Tag: selentilskud

Posted on

Korrigering af selenmangel i skjoldbruskkirtelsygdomme

Selentilskud. Der synes at være to forskellige tilgange. En tilgang betragter selentilskud som en direkte farmaceutisk behandling. For eksempel betragtes det som en form for medicin, der gives til patienter med skjoldbruskkirtellidelser. Alene eller sammen med medicin til skjoldbruskkirtellidelser har selentilskud til formål 1) at  lindre symptomer, 2) at bremse udviklingen af ​​lidelsen og 3) måske at kurere [Schomburg 2019].

Selenforsker Urban Alehagen
Data fra det svenske KiSel-10 studie viser, at et kombineret dagligt tilskud af selen og Coenzym Q10 har en gavnlig effekt på skjold-bruskkirtelhormoner og livskvalitet.

En anden tilgang til selentilskud betragter ikke tildeling af selen som en farmaceutisk intervention. Den anden tilgang betragter snarere selentilskud som en ernæringsintervention designet til at adressere og korrigere en mangeltilstand. Denne tilgang anerkender, at både en suboptimal selenstatus og selenmangel begrænser kroppens ekspression af vitale selenoproteiner. Disse selenoproteiner er nødvendige for at minimere sundhedsrisici og for at lindre sygdomssymptomer. Tilskud  af selen kan være nødvendigt for at muliggøre fuld endogen ekspression af selenoproteiner [Schomburg 2019].

I forbindelse med selenstatus, idet det vedrører skjoldbruskkirtelsygdom, bemærker Schomburg, at situationen er kompliceret. Et længerevarende lavt selenindtag er forbundet med en øget risiko for skjoldbruskkirtelsygdom, både hypothyroidisme og hyperthyroidisme, især hos mænd.

PRIORITET forsyning AF SELEN TIL skjoldbruskkirtlen

Schomburg påpeger, at hjernen og de endokrine kirtler, herunder skjoldbruskkirtlen, tilføres selen på en prioriteret måde. Derfor, siger han, er det ikke sandsynligt, at selenstatus og selenoprotein-ekspression i skjoldbruskkirtlens celler vil blive meget påvirket af relativt små forskelle i kostens selenindtag.

Alligevel viser kliniske undersøgelser, at nogle patienter med Hashimotos thyroiditis, Graves’ sygdom eller Graves’ orbitopati reagerer positivt på selentilskud. Hvordan kan denne positive reaktion forklares?

Effekt AF SELENTILSKUD PÅ IMMUNSYSTEMET

Schomburg foreslår, at den mest sandsynlige forklaring på den kliniske forbedring hos personer med skjoldbruskkirtellidelser har at gøre med selentilskuddets effekt på immunsystemet. Immunsystemet får ikke det samme høje niveau af selen i perioder med lavt selenindtag i kosten, som skjoldbruskkirtlen gør. I en tilstand med selenmangel kan immunsystemet følgelig ikke udtrykke de selenoproteiner, det har brug for fuldt ud, for at lave en gradvis og tilstrækkelig immunrespons, når det udfordres [Schomburg 2019].

Ved tilstande med en utilstrækkelig selenindtagelse er forholdet mellem skjoldbruskkirtelceller og lymfocytter (= hvide blodlegemer, der deltager i immunsystemets respons) forstyrret og suboptimalt. Dette er især tilfældet, når der er en udfordring for immunsystemet, f.eks. udfordringer fra virusinfektioner som HIV- og SARS-infektioner, jodmangel, graviditet, alvorlig sygdom, chock, traumer osv. [Schomburg 2019].

Der er evidens for en årsagssammenhæng mellem selenmangel og udvikling og progression af hypothyroidisme (hovedsageligt Hashimotos thyroiditis) og autoimmunrelateret skade på skjoldbruskkirtlen. Der er også bevis, men kun hos mænd, for en sammenhæng mellem selenmangel og hyperthyroidisme, hovedsageligt Graves’ sygdom [Schomburg 2021].

IDENTIFIKATION AF SELENIUMMANGEL

Schomburg bemærker, at diagnosticering af moderat selenmangel er vanskelig. Selenmangel som en medicinsk tilstand er stort set symptomfri. Lav selenstatus er forbundet med langsigtede sundhedsrisici, der rækker ud over autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom [Schomburg 2019].

Baseret på analyser af data fra European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) har Schomburg og kolleger identificeret følgende signifikant øgede sundhedsrisici forbundet med et lavt selenindtag og en lav selenstatus:

  • Risiko for kræft (tyktarm og lever)
  • Risiko for at dø på intensivafdelingen
  • Risiko for graviditetskomplikationer
  • Risiko for kardiovaskulær sygelighed og dødelighed
  • Risiko for at dø af alle årsager og for kardiovaskulær dødelighed hos seniorer
  • Højere postoperativ dødelighed
  • Risiko for aldersrelaterede sygdomme

Et tilstrækkeligt selenindtag er nødvendigt for ekspression af selenoproteiner, der har følgende relevante biologiske egenskaber, som er nødvendige for en god skjoldbruskkirtelsundhed:

  • Antioxidant beskyttelse af skjoldbruskkirtelceller
  • Anti-inflammatorisk beskyttelse af skjoldbruskkirtlen
  • Effekt på immunsystemets respons (aktivering af T-celler og naturlige dræberceller)
MISFORSTÅELSE AF data om SELEN OG TYPE 2 DIABETES

Ligesom forholdet mellem selenstatus og skjoldbruskkirtellidelser er komplekst, så er forholdet mellem selenstatus og type 2-diabetes også.

Schomburg har følgende bemærkninger [Schomburg 2019]:

  • Selenmangel synes at være en risikofaktor for stofskifteforstyrrelser. Velkontrollerede undersøgelser viser, at et lavt selenindtag kan være forbundet med et højt BMI, en høj kropsfedtprocent og en større taljeomkreds. De relevante data viser en dosisafhængig sammenhæng.
  • Den ofte gentagne antagelse om, at selentilskud kan forårsage type 2-diabetes, kan være omvendt. Schomburg præsenterer følgende forklaring på fremkomsten af en sammenhæng mellem selenstatus og en øget risiko for type 2-diabetes:
  1. Diabetes kan meget vel forårsage en øget selenoprotein P (SELENOP) dannelse i leveren og dermed øge cirkulerende mineauer af SELENOP og selen. Bemærk: SELENOP er den primære transportør af selen i blodcirkulationen til væv og organer.
  2. Hos ikke-diabetikere nedsætter den normale tilførsel af insulin omfanget af leverens dannelse og udskillelse af ​​SELENOP. Fraværet af diabetes er således forbundet med en lavere selenstatus.
  3. Hos personer med insulinresistens er der imidlertid en mindre hæmning af SELENOP-dannelsen, hvilket resulterer i højere cirkulerende SELENOP-niveauer og dermed højere cirkulerende selenniveauer. Årsagsretningen går fra højere insulinresistens mod højere selenstatus, ikke fra højere selenstatus til højere insulinresistens. Insulinresistensen inducerer højere SELENOP og højere selenniveauer, ikke omvendt.
  4. I de senere stadier af udviklingen af ​​type 2-diabetes falder insulinniveauet på grund af faldet i beta-cellefunktionen. De høje blodsukkerkoncentrationer fortsætter dog med at fremme SELENOP-dannelse og -sekretion. På denne måde forbliver det formodede forhold mellem type 2-diabetes og højere selenstatus modtageligt for fejlfortolkning.
KONKLUSION: SELENS ROLLE I skjoldbruskkirtellidelser og TYPE 2-DIABETES

Selenmangel begrænser omfanget af selenoprotein-ekspression og øger risikoen for autoimmune lidelser. En tilstrækkelig selenindtagelse er nødvendig for at modvirke sundhedsrisici og for at lindre sygdomssymptomer.

Et utilstrækkeligt indtag af selen påvirker skjoldbruskkirtlens sundhed negativt gennem det resulterende nedsatte immunrespons. Vi har brug for mere klinisk forskning for at undersøge effekten af ​​selentilskud på immunsystemet, på oxidativt stress og på såkaldt ‘low grade inflammation’ hos patienter med skjoldbruskkirtelsygdomme [Larsen 2024].

Selentilskud i selenfattige områder muliggør fuld selenoprotein-ekspression. For at optimere udtrykket af SELENOP skal serumselen være i området 120-130 mkg/l. For at opnå den selenstatus kræves et selenindtag på mindst 100 mkg om dagen [Larsen 2024].

Den bedste forklaring på en sammenhæng mellem højere selenstatus og større risiko for type 2 diabetes indikerer, at selentilskud ikke forårsager type 2 diabetes. Snarere forårsager insulinresistens og type 2-diabetes en større SELENOP-dannelse og -sekretion, hvilket resulterer i højere cirkulerende niveauer af selen.

Schomburg [2021] finder det uheldigt, at klinikere for ofte ignorerer sundhedsrisiciene ved selenmangel. Samtidig overdriver de alt for ofte muligheden for uønskede bivirkninger ved selentilskud. Denne tendens er især uheldig i tilfælde af virusinfektioner (herunder COVID-19), graviditet og alvorlig sygdom. I disse situationer vil selenmangel øge risikoen for autoimmun lidelse, vil forårsage langvarige helbredsskader og vil bremse genopretningen [Schomburg 2021].

kilder

Alehagen U, Alexander J, Aaseth JO, Larsson A, Opstad TB. Supplementation with selenium and coenzyme Q10 in an elderly Swedish population low in selenium – positive effects on thyroid hormones, cardiovascular mortality, and quality of life. BMC Med. 2024 May 7;22(1):191.

Larsen C, Winther KH, Cramon PK, Rasmussen ÅK, Feldt-Rasmusssen U, Knudsen NJ, Bjorner JB, Schomburg L, Demircan K, Chillon TS, Gram J, Hansen SG, Brandt F, Nygaard B, Watt T, Hegedus L, Bonnema SJ. Selenium supplementation and placebo are equally effective in improving quality of life in patients with hypothyroidism. Eur Thyroid J. 2024 Jan 1;13(1):e230175.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Schomburg L. Selenium deficiency due to diet, pregnancy, severe illness, or COVID-19: a preventable trigger for autoimmune disease. Int J Mol Sci. 2021 Aug 8;22(16):8532.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenoprotein P – transportprotein og biomarkør for selenstatus

Selen og selenoproteiner er afgørende for menneskers sundhed [Rayman 2012]. Men selenindtaget fra fødevarer varierer betydeligt fra region til region i verden, afhængigt af hvor frugtbar eller udpint jorden og fødevarerne er.

Selenforsker Professor Urban Alehagen
Professor Urban Alehagen indså, at det lave selenindhold i jorden i Sverige og i store dele af Europa resulterer i et udbredt lavt selenindtag fra kosten og i selenmangel. I den svenske KiSel-10-undersøgelse var den gennemsnitlige selenkoncentration i serum ganske lav: 67 mkg/l.

For eksempel er udbredt sub-optimal selenstatus blevet rapporteret i hele Europa, Storbritannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse 2015].  I modsætning hertil har jorden og fødevarerne i store dele af USA og Canada et meget højere selen-indhold, end det er tilfældet i Europa. Serum-selenniveauer hos amerikanske borgere er generelt over 120 mkg/l. I mange euro-pæiske lande er de tilsvarende selenniveauer i serum i gennem-snit 90 mkg/l [Alehagen 2016].

  • Det bedste estimat for en serum selenstatus, der er tilstrækkelig til et godt helbred, er omkring 125 mkg/l [Winther 2020, fig. 3].
  • Serum-selenniveauer under 70 mkg/l er tegn på selenmangel [Bomer 2020].
  • Serum-selenniveauer under 100 mkg/l er tegn på suboptimal selenstatus [Al-Mubarak 2021].
SELENOPROTEIN P SOM DET STØRSTE SELEN-TRANSPORTPROTEIN

Selen fra kosten indbygges i aminosyren selenocystein, som bliver en integreret bestanddel af 25 selenoproteiner. De bedst kendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og
iodthyronin deiodinase [Schomburg 2019].

Selenoprotein P er det mest fremtrædende selenoprotein i blodcirkulationen. Selenoprotein P dannes i leveren. Det formidler transporten af selen til de organer, der er vigtigst for overlevelse og reproduktion, f.eks. til hjernen og de endokrine kirtler. I tider med lav selenforsyning forsynes disse organer fortrinsvis [Schomburg 2022].

SELENOPROTEIN P SOM BIOMARKØR for SELENSTATUS

Selenoprotein P er også en funktionel biomarkør for selenstatus, i det mindste indtil selenoprotein P-niveauet når et plateau. Kliniske undersøgelser har vist  en tæt sammenhæng mellem lave cirkulerende selenoprotein P-niveauer og sundhedsrisici [Schomburg 2022].

  • I det svenske Malmö Preventive Project-kohortestudie fandt forskere, at selenoprotein P-mangel forudsagde en større risiko for hjerte-karsygdom og død [Schomburg 2019].
  • I det svenske SCAN-B-studie korrelerede tre komplementære biomarkører for serum-selenstatus – totalt serumselen, serum-selenoprotein P og serum-glutathionperoxidaseaktivitet – omvendt med dødelighed og med recidiv hos patienter diagnosticeret med brystkræft. Forudsigelsen af dødelighed baseret på alle tre biomarkører overgik forudsigelsen af dødelighed baseret på tumorstørrelse og karakteristika og antallet af påvirkede lymfeknuder [Demircan 2021].
  • I en tysk undersøgelse var lave totalt serum-selenniveauer og lave serumselenoprotein P-niveauer signifikant forbundet med dødelighedsrisiko fra COVID-19 [Moghaddam 2020].
  • I en svensk kohorteundersøgelse af akut hjertesvigt målte forskere plasma selenoprotein P-koncentrationer. De fandt, at hver standardafvigelsesstigning i plasmaselenoprotein P var forbundet med en reduceret risiko for 1) dårlig helbredsrelateret livskvalitet, 2) 30 dages genindlæggelse på hospitalet og 3) dødelighed [Jujic 2019].

Bemærk: Ovennævnte undersøgelser er udført i Sverige og Tyskland, lande med selenfattig jord og en utilstrækkelig selenindtagelse [Alehagen 2016; Muecke 2018].

TESTning af SELENSTATUS

Selenforskere har foreslået, at en trestrenget tilgang til at teste selenstatus er at foretrække frem for kun at teste den totale selenkoncentration i serum.

Disse forskere går videre og tester for koncentrationen af selenoprotein P i serum og for omfanget af glutathionperoxidase-aktivitet i serum. For eksempel korrelerede disse tre komplementære serum-selenstatus-biomarkører i SCAN-B-undersøgelsen omvendt med dødelighed og med recidiv (tilbagefald af sygdom) hos patienter diagnosticeret med brystkræft [Demircan 2021].

KONKLUSION: SELENOPROTEIN P SOM BIOMARKØR FOR LAV SELENSTATUS

Selenoprotein P er den primære transportør af selen til målorganerne i kroppen [Schomburg 2022].

Plasma- eller serumkoncentrationer af selenoprotein P er en nyttig biomarkør for selenstatus i befolkninger med et relativt lavt selenindtag, fordi selenoprotein P reagerer på forskellige kostformer af selen [Hurst 2010].

Den totale plasma/serumkoncentration af selen, der er nødvendig for, at selenoprotein P-aktivitet kan nå et plateau, anslås at være noget større end 125 mkg/l [Hurst 2010].

Hos personer med en lav til moderat selenstatus, dvs. mindre end 100 mkg/l, korrelerer serum-selenoprotein P-niveauerne tæt med selenindtagelse og selenstatus. Men når personerne når fuld selenstatus, ophører den lineære korrelation mellem serumselenstatus og serumselenoprotein P-niveauerne. Et mættet selenoprotein P-ekspressionsplateau strækker sig over selenindtags-niveauer fra ca. 100 til 300 mkg/dag [Schomburg 2022, fig. 6].

Bemærk, at EFSA har sat den tolerable øvre grænse for selenindtag til 255 mkg/dag [EFSA 2023].

Et supplerende selenindtag på 50 mkg/dag fra et selengærpræparat optimerede plasmaselenoprotein P-koncentrationerne hos raske britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år. Undersøgelsesdeltagerne havde et gennemsnitligt dagligt indtag på 55 mkg selen fra kosten og et totalt serum-selenniveau før tilskud på 95 mkg/l [Hurst 2010].

Kilder

Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021 Jun;18(3):122-131.

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Post C, Aaseth J. Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. Eur J Clin Nutr. 2016 Jan;70(1):91-6.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Demircan K, Bengtsson Y, Sun Q, Brange A, Vallon-Christersson J, Rijntjes E, Malmberg M, Saal LH, Rydén L, Borg Å, Manjer J, Schomburg L. Serum selenium, selenoprotein P and glutathione peroxidase 3 as predictors of mortality and recurrence following breast cancer diagnosis: A multicentre cohort study. Redox Biol. 2021 Nov;47:102145.

EFSA Panel on Nutrition, Novel Foods and Food Allergens (NDA); Turck D, Bohn T, Castenmiller J, de Henauw S, Hirsch-Ernst KI, Knutsen HK, Maciuk A, Mangelsdorf I, McArdle HJ, Peláez C, Pentieva K, Siani A, Thies F, Tsabouri S, Vinceti M, Aggett P, Crous Bou M, Cubadda F, Ciccolallo L, de Sesmaisons Lecarré A, Fabiani L, Titz A, Naska A. Scientific opinion on the tolerable upper intake level for selenium. EFSA J. 2023 Jan 20;21(1):e07704.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ, Broadley MR, Motley AK, Fairweather-Tait SJ. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010 Apr;91(4):923-31.

Jujić A, Melander O, Bergmann A, Hartmann O, Nilsson PM, Bachus E, Struck J, Magnusson M. Selenoprotein P Deficiency and Risk of Mortality and Rehospitalization in Acute Heart Failure. J Am Coll Cardiol. 2019 Aug 20;74(7):1009-1011.

Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, Seelig J, Cherkezov A, Seibert L, Hackler J, Seemann P, Diegmann J, Pilz M, Bachmann M, Minich WB, Schomburg L. Selenium deficiency is associated with mortality risk from COVID-19. Nutrients. 2020 Jul 16;12(7):2098.

Muecke R, Micke O, Schomburg L, Buentzel J, Kisters K, Adamietz IA; AKTE. Selenium in radiation oncology-15 years of experiences in Germany. Nutrients. 2018 Apr 13;10(4):483.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.

Schomburg L. Selenoprotein P – Selenium transport protein, enzyme and biomarker of selenium status. Free Radic Biol Med. 2022 Oct;191:150-163.

Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P Deficiency Predicts Cardiovascular Disease and Death. Nutrients. 2019 Aug 9;11(8):1852.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen, immunfunktion og DNA-reparation

Selen er et sporstof, der er vigtigt for DNA-reparation, for en god immunfunktion og for en nedsat dødelighedsrisiko.

DNA dobbelt helix
Celleundersøgelser, dyremodeller og humane kliniske forsøg tyder på, at en optimal tilførsel af selen er nødvendig for at forbedre processen med reparation af DNA-skader.

Mikronutrient Informations-centeret, der betjenes af medarbejdere fra Linus Pauling Instituttet ved Oregon State University, har pålidelig information om de vitaminer og mineraler og sporstoffer, der bruges i kosttilskud.

I dag vil jeg opsummere den information, som centret giver om selen og supplere med information fra den seneste videnskabelige forskning.

EN INTRODUKTION TIL SELEN OG SELENOPROTEINER

Selen er et sporstof, der er livsvigtigt og som mennesker har brug for, for at de selenafhængige selenoproteiner kan fungere som de skal. Frit selen er sjældent i kroppen. I stedet er selenet i kroppen typisk en komponent af selenomethionin, selenocystein og methyl-selenocystein.

Definition: Sporstoffer er kemiske grundstoffer, som kroppen har brug for i meget små mængder. Selen er det kemiske grundstof med atomnummer 34. Det betyder, at der er 34 protoner og 34 elektroner i selens atomstruktur.

Det er aminosyren selenocystein, der indbygges i selenoproteiner. Forskere har nu identificeret 25 selenoproteiner hos mennesker.

Her følger nogle af de vigtige selenoproteiner anført med en indikation af deres vigtigste fysiologiske funktion:

  • Selenoprotein P: Transport af selen til vævene
  • Glutathionperoxidaserne: Antioxidantaktivitet
  • Thioredoxinreduktaserne: Antioxidantaktivitet
  • Iodthyronin-deiodinaserne: Regulering af skjoldbruskkirtlens hormonproduktion
  • Selenoprotein S: Regulering af inflammation
  • Selenoprotein W: Antioxidantaktivitet
  • 15 kDa selenoproteinet: Stærkt udtrykt i prostata, nyre, testikler, lever og hjernevæv
SYGDOMME FORBUNDET MED SELENMANGEL

Keshans sygdom og Kashin-Becks sygdom er bevis på, at selenmangel kan forårsage alvorlig sygdom.

Keshans sygdom

I selenfattige områder af Kina har forskere beskrevet og identificeret Keshans sygdom, en endemisk sygdom i hjertemusklen, der forårsager hjerteinsufficiens, og som er tæt forbundet med en meget lav kostindtagelse af selen. Årsagen til Keshans sygdom synes at være kombinationen af en lav selenstatus og udsættelse for en infektiøs virus, f.eks. Coxsackie-virus B3. Selenmanglen i værtspersonen kan føre til øget virulens af den invaderende virus, og virusinfektionen forårsager derefter inflammation i hjertemusklen [Harthill 2011].

Selentilskud ser ud til at beskytte personer mod at udvikle Keshans sygdom, men det har ikke vist sig at kunne vende skaden på hjertemusklen [Delage 2014].

Kashin-Becks sygdom

I områder med selenmangel i Kina, Nordkorea, Sibirien og Tibet forårsager Kashin-Becks sygdom slidgigt, der resulterer i leddeformiteter. Årsagen til Kashin-Becks sygdom synes at involvere forskellige faktorer knyttet til selenmangel: eksponering for svampetoksiner, jodmangel og at drikke forurenet vand er blevet foreslået.

Forbedring af selenstatus hos børn, der bor i endemiske områder, kan reducere forekomsten af Kashin-Becks sygdom [Zou 2009].

Selentilskud til sygdomsforebyggelse
KRÆFT

En metaanalyse fra 2016 af 69 studier (26 case-kontrolstudier, 14 kohortestudier, 19 nested case-kontrolstudier, 5 case-kohortestudier, 5 randomiserede kontrollerede undersøgelser) har vist, at højere serum/plasma selenstatus er forbundet med en beskyttende effekt på risiko for kræft. Den højere seleneksponering mindskede risikoen for brystkræft, spiserørskræft, mavekræft, lungekræft og prostatakræft. Højere seleneksponering var ikke forbundet med blærekræft, tyktarmskræft eller hudkræft [Cai 2016].

En 2020-metaanalyse af 37 befolkningsbaserede observations- eller interventions-undersøgelser med et prospektivt design afslørede et signifikant omvendt forhold mellem selenindtagelse og den samlede kræftrisiko, justeret for virkningerne af alder, kropsmasseindeks og rygning. Forskerne konkluderede, at selen beskytter mod kræft, og at de beskyttende virkninger varierer alt efter kræfttypen [Kuria 2020].

Hjerte-kredsløbssygdom

En meta-analyse fra 2021 af 13 observationsstudier og randomiserede kontrollerede forsøg viste en nedsat risiko for tilfælde af hjertesygdom og -dødelighed hos personer med højere selenstatus sammenlignet med lavere selenstatus. De indsamlede data viste en 15 % reduceret risiko for forekomsten af hjerte-karsygdomme for hver 10 mkg stigning af selen i blodet [Kuria 2021].

SELENTILSKUD TIL SYGDOMSBEHANDLING
Dysfunktion af immunsystemet

En undersøgelse af den tilgængelige forskningslitteratur viser, at selenmangel er forbundet med immundysfunktion og kronisk inflammation, herunder dokumentation der viser, at selen og selenoproteiner spiller en rolle i dæmpningen af dysfunktionelle inflammatoriske reaktioner [Delage 2014].

Infektionssygdomme

Nogle få randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at selentilskud til HIV-inficerede personer er forbundet med et signifikant nedsat antal hospitalsindlæggelser, med forbedrede CD4-lymfocyt-T-celletal og med en forsinkelse eller forhindring af enhver udvikling af HIV-virusbelastningen [Delage 2014].

En gennemgang fra 2021 af epidemiologiske undersøgelser og dyreforsøg tyder på, at selenstatus påvirker værtens respons på RNA-vira. Forskerne konkluderer, at selenstatus påvirker den menneskelige reaktion på Covid-19, især i regioner, hvor selenindtaget er lavt [Bermano 2021].

Autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme

Tre randomiserede kontrollerede undersøgelser har vist, at selentilskud er forbundet med reducerede niveauer af autoantistoffer i blodcirkulationen [Delage 2014].

Når dette skrives (vinter 2022), afventer vi offentliggørelsen af resultaterne fra to randomiserede kontrollerede forsøg – CATALYST-undersøgelsen af patienter med nedsat skjoldbruskkirtel-aktivitet og GRASS-undersøgelsen af patienter med Graves sygdom [Watt 2013; Winther 2104].

KONKLUSION: OPTIMERING AF INDTAGelsen AF SPORstoffet SELEN TIL DNA-REPARATION OG til en GOD IMMUNFUNKTION

Dette er et komplekst emne, og der er behov for mere forskning. Det følgende er en oversigt over, hvad der til dato er kendt (vinter 2022):

  1. Der synes at være et U-formet forhold mellem serum/plasma selenstatus og helbred/sygdom. Rayman estimerer, at den optimale serum/plasma selenstatus er i omegnen af 125 mkg/l [Winther 2020, figur 3]. Selenstatus betydeligt under eller over 125 mkg/l er forbundet med øget risiko for sygdom.
  2. En undersøgelse fra 2020 af selenstatus hos patienter med hjertesvigt har afsløret, at patienter med en selenstatus under 100 mkg/l havde en dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, mere alvorlige symptomer og tegn på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet [ Bomer 2020].
  3. En undersøgelse fra 2010 af raske voksne i Storbritannien, i alderen 50-64 år, med en gennemsnitlig selenstatus før-intervention på 95 mkg/l fandt, at en gennemsnitligt indtagelse fra kost- og tilskud på 105 mkg/dag var nødvendig for at opnå 125 mkg/l, en optimal plasmakoncentration af selenoprotein P, som er den primære transportør af selen i blodet og en nyttig biomarkør for selenstatus [Hurst 2010].
  4. Om man skal undlade  selentilskud eller tage 50 mkg/dag eller 100 mkg/dag afhænger i høj grad af det område, man bor i. Følgende områder er regioner, hvor det estimerede daglige kostindtag af selen er under 105 mkg/dag: Store dele af Skandinavien og Nordeuropa og Storbritannien og Irland, New Zealand og Australien. USA, Canada, Japan og Grønland har for det meste en selenrig jordbund og fødevarer, der i tilstrækkelig grad er i stand til at hæve det gennemsnitlige kostindtag over anbefalingen på 105 mkg/dag. Kina, et land med kontraster, har områder der både er selenfattige og selenrige [Winther 2020].
  5. Måske er den bedste ting man kan gøre at få målt ens serum selenkoncentration.
Kilder

Bermano G, Méplan C, Mercer DK, Hesketh JE. Selenium and viral infection: are there lessons for COVID-19? Br J Nutr. 2021 Mar 28;125(6):618-627.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.

Delage B. Selenium. Micronutrient Information Center. Linus Pauling Institute. Oregon State University. 2014.

Harthill M. Review: micronutrient selenium deficiency influences evolution of some viral infectious diseases. Biol Trace Elem Res. 2011;143(3):1325-1336.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010;91(4):923-931.

Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, Cao Y. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2021;61(21):3616-3625.

Watt T, Cramon P, Bjorner JB, et al. Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial. Trials. 2013;14:119.

Winther KH, Watt T, Bjorner JB, et al. The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials. 2014;15:115.

Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.

Zou K, Liu G, Wu T, Du L. Selenium for preventing Kashin-Beck osteoarthropathy in children: a meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage. 2009;17(2):144-151.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og risiko for hjertesvigt

Kardiologer ved universitetet i Groningen i Holland har offentliggjort en omfattende gennemgang af den aktuelle viden om selenmangel og selenoproteins rolle i patienter med hjertesvigt [Al-Mubarak 2021].

De vigtigste punkter i deres gennemgang er som følger:

Hjertelæge
Hjertesvigt er en hjertesygdom med høj sygelighed og dødelighed og med en stigende forekomst. Det anslås, at der er mere end 26 millioner patienter med hjertesvigt verden over. Et suboptimalt selenindtag og -status påvirker hjertemusklens funktion negativt.
  • Selen er et essentielt mikronæringsstof. Det er indbygges i 25 forskellige selenoproteiner, der har mange biologiske funktioner i kroppen.
  • Et suboptimalt selenindtag og -status fører til nedsat cellulær dannelse af disse selenoproteiner og til en nedsat funktion af selenoproteiner, der kan forværre oxidativ stress og inflammation, som begge er forbundet med sværere tilfælde af hjertesvigt.
  • 70% af de patienter der diagnosticeres med hjertesvigt har suboptimale serum-seleniveauer (under 100 mikrogram pr. Liter).
  • Hjertesvigtpatienter med suboptimale serum-selenkoncentrationer har lavere træningskapacitet, lavere livskvalitet og en dårligere prognose end patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer over 100 mkg/L.
  • Kliniske forsøg med effekten af selentilskud hos patienter med hjertesvigt har vist forbedrede kliniske symptomer såsom forbedringer af NYHA-funktionsklassen, i venstre ventrikulær ejektionsfraktion samt i lipidprofilen.
Selenmangel og hjertefejl
ObservationsUNDERSØGELSER af SELENkONCENTRATION OG HJERTESVIGT

Tre metaanalyser har skaffet dokumentation for et forhold mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom:

Undersøgelser af selentilskud – KISEL-10-undersøgelsen

Den mest interessante kliniske undersøgelse er KiSel-10-undersøgelsen, hvor ældre borgerne med en gennemsnitlig alder på 78 år, med lav selenstatus (gennemsnitlig baseline-niveau: 67,1 mkg/l) blev behandlet med en kombination af 200 mkg selen fra et selengær-præparat og 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år.

Undersøgelser af selentilskud og hjertesvigt

To randomiserede kontrollerede forsøg udført med små grupper
af patienter med hjertesvigt er af interesse:

Konklusioner: SELENSTATUS OG HJERTesygdom
  • Der er nogen evidens for, at der kan være en U-formet sammenhæng mellem selenstatus og konsekvens for helbredet med den optimale serum / plasma-selenstatus i området fra 100 – 170 mkg/l [Rayman 2012].
  • De fleste patienter med hjertesvigt har serum-seleniveauer under 100 mkg/l, så tilskud med selen virker lovende i behandlingen af ​​hjertesvigt.
  • Selen i selenoproteiner kan give gavnlige hjertesundhedseffekter både lokalt i hjertemuskelvævet og systematisk.
  • Selenoproteiner kan hjælpe med at genoprette hjertefunktion via flere mekanismer, herunder 1) opretholdelse af sunde mitokondrier, 2) reduktion af oxidativ stress, 3) en antiinflammatorisk virkning, 4) forbedring af immunsystemets funktion og 5) reduktion af endoplasmatisk reticulum-stress.
  • En undersøgelse fra Penn State University har vist, at tilskud med en organisk selengærformulering er forbundet med signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress, mens et 100% selenomethionintilskud ikke viste lignende reduktioner, hvilket tyder på, at det er andre selenformer end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativt stress [Richie 2014].
Kilder

Al-Mubarak, A.A., van der Meer, P. & Bomer, N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep (2021). https://doi.org/10.1007/s11897-021-00511-4.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS One. 2016;11(7):e0157541.

Alehagen U, Johansson P, Bjornstedt M, Rosen A, Dahlstrom U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860–6.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.

Flores-Mateo G, Navas-Acien A, Pastor-Barriuso R, Guallar E.
Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. Am J Clin
Nutr. 2006;84(4):762–73.

Garakyaraghi M, Bahrami P, Sadeghi M, Rabiei K. Combination
effects of selenium and coenzyme Q10 on left ventricular systolic
function in patients with heart failure. Iran Heart J. 2015;15(4):6–
12.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ,
et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized,
double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr.
2010;91(4):923–31.

Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.

Loscalzo J. Keshan disease, selenium deficiency, and the selenoproteome. Longo DL, editor. N Engl J Med. 2014;370(18):1756–60.

Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, Bahmani F, Mansournia MA, Karamali F, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33–40.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–68.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular
diseases: meta-analysis of prospective observational studies
and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):
162–9.

Zhou, H., Wang, T., Li, Q. et al. Prevention of Keshan Disease by selenium supplementation: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res 186, 98–105 (2018).

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenmangel og Covid-19-infektion

Selen er et naturligt sporstof, der spiller en vigtig rolle i immunsystemets funktion (opsummeret i en tidligere artikel på selenmangel.dk).

  • Corona-virus
    Personer med lave serum-selen-koncentrationer, f.eks. under 70 mkg/l har større risiko for at få Covid-19 samt en større risiko for et mere alvorligt forløb. Selentilskud kan give en terapeutisk fordel.

    SARS-CoV-2 er en enkeltstrenget RNA-virus, der er ansvarlig for Covid-19-infektioner. Covid-19-infektioner har et komplekst stofskifte, der kan sammenlignes med RNA-virusinfektioner, såsom coxsackievirus, influenzavirus, Hanta-virus og HIV-virusinfektioner.

  • Selenmangel er forbundet med en højere modtagelighed for RNA-virusinfektioner og med mere alvorlige sygdomsresultater [Hiffler 2020].
  • Selenmangel er forbundet med forøget mutation, replikation og virulens af RNA-vira [Hiffler 2020].
  • Der kan være en beskyttende virkning af selentilskud i modtagelighed, følsomhed og sværhedsgrad af Covid-19-infektioner hos personer med selenmangel [Hiffler 2020].
SELENMANGEL FREMMER MUTATIONER, REPLIKATION OG ØGET VIRULENS AF RNA-VIRUS

Selenmangel – ofte defineret som en serum selenstatus under 70 mkg/l – øger risikoen for infektion med RNA-vira:

  • Coxsackie-virus:

Beck og Levander har vist, at en mild Coxsackie-virus kan blive meget virulent hos mus der mangeler selen. Tilsvarende viste en normalt mild stamme af influenzavirus, influenza A, også øget virulens, når den blev givet til mus med mangel på selen. Den øgede virulens ledsages af flere ændringer i det virale genom i et segment, der tidligere blev anset for at være relativt stabilt [Beck 2003].

  • Hanta-virus:

Forekomsten af Hantavirus er seks gange højere i områder i Kina der mangeler selen sammenlignet med områder med tilstrækkeligt selen [Fang 2015].

  • Influenza-virus:

Under svineinfluenza-pandemien i 2009 viste det sig, at patienter diagnosticeret med H1N1-lungebetændelse havde mere selenmangel end patienter i en kontrolgruppe med influenzalignende, men ikke-H1N1-sygdom. Desuden så man, at patienter med H1N1-lungebetændelse, som havde et niveau af selen i blodet, der anses for nødvendigt for en normal glutathionperoxidase-aktivitet – mellem 70 og 90 mkg/l – kom sig hurtigere og havde en bedre overlevelsesrate end patienter med H1N1-lungebetændelse og et lavere niveau af selen i blodet [Moya 2013].

  • HIV-virus:

Serum-selenstatus er forbundet med sygdomsprogression og dødelighedsrisiko ved HIV-infektioner. Selen-tilskud af HIV-inficerede patienter har vist terapeutiske fordele i kliniske forsøg [Baum 2013].

  • Covid-19:

Zhang et al. [2020] sammenlignede selenstatus (ved brug af selenstatusdata fra håranalyser) med helbredelsestal fra COVID-19 i 17 kinesiske byer. De fandt en meget signifikant sammenhæng: Jo lavere selenstatus i et område, desto lavere er andelen af helbredelser fra COVID-19.

I byen Enshi, en by i Kina med et af de højeste selenindtag i verden, var helbredelsesgraden fra COVID-19 næsten tre gange den gennemsnitlige helbredelsesgrad for resten af byerne i Hubei-provinsen, herunder Wuhan [Zhang 2020].

TERAPEUTISKE FORDELE MED SELENIUMTILSKUD

Selentilskud til personer med lav serum-selenstatus kan være gavnlig med hensyn til gendannelse af værtscellens antioxidantkapacitet, reduktion af apoptose, begrænsning af skader på endotelceller og nedsat blodplade-sammenklæbning.

  • Gendannelse af værtscellernes antioxidant-seleno-enzymer såsom thioredoxin-reduktase og glutathionperoxidase, der yder forsvar mod oxidativ skade [Rayman 2012].
  • Gendannelse af værtscellens lager af selenoproteiner, der bidrager til immunsystemets funktion og til antiinflammatoriske virkninger [Rayman 2012].
  • Hæmning af NFκB-signalering – NFκB er protein-signalkomplekset, der fungerer som en central mediator af de proinflammatoriske molekyler, der er involveret i livstruende cytokinstorme i COVID-19-infektioner.
  • Beskyttelse af endotelcellernes funktion, hvilket nedsætter risikoen for inflammation i endotelcellerne pga. Covid-19.
  • Styrkelse af antitrombotiske effekter, der beskytter mod den forbundne risiko for arteriel og dyb venetrombose, lungeemboli og mikro-vaskulær trombose fra Covid-19.
resumé

Lav serum-selenstatus er almindelig ved tilstandene – fedme, metabolisk syndrom – der øger risikoen for svære COVID-19-infektioner, især hos ældre.

Tilskud til personer med lav serum-selenstatus kan have præventive og terapeutiske virkninger med hensyn til modtagelighed over for og sværhedsgrad af Covid-19-infektion.

Kilder

Baum MK, Campa A, Lai S, Sales Martinez S, Tsalaile L, Burns P, Farahani M, Li Y, van Widenfelt E, Page JB, Bussmann H, Fawzi WW, Moyo S, Makhema J, Thior I, Essex M, Marlink R. Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. JAMA. 2013 Nov 27;310(20):2154-63.

Beck MA, Levander OA, Handy J. Selenium deficiency and viral infection. J Nutr. 2003;133:1463–7S.

Fang L-Q, Goeijenbier M, Zuo S-Q, Wang L-P, Liang S, Klein S, et al.
The Association between Hantavirus infection and selenium deficiency in Mainland China. Viruses. 2015;7:333-51.

Hiffler L, Rakotoambinina B. Selenium and RNA Virus Interactions: Potential Implications for SARS-CoV-2 Infection (COVID-19). Front Nutr. 2020 Sep;7:164.

Moya M, Bautista EG, Velázquez-González A, Vázquez-Gutiérrez F,
Tzintzun G, García-Arreola ME, et al. Potentially-toxic and essential
elements profile of AH1N1 patients in Mexico City. Sci Rep. 2013;3:1284.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. (2012) 379:1256-
68.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;11:1297–9.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og god immunrespons

Hos mennesker med selenmangel (defineret forskelligt som et serum-selenniveau under 60 mkg/l eller 70 mkg/l) kan reaktionerne fra det medfødte og adaptive immunsystem være nedsat.

Immunity spelled with Scrabble pieces
Selenindtag og -status spiller en stor rolle i immunsystemets funktion. Selenoproteiner hjælper med at sænke oxidativ stress, reducere inflammation og styrke immunresponset mod patogener.

Selenmangel kan føre til en immuninkompetence, der er forbundet med en øget modtagelighed for infektioner[ Avery & Hoffmann 2018; Hiffler et al. 2020].

I cellekulturmodeller, i gnaver-modeller, i husdyr- og fjerkræ-undersøgelser og i humane studier har forskere fundet dokumen-tation for, at et tilstrækkeligt niveau af selen i kosten og effektiv indbygning af selen i selenoproteinerne er vigtigt for immunsystemets funktion [Avery & Hoffmann 2018].

Undersøgelser af selentilskud, der så på en øgning af immuniteten mod patogener, har ikke givet helt klare resultater; selen og selenoproteiner spiller imidlertid en rolle i reguleringen af immuncellernes funktioner. En dysregulering af disse immuncelleprocesser kan føre til inflammation og immunrelaterede sygdomme [Avery & Hoffmann 2018].

SELENTILSKUD TIL PERSONER MED LAV SELENSTATUS

Selentilskud er for det meste immunstimulerende; denne effekt er målt med flere forskellige parametre [gennemgået af Avery & Hoffmann 2018]. Virkningerne af selentilskud synes at afhænge af selenstatus ved starten af undersøgelsen:

  • De stærkeste gavnlige virkninger er set, når tilskuddet har hævet seleniveauerne fra utilstrækkelige (under 70 mkg/l) til tilstrækkelige (over 100 mkg/l).
  • Fordelene ved tilskud har været mindre tydelige i undersøgelser, hvor et passende seleniveau (generelt mellem 100 mkg/l og 170 mkg/l) er blevet hævet til et forhøjet niveau (defineret som over 170 mkg/l).
OVERSIGT OVER DET MEDFØDTE OG ERHVERVEDE IMMUNSYSTEM

Det menneskelige immunsystem består af to systemer: det medfødte (innate) immunsystem og det erhvervede (adaptive) immunsystem. Det medfødte immunsystem er tilstede fra fødslen; det giver et øjeblikkeligt respons på invaderende patogener (vira, bakterier, svampe).

Det medfødte immunsystem bruger fagocytter til at opsluge og ødelægge invaderende mikroorganismer. De mest fremtrædende typer af fagocytter er monocytter, makrofager, neutrofiler, dendritiske celler og mastceller. Fagocytter håndterer skadelige invaderende mikroorganismer ved at forårsage inflammatoriske reaktioner, ved at optage og nedbryde patogener og ødelægge patogener ved at udsætte dem for oxidativ stress fra reaktive iltarter.

Hvide blodlegemer, kendt som naturlige dræberceller eller NK-celler, er en del af det medfødte immunsystem. NK-cellerne spiller en vigtig rolle i begrænsningen og kontrollen af mikrobielle infektioner. De dræber celler inficeret med vira, og de dræber også mange tumorceller.

Efter det umiddelbare medfødte immunrespons aktiverer kroppen i tilfælde af mere alvorlige infektioner det adaptive immunsystem. Det adaptive immunsystem reagerer ved at inddrage B- og T-lymfocytter (hvide blodlegemer i blod, lymfe og lymfoidt væv). B-lymfocytter producerer antistoffer, der neutraliserer specifikke antigener (antigener = toksiner der har fremkaldt et immunrespons).

T-lymfocytterne har tre forskellige former og roller i deres respons på tilstedeværelsen af inficerede celler i kroppen:

  1. T-hjælper-celler udskiller kemiske signalstoffer (cytokiner) som er det, der sætter gang i B-cellernes produktion af antistoffer.
  2. De regulatoriske T-celler styrer omfanget af immunreaktioner.
  3. De cytotoksiske T-celler binder sig til og dræber inficerede celler og kræftceller.

Bindingsleddet mellem det medfødte og det adaptive immunsystem er cytokinerne, de signalmolekyler, der udskilles, når patogener støder på celler. Cytokiner er budbringere, der fortæller de to immunsystemer, hvilken type svar der skal mobiliseres. En inflammatorisk reaktion er et af de immunresponser, som cytokiner fremkalder. Som vi ved fra Covid-19, kan for mange cytokiner have en negativ effekt ved at producere en “cytokin-storm”.

SELEN OG DET MEDFØDTE IMMUNSYSTEM

Selenstatus påvirker medfødte immuncellefunktioner på forskellige måder:

  • Seleniveauet påvirker makrofagernes inflammatoriske signalerings-kapacitet og antipatogen-aktivitet.
  • Seleniveauet og selenoproteiner regulerer makrofag-migration og fagocytose-funktioner i makrofagerne.
  • Der er mindre information tilgængelig vedrørende seleniveau og neutrofil funktion. En undersøgelse har vist, at et øget selenindtag kan beskytte neutrofiler mod endogen oxidativ stress.
  • Den mængde selen vi får fra kosten påvirker NK-celler både direkte og indirekte.
  • Hos mus øgede selen-tilskud de cytotoksiske funktioner i NK-celler.
SELEN OG DET ADAPTIVE IMMUNESYSTEM

Selenindtag og -status påvirker aktiveringen og funktionerne af B-celler og T-celler.

  • Et højere seleniveau har en positiv effekt på spredning og differentiering af CD4 + T-hjælperceller.
  • Effekten af selenstatus på cytotoksiske CD8 + T-celler er ikke blevet undersøgt særlig meget: en musestudie har vist, at cytotoksiske T-celler fra aldrende mus (24 måneder gamle) havde forbedret spredning, når musene blev behandlet med selentilskud.
  • Musemodeller har vist, at selenoproteiner spiller en rolle i antistofproduktionen.
IMMUNRESPONS PÅ PATOGENER UDSAT FOR SELEN

Det kræver en tilstrækkelig selenstatus for at det medfødte og adaptive immunrespons mod infektioner skal være effektiv.

Selen og bakterielle infektioner
  • Selen er et af mange næringsstoffer, der er blevet impliceret i sværhedsgraden og progressionen af tuberkulose forårsaget af bakterien Mycobacterium tuberculosis.
  • Patienter med lunge-TB har lavere selenstatus sammenlignet med sunde kontroller.
Selen og virusinfektioner

Antioxidant-egenskaber hos nogle selenoproteiner er knyttet til forbedring af den antivirale immunitet. Desuden kan nogle selenoproteiner, der ikke nødvendigvis er antioxidant-enzymer, som f.eks. selenoprotein K, også spille en nøglerolle i beskyttelsen mod vira.

  • Selenstatus er blevet knyttet til, i hvilket omfang kronisk hepatitis C-virus påvirker niveauet af oxidativ stress hos mennesker.
  • Lav selenstatus kan føre til større virulens af visse vira, f.eks. coxsackie-virus B3 og influenzavirus.
  • Selentilskud der øger selenniveauet hos personer med en lav selenindtagelse og -status kan være et effektivt middel til at forbedre individuelle reaktioner på vaccinen.
  • En tilstrækkelig selenstatus hjælper med at beskytte mod sårbarhed over for virale patogener, f.eks. polio- og influenzapatogener.
Selenstatus og HIV-infektioner

Selens rolle i antiviral immunitet er bedst undersøgt hos patienter med HIV-infektioner, som er infektioner, der direkte forringer immunresponset.

  • Lav selenindtagelse er forbundet med HIV-prævalens.
  • Lav selenindtagelse er forbundet med reduceret antal CD4 + T-celler hos HIV-positive patienter.
  • Kohorteundersøgelser har vist en sammenhæng mellem selenmangel og en forøget AIDS-relateret dødelighed.
  • Randomiserede kontrollerede undersøgelser har vist, at selentilskud minimerer indlæggelser og diarrésygdom og forbedrer CD4 + T-celletallet.
  • HIV-positive patienter med selenmangel har tendens til at have et lavt plasma-seleniveau, et lavt niveau af selen i de røde blodlegemer, nedsat aktivitet af antioxidant-selenoproteinet glutathionperoxidase og nedsat biotilgængelighed af selen i hjertemuskelvævet
KONKLUSION: U-FORMET FORHOLD MELLEM SELENSTATUS OG SUNDHED
Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, Selenoproteins, and Immunity. Nutrients. 2018 Sep 1;10(9):1203.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients. 2019 Sep 4;11(9):2101.

Hiffler L, Rakotoambinina B. Selenium and RNA Virus Interactions: Potential Implications for SARS-CoV-2 Infection (COVID-19). Front Nutr. 2020 Sep 4;7:164.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og inflammatorisk tarmsygdom: En gennemgang

Digestive tract
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) inddeles i to undertyper: Colitis ulcerosa og Crohns sygdom. IBD er en meget kompleks sygdom, der er vanskelig at håndtere. Et skøn er, at 1 million personer i USA og 2,5 millioner personer i Europa lider af IBD. Disse patienter skal kæmpe med den høje pris på medicin, social stigma og nedsat livskvalitet. IBD-patienter lider af malabsorption og mangler ofte selen og andre mikronæringsstoffer.

Hermed konklusionerne fra en gennemgang af den tilgængelige forskningslitteratur om selen og inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].

  • Selenmangel er almindeligt at opdage hos patienter med Inflammatorisk Tarmsygdom (IBD), og der er en sammenhæng mellem stigende selenmangel og sygdommens sværhedsgrad.
  • Selentilskud lindrer colitis (betændelse i tyktarmen).
  • Selen hjælper med heling af tarmslimhinden gennem modifikation af immunresponset.
  • Selen kan forbedre aktiviteten af den tarmbeskyttende mikrobiota, som er nedsat ved IBD.
  • Selen kan reducere risikoen for kræft i tyktarmen ved at modulere flere signalveje.

Hvordan hjælper tilstrækkelig selenstatus patienter med inflammatorisk tarmsygdom?

  • Tilstrækkelig indtagelse af selen er nødvendig til dannelse af selenoproteiner, som bidrager til den antioxidative beskyttelse af cellerne og til en effektiv funktion af immunsystemet.
  • Selen som virker via selenoproteiner vides at have antiinflammatoriske egenskaber.
  • Tilstrækkelig selenstatus understøtter den beskyttende tarmmikrobiota, som indirekte forbedrer styringen af IBD.
  • Selen kan blokere nogle af de tumorigenese*-veje, der undersøges i colitis-associeret tyktarmskræft.

*Tumorigenese er den proces hvor kræftceller omdanner normale celler til flere kræftceller eller svulster.

Indtagelse af selen varierer fra region til region

Indtagelsen fra kosten og enkeltpersoners niveau af selen i serum varierer fra region til region. For eksempel har den amerikanske befolkning et højere serumniveau af selen (ca. 124 – 193 mkg/l) sammenlignet med de fleste europæiske og mellemøstlige befolkninger (ca. 50-120 mkg/l) simpelthen fordi jorden i mange regioner i Nordamerika er rig på selen.

Normale selenkoncentrationer i blodet skal være inden for et relativt snævert interval på 100 – 170 mkg/l [Rayman 2012 figur 3].

En daglig indtagelse fra kosten og tilskud på 100-200 mkg / dag bør give tilstrækkelig selen til personer med en normal optagelsesevne. Et dagligt indtag af selen på mere end 350-700 mkg / dag menes at være giftigt [Ala & Kheyri 2021].

Transport og distribution af kroppens selenindtagelse

I kroppen erstatter noget af det elementære selen svovlet i aminosyren cystein, som derved bliver til selenocystein. Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner. Disse selenoproteiner har mange forskellige funktioner, herunder de antioxidative og antiinflammatoriske funktioner.

Det selenholdige selenocystein har brug for en transportør til at fragte det til det væv, der er dets mål. Selenoprotein P (SEPP) er den primære transportør i blodet. Det produceres hovedsageligt i levercellerne [Ala & Kheyri 2021].

Fordelingen af selen i kroppen følger et vævshierarki. Selv i tider med selenmangel opretholder hjernen og testiklerne en højere mængde selen, end deres funktion behøver. Tilførsel af selen til immunsystemet prioriteres derimod ikke så højt. Det meste af kroppens selen lagres i skeletmuskulaturen [Ala & Kheyri 2020].

Antioxidant-virkningen af selenoproteiner

Antioxidanter omdanner skadelige reaktive iltarter, almindeligvis kendt som frie radikaler, til mindre skadelige produkter. De frie radikaler er biprodukter fra cellulære stofskifteprocesser. I små mængder tjener disse frie radikaler nyttige formål såsom celleformering og cellesignalering.

I store mængder kan de frie radikaler beskadige lipider, nukleinsyrer og proteiner [Ala & Kheyri 2021]. Denne tilstand kaldes oxidativ stress.

Reguleringen og dæmpningen af ukontrolleret oxidativ stress hjælper med at håndtere inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].

Selen virker via selenoproteiner som en del af kroppens antioxidantforsvar. De mest aktive antioxidant-selenoproteiner hører under gruppen glutathionperoxidase (GPx) samt varianter der hører under gruppen Thioredoxin-reduktase (Trx).

Selen og immunsystemet

Der er en tæt sammenhæng mellem en tilstrækkelig selenstatus og immunsystemets funktion. Selen forøger immunresponset og modificerer også immunresponset.

  • Funktionen af den medfødte immunitet afhænger i høj grad af produktionen af reaktive iltforbindelser til at deaktivere skadelige mikroorganismer. Fagocytter har brug for selen og selenoproteiner for at reducere deres oxiderede produkter.
  • Selen er også involveret i den adaptive immunitet. Selen fungerer som forstærker for IL2-receptorsignalering. Desuden fremmer selen human T-celle-aktivering via T-celle receptorer. Det er den øgede ekspression af glutathionperoxidase-1 og thioredoxinreduktase-1, der er involveret i denne effekt på det adaptive immunsystem.
  • Endvidere, selvom selen forbedrer T-celle-responset, når det er nødvendigt, forhindrer det den ukontrollerede aktivering af immunsystemet i autoimmune sygdomme [Ala & Kheyri 2021].
Kliniske forsøg med selen ved behandling af colitis

Prækliniske undersøgelser viser, at selen kan lindre colitis. Nu er der behov for kliniske forsøg, der kan verificere effekten og bestemme den bedste form og dosis af selen.

Stedman-undersøgelsen

Patienter med mild til moderat ulcerøs colitis fik to selen-tabletter (300 mkg) kombineret med antioxidanter såsom betacaroten, C-vitamin og E-vitamin i otte uger.

Behandlingen med selen + antioxidanter øgede selen-niveauet hos patienterne og nedsatte deres niveau af jern.

Behandlingen var forbundet med en signifikant nedsættelse af tilfælde med blød/flydende afføring [Stedman 1997].

Shapira undersøgelsen

Patienterne fik tilskud der indeholdt 1000 mg curcumin, 200 mkg selen og 500 mg grøn te-ekstrakt dagligt i 8 uger. Resultaterne af undersøgelsen viste forbedret endoskopisk inflammation og bedring (remission) af mild til moderat colitis ulcerosa [Shapira 2018].

Konklusioner
Kilder

Ala M, Kheyri Z. The rationale for selenium supplementation in inflammatory bowel disease: A mechanism-based point of view.
Nutrition. 2021; 111153.

Ghishan FK, Kiela PR. Vitamins and Minerals in Inflammatory Bowel Disease. Gastroenterol Clin North Am. 2017 Dec;46(4):797-808.

Hariharan S, Dharmaraj S. Selenium and selenoproteins: its role in regulation of inflammation. Inflammopharmacology. 2020 Jun;28(3):667-695.

Kudva AK, Shay AE, Prabhu KS. Selenium and inflammatory bowel disease. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. 2015;309(2):G71-G77.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.

Shapira S, Leshno A, Katz D, Maharshak N, Hevroni G, Jean-David M, et al. Of mice and men: a novel dietary supplement for the treatment of ulcerative colitis. Therapeutic advances in gastroenterology. 2018;11:1756283X17741864.

Stedman JD, Spyrou NM, Millar AD, Altaf WJ, Akanle OA, Rampton DS. Selenium supplementation in the diets of patients suffering from ulcerative colitis. Journal of radioanalytical and nuclear chemistry. 1997;217:189-91.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen som et næringsstof og forebyggende lægemiddel

Berlin Brandenburger Tor
Professor Dr. Lutz Schomburg, tilknyttet Charité Institute of Experimental Endocrinology har sammen med Humboldt University og Free University i Berlin, gennemgået forskningslitteraturen om selentilskud. Han konkluderer, at de nuværende data viser, at selenstilskud ikke forårsager diabetes.

Den mangeårige selenforsker, professor Dr. Lutz Schomburg, har gennemgået de ernærings-mæssige og forebyggende medicinske aspekter af selentilskud. Efter hans mening udgør mangel på selen i sig selv en sundhedsrisiko, der bør rettes ved hjælp af kostregulering eller ved supplerende selenindtagelse [Schomburg 2020].

Han fortolker den tilgængelige dokumentation for en gunstig virkning på helbredet af selentilskud som resultatet af at korrigere en mangel på eller nedsat virkning af selen.

Hans gennemgang af forskningslitteraturen viser, at selentilskud ikke forårsager diabetes. I stedet antyder den eksisterende dokumentation, at udvikling af type 2-diabetes med lave insulinniveauer og høje glukoseniveauer kan forårsage en stigning i seleniveauet; dermed den iagttagede sammenhæng mellem forekomsten af diabetes og et højere selenniveau[Schomburg 2020].

Sundhedsrisici forbundet med selenmangel

Professor Schomburgs læsning af den tilgængelige litteratur kan sammenfattes som følger:

  • Gennemgribende selenmangel nedsætter et tilstrækkeligt immunrespons.
  • Et jævnligt forekommende lavt selenindtag øger risikoen for sygdom i skjoldbruskkirtlen, især hypothyroidisme og hyperthyroidisme, og især hos mænd; desuden reagerer visse patienter med Hashimotos thyroiditis, Graves sygdom eller Graves orbitopati positivt på selentilskud.
  • De laveste percentiler af selenstatus er forbundet med en stigning i kræftrisici (tyktarm og lever) hos europæiske forsøgspersoner.
  • Selenmangel er forbundet med en øget dødsrisiko hos patienter i intensiv behandling, hos patienter med alvorlig blodforgiftning og hos patienter med multitraume.
  • Selenmangel er forbundet med øget risiko for graviditetskomplikationer.
  • Selenmangel er forbundet med øget risiko for kardiovaskulær dødelighed, især med tilstande med inflammation.
  • Selenmangel er forbundet med en højere risiko for postoperativ dødelighed.

Selenstatus og diabetes

Lav selenstatus og risiko for metabolisk syndrom

Professor Schomburgs læsning af resultaterne fra undersøgelsen: The Complex Diseases in the Newfoundland Population: Environment and Genetics. (n> 3000 forsøgspersoner) er, at et lavt selenindtag kan være forbundet på en dosisafhængig måde med øget taljevidde, høj BMI og en høj fedtprocent, hvilket igen kan betyde, at selenmangel kan være en risikofaktor for metabolisk syndrom [Schomburg 2020].

Metabolisk syndrom = en kombination af insulinresistens, forhøjet kolesterol og / eller triglyceridniveau, forhøjet faste-blodsukker og forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Høj selenstatus og diabetes

Professor Schomburg konkluderer, at resultaterne af undersøgelserne: “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)“, “Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)“, og “University of Arizona Selenium Trial” viser, at selentilskud ikke udgør en relevant diabetesrisiko. , ikke engang blandt velforsynede forsøgspersoner, uanset alder og køn.

Det indbyrdes forhold mellem selenoprotein P og diabetes

Professor Schomburgs analyse af den tilgængelige litteratur indikerer, at en høj selenstatus ikke øger diabetesrisikoen, men snarere at diabetes forårsager stigende selenoprotein P-niveauer.

Han fortæller, at interaktionen mellem selenoprotein P og diabetes er mere tilbøjelig til at være en induktion af selenoprotein P via insulinresistens og ikke omvendt.

I de senere stadier af type 2-diabetes, når insulinniveauet falder på grund af det progressive fald i beta-cellefunktionen, fortsætter de høje glukosekoncentrationer således med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, med mindre de modvirkes af medicin såsom Metformin.

Selenoprotein P = et selenoprotein der indeholder flere selenocysteinrester, der er ansvarlig for transporten af selen, også til væv såsom hjernen og testiklerne.

Selen-tilskud og prostatakræft

For professor Schomburg er det vigtigt at vurdere effekten af selentilskud med hensyn til deltagernes selenstatus ved undersøgelsens start. Hans grundlæggende hypotese er, at de positive sundhedseffekter af selentilskud er begrænset til patienter, hvis forsyning af selen er ringe og som kan betragtes som havende selenmangel og derfor har brug for et højere selenindtag

Ved at se på resultaterne fra undersøgelserne “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)” og “Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)” er han ikke overrasket over, at der blev set signifikante reduktioner i risikoen for prostatakræft hos undersøgelsesdeltagerne, hvis serum-selenstatus ved undersøgelsernes start var under 123 mikrogram pr. liter, dvs. under tærskelværdien for fuld ekspression af selenoprotein P.

Konklusion: Selentilskud i regioner med lav selenindtagelse

Professor Schomburg finder, at fraværet af bivirkninger i selentilskuds-undersøgelser i regioner med et lavt selenindhold i kosten er forenelig med hypotesen om, at genopbygning af selenstatus ved hjælp af selentilskud er sikker.

Han bemærker, at tilskuds-undersøgelser med selendoser på 50-200 mikrogram om dagen ikke udviser nogen grad af toksicitet.

To punkter bør nævnes her:

  1. Dr. Margaret P. Rayman, professor i ernæringsmedicin, University of Surrey, har påpeget, at der synes at være et U-formet forhold mellem selenstatus og sundhed. Hendes kurve på grafen antyder, at mennesker med en selenstatus under 100 mkg/l og over 170 mkg/l er mere tilbøjelige til at lide af helbredsproblemer.
  2. Dr. John P. Richie Jr og kolleger ved Pennsylvania State University i Hershey har vist, at et gærselentilskud beskytter mod oxidativ stress bedre end et tilskud med ren selenomethionin.

Kilder

Duffield-Lillico AJ, Reid ME, Turnbull BW, Combs GF Jr, Slate
EH, Fischbach LA, Marshall JR, Clark LC (2002) Baseline characteristics
and the effect of selenium supplementation on cancer incidence
in a randomized clinical trial: a summary report of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. Cancer Epidemiol Biomark Prev 11:630–639.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM,
Ford LG, Parnes HL, Minasian LM et al (2009) Effect of selenium
and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the
Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).
JAMA 301:39–51.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68. doi: 10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang
F, Bhattacharyya A, Hsu CHet al (2016) Selenium supplementation
for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2
diabetes. J Natl Cancer Inst 108.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen-tilskud og hiv-infektioner: En gennemgang

Illustration over aids-symptomer
De seks selen- og HIV-infektionsundersøgelser viser en gavnlig virkning på immun-funktionen af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen, især på CD4-antallet af hvide blodlegemer. En tilsvarende gavnlig virkning på immunsystemet kan være en beskyttende effekt mod andre former for infektioner, herunder mod Covid-19-infektioner.

Seks randomiserede kontrollerede undersøgelser viser, at et dagligt selentilskud til HIV-inficerede voksne øger CD4-celletallet, mindsker risikoen for diarré samt sænker andelen af hospitalsindlæggelser for HIV-relaterede tilstande og opportunistiske infektioner hos HIV-inficerede voksne [Kayode 2020].

Alexander og kolleger [2020] har erkendt vigtigheden af selen for immunsystemets funktion og har anbefalet indføring af tilstrækkelige tilskud med selen i høj-risiko Covid-19-områder så hurtigt som muligt efter en mistanke om Covid-19-infektion.

Richie og kolleger [2014] har vist, at selentilskud i form af selengær giver en signifikant større beskyttelse mod oxidativ stress end tilskud udelukkende med selenomethionin.

Hvorfor selen er vigtig for at øge antallet af CD4-celler

CD4-celler er hvide blodlegemer, der bekæmper infektion. CD4-celletallet giver en indikation af styrken af immunfunktionen hos HIV-patienter. CD4-celletal er en nøglefaktor for behovet for forebyggende behandling mod opportunistiske infektioner.

De seks selen- og HIV-undersøgelser

186 HIV-inficerede stofmisbrugere

Burbano og kolleger [2002] undersøgte effekten af et dagligt selentilskud (200 mikrogram / dag) af hiv-inficerede amerikanske stofmisbrugere i 12 måneder sammenlignet med placebo.

226 hiv-inficerede amerikanske voksne

Hurwitz og kolleger [2007] fandt, at et dagligt selentilskud på 200 mikrogram til hiv-inficerede amerikanske voksne i 9 måneder havde følgende resultater i forhold til placebobehandlingen:

300 HIV-inficerede voksne fra Rwanda

Kamwesiga og kolleger [2015] præsenterede data, der viser, at selentilskud på 200 mikrogram dagligt i 24 måneder er forbundet med en signifikant forskel i CD4-celletallet sammenlignet med matchende placebobehandling.

913 HIV-inficerede gravide kvinder i Tanzania

Kupka og kolleger [2009] evaluerede effekten i 6 måneder af et tilskud på 200 mikrogram dagligt efter fødslen. Der var en statistisk signifikant 40% reduktion i risikoen for diarré i den selenbehandlede gruppe.

63 hiv-inficerede amerikanske voksne

Shor-Posner og kolleger [2003] rapporterede om effekten af 200 mikrogram selentilskud dagligt i 12 måneder.

878 HIV-positive voksne i Botswana

Baum og kolleger [2013] fandt, at selentilskud (200 mikrogram / dag) sammen med en kombination af multivitaminer (B-vitaminer og vitamin C og -E) i 24 måneder (medianvarigheden af undersøgelsesopfølgning) var forbundet med følgende resultater:

Konklusioner: Selentilskud og HIV-infektioner

Et dagligt tilskud til hiv-inficerede voksne med 200 mikrogram selen er forbundet med følgende gavnlige resultater [Kayode 2020]:

  • en stigning i serum-selenniveauet
  • en stigning i antallet af CD4-celler
  • en reduktion i belastningen fra HIV-1 vira
  • en reduktion i hospitalsindlæggelser
  • et reduktion i diarré hos gravide kvinder
  • et forøget energiniveau og nedsat angst

Kilder

Alexander J, Tinkov A, Strand TA, Alehagen U, Skalny A, Aaseth J. Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients. 2020 Aug 7;12(8):2358.

Baum MK, Campa A, Lai S, et al. Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. JAMA. 2013;310(20):2154-2163.

Burbano X, Miguez-Burbano M, McCollister K, Zhang G, Rodriguez A, Ruiz P, et al. Impact of a selenium chemoprevention clinical trial on hospital admissions of HIV-infected participants. HIV Clin Trials. 2002;3:483-91.

Hurwitz E, Klaus R, Llabre M, Gonzalez A, Lawrence PJ, Maher KJ, et al. Suppression of human immunodeficiency virus Type 1 viral load with selenium supplementation: a randomized controlled trial. Arch Intern Med. 2007;167:148-54.

Kamwesiga J, Mutabazi V, Kayumba J, Tayari J, Uwimbabazi JC, Batanage G, et al. Effect of selenium supplementation on CD4+ T‐cell recovery, viral suppression and morbidity of HIV‐infected patients in Rwanda: a randomized controlled trial. AIDS. 2015;29:1045‐52.

Kayode I, Anaba U. Effect of Vitamin D, selenium, or zinc supplementation in HIV: A systematic review. AIDS Rev. 2020 Oct 26;23(3).

Kupka R, Mugusi F, Aboud S, Hertzmark E, Spiegelman D, Fawzi WW, et al. Effect of selenium supplements on haemoglobin concentration and morbidity among HIV infected Tanzanian women. Clin Infect Dis. 2009;48:1475-78.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Shor-Posner G, Robert L, Miguez M, Moreno-Black G. Psychological burden in the era of HAART: impact of selenium therapy. Int J Psychiatry Med. 2003;33:56-69.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenindtag og risikoen for kræft: To metaanalyser

Blå prostata-kræft awareness-sløjfe
På trods af de milliarder dollars, der er brugt i krigen mod kræft, er kræft i dens forskellige former fortsat en førende dødsårsag på verdensplan. Behandling er dyrt. Prognosen er ofte dårlig. Alligevel vurderer Verdenssundhedsorganisationen, at muligvis en tredjedel af alle kræfttilfælde kunne forhindres med ændringer i adfærd og kostvaner. Der er fundet en omvendt lineær sammenhæng mellem et øget selenindtag og reduceret risiko for alle kræftformer. Da selenindtagelsen steg, faldt den samlede kræftrisiko [Kuria 2020].
En metaanalyse fra 2020 af befolkningsbaserede prospektive studier viser, at selentilskud har en beskyttende virkning mod kræft; de gavnlige virkninger af selentilskud varierer imidlertid med de forskellige typer af kræft. Forskellene i virkningen af selenindtag på risikoen for forskellige kræftformer tilskrives forskelle i kræftens patofysiologi [Kuria 2020].

Kort fortalt viser data fra metaanalysen, at selen mindsker risikoen for kræft ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier.

Dette resultat er i overensstemmelse med resultaterne fra en tidligere undersøgelse, der viser en beskyttende virkning af selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Cai 2016]. En metaanalyse fra 2018, der anvendte forskellige metoder til vurdering af seleneksponeringen, viste ingen sammenhæng mellem selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Vinceti 2018].

Selenbeskyttelse mod kræft kan variere med kræftformen

Data fra de 37 observations- og interventionsundersøgelser, der blev inkluderet i 2020-metaanalysen, viste følgende sammenhænge [Kuria 2020].

Selenindtag i doser over 55 mikrogram dagligt var forbundet med en nedsat risiko for alle kræftformer

De beskyttende virkninger af selen på specifikke kræftformer varierede.

Nogle kræftformer viste en signifikant nedsat risiko:

  • Spiserør
  • Lever
  • Bugspytkirtel
  • Mave

Nogle kræftformer viste en statistisk ikke-signifikant øget risiko:

  • Blære
  • Bryst

Hudkræft viste oprindeligt øget risiko, men denne forbindelse forsvandt, efter at forskere kontrollerede for confounders* som alder, BMI og rygning.

*Noget andet end det, der studeres, som kan forårsage de resultater, der ses i undersøgelsen.

Selen og prostatakræft: Meta-analyse 2018

Forfatterne til en 2018-metaanalyse af 38 undersøgelser af sammenhængen mellem selenindtag og risikoen for prostatakræft konkluderede, at selen sandsynligvis har en beskyttende rolle mod udvikling af prostatakræft og dens udvikling til mere avancerede stadier. De var enige om, at selenstilskud kan foreslås til forebyggelse af prostatakræft [Sayehmiri 2018].

Meta-analysen fra 2018 omfattede data fra 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller. Den samlede relative risiko for forholdet mellem selen og prostatakræft var 0,86. Relative risici baseret på serum-, plasma- og negleprøver af selenstatus var henholdsvis 0,69, 0,85 og 0,66.

Ifølge data fra 10 undersøgelser er sammenhængen mellem selenindtag/-status og forekomsten af fremskreden prostatakræft 0,67.

Bemærk: En relativ risiko på 1,00 ville have betydet, at risikoen for at få prostatakræft var ens i grupperne med den høje og den lave selenindtagelse/-status. At de relative risici var statistisk signifikant under 1,00, indikerer, at en høj selenindtagelse/-status er knyttet til en nedsat risiko for prostatakræft.

Selenindtag/-status og lungekræft: Cochrane Review

Forfatterne til en Cochrane database-gennemgang fra 2020 konkluderede, at mænds selenindhold kun i mindre grad eller slet ikke giver nogen forskel i forekomst og dødelighed af lungekræft [Cortés-Jofré 2020]. Deres konklusion er dog baseret på en analyse af data fra et enkelt randomiseret, kontrolleret forsøg, SELECT-studiet, hvor et syntetisk selenomethionin-tilskud blev brugt i stedet for et naturligt tilskud af selenberiget gær, og hvor undersøgelsesdeltagerne havde en høj selenstatus ved undersøgelsens start (gennemsnit: 135 mkg/L) [Lippman 2009].

Der er god grund til at tro, at det selenberigede gærtilskud er den foretrukne tilskudsform [Richie 2014]. Selengær indeholder flere former for selen ud over selenomethionin; andre selenformer end selenomethionin kan resultere i et fald i oxidativt stress og en reduktion i kræftforekomst. En eller flere af disse andre former for selen kan have kræftbeskyttende virkninger.

Konklusioner: Selenindtag og kræft

Forfatterne til meta-analysen om selenindtag og kræftrisiko skrev:

“Resultaterne fra vores metaanalyse antyder, at selen ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier nedsætter risikoen for kræft” [Kuria 2020, s. 689].

“Yderligere selen fra kosttilskud viste en signifikant beskyttende virkning i modsætning til selen udelukkende fra kosten. Dette indikerer, at et ekstra indtag ud over kostens selenindhold kan være afgørende for kræftforebyggelse” [Kuria 2020, s. 692].

Kilder

Cai X, Wang C, Yu W, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016;6:19213.

Cortés-Jofré M, Rueda JR, Asenjo-Lobos C, Madrid E, Bonfill Cosp X. Drugs for preventing lung cancer in healthy people. Cochrane Database Syst Rev. 2020;3(3):CD002141.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301(1):39-51.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between Selenium and Prostate Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018;19(6):1431-1437.

Vinceti M, Filippini T, Del Giovane C, et al. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev. 2018;1(1):CD005195.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.