne betydelige reduktion i risiko holdt sig, da forskerne undersøgte resultaterne i undergrupper af patienter med diabetes, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom eller nedsat funktionsevne [Alehagen 2018].

FORHoldet mellem SELEN OG SIRTUINER I SUNDHED OG SYGDOM

Denne KiSel-10 opfølgende undersøgelse synes at være den første rapportering om effekten af selen og Q10 tilskud på koncentrationen af sirtuin. Sirtuiner er en familie på syv enzymer: SIRT 1 til SIRT7. De er nikotinamid-adenindinukleotid-afhængige deacylaser, der hovedsageligt ser ud til at være ansvarlige for de kardiometaboliske fordele ved en mager kost samt motion [Kane, Sinclair 2018].

Når sirtuinerne øges i koncentration og aktivitet, ser de ud til at forsinke vigtige aspekter af aldring. SIRT1 er det mest undersøgte af sirtuinerne. Det beskytter mod et fald i vaskulær endotelfunktion, metabolisk syndrom, iskæmi-reperfusionsskade, fedme og kardiomyopati [Kane, Sinclair 2018]

Stigende alder, stillesiddende livsstil og fedme er forbundet med et støt fald i sirtuin-aktivitet. Der er lavet meget lidt forskning i virkningen af stoffer som selen og coenzym Q10 på koncentrationen og aktiviteten af SIRT1. Det forekommer dog sandsynligt, at stoffer, der aktiverer SIRT1, vil forbedre sundheden for patienter med hjertekar- og metaboliske sygdomme [Kane, Sinclair 2018].

RESUMÉ: SELEN ØGER SERUM SIRT1 KONCENTRATIONER

Der var ingen signifikant forskel i niveauerne af SIRT1 mellem de to testgrupper ved starten af KiSel-10-undersøgelsen.

Efter fire års intervention steg SIRT1-koncentrationerne signifikant i den aktive behandlingsgruppe og faldt signifikant i placebogruppen.

Deltagerne i KiSel-10-undersøgelsen som døde af hjertesygdom under en 10-årig opfølgning, havde signifikant lavere SIRT1-koncentrationer ved starten af undersøgelsen sammenlignet med de overlevende.

Da KiSel-10-forskerne evaluerede den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen separat, fandt de signifikant lavere koncentrationer af SIRT1 i placebogruppen hos de personer, der døde af hjertekar-sygdom end hos de overlevende.

I den aktive behandlingsgruppe fandt de, at SIRT1-koncentrationerne i den overlevende gruppe var højere end i gruppen med kardiovaskulære dødsfald. Forskellene var dog ikke statistisk signifikante. Manglen på en statistisk signifikant forskel kan skyldes den stærkt begrænsede mængde af stikprøver i denne delanalyse.

Den øgede SIRT1-koncentration efter interventionen med selen- og Q10 forbundet med nedsat hjerte-kar-dødelighed tyder på, at SIRT1 reducerer risikoen for at dø som følge af kardiovaskulær sygdom og forhindrer vaskulær aldring.

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.

Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. Eur J Nutr. 2022 Sep;61(6):3135-3148.

Kane AE, Sinclair DA. Sirtuins and NAD+ in the development and treatment of metabolic and cardiovascular diseases. Circ Res. 2018 Sep 14;123(7):868-885.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Seljeflot I, Alehagen U. Selenium and Coenzyme Q10 Intervention Prevents Telomere Attrition, with Association to Reduced Cardiovascular Mortality-Sub-Study of a Randomized Clinical Trial. Nutrients. 2022 Aug 15;14(16):3346.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth J, Larsson A, Seljeflot I, Alehagen U. Increased SIRT1 concentration following four years of selenium and q10 intervention associated with reduced cardiovascular mortality at 10-year follow-up—sub-study of a previous prospective double-blind placebo-controlled randomized clinical trial. Antioxidants 2023, 12, 759.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud til ældre borgere

De sundhedsmæssige fordele ved et dagligt tilskud til ældre med en kombination af selen og coenzym Q10:

Forbedret hjertefunktion som vist på ekkokardiogrammer
Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
Forbedret sundhedsrelateret livskvalitet

Professor Urban Alehagen — I KiSel-10-undersøgelsen gav Prof. Urban Alehagen og forskerholdet 200 µg selen og 2 x 100 mg coenzym Q10 dagligt i 48 måneder til ældre svenske borgere, hvis serum-selenstatus ved undersøgelsens start var ret lav (gennemsnitlig: 67,1 mkg/l). Fordelene ved tilskuddet var en forbedret hjertefunktion og en nedsat risiko for at dø af hjertesygdom.

Det kombinerede tilskud ser ud til at virke ved at reducere omfanget af oxidativ stress, systemisk inflammation og fibrose hos deltagerne i undersøgelsen [Alehagen 2022a].

Nu viser data fra KiSel-10-undersøgelsen følgende effekter af det kombinerede tilskud med hensyn til fibroblast-vækstfaktor 23-koncentrationer i blodet:

Tilskud nedsatte koncentrationer af FGF-23-hormoner.
Undersøgelsen viste en sammen-hæng mellem det cirkulerende niveau af FGF-23 og atrieflimren.
Undersøgelsen viste en sammenhæng mellem koncentrationen af FGF-23 og dødsfald fra hjertesygdomme.
Undersøgelsen viste en effekt af nedsatte niveauer af FGF-23 på risikoen for dødsfald som følge af hjertesygdom, som er uafhængig af niveauet af hjertevægs-spændings-biomarkøren NT-proBNP.
Der eksisterer en tæt sammenhæng mellem FGF-23-koncentrationer og nyrefunktionen.

HVORFOR ER mængden af GF-23 VIGTIG?

Prof. Alehagen forklarer, at FGF-23 er et hormon, der udskilles i blodcirkulationen. En af dens primære funktioner er reguleringen af D-vitamin-stofskiftet og af fosfor-stofskiftet i nyrerne.

Der synes dog at være en sammenhæng mellem FGF-23-aktivitet og kardiovaskulær dødelighed selv i fravær af nyresygdom. Eksperimentelle data viser, at FGF-23 kan fungere som en mediator for hjertehypertrofi, hjertefibrose og hjertedysfunktion [Alehagen 2022b].

FGF-23 EFFEKTens mekanismer i relation til RISIKOEN FOR Hjerte-karsygdomme

Prof. Alehagen skriver, at de nøjagtige biologiske mekanismer for påvirkningen af FGF-23 på det kardiovaskulære system ikke er fuldstændig kendte.

Mulige forklaringer på en effekt på hjerte-karsygdom omfatter følgende:

Forholdet mellem FGF-23 og inflammation
Indflydelse af FGF-23 på vitamin D-aktiviteten

KONKLUSION: SELEN OG Q10 er VIGTIGE i aldringsprocessen

Prof. Urban Alehagen og et team af forskere konkluderede, at ved at give selen og coenzym Q10 til ældre borgere i kommunen med lavt indhold af begge stoffer 1) modvirkede det en aldringsrelateret stigning i FGF-23 og 2) nedsatte risikoen for hjertekarsygdom [Alehagen 2022b ].

Fibroblast vækstfaktor 23 er et hormon med en vigtig sammenhæng til hjerte-kar-funktionen og risikoen for hjerte-karsygdom.

Det kombinerede tilskud med selen og coenzym Q10 har vist sig at have positive effekter på systemisk inflammation, oxidativ stress, fibrose, endotelfunktion og nyrefunktion hos ældre borgere med lavt indhold af selen og coenzym Q10.

Kilder

Alehagen U, Aaseth J, Larsson A, Alexander J. Decreased Concentration of Fibroblast Growth Factor 23 (FGF-23) as a Result of Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 in an Elderly Swedish Population: A Sub-Analysis. Cells. 2022b;11(3):509.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Kønsforskel i selenomsætningen og selenoproteiner

Couple on the beach — Mænd og kvinder er forskellige på måder, der ligger hinsides morfologien i deres kønsorganer. Denne seksuelle dimorfisme påvirker kritiske aspekter af selen-omsætningen hos dyr og mennesker. Her gernnemgår Seale et al. de tilgængelige oplysninger om indflydelsen af biologiske kønsparametre på omsætningen af selen og effekten af selen og selenoproteiner på kønshormoner.

En ting som Covid-19-infektionerne har lært os er, at biologisk kønsforskel påvirker den måde, vi reagerer på virussen på. Johns Hopkins University-biolog Dr. Sabra Klein siger, at mænd er mere tilbøjelige til at dø af Covid-19 og mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet med alvorlige tilfælde af sygdommen.

Dette ser ud til at holde stik, selvom kvinder er lige så tilbøjelige til at blive smittet, også selv når forskere kontrollerer for effekten af faktorer som alder og region.

Kvinder ser ud til at have en stærkere immunrespons på patogener – bakterier, vira, parasitter – og have en højere antistofproduktion efter vaccination. På den anden side har kvinder større risiko for udvikling af autoimmune sygdomme.

Hvorfor mænds og kvinders immunsystem synes at reagere forskelligt på en smitsom sygdom vides ikke. Forklaringen kan meget vel ligge i kønsrelaterede forskelle i genekspression og hormonaktivitet.

KØNSFORSKELLER I EFFEKTEN AF SELENIUM PÅ DØDSRISIKOEN AF ALLE ÅRSAGER SAMT HJERTE-KARSYGDOM

Li et al. [2020] undersøgte, hvordan kønsforskelle kan påvirke forholdet mellem serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager (All-Cause) og hjerte-karsygdomme (CVD).

Forskerne brugte data fra datasættet US National Health and Nutrition Examination Survey 1999-2006.

I deres undersøgelse havde de 2.903 forsøgspersoner (50,7% kvinder) med en gennemsnitsalder på 61,9 ± 13,7 år og en gennemsnitlig serum-selenkoncentration på 136,4 ± 19,6 mkg/l.
Der var 858 (29,6%) tilfælde af dødelighed af alle årsager og 126 (4,3%) tilfælde af CVD-dødelighed i den mediane opfølgningsperiode på 10,2 år.
I gennemsnit havde afdøde deltagere lavere serum-seleniveauer (135,1 ± 22,3 vs. 137,0 ± 18,4 mkg/l; P = 0,02).
Serumselenium var også lavere hos kvinder end mænd (134,7 ± 19,7 vs. 138,2 ± 19,4 mkg/l; P <0,01).

Sammenlignet med den laveste kvartil havde deltagere med den højeste serum-selenkoncentration en lavere risiko for ‘alle årsager’ (HR: 0,60, 95% CI: 0,45, 0,78; P <0,01, P for trend* <0,01) og ‘CVD-dødelighed’ (HR: 0,73, 95% CI: 0,37, 1,43; P = 0,36, P for trend* = 0,90).
*sandsynligheden for fejl

Selen var signifikant associeret med dødelighed af ‘alle årsager’ og af ‘hjerte-karsygdom’ blandt både mænd og kvinder, men kun forbundet med hjerte-kardødelighed blandt kvinder.

Konklusion: Denne undersøgelse viste en signifikant sammenhæng mellem serumselen og dødelighed af alle årsager i begge køn, men forholdet til hjerte-kardødelighed var kun signifikant hos kvinder.

KØNSFORSKELLE / KØNSHORMONER, SELENOMSÆTNING OG DANNELSE AF SELENOPROTEINER

Seale et al [2018] har foretaget en gennemgang af seksuel dimorfisme i selenomsætning og selenoproteiner. Her følger en kort opsummering af deres resultater:

Selenoptagelse

Optagelsen af selenomethionin fra tarmen har vist sig at være ca. 96% hos raske kvinder og ca. 76% hos raske mænd. Den molekylære forklaring på denne kønsrelaterede forskel er ikke kendt.

Selen i blodcirkulationen

Med hensyn til kønnets indflydelse på cirkulerende selenforbindelser hos mennesker har kvinder vist sig at have højere aktivitet af glutathionperoxidase i blodet end mænd, men generelt ikke højere seleniveauer.

Hos mennesker synes kønsforskelle at spille en rolle i selenfordelingen i plasma hos mennesker med det samme totale seleniveau. Forskning har vist kønsrelaterede forskelle i forholdet mellem selen bundet til albumin og selen indbygget i selenoproteinerne Selenoprotein P eller GPX3. De biologiske konsekvenser af disse forskelle er endnu ikke kendt.

Selentilskud

Når de mangler selen, optager hunrotter selen mere effektivt end hanrotter.
Hunrotter der får tilskud øger GPX-aktiviteten i plasma mere end hanrotter.
Hunrotter har et lavere selenbehov end mænd.
I reproduktionsorganerne optages selen og opbevares meget effektivt i testiklerne; de kvindelige reproduktive organer optager eller bevarer ikke betydende niveauer af selen.

Selenomethionins omdannelse til selenocystein

Den tilgængelige dokumentation viser, at kønshormoner regulerer trans-seleneringsprocessen, hvorved den indtagne selenomethionin omdannes til selenocystein og cirkuleres i blodet med selenoprotein P.

Seale et al [2018] antyder, at omsætningen af selenomethionin og efterfølgende selenocysteindannelse og tilgængelighed af selenocystein til dannelse af selenoprotein ikke er den samme hos kvinder og mænd.

Selenoprotein-ekspression

Der er adskillige eksempler, hovedsagelig fra dyreforsøg, på kønsspecifikke forskelle i ekspressionen og funktionen af selenoproteiner.
Selenit i kosten påvirker glutathionperoxidase 1 i rotters lever på en kønsafhængig måde; GPx1-aktivitet forbedres dobbelt så meget hos kvinder som hos mænd.
I gnaverundersøgelser prioriterede hanner selen til testiklerne på bekostning af selen til hjernen, hvor det bruges til at opretholde den neurologiske funktion.
Der er obseveret et differentieret kønsrelateret mønster for nedregulering af selenoproteiner under hensyntagen til alder og niveauet af selen i kosten.
Undersøgelser tyder på, at kønnet påvirker de med stigende alder stadig skrøbeligere mekanismer, der indbygger selenocystein

Selen og energistofskiftet

Enzymer involveret i omsætningen af selen har vist sig at virke på glukosens omsætningsveje

Selenocysteinlyase er et enzym der er involveret i omsætningen af selen; det katalyserer nedbrydningen af selenocystein til alanin og selenid.

Mus med mangel på selenocysteinlyase udvikler metabolisk syndrom. Hvis de er hanner, udvikler de fedme, glukoseintolerance, hyperinsulinæmi og hyperkolesterolæmi. Hvis de er kvinder, tager de på i vægt, men udviser ikke de andre symptomer. Reguleringen af selen ser ud til at være kønsspecifik, med forskelle i udviklingen af metabolisk syndrom hos han- og hunmus.

Kønsforskelle i selenocysteinlyase-aktivitet i væv med et stofskifte antyder forskellige roller for selenocysteinlyase hos mænd og kvinder.

Forskerne bemærker, at selenoproteiner også har vist sig at virke på glukosestofskiftet; dog er en kønsforskel endnu ikke fundet.

Selen og virkningen på kønshormoner

Selen understøtter testosteronproduktion; rotter med selenmangel udviser mangelfuld testosteronsekretion.

Selen spiller en direkte rolle i dannelse af sædceller; normal GPX4-ekspression er nødvendig for at opretholde den strukturelle integritet af sædceller.

Virkningerne af selen på østrogen er ikke afklaret. Flere undersøgelser er nødvendige for at afklare forholdet mellem selen og de kvindelige kønshormoner.

Virkning af kønshormoner på selenfordeling og selenoproteinekspression

Seale et al. anvender følgende ræsonnementer for at konkludere, at kønshormoner i delvist ukendt omfang tegner sig for kønsforskelle i selenoprotein-reguleringen.

Ingen af de gener, der koder for selenoproteiner eller faktorer der indbygger selenocystein findes i kønskromosomer hos mennesker eller mus.
Kønsforskelle i selenoprotein-ekspression eller selenocystein-indbygningsfaktorer skal derefter reguleres af andre faktorer, f.eks. kønshormoner.
Kønsrelaterede forskelle i selen-fordeling og selenoprotein-ekspression er veldokumenterede.
Kønshormoner ser ud til at spille en direkte rolle i fordelingen og omsætningen af selen.

KONKLUSION – KØN EN FAKTOR IN SELENOMSÆTNINGEN

Selenforskere må redegøre for indflydelsen fra kønsforskelle på undersøgelsesresultater.

For eksempel viste resultater fra en nested case-control-undersøgelse, der anvendte data fra Women’s Health Initiative observationsundersøgelsen (804 tilfælde af tyktarmskræft og 805 matchede kontroller) ingen beskyttende virkning af selen på tyktarmskræft blandt kvinder. Tilsvarende viste en metaanalyse af 12 observationsstudier og to kliniske forsøg med selen ingen sammenhæng mellem selen og risiko for tumorer i tyktarmen hos kvinder.

Imidlertid viste metaanalysen en signifikant omvendt sammenhæng mellem selenstatus og risikoen for tumorer i tyktarmen hos mænd [Takata 2011].

Ikke at analysere undersøgelsesresultaterne i forhold til køn kan skævvride dokumentationen i en forkert retning for et af kønnene.

Et andet eksempel:

I den franske SU.VI.MAX-undersøgelse som var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med primær forebyggelse, der inkluderede 13.017 voksne franskmænd (7876 kvinder i alderen 35-60 år og 5141 mænd i alderen 45-60 år), tog deltagerne 100 mkg selen sammen med andre antioxidanter eller placebo.

Den mediane opfølgningstid var 7,5 år.

Ved at analysere dataene så forskerne ingen større forskelle mellem de to grupper i total kræftforekomst. Yderligere analyse viste imidlertid en signifikant interaktion mellem køn og gruppeeffekter på kræftforekomst. En kønsstratificeret analyse viste en beskyttende virkning af selen og antioxidanter hos mænd, men ikke hos kvinder. En lignende tendens blev observeret for ‘dødelighed af alle årsager’ hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

Kilder

Hercberg S, Galan P, Preziosi P, Bertrais S, Mennen L, Malvy D, Roussel AM, Favier A, Briançon S. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Arch Intern Med. 2004 Nov 22;164(21):2335-42.

Li J, Lo K, Shen G, Feng YQ, Huang YQ. Gender difference in the association of serum selenium with all-cause and cardiovascular mortality. Postgraduate Medicine. 2020 Mar;132(2):148-155.

Seale LA, Ogawa-Wong AN, Berry MJ. Sexual Dimorphism in Selenium Metabolism and Selenoproteins. Free Radic Biol Med. 2018 Nov 1;127:198-205.

Takata, Y., Kristal, A. R., King, I. B., Song, X., Diamond, A. M., Foster, C. B., Hutter, C. M., Hsu, L., Duggan, D. J., Langer, R. D., Petrovitch, H., Shikany, J. M., Vaughan, T. L., Lampe, J. W., Prentice, R. L., & Peters, U. Serum selenium, genetic variation in selenoenzymes, and risk of colorectal cancer: primary analysis from the Women’s Health Initiative Observational Study and meta-analysis. Cancer epidemiology, biomarkers & prevention. 2011;20(9), 1822–1830.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenmangel en stor risikofaktor for hjertesygdom

Askebæger med cigaretskodder — I den italienske undersøgelse (Giacconi et al. 2021) rangerede kun rygning over selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom. Alder, BMI, kolesterol, triglyceridniveau og køn rangerede alle lavere end selenmangel som risikofaktorer for hjertesygdom.

Resultater fra en italiensk undersøgelse har bidraget med dokumentation for, at en tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at forhindre hjertesygdom, især hos ældre.

De italienske undersøgelsesdata viste, at studiedeltagere med plasmakoncentrationer af selen under 60 mikrogram pr.liter var 1,9 gange mere tilbøjelige til at lide af hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med deltagere med højere selenstatus [Giacconi 2021].

Et reduceret plasma-selenniveau var forbundet med forhøjede niveauer af inflammatoriske biomarkører, en øget ekspression af cytokiner og nedregulering af sirtuiner i de perifere mononukleære blodceller [Giacconi 2021].

Selenstatus og risiko for hjerte-karsygdom

Undersøgelsesresultater fra KiSel-10-studiet

I et klinisk forsøg med en kombination af selen- og co-enzym Q-tilskud til ældre borgere, gennemsnitsalder: 78 år, med lav selenstatus (gennemsnit: 67,1 mikrogram pr. liter) i 48 måneder, fandt forskere en nedsat dødelighed af hjerte-karsygdom efter 10 og 12 års opfølgning [Alehagen 2018, 2015).

Resultater fra BIOSTAT-CHF-kohortestudiet

I ældre forsøgsdeltagere diagnosticeret med kronisk hjertesvigt fandt forskere, at personer med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram pr. liter havde en dårligere New York Heart Association (NYHA) klassificering, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6 minutters gangtest) og dårligere livskvalitet. Personer med serum-seleniveauer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter var næsten lige så dårligt stillede som personerne med serum-seleniveauer under 70 mikrogram pr. liter [Bomer 2019].

Resultater fra observationsundersøgelser

Giacconi et al. citerer dokumentation fra tre observationsundersøgelser, der har vist en omvendt sammenhæng mellem plasma / serum-seleniveauer og risikoen for hjerte-karsygdom inden for et interval på 55-145 mikrogram pr. liter [Giacconi 2021].

Det italienske undersøgelsesdesign: Reduceret plasmaselen og hjertesygdom

Elderly people with low selenium — En italiensk undersøgelse viser, at selenmangel er uafhængigt forbundet med risikoen for hjerte-karsygdom. En europæisk undersøgelse viser, at mennesker med en plasma / serum-selenstatus under 70 mkg/l har en dårligere NYHA-klassifikation, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet (6-minutters gangtest) samt dårligere livskvalitet.

De italienske forskere undersøgte sammenhængen mellem reduceret plasmaselenstatus – defineret som mindre end 60 mikrogram pr. liter – hos 858 raske kontrolpersoner (gennemsnitsalder: 73,4 ± 9,3) og 606 hjertepatienter (gennemsnitsalder: 72,5 ± 8,7).

Hos både sunde kontrolpersoner og hjertepatienter fandt forskerne en signifikant sammenhæng mellem nedsat plasmaselenstatus og øgede værdier af C-reaktivt protein, en biomarkør for inflammation, forbedret genekspression af cytokiner og kemokiner, et øget kobber/zink-forhold samt nedregulering af flere sirtuiner [Giacconi 2021].

Sirtuiner = proteiner, der er nødvendige for cellernes stabilitet og funktion.

Konklusionen fra dataene: Selenmangel er uafhængigt forbundet med hjerte-karsygdom og med forhøjede inflammatoriske biomarkører. Reduceret selenstatus påvirker ekspressionen af cytokiner, kemokiner og sirtuiner.

Tilstrækkelig selenstatus som beskyttelse mod hjertesygdom

Hvordan hjælper selen med at beskytte mod hjertesygdom? De italienske forskere forklarer [Giacconi 2021]:

Mange europæiske og mellemøstlige lande har et lavt indtag af selen fra kosten. Derudover vides selenmængden at falde med stigende alder, hvilket sætter ældre i større risiko for selenmangel.
Selen som en komponent i aminosyren selenocystein er vigtig for dannelsen af selenoproteiner med antioxidant- og antiinflammatoriske egenskaber.
Et tilstrækkeligt selenniveu kan reducere risikoen for hjerte-karsygdom ved at øge ekspressionen af antioxidanter såsom glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase.
Selenmangel eller en utilstrækkelig selenstatus udgør en risikofaktor for kardiovaskulær sygdom og udvikling af åreforkalkning.
Glutathionperoxidase når maksimal aktivitet, når selenkoncentrationer i plasma er mellem 70 og 90 mikrogram pr. liter.

Konklusioner: Selenstatus og risiko for hjertesygdom

Giacconi et al. [2021] fremlagde dokumentation for følgende forhold:

Risikoen for hjertesygdom var signifikant højere – 1,9 gange højere – hos personer med selenmangel.
Den italienske undersøgelse viste ingen forskel mellem kolesterolniveau og glukoseværdier i forhold til selenstatus kvartiler.
Den vigtigste mekanisme hvormed selenmangel synes at fremme hjertesygdom, er den inflammatoriske vej. Selenmangel fremkalder
ekspression af forskellige cytokiner, mens selenoproteiner er involveret i moduleringen af proinflammatoriske gener.
Blandt de evaluerede forhold var det kun rygning, der var højere end selenmangel som en risikofaktor for hjertesygdom

Kilder

Alehagen, U., Lindahl, T.L., Aaseth, J., Svensson, E., Johansson, P. Levels of sPselectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015;10:e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Johansson, P., 2018. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: a validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018;13,e0193120.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Giacconi R, Chiodi L, Boccoli G, Costarelli L, Piacenza F, Provinciali M, Malavolta M. Reduced levels of plasma selenium are associated with increased inflammation and cardiovascular disease in an Italian elderly population. Exp Gerontol. 2021 Mar;145:111219.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Lav serum-selenstatus og øget dødelighed

Professor Urban Alhagen taler — Kun få undersøgelser har undersøgt forholdet mellem et lavt selenniveau og negative sundhedsvirkninger. Professor Urban Alehagen fra Linköpings Universitet i Sverige har offentliggjort resultaterne af en undersøgelse der viser, at et lavt serum selenniveau er signifikant forbundet med en øget hjerte-kardødelighed samt dødelighed af alle årsager.

I en opfølgningsperiode på næsten syv år havde ældre, sunde, svenske borgere med lave serum-selenkoncentrationer en signifikant øget hjerte-kar-dødelighed og en øget total dødelighed sammenlignet med jævnaldrende med højere serum-selenkoncentrationer. Mere specifikt var der en 56% øget risiko for hjerte-kardødelighed og en 43% øget risiko for at dø af alle årsager. Derfor foreslog de svenske forskere, at selentilskud skulle anbefales til alle svenske borgere med en serumselen-koncentration under 57 mikrogram pr. liter [Alehagen 2016].

Faktisk påpegede professor Urban Alehagen og hans forskerhold på Linköpings Universitet, at de gennemsnitlige serum-selenkoncentrationer i undersøgelsen af ældre svenske borgere – 67,1 mikrogram pr. liter – ikke er tilstrækkelige til at opnå en optimal funktion af de vigtige selenoproteiner, hvor selen indgår som en komponent [Alehagen 2016]:

Glutathionperoxidase
Thioredoxinreductase
Selenoprotein P (SEPP1)

Disse selenoproteiner beskytter væv mod de skadelige virkninger af oxidativt stress og beskytter endotelfunktioner [Rayman 2012].

Tilskud af selen og coenzym Q10 i kombination

I KiSel-10-studiet tildelte de svenske forskere tilfældigt studiedeltagerne til behandlingsgruppen der modtog aktiv behandling i form af 200 mikrogram selengær og 200 mg Q10 i farmaceutisk kvalitet. Deltagerne i den aktive behandlingsgruppe opnåede betydeligt bedre sundhedsresultater sammenlignet med deltagerne i placebogruppen. De gavnlige virkninger vedblev over en tiårig periode [Alehagen 2015]:

Nedsat risiko for at dø af hjertesygdom
Forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer
Nedsat niveau af en biomarkør for hjertesvigt

Dagligt selenindtag og optimal SEPP1-aktivitet

Hurst et al [2010] i Storbritannien har vurderet, at det kræver en samlet selenindtagelse på ca. 105 mikrogram dagligt at opnå optimal SEPP1-aktivitet. I Storbritannien ville det svare til ca. 55 mikrogram fra maden og 50 mikrogram fra et selentilskud. Hurst et al konkluderede i deres arbejde, at det gunstige område for koncentrationen af selen i plasma er intervallet mellem 120 og 150 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].

Det er vigtigt at huske, at jordens indhold af selen og dermed fødeindtaget af selen varierer betydeligt i forskellige regioner af verden. Det ville være en god idé at få målt niveauet af serum-selen for at se om man har brug for 50 eller 100 mikrogram pr. dag fra kosttilskud.

Seleniveauer og oxidativt stress

Oxidativt stress er det biomedicinske udtryk for den potentielle skade på celler, lipider, proteiner og DNA forårsaget af frie radikaler, når antallet af frie radikaler langt overskrider antallet af neutraliserende antioxidanter.

Således kan er en mulig forklaring på den signifikante forbindelse mellem lave serum-selenniveauer og en øget hjerte-kardødelighed og dødelighed af alle årsager være den øgede mængde oxidativt stress hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt. Utilstrækkelige niveauer af selenoproteiner vil resultere i et suboptimalt antioxidativt forsvar mod frie radikaler, hvilket kunne forklare den øgede dødelighed hos ældre mennesker med lavt serum-seleniveau [Alehagen 2016].

Forklaringen der involverer suboptimal selenoproteinaktivitet, idet den vedrører et utilstrækkeligt antioxidantforsvar, forekommer særligt plausibel, fordi de svenske forskere korrigerede for de modificerende virkninger af andre kendte kliniske tilstande, der er forbundet med øget risiko for at dø. For eksempel målte forskerne niveauerne af to biomarkører for inflammation på hver af de fire kvartiler af undersøgelsesdeltagere og fandt ikke signifikante forskelle mellem det kvartil der havde det laveste serum-selenniveau og kvartilerne med et højere serum-selenniveau [Alehagen 2016]:

Niveauet af højfølsom C-reaktivt protein (hs-CRP)
Niveauet af sP-selectin

Serumselen-koncentrationer og rygning

Rygere i undersøgelsen havde lavere serum-seleniveauer end ikke-rygere, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Professor Alehagen mente, at manglen på en væsentlig forskel skyldes det lave antal rygere i undersøgelsen (kun 9% af alle deltagere). Nogle undersøgelser har fundet et nedsat seleniveau hos rygere; Andre undersøgelser har ikke kunnet finde en sammenhæng mellem rygning og seleniveau [Alehagen 2016].

Serum-selenkoncentrationer og kræftdødelighed

I dette svenske studie var der ingen signifikant forskel i kræftdødeligheden mellem kvartilen med den laveste selenkoncentration og kvartilerne med noget højere selenkoncentrationer [Alehagen 2016].

Sammenhæng mellem serum-seleniveauer og hjertesygdom

Tidligere studier har også vist en betydelig sammenhæng mellem lavt serum-selennieau og øget risiko for hjerte-karsygdom:

En dansk undersøgelse af mere end 3000 mænd viste, at serum-selenkoncentrationer under 60 mikrogram pr. liter er forbundet med en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom [Suadicani 1992].
En finsk case-control-undersøgelse viste, at serum-seleniveauer på mindre end 45 mikrogram pr. liter er forbundet med en øget risiko for både dødelige og ikke-dødelige hjerteanfald [Salonen 1982].
En fransk undersøgelse, en niårig længdesnitsundersøgelse, viste en sammenhæng mellem et lavt plasma-seleniveau og øget dødelighed [Akbaraly 2005].

Konklusion

Vi har brug for flere undersøgelser af selenniveauets betydning og effekten af selentilskud med henblik på positive sundhedsresultater. De undersøgelser, vi har, viser, at et tilstrækkeligt serum-selenniveau spiller en rolle i opretholdelsen af et godt helbred hos ældre.

Forskningsdata fra KiSel-10-undersøgelsen viser, at tilskud til personer med lavt selenniveau med en kombination af selengær og coenzym Q10 forbedrer dødelighed og livskvalitet [Alehagen 2015].

Kilder

Akbaraly, N. T., Arnaud, J., Hininger-Favier, I., Gourlet, V., Roussel, A., & Berr, C. (2005). Selenium and mortality in the elderly: results from the EVA study. Clinical Chemistry, 51(11), 2117-2123.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Rayman, M.P. (2012). Selenium and human health. Lancet, 379, 1256-1268.

Salonen, J. T., Alfthan, G., Huttunen, J. K., Pikkarainen, J., & Puska, P. (1982). Association between cardiovascular death and myocardial infarction and serum selenium in a matched-pair longitudinal study. Lancet (London, England), 2(8291), 175-179.

Suadicani, P., Hein, H. O., & Gyntelberg, F. (1992). Serum selenium concentration and risk of ischaemic heart disease in a prospective cohort study of 3000 males. Atherosclerosis, 96(1), 33-42.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.