En øget dannelse af skadelige frie radikaler og øget systemisk inflammation synes at spille en direkte rolle i celledød, øget sygelighed og højere dødelighed hos kritisk syge patienter. Selen er et sporstof, der har celleregulerende, immunologiske, antioxidante og antiinflammatoriske funktioner. Selenstilskud der påbegyndes tidligt er en lovende supplerende behandling for kritisk syge patienter.
Selen-tilskud – især intravenøst selen-tilskud (IV-selen) – ser ud til at være en lovende adjuverende behandling af kritisk syge patienter.
Desuden viste resultaterne af metaanalysen, at selenstilskuddet ikke øgede forekomsten af bivirkninger fra medicin sammenlignet med kontrolgruppen [Zhao 2019].
Selen-tilskud til kritisk syge patienter – dokumentationen
Forskerne gennemgik 19 randomiserede kontrollerede forsøg med 3341 kritisk syge patienter. Der var 1694 kritisk syge patienter i selentilskudsgruppen og 1647 kritisk syge patienter i kontrolgruppen.
Patienterne i selentilskudsgruppen fik parenteralt selentilskud enkeltvis i forskellige doser (ikke i kombination med andre antioxidant-mikronæringsstoffer). Patienterne i kontrolgruppen fik placebo eller en vedligeholdelsesdosis selen eller ingen intervention [Zhao 2019].
I 14 af undersøgelserne varierede doserne af selentilskud den første dag fra 1000 mikrogram til 4000 mikrogram i forskellige studier. I fem af undersøgelserne varierede doseringen fra 300 til 535 mikrogram [Zhao 2019, tabel 1].
Varigheden af selenbehandlingen i undersøgelserne varierede fra ni dage til 28 dage [Zhao 2019, tabel 1].
Pionérundersøgelse med IV-selenbehandling til pancreatitis
Dr. Bodo Kuklinski, Rostock, Tyskland, var en af de første til at bruge selen og coenzym Q10 til akut behandling af patienter med hjerteanfald.
Så tidligt som i 1991 behandlede Dr. Bodo Kuklinski patienter med akut nekrotiserende pancreatitis. Han mistænkte, at akut pancreatitis involverer oxidativ skade forårsaget af skadelige frie radikaler [Kuklinski 1991].
I et klinisk forsøg testede Dr. Kuklinski effekten af adjuvant selen med natriumselenit i en daglig dosis på 500 mikrogram. Dødeligheden i kontrolgruppen var 89%, mens ingen patienter døde i terapi-gruppen [Kuklinski 1991].
Dokumentationen fra denne metaanalyse viser, at brugen af selen kunne reducere den samlede dødelighed betydeligt og kunne forkorte hospitalsopholdet for kritisk syge patienter [Zhao 2019].
Kilder
Kuklinski B, Buchner M, Schweder R, Nagel R. Acute pancreatitis – a free radical disease. Decrease in fatality with sodium selenite (Na2SeO3) therapy. Z Gesamte Inn Med. 1991;46:145–9.
Zhao Y, Yang M, Mao Z, et al. The clinical outcomes of selenium supplementation on critically ill patients: A meta-analysis of randomized controlled trials. Medicine (Baltimore). 2019;98(20):e15473.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.
Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.
Frie radikaler og oxidativ skade
De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.
Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.
Antioxidant-forsvarssystemet
Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:
De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)
Selenafhængige antioxidant-enzymer
Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].
Selen, selenoproteiner og hjertesygdom
Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.
Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].
Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons
I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].
Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser
Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.
Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.
Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Den amerikanske hjerteforening definerer hjertesvigt som en tilstand, hvor hjertemusklen ikke kan pumpe nok blod ud i kroppen til at holde væv og organer tilstrækkeligt forsynet med ilt. Hjertesvigt er en tilstand, hvor der ikke er nogen kendt kur. Selenmangel er forbundet med forværring af hjertesvigt.
Selen er et essentielt antioxidant-sporstof, der er nødvendigt for nøgleaktiviteter i menneskets stofskifte [Djalalinia 2019]. Meta-analyser af randomiserede kontrol-lerede forsøg med selentilskud viser, at selentilskud er en omkostningseffektiv intervention, der er let at bruge, og som kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen af risikofaktorer for hjertesygdom [Hasani 2018; Hasani 2019; Mahdavi 2019; Tabrizi 2017].
Mange af de samme egenskaber var typiske for patienter med hjertesvigt med serumkoncentrationer under 100 mikrogram per liter. Forskerne konkluderede, at selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningskapacitet, med en 50% højere dødelighed og med nedsat mitokondriefunktion i hjertemuskelceller [Bomer 2019].
Selentilskud og virkningen på biomarkører for oxidativ stress
Selenstilskud og virkningen på det glykæmiske indeks
Forskere lavede en metaanalyse af 12 dobbeltblindede, placebokontrollerede studier offentliggjort mellem 2004 og 2016 (seleninterventionsgruppe: n = 757; placebo-kontrolgruppe: n = 684) [Mahdavi 2019].
Selentilskuddet sænkede signifikant HOMA-B (beta-cellefunktion). Selentilskuddet øgede insulinfølsomheden markant som målt med det kvantitative insulinfølsomhedsindeks (QUICKI) [Mahdavi Gorabi 2019]. Med selentilskuddet var der tilsyneladende mindre sekretorisk fordring på beta-kald, måske på grund af forbedret insulinfølsomhed.
Selentilskud var ikke signifikant forbundet med ændringer i de følgende målinger, hvilket antydede, at selentilskuddene ikke øgede eller formindskede risikoen for at udvikle type 2-diabetes:
fastende plasma-glukoseniveauer
insulinniveauer
HOMA-IR insulinresistens score
HbA1c-niveauer (gennemsnitligt niveau af blodsukkeret de sidste 2-3 måneder)
adiponectin-niveauer (proteinhormon nødvendigt til regulering af blodsukkeret)
Selen i kombination med coenzym Q10 og virkningen på hjertefunktionen
I Kisel-10-undersøgelsenundersøgte professor Urban Alehagen virkningen af et selentilskud (200 mkg / dag) kombineret med et coenzym Q10-tilskud (2 x 100 mg / dag) på ikke-institutionaliserede ældre i fire år. Data fra undersøgelsen viste 50% reduceret risiko for at dø af hjertesygdom, forbedret hjertefunktion og en bedre livskvalitet i den aktive behandlingsgruppe. Professor Alehagen mente, at det reducerede oxidative stress-niveau, lavere inflammationsniveauer, nedsat fibrose og et øget niveau af insulinlignende vækstfaktor-1 var mulige mekanismer, der kunne forklare de beskyttende virkninger af selen og coenzym Q10 på hjertemusklen [Alehagen 2013; 2018].
Sammendrag: Selen og hjertesundhed
Selen er et essentielt mikronæringsstof i menneskets stofskifte
Selen’s antioxidant og antiinflammatoriske virkninger spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af hjertesygdomme.
Selenoprotein-enzymer såsom glutathionperoxidase og thioredoxin-reduktase beskytter mod oxidativ skade og hjælper med at regulere immunsystemets processer.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and Outcome in Heart Failure. Eur J Heart Fail. 2019, 10.1002/ejhf.1644.
Djalalinia S, Khosravi M, Hasani M, et al. Effects of Selenium Supplementation on Cardiometabolic Risk Factors, Inflammatory, and Antioxidant Markers: A Systematic Review and Meta-analysis Protocol. Int J Prev Med. 2019;10:213.
Farrokhian A, Bahmani F, Taghizadeh M, et al. Selenium Supplementation Affects Insulin Resistance and Serum hs-CRP in Patients with Type 2 Diabetes and Coronary Heart Disease. Horm Metab Res. 2016, 48(4): 263-268.
Hasani M, Djalalinia S, Sharifi F, Varmaghani M. Effect of Selenium Supplementation on Lipid Profile: A Systematic Review and Meta-Analysis. Horm Metab Res. 2018, 50(10): 715-727.
Hasani M, Djalalinia S, Khazdooz M, Asayesh H. Effect of Selenium Supplementation on Antioxidant Markers: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Hormones (Athens). 2019, 18: 451-462.
Mahdavi Gorabi A, Hasani M, Djalalinia S, Zarei M. Effect of Selenium Supplementation on Glycemic Indices: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. J Diabetes Metab Disord. 2019, 18: 349-362.
Tabrizi R, Akbari M, Moosazadeh M, et al. The Effects of Selenium Supplementation on Glucose Metabolism and Lipid Profiles Among Patients with Metabolic Diseases: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Horm Metab Res. 2017, 49(11): 826-830.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Ændring af vores adfærd hjælper med at beskytte os mod virusinfektioner, f.eks. ved at bære maske offentligt, vaske hænder med sæbe og vand eller et alkoholbaseret middel, holde en afstand på mindst en meter fra andre mennesker, undgå overfyldte steder, ikke røre vores øjne, næse og mund, hoste eller nyse i en bøjet albue eller i en serviet og selvisolere, hvis vi har symptomer. Men lige så vigtigt er at sørge for, at vi har et optimalt selenindtag og dermed et optimalt selenindhold. Selen styrker immunforsvaret og beskytter mod virus- og bakterieinfektioner.
I en gennemgang fra 2015 af forskningslitteraturen giver selenforskerne Holger Steinbrenner og Helmut Sies fra Heinrich-Heine-universitetet i Düsseldorf, Tyskland, en oversigt over effekten af selenstatus og selentilskud ved infektions-sygdomme forårsaget af vira (f.eks. HIV, influenza A-virus, hepatitis C-virus, poliovirus, West Nile-virus) og bakterier (f.eks. M. tuberculosis og Helicobacter pylori) [Steinbrenner 2015].
Mangelfuld indtagelse og lavt niveau af det essentielle sporstof selen er forbundet med virus- og bakterieinfektioner.
I fravær af en tilstrækkelig selenstatus, kan ellers godartede stammer af Coxsackie-virus og influenzavirus mutere til stærkt virulente stammer.
Kosttilskud med selen for at øge selenstatus ser ud til at give sundhedsmæssige fordele for patienter, der lider af nogle virussygdomme, især patienter med HIV og influenza A-virusinfektioner.
Multi-mikronæringsstoffer der indeholder selen har vist sig at forbedre flere kliniske og livsstilsvariabler hos patienter, som samtidig er inficeret med HIV og Mycobacterium tuberculosis.
Selenstatus kan påvirke funktionen af celler med både adaptiv og medfødt immunitet.
Supplerende indtagelse af selen er forbundet med den forøgede proliferation og differentiering af naive (ikke-aktiverede) CD4-positive T-lymfocytter mod T-hjælper 1-celler og understøtter derved den akutte cellulære immunrespons.
Tilsvarende er supplerende indtagelse af selen forbundet med en dirigering af makrofager i retning af M2-typen, hvorved en overdreven aktivering af immunsystemet med resulterende vævsbeskadigelse hos værten modvirkes.
Data fra epidemiologiske studier og interventionsforsøg med selen givet alene eller i kombination med andre mikronæringsstoffer har vist, at selenstatus og -indtag påvirker immunsystemets funktioner.
Selen status og indtag
I sin oversigtsartikel i The Lancet fra 2012 påpeger selenforskeren Margaret P. Rayman, at det gennemsnitlige selenindtag / dag i Europa udgør 40 mikrogram sammenlignet med 93 mikrogram / dag for kvinder og 134 mikrogram / dag for mænd i USA. Kosttilskud kan give yderligere 50-200 mikrogram selen pr. dag [Rayman 2012].
Steinbrenner og Sies rapporterer, at den øvre tolerable grænse for indtagelse er sat til 300-450 mikrogram selen pr. dag. De påpeger, at folk, der tager en daglig multivitamin- og mineraltablet, skal være opmærksomme på selenindholdet i tabletten.
I en undersøgelse fra 2010 med henblik på at etablere det optimale selenindtag rapporterede Hurst og kolleger, at raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, der boede i Storbritannien havde en gennemsnitlig plasma-seleniumkoncentration på 95,7 +/- 11,5 mikrogram/l.
I et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg fra 2014 viste forskere fra Penn State University, at tlskud med selenberiget gær, men ikke selenomethionintilskud er signifikant forbundet med en reduktion i biomarkører for oxidativ stresshos raske mænd. Deres fund antyder, at det er andre selenholdige forbindelser end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativ stress [Richie 2014]. Denne konstatering er især spændende, fordi tidligere kliniske forsøg har antydet, at selenberiget gær, men ikke selenomethionin, kan være effektiv til at reducere risikoen for prostatakræft.
Sammendrag: Selen og immunsystem
En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for immunsystembeskyttelse mod virus- og bakterieinfektioner.
Der er regionale forskelle i tilgængeligheden af selen i kosten. Det synes tilrådeligt med en selenindtagelse, der er tilstrækkelig til at opnå og opretholde en serum-selenstatus mellem ca. 110 og 170 mikrogram per liter.
Det er muligt at få målt sin serum-selenstatus.
Tilskud med selengær, der indeholder op mod 20 forskellige selenformer, synes at være et bedre valg end selenomethionintilskud, som kum består en enkelt selenform.
Kilder
Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ. Establishing Optimal Selenium Status: Results of a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial; Am J Clin Nutr 2010; 91: 923-31.
Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet 2012; 379: 1256-68.
Richie JP, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, & Berg A. Comparative Effects of Two Different Forms of Selenium on Oxidative Stress Biomarkers in Healthy Men: A Randomized Clinical Trial. Cancer Prev Res (Phila) 2014; 7: 796-804.
Steinbrenner H, Al-Quraishy S, Dkhil MA, Wunderlich F. & Sies H. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv Nutr 2015; 6:73–82.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Uden en optimal selenstatus kommer storken ikke med en baby. Selentilskud kan forbedre den mandlige reproduktionsevne ved at beskytte umodne spermatozoer og ved at forbedre sædens motilitet.
Cirka 50% af problemerne hos par, hvor kvinden ikke er i stand til at blive gravid, kan henføres til mandlig infertilitet. Omtrent to procent af alle mænd har suboptimale sædparametre [Kumar og Singh 2015]:
lav sædkoncentration
dårlig sædmotilitet
unormal sædcelle-morfologi
eller kombinationer deraf
Selenstatus og infertilitet hos mænd
Selens rolle i mandlig infertilitet er ikke blevet fuldt ud forklaret. Nogle data viser imidlertid, at selen spiller en rolle i beskyttelsen af sædceller mod oxidativ stress [Buhling 2019].
I testiklerne beskytter GPx4-selenoproteiner umodne spermatozoceller mod oxidativ skade.
GPx4-selenoproteiner er også vigtige for en god sædmotilitet.
Selenoprotein P forsyner testiklerne med selen.
Selen er et spormineral, der er essentielt for mange vigtige processer i menneskets krop. Selen bliver inkorporeret i enzymer, der fungerer som antioxidanter. Balancen mellem beskyttende antioxidanter og skadelige frie radikaler i cellerne spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af sygdom [Rayman 2002].
Videnskabelig dokumentation fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)
Metaanalyser af selentilskud og undersøgelser af mandlig infertilitet
En metaanalyse fra 2019 viser, at selentilskud til infertile mænd med doser på 100 mkg / dag og 200 mkg / dag er forbundet med en betydelig forbedring af sædparametrene [Buhling 2019].
Udvalgte studier af selentilskud og undersøgelser af infertilitet hos mænd
I en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse af en kombination med selen (200 mkg / dag) og N-Acetyl-cystein (600 mg / dag) af infertile mænd med idiopatisk oligoasthenoteratospermi blev den aktive behandling signifikant forbundet med stigninger i det totale antal sædceller og sædmotilitet efter 26 uger [Safarinejad 2009].
I en randomiseret åben undersøgelse tildelte forskere 28 mænd et dagligt indtag på 225 mkg selen sammen med 400 mg E-vitamin i 3 måneder. De tildelte yderligere 26 patienter en sammensat vitamin B-behandling (750 mg vitamin B1, 750 mg vitamin B6 og 3 mg vitamin B12 tre gange dagligt, i alt 4,5 gram B-vitamin dagligt) i 3 måneder.
I modsætning til tilskuddet med B-vitamin gav det kombinerede selen- og E-vitamintilskud et markant fald i koncentrationen af sædcelle-malondialdehyd (en biomarkør for lipidperoxidation) samt en forbedring af sædens motilitet. Resultaterne bekræfter de beskyttende og gavnlige virkninger af E-vitamin og selen på sædkvaliteten [Keskes-Ammar 2003].
I en undersøgelse fra 2011 modtog 690 infertile mænd med idiopatisk asthenoteratospermi et dagligt selentilskud (200 μg) i kombination med E-vitamin (400 enheder) i mindst 100 dage. Resultaterne af undersøgelsen viste en samlet forbedring 52,6% (362 tilfælde) af sædmotilitet, morfologi eller begge dele og 10,8% (75 tilfælde) af spontan graviditet sammenlignet med ingen behandling. Ingen respons på behandlingen forekom i 253 tilfælde (36,6%) efter 14 ugers kombinationsterapi. Forskerne konkluderede, at tilskud med selen og E-vitamin kan forbedre sædkvaliteten og have gunstige og beskyttende effekter, især på sædmotilitet [Moslemi 2011].
I to forsøg, der blev udført i Skotland, blev betydningen af selen for mænds fertilitet fastslået I det første forsøg øgede tilskud med selen motiliteten af sædceller hos mænd med kompromitteret sædkvalitet [Macpherson 1993]. I et lignende, dobbeltblindt forsøg, hvor 69 infertile mænd modtog selentilskud kombineret med små mængder vitaminer, blev effekten af selen på sædcellemotiliteten bekræftet. I selengruppen opnåede 11% af undersøgelsesdeltagerne faderskab sammenlignet med ingen i placebogruppen [Scott 1998].
Kernepunkter: Selen og mandlig infertilitet
Tilstrækkelig selenstatus er vigtig for mandlig fertilitet.
Flere undersøgelser har udforsket virkningsmekanismen for selen og selenoproteiner i den mandlige del af reproduktionen.
Oxidativ stress er blevet identificeret som en førende årsag til mandlig infertilitet.
Selenoenzymet glutathione peroxidase (GPx-4) spiller en væsentlig rolle i reguleringen af sædcelleproduktionen.
Kilder
Buhling K, Schumacher A, Eulenburg CZ, Laakmann E: Influence of oral vitamin and mineral supplementation on male infertility: a meta-analysis and systematic review.; Reprod Biomed Online 2019 39 269-279.
European Food Safety Authority: Scientific Opinion on the Substantiation of Health Claims related to Selenium.; EFSA Journal 2009 1220.
Keskes-Ammar L, Feki-Chakroun N, Rebai T, Sahnoun Z, et al.: Sperm oxidative stress and the effect of an oral vitamin E and selenium supplement on semen quality in infertile men.; Arch Androl 2003 49 83-94.
Kumar N & Singh AK. 2015. Trends of male factor infertility, an important cause of infertility: A review of literature. J Hum Reprod Sci. 2015 Oct-Dec; 8(4): 191–196.
Macpherson A, Scott R, Yates R: The effect of selenium supplementation in sub-fertile males (abstract); 8th Intl.Conf. on Trace Element Metabolism in Man and Animals. 1993.
Moslemi MK, Tavanbaksh S: Selenium-vitamin E supplementation in infertile men: effects on semen parameters and pregnancy rate; Int J Gen Med 2011 99-104.
Rayman MP: Selenium and human health.; Lancet 2012 379 9822 1256-68.
Rayman MP: The argument for increasing selenium intake.; Proc Nutr Soc 2002 61 203-15.
Safarinejad MR, Safarinejad S: Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men; J Urol 2009 181 741-51.
Salas-Huetos A, Rosique-Esteban N, Becerra-Tomas N, Vizmanos B: TheEffect of nutrients and dietary supplements on sperm quality parameters: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials.; Adv Nutr 2018 833-848.
Scott R, MacPherson A, Yates RW, Hussain B, et al.: The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility.; Br J Urol 1998 82 76-80.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet i Sverige: Ændringerne i ekspressionen af mikroRNA’er – ændringer der er forbundet med koncentrationen af serumselen og coenzym Q10 – kan være en del af den mekanisme, hvormed selen og coenzym Q10 medvirker til en forbedret hjertesundhed.
Det randomiserede, kontrollerede kliniske forsøg kendt som KiSel-10-studiet dokumenterede, at et dagligt tilskud til raske, ældre voksne (mænd og kvinder i alderen 70-88 år) i form af 200 mg coenzym Q10 og 200 mikrogram selen fra et selen-gærpræparat giver betydelige sundhedsmæssige gevinster sammenlignet med placebo-tilskud:
Færre dødsfald fra hjertesygdom
Bedre hjertefunktion
Færre tegn på en kronisk lav grad af inflammation
Færre tegn på oxidativt stress (celleskader forårsaget af skadelige frie radikaler)
KiSel-10 undersøgelsen af behandling med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans team af forskere i Linköping, Sverige, vidste, at selenindtaget og selenniveauet generelt er lavt i Sverige. De vidste endvidere, at menneskets egenproduktion af coenzym Q10 falder med stigende alder således, at en 80-årigs krop typisk kun producerer omkring halvdelen af den mængde coenzym Q10, som en 25-årig krop producerer.
443 raske ældre borgere der tager selen og coenzym Q10 dagligt
De svenske forskere rekrutterede 443 raske ældre deltagere til studiet som tilfældigt blev tildelt:
Ifølge professor Alehagen leverede den danske virksomhed Pharma Nord SelenoPrecise® selentabletter og Bio-Quinone Q10-kapsler samt matchende placebo-tabletter og kapsler [Alehagen 2013].
Fireårig behandlingsperiode, tiårig opfølgningsperiode
Det daglige tilskud fortsatte i en periode på fire år. Efter 5,2 års opfølgning og igen efter 10 års opfølgning dokumenterede forskerne en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom hos både de mandlige og kvindelige deltagere fra gruppen der havde fået de aktive tilskud i form af selen og coenzym Q10 [Alehagen 2015].
Den underliggende mekanisme til grund for behandlingseffekterne af selen og coenzym Q10
Selvfølgelig tænkte Dr. Alehagen og hans kolleger over, hvorfor selen og coenzym Q10-behandlingen hjalp til at opretholde en god hjertefunktion hos ældre. De kendte også årsagen: Ældre mennesker i Sverige havde et lavt selenindtag fra kosten, og deres krop producerede stadig mindre coenzym Q10 for hvert år der gik.
Men hvad var den biologiske mekanisme, der ligger til grund for de bemærkelsesværdigt fordelagtige kliniske virkninger af tilskud med selen og coenzym Q10? Det var 64 tusinde kroners spørgsmålet.
Selen og coenzym Q10 giver antioxidant-beskyttelse og beskyttelse mod inflammation En del af forklaringen på sundhedseffekterne må nødvendigvis være, at selen i kraft af at være en nøglebestanddel af antioxidative selenoproteiner samt coenzym Q10 er nødvendige forsvarsmekanismer mod oxidativ skade (skadelige virkninger af frie radikaler) og mod en kronisk lav grad af inflammation.
Selen og coenzym Q10 giver en forbedret endotelfunktion
En del af forklaringen må nødvendigvis være den positive effekt af de selenafhængige enzymer og coenzym Q10 på endotelfunktionen (at cellerne i blodkarrenes inderside fungerer som de skal) [Brigelius-Flohé].
Sammenhæng mellem lav selenstatus og ekspression af mikroRNA’er? Men en anden mulig forklaring på de gunstige sundhedsresultater i KiSel-10-studiet er, at selentilskudet påvirkede ekspressionen af mere end 100 forskellige mikroRNAer [Alehagen 2017].
Professor Alehagen og hans team udvalgte tilfældigt 25 mandlige deltagere fra KiSel-10-studiets behandlingsgruppe og 25 mandlige deltagere fra studiets placebogruppe. Deres undersøgelse viste, at ekspressionen af mikroRNA før behandlingen ikke adskilte sig mellem de to grupper.
Hvad er mikroRNAer?
Lad os starte med RNA først. RNA, forkortelsen for ribonukleinsyre, er en nukleinsyre, der findes i alle levende celler. RNA fungerer primært som en budbringer, der bærer DNA-opskriften på dannelse af proteiner. Men RNA har også andre ikke-kodende funktioner.
MikroRNAer er ikke-kodende RNA-molekyler der er involveret i reguleringen af genekspression. MikroRNA er med andre ord en faktor i reguleringen af de gener, der koder for proteiner. De kan hæmme (eller fremme?) ekspressionen af gener. Der er identificeret flere hundrede mikroRNAer, og de spiller en vigtig rolle i udviklingen af kræft, hjertesygdom og diabetes [Clancy].
De fleste mikroRNAer findes i cellerne. Men nogle mikroRNAer cirkulerer i blodbanen. De kan måles i blodet og kan være nyttige som biomarkører ved forskellige former for hjertesygdom. Det er disse ekstracellulære cirkulerende mikroRNAer, som Alehagen-teamet undersøgte.
MicroRNAer er forskellige i normale og syge hjerter
Det er kendt, at niveauerne af ekspression af specifikke mikroRNAer er forskellige i syge menneskers hjerter sammenlignet med niveauerne af ekspression i raske menneskers hjerter. Ekspressionsniveauerne for mikroRNAer synes at variere afhængigt af selenniveauet.
Professor Alehagen har dokumenteret hjertebeskyttende virkninger fra den ændrede ekspression af mikroRNAer som følge af tilskud med selen og coenzym Q10.
En 2,2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være forbundet med myokardets sundhed, det beskyttende væv omkring hjertet
En 2 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter med akut hjertesvigt
En 3 gange stigning i ekspressionen af mikroRNAer, der vides at være dårligt udtrykt hos patienter, der lider af iskæmisk slagtilfælde
Mindsket ekspression af mikroRNA’er, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af myokardisk hypertrofi (fortykkelse af hjertemusklen)
Mindsket ekspression af mikroRNAer, hvis forøgede ekspression er blevet observeret i tilfælde af pulmonal hypertension (højt blodtryk der påvirker arterierne i lungerne samt højre side af hjertet)
Professor Alehagen skrev i sin rapport, at ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer, der var en følge af behandlingen med selen og coenzym Q10, kan være en forklaring på mekanismen der beskytter hjertemusklen. De gavnlige virkninger af det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 finder sandsynligvis sted på molekylært niveau via ændringerne i ekspressionen af mikroRNAer.
Ændringer i mikroRNA-niveauer i gruppen der fik selentilskud
Det kræver mere forskning at forstå de underliggende biologiske mekanismer, men resultaterne af tilskud af selen og coenzym Q10 til raske ældre er imponerende:
Nedsat risiko for dødsfald grundet hjertesygdom
Bedre funktion af hjertemusklen senere i livet
Færre tegn på inflammation
Færre tegn på oxidativ skade på DNA, proteiner og lipider
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal Of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and coenzyme q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly citizens. PLoS ONE 10(12): e0141641. doi:10.1371/journal.pone.0141641
Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.
PLoS ONE 12(4): e0174880. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0174880
Brigelius-Flohé, R., Banning, A., & Schnurr, K. (2003). Selenium-dependent enzymes in endothelial cell function. Antioxidants & Redox Signaling, 5(2), 205-215.
Clancy, S. (2008) RNA functions. Nature Education 1(1):102.
Creemers, E.E., Tijsen, A.J., Pinto, Y.M. & van Rooij, E. (2012). Circulating microRNAs. Circulation Research, 110:483-495. https://doi.org/10.1161/CIRCRESAHA.111.247452
Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
Selentilskud i form af tabletter med organisk selengær giver den bedste beskyttelse mod kræft. Disse tilskud er fremstillet med brug af gærstammen Saccharomyces cerevisiae som har vokset i et selenrigt vækstmedie. Gærcellerne der bruges til gærtabletterne gøres inaktive. Det sker ved hjælp af en opvarmningsproces. Tilsvarende gærstammer bruges også til at brygge øl og lave brød.
Selentilskud og risikoen for prostatakræft? Hvad ved vi? Vi skal være forsigtige med at fortolke de forskningsresultater, vi har (og vi har brug for mere forskning), men ja, der er tegn på en omvendt sammenhæng mellem prostatakræftrisiko og selenstatus [Hurst 2012].
Mens dette skrives (april 2017) synes den beskyttende virkning af selentilskud mod prostatakræft at kunne findes i et relativt smalt område af plasma-selenniveauet [Hurst 2012]. Derudover synes der at være et U-formet forhold mellem selenstatus og beskyttelse mod prostatakræft.
Hvis koncentrationen af selen i plasma er for lav, er der øget risiko for prostatakræft. Dette er et alvorligt problem i mange områder af verden.
Hvis koncentrationen af selen i plasma er for høj, ses den beskyttende virkning mod prostatakræft ikke længere i samme grad.
Selenniveauets kritiske spændvidde for beskyttelse mod prostatakræft
Den beskyttende virkning af selen mod prostatakræft forekommer i plasma-selenniveauer fra 120 nanogram per milliliter til 170 nanogram per milliliter [Hurst 2012].
Plasma-selenniveauer under 120 nanogram per milliliter er højst sandsynligt forbundet med en øget risiko for prostatakræft. I den anden ende begynder den beskyttende virkning af selen at falde ved plasma-seleniveauer over 170 nanogram per milliliter.
Dosis-respons-metaanalyse af selen og prostatakræft
Bevismaterialet for plasma-selens kritiske grænseværdier kommer fra en systematisk gennemgang og dosis-respons-metaanalyser af forholdet mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft. Dr. Hurst og Dr. Fairweather-Tait og deres forskerkolleger ved Norwich Medical School, University of East Anglia i England analyserede data fra 12 undersøgelser, der medtog 13.254 deltagere og rummede 5007 tilfælde af prostatakræft [hurst 2012].
Bemærk: Forskerne fokuserede på biomarkører for selenstatus – plasma-, serum- eller tåneglskoncentrationer – snarere end på selenindtag, fordi det er meget vanskeligt at få nøjagtige målinger af en længerevarende, samlet selenindtagelse fra kosten. Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed, kosthistorik og diæt-optegnelser er bare ikke pålidelige nok. Undersøgelser hvor man måler selenindholdet i plasma-, serum- eller tånegle giver mere pålidelige data.
Store, randomiserede, kontrollerede forsøg med selen og prostakræft
Når vi taler om selen og prostatakræft, tænker vi først og fremmest på de store, randomiserede, kontrollerede forsøg:
Nutritional Prevention of Cancer Trial (NPC-forsøget)
Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-forsøget)
Nutritional Prevention of Cancer forsøget
NPC-forsøget viste en statistisk, signifikant, beskyttende virkning med en daglig dosis på 200 mikrogram selen fra et selengær-præparat hos en gruppe mænd tæt på risikozonen for selenmangel [Clark 1998]. Dette er spændende nyt. Den beskyttende virkning af selentilskuddet blev set hos mænd med en selenstatus under 123,2 nanogram per milliliter [Duffield-Lillico 2003].
SELECT forsøget
SELECT-forsøget afveg fra NPC-forsøget i mindst to vigtige henseender:
Forsøgsdeltagernes selenkoncentrationer ved starten på SELECT-forsøget, dvs. baseline selen (mænd = 136 nanogram per milliliter) var meget højere end baseline selen i NPC-forsøget (gennemsnit = 114 nanogram per milliliter).
Det præparat der blev anvendt i SELECT-forsøget var et syntetisk selenomethioninpræparat i modsætning til det organiske gær-selenpræparat, der blev anvendt i NPC-forsøget.
Det selentilskud i form af et selenmethionin-præparat, der blev anvendt til SELECT-forsøgets selenfyldte deltagere, viste ikke en beskyttende virkning mod prostatakræft [Lippman].
Andre undersøgelser af selen og prostatakræft
Der er lavet to store tværsnitsundersøgelser, der har vist en klar sammenhæng mellem lav selenstatus og en øget risiko for prostatakræft.
Den ene undersøgelse blev udført i Danmark og rummede data fra 27.179 mandlige deltagere [Outzen 2016].
Den anden undersøgelse blev udført i Holland og analyserede data fra 58.279 mandlige deltagere [Geybels 2013].
Den systematiske gennemgang foretaget af Hurst og kolleger omfattede forskning offentliggjort i perioden 2005 til 2010. En tidligere systematisk gennemgang foretaget af Dr. Etminan analyserede resultater fra kohortstudier og case-control-undersøgelser offentliggjort i perioden 1996 – 2005.
De samlede resultater fra 16 undersøgelser viste en 26% reduktion i risikoen for prostatakræft hos personer med et højere selenniveau. Dr. Etminans analyse viste, at en stigning i selenniveauet fra selentilskud havde en udpræget beskyttende virkning mod prostatakræft [Etminan 2005].
Typen af selentilskud
Dr. Etminans analyse viste, at selentilskuddets type er en vigtig faktor for selenets beskyttende virkning [Etminan 2005]. Denne konklusion blev senere bekræftet i en sammenlignende undersøgelse foretaget af Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy [Richie 2014].
De sammenlignede resultaterne af tablet-tilskud med selengær og selenomethionin på biomarkører for prostatakræft. De meldte om følgende resultater:
Faldet i risikoen for prostatakræft var størst hos de forsøgsdeltagere med lave baseline selenkoncentrationer i plasma (mindre end 127 nanogram per milliliter).
Tilskud med selengærpræparater var positivt korreleret med signifikant færre markører for oxidativt stress.
Anvendelsen af præparater med syntetisk selenomethionin var ikke positivt korreleret med nogen signifikante reduktioner af markører for oxidativt stress.
Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy mente, at der må være nogle selenholdige forbindelser i selengærpræparater, som medfører en nedsættelse af oxidativt stress. Selenomethionin alene resulterede ikke i en nedsættelse af oxidativt stress [Richie 2014].
Sagens kerne
Selentilskud har en potentielt beskyttende virkning mod udviklingen af prostatakræft.
Den hidtidige forskning viser, at den mest gavnlige form for selentilskud til kræftforebyggelse er gærselen, somme tider også betegnet selenberiget gær og den engelsksprogede betegnelse selenized yeast.
Når kosttilskuddet er lavet på den rigtige måde og er klar til detailsalg, vil det indeholde l-selenomethionin og ca. 30 andre former for selen [Larsen].
Kilder
Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., & Rounder, J. (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. British Journal of Urology, 81(5), 730-734.
Duffield-Lillico, A. J., Dalkin, B. L., Reid, M. E., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Jacobs, E. T., & Clark, L. C. (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU International, 91(7), 608-612.
Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M., & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta- analysis. Cancer Causes & Control: CCC, 16(9), 1125-1131.
Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.
Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.
Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal of Nutrition, 115(9), 1669-1677.
Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804.
Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
Daglig supplementering med en kombination af organisk, højtberiget selengær og coenzym Q10 i fire år nedsatte den forringelse af hjertefunktionen, der ofte ses i forbindelse med aldringsprocessen.
Vævet i hjertemusklen er ofte det første væv hos mennesker, hvor der opstår skader forårsaget af selenmangel. Når celle-membranerne i hjertemusklen beskadiges af skadelige frie radikaler (også betegnet oxidativ skade), erstattes mange af de raske celler i hjertemusklen af fibrøst væv. Den resulterende tilstand kaldes kardiomyopati.
Kardiomyopati er en sygdom i hjertemusklen, hvor hjertet er forstørret med tykke og stive hjertevægge [Mayo]. Som kardiomyopatien forværres, bliver den svækkede hjertemuskel stadig dårligere til at pumpe tilstrækkeligt blod som transporterer ilt og næringsstoffer til celler og væv i hele kroppen. Til sidst opstår der åndenød, hurtig udtrætning og hævelse i ben, fødder og mave, hvilket er symptomerne på kronisk hjertesvigt.
6 millioner tilfælde af kronisk hjertesvigt i USA
Kardiomyopati er en af de hyppigste årsager til kronisk hjertesvigt. Cirka seks millioner amerikanere lider af kronisk hjertesvigt. Der opstår ca. 700.000 nye tilfælde af hjertesvigt hvert år [Columbianske læger]. Livskvaliteten er ofte alvorligt nedsat hos patienter med kronisk hjertesvigt.
Selens funktion som antioxidant-forsvarssystem
En af selens vigtigste biologiske funktioner er at indgå i aminosyren selenocystein, som selv bliver en bestanddel af antioxidantenzymer såsom glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P. Disse selenoproteiner tjener til at neutralisere de oxidative skader, der forårsages af skadelige frie radikaler. Hvis de ikke hæmmes, vil de frie radikaler skade proteiner og cellemembraner, celle-DNA og cellelipider.
Selens anti-inflammatoriske virkning
Selens funktion som antioxidant er afgørende for os alle og især for personer med risiko for hjertesygdom. Derudover har selen en anti-inflammatorisk virkning, som kan bidrage til at mindske følgerne af hjertesygdom. For eksempel er det kendt, at lave selenniveauer ofte forkommer i kølvandet på hjerteoperation; supplering med selen kan have anti-inflammatoriske virkninger og kan forhindre endotel dysfunktion [Fink].
Hvad er endotel dysfunktion? Endotelet er det lag af celler, der beklæder indersiden af blodkar og hjerte. Disse endotelceller frigiver stoffer, der har den virkning, at de udvider eller sammentrækker blodkarrene og dermed øger eller sænker blodtrykket. Både Coenzym Q10 og de selenholdige glutathionperoxidaser og thioredoxin reduktaser er kendt som nødvendige for velfungerende endotelceller.
Oxidative skader ved hjertesygdom
Professor Urban Alehagen, Linköping Universitet i Sverige erklærer, at øget oxidativt stress i høj grad er impliceret i udviklingen og sværhedsgraden af både iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjertesvigt [Alehagen & Aaseth 2015].
Vi har beskrevet hjertesvigt ovenfor. Iskæmisk hjertesygdom er hjertesygdom forårsaget af nedsat blodtilførsel til hjertemusklen. Typisk er iskæmisk hjertesygdom forårsaget af nedsat eller blokeret blodgennemstrømning i kranspulsårerne, som er en følge af aterosklerose (opbygning af plak inde i arteriernes vægge).
Selens særlige interaktion med coenzym Q10
Både selen i selenoproteinerne glutathionperoxidase og selenoprotein P samt coenzym Q10 i sin reducerede form ubiquinol, har antioxidant-funktioner. De tjener alle til at mindske omfanget af oxidativt stress [Alehagen & Aaseth 2015].
Selen, coenzym Q10 og oxidativt stress
Oxidativt stress kan defineres som en usund ubalance mellem skadelige frie radikaler og beskyttende antioxidanter. Oxidative skader skal forstås som skader på celler forårsaget af et overskud af skadelige frie radikaler.
Dr. Urban Alehagen og hans forskerteam gennemførte et fireårigt randomiseret, kontrolleret studie af effekten af dagligt tilskud med tabletter med højtberiget selengær og kapsler med coenzym Q10 til ældre hjemmeboende borgere. Sammenlignet med placebo reducerede kombinationen af de to kosttilskud signifikant risikoen for at dø af hjertesygdomme. Opfølgende undersøgelser foretaget 10 år efter starten af perioden med tilskud viste, at den beskyttende effekt varede ved.
Oxidative skader er både impliceret i kroniske sygdomme som f.eks. hjertesygdom og i aldrings-processen. Mitokondrierne – de såkaldte “energifabrikker” inde i cellerne – og andre komponenter i cellerne producerer nødvendigvis frie radikaler som en konsekvens af, at de udfører deres tilsigtede stofskiftefunktioner.
Selen, coenzym Q10 og frie radikaler
Frie radikaler er ustabile og meget reaktive molekyler, der kan udløse kæder af skadelige kemiske reaktioner. Der er dog behov for en vis mængde frie radikaler til funktioner som cellesignalering og til genekspression og apoptose (programmeret celledød, der eliminerer aldrende celler og beskadigede celler på en kontrolleret måde).
Teorien om oxidativ skade går ud på, at et overskud af frie radikaler kan forårsage omfattende celle- og DNA-skader, hvilket fører til kroniske degenerative sygdomme og accelereret ældning. Antioxidanter såsom selenafhængige enzymer og coenzym Q10 modvirker overdreven fri radikal-aktivitet.
KiSel-10-studiet med tilskud af selen og coenzym Q10
Siden 2013 har professor Alehagen og hans team af forskere rapporteret om resultaterne fra Kisel-10-studiet, en velkontrolleret, fireårig undersøgelse, hvor raske ældre borgere fik et dagligt tilskud bestående af 200 mikrogram selen fra højtberiget selengær og 200 milligram coenzym Q10 eller matchende placebo. Det coenzym Q10 der blev anvendt, var det samme der blev anvendt i Q-Symbio-undersøgelsen med deltagelse af patienter med kronisk hjertesvigt [Mortensen 2014].
Forskningsresultater fra Kisel-10-studiet med selen og coenzym Q10
Professor Alehagen og hans forskerteam har rapporteret om følgende resultater fra de deltagere i undersøgelsen, der fik tilskud med selen og coenzym Q10 i forhold til de deltagere, der fik placebo-tilskud [Alehagen 2013, 2105]:
En 54% reduktion i risikoen for at dø af hjertesygdom
En reduktion i koncentrationen af NT-proBNP-protein, som er en biologisk markør for hjertesygdom
En reduktion i koncentrationerne af C-reaktivt protein og SP-selectin protein, som er henholdsvis bio-markører for inflammation og oxidativt stress
En reduktion i indlæggelser og derudover forbedringer i den fysiske ydeevne, vitalitet og kognitiv funktion
En reduktion i nedsat hjertefunktionen, der normalt er forbundet med aldring
Reduceret risiko for at dø af hjertesygdom ti år senere
Opfølgende undersøgelser udført af Dr. Alehagen og hans forskerkolleger har vist, at den beskyttende effekt af tilskud med selen og coenzym Q10 er fortsat frem til tidspunktet ti år efter starten på den fire-årige periode med tilskud [Alehagen, Aaseth, & Johansson 2015].
Hvad har vi lært af KiSel-10-studiet? Hvad formåede tilskud med en kombination af højtberiget selengær og Coenzym Q10 (ubiquinon) at udrette for raske ældre borgere?
en nedsat risiko for at dø af hjertesygdom
bremset hastigheden af hjertets aldringsproces
en reduktion af omfanget af inflammation og oxidativt stress
en bedre livskvalitet
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.
Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.
Columbia Doctors. (2106). Cardiomyopathy and congestive heart failure. Retrieved from http://columbiasurgery.org/conditions-and-treatments/cardiomyopathy-and-congestive-heart-failure.
Fink, K., Moebes, M., Vetter, C., Bourgeois, N., Schmid, B., Bode, C., & … Busch, H. (2015). Selenium prevents microparticle-induced endothelial inflammation in patients after cardiopulmonary resuscitation. Critical Care (London, England), 19, 58.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288.
Johansson, P., Dahlström, Ö., Alehagen, U. (2015). Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme Q10 combined. Results from a double blind, placebo-controlled prospective study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19,4, 1-8.
Mayo Medical Laboratories. (2017.) Test ID: SES; selenium, serum. Retrieved from http://www.mayomedicallaboratories.com/test-catalog/Clinical+and+Interpretive/9765.
Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.
Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
Dr. Gerhard N. Schrauzer var den første videnskabsmand, der systematisk undersøgte selens biologiske funktioner. Han var internationalt kendt for sit pionerarbejde indenfor selens kræftbeskyttende egenskaber. (Billede: Cancer Research, vol 49 nr. 23, dec. 1, 1989)
Dr. Gerhard N. Schrauzer var selenforskningens “grand old man”. Faktisk var han en lederskikkelse indenfor forskning i sporstoffer i 30 år eller mere i USA. Han var en af pionererne som leverede en betydende indsats indenfor selenforskningen. Lad os tage et kig på de nyttige bidrag til vidensdatabasen om selentilskud, som Dr. Schrauzer leverede.
For det første, hvem var Dr. Schrauzer i relation til selenforskning?
Dr. Schrauzer tog sin afsluttende eksamen i kemi ved universitetet i München, Tyskland. To år senere fik han sin Ph.D. summa cum laude. Fra 1966 til 1994 var han professor i kemi og biokemi ved University of California i San Diego (UCSD). Efter sin pensionering var han professor emeritus ved UCSD.
Dr. Schrauzer var en af de første forskere, der for alvor undersøgte selens biologiske funktioner i kosten og i form af tilskud og som også undersøgte selentilskuds kræftbeskyttende egenskaber. I hans korrelationsundersøgelser af kræftdødelighed viste Dr. Schrauzer, at der i de 27 lande som indgik i undersøgelsen, var et omvendt forhold mellem kræftdødelighed og mængden af selen i den nationale kost. Et lavt selenindhold i kosten korrelerede med højere kræftdødelighed. Dr. Schrauzer var en førende ekspert inden for selentilskud. Han døde i 2014.
For det andet, hvad er sporstoffer?
Indenfor ernæringsvidenskab, defineres sporstoffer (undertiden kaldet mikronæringsstoffer), som kemiske grundstoffer, der er nødvendige for menneskers sundhed i meget små mængder; ofte indgår de som en del af et protein. I dette tilfælde defineres “meget små” som mindre end én del ud af 1000 dele. Mennesker har behov for følgende sporstoffer:
Bor
Kobber
Mangan
Molybdæn
Selen
Zink
For det tredje, hvad vidste Dr. Schrauzer om selentilskud?
I denne artikel vil vi opsummere de evaluerede vurderinger fra Dr. Schrauzer om de følgende emner:
Selenindtagelse fra kost og kosttilskud
Formulering af selentilskuddet
Selens biologiske funktioner
Selen og oxidativt stress
Selen og kræft
Sikkerhed af selen
Selenindtag
Dr. Schrauzers selenundersøgelser fik ham til at mene, at den anbefalede daglige indtagelse på 55 mikrogram var utilstrækkelig for de fleste voksne, og han tvivlede på, at 75 mikrogram om dagen ville være tilstrækkeligt for de fleste voksne til at erstatte den mængde selen, der fjernes hver dag og til opbygge kroppens reserver, så der nås et niveau, som forhindrer udviklingen af kræft.
Dr. Schrauzer erkendte tidligt, at spørgsmålet om anbefalede daglige indtag kompliceres af den betydelige variation i jordens selenindhold fra region til region og at selenindholdet i vegetabilske fødevarer og i forlængelse heraf, i animalske fødevarer, dermed også varierer.
Han var også klar over, at den daglige selenindtagelse der støtter aktiviteten af det meget vigtige selenafhængige enzym glutathionperoxidase, muligvis ikke var tilstrækkeligt til at støtte de gavnlige helsevirkninger af andre selenoproteiner såsom selenoprotein P. Han mente, at det ville være forkert at begrænse det anslåede daglige selenbehov på baggrund af selens virkning på glutathionperoxidase-enzymerne.
På den baggrund mente Dr. Schrauzer, at et passende selentilskud til mennesker med henblik på nedsættelse af kræftrisikoen ligger på 200-300 mikrogram per dag.
Formulering af selentilskuddet
Dr. Schrauzer mente, at selentilskud burde svare til kostens selen så meget som muligt. Selenmethionin er den mest almindelige form for selen i fødevarer, og det er den mest almindelige form for selen i kosttilskud med organisk selengær. Hertil kommer, at kosttilskud med et højt indhold af selengær indeholder op mod 30 andre selenforbindelser, især små mængder methylselenocystein, som muligvis er de mest effektive i forebyggelse af kræft.
Selens biologiske funktioner
I et interview i 2010 drøftede Dr. Schrauzer selens biologiske funktioner med med Dr. Richard A. Passwater. Foruden en kræftbeskyttende funktion, nævnte Dr. Schrauzer følgende biologiske funktioner:
Selen og oxidativt stress
Dr. Schrauzer vidste, at en af de uundgåelige konsekvenser af at producere cellulær energi ved hjælp ilt, er et biprodukt kaldet frie radikaler. Frie radikaler er meget reaktive atomer, som kan igangsætte kædereaktioner, der kan forårsage skader på celler og celle-DNA. Denne form for beskadigelse, der kaldes oxidativ skade, kan i sidste ende føre til kræft og ældning samt andre degenerative sygdomme.
En af de store sundhedsmæssige fordele ved selen er, at det er en nødvendig bestanddel af selenoproteiner som selv er kraftige antioxidantenzymer, der hjælper til at neutralisere skadelige frie radikaler og forebygge skader på cellerne.
Selen og kræftforebyggelse
Selen som en komponent af selenafhængige antioxidantenzymer hjælper til at neutralisere frie radikaler og dermed til at forhindre skader på cellerne. En teori om kræft går ud på, at skader fra frie radikaler på celle-DNA kan føre til udvikling af visse kræftformer.
Dr. Schrauzer var opmærksom på de betydelige kræftbeskyttende resultater af tilskud med selen og andre antioxidanter i de kliniske studier Linxian og SU.VI.MAX samt i the National Prevention of Cancer-studiet (mere om disse studier i kommende artikler på denne hjemmeside).
Dr. Schrauzer mente ikke, at de ufyldestgørende resultater fra SELECT-studiet tydede på, at selentilskud mod risikoen for kræft generelt set var ineffektive; han forklarede resultaterne af SELECT undersøgelsen ved at henvise til følgende faktorer:
Deltagernes relativt høje selenniveau ved forsøgets start
Anvendelse af en syntetisk selenomethionin som intervention (i stedet for selengær som tidligere havde vist at have kræftbeskyttende egenskaber)
Anvendelse af selenomethionin i ren form i stedet for en proteinbundet form, (i gærselen er indholdet af selenmethionin proteinbundet)
N.B. Vi vil uddybe de videnskabelige artikler om selen og kræft mere i kommende artikler.
Sikkerheden ved selentilskud
Dr. Schrauzer betragtede et tilskud på 100 til 200 mikrogram selen dagligt som fuldstændigt sikkert. Han bemærkede, at den sikre maksimale indtagelse for selen er fastsat til 400 mikrogram per dag. Han påpegede, at individer hvis kost indeholder tilstrækkelige mængder protein, lettere tåler en højere selenindtagelse.
Selen ophobes ikke i kroppen. Det forlader kroppen relativt hurtigt. Hvis vi reducerer eller ophører med at indtage selen fra kost og tilskud, vil vi ikke fortsat have tilstrækkeligt med selen i kroppen til at forebygge kræft.
Her kan tilføjes, at i tilfælde af en utilsigtet overdosis vil de tidlige tegn på selenforgiftning — misfarvede og skøre finger- og tånegle samt en ubehagelig hvidløgsånde — let kunne genkendes og eventuelle sundhedsskadelige konsekvenser undgås.
Sammenfatning
Uden Dr. Schrauzer og hans kollegers forskning og publikationer ville den videnskabelige udvikling af selenforskningen og de videnskabelige undersøgelser af selen som et kræftforebyggende middel være blevet meget forsinket.
Kilder
Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.
Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.
McCann, J. C., & Ames, B. N. (2011). Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB Journal, 25(6), 1793-1814.
Olmsted, L., Schrauzer, G. N., Flores-Arce, M., & Dowd, J. (1989). Selenium supplementation of symptomatic human immunodeficiency virus infected patients. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 59-65.
Passwater, R. (2013, June). Selenium and human health: an interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. Whole Foods Magazine. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.
Schrauzer, G. N. (2000). Anticarcinogenic effects of selenium. Cellular And Molecular Life Sciences: CMLS, 57(13-14), 1864-1873.
Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.
Schrauzer, G. N., & White, D. A. (1978). Selenium in human nutrition: dietary intakes and effects of supplementation. Bioinorganic Chemistry, 8(4), 303-318.
Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
Professor Jørgen Clausen var en af de første forskere der indså betydningen af selentilskud i de områder af verden, hvor jorden er selenfattig.
Professor Jørgen Clausen, mangeårig professor ved Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter, var en af de forskere der tidligt lavede kliniske undersøgelser af virkningen af selentilskud. Som sådan kan det være lærerigt at gå tilbage og se på den forskning, som Dr. Clausen og hans kolleger udførte i slutningen af det 20. århundrede.
Professor Clausens selenforskning Dybest set kan Professor Clausens forskning inddeles i fem forskellige kategorier:
Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på ældre plejehjemsbeboere
Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på cigaretrygeres sundhed
Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på patienter med kroniske neurologiske lidelser
Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på giftvirkningerne af blyforgiftning
Den helbredsmæssige effekt af selentilskud på aktiviteten af det selenafhængige antioxidant-enzym glutathion peroxidase
Desuden var Professor Clausen tidligt ude i undersøgelsen af optageligheden og de sundhedsmæssige effekter afforskellige former for uorganiske og organiske selentilskud.
Selentilskud, rygere og oxidativt stress
For at forstå Dr. Clausens interesse i effekten af selentilskud til rygere, må vi først forstå begrebet oxidativt stress og det tilhørende begreb oxidative skader. Oxidativt stress opstår i stofskiftets omsætning af ilt, hvor kroppen som et biprodukt producerer forskellige reaktive iltforbindelser (for eksempel: peroxid, superoxid, hydroxyl og singlet oxygenradikaler) i overflod.
Hvorfor overflod? Fordi de frie radikaler i moderate mængder spiller en hjælpsom rolle i celle-signalering og celle-homeostase. Men når mængderne af frie radikaler imidlertid langtoverstiger mængden af tilgængelige antioxidanter, der kan neutralisere de frie radikaler, kande frie radikaler forårsage omfattende strukturelle skader på celler, på DNA, og på lipider.
Selen, vitamin E og rygere
Professor Clausen undersøgte effekten af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 1000 milligram Vitamin E (500 mg to gange dagligt) i et ti-dages interventionsstudie. Han vidste, at antallet af såkaldte respiratoriske burst’s – dvs. hurtig frigivelse af reaktive iltforbindelser (frie radikaler) – er betydeligt højere hos rygere end hos ikke-rygere. Hans interventionsstudie, udført på 10 rygere og 10 ikke-rygere, både mænd og kvinder, i alderen 20 – 45 år, viste, at tilskud af de to antioxidanter, selen og E-vitamin, resulter i et væsentligt reduceret antal af respiratoriske udbrud hos rygere. Baseret på sine resultater anbefalede professor Clausen, at rygere dagligt tager selen og andre antioxidant-tilskud for at begrænse omfanget af oxidative skader på deres lunger.
Selentilskud, de ældre og aldringsprocessen
For at teste effekten af et tilskud med en daglig antioxidant-cocktail til 97 ældre plejehjemsbeboere, gennemførte professor Clausen et 12-måneders randomiseret, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret studie. De ældre beboeres gennemsnitsalder var 75,3 år (fra 50 – 94 år). Antioxidant-cocktailen bestod af følgende ingredienser:
300 mikrogram selen
45 milligram zink
2.7 milligram vitamin A
6 milligram vitamin B6
270 milligram vitamin C
465 milligram vitamin E
250 milligram gamma-linolensyre (GLA)
Dette tilskud øgede beboernes niveau af selen i blodet (fuldblod) samt niveauet af glutathionperoxidases antioxidant-enzymaktivitet i de røde blodlegemer sammenlignet med niveauet før de fik tilskud og sammenlignet med niveauet hos placebogruppens deltagere.
Resultaterne af selentilskuddet var statistisk signifikante:
reducerede niveauer af lipofuscin i de røde blodlegemer i forhold til værdierne før behandlingen (lipofuscin = ophobning af pigment-granula, der anses for at være en biologisk markør for ældning)
forbedring af psykologisk pointtal
en generel forbedring ved analyser af blodgennemstrømningen i forskellige områder af hjernens overflade
Selentilskud og kroniske neurologiske lidelser Multipel sklerose Professor Clausen og kolleger undersøgte patienter med multipel sklerose (MS) og opdagede betydeligt reducerede selenværdier og nedsat aktivitetsniveau af glutathionsperoxidase i forskellige typer af celler der stammede fra blodet eller blev transporteret med blodet. Disse celler viste også tegn på forøget niveau af oxidative skader.
I en ikke-blindet undersøgelse fandt forskere fra Roskilde Universitetscenter, at et dagligt tilskud med en kombination af selen, vitamin C og E-vitamin normaliserede MS-patienters abnorme blodlegemer.
Battens sygdom I et beslægtet studie af selen og antioxidanttilskud til patienter med Battens sygdom, en recessiv, arvelig, neuro-degenerativ lidelse, der er karakteriseret ved progressivt tab af syn, epilepsi og demens, opdagede Professor Clausen, at patienterne med Battens sygdom havde lav selenstatus og lave niveauer af glutathion-peroxidaseaktivitet i deres blodceller. Ligesom det var tilfældet med MS-patienter, var forskerne i stand til at bruge selen og andre antioxidanter til at normalisere de biokemiske abnormiteter hos patienterne med battens sygdom.
Forskerne pegede på tilsvarende kliniske undersøgelser fra Finland, der viste, at en antioxidant-behandling, der inkluderede selen som hovedkomponent, kan hæmme udviklingen af mental svækkelse. De tilgængelige data fra interventionen med selen og andre antioxidanter er relevante for den teori, at Battens sygdom kan være forårsaget af øgetoxidativ skade på cellemembranerne.
Selentilskud og de toksiske virkninger af bly
Tidligt i sin karriere udførte professor Clausen nogle dyreforsøg ( med rotter) for at se, om selentilskud kunne beskytte mod de toksiske virkninger af bly på samme måde som selentilskud beskytter mod de toksiske virkninger af methylkviksølv. Resultaterne af hans eksperimenter viste, at selen faktisk beskytter mod de toksiske virkninger af bly.
I kommende artikler på denne hjemmeside, vil vi se på nyere forskning om sammenhængen mellem selen og tungmetaller i kroppen.
Professor Clausen: En pioner indenfor forskning i selentilskud
Professor Jørgen Clausen fra Danmark var sammen med professor Matti Tolonen fra Finland blandt de tidligstebiomedicinske forskere, der indså behovet for selentilskud i regioner med selenfattig jord.
Kilder
Clausen, J., Nielsen, S. A., & Kristensen, M. (1989). Biochemical and clinical effects of an antioxidative supplementation of geriatric patients. A double blind study. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 135-151.
Clausen, J. (1992). The influence of antioxidants on the enhanced respiratory burst reaction in smokers. Annals of the New York Academy of Sciences, 669, 337-341.
Clausen, J. (1991). The influence of selenium and vitamin E on the enhanced respiratory burst reaction in smokers. Biological Trace Element Research, 31(3), 281-291.
Clausen, J., Jensen, G. E., & Nielsen, S. A. (1988). Selenium in chronic neurologic diseases. Multiple sclerosis and Batten’s disease. Biological Trace Element Research, 15179-203.
Jensen, G. E., Gissel-Nielsen, G., & Clausen, J. (1980). Leucocyte glutathione peroxidase activity and selenium level in multiple sclerosis. Journal of the Neurological Sciences, 48(1), 61-67.
Jensen, G. E., & Clausen, J. (1983). Leucocyte glutathione peroxidase activity and selenium level in Batten’s disease. Scandinavian Journal of Clinical and Laboratory Investigation, 43(3), 187-196.
Rastogi, S. C., Clausen, J., & Srivastava, K. C. (1976). Selenium and lead: mutual detoxifying effects. Toxicology, 6(3), 377-388.
Shukla, V. K., Jensen, G. E., & Clausen, J. (1977). Erythrocyte glutathione perioxidase deficiency in multiple sclerosis. Acta Neurologica Scandinavica, 56(6), 542-550.
Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
