Dokumenterede egenskaber ved et selengær-præparat

Molekylære data om grundstoffet selen
Grundstoffet selen findes sjældent alene og ubundet. I kroppen udgør det en del af aminosyrerne selenomethionin og selenocystein og fungerer som en bestanddel af ca. 25 selenoproteiner. Den selengær der anvendes i kosttilskud, fremstilles ved at fodre gærsvampen Saccharomyces cerevisiae (også kendt som bagegær eller ølgær) med selen. Når gæren vokser, optager den selen. Resultatet er en organisk selengær, der har en relativt god absorption og biotilgængelighed. Den danner flere forskellige selenforbindelser, der er nødvendig for mange cellulære funktioner i kroppen. Gæren i selengær-tabletterne er død. Den kan ikke forårsage gærinfektioner.

Dokumentationen fra kliniske undersøgelser viser, at selen-gærpræparater giver de bedste sundhedsmæssige resultater [Alehagen; Blot; Clark; Yu].

I dag vil jeg se på de dokumenterede egenskaber ved det selen-gærpræparat, der blev udviklet til brug i PRECISE-undersøgelserne. PRECISE er akronym for forebyggelse (PREvention) af kræft (Cancer) ved Intervention med SElen. PRECISE undersøgelserne blev designet til at teste effektiviteten af selentilskud til forebyggelse af kræft.

Præparatet – SelenoPrecise® – er også det selen-gærpræparat, der blev anvendt i KiSel-10-undersøgelsen med en kombination af selen- og coenzym Q10-tilskud til raske, ældre borgere med henblik på at beskytte mod hjertesygdom. Professor Urban Alehagen og forskerne ved Linköpings Universitet i Sverige har skrevet om et særligt forhold mellem selen og coenzym Q10. Vores celler har brug for tilstrækkeligt selen for at opretholde tilstrækkelige koncentrationer af coenzym Q10, og vores celler har brug for tilstrækkeligt coenzym Q10 til at opretholde en optimal selenoproteinfunktion [Alehagen].

SelenoPrecise® har videnskabelig dokumentation for følgende egenskaber:

  • Stabilitet
  • Optagelighed og biotilgængelighed
  • Virkningsfuldhed
  • Sikkerhed

Stabilitet

Selengærpræparatet SelenoPrecise® indeholder ca. 60% naturligt (ikke syntetisk) l-selenomethionin og op mod 30 andre selenarter, herunder gamma-glutamyl-Se-methylselenocystein. Methylselenocystein anses for at udgøre en vigtig bestanddel af et effektivt selengærpræparat. Undersøgelser af selenkilderne har vist, at SelenoPrecise indeholder mindre end en procent uorganisk selen [Larsen].

Hvad taler vi om her? Der findes forskellige former for selen – både uorganisk og organisk – som en producent af et selentilskud kan bruge. Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser viser, at organiske selengærpræparater giver flere sundhedsmæssige gevinster end uorganiske selenpræparater [Alehagen; Clark; Blot; Yu].

Derudover er selen-gærpræparater med sit indhold af organisk l-selenomethionin forbundet med bedre sundhedseffekter end selenpræparater med syntetisk l-selenomethionin. Sammenlign f.eks. resultaterne fra undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (Nutritional Prevention of Cancer) med resultaterne fra SELECT-studiet [Clark; Lippman].

Det vigtige for os forbrugere er, at vi kan regne med at få et stabilt, standardiseret selenpræparat i farmaceutisk kvalitet, der har den samme fordeling af selenformer i batch efter batch.

Optagelighed og biotilgængelighed

På samme måde er det vigtigt for os at købe en selengærtablet, der har en stabil høj optagelighed på et et sted mellem 80% og 90%.

Afhængigt af det område vi lever i, kan vi have brug for et daglig tilskud på 50 mikrogram, 100 mikrogram eller 200 mikrogram. Det er muligt at få testet vores plasma- eller serum-selenkoncentration. En videnskabelig udlægning af kliniske undersøgelsesresultater tyder på, at det optimale niveau for plasmaselen til kræftforebyggelse ligger mellem 120 mikrogram pr. Liter og 170 mikrogram pr. Liter [Hurst 2012].

Fabrikanten af SelenoPrecise® selen-gærpræparatet har dokumentation for, at et dagligt tilskud på 100 mikrogram vil øge en persons plasma-selenkoncentration med mere end 50% efter nogle få måneder med et fast dagligt tilskud alt afhængigt, naturligvis, af personens individuelle plasmaselenstatus ved udgangspunktet [Larsen].

Virkningsfuldhed af selengær i sygdomsforebyggelse

Formentlig er de to største sundhedsmæssige fordele ved selentilskud – via en forbedret selenstatus til et effektivt niveau – forebyggelse af kræft samt forbedring af skjoldbruskkirtlens funktion.

Jeg har skrevet flere artikler om selen og kræftrisiko på denne hjemmeside. Jeg vil opsummere den biomedicinske litteratur om selen og skjoldbruskkirtlens funktionen i en kommende artikel.

I den resterende del af denne artikel vil jeg gennemgå nogle andre sundhedsmæssige resultater knyttet til et selengærpræparat i farmaceutisk kvalitet.

Selengær og graviditet

Nedsat oxidativt stress: Niveauet af bio-markører for oxidativt stress stiger signifikant under graviditeten. Forståeligt nok.
Tilskud til gravide kvinder i første trimester af 100 mikrogram dagligt i seks måneder holdt niveauet af graviditetsrelaterede stress-biomarkører på et uændret niveau. I placebogruppen steg de samme graviditetsrelaterede oxidative stress-biomarkører med 32%. Selentilskuddet havde dermed en beskyttende virkning [Tara 2010].

Mindre post-partum depression*: Tilskud til gravide i første trimester med 100 mikrogram dagligt indtil fødslen var forbundet med en signifikant nedsat forekomst af post-partum depression [Mokhber 2011].
*Depression som optræder inden 4-6 uger efter fødslen.

Nedsat risiko for svangerskabsforgiftning: Et dagligt tilskud til gravide kvinder på 60 mikrogram selen fra selengær fra uge 12-14 indtil fødslen var forbundet med lavere koncentrationer af SFlt-1 proteiner, som er biomarkører for risikoen for svangerskabsforgiftning. Tilskuddet på 60 mikrogram dagligt var derudover forbundet med et højere niveau af Selenoprotein P som normalt reduceres under graviditeten på grund af overførsel af selen fra moder til foster [Rayman 2014].

Reduceret risiko for præmatur hindebristning: Forekomsten af for tidlig fosterhindebristning hos førstegangsfødende kvinder, der fik tilskud af 100 mikrogram selengær dagligt var signifikant lavere end hos placebogruppen [Tara 2010].

Selengær og udskillelse af kviksølv

Et dagligt tilskud med 100 mikrogram selengær i 90 dage var forbundet med en kraftigt forøget kviksølvudskillelse hos undersøgelsesdeltagere der havde været udsat for kviksølv over en længere periode [Li 2012].

Selengær og forbedret immunfunktion

Forskere gav studiedeltagere et dagligt tilskud på 0, 50, 100 eller 200 mikrogram selengær i 12 uger. De vaccinerede undersøgelsens deltagere med en influenzavaccine. Der var en dosisafhængig opregulering af immunsystemets respons på vaccinen [Goldson 2011].

Selengær og kolesterolniveau

En undersøgelse af ældre britiske studiedeltagere som fik et dagligt tilskud på 0, 100, 200 eller 300 mikrogram selengær i seks måneder viste beskedne gavnlige resultater i forholdet mellem den samlede mængde kolesterol og HDL-kolesterol. Forholdet mellem total kolesterol og det gode kolesterol faldt som reaktion på en stigende dosering af selengær [Rayman 2011]. Sagt på en anden måde udgjorde det gode kolesterol en højere procentdel af den samlede mængde kolesterol hos de studiedeltagere, der tog højere doser af selengær.

En undersøgelse med deltagelse af ældre danskere som fik et dagligt tilskud på 0, 100, 200 eller 300 mikrogram selengær i fem år viste den samme tendens til en forbedret kolesterolratio med stigende doser selengær [Cold 2015]. Disse resultater nåede næsten statistisk signifikans; imidlertid kan forbedringerne i det gode kolesterol have klinisk betydning.

Selengær og hjertesygdom

I KiSel-10-studiet var et kombineret tilskud med selengær og coenzym Q10 forbundet med en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom [Alehagen].

Selengær og kronisk nyresygdom

Som udgangspunkt havde patienter med kronisk nyresygdom DNA-skader i de hvide blodlegemer, der var tre gange højere end niveauet hos raske individer. Hos patienter med kronisk nyresygdom der fik et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen i tre måneder blev der set et signifikant fald i DNA-skader i de hvide blodlegemer ned til et niveau, der var 16% lavere end niveauerne af DNA-skader hos raske individer [Zachara 2011].

Sikkerheden ved selengær

Ingen alvorlige bivirkninger:

I en gennemgang af resultaterne fra 47 undersøgelser med selengærpræparatet SelenoPrecise® i en farmaceutisk kvalitet er der ikke set nogen rapporter om alvorlige bivirkninger og ingen ændringer i forsøgsdeltagernes toksicitets-parametre [Sindberg 2016].

Ingen ophobning i muskelvæv:

Længerevarende tilskud i flere år med doser fra 62,5 til 262,5 mikrogram resulterede i et stabilt selenniveau i muskelvæv. Der var ingen vedvarende ophobning og ingen fare for giftig ophobning i muskelvæv. Derudover var der en signifikant positiv sammenhæng mellem selenniveauet i muskelvæv og selenkoncentrationer i plasma, helblod, røde blodlegemer, hovedhår og tånegle [Behne 2010].

Selengær og diabetes:

Et dagligt tilskud på 100, 200 og 300 mikrogram i seks måneder til ældre studiedeltagere med lav selenstatus havde ingen effekt på niveauerne af adiponektin, hvilket overbeviste forskere om, at selentilskud ikke virkede fremmende på diabetes hos gruppen af ældre med relativt lav selenstatus [Rayman 2012].

Selengær og graviditet:

Et dagligt tilskud med 100 mikrogram selen fra selengær fra første trimester og frem til fødslen synes at være sikkert under graviditeten og er med høj sandsynlighed meget nødvendigt [Tara 2010; Mokhber 2011; Rayman 2014].

Konklusion

I kroppen indarbejdes selen fra kosttilskud i selenoproteiner, der har en række gavnlige sundhedsvirkninger:

  • antioxidant-virkninger
  • antiinflammatoriske virkninger
  • antivirale virkninger

Det er vigtigt at vælge et selen-gærpræparat med dokumentation for stabilitet, absorption, effektivitet og sikkerhed.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Behne, D., Alber, D., & Kyriakopoulos, A. (2010). Long-term selenium supplementation of humans: selenium status and relationships between selenium concentrations in skeletal muscle and indicator materials. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 24(2), 99-105. doi:10.1016/j.jtemb.2009.12.001

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Cold, S., Winther, K. H., Pastor-Barriuso, R., & Rayman, M. P. (2015). Randomised controlled trial of the effect of long-term selenium supplementation on plasma cholesterol.  British Journal of Nutrition, 114(11): 1807-18.

Goldson, A. J., Fairweather-Tait, S. J., Armah, C. N., Bao, Y., Broadley, M. R., Dainty, J. R., & … Hurst, R. (2011). Effects of selenium supplementation on selenoprotein gene expression and response to influenza vaccine challenge: a randomised controlled trial. Plos One, 6(3), e14771. doi:10.1371/journal.pone.0014771

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232. Efficacy of a high-selenium yeast preparation

Li, Y., Dong, Z., Chen, C., Li, B., Gao, Y., Qu, L., & … Chai, Z. (2012). Organic selenium supplementation increases mercury excretion and decreases oxidative damage in long-term mercury-exposed residents from Wanshan, China. Environmental Science & Technology, 46(20), 11313-11318. doi:10.1021/es302241v

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & … Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108. doi:10.3109/14767058.2010.482598

Rayman, M. P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S., Bodman-Smith, K., Bath, S. C., & … Redman, C. G. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. The British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111. doi:10.1017/S0007114514000531

Rayman, M. P., Stranges, S., Griffin, B. A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2011). Effect of supplementation with high-selenium yeast on plasma lipids: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 154(10), 656-665. doi:10.7326/0003-4819-154-10-201105170-00005

Rayman, M. P., Blundell-Pound, G., Pastor-Barriuso, R., Guallar, E., Steinbrenner, H., Stranges, S., & Guoying, W. (2012). A Randomized Trial of Selenium Supplementation and Risk of Type-2 Diabetes, as Assessed by Plasma Adiponectin. Plos ONE, 7(9), 1-9. doi:10.1371/journal.pone.0045269

Sindberg, C. D. (2016). Aspects of SelenoPrecise® documentation: A scientific summary of SelenoPrecise® absorption, speciation, effects in human material, and bio-marker measurements.  Pharma Nord Research Library. Unpublished document.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & … Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478. doi:10.1515/JPM.2010.068

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & … Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: A randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics & Gynaecology, 30(1), 30-34. doi:10.3109/01443610903267507

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Zachara, B. A., Gromadzinska, J., Palus, J., Zbrog, Z., Swiech, R., Twardowska, E., & Wasowicz, W. (2011). The effect of selenium supplementation in the prevention of DNA damage in white blood cells of hemodialyzed patients: a pilot study. Biological Trace Element Research, 142(3), 274-283. doi:10.1007/s12011-010-8776-0

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Serum/plasma-selenstatus og beskyttelse mod kræft

Graf der viser respons fra selentilskud
Indenfor kræftforebyggelse synes der at være en U-formet respons fra selentilskud. Truslen fra afvigende resultater er større ved de lavere og højere niveauer af serum/plasmaselen. For eksempel siger Emily Chiang og hendes kolleger, at det optimale serum-seleniveau for reduktion af risikoen for prostatakræft er mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter. (grafen er udelukkende illustrativ)

Dokumentationen fra forskellige systematiske gennemgange og meta-analyser af selen- og kræftundersøgelser viser en signifikant omvendt proportionalitet mellem selenindtag og/ eller plasma/serum-selenstatus og kræft [Lee; Hurst; Cai].

Der er nogle tegn på et U-formet forhold mellem plasma/serum-selenstatus og beskyttelse mod kræft [Hurst; Rayman]. Lav plasma/serum-selenstatus korrelerer klart med højere risiko for kræft. Høj plasma/serum-selenstatus korrelerer ikke med en øget kræftbeskyttende virkning. Nøglen er at finde de doseringsmængder og den efterfølgende plasma/serum status, der giver den bedste beskyttelse mellem de to yderpunkter.

Evaluering af bevismaterialet fra offentliggjorte studier er kompliceret. Vi skal huske, at følgende faktorer påvirker forholdet mellem selenstatus og/eller -indtagelse og kræftrisiko:

  • Typen af selentilskud
  • Kostens selenindhold ved undersøgelsesstart
  • Plasma/serum-selenstatus ved undersøgelsesstart
  • Undersøgelsesdeltagernes risikoniveau
  • Typen af kræft

Typen af selentilskud og kræftrisiko

Baseret på bevismateriale fra randomiserede kontrollerede undersøgelser er den effektive form af selentilskud til forebyggelse af kræft, organisk selengær [Clark, Yu]. Effektive selengær-præparater som dem, der blev anvendt i PRECISE-undersøgelserne, indeholder organisk l-selenomethionin, Se-methylselenocystein (= forbindelsen findes i hvidløg) og tæt på 30 andre selenforbindelser [Larsen 2004].

Vær opmærksom på, at selengær-præparaterne indeholder en organisk form for l-selenomethionin, som er den form, der findes naturligt i paranødder, plantefrø og bælgplanter. L-selenomethionin i selengær-præparater er ikke det samme som det syntetiske l-selenomethionin, der blev anvendt i SELECT-studiet [Lippman, Klein].

Kosttilskud med selengær er forholdsvis meget mere sikre selen-kosttilskud [Schrauzer 2006].

Seleniveauer og kræftrisiko ved undersøgelsesstart

Alt taget i betragtning foretrækkes undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem plasma- eller serumselen-koncentrationer ved undersøgelsesstart og kræftrisiko frem for undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem selenindtagelsen ved undersøgelsesstart og kræftrisiko.

Der er to årsager:

1. Blod-seleniveauer kan måles mere præcist end måling af selenindtagelsen fra kosttilskud, fordi de fleste data fra indtagelse af kosttilskud kommer fra deltagernes selvrapportering:

  • Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed
  • Data fra spørgeskemaer med baggrundsoplysninger om brugen af kosttilskud
  • Data fra spørgeskemaer med supplerende oplysninger

2. Selv når undersøgelsens deltagere rapporterer, at de spiser de samme fødevarer i de samme mængder, kan der være regionale variationer i landbrugsjordens selenindhold og i fødevarerne. 227 g (8 oz) ris fra én egn af landet kan godt indeholde mindre selen end 227 g ris fra en anden egn.

Selentilskud og forskellige kræftformer

Dr. Cai og kolleger konkluderede i en meta-analyse fra 2016 om seleneksponering og kræftrisiko, at højere seleneksponering er forbundet med nedsat risiko for følgende specifikke kræftformer:

  • Brystkræft
  • Spiserørskræft
  • Mavekræft
  • Lungekræft
  • Prostatakræft

Imidlertid er højere seleneksponering endnu ikke utvetydigt forbundet med nedsat risiko for blærekræft, tyktarms- og endetarmskræft eller hudkræft [Cai].

Dosisrespons på selen og kræftrisiko

En tommelfingerregel der tidligere har været meget udbredt siger, at det medfører et fald i risikoen for kræft på ca.10% for hver gang plasma/serumkoncentrationen af selen øges med 10 mikrogram per liter. [Hurst].

Denne tommelfingerregel bør understøttes af mere empiriske beviser, og husk: Den kan kun gælde inden for grænserne af den U-formede kurve. De lave og øvre grænser for effektiviteten af selentilskud mod udvikling af kræft skal også fastlægges mere præcist.

Optimal plasma/serum-seleniveau og kræftrisiko

Data fra undersøgelsen af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet), som blev udført i USA af professor Larry Clark og hans kolleger, viste, at den beskyttende virkning af selen mod udviklingen af nogle kræftformer begyndte at kunne ses ved en nedre grænse på 120 mikrogram selen pr. liter plasma [Clark].

Dr. Hurst og kolleger i Storbritannien gennemførte en meta-analyse af studier af selenstatus og risikoen for prostatakræft. Data fra deres meta-analyse viste, at der var en gradvis nedsat risiko for den samlede andel af prostatakræft og for fremskreden prostatakræft i området fra 60 mikrogram selen pr. liter plasma op til 170 mikrogram pr. liter.

Ved niveauer over 170 mikrogram pr. liter blev den beskyttende virkning af selentilskud udfladet, og yderligere selen ophørte med at virke beskyttende. Med andre ord giver selentilskud ikke den samme beskyttelse hos personer der er fyldt med selen, som det gør hos personer der mangler selen [Hurst].

Forskelle mellem NPC-studiets resultater og SELECT-studiets resultater

Der var to store forskelle i udformningen af NPC-studiet af kræft  [Clark] og i udformningen af SELECT-studiet [Lippman; Klein]:

  • Tilskudets art: Organisk selengær i NPC-undersøgelsen versus syntetisk l-selenomethionin i SELECT-studiet
  • Den gennemsnitlige serumselen-status hos deltagere var ved forsøgets start: 113 mikrogram pr. liter i NPC-undersøgelsen og 135 mikrogram pr. liter i SELECT-undersøgelsen [Lippman]

Disse to forskelle – Typen af selentilskud og serum-selenstatus ved undersøgelsesstart – kan forklare, hvorfor NPC-undersøgelsen viste signifikante reduktioner i risikoen for kræft og SELECT undersøgelsen ikke gjorde.

Andre faktorer der vedrører selentilskud og kræftrisiko

I en kommende artikel kunne jeg tænke mig at adressere andre faktorer, som kan påvirke den beskyttende effekt af selentilskud mod kræft:

  • Alder
  • Køn
  • Forskellige selenoproteiners optimale aktivitetsniveau
  • Race
  • Ryger/ikke-ryger

På nuværende tidspunkt peger de videnskabelige data, der er opsummeret ovenfor, på den bedste effekt fra selengær-præparater til kræftforebyggelse.

 

Kilder

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & … Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213. doi:10.1038/srep19213

Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010).  Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis.  Dose Response, 8(3): 285–300.  doi:  10.2203/dose-response.09-036.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373

Klein, Eric A, Ian M, Jr Thompson, Catherine M Tangen, John J Crowley, M Scott Lucia, Phyllis J Goodman, and Laurence H Baker, et al. 2011. “Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).” JAMA 306, no. 14: 1549-1556. MEDLINE with Full Text, EBSCOhost (accessed December 5, 2017).

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E., Myung, S., Jeon, Y., Kim, Y., Chang, Y. J., Ju, W., & … Huh, B. Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutrition and Cancer, 63(8), 1185-1195. doi:10.1080/01635581.2011.607544

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51. doi:10.1001/jama.2008.864

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Schrauzer, G. N. (2006). Selenium yeast: Composition, quality, analysis, and safety.  Pure Appl. Chem., 78(1), 105–109.  doi:10.1351/pac200678010105

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og antioxidanter i kombination mod kræft

Liste over antioxidante fødevarer
Det synes som om intet er fuldstændig klarlagt. Jo, vi vil gerne spise frugt og bær for deres antioxidantindhold. Men frugter og bær er fulde af sukker kaldet fructose. Så ligesom med alt andet skal vi spise frugt og bær med måde. I dette referat fokuserer jeg på studier af selen og antioxidant-kombinationer med henblik på forebyggelse af kræft.

Om emnet kræft og selen som et kræftforebyggende middel er vi bekendt med nogle grundlæggende fakta fra den forskning der er offentliggjort:

  • Selen forhindrer eller forsinker tumorudvikling hos dyr [Schrauzer]
  • Regioner med lav selenindtag er regioner med højere forekomst af kræft [Schrauzer]
  • Større eksponering for selen er forbundet med lavere forekomst af kræft [Cai]
  • Selen-gærpræparater som eneste behandling reducerer forekomsten af kræft [Clark; Yu; Li]

Hvad mon randomiserede kontrollerede undersøgelser viser om effektiviteten af selen og antioxidant-kombinationer mod udviklingen af kræfttumorer, tænkte jeg.

De første undersøgelser, jeg kommer i tanke om, var Linxian-undersøgelserne om ernæringsmæssig intervention, som sandsynligvis er lige så vigtige i selen- og kræftforskningens historie, som professor Larry Clarks undersøgelse om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft er.

Professor Blots Linxian ernærings-interventionsundersøgelser i Kina

Linxian-undersøgelserne var et meget stor forskningsprojekt. Forskerne indskrev 29.584 undersøgelsesdeltagere i alderen 40 til 69 år fra fire Linxian-kommuner. Undersøgelsesdeltagerne levede i en region af Kina præget af en vedvarende, lav selenindtagelse samt af en høj andel af kræftdødsfald.

Forskerne fordelte tilfældigt undersøgelsens deltagere i en af fire grupper:

  • Gruppe A: Zink og retinol (Vitamin A)-gruppen
  • Gruppe B: Riboflavin og niacin (B vitamin)-gruppen
  • Gruppe C: Vitamin C og molybdæn-gruppen
  • Gruppe D: Selengær, Vitamin E og beta-caroten-gruppen

Undersøgelsesdataene viste, at der ikke var interessante resultater fra de første tre tilskudsgrupper. Imidlertid viste data fra gruppe D, som fik et dagligt selen-gærtilskud tilskud, spændende resultater.

  • 9% reduktion i dødsfald af alle årsager
  • 13% reduktion i dødsfald fra alle former for kræft
  • 21% reduktion i dødsfald fra mavekræft
  • 20% reduktion i dødsfald fra forskellige andre kræftformer

Resultaterne fra Linxian ernærings-interventionsundersøgelserne bekræftede, hvad forskere havde set i dyreforsøg: Selen forhindrede eller forsinkede udviklingen af kræfttumorer [Blot].

Professor Hercbergs Su.Vi.Max.-undersøgelse i Frankrig

Herefter kom rapporter fra den store franske undersøgelse – the Supplémentation en Vitamines et Minéraux Antioxydants (Su.Vi.Max.) Denne undersøgelse var også et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie. Su.Vi.Max.-studiet indskrev 13.017 voksne i alderen 35-60 år, hvoraf cirka 60% var kvinder [Hercberg].

Behandlingsregimen bestod af følgende mikronæringsstoffer:

  • 100 microgram selengær
  • 6 milligram beta-caroten
  • 120 milligram Vitamin C
  • 30 milligram Vitamin E
  • 20 milligram zink

De undersøgelsesdeltagere der indgik i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne fulgte undersøgelsens deltagerne i en gennemsnitlig periode på 7,5 år. Data fra undersøgelsen afslørede noget overraskende. Tilskuddet med 100 mikrogram selen fra selengær gav betydelige sundhedsmæssige gevinster hos de franske mænd, men ikke hos de franske kvinder:

  • Lavere antal samlede kræfttilfælde
  • Lavere antal dødsfald af alle årsager
  • En sundere aldring [Assman 2015]

Hvordan man forklarer disse uventede kønsforskelle i virkningerne af Su.Vi.Max.-undersøgelsen? Forskerne havde forskellige hypoteser:

Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

  • Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
  • Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
  • Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

Dr. Prasads mundhulekræft-undersøgelse i Indien

Forskere i Hyderabad, Indien, rapporterede om resultaterne fra en mindre kræftforebyggelses-undersøgelse med anvendelse af selengær i kombination med antioxidanter [Prasad]. Forskerne indskrev 298 patienter diagnosticeret med kræftforstadier i deres mund til enten at indgå i en aktiv behandlingsgruppe eller en placebogruppe.

Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende selen- og antioxidantkombination i et år:

  • Selengær
  • Vitamin A
  • Riboflavin
  • Zink

Tilskuddet med selen og antioxidanter reducerede forekomsten af mikronuklei og DNA-addukter betydeligt. Placebo-tilskuddet gav ikke nogen reduktion.

Bemærk: Omfanget af mikronukleerede celler og kræftfremkaldende DNA-addukter er en indikation på omfanget af skader på DNA. Reduktion i hyppigheden af mikronuklei og DNA-addukter er en indikation på nedsat risiko for kræft [Prasad].

Dr. Bonellis undersøgelse af tilbagevendende adenomer i Italien

Italienske forskere undersøgte virkningerne af selen og antioxidanttilskud i forhold til hyppigheden af tilbagevendende adenomer i tyktarmen.

Forskerne indskrev 411 patienter, der havde fået polypper fjernet fra deres tyktarm. Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende antioxidanter sammen med 200 mikrogram selen dagligt:

  • 2 milligram vitamin A
  • 4,4 milligram vitamin B6
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E
  • 30 milligram zink (gluconat)

Patienterne i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne udførte koloskopier på disse patienter efter 1-års, 3-års og 5-års forløb af undersøgelsen.

De fandt, at selen- og antioxidantbehandling gav en 39% reduktion af tilbagevendende adenomer, både hvor det gjaldt små tubulære adenomer og fremskredne adenomer. Dette er et spændende resultat, fordi tilbagevendende adenomer forudsiger en øget risiko for kræft i tyktarmen [Bonelli 2013].

Selen i kombination med antioxidanter og kræftforebyggelse

Blot og Linxian, Hercberg og Su.Vi.Max., Prasad og micronuclei og DNA-addukter, Bonelli og tilbagevendende adenomer – alle sammen gode solide forskningsresultater, der bekræfter selen og antioxidanters rolle i forebyggelse af kræft.

Vi mangler at nævne ‘den 800 pund store gorilla’ i lokalet: Selen og Vitamin E-kræftforebyggelsesstudiet (SELECT-undersøgelsen) i USA.

SELECT-undersøgelsen af selen, vitamin E og prostatakræft

Den grundlæggende præmis for SELECT-studiet – indskrivning af 35.533 mænd fra hundredvis af medicinske behandlingssteder i USA, Canada og Puerto Rico – var, at der var god grund til at antage, at tilskud med selen og E-vitamin kunne forhindre udviklingen af prostatakræft [Lippman].

SELECT-undersøgelsen blev stoppet før tid, da ingen af tilskudsgrupperne viste den forventede nytte [Klein].

Talrige selenforskere har rejst spørgsmål om formuleringen af selentilskuddet (et syntetisk l-selenomethionin-tilskud i stedet for et selen-gærtilskud) og om undersøgelsesdeltagernes høje selenstatus ved undersøgelsens begyndelse.

Hvorfor, med de gode resultater fra professor Clark’s undersøgelse af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft, professor Blot’s Linxian ernærings-interventionsundersøgelser, Dr. Yu’s Qidongs selenbehandlingsstudie og Dr. Prasads ernærings-interventionsstudie, som alle anvendte selen-gærpræparater, valgte SELECT-studieforskerne at bruge et syntetisk l-selenomethioninpræparat?

Jeg vil gerne tage fat på de problemstillinger, der er opstået som følge af det misforståede SELECT-studie i en kommende artikel på denne hjemmeside.

Konklusion

Selentilskud, alene og i kombination med andre antioxidanter, har vist signifikante resultater med hensyn til reduktion af kræfttilfælde og kræftdødelighed. De nøjagtige mekanismer bag selens kræftforebyggelse er imidlertid endnu ikke kendt.

Mulige forklaringer på effektiviteten af selen til forebyggelse af kræft indbefatter, men er ikke begrænset til følgende virkninger af selen:

  • på apoptose-processen (programmeret celledød, en proces hvor cellerne ødelægger sig selv)
  • på aktiviteten af selen-afhængige selenoenzymer
  • på immunsystemets funktion
  • på omsætningen af kræftfremkaldende stoffer
  • på tumorcellevækst [Lü 2016]

Selen-gærtilskud er de mest effektive selentilskud.

 

Kilder

Assmann, K. E., Andreeva, V. A., Jeandel, C., Hercberg, S., Galan, P., & Kesse-Guyot, E. (2015). Healthy Aging 5 Years After a Period of Daily Supplementation With Antioxidant Nutrients: A Post Hoc Analysis of the French Randomized Trial SU.VI.MAX. American Journal of Epidemiology, 182(8), 694-704.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Galan, P., Briançon, S., Favier, A., Bertrais, S., Preziosi, P., Faure, H., & Hercberg, S. (2005). Antioxidant status and risk of cancer in the SU.VI.MAX study: is the effect of supplementation dependent on baseline levels? The British Journal of Nutrition, 94(1), 125-132.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & … Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Prasad, M. P., Mukundan, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(3), 155159.

Schrauzer, G.N., White, D.A., & Schneider, C.J.  (1977).  Cancer mortality correlation studies–III: statistical associations with dietary selenium intakes. Bioinorganic Chemistry, 7(1):23-31.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen som enkeltmiddel i kræftforebyggelse

Hvedebrød på  skærebrædt
I mange egne af verden medfører lavt selenindhold i jorden, at der produceres hvede med lavt selenindhold. Derefter resulterer formaling og forarbejdning af hveden, at der er 14% mindre selen i hvedemel end det, der findes i uforarbejdet hvede. Det samlede resultat er en nedsat indtagelse af selen fra kosten og en øget risiko for kræft. Undersøgelser viser, at tilskud med selengærpræparater i lav-selenområder har en kræftforebyggende virkning.

På denne blog-site, selenmangel.dk, fokuserer vi på de sundhedsmæssige og ernæringsmæssige fordele ved selentilskud. Vi ser på følgende typer af studier:

  • Humane studier frem for laboratorieundersøgelser eller dyreforsøg
  • Interventionsstudier frem for observationsstudier
  • Randomiserede, kontrollerede undersøgelser når det er muligt

Kræft med selen som eneste behandlingsmiddel

De bedste undersøgelser af selen som enkeltmiddel til at forebygge eller behandle kræft viser signifikante resultater i egne med lav selenindtagelse og/eller en høj kræftrisiko.

Professor Clarks NPC-studie

Det store gennembrud kom, da professor Larry Clark offentliggjorde resultaterne fra undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet) i det prestigefyldte tidsskrift JAMA: Journal of the American Medical Association.

NPC-studiet var et multi-center, randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie udført i en selenfattig egn af det sydøstlige USA. Studiedeltagerne der tog 200 mikrogram selengær over en gennemsnitlig 4,5-årig periode, udviste betydelige sundhedsmæssige forbedringer (sammenlignet med placebo):

  • 50% lavere kræftdødelighed
  • 37% færre samlede antal kræfttilfælde
  • 46% færre tilfælde af lungekræft
  • 58% færre tilfælde af tyktarmskræft
  • 63% færre tilfælde af prostatakræft [Clark]

Studiedeltagerne udgjorde 75% amerikanske mænd; Derfor var der ingen meningsfulde data med hensyn til brystkræft.

I 2006 rapporterede Dr. Reid og kolleger resultaterne fra en sekundær analyse af NPC-studiets data vedrørende selentilskud og risikoen for tyktarmskræft. Analysen afslørede en signifikant reduktion af risikoen i to undergrupper af studiedeltagerne:

  • Studiedeltagere hvis selenstatus ved undersøgelsens start lå i den laveste tredjedel
  • Studiedeltagere kendt for at være nuværende rygere [Reid 2006]

Dr. Yus primære leverkræftstudier

I Qidong-provinsen som er en selenfattig egn af Kina, studerede Dr. Yu og kolleger effekten af selentilskud mod hepatitis B-virus og primær levercancer.

  • Selenberiget bordsalt som selen-interventionsmiddel medførte en 35% reduktion i primær leverkræft sammenlignet med virkningen af ikke-selenberiget bordsalt.
  • Daglige selengær-tabletter som selen-interventionsmiddel resulterede i at udviklingen af primær levercancer ophørte hos hepatitis B patienter over en fireårig periode. I samme periode udviklede seks procent af de hepatitis B-deltagere, der fik placebo-præparatet, primær levercancer [Yu].

Særligt interessant: I begge Yus studier begyndte andelen af primær leverkræft at stige, da undersøgelsens deltagere ophørte med at tage tilskud med selen. Vedvarende tilskud med selen havde en kræftforebyggende virkning [Yu].

Professor Lis primære leverkræftstudie

I et senere og større studie i Qidong-provinsen, en region med en kendt, høj risiko for leverkræft, testede Dr. Li og kollegaer 2.065 studiedeltagere i tre år. De tildelte tilfældigt studiedeltagerne til en behandlingsgruppe, der fik et selentilskud, eller til en placebogruppe.

I selenbehandlingsgruppen var niveauet af mikronukleus-celler i lymfocytterne signifikant lavere end i placebogruppen.

Bemærk: En test for mikronukleus-celler er en pålidelig test for stoffer, der er kræftfremkaldende, dvs. som forårsager kræft ved at beskadige gener.

Endvidere var forekomsten af nye tilfælde af leverkræft signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i kontrolgruppen.

Dr. Karamalis undersøgelse af selen og kvinder med celleforandringer i livmoderhalsen

Dr. Karamali og kolleger rapporterede om længerevarende gavnlige virkninger af supplerende selenbehandling til kvinder med 1. stadie af celleforandringer i livmoderhalsen (cervical intraepitelial neoplasi 1. grad, fokortet CIN1).

Bemærk: Cervical intraepitelial neoplasi er det medicinske udtryk for begyndende abnorm vækst af epithelceller på overfladen af livmoderhalsen.

Kvinderne i Dr. Karamalis studie blev tilfældigt tildelt en behandlingsgruppe der modtog 200 mikrogram dagligt af et selen-gærpræparat eller en placebogruppe.

  • Tilskud med selen førte til regression af celleforandringer i livmoderhalsen.
  • Tilskud med selen havde gavnlige virkninger på kvindernes stofskifteprofiler, f.eks. faldende glukosegenniveauer og øget insulinfølsomhed.
  • Tilskud med selen var forbundet med nedsat oxidativt stress [Karamali].

PRECISE pilotundersøgelser med selen-gærpræparater

PRECISE-undersøgelsen blev designet som et studie, der med stor styrke kunne undersøge effekten af tilskud med selengær til 32.000 kræftpatienter i USA, Storbritannien, Danmark og Sverige. Den store PRECISE-undersøgelse blev ikke til noget på grund af manglende finansiering.

I stedet gik den nødvendige finansiering til Selenium and Vitamin E Cancer Prevention-studiet udført af Southwest Oncology Group i USA. PRECISE-forskere lavede dog pilotstudier i Danmark og Storbritannien.

Studiedeltagerne i de to PRECISE-pilotundersøgelsesprøver fik selen-gærpræparatet SelenoPrecise® i varierende mængder på 100, 200 eller 300 mikrogram pr. dag. Seks måneders tilskud med hver dosering øgede studiedeltagernes plasma- og helblodniveau af selen betydeligt.

I den britiske PRECISE pilotundersøgelse resulterede 200 mikrogram SelenoPrecise® selengær dagligt i signifikant højere plasma-seleniveauer og højere stigninger af selen fra udgangspunktet, end det havde været tilfældet med professor Clarks NPC-studiedeltagere [Larsen].

Desværre fandt vi aldrig ud af om et stort randomiseret, kontrolleret forsøg med 200 mikrogram dagligt af selengæren SelenoPrecise® ville have gentaget de signifikante resultater fra NPC-studiet og Qidong-studierne.

SELECT-studiet: Selen og vitamin E kræftforebyggelses-studiet

Jeg har til gode at rapportere om SELECT-studiet.

SELECT-studiet blev afbrudt før den planlagte afslutningsdato, fordi foreløbige data viste, at hverken selen eller vitamin E reducerede risikoen for prostatakræft i perioden 2001 – 2004. Jeg vil skrive mere udførligt om SELECT-studiet i en fremtidig artikel.

Indtil videre kan vi nøjes med at sige, at SELECT-studiet var den forkerte undersøgelse. SELECT-undersøgelsen blev udført:

  • med den forkerte gruppe af undersøgelsesdeltagere (et højt selenniveau ved undersøgelsesstart)
  • med det forkerte selenpræparat (et syntetisk l-selenomethioninpræparat i stedet for et organisk selen-gærpræparat)

I bakspejlet kan vi ærgre os over, at SELECT-studiets finansiering (angiveligt 114 millioner dollars) ikke gik til PRECISE-undersøgelsen i stedet.

Hvad har vi lært af kræft- og selenstudierne?

Dr. Lee og kolleger lavede en meta-analyse af randomiserede, kontrollerede studier af virkningerne af selentilskud på kræftforebyggelse.

De konkluderede: Selentilskud som eneste interventionsmiddel er effektive til at reducere risikoen for kræft i befolkningsgrupper med et lavt selenniveau samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft.

Konklusion: Randomiserede kontrollerede studier af selen og kræft

Randomiserede kontrollerede studier er dyre at sætte i værk og køre. Det er svært for forskerne at få finansiering til store dyre studier af selen, fordi selen er et grundstof.

Alligevel er der foretaget bemærkelsesværdige undersøgelser af effekten af selentilskud til forebyggelse og/eller behandling af forskellige former for kræft. I en kommende artikel vil jeg præsentere dokumentation for kræftforebyggelse fra studier af selentilskud i kombination med andre antioxidanter.

De følgende undersøgelser af selen plus andre antioxidanter til forebyggelse af kræft er vigtige:

  • Professor Blots Linxian-studie
  • Professor Hercbergs Su.Vi.Max.-studie
  • Dr. Bonellis studie af tilbagevendende adenomer
  • Dr. Prasads mikronukleus og DNA-addukt-studie
  • Southwest Oncology-gruppens SELECT-studie

Kilder

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Karamali, M., Nourgostar, S., Zamani, A., Vahedpoor, Z., & Asemi, Z. (2015). The favourable effects of long-term selenium supplementation on regression of cervical tissues and metabolic profiles of patients with cervical intraepithelial neoplasia: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. The British Journal of Nutrition, 114(12), 2039-2045.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E.H., Myung, S.K., Jeon, Y.J., Kim, Y., Chang, Y.J., Ju, W., Seo, H.G., & Huh B.Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials.  Nutr Cancer, 63(8):1185-95.
doi: 10.1080/01635581.2011.607544

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Reid, M. E., Duffield-Lillico, A. J., Sunga, A., Fakih, M., Alberts, D. S., & Marshall, J. R. (2006). Selenium supplementation and colorectal adenomas: an analysis of the nutritional prevention of cancer trial. International Journal of Cancer, 118(7), 1777-1781.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen- og leverkræft: Qidong-undersøgelsens resultater

Kort over Kinas provinser
Kina er et land med mange selenfattige regioner. De mennesker der bor i disse regioner, har betalt prisen i form af en høj andel af hjertesygdom, knogle-sygdom og forskellige former for kræft. Selentilskud har vist sig at være gavnligt i Kina.

For omkring 50 år siden begyndte kinesiske forskere at forstå de sundhedsrisici, der er forbundet med lav en selenstatus. Tværsnitstudier viste en sammenhæng mellem lave selenkoncentrationer i korn, den lokale befolknings lave selenstatus og forekomsten af Keshans syge, en hjertesygdom med høj dødelighed. Tildelingen af selentilskud i interventions-undersøgelser resulterede i signifikante reduktioner i forekomsten af Keshans syge [Chen 2012]. Et lavt selenniveau er en af de vigtigste faktorer, der bidrager til udviklingen af Keshans syge.

Selen og Kashin-Beck sygdom
Ikke lang tid efter indså kinesiske forskere, at knoglelidelsen Kashin-Beck-sygdom er fremherskende i nogle selenfattige regioner i Kina og Tibet. Forskerne fandt, at mangel på selen og jod var en fælles faktor for regionerne med Kashin-Beck-sygdom [Yao 2011].

Tilskud med selen og jod gav positive resultater i de fleste regioner som tidligere havde haft en høj andel af Kashin-Beck-sygdom. Der var imidlertid nogle få, mindre regioner, hvor tilskud med selen og jod ikke fuldstændigt fjernede sygdommen. Der kan derfor være yderligere faktorer i spil i sygdommens udvikling ud over utilstrækkelig selen- og jodstatus [Yao 2011].

De kinesiske forskere konkluderede, at selen og jods rolle i forebyggelsen af Kashin-Beck-sygdom har at gøre med selens rolle i antioxidantbeskyttelse og vedligeholdelse af skjoldbruskkirtlens funktion [Yao 2011].

Selen- og kræftundersøgelser i Kina
Nogen tid senere begyndte kinesiske forskere at undersøge forholdet mellem selenmangel og risikoen for kræft, efter at de havde observeret en forbindelse mellem et lavt selenintag, Keshans syge og Kashin-Beck-sygdom. I en tidligere artikel på denne hjemmeside har vi set på resultaterne fra de store udersøgelser fra National Cancer Institute som blev udført i Linxian-provinsen i Kina.

Data fra Linxian ernærings-interventionundersøgelserne viste, at et dagligt tilskud med mikro-næringsstofkombinationen selen, vitamin E og betacaroten reducerede total dødelighed, total kræftdødelighed og mavekræft-dødeligheden signifikant [Blot].

Qidong selen-behandlingsundersøgelserne
I Qidong-regionen nord for Shanghai udførte forskere en række randomiserede, kontrollerede undersøgelser magen til ernærings-interventionundersøgelserne i Linxian. Qidong var kendt for at være den region i Kina med den næsthøjeste andel af primær levercancer.

Resultaterne af Qidong-undersøgelserne viste, at et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen fra selengærtabletter i en fireårig periode var forbundet med en signifikant reduceret risiko for at dø af primær levercancer.

Efter ophør af behandlingen med gærselen-tilskud vendte forekomsten af kræft tilbage til niveauet før behandlingsperioden med selen [Yu 1997].

I en relateret randomiseret kontrolleret undersøgelse med en otte års opfølgningsperiode rapporterede Yu, at de personer, der havde fået selenberiget bordsalt til deres måltider, havde en 35% reduktion i forekomsten af primær levercancer sammenlignet med de personer, der havde fået bordsalt uden selen til deres måltider.

Gærselentabletter er en bedre valgmulighed
Gærselentabletter er et bedre valg. Mange mennesker ønsker ikke at øge deres daglige indtag af natriumholdigt – bordsalt i form af natriumselenit – for at øge deres selenindtag.

Endnu en Qidong-undersøgelse af selen og kræft
I en separat treårig undersøgelse i Qidong-regionen fik 1.112 deltagere 500 mikrogram selen dagligt, mens 953 deltagere fik en placebo-tablet dagligt. Blod-selenkoncentrationen og glutathionperoxidase-aktiviteten steg signifikant hos de deltagere der fik de daglige selentilskud [Li 2000].

Resultaterne:

  • Hyppigheden af nye tilfælde af leverkræft var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebokontrollegruppen.
  • Udbredelsen af mikrokerner i de perifere blodlymfocytter var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebo-kontrolgruppen.

Note: En mikrokerne er en kerne der dannes under celledelingen, når dattercellen ikke integrerer et kromosom eller et fragment af et kromosom fuldt ud som det burde. Tilstedeværelsen af mikrokerner er et tegn på en eller anden form for ødelæggende virkning på cellens DNA.

Konklusion: selen og kræft
Tilskud til personer i verdens lavselenregioner kan være nødvendigt på vedvarende basis for at sikre en kemopreventiv virkning mod forskellige former for kræft [Yu 1997]. Den beskyttende virkning af selen mod kræft ser ud til at mindskes med tiden efter ophør af tilskud.

Et dagligt tilskud med en selen-gærtablet af god kvalitet er enkelt og økonomisk overkommeligt.

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Chen, J. (2012). An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pacific Journal of Clinical Nutrition, 21(3), 320-326.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Yao, Y., Pei, F., & Kang, P. (2011). Selenium, iodine, and the relation with Kashin-Beck disease. Nutrition (Burbank, Los Angeles County, Calif.), 27(11-12), 1095-1100.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og kræftforebyggelse: Linxian-undersøgelsen

Kinesisk kvinde
I 1990’erne og tidligere var befolkningens kost i Linxian-provinsen i Kina fattig på vigtige mikronæringsstoffer. I særlig grad var indbyggernes selenstatus lav. Hyppigheden af kræft var høj. Tilskud med selen og andre antioxidanter reducerede tilfældene af kræft og dødeligheden.

De ernærings-interventionsundersøgelser der blev udført i Linxian-provinsen i Kina gav nogle af de første lovende resultater, som knytter selentilskud til en nedsat kræfthyppighed og -dødelighed. Linxian-provinsen var på det tidspunkt præget af en selenfattig kost.

Behandlingsgruppen der fik selentilskud, var den gruppe der fik betydelige helbredsmæssige gevinster af tilskuddet:

  • Signifikant lavere total dødelighed
  • Signifikant lavere kræftdødelighed
  • Signifikant lavere mavekræftdødelighed

Den reducerede dødelighed begyndte så småt at vise sig allerede efter 1 til 2 års tilskud. Mønsteret for nedsat kræfthyppighed nærmede sig generelt mønsteret for kræftdødelighed [Blot].

Resultaterne fra Linxian-undersøgelsen var spændende, fordi de blev offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute og fordi de kom frem før resultaterne af the Nutritional Prevention of Cancer (Den nationale kræftundersøgelse) i USA [Clark].

Linxian-undersøgelsen af selen og kræft
Hvordan blev undersøgelsen designet? Forskerne rekrutterede 29.584 voksne i alderen 40-69 år fra fire områder i Linxian-provinsen. De blev tilfældigt tildelt en ud af fire behandlingsgrupper:

  • Gruppe A: Retinol og zinktilskud
  • Gruppe B: Riboflavin og niacintilskud
  • Gruppe C: Vitamin C og molybdæntilskud
  • Gruppe D: Selen, betacaroten og vitamin E-tilskud

De anvendte doser var omkring en til to gange større end den amerikanske anbefalede daglige tilførsel.

Data der knytter selen til en nedsat kræftrisiko
Derefter fulgte forskerne de indkomne data for dødelighed og kræfttilfælde fra 1986 til 1991. Analysen af disse data fra den fem år lange tilskudperiode viste, at kun den behandlingsgruppe, der fik en daglig dosis selen, betacaroten og vitamin E, havde signifikant færre kræfttilfælde og mindre -dødelighed [blot].

Yderligere sundhedsmæssige fordele ved selentilskud
Ud af de fire behandlingsgrupper i Linxian Nutrition Intervention-undersøgelsen havde behandlingsgruppe D – selen-, betacaroten- og vitamin E-gruppen – også den største reduktion i dødsfald fra slagtilfælde. Noget overraskende var reduktionen i disse dødsfald fra slagtilfælde ikke ledsaget af udbredte blodtryksnedsættelser ved forsøgets afslutning, som man ellers kunne have forventet [Mark 1998].

Forskerne gennemførte en parallel, klinisk undersøgelse i Linxian-provinsen, hvor 3318 mænd og kvinder tilfældigt blev tildelt til enten at modtage et dagligt tilskud bestående af 26 vitaminer og mineraler, herunder selen, i en dosering der typisk var dobbelt eller tredobbelt så stor som den anbefalede daglige tilførsel i USA – eller placebo – i 6 år. Resultatet af denne parallel-undersøgelse viste en sammenhæng mellem det aktive tilskud og reduktioner i cerebrovaskulær sygdom (blodkarsygdom i hjernen) samt i blodtryk [Mark 1996].

De virkeligt store selen- og kræftundersøgelser
Resultaterne af Linxian-undersøgelsen var en opmuntring for videnskabsfolk og selenforskere. Efter Linxian har der været andre store undersøgelser af selentilskud og kræftrisiko som har givet lovende resultater.

I kommende artikler vil jeg dykke ned i designet og resultaterne af disse studier:

Mikrokerne og Carcinogen DNA Addukt-undersøgelsen, 1995 [Prasad]
Tilskud i et år med et selen-gærpræparat i kombination med vitamin A, riboflavin og zink reducerede signifikant hyppigheden af mikrokerner og DNA-addukter sammenlignet med en placebobehandling. Dannelsen af mikrokerner og DNA-addukter er normalt tegn på DNA-beskadigelse og begyndende kræftaktivitet.

Ernæringsmæssig forebyggelse af kræft-undersøgelsen, 1996 [Clark]
Tilskud i 4,5 år med et selen-gærpræparat var forbundet med signifikante reduktioner i den samlede kræftdødelighed, det samlede antal kræfttilfælde samt tilfælde af lunge-, tyktarms- og prostatakræft.

Qidong (Kina) Primær leverkræft-undersøgelsen, 1997 [Yu]
Tilskud i to år med et selen-gærpræparat reducerede risikoen signifikant for primær levercancer.

Qidong (Kina) Primær leverkræft-undersøgelsen, 2000 [Li]
Tilskud i tre år med et selen-gærpræparat reducerede risikoen signifikant for primær leverkræft.

Su.Vi.Max-undersøgelsen, 2004 [Hercberg]
Tilskud i 7,5 år med selen, zink og antioxidant-vitaminer reducerede det samlede antal af kræfttilfælde samt dødsfald af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder.

Forebyggelse af kræft ved intervention med selen (PRECISE)-undersøgelsen, 2004 [Larsen]
Tilskud af lige store doser (300 mikrogram dagligt) af præparatet SelenoPrecise® selen-gær og et syntetisk l-selenomethioninpræparat viste signifikant højere koncentrationer af selen i helblod i gruppen der fik selengær.

SELECT-undersøgelsen, 2009 [Lippman]
Tilskud i fem år med selen alene eller i kombination med E-vitamin reducerede ikke forekomsten af prostatakræft signifikant. Der foreligger to mulige forklaringer på det manglende signifikante resultat:

Tilbagevendende adenomer-undersøgelsen, 2013 [Bonelli]
Tilskud i fire år med selen, zink og antioxidant-vitaminer reducerede tilbagevendende adenomer signifikant i tyktarmen.

Den yderst vigtige formulering af selentilskuddet
Der er to ting, der er særligt interessante vedrørende designet af disse selen- og kræftundersøgelser:

  • Forskellene i anvendelsen af selen som et selvstændigt tilskud eller i kombination med andre mikronæringsstoffer
  • Forskellen i formuleringen af selve selentilskuddet

Selengær-præparater bedst
På nuværende tidspunkt viser de foreliggende undersøgelser, at selen-gærpræparater med deres indhold af organisk selenomethionin, Se-methylselenocystein og små mængder af op mod 30 andre selenarter giver den bedste optagelse, biotilgængelighed og kræftbeskyttelse.

 

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Mark, S. D., Wang, W., Fraumeni, J. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Wang, G. Q., & Blot, W. J. (1998). Do nutritional supplements lower the risk of stroke or hypertension? Epidemiology (Cambridge, Mass.), 9(1), 9-15.

Mark, S. D., Wang, W., Fraumeni, J. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Wang, G. Q., & Blot, W. J. (1996). Lowered risks of hypertension and cerebrovascular disease after vitamin/mineral supplementation: the Linxian Nutrition Intervention Trial. American Journal of Epidemiology, 143(7), 658-664.

Prasad, M. P., Mukunda, M. A., & Krishnaswamy, K.  (1995).  Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. Eur. J. Cancer B Oral Oncol, 31B: 155-159.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Vi må ikke spilde selen

Kvinde med barn
Selen findes kun i knappe mængder. En passende indtagelse fra kost og tilskud er afgørende vigtigt for menneskers sundhed. Vi er nødt til at bruge det omhyggeligt, og vi er nødt til at begynde at opbygge lagre af det til brug for kommende generationer.

Selen er et sporstof, der kun findes i en begrænset mængde i verden. Det produceres primært som et biprodukt ved udvindelse af kobber. Det genvindes ikke. Det er meget ujævnt fordelt på jordkloden. Derfor varierer tilgængeligheden af selen i græs og korn samt i det næste trin i fødekæden, i dyr, betydeligt fra region til region. Den humane selenindtagelse varierer tilsvarende alt efter, hvor på kloden man befinder sig.

Selen et livsvigtigt næringsstof for mennesker
Størstedelen af verdens selenproduktion finder sted i USA, Canada og Japan med mindre mængder fra Kina og Australien [Haug]. Langt det meste af den årlige produktion af selen anvendes til industrielle formål. Højst 10 procent af den samlede årlige produktion anvendes i gødning til landbrugsjorden; langt mindre end 10 procent anvendes til kosttilskud.

Selenindholdet i de fødevarer der produceres i store dele af Europa, New Zealand, Mellemøsten samt store dele af Afrika og Asien er kendt for at være for lavt. I USA er selenindholdet i de fødevarer der produceres i de nordøstlige, sydøstlige og nordvestlige stater betydeligt lavere end selenindholdet i fødevarer, der produceres i midten af landet [Haug].

Men ikke desto mindre er selen et vigtigt næringsstof for os mennesker. Vi kan ikke producere selen i kroppen. Vi er helt afhængige af selen fra kosten og fra tilskud.

Vi har ikke råd til at ødsle med det selen, som vi er i stand til at udvinde fra jorden, fordi vi muligvis ikke vil finde metoder til at øge produktionen eller genanvendelsen i væsentligt omfang.

Selens værdifulde biologiske funktioner
Forhindrer mangelsygdomme
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at tilskud med selenberigede gærpræparater reducerer forekomsten og symptomerne fra mangelsygdomme som Keshans syge og Kashin-Beck-sygdom.

Modvirker udviklingen af kræft
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat reducerer forekomsten af kræft og dødeligheden af kræft betydeligt [Blot, Clark, Hercberg, Yu]

Reducerer forekomst og dødelighed af hjertesygdom
Tilsvarende har et randomiseret kontrolleret forsøg vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat og et patenteret Coenzym Q10-præparat forbedrer hjertefunktionen, mindsker inflammation og oxidativ skade og nedsætter antallet af dødsfald fra hjertesygdom [Alehagen 2015].

Forbedrer immunforsvaret
Selenmangel er blevet knyttet til nedsat immunfunktion, og selentilskud er blevet knyttet til en forstærket immunfunktion [Kiremidjian-Schumacher, Roy]. Selentilskud er blevet knyttet til en betydelig nedsat risiko for immunsvækkelse og død fra HIV-infektioner [Baum]. Flere undersøgelser har vist en tæt sammenhæng mellem selenindtag, selenindhold og autoimmun thyroiditis (inflammation i skjoldbruskkirtlen) [Fan].

Officiel regeringsanerkendelse af selens betydning for menneskers sundhed
USAs Fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA)
Den ernæringsmæssige betydning af selen er således, at FDA har tilladt, at følgende tekster placeres på emballagen af kosttilskud, der indeholder selen:

“Selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.

“Selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.

Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA)
Et forskerpanel fra EFSA har konkluderet, at “der findes en årsagssammenhæng mellem indtagelse af selen fra kosten og beskyttelse af DNA, proteiner og lipider fra oxidative skader, vedligeholdelse af et normalt immunforsvar, en normal skjoldbruskkirtelfunktion og en normal sæddannelse”.

Regeringen i Finland
Med opstart i 1985 besluttede regeringen i Finland, indtil da et land med et katastrofalt lavt selenindhold i jorden, at tilsætte selen til landbrugets gødning. Det erklærede formål med denne selenberigelse var at nedsætte risikoen for kræft og hjertesygdom forårsaget af selenmangel.

Tyve år senere blev der publiceret forskning som viste, at tilsætningen af selen til gødning havde hævet selenindtaget hos dyr og raske mennesker i Finland til sikre og passende niveauer.

Gødskning af jorden med tilsætning af selen
New Zealand med start allerede i 1982 og Finland i 1985 har med stor succes eksperimenteret med tilsætning af selen til jordbrugsgødning. Resultatet har været en stigning i fødevarenes selenindhold til niveauer der er tilstrækkelige til at opretholde et godt helbred hos mennesker [Haug].

Men som Haug påpeger, ja, tilsætning af selen til jordbrugsgødning er en sikker og effektiv måde at øge indtagelsen af selen på. Men at anvende 20 gram selen per hektar på en tredjedel af jordens agerjord ville kræve 1000 ton selen hvert år svarende til ca. 40% af den samlede årlige produktion af selen. Herefter ville det kræve omkring 2000 ton selen per år at anvende 20 gram selen til en tredjedel af jordens græsarealer [Haug].

Selentilskud det eneste svar for mennesker
Der er simpelthen ikke nok selen til rådighed til at udføre de newzealandske og finske metoder på globalt plan. Og i takt med at verdens befolkning fortsætter med at vokse, vil det være vigtigt at bevare og bruge vores lagre af selen med omtanke. Vi bør også tænke på at opbygge lagre af selen til brug for fremtidige generationer, vores børn og deres børn [Haug].

Selenholdige kosttilskud synes at være den bedste måde til at opnå størst effekt med den mindste selenmængde.

 

Kilder

Baum, M. K., Campa, A., Lai, S., Sales Martinez, S., Tsalaile, L., Burns, P., & Marlink, R. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. Jama, 310(20), 2154-2163.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.

Fan, Y., Xu, S., Zhang, H., Cao, W., Wang, K., Chen, G., & … Liu, C. (2014). Selenium supplementation for autoimmune thyroiditis: a systematic review and meta-analysis. International Journal of Endocrinology, 2014904573.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health And Disease, 19(4), 209-228.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Kiremidjian-Schumacher, L., Roy, M., Wishe, H.I., Cohen, M.W,
& Stotzky, G. (1996). Supplementation with selenium augments the functions of natural killer and lymphokine-activated killer
cells. Biol Trace Elem Res., 52: 227-39.

Roy, M., Kiremidjian-Schumacher, L., Wishe, H.I., Cohen, M.W., & Stotzky, G. (1992). Effect of selenium on the expression of high affinity interleukin 2 receptors. Proc Soc Exp Biol Med., 200: 36-43.

Yu, S.Y., Zhu, Y.J., & Li, W.G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res., 56: 117-24.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selentilskud og brystkræft

Illustration af kvinde med brystkræft awareness-sløjfe
Undersøgelser viser, at selenindtag og -status er forbundet med risiko for brystkræft. En lav selenstatus indikerer en øget risiko for brystkræft.

I mange lande er brystkræft den mest diagnosticerede og behandlede form for kræft. En 2014-metaanalyse af 16 undersøgelser har vist, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem serum-selenstatus og risiko for brystkræft. Jo lavere koncentrationen af serum-selen er, desto større er risikoen for brystkræft [Babaknejad].

Hvad ved vi om selen og brystkræft?
Brystkræft er et frustrerende emne for selenforskeren. Der er ikke nok beviser til at tillade endegyldige udtalelser om virkningerne af selentilskud til forebyggelse af brystkræft.

For eksempel medtog undersøgelsen the Nutritional Prevention of Cancer (Kostrelateret forebyggelse af kræft, også kaldet NPC-undersøgelsen) som var en undersøgelse, der viste en signifikant sammenhæng mellem selentilskud og nedsat risiko for kræft i tyktarm, lunger, prostata og den samlede mængde kræft, ikke nok kvinder til at man kunne vurdere effekten af selentilskud på brystkræft [Clark].

Vidnesbyrd vedrørende selen og brystkræft
Kræftcellelinie-undersøgelser har vist, at selengær har gavnlige virkninger på oxidativt stress, tumorvæksthæmning og apoptose i humane brystkræfteller [Guo].

Kræftcellelinie-undersøgelser har også vist, at kombinationen af selentilskud og det kræfthæmmende kemoterapi-lægemiddel Cisplatin kan resultere i en betydelig brystkræfthæmmende effekt [Sakalli Çetin].

Dyrestudier har konsekvent vist, at selentilskud hjælper med at undertrykke dannelsen af brystkræftceller [Ekoue].

De fleste human-epidemiologiske undersøgelser (rapporter fra observationsundersøgelser) har vist et omvendt forhold mellem selenstatus, -indtagelse og risikoen for brystkræft [Ekoue].

Dr. Cai og et team af forskere har lavet en meta-analyse af 69 observationsundersøgelser af selen-eksponering og kræftrisiko. 14 af undersøgelserne havde brystkræft som et hovedformål. Data fra de 14 undersøgelser viste, at højere selen-eksponering var signifikant forbundet med nedsat risiko for brystkræft [Cai].

Variationer i selenoproteiner og tilfælde af brystkræft
Meget af den nuværende forskning i selen og brystkræft fokuserer på fremstillingen af vigtige selenholdige selenoproteiner og risikoen for brystkræft.

Denne type forskning søger at etablere en forbindelse mellem de forskellige funktionelle enkeltnukleotidpolymorfier (SNP’er) i selenoproteinerne, for eksempel SEPP1, GPX1 og GPX4 og risikoen for brystkræft. De tilgængelige data viser tegn på, at selenoproteiner spiller en rolle i hæmningen af udviklingen af brystkræft [Méplan].

Polymorfi i selenoproteiner
Okay, enkeltnukleotidpolymorfi? Hvad taler vi om? Hvor skal man starte?

Grundlæggende giver genernes DNA-sekvenser den information, som cellerne har brug for til at lave proteiner. I en befolkningsgruppe kan gener som koder for et bestemt protein, have en række forskelle i DNA-sekventeringen.

Polymorfier er små variationer i geners DNA-sekvenser. Polymorfier er så almindelige i befolkningsgrupper, at de forandringer de forårsager ikke anses for usædvanlige på samme måde som mutationer betragtes som usædvanlige.

Enkeltnukleotidpolymorfier (SNP’er) er variationer i et enkelt basepar i en DNA-sekvens. Og de interessante spørgsmål synes at være:

  • Er der en sammenhæng mellem SNP’er, der producerer selenoproteiner, og selenstatus / selenintag?
  • Er der en sammenhæng mellem SNP’er, der producerer selenoproteiner, og risikoen for / forekomsten af forskellige kræftformer, herunder brystkræft?

Efterlysning: En stor interventionsundersøgelse af selentilskud og forekomst af brystkræft
I mellemtiden ville det være godt, hvis nogen ville finansiere en stor randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse af effekten af tilskud med et selen-gærpræparat til forebyggelse af brystkræft. Sådanne undersøgelser er meget dyre.

Vi har endnu ikke afgørende bevis for, at tilskud med et organisk selen-gærpræparat reducerer risikoen for brystkræft, men der er helt afgjort nok bevismateriale fra celleundersøgelser, dyreforsøg og observationsundersøgelser, der tyder på, at kvinder med lav selenstatus vil drage fordel af at tage et selentilskud. I det mindste bør det være muligt at få lavet en selentest for at se, om man har lav selenstatus.

 

Kilder

Babaknejad, N., Sayehmiri, F., Sayehmiri, K., Rahimifar, P., Bahrami, S., Delpesheh, A., & Alizadeh, S. (2014). The relationship between selenium levels and breast cancer: a systematic review and meta-analysis. Biological Trace Element Research, 159(1-3), 1-7.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213. doi:10.1038/srep19213

Ekoue, D. N., Zaichick, S., Valyi-Nagy, K., Picklo, M., Lacher, C., Hoskins, K., & Diamond, A. M. (2017). Selenium levels in human breast carcinoma tissue are associated with a common polymorphism in the gene for SELENOP (Selenoprotein P). Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 39,227-233.

Guo, C., Hsia, S., Shih, M., Hsieh, F., & Chen, P. (2015). Effects of Selenium Yeast on Oxidative Stress, Growth Inhibition, and Apoptosis in Human Breast Cancer Cells. International Journal of Medical Sciences, 12(9), 748-758.

Méplan, C., Dragsted, L. O., Ravn-Haren, G., Tjønneland, A., Vogel, U., & Hesketh, J. (2013). Association between polymorphisms in glutathione peroxidase and selenoprotein P genes, glutathione peroxidase activity, HRT use and breast cancer risk. Plos One, 8(9), e73316. doi:10.1371/journal.pone.0073316

Sakalli Çetin, E., Nazıroğlu, M., Çiğ, B., Övey, İ. S., & Aslan Koşar, P. (2017). Selenium potentiates the anticancer effect of cisplatin against oxidative stress and calcium ion signaling-induced intracellular toxicity in MCF-7 breast cancer cells: involvement of the TRPV1 channel. Journal of Receptor And Signal Transduction Research, 37(1), 84-93.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Hvor meget selen dagligt?

Asiatisk kvinde
Ja, et godt helbred afhænger af gode gener. Men det afhænger også af en god kost, god motion, god søvn og et passende indtag af essentielle næringsstoffer som f.eks. selen og coenzym Q10.

Den passende daglige dosering af selen til normale mennesker? Normale mennesker? Hvor mange af os er omtrent normale? 68 procent af os, måske? Ja, vi mennesker er mere ens på mange måder end vi er forskellige. Imidlertid er der en betydelig biokemisk variation blandt os mennesker. Så det er svært at sige, hvem der er gennemsnitlig og normal og derefter foreslå en ideel daglig dosis selen.

Hvad siger tallene fra selenestudier?
Lad os se på tallene fra den offentliggjorte forskning og se, om vi kan få mening ud af dem. Husk: Vi mennesker har brug for tilstrækkelige selenkoncentrationer i vores plama for at opnå en optimal antioxidant- antiviral- og anti-kræftfremkaldende beskyttelse [Schrauzer 2009].

Det formodede, gavnlige område for plasma-selenniveauet
Hurst og Fairweather-Tait og kolleger, forskere fra Norwich Medical School, University of East Anglia, i Storbritannien har peget på, at det “formodede gavnlige område” ligger mellem 120 og 150 nanogram selen per milliliter plasma [Hurst 2010].

Dette giver os et udgangspunkt. Hvordan holder vi vores plasma-selensstatus på det niveau?

I 2010 rapporterede Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger om  resultaterne fra et randomiseret, kontrolleret forsøg med et gær-selenpræparat til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år. Den gennemsnitlige koncentration af plasmaselen hos undersøgelsesdeltagerne ved forsøgets start var 95,7 nanogram per milliliter, klart under det foreslåede gavnlige område.

Ti uger med et dagligt tilskud på 50 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 118,3 nanogram per milliliter.

Ti uger med et dagligt tilskud på 100 milligram selen fra en selengærtablet øgede deltagernes plasma-selenkoncentrationer til et gennemsnit på 152,0 nanogram per milliliter.

Den daglige selengærtablet med 50 milligram selen bragte deltagernes selenniveau op til den nedre grænse for det formodede gavnlige område. Den daglige selengærtablet med 100 mikrogram selen bragte deltagernes selenniveau op til den øvre grænse for det formodede gavnlige område.

Men vær opmærksom på, at disse resultater som Hurst, Fairweather-Tait og kolleger rapporterede, blev opnået af mænd og kvinder i alderen 50-64 år af kaukasisk afstamning, som havde en klart, lav plasma-selenkoncentration ved undersøgelsens start. Vi bør være forsigtige med at generalisere ud fra denne ret homogene gruppe i forhold til langt mere forskellige befolkningsgrupper.

Plasma-seleniveauer og risiko for prostatakræft
I 2012 offentliggjorde Hurst og Fairweather-Tait og deres kolleger resultaterne af en systematisk gennemgang og meta-analyse af forskningsresultater fra randomiserede kontrollerede forsøg, case-control-studier og prospektive kohortestudier. Alt i alt gennemgik de 12 studier med i alt 13.254 deltagere.

Deres meta-analyse viste, at plasma-selenkoncentrationer i området fra 120 nanogram per milliliter op til 170 nanogram per milliliter var forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft [Hurst 2012]. Det er brugbare oplysninger.

Plasma-selenoprotein-niveauer
Selen udfører sine biologiske funktioner primært som en bestanddel af aminosyren selenocystein. Selenocystein er til gengæld en bestanddel af 25 selenoproteiner. Blandt de bedre kendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronin-deiodinaser samt selenoprotein P.

Nu undrer du dig måske over, hvorfor vi er så optaget af plasma-seleniveauer? Ville det ikke være bedre at se på plasmaniveauerne af nogle af de helt vigtige selenoproteiner? Hvad viser undersøgelserne?

Plasma- og blodpladeniveauer af glutathionperoxidase
Hurst, Fairweather-Tait og kolleger giver os nogle tal, som vi kan se på. For eksempel viste de i deres randomiserede, kontrollerede forsøg med tilskud af selengær til raske, britiske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, at doser på 50, 100 og 200 mikrogram pr. dag ikke signifikant ændrede niveauet af plasma-glutathionperoxidase eller blodplade-glutathionperoxidase.

Selv hos deltagere med et ret lavt gennemsnitligt niveau ved undersøgelsens start (95,7 nanogram per milliliter) var plasma-glutathionperoxidase og blodplade-peroxidase ikke følsomme nok som markører for kroppens selenstatus.

Baggrundsnotat: Glutathionperoxidase er navnet på en hel familie af antioxidant-enzymer, der beskytter celler og væv mod oxidative skader forårsaget af skadelige frie radikaler. Glutathionperoxidase udgør normalt 10 til 30 procent af den samlede mængde selen i plasma.

Husk: Selen flyder ikke rundt i kroppen som et enkelt grundstof; det findes næsten overalt i kroppen som en bestanddel af et selenoprotein.

Optimal glutathionperoxidaseaktivitet ser ud til at nå et plateau ved plasmakoncentrationer omkring 70 – 90 nanogram per milliliter. Det vil sige, at  plasma-glutathionperoxidase synes at nå sin optimale aktivitet ved et niveau lavere end de niveauer, der menes at korrelere med en nedsat kræftrisiko [Hurst 2010]. Hverken plasma- eller blodplade-glutathionperoxidasestatus er følsom nok til at fungere som markør for en tilstrækkelig selenindtagelse og et tilstrækkeligt selenniveau.

Plasmaniveauer af selenoprotein P
Selenoprotein P er det mest almindelige selenoprotein i plasma som tegner sig for ca. 25% – 50% af den samlede selenmængde i plasma. Det er særligt rigt på selenocystein, den 21. aminosyre, der udgør en vital komponent i selenoproteinerne. Selenoprotein P fungerer som en antioxidant, men har også andre biologiske funktioner.

Koncentrationen af plasma-selenoprotein P er uden tvivl et bedre indeks for kroppens selenstatus end glutathionperoxidase, fordi glutathionperoxidaseaktiviteten når optimale niveauer ved lavere plasmakoncentrationer.

Plasma selenoprotein P koncentrationer
Hurst-undersøgelsen – husk data fra undersøgelsens deltagere – viste plasmakoncentrationer af selenoprotein P, der begyndte at stabilisere sig ved et niveau på 110-118 nanogram pr. milliliter.

Sammenlign med plasma-glutathionperoxidase-aktiviteten som synes at stabilisere sig ved 90 nanogram per milliliter [Duffield 1999].

NB: Mange faktorer påvirker selenstatus
Husk at det er svært at specificere, hvilke doser daglig selen, der vil resultere i hvilke gavnlige niveauer af plasma- (eller serum)-selen for alle individer. Der er simpelthen for mange faktorer, der påvirker optagelsen af selen fra vores mad og vores selentilskud.

Kostfaktorer der hæmmer selenoptagelsen
Nogle mineraler og andre kostkomponenter kan hæmme optagelsen af selen. Schrauzer identificerede en lang liste over mineraler og tungmetaller i fødevarer og vand som vil interagere med selen, hvoraf mange af dem er selen-antagonister. Når selen binder sig til tungmetaller, f.eks. kviksølv eller cadmium opnås en gavnlig afgiftning. Imidlertid vil selenets binding til andre grundstoffer resultere i et lavere reservoir af selen til fysiologiske formål [Schrauzer].

Biokemiske forskelle der påvirker selenoptagelsen
Evnen til at optage selen fra fordøjelsessystemet varierer fra individ til individ. For eksempel er der nogle tegn på, at kroppens respons på selenindtagelse kan variere afhængigt af køn [Ogawa-Wong]. Alder kan også spille en rolle for kroppens respons på selenindtagelse [Thompson].

Mange selenundersøgelser er blevet udført med overvejende kaukasiske deltagere fra USA og Europa. Vi har brug for at kende andre befolkningsgruppers respons på selentilskud.

Selentilskud, formuleringer og optagelse
Forskellige formuleringer af selentilskud kan have stor indflydelse på den hastighed hvormed og i hvilken udstrækning tilskuddet ændrer plasma-seleniveauet. På nuværende tidspunkt er den bedste formulering til nedsættelse af kræftrisikoen, en organisk selengær.

Tilskud baseret på selengær synes at optages bedre og blive længere i kroppen end tilskud baseret på syntetisk L-selenomethionin og uorganisk natriumselenit [Bügel; Larsen].

Hvad kan vi gøre med disse tal?
For dem, der ikke ved, hvor meget selen vi får i vores mad, er det måske et godt sted at starte at få målt selenindholdet i plasma eller serum? Når vi har en ide om vores plasma-selenstatus, kan vi overveje, hvor stort et selentilskud vi mener, vi har brug for: 50 eller 100 mikrogram om dagen?

Kombinationen af selengær-tabletter og coenzym Q10-kapsler
En sidste tanke: Det er også værd at nævne, at der eksisterer et særligt indbyrdes forhold mellem mikronæringsstoffet selen og det biologiske næringsstof coenzym Q10. Taget i kombination synes de to tilskud at give et bedre sundhedsmæssigt resultat [Alehagen].

 

Kilder

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. (1991). Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 53:120–125.

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642.

Duffield A.J., Thomson C.D., Hill K.E., Williams S.  (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. Am. J. Clin. Nutr. 70:896–903.

Duffield, A. J., Thomson, C. D., Hill, K. E., & Williams, S. (1999). An estimation of selenium requirements for New Zealanders. The American Journal Of Clinical Nutrition, 70(5), 896-903.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal Of AOAC International, 87(1), 225-232.

Ogawa-Wong, A. N., Berry, M. J., & Seale, L. A. (2016). Selenium and Metabolic Disorders: An Emphasis on Type 2 Diabetes Risk. Nutrients, 8(2), 80.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews in Biotechnology, 29(1), 10-17.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12),

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Selen og prostata

Næst efter hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform hos mænd i USA. Det er den førende årsag til kræftdødsfald blandt mænd af alle racer og etniske baggrunde. Lav selenstatus er forbundet med øget risiko for prostatakræft.

Der er for nyligt kommet nogle forskningsresultater vedrørende selentilskud og prostatakirtelvæv. Forskere i Holland har offentliggjort resultater der viser, at fem ugers daglig intervention med et tilskud af selengær på 300 mikrogram selen dagligt er forbundet med en nedregulering af gener involveret i cellevækst og proliferation, med cellulær immunrespons og med inflammation. Også gener involveret i sårheling nedreguleres af selentilskud [Kok 2017].

Den hollandske undersøgelse var en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse. Interessant nok så forskerne den modsatte virkning i placebogruppen. I placebogruppen var der opregulering af generne involveret i cellulær immunrespons [Kok 2017].

Udformningen af den hollandske undersøgelse af selen og prostatavæv
Forskerne udvalgte 23 mænd i alderen 65-73 til at indgå i undersøgelsen. Herudaf blev 12 deltagere tilfældigt udvalgt til at få aktiv behandling i form at et dagligt selentilskud, og de resterende 11 deltagere indgik i placebogruppen. Alle 23 deltagere i undersøgelsen var prostatakræftpatienter som var planlagt til diagnostisk biopsi og efterfølgende radikal prostatektomi (operativ fjernelse af prostata) eller strålebehandling.

Mændene i den aktive behandlingsgruppe modtog 300 mikrogram selen dagligt i form af selengærtabletter (SelenoPrecise® fra Pharma Nord, Danmark). Mændene i placebogruppen fik gærtabletter uden selen, som ikke afveg i lugt, smag eller udseende fra selengær-tabletterne. Hverken forskere eller patienter vidste før undersøgelsens afslutning, hvilke deltagere der havde fået hvilke præparater.

Fem ugers intervention med selen
Forskerne valgte at foretage en fem ugers intervention, fordi fem uger var det gennemsnitlige tidsrum mellem en diagnostisk biopsi og en radikal prostatektomi.

Forskerne indsamlede blodprøver og ikke-angrebet prostatavæv ved starten og ved afslutningen af interventionsperioden på fem uger. I gennemsnit øgede selentilskuddet deltagernes serum-seleniveauer fra 81 til 185 nanogram pr. milliliter (mikrogram pr. liter). Serum-selenniveauerne hos deltagerne i placebogruppen steg ikke markant [Kok].

Analysen af prostatavæv
Forskerne analyserede prostatavævet for ekspression af epitele- og mesenkymale biomarkører. Selenbehandlingen opregulerede ekspressionen af epiteliale biomarkører og nedregulerede ekspression af mesenkymale biomarkører. Forskerne konkluderede, at selen-behandling havde en hæmmende virkning på den såkaldte epitel-mesenkymal-transition (EMT) som er en proces, hvor fastsiddende epitelceller mister deres cellepolaritet og celleadhæsion og får evnen til at migrere og invadere og dermed sprede sig.

Dette er vigtigt, fordi EMT muliggør kræftudvikling og metastasering.

Endvidere var selenbehandlingen forbundet med nedregulering af ekspressionen af gener involveret i sårheling og inflammation. Både sårheling og inflammation er relateret til EMT-transition.

Konklusion fra selen- og prostatavævsundersøgelsen
Forskerne konkluderede ud fra deres data, at selenbehandling i en størrelsesorden 300 mikrogram pr. dag har en positiv effekt på processer involveret i udvikling af prostatakræft.

Hvad de hollandske forskere gjorde
Store interventionsundersøgelser som the Nutritional Prevention of Cancer Trial [Clark 1996] og the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial [Lippman 2009] er utroligt dyre at organisere og udføre. De hollandske forskere valgte i stedet at studere de mekanismer, hvormed selentilskud påvirker udviklingen og spredningen af kræft i prostata.

De analyserede fem biologiske signalveje, som reguleres signifikant af tilskud med selen. De indsamlede prostatavæv inden interventionen begyndte og igen efter fem ugers intervention. Derefter sammenlignede de ændringerne i genekspression i vævsprøverne. Prostatavævsanalyserne førte til opdagelsen af selenets hæmning af aktivitet knyttet til udvikling og spredning af prostatakræft.

Selengær-tabletter foretrækkes frem for l-selenmethionin-tabletter
Det selenpræparat som de hollandske forskere anvendte, var et patenteret selengærpræparat med et stabilt indhold af 67% organisk L-selenomethionin, selenmethyl-selenocystein og helt op mod 30 andre organiske selenforbindelser. Præparatet har en dokumenteret optagelighed på 88,7%.

SelenoPrecise-tabletter er tidligere blevet anvendt i en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af effekten af selentilskud på ældre menneskers skjoldbruskkirtelfunktion [Rayman 2008]. De blev også anvendt i CATALYST-undersøgelsen, en randomiseret, kontrolleret, multicenter, klinisk undersøgelse af effekten af selentilskud til patienter med kronisk, autoimmun thyroiditis [Winther 2014].

 

Kilder

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., & Rounder, J. (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. British Journal of Urology, 81(5), 730-734.

Kok, D. G., Kiemeney, L. M., Verhaegh, G. W., Schalken, J. A., van Lin, E. T., Sedelaar, J. M., & Afman, L. A. (2017). A short-term intervention with selenium affects expression of genes implicated in the epithelial-to-mesenchymal transition in the prostate. Oncotarget, 8(6), 10565-10579.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Rayman, M. P., Thompson, A. J., Bekaert, B., Catterick, J., Galassini, R., Hall, E., & … Beckett, G. J. (2008). Randomized controlled trial of the effect of selenium supplementation on thyroid function in the elderly in the United Kingdom. The American Journal of Clinical Nutrition, 87(2), 370-378.

Winther, K. H., Watt, T., Bjørner, J. B., Cramon, P., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & Bonnema, S. J. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 15115.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.