selen – Page 4 – Selenmangel.dk

Kronisk træthedssyndrom og nedsat selentransport

Hos et betydeligt antal patienter med kronisk træthedssyndrom har forskere observeret tilstedeværelsen af autoantistoffer mod selen-transportøren Selenoprotein P. Disse autoantistoffer forstyrrer den normale transport af selen til vævene i kroppen. De forårsager lavere end normale niveauer af antioxidanten selenoenzymet glutathionperoxidase og lavere end normale niveauer af deiodinase-enzymaktivitet [Sun 2023].

Træt ung kvinde ved computeren — **Kronisk træthedssyndrom er en kompliceret lidelse, der forårsager unormal træthed, der varer seks måneder eller længere. Nedsat selentransport kan være en årsag til kronisk træthedssyndrom.**

Bemærk: Autoantistoffer er antistoffer produceret af immunsystemet og rettet mod individets egne proteiner, i dette tilfælde mod selenoprotein P-proteiner. I en tidligere under-søgelse har forskere identificeret autoantistoffer mod selenoprotein P hos patienter med Hashimotos thyroiditis, i hvilket tilfælde autoantistofferne også forringer selentransport og selenoprotein-ekspression [Sun 2021].

Bemærk: Deiodinase-enzymer er enzymer involveret i aktivering og deaktivering af skjoldbruskkirtelhormoner.

UNDERSØGELSEN AF SELENOPROTEIN P OG KRONISK træthedssyndrom

Symptomerne på kronisk træthedssyndrom ligner symptomerne på hypo-thyroidisme, f.eks. Hashimotos thyroiditis. Symptomerne omfatter mental og fysisk træthed, dårlig søvn, depression og angst. Forskellen er, at patienter med kronisk træthedssyndrom ikke oplever de forhøjede thyrotropin (TSH) og lave thyroxin (T4) niveauer, som observeres hos patienter med hypo-thyroidisme [Sun 2023].

I denne undersøgelse sammenlignede forskerne selenstatus hos patienter med kronisk træthedssyndrom (n=167) med selenstatus hos raske kontroller (n=545). Undersøgelsen omfattede yderligere to små grupper [Sun 2023]:

patienter med fibromyalgi (n=39)
patienter med post-COVID (n=24)

Forskerne målte følgende serum/plasma selen biomarkører:

total selen
glutathionperoxidase
selenoprotein P

De tre biomarkører for selenstatus viste lineære korrelationer uden at nå mætningsniveauer, hvilket indikerede en tilstand med selenmangel hos patienter med kronisk træthedssyndrom. Niveauer af TSH- og total T4 var dog inden for normalområdet. Relativ total T3 var lav, og revers T3, en metabolit af T4, var forhøjet hos patienter med kronisk træthedssyndrom [Sun 2023].

Prævalensen af selenoprotein P-autoantistoffer hos patienter med kronisk træthedssyndrom var mellem 10 og 15 %, mens den tilsvarende prævalens hos raske kontroller var 2 % eller mindre [Sun 2023].

Hos patienter med kronisk træthedssyndrom med selenoprotein P-autoantistofferne observerede forskerne forskelle fra raske kontroller [Sun 2023]:

Mangel på korrelation mellem totale selenniveauer og glutathionperoxidase-3 aktivitetsniveauer
Forstyrrede thyreoideahormon-parametre: Lav deiodinaseaktivitet og særlig lavt indhold af jod i urinen

Disse forskelle tyder på, at der sker en svækkelse af selentransporten med selenoprotein P-autoantistofferne hos patienter med kronisk trætheds-syndrom. Forskellene tyder også på, at selenoprotein P-autoantistofferne påvirker thyreoideahormon-dejodering og jodudskillelse [Sun 2023].

Konklusioner: Selenoprotein P autoimmunitet hos patienter med kronisk træthedssyndrom

Forekomsten af selenoprotein P-autoimmunitet hos patienter med kronisk træthedssyndrom er relativt høj.
Den svækkede selentransport forårsaget af selenoprotein P-autoimmuniteten synes at være forbundet med selenmangel i målceller.
Den nedsatte selentransport er forbundet med lav glutathionperoxidase-3 aktivitet, med undertrykt thyreoideahormon-metabolisme og med lave jodniveauer i urinen.
Forskerne foreslår individuel behandling af patienter med kronisk træthedssyndrom med selenoprotein P-autoimmunitet.
Individuel behandling af patienter med kronisk træthedssyndrom med diagnosticeret selenoprotein P-autoimmunitet vil bestå af selentilskud og T3-substitutionsbehandling for at korrigere disse underskud og understøtte rekonvalescens [Sun 2023].

Kilder

Sun Q, Mehl S, Renko K, Seemann P, Görlich CL, Hackler J, Minich WB, Kahaly GJ, Schomburg L. Natural Autoimmunity to Selenoprotein P Impairs Selenium Transport in Hashimoto’s Thyroiditis. Int J Mol Sci. 2021 Dec 3;22(23):13088.

Sun Q, Oltra E, Dijck-Brouwer DAJ, Chillon TS, Seemann P, Asaad S, Demircan K, Espejo-Oltra JA, Sánchez-Fito T, Martín-Martínez E, Minich WB, Muskiet FAJ, Schomburg L. Autoantibodies to selenoprotein P in chronic fatigue syndrome suggest selenium transport impairment and acquired resistance to thyroid hormone. Redox Biol. 2023 Sep;65:102796.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og coenzym Q10-tilskud til ældre borgere

Hos ældre borgere er forsinket aldring og lang levetid forbundet med den antioxidant- og antiinflammatoriske beskyttelse, der stammer fra et dagligt tilskud med selen og coenzym Q10 [Alehagen 2023].

Ældre par der danser — **Et dagligt tilskud med selen og coenzym Q10 ser ud til at have en positiv indflydelse på lang levetid og forsinket aldring**.

The KiSel-10 Study was a randomized, double-blind, placebo-controlled clinical trial of the effect of combined selenium and CoQ10 supplementation of senior citizens on

Forskerne gav 200 mikrogram selen i form af et selengærpræparat og 200 milligram coenzym Q10 som ubiquinon eller matchende placebo dagligt til hjemmeboende ældre borgere i 48 måneder [Alehagen 2013].

Sammenfatning af statistisk signifikante resultater fra KiSel-10-undersøgelserne

Reduktion af kardiovaskulær dødelighed i den aktive behandlingsgruppe vs. placebogruppen (5,9% vs. 12,6%) og bedre hjertefunktion observeret på ekko-kardiogrammer i den aktive tilskudsgruppe sammenlignet med placebogruppen [Alehagen 2013]
Reduktion af plasmaniveauet af det N-terminale natriuretiske peptid (NT-proBNP), en biomarkør for øget risiko for hjertesvigt [Johansson 2013]
Forbedring af sundhedsrelateret livskvalitet og færre indlæggelsesdage på hospitalet [Johansson 2015]
Reduktion af kardiovaskulær dødelighed hos ældre med lav serum selenstatus [Alehagen 2016a; Alehagen 2016b]
Reduktion af kardiovaskulær dødelighed, der varede efter 10 og 12 år i tilskudsgruppen og i undergrupper med diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom og nedsat funktionsevne på grund af nedsat hjertefunktion [Alehagen 2015a; Alehagen 2018]
Reduktion af plasmaniveauet af to biomarkører for oxidativ skade [Alehagen 2015c]
Reduktion af plasmaniveauet af seks biomarkører for systemisk inflammation [Alehagen 2015b; Alehagen 2019b]
Reduktion af serumniveauet af syv biomarkører for fibrose [Alehagen 2017b]
Reduktion af plasmaniveauet af biomarkører for endotel dysfunktion [Alehagen 2020c]
Stigning i plasmaniveauet af insulinlignende vækstfaktor-1, hvilket dæmper et aldersrelateret fald i IGF-1-niveauet [Alehagen 2017a]
Reduktion af fruktosaminkoncentrationen sammenlignet med koncentrationen i placebogruppen, som havde en tendens til at stige. Det er vigtigt, fordi fructosaminkoncentration er positivt forbundet med forekomst af diabetes og et øget blodsukkerniveau [Alehagen 2020b]
Forbedring af nyrefunktionen hos ældre borgere med selenmangel [Alehagen 2020a]
Forebyggelse af en stigning i D-dimer niveauet, som er forbundet med en øget risiko for trombotiske lidelser [Alehagen 2021]
Sammenhæng med signifikante ændringer i metaboliske profiler og med signifikante ændringer i pentosephosphat, mevalonatet, beta-oxidationen og xanthinoxidasevejene [Alehagen 2019a]
Sammenhæng med væsentlige ændringer i cirkulerende mikroRNA [Alehagen 2017c]
Strukturel ligningsmodellering, der viser, at antioxidant- og antiinflammatoriske virkninger er de primære underliggende biologiske mekanismer til at forklare succesen med KiSel-10-studiet [Alehagen 2022b]
Fald i koncentrationen af fibroblast vækstfaktor 23 (FGF-23) [Alehagen 2022a]
Mindre afkortning af leukocyt-telomerlængde [Opstad 2022]
Stigning i serum SIRT1-koncentrationen [Opstad 2023]
Forbedring af serumfrie thiolniveauer, der understøtter en reduktion af systemisk oxidativ stress [Dunning 2023]
Positive effekter på fem aldersrelaterede blodbiomarkører – ICAM-1, adiponectin, leptin, stamcellefaktor og osteoprotegerin – hvilket indikerer en anti-aldringstendens sammenlignet med placebo [Alehagen 2023].

Konklusion: Forsinket aldring og længere levetid forbundet med selen og coenzym Q10 for ældre borgere

Professor Urban Alehagen og professor Jan Aaseth har forklaret en vigtig biologisk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10 og peget på en teoretisk fordel ved at bruge begge stoffer i en intervention, hvis der er mangler i befolkningen [Alehagen 2015d].

Det daglige tilskud med selen og coenzym Q10 tyder på en positiv indflydelse i form af forsinket aldring og længere levetid [Alehagen 2023].

Kilder

Alehagen U, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Svensson E, Opstad TB.
Effects of an intervention with selenium and Coenzyme Q10 on five selected age-related biomarkers in elderly Swedes low in selenium: results that point to an anti-ageing effect—a sub-analysis of a previous prospective double-blind placebo-controlled randomised clinical trial. Cells. 2023;12:1773.

Dunning BJ, Alexander J, Aaseth JO, Alehagen U. Selenium and coenzyme Q10 improve the systemic redox status while reducing cardiovascular mortality in elderly population-based individuals. Free Radical Biology and Medicine. 2023;204:207-214.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth J, Alehagen U. Increased SIRT1 concentration following four years of selenium and Q10 intervention associated with reduced cardiovascular mortality at 10-year follow-up: sub-study of a previous prospective RCT. Antioxidants. 2023;12:759.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth J, Alehagen U. Selenium and Coenzyme Q10 intervention prevents telomere attrition, with association to reduced cardiovascular mortality: sub-study of a randomized clinical trial.
Nutrients. 2022;14:3346.

Alehagen U, Aaseth J, Larsson A, Alexander J. Decreased concentration of Fibroblast Growth Factor 23 (FGF-23) as a result of supplementation with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly Swedish population: a sub-analysis. Cells. 2022a;11:509.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms. Eur J Nutr. 2022b;61(6):3135-3148.

Alehagen U, Aaseth J, Lindahl TL, Alexander J. Dietary supplementation with selenium and Coenzyme Q10 prevents increase in plasma D-dimer while lowering cardiovascular mortality in an elderly Swedish population.
Nutrients. 2021;13:1344.

Alehagen U, Brismar K, Alexander J, Aaseth J. Selenium and Coenzyme Q10 supplementation improves renal function in elderly deficient in selenium observational results and results from a subgroup analysis of a randomised placebo controlled trial. Nutrients. 2020a;12(12):3780.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. 2020b;61:126541.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Significant decrease of von Willebrand factor and plasminogen activator inhibitor-1 by providing supplementation with selenium and Coenzyme Q10 to an elderly population. European Journal of Nutrition. 2020c;59:3581-3590.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Significant changes in metabolic profiles after intervention with selenium and Coenzyme Q10 in an elderly population. Biomolecules. 2019a;10:E553.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and Coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019b;16:5.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized controlled trial. PLoS One. 2018;13(4): e0193120.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Increase in insulin-like growth factor 1 (IGF-1) and insulin-like growth factor binding protein 1 after supplementation with selenium and coenzyme Q10. PLoS One. 2017a;12(6):e0178614.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Svensson E. Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors. 2017b;12(4):e0174880.

Alehagen U, Johansson P, Aaseth J, Alexander J. Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10. PLoS One. 2017c;12(4):e0174880.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial.
PLoS One. 2016a;11(7):e0157541.

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Post C, Aaseth J.
Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. Eur J Clin Nutr. 2016b;70(1):91-6.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Reduced cardiovascular mortality 10 years after supplementation with selenium and Coenzyme Q10 for four years: follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial. PLoS One. 2015a;10(12):e0141641.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with dietary intervention with selenium and Coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015b;10(9):e0137680.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015c;41(6):443-52.

Alehagen U, Aaseth J. Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases – A clinician’s point of view. J Trace Elem Med Biol. 2015d;31:157-62.

Johansson P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen U. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and Coenzyme Q10 combined. J Nutr Health Aging. 2015;19(9):870-7.

Johansson P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen U. Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scand Cardiovasc J. 2013;47:281-8.

Alehagen U, Johansson P, Bjørnstedt M, Rosen A. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860-1866.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan

Selen og type 2-diabetes

Type 2 diabetes. Nogle nyhedsrapporter har antydet, at en høj selenindtagelse og -status kan være potentielle risikofaktorer for udvikling af type 2-diabetes. Nuværende data viser dog, at tilskud med selen ikke forårsager diabetes [Schomburg 2020].

Illustration af diabetes-symptomer — **Det forekommer sandsynligt, at diabetes forårsager forhøjede selenniveauer i blodet snarere end omvendt [Schomburg 2020].**

To store randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud har ikke vist nogen diabetesrisiko forårsaget af 1) et selenomethionin-produkt [Lippman 2009] og 2) et selengær-produkt [Thompson 2016; Jacobs 2019]. I ingen af undersøgelserne var der nogen signifikant risiko for diabetes ved den anbefalede dosis, ikke engang blandt personer med tilstrækkeligt selen i forskellige aldre og begge køn [Schomburg 2020].

Desuden så forskerne i selen-undersøgelsen ingen kausal rolle for selen i udviklingen af insulin-resistens eller diabetes. I stedet observerede de nedsatte faste-blodsukkerniveauer i gruppen der fik selentilskud sammenlignet med kontrolgruppen [Jacobs 2019].

Link til bedste forklaring på et UKLART forhold mellem selen og diabetes

Professor Lutz Schomburg, Charité Hospital, Berlin, har forklaret, at det er sandsynligt, at høje selenniveauer i serum ikke forårsager type 2-diabetes, men snarere, at type 2-diabetes forårsager høje selenkoncentrationer i serum [Schomburg 2020].

Hvordan virker det?

Under normale forhold nedsætter tilgængeligheden af insulin dannelse og udskillelse af selenoprotein P i leveren.
Ved tilstande med insulinresistens nedsættes denne hæmning af selenoprotein P-produktionen.
Som en følge heraf stiger niveauet af selenoprotein P ligesom selenindholdet i blodet.
Et højt serumselenniveau øger således ikke diabetesrisikoen. Diabetes forårsager en stigning i selenoprotein P og i blodets indhold af selen.
I de senere stadier af type 2-diabetes med et faldende insulinniveau forårsaget af faldet i beta-cellefunktionen, fortsætter det høje glukoseindhold med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, medmindre selenoprotein P-dannelsen modvirkes af medicin, f.eks. metformin.

Kliniske undersøgelser af selen og diabetes

Prof. Schomburg bemærker, at sygdommen type 2-diabetes er ret kompleks. Der kan skelnes mellem mindst fem forskellige undergrupper af type 2-diabetespatienter.
Det betyder, at seriøse kliniske studier, der sammenligner diabetespatienter med ikke-diabetiske kontroller, skal have mindst 100 forsøgspersoner per diabetesundergruppe inkluderet, hvis resultaterne skal være pålidelige [Schomburg 2020].

Da vi ikke har så stærkt dokumenterede kliniske forsøg, er forholdet mellem et højt selenindtag fra kosten og selenkoncentrationer i blodet og risikoen for type 2-diabetes fortsat uklart og kontroversielt [Alharithy & Alafif 2023].

Konklusion: SELEN OG DIABETES

En systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2018 af relevante studier har vist, at resultaterne for forholdet mellem selen og type 2-diabetes adskiller sig mellem observationsstudier og randomiserede kliniske forsøg. Observationsstudier synes at vise en sammenhæng mellem selenniveauet i blodet og risikoen for type 2-diabetes. De randomiserede kontrollerede forsøgsresultater viser derimod ingen signifikant sammenhæng mellem de to variable [Kohler 2018].

Det kan være, at disse forskelle er resultatet af ukontrollerede confounders* i observationsstudierne [Kohler 2018].

*Faktorer der gør det svært at bestemme årsagen til et forskningsresultat.

Det kan være, at sammenhængen mellem diabetes og selenindholdet i blodet kan forklares ved effekten af diabetes på leverens dannelse af selenoprotein P [Schomburg 2020].

Kilder

Alharithy M & Alafif N. Association of selenium intake and selenium concentrations with risk of type 2 diabetes in adults: a narrative review. Metabolites. 2023;13:767.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, Ellis NA, Chow HS, Foote J, Martinez JA, Hsu CP et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019:7:e000613.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, Florea A, Shelly C, Chow HS, Hsu P, Batai K, Ellis N, Saboda K, Lance P, Jacobs ET. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018 Dec 5;10(12):1924.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301:39–51.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang F, Bhattacharyya A, Hsu CH. Selenium supplementation for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2 diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen beskytter mod cadmiumforgiftning og åreforkalkning

Cadmium, der lækker fra jernrør til drikkevand, kan være en primær årsag til øget risiko for åreforkalkning – den øgede risiko for opbygning af plak på indersiden af arterievæggene med betændelse til følge. Sådan lyder tesen fra den danske kardiolog Anton Dorph-Petersen.

Person med hjerteanfald — Cadmium fra drikkevand akkumuleres i kroppen og forårsager skade på det lag af celler, der forer indersiden af arterierne, hvilket fører til en ophobning af plak og øget risiko for åreforkalkning og hjerteanfald. Cadmium er et tungmetal, der findes overalt på jorden. Cadmium ophobes primært i lever og nyrer med toksiske effekter på især nyrerne. Mennesker med et utilstrækkeligt indhold af selen og jern ophober mere cadmium. Cadmium er lang tid om at blive udskilt fra kroppen. Jernvandrør og cigaretrygning er væsentlige kilder til cadmium i kroppen. Dr. Dorph-Petersen hævder, at faren for cadmiumtoksicitet er størst i områder af verden, hvor selen-indholdet i jorden og planter er lavt, og i områder af verden, hvor der er lavt kostindtag af selenholdige fisk [Dorph-Petersen 2017].

Lad mig fremlægge Dr. Dorph-Petersens ræsonnement trin for trin. Hans hypotese er endnu ikke blevet bekræftet af kliniske forsøg.

Imidlertid ved vi fra en under-søgelse med deltagelse af 15.689 personer i USA, at et lavt indhold af selen i blodet og højt indhold cadmium er uafhængige risikofaktorer for hjertesvigt.

LAVT selen- og HØJT CADMIUMNIVEAU i blodet

I den amerikanske undersøgelse blev følgende væsentlige sammenhænge set [Xing 2022]:

Blodniveauet af selen var omvendt forbundet med dødelighed af alle årsager og kardiovaskulær dødelighed.
Cadmiumniveauet i blodet var positivt forbundet med dødelighed af alle årsager og kardiovaskulær dødelighed.
Blodniveauet af selen var forbundet med en lavere risiko for kardiovaskulær dødelighed hos personer med hjertesvigt.

FORBINDELSEN MELLEM CADMIUM OG HJERTESYGDOM

I løbet af 40 års kardiologisk praksis gjorde Dr. Dorph-Peterson følgende observationer, præsenteret her i forkortet form fra hans selvbiografi fra 2017:

Jo, Dorph-Petersen erkender, at stress, rygning, kostens indtag af animalsk fedt (i modsætning til fedt fra havfisk), højt kolesteroltal, for meget sukker i kosten og mangel på motion alle er risikofaktorer for hjertesygdom.
I det meste af den industrialiserede og urbaniserede verden leverer jernrør drikkevandet. Uundgåeligt frigiver jernrør cadmium til drikkevandet. Undersøgelser viser, at cadmiumindtagelse er forbundet med øget risiko for åreforkalkning [Xing 2022; Zwolak 2020].
Problemet med det giftige cadmium i drikkevandet er værre i områder af verden med lavt calciumindhold i vandet. Over tid aflejres kalk fra vandet på jernrørenes inderside og reducerer frigivelsen af cadmium fra jernrørene til drikkevandet. I områder med lavt calciumindhold i vandet er der en større forekomst af hjertesygdomme. Dette er ellers noget kontraintuitivt: man kunne forvente, at højt calciumindhold i drikkevandet ville være en risikofaktor for hjertesygdomme.
Giftige tungmetaller som cadmium og kviksølv er svære at fjerne fra kroppen, når de først er kommet ind. Gennem årene ophobes de meget små mængder cadmium fra drikkevandet i kroppen.
Andre kilder til cadmiumindtag er vilde svampe, solsikkefrø, hørfrø og cigaretrygning. Det kan være, at cadmiumindholdet i tobak er årsagen til, at rygning er forbundet med betydeligt øget risiko for hjertesygdomme.
Denne gradvise ophobning af giftig cadmium i kroppen er en af de primære årsager til åreforkalkning. Virkningsmekanismen ser ud til at være, at cadmium beskadiger væggene i blodkarrene og resulterer i inflammation i blodkarrene.

SELEN BESKYTTER MOD CADMIUMs giftighed

Hvad var det, der fokuserede Dr. Dorph-Petersens opmærksomhed på selen som en mulig profylakse til forebyggelse af cadmiumforgiftning?

Svineavlere i Danmark havde problemer med åreforkalkning hos deres dyr. Ved at tilsætte selen til foderet reducerede de forekomsten af åreforkalkning markant. Dorph-Petersen vidste, at der er mange ligheder mellem grise og mennesker hvad angår anatomi og fysiologi, immunsystem og genetisk sammensætning [Dorph-Petersen 2017].
I det 20. århundrede i Japan og Grønland, især før befolkningen i Grønland begyndte at afvige fra deres oprindelige spisevaner for at anlægge en mere typisk dansk kost, var der en langt lavere forekomst af åreforkalkning end i resten af den industrialiserede og urbaniserede verden. Hvad var forskellen? Japanerne og befolkningen i Grønland spiste meget mere havfisk, og havfisk indeholder meget mere selen, end andre fødevarer gør.
Da folk i Grønland begyndte at spise mindre fisk og mere dansk kost, steg deres andel af åreforkalkning drastisk, og nåede næsten op på niveauet i Danmark [Dorph-Petersen 2017].

SELEN BESKYTTER VED SEKVERTERING AF CADMIUM

Dyreforsøg og cellekulturstudier viser, at forskellige former for selen, f.eks. selenit, selenomethionin, selenberiget gær eller selen fra linser, kan reducere cadmium-medieret toksicitet i hjerte, lever, nyrer, milt og hjerne. Selen beskytter mod toksiciteten af cadmium hovedsageligt gennem sekvestrering af cadmium til biologisk inerte komplekser og/eller gennem virkningen af selenafhængige antioxidantenzymer [Zwolak 2020].

KONKLUSION: SELEN, CADMIUM OG HJERTESYGDOM

Arteriosklerose er den medicinske betegnelse for aflejring af plak: Fedtstoffer, kolesterol og andre stoffer – på indersiden af arterievæggene. Ophobningen af plak får arterierne til at blive snævre, hvilket blokerer blodgennem-strømningen. Hvis plakken brister, opstår der en blodprop [Mayo Clinic Staff 2023].

Behov: Kliniske forsøg for at korrelere niveauet af cadmium i drikkevand og forekomsten af åreforkalkning.

Dr. Dorph-Petersen mener, at Danmark ville være et godt sted at gennemføre sådanne undersøgelser. I Danmark er der stadig områder af landet, hvor drikkevandet leveres i jernrør, der er områder med lavt og højt indhold af kalk i drikkevandet, og der er gode registreringer af dødsårsager.

Vi mangler at se, om der er en markant højere forekomst af åreforkalkning i områder med relativt høje cadmiumkoncentrationer i drikkevandet.

Danmark og store dele af Nordeuropa og Storbritannien har et relativt lavt kostindtag af selen, dvs. ca. 48 mkg/dag, og noget lave serumselen-koncentrationer, dvs. ca. 95 mkg/l i gennemsnit [Rasmussen 2011].

Kilder

Dorph-Petersen A. Et Liv Som Læge. Dronninglund, DK: Queenswood Media Productions, 2017. ISBN: 978-87-91519-75-8.

Rasmussen LB, Schomburg L, Köhrle J, Pedersen IB, Hollenbach B, Hög A, Ovesen L, Perrild H, Laurberg P. Selenium status, thyroid volume, and multiple nodule formation in an area with mild iodine deficiency. Eur J Endocrinol. 2011 Apr;164(4):585-90.

Xing X, Xu M, Yang L, Shao C, Wang Y, Qi M, Niu X, Gao D. Association of selenium and cadmium with heart failure and mortality based on the National Health and Nutrition Examination Survey. J Hum Nutr Diet. 2022 Nov 2. doi: 10.1111/jhn.13107. Epub ahead of print.

Zwolak I. The Role of Selenium in Arsenic and Cadmium Toxicity: an Updated Review of Scientific Literature. Biol Trace Elem Res. 2020 Jan;193(1):44-63.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og strålebehandling til kræftpatienter

Kræftpatienter har en tendens til at have et nedsat indhold af selen i serum sammenlignet med raske kontroller. Adjuverende selentilskud forbedrer beskyttelsen af sundt væv hos tumorpatienter, der gennemgår stråle-behandling [Muecke 2018].

Katedralen i Köln, Tyskland — 15 års erfaring med adjuverende selen-tilskud i stråleonkologi i Tyskland har givet en solid vidensdatabase. Som følge heraf måler nogle stråleonkologer patientens selenniveau under behandlingen og kompenserer i tilfælde af selenmangel. Alligevel er det vigtigt at huske, at selenstatus er en relativt lille brik i det større puslespil om terapeutisk succes inden for strålingsonkologi.

I en gennemgang fra 2018 af 15 års erfaringer med selentilskud i strålingsonkologi rapporterede Muecke et al [2018] om to randomiserede kontrollerede undersøgelser. Forskerne observerede positive virkninger af de anvendte selentilskud og ingen bivirkninger hos de patienter, der gennemgik strålebehandling:

81 patienter med livmoderkræft
39 patienter med hoved- og halstumorer

Mangel på selen HOS KRÆFTPATIENTER

Hos størstedelen af de tumorpatienter (karcinomer i livmoder, hoved og hals, lunger, endetarm eller prostata), som de undersøgte, fandt tyske forskere en relativ mangel på selen i fuldblod eller serum [Muecke 2018].

KORREKTION AF selenmangel HOS KRÆFTPATIENTER

Muecke et al. bemærkede følgende resultater af selentilskud i de to behandlingsgrupper [Muecke 2018].

Adjuverende selentilskud korrigerede selenmangel med succes hos de undersøgte patienter.
Adjuverende selentilskud var forbundet med nedsat stråleterapi-induceret diarré i undersøgelsen af de patienter med karcinomer i livmoderen, som fik strålebehandling.
Overlevelsesdata fra de to undersøgelser antydede, at selentilskud ikke forstyrrede de gode resultater med strålingen.
Selentilskuddet var forbundet med forebyggelse af strålingsinduceret ageusi (tab af smag) og dysfagi (synkebesvær) i undersøgelsen af patienter med hoved- og halskræft.
Forskerne observerede ingen negative virkninger af selentilskud i undersøgelserne.

HVAD ER selenmangel?

Muecke et al. [2018] anser et selenindhold i fuldblod på 110-130 mkg/l for at være det normale referenceområde.

De fleste af patienterne med de forskellige tumorer (hoved og hals, lunge, rektal, livmoder og prostata) havde lavere selenniveauer i blodet.
Typisk var selenkoncentrationerne i vævet forhøjet i karcinomerne sammenlignet med selenkoncentrationerne i området omkring karcinomerne.
Forskerne målte lavere selenkoncentrationer i prostatavævet fra patienter med godartet prostatahyperplasi end i prostata-carcinomvævet hos prostatakræftpatienter. Desuden var koncentrationerne af selen og selenoprotein P i blodet lavere hos patienter med prostatakræft sammenlignet med raske kontroller.

KONKLUSION: ADJUVANT SELENTERAPI HOS KRÆFTPATIENTER der får STRÅLETERAPI

Muecke et al. [2018] konkluderede, at selentilskud gav lovende resultater vedrørende strålebehandling til tumorpatienter.

Forskerne anså selentilskud for at være en lovende adjuverende behandlingsmulighed hos patienter med et relativt selenunderskud.
I betragtning af det marginale selenindtag hos mange europæere, vil størstedelen af kræftpatienter i Europa sandsynligvis drage fordel af selentilskud.
Med tilskud af anbefalede doseringer anvendt før og under strålebehandling, er der meget lille fare for overdosering.
Femten års erfaring i Tyskland med selentilskud under strålebehandling har givet et solidt vidensgrundlag for selentilskud før og under strålebehandling hos patienter med lav selenstatus.

Kilder

Muecke R, Micke O, Schomburg L, Buentzel J, Kisters K, Adamietz IA. Selenium in radiation oncology—15 years of experiences in Germany. Nutrients. 2018;10:483.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen og systemisk oxidativ stress

Oxidativ stress. En ny undersøgelse viser, at selentilskud sammen med tilskud af coenzym Q10 reducerer niveauet af systemisk oxidativ stress i kroppen. I undersøgelsen er reduktionen af systemisk oxidativ stress signifikant forbundet med en reduktion i risikoen for død af hjerte-kar-sygdomme [Dunning & Alehagen 2023].

Oxidativt stress: En ubalance af skadelige frie radikaler i forhold til beskyttende antioxidanter fører til oxidativ skade på DNA, lipider og proteiner i kroppen og til en forstyrrelse af redox-signalerings-processer i cellerne [Dunning & Alehagen 2023].

I en KiSel-10-delanalyse fra 2023 undersøgte prof. Urban Alehagen og hans forskerkolleger niveauet af frie thioler i serum fra ældre undersøgelsesdeltagere, der tog 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 dagligt i 48 måneder [Dunning & Alehagen 2023].

Bemærk: Thioler er svovlholdige organiske forbindelser med formlen R-SH, hvor R står for enhver kulbrinte-gruppe.

Signifikant øget risiko for uønskede kardiovaskulære sygdomme og dødelighed af alle årsager er forbundet med lavere serumfri thiolniveauer.
Signifikant lavere risiko for hjertesvigt og signifikant mere gunstige forløb af hjertesygdom er forbundet med højere niveauer af serumfri thiolniveauer.

I en tidligere observationsundersøgelse viste Abdulle og kolleger, at niveauet af serumfri thioler signifikant forudsagde risikoen for uønsket kardiovaskulær sygdom samt for risiko for at dø af alle årsager. Disse resultater er vigtige, fordi serumfri thioler reagerer på terapeutisk intervention [Abdulle 2020].

COENZYM Q10 OG SELEN REDUCERER SYSTEMISK OXIDATIV STRESS

Efter 48 måneders tilskud med selen- og coenzym Q10-kombinationen eller med matchende placebo, var der signifikant øgede niveauer af serumfri thioler i den aktive behandlingsgruppe sammenlignet med placebogruppen. Dette var et tegn på reduceret systemisk oxidativ stress [Dunning & Alehagen 2023].

Et kombineret tilskud med coenzym Q10 og selen er en effektiv terapi til regulering af systemisk oxidativ stress.

HØJERE FRI THIOL-NIVEAUER FORBUNDET MED nedsat RISIKO FOR at dø AF HJERTESYGDOm

Særligt interessant var opdagelsen af, at de øgede niveauer af frie thioler i blodcirkulationen var forbundet med et signifikant fald i risikoen for dødsfald knyttet til hjerte-karsygdom [Dunning & Alehagen 2023].

Ti år efter påbegyndelsen af det fire år lange selen- og Q10-tilskud var 128 deltagere døde på grund af en uønsket kardiovaskulær hændelse. Langt den største andel af dødelighed knyttet til kardiovaskulær sygdom – 40 % – forekom i den laveste kvartil af fri thiolkoncentrationer ved undersøgelsens start [Dunning & Alehagen 2023].

Den forhøjede risiko for at dø som følge af hjertesygdom var forbundet med de lavere serumniveauer af frie thioler, selv efter at forskerne havde kontrolleret for forstyrrende variabler såsom alder, atrieflimren, diabetes, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom og køn [Dunning & Alehagen 2023] .

KONKLUSION: SELEN, COENZYM Q10 OG HJERTESUNDHED

Systemisk oxidativ stress mindskes hos ældre personer med en tilstrækkelig forsyning af selen og coenzym Q10. Denne undersøgelse af serumfri thiolkoncentrationer bekræfter vigtigheden af et kombineret tilskud til ældre personer med et lavt selen- og Q10-niveau [Dunning & Alehagen 2023].
En kombination af selen og Q10 er en sikker, effektiv og overkommelig behandling til at reducere systemisk oxidativ stress og til at reducere risikoen for uønsket hjertekarsygdom [Dunning & Alehagen 2023].

Kilder

Abdulle AE, Bourgonje AR, Kieneker LM, Koning AM, la Bastide-van Gemert S, Bulthuis MLC, Dijkstra G, Faber KN, Dullaart RPF, Bakker SJL, Gans ROB, Gansevoort RT, Mulder DJ, Pasch A, van Goor H. Serum free thiols predict cardiovascular events and all-cause mortality in the general population: a prospective cohort study. BMC Med. 2020 May 27;18(1):130.

Dunning BJ, Bourgonje AR, Bulthuis ML, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, van Goor H, Alehagen U. Selenium and coenzyme Q10 improve the systemic redox status while reducing cardiovascular mortality in elderly population-based individuals. Free Radical Biology and Medicine. 2023; volume page.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenstatus og HIV-infektioner

HIV (humant immundefektvirus) er stadig i høj grad et folkesundheds-problem. Mangel på visse mikronæringsstoffer er kendt for at spille en rolle i udviklingen af HIV-infektioner til AIDS (erhvervet immundefektsyndrom). Især et tilstrækkeligt indtag af selen er vigtigt på grund af selens antioxidant- og antiinflammatoriske aktiviteter ved HIV-infektion [Pourmoradian 2023].

Paraply-undersøgelse af systematiske gennemgange af selen- og hiv-studier

Plakat med symptomer på AIDS — Selenniveauet er ofte lavt hos personer, der er inficeret med HIV-virus. Selentilskud kan bremse faldet i CD4-celletallet, reducere risikoen for hospitalsindlæggelse, forhindre stigning i HIV-1-virus-mængden og bremse udviklingen af infektionen til AIDS.

I en paraply-undersøgelse fra 2023 af systematiske gennemgange af under-søgelser af selen hos HIV-patienter fandt Pourmoradian et al følgende evidens:

Fire undersøgelser viste, at selentilskud i en dosering på 200 mkg/dag var effektivt til at forsinke et CD4-fald hos HIV-inficerede patienter.
Tre undersøgelser viste, at selentilskud i en dosering på 200 mkg/dag reducerede HIV-virusmængden signifikant.
Forskerne antog, at den underliggende mekanisme for effekten af selen på HIV-progression skyldes forbedringen af immunresponset og antioxidant-forsvarssystemet.
Især det selenafhængige glutathion-peroxidase (GSH-Px) enzymsystem reducerer omfanget af oxidativ stress, styrker indirekte immunsystemet og bremser sygdommens udvikling

Bemærk: En paraply-undersøgelse tester hvor godt nye lægemidler eller andre stoffer virker hos patienter, der har den samme sygdom, men forskellige genmutationer eller biomarkører.

Bemærk: CD4-celler er lymfocytter, der hjælper med at koordinere immunresponset på infektioner. Hvis en HIV-patients CD4-celletal falder til under 200 celler pr. kubikmillimeter blod, anses HIV-infektionen for at være nået til AIDS-stadiet. Hos raske personer vil CD4-tallet være mellem 500 og 1.600 celler/kubikmillimeter blod.

Bemærk: Udtrykket HIV-virusmængde refererer til antallet af HIV-viruskopier i en milliliter blod. Målet med HIV-behandlingen er at reducere antallet af HIV-kopier i en milliliter blod til det punkt, hvor HIV ikke længere kan spores i blodet.

Selentilskud forsinker CD4-fald hos HIV-inficerede patienter

En systematisk gennemgang fra 2019 af seks randomiserede kliniske forsøg sammenlignede selentilskud med placebo [Muzembo 2019].

Et dagligt tilskud med 200 mkg selen nedsatte hastigheden af faldet i CD4-celletallet og bremsede således progressionen af infektionen til AIDS-stadiet.
Forskerne observerede den gavnlige effekt af selentilskud på CD4-celletallet hos patienter, der endnu ikke fik antiretroviral behandling og hos patienter, der fik antiviral behandling eller højaktiv antiviral behandling.
Længden af selentilskud varierede fra 9 til 24 måneder.
Selentilskuddet blev godt tolereret i alle de undersøgelser, der blev gennemgået.

Konklusion: Selen forsinker udviklingen af HIV-infektioner

Vi har klinisk dokumentation for, at selentilskud forsinker faldet i CD4-celletallet hos patienter med hiv-infektioner.

Som følge heraf bremses progressionen af HIV-infektion til AIDS-stadiet.

Der er behov for mere dokumentation vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt selentilskud kan reducere eller blot hæmme HIV-virusmængden.

Kilder

Muzembo BA, Ngatu NR, Januka K, Huang HL, Nattadech C, Suzuki T, Wada K, Ikeda S. Selenium supplementation in HIV-infected individuals: A systematic review of randomized controlled trials. Clin Nutr ESPEN. 2019 Dec;34:1-7. doi: 10.1016/j.clnesp.2019.09.005. Epub 2019 Oct 3.

Pourmoradian S, Rezazadeh L, Tutunchi H, Ostadrahimi A. Selenium and zinc supplementation in HIV-infected patients. Int J Vitam Nutr Res. 2023 Feb 2. doi: 10.1024/0300-9831/a000778. Epub ahead of print.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud til vegetarer og veganere

Vegetarer og veganere, får de nok selen i deres kost? Det er et vigtigt spørgsmål, fordi antallet af vegetarer rundt om i verden vokser af etiske og miljømæssige årsager. Hvordan måler vi selenstatus i forskellige grupper af mennesker?

Vingård i Tyskland med selenfattig jord. — **Landbrugsjorden i store dele af Europa indeholder et suboptimalt indhold af selen, hvilket betyder, at de planter, der dyrkes der, også er fattige på selen. På billedet: En vingård i Tyskland.**

Selen er et vigtigt sporstof. Essentiel betyder, at vi skal få det fra vores mad eller fra kosttilskud. Den menneskelige krop danner ikke selen. Det, kroppen danner, er selenoproteinerne, hvoraf selen i aminosyren selenocystein er en vigtig aktiv komponent.

Især i store dele af Europa og Mellemøsten har jorden og planterne et relativt lavt indhold af selen. I mange lande suppleres husdyrene med selen for at forbedre deres ernæringsindtag og deres sundhed og for at undgå selenmangel-syndromer.

Har tyske vegetarer selenmangel?

I Tyskland har forskere undersøgt, om vegetarer har en målbar selenmangel [Hoeflich 2010].

Først sammenlignede de unge vegetarer (n = 54) og omnivorer (n = 53). De målte deres selenstatus ved at lave tre forskellige vurderinger:

Ekstracellulær glutathionperoxidase 3 (GPX3)-aktivitet
Total selenkoncentration i serum
Cirkulerende selen-transportprotein selenoprotein P-niveauer

TYSKE VEGETARERS SELENSTATUS

Den vegetariske undersøgelse gav følgende resultater. Forskerne så, at det at stole på en enkelt måling af selenstatus kunne give et misvisende billede af et individs selenstatus. [Hoeflich 2010]:

Niveauet af GPX3-aktivitet var ikke forskelligt mellem de to grupper.
Koncentrationerne af både total serumselen og serumselenoprotein P var signifikant lavere i vegetargruppen: 79,5 % og 71,2 % hos vegetarerne sammenlignet med omnivorerne.

SELENSTATUS FOR VEGANERe SAMMENLIGNET MED VEGETARER

Da de tyske forskere opdelte gruppen af vegetarer i veganere (n = 26) og vegetarer, der indtog mælk og ægprodukter (n = 28), fandt de ud af, at ingen af de tre selenafhængige biomarkører viste en signifikant forskel mellem de to grupper [Hoeflich 2010].

KONKLUSION: SELENINDTAGet hos VEGETARER OG VEGANERE

Undersøgelser der sammenligner selenkoncentrationen hos vegetarer og omnivorer fra forskellige lande verden over, har ikke givet konsistente resultater. Serum-selenkoncentrationen hos veganere og vegetarer har dog haft en tendens til at være lavere, især i regioner med et marginalt selenindtag [Hoeflich 2010].

De tyske forskere konkluderede, at en lav serum-selenstatus afspejles af et lavt cirkulerende selenoprotein P-indhold, men ikke af en reduceret GPX3-aktivitet hos individer, som marginalt forsynes med selen fra deres kost [Hoeflich 2010].

Afhængigt af valget af biomarkør kan individer derfor klassificeres som havende selenmangel eller have et tilstrækkeligt selenniveau [Hoeflich 2010].

Brugen af en kombination af biomarkører for selenstatus – total selenstatus, selenoprotein P-status og GPX3-aktivitet – kan give et klarere billede af selenstatus hos ethvert individ [Hoeflich 2010].

Bemærk, at selenoprotein P-status er en nyttig biomarkør for et individs selenstatus, fordi dannelsen af selenoprotein P i leveren når et plateau, efter en fuld selenstatus er opnået [Schomburg & Melander 2019].

Plasma glutathionperoxidase ser ud til at nå et plateau ved en plasma/serum selenkoncentration på 70 mkg/l. I modsætning hertil blev der i en selenfyldt amerikansk kohorte med en gennemsnitlig plasma-selenkoncentration på 125 mkg/l ikke påvist en yderligere stigning i selenoprotein P efter selentilskud på 200 eller 600 mkg/dag, hvilket tyder på, at dette er niveauet, hvor syntese af selenoprotein P når plateau [Hurst 2010].

Kilder

Hoeflich J, Hollenbach B, Behrends T, Hoeg A, Stosnach H, Schomburg L. The choice of biomarkers determines the selenium status in young German vegans and vegetarians. Br J Nutr. 2010 Dec;104(11):1601-4.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Schomburg L & Melander O. Letter by Schomburg and Melander Regarding Article, “Selenoprotein P Promotes the Development of Pulmonary Arterial Hypertension: A Possible Novel Therapeutic Target”. Circulation. 2019;139(5):722-23.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selenoprotein P – transportprotein og biomarkør for selenstatus

Selen og selenoproteiner er afgørende for menneskers sundhed [Rayman 2012]. Men selenindtaget fra fødevarer varierer betydeligt fra region til region i verden, afhængigt af hvor frugtbar eller udpint jorden og fødevarerne er.

Selenforsker Professor Urban Alehagen — Professor Urban Alehagen indså, at det lave selenindhold i jorden i Sverige og i store dele af Europa resulterer i et udbredt lavt selenindtag fra kosten og i selenmangel. I den svenske KiSel-10-undersøgelse var den gennemsnitlige selenkoncentration i serum ganske lav: 67 mkg/l.

For eksempel er udbredt sub-optimal selenstatus blevet rapporteret i hele Europa, Storbritannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse 2015]. I modsætning hertil har jorden og fødevarerne i store dele af USA og Canada et meget højere selen-indhold, end det er tilfældet i Europa. Serum-selenniveauer hos amerikanske borgere er generelt over 120 mkg/l. I mange euro-pæiske lande er de tilsvarende selenniveauer i serum i gennem-snit 90 mkg/l [Alehagen 2016].

Det bedste estimat for en serum selenstatus, der er tilstrækkelig til et godt helbred, er omkring 125 mkg/l [Winther 2020, fig. 3].
Serum-selenniveauer under 70 mkg/l er tegn på selenmangel [Bomer 2020].
Serum-selenniveauer under 100 mkg/l er tegn på suboptimal selenstatus [Al-Mubarak 2021].

SELENOPROTEIN P SOM DET STØRSTE SELEN-TRANSPORTPROTEIN

Selen fra kosten indbygges i aminosyren selenocystein, som bliver en integreret bestanddel af 25 selenoproteiner. De bedst kendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og
iodthyronin deiodinase [Schomburg 2019].

Selenoprotein P er det mest fremtrædende selenoprotein i blodcirkulationen. Selenoprotein P dannes i leveren. Det formidler transporten af selen til de organer, der er vigtigst for overlevelse og reproduktion, f.eks. til hjernen og de endokrine kirtler. I tider med lav selenforsyning forsynes disse organer fortrinsvis [Schomburg 2022].

SELENOPROTEIN P SOM BIOMARKØR for SELENSTATUS

Selenoprotein P er også en funktionel biomarkør for selenstatus, i det mindste indtil selenoprotein P-niveauet når et plateau. Kliniske undersøgelser har vist en tæt sammenhæng mellem lave cirkulerende selenoprotein P-niveauer og sundhedsrisici [Schomburg 2022].

I det svenske Malmö Preventive Project-kohortestudie fandt forskere, at selenoprotein P-mangel forudsagde en større risiko for hjerte-karsygdom og død [Schomburg 2019].
I det svenske SCAN-B-studie korrelerede tre komplementære biomarkører for serum-selenstatus – totalt serumselen, serum-selenoprotein P og serum-glutathionperoxidaseaktivitet – omvendt med dødelighed og med recidiv hos patienter diagnosticeret med brystkræft. Forudsigelsen af dødelighed baseret på alle tre biomarkører overgik forudsigelsen af dødelighed baseret på tumorstørrelse og karakteristika og antallet af påvirkede lymfeknuder [Demircan 2021].
I en tysk undersøgelse var lave totalt serum-selenniveauer og lave serumselenoprotein P-niveauer signifikant forbundet med dødelighedsrisiko fra COVID-19 [Moghaddam 2020].
I en svensk kohorteundersøgelse af akut hjertesvigt målte forskere plasma selenoprotein P-koncentrationer. De fandt, at hver standardafvigelsesstigning i plasmaselenoprotein P var forbundet med en reduceret risiko for 1) dårlig helbredsrelateret livskvalitet, 2) 30 dages genindlæggelse på hospitalet og 3) dødelighed [Jujic 2019].

Bemærk: Ovennævnte undersøgelser er udført i Sverige og Tyskland, lande med selenfattig jord og en utilstrækkelig selenindtagelse [Alehagen 2016; Muecke 2018].

TESTning af SELENSTATUS

Selenforskere har foreslået, at en trestrenget tilgang til at teste selenstatus er at foretrække frem for kun at teste den totale selenkoncentration i serum.

Disse forskere går videre og tester for koncentrationen af selenoprotein P i serum og for omfanget af glutathionperoxidase-aktivitet i serum. For eksempel korrelerede disse tre komplementære serum-selenstatus-biomarkører i SCAN-B-undersøgelsen omvendt med dødelighed og med recidiv (tilbagefald af sygdom) hos patienter diagnosticeret med brystkræft [Demircan 2021].

KONKLUSION: SELENOPROTEIN P SOM BIOMARKØR FOR LAV SELENSTATUS

Selenoprotein P er den primære transportør af selen til målorganerne i kroppen [Schomburg 2022].

Plasma- eller serumkoncentrationer af selenoprotein P er en nyttig biomarkør for selenstatus i befolkninger med et relativt lavt selenindtag, fordi selenoprotein P reagerer på forskellige kostformer af selen [Hurst 2010].

Den totale plasma/serumkoncentration af selen, der er nødvendig for, at selenoprotein P-aktivitet kan nå et plateau, anslås at være noget større end 125 mkg/l [Hurst 2010].

Hos personer med en lav til moderat selenstatus, dvs. mindre end 100 mkg/l, korrelerer serum-selenoprotein P-niveauerne tæt med selenindtagelse og selenstatus. Men når personerne når fuld selenstatus, ophører den lineære korrelation mellem serumselenstatus og serumselenoprotein P-niveauerne. Et mættet selenoprotein P-ekspressionsplateau strækker sig over selenindtags-niveauer fra ca. 100 til 300 mkg/dag [Schomburg 2022, fig. 6].

Bemærk, at EFSA har sat den tolerable øvre grænse for selenindtag til 255 mkg/dag [EFSA 2023].

Et supplerende selenindtag på 50 mkg/dag fra et selengærpræparat optimerede plasmaselenoprotein P-koncentrationerne hos raske britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år. Undersøgelsesdeltagerne havde et gennemsnitligt dagligt indtag på 55 mkg selen fra kosten og et totalt serum-selenniveau før tilskud på 95 mkg/l [Hurst 2010].

Kilder

Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021 Jun;18(3):122-131.

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Post C, Aaseth J. Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. Eur J Clin Nutr. 2016 Jan;70(1):91-6.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Demircan K, Bengtsson Y, Sun Q, Brange A, Vallon-Christersson J, Rijntjes E, Malmberg M, Saal LH, Rydén L, Borg Å, Manjer J, Schomburg L. Serum selenium, selenoprotein P and glutathione peroxidase 3 as predictors of mortality and recurrence following breast cancer diagnosis: A multicentre cohort study. Redox Biol. 2021 Nov;47:102145.

EFSA Panel on Nutrition, Novel Foods and Food Allergens (NDA); Turck D, Bohn T, Castenmiller J, de Henauw S, Hirsch-Ernst KI, Knutsen HK, Maciuk A, Mangelsdorf I, McArdle HJ, Peláez C, Pentieva K, Siani A, Thies F, Tsabouri S, Vinceti M, Aggett P, Crous Bou M, Cubadda F, Ciccolallo L, de Sesmaisons Lecarré A, Fabiani L, Titz A, Naska A. Scientific opinion on the tolerable upper intake level for selenium. EFSA J. 2023 Jan 20;21(1):e07704.

Jujić A, Melander O, Bergmann A, Hartmann O, Nilsson PM, Bachus E, Struck J, Magnusson M. Selenoprotein P Deficiency and Risk of Mortality and Rehospitalization in Acute Heart Failure. J Am Coll Cardiol. 2019 Aug 20;74(7):1009-1011.

Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, Seelig J, Cherkezov A, Seibert L, Hackler J, Seemann P, Diegmann J, Pilz M, Bachmann M, Minich WB, Schomburg L. Selenium deficiency is associated with mortality risk from COVID-19. Nutrients. 2020 Jul 16;12(7):2098.

Muecke R, Micke O, Schomburg L, Buentzel J, Kisters K, Adamietz IA; AKTE. Selenium in radiation oncology-15 years of experiences in Germany. Nutrients. 2018 Apr 13;10(4):483.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.

Schomburg L. Selenoprotein P – Selenium transport protein, enzyme and biomarker of selenium status. Free Radic Biol Med. 2022 Oct;191:150-163.

Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P Deficiency Predicts Cardiovascular Disease and Death. Nutrients. 2019 Aug 9;11(8):1852.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud øger mængden af Sirtuin1 i serum

Et dagligt tilskud med 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 i fire år har resulteret i signifikante stigninger i mængden af SIRT1 (Sirtuin1) i serum. I den parallelle placebogruppe faldt indholdet af SIRT1 i serum signifikant [Opstad, Alehagen 2023].

Selenforsker Professor Jan Aaseth — Professor Jan Olav Aaseth, Inland Norway University of Applied Sciences, er gæsteforfatter på denne oversigts-artikel. Dr. Aaseth har skrevet meget om selen relateret til sundhed og sygdom. Han er en af medforfatterne til Sirtuin1-undersøgelsen som opsummeres her.

Dette er den seneste evidens fra KiSel-10-undersøgelsen, hvor forskere tilfældigt opdelte ældre svenske hjemmeboende mænd (51%) og kvinder (49%) med en gennem-snitsalder på76 år i en behandlings-gruppe, der fik en kombination af selen- og coenzym Q10 eller i en placebogruppe [Alehagen 2013].

I tidligere artikler har forskerne i KiSel-10-undersøgelsen rapporteret om gavnlige effekter af det kombi-nerede tilskud til ældre svenske borgere med lave selenniveauer ved undersøgelsens start [Alehagen 2022; Opstad 2022]:

Forbedret hjertefunktion
Nedsat inflammation
Reduceret oxidativ stress
Forbedret endotelfunktion
Nedsat telomernedslidning

En 12-årig opfølgende undersøgelse af deltagerne i KiSel-10-studiet har vist, at den signifikant reducerede risiko for dødelighed af hjertekarsygdom i den aktive behandlingsgruppe varede i yderligere otte år efter ophøret af den fireårige interventionsperiode. Denne betydelige reduktion i risiko holdt sig, da forskerne undersøgte resultaterne i undergrupper af patienter med diabetes, forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom eller nedsat funktionsevne [Alehagen 2018].

FORHoldet mellem SELEN OG SIRTUINER I SUNDHED OG SYGDOM

Denne KiSel-10 opfølgende undersøgelse synes at være den første rapportering om effekten af selen og Q10 tilskud på koncentrationen af sirtuin. Sirtuiner er en familie på syv enzymer: SIRT 1 til SIRT7. De er nikotinamid-adenindinukleotid-afhængige deacylaser, der hovedsageligt ser ud til at være ansvarlige for de kardiometaboliske fordele ved en mager kost samt motion [Kane, Sinclair 2018].

Når sirtuinerne øges i koncentration og aktivitet, ser de ud til at forsinke vigtige aspekter af aldring. SIRT1 er det mest undersøgte af sirtuinerne. Det beskytter mod et fald i vaskulær endotelfunktion, metabolisk syndrom, iskæmi-reperfusionsskade, fedme og kardiomyopati [Kane, Sinclair 2018]

Stigende alder, stillesiddende livsstil og fedme er forbundet med et støt fald i sirtuin-aktivitet. Der er lavet meget lidt forskning i virkningen af stoffer som selen og coenzym Q10 på koncentrationen og aktiviteten af SIRT1. Det forekommer dog sandsynligt, at stoffer, der aktiverer SIRT1, vil forbedre sundheden for patienter med hjertekar- og metaboliske sygdomme [Kane, Sinclair 2018].

RESUMÉ: SELEN ØGER SERUM SIRT1 KONCENTRATIONER

Der var ingen signifikant forskel i niveauerne af SIRT1 mellem de to testgrupper ved starten af KiSel-10-undersøgelsen.

Efter fire års intervention steg SIRT1-koncentrationerne signifikant i den aktive behandlingsgruppe og faldt signifikant i placebogruppen.

Deltagerne i KiSel-10-undersøgelsen som døde af hjertesygdom under en 10-årig opfølgning, havde signifikant lavere SIRT1-koncentrationer ved starten af undersøgelsen sammenlignet med de overlevende.

Da KiSel-10-forskerne evaluerede den aktive behandlingsgruppe og placebogruppen separat, fandt de signifikant lavere koncentrationer af SIRT1 i placebogruppen hos de personer, der døde af hjertekar-sygdom end hos de overlevende.

I den aktive behandlingsgruppe fandt de, at SIRT1-koncentrationerne i den overlevende gruppe var højere end i gruppen med kardiovaskulære dødsfald. Forskellene var dog ikke statistisk signifikante. Manglen på en statistisk signifikant forskel kan skyldes den stærkt begrænsede mængde af stikprøver i denne delanalyse.

Den øgede SIRT1-koncentration efter interventionen med selen- og Q10 forbundet med nedsat hjerte-kar-dødelighed tyder på, at SIRT1 reducerer risikoen for at dø som følge af kardiovaskulær sygdom og forhindrer vaskulær aldring.

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.

Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. Eur J Nutr. 2022 Sep;61(6):3135-3148.

Kane AE, Sinclair DA. Sirtuins and NAD+ in the development and treatment of metabolic and cardiovascular diseases. Circ Res. 2018 Sep 14;123(7):868-885.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Seljeflot I, Alehagen U. Selenium and Coenzyme Q10 Intervention Prevents Telomere Attrition, with Association to Reduced Cardiovascular Mortality-Sub-Study of a Randomized Clinical Trial. Nutrients. 2022 Aug 15;14(16):3346.

Opstad TB, Alexander J, Aaseth J, Larsson A, Seljeflot I, Alehagen U. Increased SIRT1 concentration following four years of selenium and q10 intervention associated with reduced cardiovascular mortality at 10-year follow-up—sub-study of a previous prospective double-blind placebo-controlled randomized clinical trial. Antioxidants 2023, 12, 759.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.