Dokumenterede egenskaber ved et selen-gærpræparat

Grundstoffet selen findes sjældent alene og ubundet. I kroppen udgør det en del af aminosyrerne selenomethionin og selenocystein og fungerer som en bestanddel af ca. 25 selenoproteiner. Den selengær der anvendes i kosttilskud, fremstilles ved at fodre gærsvampen Saccharomyces cerevisiae (også kendt som bagegær eller ølgær) med selen. Når gæren vokser, optager den selen. Resultatet er en organisk selengær, der har en relativt god absorption og biotilgængelighed. Den danner flere forskellige selenforbindelser, der er nødvendig for mange cellulære funktioner i kroppen. Gæren i selengær-tabletterne er død. Den kan ikke forårsage gærinfektioner.

Dokumentationen fra kliniske undersøgelser viser, at selen-gærpræparater giver de bedste sundhedsmæssige resultater [Alehagen; Blot; Clark; Yu].

I dag vil jeg se på de dokumenterede egenskaber ved det selen-gærpræparat, der blev udviklet til brug i PRECISE-undersøgelserne. PRECISE er akronym for forebyggelse (PREvention) af kræft (Cancer) ved Intervention med SElen. PRECISE undersøgelserne blev designet til at teste effektiviteten af selentilskud til forebyggelse af kræft.

Præparatet – SelenoPrecise® – er også det selen-gærpræparat, der blev anvendt i KiSel-10-undersøgelsen med en kombination af selen- og coenzym Q10-tilskud til raske, ældre borgere med henblik på at beskytte mod hjertesygdom. Professor Urban Alehagen og forskerne ved Linköpings Universitet i Sverige har skrevet om et særligt forhold mellem selen og coenzym Q10. Vores celler har brug for tilstrækkeligt selen for at opretholde tilstrækkelige koncentrationer af coenzym Q10, og vores celler har brug for tilstrækkeligt coenzym Q10 til at opretholde en optimal selenoproteinfunktion [Alehagen].

SelenoPrecise® har videnskabelig dokumentation for følgende egenskaber:

  • Stabilitet
  • Optagelighed og biotilgængelighed
  • Virkningsfuldhed
  • Sikkerhed

Stabilitet

Selengærpræparatet SelenoPrecise® indeholder ca. 60% naturligt (ikke syntetisk) l-selenomethionin og op mod 30 andre selenarter, herunder gamma-glutamyl-Se-methylselenocystein. Methylselenocystein anses for at udgøre en vigtig bestanddel af et effektivt selengærpræparat. Undersøgelser af selenkilderne har vist, at SelenoPrecise indeholder mindre end en procent uorganisk selen [Larsen].

Hvad taler vi om her? Der findes forskellige former for selen – både uorganisk og organisk – som en producent af et selentilskud kan bruge. Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser viser, at organiske selengærpræparater giver flere sundhedsmæssige gevinster end uorganiske selenpræparater [Alehagen; Clark; Blot; Yu].

Derudover er selen-gærpræparater med sit indhold af organisk l-selenomethionin forbundet med bedre sundhedseffekter end selenpræparater med syntetisk l-selenomethionin. Sammenlign f.eks. resultaterne fra undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (Nutritional Prevention of Cancer) med resultaterne fra SELECT-studiet [Clark; Lippman].

Det vigtige for os forbrugere er, at vi kan regne med at få et stabilt, standardiseret selenpræparat i farmaceutisk kvalitet, der har den samme fordeling af selenformer i batch efter batch.

Optagelighed og biotilgængelighed

På samme måde er det vigtigt for os at købe en selengærtablet, der har en stabil høj optagelighed på et et sted mellem 80% og 90%.

Afhængigt af det område vi lever i, kan vi have brug for et daglig tilskud på 50 mikrogram, 100 mikrogram eller 200 mikrogram. Det er muligt at få testet vores plasma- eller serum-selenkoncentration. En videnskabelig udlægning af kliniske undersøgelsesresultater tyder på, at det optimale niveau for plasmaselen til kræftforebyggelse ligger mellem 120 mikrogram pr. Liter og 170 mikrogram pr. Liter [Hurst 2012].

Fabrikanten af SelenoPrecise® selen-gærpræparatet har dokumentation for, at et dagligt tilskud på 100 mikrogram vil øge en persons plasma-selenkoncentration med mere end 50% efter nogle få måneder med et fast dagligt tilskud alt afhængigt, naturligvis, af personens individuelle plasmaselenstatus ved udgangspunktet [Larsen].

Virkningsfuldhed af selengær i sygdomsforebyggelse

Formentlig er de to største sundhedsmæssige fordele ved selentilskud – via en forbedret selenstatus til et effektivt niveau – forebyggelse af kræft samt forbedring af skjoldbruskkirtlens funktion.

Jeg har skrevet flere artikler om selen og kræftrisiko på denne hjemmeside. Jeg vil opsummere den biomedicinske litteratur om selen og skjoldbruskkirtlens funktionen i en kommende artikel.

I den resterende del af denne artikel vil jeg gennemgå nogle andre sundhedsmæssige resultater knyttet til et selengærpræparat i farmaceutisk kvalitet.

Selengær og graviditet

Nedsat oxidativt stress: Niveauet af bio-markører for oxidativt stress stiger signifikant under graviditeten. Forståeligt nok.
Tilskud til gravide kvinder i første trimester af 100 mikrogram dagligt i seks måneder holdt niveauet af graviditetsrelaterede stress-biomarkører på et uændret niveau. I placebogruppen steg de samme graviditetsrelaterede oxidative stress-biomarkører med 32%. Selentilskuddet havde dermed en beskyttende virkning [Tara 2010].

Mindre post-partum depression*: Tilskud til gravide i første trimester med 100 mikrogram dagligt indtil fødslen var forbundet med en signifikant nedsat forekomst af post-partum depression [Mokhber 2011].
*Depression som optræder inden 4-6 uger efter fødslen.

Nedsat risiko for svangerskabsforgiftning: Et dagligt tilskud til gravide kvinder på 60 mikrogram selen fra selengær fra uge 12-14 indtil fødslen var forbundet med lavere koncentrationer af SFlt-1 proteiner, som er biomarkører for risikoen for svangerskabsforgiftning. Tilskuddet på 60 mikrogram dagligt var derudover forbundet med et højere niveau af Selenoprotein P som normalt reduceres under graviditeten på grund af overførsel af selen fra moder til foster [Rayman 2014].

Reduceret risiko for præmatur hindebristning: Forekomsten af for tidlig fosterhindebristning hos førstegangsfødende kvinder, der fik tilskud af 100 mikrogram selengær dagligt var signifikant lavere end hos placebogruppen [Tara 2010].

Selengær og udskillelse af kviksølv

Et dagligt tilskud med 100 mikrogram selengær i 90 dage var forbundet med en kraftigt forøget kviksølvudskillelse hos undersøgelsesdeltagere der havde været udsat for kviksølv over en længere periode [Li 2012].

Selengær og forbedret immunfunktion

Forskere gav studiedeltagere et dagligt tilskud på 0, 50, 100 eller 200 mikrogram selengær i 12 uger. De vaccinerede undersøgelsens deltagere med en influenzavaccine. Der var en dosisafhængig opregulering af immunsystemets respons på vaccinen [Goldson 2011].

Selengær og kolesterolniveau

En undersøgelse af ældre britiske studiedeltagere som fik et dagligt tilskud på 0, 100, 200 eller 300 mikrogram selengær i seks måneder viste beskedne gavnlige resultater i forholdet mellem den samlede mængde kolesterol og HDL-kolesterol. Forholdet mellem total kolesterol og det gode kolesterol faldt som reaktion på en stigende dosering af selengær [Rayman 2011]. Sagt på en anden måde udgjorde det gode kolesterol en højere procentdel af den samlede mængde kolesterol hos de studiedeltagere, der tog højere doser af selengær.

En undersøgelse med deltagelse af ældre danskere som fik et dagligt tilskud på 0, 100, 200 eller 300 mikrogram selengær i fem år viste den samme tendens til en forbedret kolesterolratio med stigende doser selengær [Cold 2015]. Disse resultater nåede næsten statistisk signifikans; imidlertid kan forbedringerne i det gode kolesterol have klinisk betydning.

Selengær og hjertesygdom

I KiSel-10-studiet var et kombineret tilskud med selengær og coenzym Q10 forbundet med en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom [Alehagen].

Selengær og kronisk nyresygdom

Som udgangspunkt havde patienter med kronisk nyresygdom DNA-skader i de hvide blodlegemer, der var tre gange højere end niveauet hos raske individer. Hos patienter med kronisk nyresygdom der fik et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen i tre måneder blev der set et signifikant fald i DNA-skader i de hvide blodlegemer ned til et niveau, der var 16% lavere end niveauerne af DNA-skader hos raske individer [Zachara 2011].

Sikkerheden ved selengær

Ingen alvorlige bivirkninger:

I en gennemgang af resultaterne fra 47 undersøgelser med selengærpræparatet SelenoPrecise® i en farmaceutisk kvalitet er der ikke set nogen rapporter om alvorlige bivirkninger og ingen ændringer i forsøgsdeltagernes toksicitets-parametre [Sindberg 2016].

Ingen ophobning i muskelvæv:

Længerevarende tilskud i flere år med doser fra 62,5 til 262,5 mikrogram resulterede i et stabilt selenniveau i muskelvæv. Der var ingen vedvarende ophobning og ingen fare for giftig ophobning i muskelvæv. Derudover var der en signifikant positiv sammenhæng mellem selenniveauet i muskelvæv og selenkoncentrationer i plasma, helblod, røde blodlegemer, hovedhår og tånegle [Behne 2010].

Selengær og diabetes:

Et dagligt tilskud på 100, 200 og 300 mikrogram i seks måneder til ældre studiedeltagere med lav selenstatus havde ingen effekt på niveauerne af adiponektin, hvilket overbeviste forskere om, at selentilskud ikke virkede fremmende på diabetes hos gruppen af ældre med relativt lav selenstatus [Rayman 2012].

Selengær og graviditet:

Et dagligt tilskud med 100 mikrogram selen fra selengær fra første trimester og frem til fødslen synes at være sikkert under graviditeten og er med høj sandsynlighed meget nødvendigt [Tara 2010; Mokhber 2011; Rayman 2014].

Konklusion

I kroppen indarbejdes selen fra kosttilskud i selenoproteiner, der har en række gavnlige sundhedsvirkninger:

  • antioxidant-virkninger
  • antiinflammatoriske virkninger
  • antivirale virkninger

Det er vigtigt at vælge et selen-gærpræparat med dokumentation for stabilitet, absorption, effektivitet og sikkerhed.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Behne, D., Alber, D., & Kyriakopoulos, A. (2010). Long-term selenium supplementation of humans: selenium status and relationships between selenium concentrations in skeletal muscle and indicator materials. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 24(2), 99-105. doi:10.1016/j.jtemb.2009.12.001

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Cold, S., Winther, K. H., Pastor-Barriuso, R., & Rayman, M. P. (2015). Randomised controlled trial of the effect of long-term selenium supplementation on plasma cholesterol.  British Journal of Nutrition, 114(11): 1807-18.

Goldson, A. J., Fairweather-Tait, S. J., Armah, C. N., Bao, Y., Broadley, M. R., Dainty, J. R., & … Hurst, R. (2011). Effects of selenium supplementation on selenoprotein gene expression and response to influenza vaccine challenge: a randomised controlled trial. Plos One, 6(3), e14771. doi:10.1371/journal.pone.0014771

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232. Efficacy of a high-selenium yeast preparation

Li, Y., Dong, Z., Chen, C., Li, B., Gao, Y., Qu, L., & … Chai, Z. (2012). Organic selenium supplementation increases mercury excretion and decreases oxidative damage in long-term mercury-exposed residents from Wanshan, China. Environmental Science & Technology, 46(20), 11313-11318. doi:10.1021/es302241v

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & … Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108. doi:10.3109/14767058.2010.482598

Rayman, M. P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S., Bodman-Smith, K., Bath, S. C., & … Redman, C. G. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. The British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111. doi:10.1017/S0007114514000531

Rayman, M. P., Stranges, S., Griffin, B. A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2011). Effect of supplementation with high-selenium yeast on plasma lipids: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 154(10), 656-665. doi:10.7326/0003-4819-154-10-201105170-00005

Rayman, M. P., Blundell-Pound, G., Pastor-Barriuso, R., Guallar, E., Steinbrenner, H., Stranges, S., & Guoying, W. (2012). A Randomized Trial of Selenium Supplementation and Risk of Type-2 Diabetes, as Assessed by Plasma Adiponectin. Plos ONE, 7(9), 1-9. doi:10.1371/journal.pone.0045269

Sindberg, C. D. (2016). Aspects of SelenoPrecise® documentation: A scientific summary of SelenoPrecise® absorption, speciation, effects in human material, and bio-marker measurements.  Pharma Nord Research Library. Unpublished document.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & … Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478. doi:10.1515/JPM.2010.068

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & … Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: A randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics & Gynaecology, 30(1), 30-34. doi:10.3109/01443610903267507

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Zachara, B. A., Gromadzinska, J., Palus, J., Zbrog, Z., Swiech, R., Twardowska, E., & Wasowicz, W. (2011). The effect of selenium supplementation in the prevention of DNA damage in white blood cells of hemodialyzed patients: a pilot study. Biological Trace Element Research, 142(3), 274-283. doi:10.1007/s12011-010-8776-0

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *