ChatGPT-svar om forskellige former for selentilskud

I vores sidste artikel spurgte vi ChatGPT om de sundhedsmæssige fordele ved selentilskud i Europa. Denne gang spurgte vi, hvad der er den bedste form for selentilskud?

ChatGPT om selen
Vi bad ChatGPT om information om de forskellige former for selentilskud.

ChatGPT svarede, at den bedste form for selen-tilskud afhænger af forskellige faktorer. Disse faktorer omfatter individuelle sundheds-behov, kostvaner og præferencer. Hver enkelt form for selentilskud har sit eget sæt af fordele og overvejelser.

  • Selenomethionin: Denne form for selen findes i fødevarer som paranødder, korn og bælgfrugter. Kroppen absorberer selenomethionin godt.
  • Natriumselenit: Dette er en uorganisk form for selen. Det anses generelt for at have lavere biotilgængelighed sammenlignet med organiske former som selenomethionin og selengær.
  • Selengær: Selengær fremstilles ved fermentering af gæren Saccharo-myces cerevisiae sammen med selen. Det indeholder forskellige former for selen, herunder selenomethionin. Gæren er inaktiveret i kosttilskuddene.

Redaktørens note: Tilstedeværelsen af forskellige andre former for selen i selengæren kan være vigtig for forebyggelse af kræft. Med andre former mener vi andre selenformer end den selenmethionin, der er i selengærtilskud.

  • I undersøgelsen Nutritional Prevention of Cancer uddelte forskerne 200 mkg selenberiget gær dagligt  i gennemsnitligt 5,4 år. Undersøgelsesresultaterne viste en signifikant reduktion af forekomsten af kræft i tyktarm, lunge, prostata og samlet kræftforekomst [Clark 1996].
  • I SELECT-undersøgelsen gav forskere selen i form af selenomethionin, 200 mkg/dag. Tilskuddet med selenomethionin alene og også sammen med E-vitamin viste ingen reduktion af risikoen for tyktarms-, lunge- eller prostatakræft efter 5,5 års opfølgning [Lippman 2009].

Det ser således ud til, at den beskyttende effekt mod kræft kan være kommet fra en eller flere af de andre selenformer i selengærpræparatet og ikke fra selenomethioninen i præparatet [Bjørnstedt 2010].

CHATGPT-RÅD NÅR man skal VÆLGE ET SELENTILSKUD

Vi bør overveje følgende faktorer:

Biotilgængelighed: Organiske former som selenomethionin og selengær anses generelt for at være mere biotilgængelige end uorganiske former.

Redaktørens note: Ren selenmethionin og selengær absorberes begge godt. Forskellen kan ligge i den kliniske effekt. Richie og kolleger viste, at selengær, men ikke ren selenmethionin, var forbundet med signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress [Richie 2014].

Dosering: En persons behov for tilskud af selen varierer afhængigt af selenindholdet i jorden og maden i den aktuelle region. ChatGPT advarer om, at overdreven selenindtagelse kan føre til forgiftning. Vi bør ikke overskride de anbefalede niveauer.

Redaktørens note: I selenfattige egne af verden synes dårligt helbred på grund af selenmangel at være et betydeligt større problem end overdreven selen-indtagelse [Schomburg 2021]. Igen er det vigtigt at tale med en kvalificeret sundhedsfaglig person om behovet for selentilskud.

Kvalitet og renhed: Det er vigtigt at vælge et velrenommeret mærke for at sikre kvaliteten og renheden af tilskuddet. Hvis det er muligt, bør vi lede efter et produkt, der er blevet testet af tredjepartsorganisationer med henblik på kvalitetssikring.

Redaktørens note: Vi ønsker dokumenteret evidens for absorptionen, biotilgængeligheden og den kliniske effekt af selengærformuleringen. Forskellige producenters formuleringer af selengæren kan frembringe produkter med forskellige sammensætninger af de forskellige selenformer [Rayman 2004].

Tolerabilitet: Nogle personer kan opleve ubehag fra mave-tarm eller allergiske reaktioner på visse former for selen. Hvis du har en følsom reaktion på et selentilskud, bør du rådføre dig med en sundhedsperson.

Redaktørens note: Følgende er genkendelige tegn på en mulig overdosering med selen:

  • Skørt hår og negle og tab af hår og negle
  • Hvidløgsånde
  • Symptomer fra mave-tarm
  • Hududslæt
KONKLUSION: CHATGPT OG SELENtilskud

ChatGPT råder dig til at konsultere en sundhedsfaglig person for at afgøre, om du har brug for et selentilskud og for at diskutere den passende form og dosering til dine individuelle helbredsforhold.

Redaktørens note: Det er vigtigt at skelne mellem markedsføringspåstande og videnskabelig dokumentation, når det drejer sig om optagelighed af selen og de sundhedsmæssige fordele. [Rayman 2004].

Kilder

Björnstedt M, Fernandes AP. Selenium in the prevention of human cancers. EPMA J. 2010 Sep;1(3):389-95.

Clark LC, Combs GF Jr, Turnbull BW, Slate EH, Chalker DK, Chow J, Davis LS, Glover RA, Graham GF, Gross EG, Krongrad A, Lesher JL Jr, Park HK, Sanders BB Jr, Smith CL, Taylor JR. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA. 1996 Dec 25;276(24):1957-63.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301(1):39-51.

Rayman MP. The use of high-selenium yeast to raise selenium status: how does it measure up? Br J Nutr. 2004 Oct;92(4):557-73.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schomburg L. Selenium deficiency due to diet, pregnancy, severe illness, or covid-19-a preventable trigger for autoimmune disease. Int J Mol Sci. 2021 Aug 8;22(16):8532.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Farmakokinetik af orale tilskud med selengær

De danske forskere Niels Hadrup og Gitte Ravn-Haren har offentliggjort en omfattende undersøgelse af optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse af selen fra mad og fra kosttilskud [Hadrup 2021].

Tabletter, kapsler og termometer
Selentilskud findes i mange former, både organiske og uorganiske. Fordelen ved gærselen-præparater er, at de indeholder 20-30 forskellige selenarter ud over selenomethionin. Nogle af disse selenarter kan have vigtige biologiske virkninger.

Her vil vi opsummere deres fund med hensyn til selen i tilskud med selengær. Vi gør dette af to grunde:

Optagelse af selen fra selengær-præpareter

I en artikel fra 2008 rapporterede forskere at have givet raske ældre individer 100, 200 eller 300 mkg selen dagligt i form af et gærselen-præparat i en periode på 5 år. Tilskuddet resulterede i gennemsnitlige plasmaniveauer på henholdsvis 165, 221 og 260 mkg/l. I kontrolgruppen, som fik placebo i 5 år, var plasmaselenkoncentrationen 92 mkg/l [Ravn-Haren 2008].

Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplister sammenlignende undersøgelser, der indikerer en højere biotilgængelighed af selen fra selengær end fra uorganiske selenkilder, såsom selenit og selenat, som isoleret set også optages godt.

Distribution af selen

Selen fra mad og fra kosttilskud fordeles til alle væv og organer som selenocystein i de 25 kendte selenoproteiner eller som selenomethionin i den generelle proteinpulje.

Hadrup og Ravn-Haren [2021] har samlet data fra mange selenundersøgelser og har konkluderet, at det normale gennemsnitlige niveau er 139 mkg/l i blod og 23 mkg/l i urin.

Niveauet er 41 mkg/l i modermælk, hvilket er betydeligt lavere end i plasma eller blod. Forskerne antager derfor, at kroppens tildeling af selen til modermælken er reguleret.

De rapporterer, at normale mængder selen i forskellige væv og organer i figur 4 i deres tekst. De spekulerer på, siden selen findes i tilsvarende mængder i forskellige væv, om det betyder, at selen er en byggesten i proteiner, der er til stede i alle væv.

Omsætningen af selen

Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplyser, at selen fra både organiske og uorganiske kilder indbygges i proteinpuljen (selen fra organiske kilder) eller omsættes til selenid (selen fra både organiske og uorganiske kilder). Selenidet omsættes yderligere til selenocystein, som derefter indbygges i selenoproteiner, eller selenidet omsættes til affaldsmetabolitter efter methylering.

For en grundigere gennemgang af omsætningen af selen, se 2014-artiklen af Roman et al. Hadrup og Ravn-Haren præsenterer en oversigt over selens metabolitter i figur 5 i deres artikel.

Udskillelse af selen

Alfthan et al. [1991] undersøgte et gærselen-tilskud i en dosis på 200 mkg/dag i 16 uger. De fandt, at halveringstiden for selen i serum var cirka 4 uger. Niveauet af selen i serum fortsatte med at falde i løbet af de følgende 6 uger efter den sidste tilskudsuge som var uge 16.

I Alfthan-undersøgelsen havde finske mænd, der havde taget 200 µg selen dagligt fra selengær-præparater, en øget urinudskillelse (ca. 160 µg/dag i forhold til kontrolværdien på ca. 80 μg/dag.

Hadrup og Ravn-Haren [2021] rapporterer ikke data om urin- og fækal eliminering af selen fra selengær-kilder. De rapporterer om en undersøgelse, hvor en omtrentlig procentdel af selen blev udskilt i urinen og afføringen i løbet af de første to uger efter indtagelse af selenomethionin. I en anden undersøgelse var procentdelen af selen, der udskilles i fæces, betydeligt større end den procentdel, der udskilles i urinen.

Resumé af selens farmakokinetik

Baseret på data fra videnskabelige undersøgelser, herunder sammenlignende undersøgelser, konkluderede Hadrup og Ravn-Haren, at organisk selen er mere biotilgængeligt end uorganisk selen.

Kilder

Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 1991;53:120–125.

Bügel S, Larsen EH, Sloth JJ, et al. Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food Nutr Res. 2008;52:10.3402/fnr.v52i0.1642.

Hadrup N, Ravn-Haren G. Absorption, distribution, metabolism and excretion (ADME) of oral selenium from organic and inorganic sources: A review. J Trace Elem Med Biol. 2021 Sep;67:126801.

Larsen EH, Moesgaard S, Paulin H, Reid M. Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. J AOAC Int. 2004 Jan-Feb;87(1):225-32.

Ravn-Haren G, Krath BN, Overvad K, Cold S, Moesgaard S, Larsen EH, Dragsted LO. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolising enzymes in healthy elderly volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br J Nutr. 2008 Jun;99(6):1190-8.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Roman M, Jitaru P, Barbante C. Selenium biochemistry and its role for human health. Metallomics. 2014 Jan;6(1):25-54.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Kønsforskel i selenomsætningen og selenoproteiner

Couple on the beach
Mænd og kvinder er forskellige på måder, der ligger hinsides morfologien i deres kønsorganer. Denne seksuelle dimorfisme påvirker kritiske aspekter af selen-omsætningen hos dyr og mennesker. Her gernnemgår Seale et al. de tilgængelige oplysninger om indflydelsen af biologiske kønsparametre på omsætningen af selen og effekten af selen og selenoproteiner på kønshormoner.

En ting som Covid-19-infektionerne har lært os er, at biologisk kønsforskel påvirker den måde, vi reagerer på virussen på. Johns Hopkins University-biolog Dr. Sabra Klein siger, at mænd er mere tilbøjelige til at dø af Covid-19 og mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet med alvorlige tilfælde af sygdommen.

Dette ser ud til at holde stik, selvom kvinder er lige så tilbøjelige til at blive smittet, også selv når forskere kontrollerer for effekten af faktorer som alder og region.

Kvinder ser ud til at have en stærkere immunrespons på patogener – bakterier, vira, parasitter – og have en højere antistofproduktion efter vaccination. På den anden side har kvinder større risiko for udvikling af autoimmune sygdomme.

Hvorfor mænds og kvinders immunsystem synes at reagere forskelligt på en smitsom sygdom vides ikke. Forklaringen kan meget vel ligge i kønsrelaterede forskelle i genekspression og hormonaktivitet.

KØNSFORSKELLER I EFFEKTEN AF SELENIUM PÅ DØDSRISIKOEN AF ALLE ÅRSAGER SAMT HJERTE-KARSYGDOM

Li et al. [2020] undersøgte, hvordan kønsforskelle kan påvirke forholdet mellem serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager (All-Cause) og hjerte-karsygdomme (CVD).

Forskerne brugte data fra datasættet US National Health and Nutrition Examination Survey 1999-2006.

  • I deres undersøgelse havde de 2.903 forsøgspersoner (50,7% kvinder) med en gennemsnitsalder på 61,9 ± 13,7 år og en gennemsnitlig serum-selenkoncentration på 136,4 ± 19,6 mkg/l.
  • Der var 858 (29,6%) tilfælde af dødelighed af alle årsager og 126 (4,3%) tilfælde af CVD-dødelighed i den mediane opfølgningsperiode på 10,2 år.
  • I gennemsnit havde afdøde deltagere lavere serum-seleniveauer (135,1 ± 22,3 vs. 137,0 ± 18,4 mkg/l; P = 0,02).
  • Serumselenium var også lavere hos kvinder end mænd (134,7 ± 19,7 vs. 138,2 ± 19,4 mkg/l; P <0,01).

Sammenlignet med den laveste kvartil havde deltagere med den højeste serum-selenkoncentration en lavere risiko for ‘alle årsager’ (HR: 0,60, 95% CI: 0,45, 0,78; P <0,01, P for trend* <0,01) og ‘CVD-dødelighed’ (HR: 0,73, 95% CI: 0,37, 1,43; P = 0,36, P for trend* = 0,90).
*sandsynligheden for fejl

Selen var signifikant associeret med dødelighed af ‘alle årsager’ og af ‘hjerte-karsygdom’ blandt både mænd og kvinder, men kun forbundet med hjerte-kardødelighed blandt kvinder.

Konklusion: Denne undersøgelse viste en signifikant sammenhæng mellem serumselen og dødelighed af alle årsager i begge køn, men forholdet til hjerte-kardødelighed var kun signifikant hos kvinder.

KØNSFORSKELLE / KØNSHORMONER, SELENOMSÆTNING OG DANNELSE AF SELENOPROTEINER

Seale et al [2018] har foretaget en gennemgang af seksuel dimorfisme i selenomsætning og selenoproteiner. Her følger en kort opsummering af deres resultater:

Selenoptagelse

Optagelsen af selenomethionin fra tarmen har vist sig at være ca. 96% hos raske kvinder og ca. 76% hos raske mænd. Den molekylære forklaring på denne kønsrelaterede forskel er ikke kendt.

Selen i blodcirkulationen

Med hensyn til kønnets indflydelse på cirkulerende selenforbindelser hos mennesker har kvinder vist sig at have højere aktivitet af glutathionperoxidase i blodet end mænd, men generelt ikke højere seleniveauer.

Hos mennesker synes kønsforskelle at spille en rolle i selenfordelingen i plasma hos mennesker med det samme totale seleniveau. Forskning har vist kønsrelaterede forskelle i forholdet mellem selen bundet til albumin og selen indbygget i selenoproteinerne Selenoprotein P eller GPX3. De biologiske konsekvenser af disse forskelle er endnu ikke kendt.

Selentilskud

  • Når de mangler selen, optager hunrotter selen mere effektivt end hanrotter.
  • Hunrotter der får tilskud øger GPX-aktiviteten i plasma mere end hanrotter.
  • Hunrotter har et lavere selenbehov end mænd.
  • I reproduktionsorganerne optages selen og opbevares meget effektivt i testiklerne; de kvindelige reproduktive organer optager eller bevarer ikke betydende niveauer af selen.

Selenomethionins omdannelse til selenocystein

Den tilgængelige dokumentation viser, at kønshormoner regulerer trans-seleneringsprocessen, hvorved den indtagne selenomethionin omdannes til selenocystein og cirkuleres i blodet med selenoprotein P.

Seale et al [2018] antyder, at omsætningen af selenomethionin og efterfølgende selenocysteindannelse og tilgængelighed af selenocystein til dannelse af selenoprotein ikke er den samme hos kvinder og mænd.

Selenoprotein-ekspression

  • Der er adskillige eksempler, hovedsagelig fra dyreforsøg, på kønsspecifikke forskelle i ekspressionen og funktionen af selenoproteiner.
  • Selenit i kosten påvirker glutathionperoxidase 1 i rotters lever på en kønsafhængig måde; GPx1-aktivitet forbedres dobbelt så meget hos kvinder som hos mænd.
  • I gnaverundersøgelser prioriterede hanner selen til testiklerne på bekostning af selen til hjernen, hvor det bruges til at opretholde den neurologiske funktion.
  • Der er obseveret et differentieret kønsrelateret mønster for nedregulering af selenoproteiner under hensyntagen til alder og niveauet af selen i kosten.
  • Undersøgelser tyder på, at kønnet påvirker de med stigende alder stadig skrøbeligere mekanismer, der indbygger selenocystein

Selen og energistofskiftet

Enzymer involveret i omsætningen af selen har vist sig at virke på glukosens omsætningsveje

Selenocysteinlyase er et enzym der er involveret i omsætningen af selen; det katalyserer nedbrydningen af selenocystein til alanin og selenid.

Mus med mangel på selenocysteinlyase udvikler metabolisk syndrom. Hvis de er hanner, udvikler de fedme, glukoseintolerance, hyperinsulinæmi og hyperkolesterolæmi. Hvis de er kvinder, tager de på i vægt, men udviser ikke de andre symptomer. Reguleringen af selen ser ud til at være kønsspecifik, med forskelle i udviklingen af metabolisk syndrom hos han- og hunmus.

Kønsforskelle i selenocysteinlyase-aktivitet i væv med et stofskifte antyder forskellige roller for selenocysteinlyase hos mænd og kvinder.

Forskerne bemærker, at selenoproteiner også har vist sig at virke på glukosestofskiftet; dog er en kønsforskel endnu ikke fundet.

Selen og virkningen på kønshormoner

Selen understøtter testosteronproduktion; rotter med selenmangel udviser mangelfuld testosteronsekretion.

Selen spiller en direkte rolle i dannelse af sædceller; normal GPX4-ekspression er nødvendig for at opretholde den strukturelle integritet af sædceller.

Virkningerne af selen på østrogen er ikke afklaret. Flere undersøgelser er nødvendige for at afklare forholdet mellem selen og de kvindelige kønshormoner.

Virkning af kønshormoner på selenfordeling og selenoproteinekspression

Seale et al. anvender følgende ræsonnementer for at konkludere, at kønshormoner i delvist ukendt omfang tegner sig for kønsforskelle i selenoprotein-reguleringen.

  1. Ingen af de gener, der koder for selenoproteiner eller faktorer der indbygger selenocystein findes i kønskromosomer hos mennesker eller mus.
  2. Kønsforskelle i selenoprotein-ekspression eller selenocystein-indbygningsfaktorer skal derefter reguleres af andre faktorer, f.eks. kønshormoner.
  3. Kønsrelaterede forskelle i selen-fordeling og selenoprotein-ekspression er veldokumenterede.
  4. Kønshormoner ser ud til at spille en direkte rolle i fordelingen og omsætningen af selen.
KONKLUSION – KØN EN FAKTOR IN SELENOMSÆTNINGEN

Selenforskere må redegøre for indflydelsen fra kønsforskelle på undersøgelsesresultater.

For eksempel viste resultater fra en nested case-control-undersøgelse, der anvendte data fra Women’s Health Initiative observationsundersøgelsen (804 tilfælde af tyktarmskræft og 805 matchede kontroller) ingen beskyttende virkning af selen på tyktarmskræft blandt kvinder. Tilsvarende viste en metaanalyse af 12 observationsstudier og to kliniske forsøg med selen ingen sammenhæng mellem selen og risiko for tumorer i tyktarmen hos kvinder.

Imidlertid viste metaanalysen en signifikant omvendt sammenhæng mellem selenstatus og risikoen for tumorer i tyktarmen hos mænd [Takata 2011].

Ikke at analysere undersøgelsesresultaterne i forhold til køn kan skævvride dokumentationen i en forkert retning for et af kønnene.

Et andet eksempel:

I den franske SU.VI.MAX-undersøgelse som var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med primær forebyggelse, der inkluderede 13.017 voksne franskmænd (7876 kvinder i alderen 35-60 år og 5141 mænd i alderen 45-60 år), tog deltagerne 100 mkg selen sammen med andre antioxidanter eller placebo.

Den mediane opfølgningstid var 7,5 år.

Ved at analysere dataene så forskerne ingen større forskelle mellem de to grupper i total kræftforekomst. Yderligere analyse viste imidlertid en signifikant interaktion mellem køn og gruppeeffekter på kræftforekomst. En kønsstratificeret analyse viste en beskyttende virkning af selen og antioxidanter hos mænd, men ikke hos kvinder. En lignende tendens blev observeret for ‘dødelighed af alle årsager’ hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

Kilder

Hercberg S, Galan P, Preziosi P, Bertrais S, Mennen L, Malvy D, Roussel AM, Favier A, Briançon S. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Arch Intern Med. 2004 Nov 22;164(21):2335-42.

Li J, Lo K, Shen G, Feng YQ, Huang YQ. Gender difference in the association of serum selenium with all-cause and cardiovascular mortality. Postgraduate Medicine. 2020 Mar;132(2):148-155.

Seale LA, Ogawa-Wong AN, Berry MJ. Sexual Dimorphism in Selenium Metabolism and Selenoproteins. Free Radic Biol Med. 2018 Nov 1;127:198-205.

Takata, Y., Kristal, A. R., King, I. B., Song, X., Diamond, A. M., Foster, C. B., Hutter, C. M., Hsu, L., Duggan, D. J., Langer, R. D., Petrovitch, H., Shikany, J. M., Vaughan, T. L., Lampe, J. W., Prentice, R. L., & Peters, U. Serum selenium, genetic variation in selenoenzymes, and risk of colorectal cancer: primary analysis from the Women’s Health Initiative Observational Study and meta-analysis. Cancer epidemiology, biomarkers & prevention. 2011;20(9), 1822–1830.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selentilskud og leddegigt (reumatoid artritis)

Gigtplagede hænder
Patienter med leddegigt har typisk et lavere serum-selenniveau end raske personer. Nogle undersøgelser viser, at tilskud af selen er forbundet med nedsat hævelse og stivhed i leddene og med mindre alvorlige smerter hos patienter med leddegigt.

En metaanalyse viser en signifikant sammenhæng mellem lave serum-selenniveauer og leddegigt [Yu 2016].

-Forskerne undersøgte dataene fra 14 case-control studier, der involverede 716 forsøgspersoner.
-Analysen af de samlede data viste, at patienter med leddegigt havde lavere serumniveauer af selen end de sunde kontrolpersoner.
-Leddegigt-patienter havde signifikant lavere serum-seleniveauer end raske kontrolpersoner i studier i Europa og i Asien, men ikke i studier i USA.

Undersøgelser af selen og leddegigt

Sahebari et al [2019] rapporterede om 13 undersøgelser, der vurderede selenniveauet hos patienter med leddegigt.

Tilstrækkeligt selen til patienter med leddegigt

Leddegigt er en kronisk inflammatorisk sygdom, der påvirker leddene i hænder og fødder og fører til handicap.

  • Diagnosen leddegigt er forbundet med forhøjede niveauer i blodet af bio-markører for oxidativ stress og med et nedsat niveau af antioxidanter, der normalt neutraliserer skadelige frie radikaler [Sahebari 2019].
  • For eksempel er blodets indhold af det selenafhængige antioxidantenzym glutathionperoxidase betydeligt lavere hos patienter med leddegigt end hos raske kontrolpersoner [Sahebari 2019].

Blandede resultater fra kliniske forsøg med selen til leddegigt-patienter

Nogle undersøgelser har vist nedsat inflammation hos patienter med leddegigt, der tager selentilskud, hvilket fremgår af nedsat hævelse og stivhed i leddene samt af nogen smertelindring [Sahebari 2019].

Andre undersøgelser har ikke vist en statistisk signifikant effekt af selentilskud på symptomerne fra leddegigt [Sahebari 2019].

De modstridende resultater fra de kliniske forsøg menes at være relateret til forskelle i de former for og doser af selen, der blev brugt i forsøgene [Sahebari 2019].

Former for og dosering af selentilskud

Former

I en sammenlignende undersøgelse har Richie et al [2014] vist signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskud med selengær (men ikke med 100% selenomethionin) hos raske mænd.

Selenberiget gær, også kendt som selengær, indeholder op til 20 former af selen ud over selenomethionin-formerne. Nylig forskning i selenfraktionering har vist, at tilskud med et patenteret selengærtilskud resulterede i strukturel bekræftelse på tilstedeværelsen i plasma af selenformen Se-methyl-selenocystein, et velkendt anticancerstof [Ward-Dietrich 2020].

Dosering

Den daglige dosis selentilskud (som er at foretrække) vil afhænge af, hvor meget selen hver enkelt får i kosten.

Selenforskere formoder, at der er et U-formet forhold mellem selenstatus og helseeffekt. En graf over det U-formede forhold viser, at risikoen for sygdom stiger hos individer, hvis serum / plasma-selenkoncentrationer er under 100 mikrogram pr. liter, eller hvis serum / plasma-selenkoncentrationer er højere end 170 mikrogram pr. liter [Rayman 2012, figur 3] .

Selen-blodprøver kan fortælle os, hvilken daglig dosis – 50 mikrogram, 100 mikrogram eller 200 mikrogram – vi har brug for at opnå en serum-selenstatus mellem 100-170 mikrogram pr. liter.

Konklusioner: Selenindtag/-status og leddegigt

Turrubiates-Hernández et al.  [2020] oplister følgende punkter i en gennemgang af den medicinske litteratur om relevansen af selenniveauet hos patienter med leddegigt.

  • Leddegigt-patienter har almindeligvis et lavere indhold af selen i blodet i blodet end raske individer har.
  • Tilstrækkelig selen er nødvendig for dannelsen af antioxidant-enzymer, der hjælper med at regulere patienternes oxidative og inflammatoriske tilstand.
  • Det kan være af betydning at diskutere virkningerne af det geografiske område, medicin og genetiske polymorfier i forhold til leddegigt-patientens selenstatus.
  • Vi har brug for flere kliniske undersøgelser af effekten af forskellige former for og doser af selentilskud på symptomerne på leddegigt.
  • Vi er nødt til at holde os det U-formede forhold mellem selenstatus og et godt helbred for øje.

Kilder

Office of Dietary Supplements. Selenium. National Institutes of Health. 2020. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/#h4.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68. doi: 10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Sahebari M, Rezaieyazdi Z, Khodashahi M. Selenium and Autoimmune Diseases: A Review Article. Curr Rheumatol Rev. 2019;15(2):123-134.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Turrubiates-Hernández FJ, Márquez-Sandoval YF, González-Estevez G, Reyes-Castillo Z, Muñoz-Valle JF. The Relevance of Selenium Status in Rheumatoid Arthritis. Nutrients. 2020 Sep 30;12(10):3007.

Ward-Deitrich CL, Whyte E, Hopley C, Rayman MP, Ogra Y, Goenaga-Infante H. Systematic study of the selenium fractionation in human plasma from a cancer prevention trial using HPLC hyphenated to ICP-MS and ESI-MS/MS. Anal Bioanal Chem. 2020 Nov 2. doi: 10.1007/s00216-020-02988-9. Epub ahead of print.

Yu N, Han F, Lin X, Tang C, Ye J, Cai X. The Association Between Serum Selenium Levels with Rheumatoid Arthritis. Biol Trace Elem Res. 2016 Jul;172(1):46-52.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Formuleringen af tilskud med selengær

Franskbrød
Bagegær, den gær der lever af sukkerstoffer i mel og frigiver kuldioxid, som får brødet til at hæve, det er den samme gær, som selenet er organisk bundet til i produktionen af selen-gærtilskud. I produktionsprocessen indarbejdes selenet i selenforbindelser: Selenomethionin, methylselenocystein, selenocystein og mange andre organiske selenformer. Selen-gærtilskud giver den bedste optagelighed, den bedste tilbage-holdelse og den bedste antioxidantvirkning, kemopræventive- og immunmodulerende støtte.

Vi ønsker stabilitet, sikkerhed og biotilgængelighed af vores selentilskud. Tilskud med selengær – også kendt som selenberiget gær – er den bedste formulering til at opnå disse mål.

Selengær-tilskud produceres ved hjælp af selen, der er blevet dyrket sammen med gær af typen Saccharomyces cerevisiae (bagegær). De af os, der tager et dagligt højt selengær-tilskud ved, at den gær, der anvendes til fremstilling af tilskuddet, er død. Gærcellerne kan ikke komme ind i vores krop og formere sig, fordi de ikke længere er i live.

Forskellige former for selentilskud

Der findes både uorganiske og organiske former for selen i kommercielt tilgængelige selentilskud. Der er tilskud lavet med uorganiske former, der indeholder selensalte som natriumselenit og natriumselenat. Deres optagelighed er ikke nær så god som optageligheden af de bedste organiske selenberigede gærtilskud.

Bemærk: Når vi anvender betegnelserne “organisk” og “uorganisk” i forbindelse med selentilskud, mener vi, at selenforbindelserne indeholder kulstof og brint (organisk) eller ikke indeholder disse (uorganisk).

Blandt de organiske selenformer i kommercielt tilgængelige selentilskud er der selenomethionin-formen (C5 H11 N02 Se). Selenomethionin er den form, der almindeligvis findes i paranødder, kornprodukter og bælgplanter.

Desværre er tilskud med en syntetisk udgave af selenomethionin blevet anvendt i nogle humanstudier, og resultaterne er ikke blevet som man havde håbet, især ikke i det såkaldte Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT) studiet [Lippman 2009].

Et godt selengær-tilskud indeholder naturligt forekommende organisk selenomethionin udover methylselenocystein (C4 H9 NO2 Se), som er den form der findes i hvidløg og broccoli, og i alt op mod 30 forskellige selenformer [Larsen 2004]. Mange af disse 30 forskellige selenformer kan godt have biologiske funktioner, som et uorganisk eller syntetisk selenomethionintilskud ikke har.

Selv blandt de kommercielt tilgængelige selengær-tilskud kan der være variationer i standardiseringen af ​​præparatet. Variationen i sammensætningen samt de selenformer der findes i de forskellige selengærtilskud antyder således, at der kan være forskelle i selenets biotilgængelighed.

Bedst dokumenterede europæisk producerede selengær

Det bedste dokumenterede selengær-tilskud, produceret i Danmark og kommercielt tilgængeligt i USA, har følgende stabile egenskaber [Larsen 2004; Bügel 2008]:

  • Optagelighed på 89-90%
  • Ca. 60% organisk selenomethioninindhold
  • I alt 30 organiske selenformer
  • Højst 1% uorganisk selen

Absorption af selengær-tilskud

Selen fra et selengær-tilskud absorberes bedre og bliver længere i kroppen end selen fra et syntetisk selenomethionintilskud eller et uorganisk selentilskud [Bügel 2008].

I den engelske pilotundersøgelse kaldet PREvention of Cancer by Intervention with Selenium (PRECISE)-undersøgelsen opnåede deltagerne i alderen 60-74 år, som havde lav selenstatus ved undersøgelsens start, følgende dosisafhængige stigninger i plasma-seleniveauet efter seks måneders dagligt tilskud med SelenoPrecise®:

  • 100 mikrogram daglig: 61% stigning i selenstatus
  • 200 mikrogram daglig: 113% stigning i selenstatus

Daglig dosering af selentilskuddet

Det er svært at komme med en generel angivelse af den mængde selen, voksne har brug for dagligt. Selen dannes ikke i menneskekroppen. Den primære kilde til selen er vores kost, og kosten varierer fra region til region og fra kultur til kultur.

  • Mængden af selen fra kosten kan variere betydeligt alt efter den region i verden, hvor vores mad produceres. Nogle steder er jord og planter selenrige; Andre steder er jord og planter selenfattige.
  • Der er sæsonmæssige variationer i selenindholdet i de fødevarer, vi spiser.
  • Der er variationer i de typer fødevarer, vi spiser.

Alt i alt er det tilrådeligt at få foretaget en blodprøve af ens seleniveau. Egen læge kan bestille en sådan test.

Så kan vi se, om vi er under det gunstige område på 120-150 mikrogram selen pr. Liter plasma [Hurst 2010]. Efterfølgende kan vi have brug for et dagligt tilskud på 50 eller 100 mikrogram selen.

Funktioner af selen i kroppen

Vi ved, at vi har brug for et tilstrækkeligt selenintag til produktion af selenoproteiner (mange af dem er selenoenzymer), som er nødvendige af følgende sundhedsmæssige årsager:

  • antioxidantbeskyttelse mod oxidativ skade på cellerne
  • optimal funktion af immunsystemet
  • optimal funktion af skjoldbruskkirtelhormoner
  • nedsat kræftrisiko
  • sædcelleproduktion

Selengær og nedsat risiko for oxidativt stress

I et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie havde sunde mænd, der tog et selenberiget gærtilskud i 9 måneder, et signifikant nedsat niveau af kendte biomarkører for oxidativt stress. Raske mænd der tog et tilskud af selenomethionin med en tilsvarende mængde selen, havde derimod ikke [Richie 2014].

Selengær og nedsat risiko for kræft

Tilskud med et selengær-præparat, der indeholder mange selenformer, herunder organisk selenocystein, selenomethionin og methylselenocystein, har været forbundet med nedsat kræftrisiko i flere undersøgelser [Blot 1993; Prasad 1995; Clark 1996; Hercberg 2004].

Tilskud med et syntetisk 100% selenomethionintilskud viste ikke nogen kræftforebyggende effekt [Lippman 2009].

Konklusion: Selengær er det bedste valg

Det er vigtigt at vælge omhyggeligt, når vi vælger et selentilskud.

  • Vi ønsker ikke et tilskud med uorganisk selen.
  • Vi ønsker ikke et tilskud med syntetisk selenomethionin.
  • Vi ønsker ikke et tilskud, der er 100% selenomethionin.

Hvad ønsker vi?

  • Vi ønsker et organisk tilskud på gærbasis der indeholder forskellige selenformer, herunder methylselenocystein.
  • Vi ønsker et tilskud, der er blevet testet i randomiserede, kontrollerede forsøg.

I en kommende artikel vil jeg opsummere nogle af de videnskabelige undersøgelser, der er lavet med selengær-tilskud.

 

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642.
Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & … Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Prasad, M. P., Mukundan, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(3), 155159.

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Hvor meget selen dagligt?

Asiatisk kvinde
Ja, et godt helbred afhænger af gode gener. Men det afhænger også af en god kost, god motion, god søvn og et passende indtag af essentielle næringsstoffer som f.eks. selen og coenzym Q10.

Den passende daglige dosering af selen til normale mennesker? Normale mennesker? Hvor mange af os er omtrent normale? 68 procent af os, måske? Ja, vi mennesker er mere ens på mange måder end vi er forskellige. Imidlertid er der en betydelig biokemisk variation blandt os mennesker. Så det er svært at sige, hvem der er gennemsnitlig og normal og derefter foreslå en ideel daglig dosis selen.

Hvad siger tallene fra selenestudier?
Lad os se på tallene fra den offentliggjorte forskning og se, om vi kan få mening ud af dem. Husk: Vi mennesker har brug for tilstrækkelige selenkoncentrationer i vores plama for at opnå en optimal antioxidant- antiviral- og anti-kræftfremkaldende beskyttelse [Schrauzer 2009].

Det formodede, gavnlige område for plasma-selenniveauet
Hurst og Fairweather-Tait og kolleger, forskere fra Norwich Medical School, University of East Anglia, i Storbritannien har peget på, at det “formodede gavnlige område” ligger mellem 120 og 150 nanogram selen per milliliter plasma [Hurst 2010].

Dette giver os et udgangspunkt. Hvordan holder vi vores plasma-selensstatus på det niveau?

I 2010 rapporterede Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger om  resultaterne fra et randomiseret, kontrolleret forsøg med et gær-selenpræparat til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år. Den gennemsnitlige koncentration af plasmaselen hos undersøgelsesdeltagerne ved forsøgets start var 95,7 nanogram per milliliter, klart under det foreslåede gavnlige område.

Ti uger med et dagligt tilskud på 50 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 118,3 nanogram per milliliter.

Ti uger med et dagligt tilskud på 100 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 152,0 nanogram per milliliter.

Den daglige selengærtablet med 50 milligram selen bragte deltagernes selenniveau op til den nedre grænse for det formodede gavnlige område. Den daglige selengærtablet med 100 mikrogram selen bragte deltagernes selenniveau op til den øvre grænse for det formodede gavnlige område.

Men vær opmærksom på, at disse resultater som Hurst, Fairweather-Tait og kolleger rapporterede, blev opnået af mænd og kvinder i alderen 50-64 år af kaukasisk afstamning, som havde en klart, lav plasma-selenkoncentration ved undersøgelsens start. Vi bør være forsigtige med at generalisere ud fra denne ret homogene gruppe i forhold til langt mere forskellige befolkningsgrupper.

Plasma-seleniveauer og risiko for prostatakræft
I 2012 offentliggjorde Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger resultaterne af en systematisk gennemgang og meta-analyse af forskningsresultater fra randomiserede kontrollerede forsøg, case-control-studier og prospektive kohortestudier. Alt i alt gennemgik de 12 studier med i alt 13.254 deltagere.

Deres meta-analyse viste, at plasma-selenkoncentrationer i området fra 120 nanogram per milliliter op til 170 nanogram per milliliter var forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft [Hurst 2012]. Det er brugbare oplysninger.

Plasma-selenoprotein-niveauer
Selen udfører sine biologiske funktioner primært som en bestanddel af aminosyren selenocystein. Selenocystein er til gengæld en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de bedre kendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser samt selenoprotein P.

Nu undrer du dig måske over, hvorfor vi er så optaget af plasma-seleniveauer? Ville det ikke være bedre at se på plasmaniveauerne af nogle af de helt vigtige selenoproteiner? Hvad viser undersøgelserne?

Plasma- og blodpladeniveauer af glutathionperoxidase
Hurst, Fairweather-Tait og kolleger giver os nogle tal, som vi kan se på. For eksempel viste de i deres randomiserede, kontrollerede forsøg med tilskud af selengær til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, at doser på 50, 100 og 200 mikrogram pr. dag ikke signifikant ændrede niveauet af plasma-glutathionperoxidase eller blodplade-glutathionperoxidase.

Selv hos deltagere med et ret lavt gennemsnitligt niveau ved undersøgelsens start (95,7 nanogram per milliliter) var plasma-glutathionperoxidase og blodplade-peroxidase ikke følsomme nok som markører for kroppens selenstatus.

Baggrundsnotat: Glutathionperoxidase er navnet på en hel familie af antioxidant-enzymer, der beskytter celler og væv mod oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler. Glutathionperoxidase udgør normalt 10 til 30 procent af den samlede mængde selen i plasma.

Husk: Selen flyder ikke rundt i kroppen som et enkelt grundstof; det findes næsten overalt i kroppen som en bestanddel af et selenoprotein.

Optimal glutathionperoxidaseaktivitet ser ud til at nå et plateau ved plasmakoncentrationer omkring 70 – 90 nanogram per milliliter. Det vil sige, at  plasma-glutathionperoxidase synes at nå sin optimale aktivitet ved et niveau lavere end de niveauer, der menes at korrelere med en nedsat kræftrisiko [Hurst 2010]. Hverken plasma- eller blodplade-glutathionperoxidasestatus er følsom nok til at fungere som markør for en tilstrækkelig selenindtagelse og et tilstrækkeligt selenniveau.

Plasmaniveauer af selenoprotein P
Selenoprotein P er det mest almindelige selenoprotein i plasma som tegner sig for ca. 25% – 50% af den samlede selenmængde i plasma. Det er særligt rigt på selenocystein, den 21. aminosyre, der udgør en vital komponent i selenoproteinerne. Selenoprotein P fungerer som en antioxidant, men har også andre biologiske funktioner.

Koncentrationen af plasma-selenoprotein P er uden tvivl et bedre indeks for kroppens selenstatus end glutathionperoxidase, fordi glutathionperoxidaseaktiviteten når optimale niveauer ved lavere plasmakoncentrationer.

Plasma selenoprotein P koncentrationer
Hurst-undersøgelsen – husk data fra undersøgelsens deltagere – viste plasmakoncentrationer af selenoprotein P, der begyndte at stabilisere sig ved et niveau på 110-118 nanogram pr. milliliter.

Sammenlign med plasma-glutathionperoxidase-aktiviteten som synes at stabilisere sig ved 90 nanogram per milliliter [Duffield 1999].

NB: Mange faktorer påvirker selenstatus
Husk at det er svært at specificere, hvilke doser daglig selen, der vil resultere i hvilke gavnlige niveauer af plasma- (eller serum)-selen for alle individer. Der er simpelthen for mange faktorer, der påvirker optagelsen af selen fra vores mad og vores selentilskud.

Kostfaktorer der hæmmer selenoptagelsen
Nogle mineraler og andre kostkomponenter kan hæmme optagelsen af selen. Schrauzer identificerede en lang liste over mineraler og tungmetaller i fødevarer og vand som vil interagere med selen, hvoraf mange af dem er selen-antagonister. Når selen binder sig til tungmetaller, f.eks. kviksølv eller cadmium opnås en gavnlig afgiftning. Imidlertid vil selenets binding til andre grundstoffer resultere i et lavere reservoir af selen til fysiologiske formål [Schrauzer].

Biokemiske forskelle der påvirker selenoptagelsen
Evnen til at optage selen fra fordøjelsessystemet varierer fra individ til individ. For eksempel er der nogle tegn på, at kroppens respons på selenindtagelse kan variere afhængigt af køn [Ogawa-Wong]. Alder kan også spille en rolle for kroppens respons på selenindtagelse [Thompson].

Mange selenundersøgelser er blevet udført med overvejende kaukasiske deltagere fra USA og Europa. Vi har brug for at kende andre befolkningsgruppers respons på selentilskud.

Selentilskud, formuleringer og optagelse
Forskellige formuleringer af selentilskud kan have stor indflydelse på den hastighed hvormed og i hvilken udstrækning tilskuddet ændrer plasma-seleniveauet. På nuværende tidspunkt er den bedste formulering til nedsættelse af kræftrisikoen, en organisk selengær.

Tilskud baseret på selengær synes at optages bedre og blive længere i kroppen end tilskud baseret på syntetisk L-selenomethionin og uorganisk natriumselenit [Bügel; Larsen].

Hvad kan vi gøre med disse tal?
For dem, der ikke ved, hvor meget selen vi får i vores mad, er det måske et godt sted at starte at få målt selenindholdet i plasma eller serum? Når vi har en ide om vores plasma-selenstatus, kan vi overveje, hvor stort et selentilskud vi mener, vi har brug for: 50 eller 100 mikrogram om dagen?

Kombinationen af selengær-tabletter og coenzym Q10-kapsler
En sidste tanke: Det er også værd at nævne, at der eksisterer et særligt indbyrdes forhold mellem mikronæringsstoffet selen og det biologiske næringsstof coenzym Q10. Taget i kombination synes de to tilskud at give et bedre sundhedsmæssigt resultat [Alehagen].

 

Kilder

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. (1991). Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 53:120–125.

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642.

Duffield A.J., Thomson C.D., Hill K.E., Williams S.  (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. Am. J. Clin. Nutr. 70:896–903.

Duffield, A. J., Thomson, C. D., Hill, K. E., & Williams, S. (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. The American Journal Of Clinical Nutrition, 70(5), 896-903.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

Ogawa-Wong, A. N., Berry, M. J., & Seale, L. A. (2016). Selenium and Metabolic Disorders: An Emphasis on Type 2 Diabetes Risk. Nutrients, 8(2), 80.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews in Biotechnology, 29(1), 10-17.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12),

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Den navnkundige selenforsker, Dr. Gerhard N. Schrauzer

Dr. Gerhard N. Schrauzer
Dr. Gerhard N. Schrauzer var den første videnskabsmand, der systematisk undersøgte selens biologiske funktioner. Han var internationalt kendt for sit pionerarbejde indenfor selens kræftbeskyttende egenskaber. (Billede: Cancer Research, vol 49 nr. 23, dec. 1, 1989)

Dr. Gerhard N. Schrauzer var selenforskningens “grand old man”. Faktisk var han en lederskikkelse indenfor forskning i sporstoffer i 30 år eller mere i USA. Han var en af pionererne som leverede en betydende indsats indenfor selenforskningen. Lad os tage et kig på de nyttige bidrag til vidensdatabasen om selentilskud, som Dr. Schrauzer leverede.

For det første, hvem var Dr. Schrauzer i relation til selenforskning?
Dr. Schrauzer tog sin afsluttende eksamen i kemi ved universitetet i München, Tyskland. To år senere fik han sin Ph.D. summa cum laude. Fra 1966 til 1994 var han professor i kemi og biokemi ved University of California i San Diego (UCSD). Efter sin pensionering var han professor emeritus ved UCSD.

Dr. Schrauzer var en af de første forskere, der for alvor undersøgte selens biologiske funktioner i kosten og i form af tilskud og som også undersøgte selentilskuds kræftbeskyttende egenskaber. I hans korrelationsundersøgelser af kræftdødelighed viste Dr. Schrauzer, at der i de 27 lande som indgik i undersøgelsen, var et omvendt forhold mellem kræftdødelighed og mængden af selen i den nationale kost. Et lavt selenindhold i kosten korrelerede med højere kræftdødelighed. Dr. Schrauzer var en førende ekspert inden for selentilskud. Han døde i 2014.

For det andet, hvad er sporstoffer?
Indenfor ernæringsvidenskab, defineres sporstoffer (undertiden kaldet mikronæringsstoffer), som kemiske grundstoffer, der er nødvendige for menneskers sundhed i meget små mængder; ofte indgår de som en del af et protein. I dette tilfælde defineres “meget små” som mindre end én del ud af 1000 dele. Mennesker har behov for følgende sporstoffer:

  • Bor
  • Kobber
  • Mangan
  • Molybdæn
  • Selen
  • Zink

For det tredje, hvad vidste Dr. Schrauzer om selentilskud?
I denne artikel vil vi opsummere de evaluerede vurderinger fra Dr. Schrauzer om de følgende emner:

  • Selenindtagelse fra kost og kosttilskud
  • Formulering af selentilskuddet
  • Selens biologiske funktioner
  • Selen og oxidativt stress
  • Selen og kræft
  • Sikkerhed af selen

Selenindtag
Dr. Schrauzers selenundersøgelser fik ham til at mene, at den anbefalede daglige indtagelse på 55 mikrogram var utilstrækkelig for de fleste voksne, og han tvivlede på, at 75 mikrogram om dagen ville være tilstrækkeligt for de fleste voksne til at erstatte den mængde selen, der fjernes hver dag og til opbygge kroppens reserver, så der nås et niveau, som forhindrer udviklingen af kræft.

Dr. Schrauzer erkendte tidligt, at spørgsmålet om anbefalede daglige indtag kompliceres af den betydelige variation i jordens selenindhold fra region til region og at selenindholdet i vegetabilske fødevarer og i forlængelse heraf, i animalske fødevarer, dermed også varierer.

Han var også klar over, at den daglige selenindtagelse der støtter aktiviteten af det meget vigtige selenafhængige enzym glutathionperoxidase, muligvis ikke var tilstrækkeligt til at støtte de gavnlige helsevirkninger af andre selenoproteiner såsom selenoprotein P. Han mente, at det ville være forkert at begrænse det anslåede daglige selenbehov på baggrund af selens virkning på glutathionperoxidase-enzymerne.

På den baggrund mente Dr. Schrauzer, at et passende selentilskud til mennesker med henblik på nedsættelse af kræftrisikoen ligger på 200-300 mikrogram per dag.

Formulering af selentilskuddet
Dr. Schrauzer mente, at selentilskud burde svare til kostens selen så meget som muligt. Selenmethionin er den mest almindelige form for selen i fødevarer, og det er den mest almindelige form for selen i kosttilskud med organisk selengær. Hertil kommer, at kosttilskud med et højt indhold af selengær indeholder op mod 30 andre selenforbindelser, især små mængder methylselenocystein, som muligvis er de mest effektive i forebyggelse af kræft.

De bedste resultater fra videnskabelige undersøgelser af kræftforebyggelse er opnået med tilskud baseret på selengær.

Selens biologiske funktioner
I et interview i 2010 drøftede Dr. Schrauzer selens biologiske funktioner med med Dr. Richard A. Passwater. Foruden en kræftbeskyttende funktion, nævnte Dr. Schrauzer følgende biologiske funktioner:

  • Vedligeholdelse af immunsystemets funktioner
  • Vedligeholdelse af den mandlige reproduktionsevne
  • Beskyttelse mod tungmetallers giftvirkning
  • Beskyttelse af huden mod UV-stråling
  • Beskyttelse mod ioniserende stråling
  • Beskyttelse mod skadelige vira
  • Regulering af skjoldbruskkirtlens hormonelle funktion

Han advarede også om, at kroppens nødvendige brug af selen til afgifte kroppen for tungmetaller kan tømme dens reserver af selen og dermed mindske den grad af beskyttelse mod kræft, som selen giver.

Selen og oxidativt stress
Dr. Schrauzer vidste, at en af de uundgåelige konsekvenser af at producere cellulær energi ved hjælp ilt, er et biprodukt kaldet frie radikaler. Frie radikaler er meget reaktive atomer, som kan igangsætte kædereaktioner, der kan forårsage skader på celler og celle-DNA. Denne form for beskadigelse, der kaldes oxidativ skade, kan i sidste ende føre til kræft og ældning samt andre degenerative sygdomme.

En af de store sundhedsmæssige fordele ved selen er, at det er en nødvendig bestanddel af selenoproteiner som selv er kraftige antioxidantenzymer, der hjælper til at neutralisere skadelige frie radikaler og forebygge skader på cellerne.

Selen og kræftforebyggelse
Selen som en komponent af selenafhængige antioxidantenzymer hjælper til at neutralisere frie radikaler og dermed til at forhindre skader på cellerne. En teori om kræft går ud på, at skader fra frie radikaler på celle-DNA kan føre til udvikling af visse kræftformer.

Dr. Schrauzer var opmærksom på de betydelige kræftbeskyttende resultater af tilskud med selen og andre antioxidanter i de kliniske studier Linxian og SU.VI.MAX samt i the National Prevention of Cancer-studiet (mere om disse studier i kommende artikler på denne hjemmeside).

Dr. Schrauzer mente ikke, at de ufyldestgørende resultater fra SELECT-studiet tydede på, at selentilskud mod risikoen for kræft generelt set var ineffektive; han forklarede resultaterne af SELECT undersøgelsen ved at henvise til følgende faktorer:

  • Deltagernes relativt høje selenniveau ved forsøgets start
  • Anvendelse af en syntetisk selenomethionin som intervention (i stedet for selengær som tidligere havde vist at have kræftbeskyttende egenskaber)
  • Anvendelse af selenomethionin i ren form i stedet for en proteinbundet form, (i gærselen er indholdet af selenmethionin proteinbundet)

N.B. Vi vil uddybe de videnskabelige artikler om selen og kræft mere i kommende artikler.

Sikkerheden ved selentilskud
Dr. Schrauzer betragtede et tilskud på 100 til 200 mikrogram selen dagligt som fuldstændigt sikkert. Han bemærkede, at den sikre maksimale indtagelse for selen er fastsat til 400 mikrogram per dag. Han påpegede, at individer hvis kost indeholder tilstrækkelige mængder protein, lettere tåler en højere selenindtagelse.

Selen ophobes ikke i kroppen. Det forlader kroppen relativt hurtigt. Hvis vi reducerer eller ophører med at indtage selen fra kost og tilskud, vil vi ikke fortsat have tilstrækkeligt med selen i kroppen til at forebygge kræft.

Her kan tilføjes, at i tilfælde af en utilsigtet overdosis vil de tidlige tegn på selenforgiftning — misfarvede og skøre finger- og tånegle samt en ubehagelig hvidløgsånde — let kunne genkendes og eventuelle sundhedsskadelige konsekvenser undgås.

Sammenfatning
Uden Dr. Schrauzer og hans kollegers forskning og publikationer ville den videnskabelige udvikling af selenforskningen og de videnskabelige undersøgelser af selen som et kræftforebyggende middel være blevet meget forsinket.

 

Kilder

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

McCann, J. C., & Ames, B. N. (2011). Adaptive dysfunction of selenoproteins from the perspective of the triage theory: why modest selenium deficiency may increase risk of diseases of aging. FASEB Journal, 25(6), 1793-1814.

Olmsted, L., Schrauzer, G. N., Flores-Arce, M., & Dowd, J. (1989). Selenium supplementation of symptomatic human immunodeficiency virus infected patients. Biological Trace Element Research, 20(1-2), 59-65.

Passwater, R. (2013, June). Selenium and human health: an interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. Whole Foods Magazine. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Schrauzer, G. N. (2000). Anticarcinogenic effects of selenium. Cellular And Molecular Life Sciences: CMLS, 57(13-14), 1864-1873.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Schrauzer, G. N., & White, D. A. (1978). Selenium in human nutrition: dietary intakes and effects of supplementation. Bioinorganic Chemistry, 8(4), 303-318.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.