Selen og godt helbred. Hvor meget har vi brug for? Hvordan får vi det? Generelt ved vores familie og venner ikke, hvor vigtigt selen er for et godt helbred. Vores kroppe kan ikke danne selen. Vi er afhængige af madvarer for at få et tilstrækkeligt dagligt indtag af dette essentielle sporstof.
Afhængigt af hvor vi bor, kan selenindholdet i vores mad være for lavt. Wang og kolleger [2023] anslår, at cirka en milliard mennesker verden over mangler tilstrækkeligt med selen i deres kost.I mange egne af verden har jorden og fødevarerne et lavt indhold af selen. Derfor varierer det daglige indtag af selen betydeligt. Mange mennesker har en utilstrækkelig indtagelse og risikerer dermed et dårligt helbred som følge heraf. For eksempel er der i store dele af Europa, Storbritannien og Mellemøsten udbredte rapporter om en suboptimal selenstatus. Tilskud er nødvendigt i selen-fattige områder [Stoffaneller & Morse 2015].
SELENINDTAG OG dannelse af SELENOPROTEIN
Vi har brug for et tilstrækkeligt indtag af selen for at kunne danne de 25 kendte selenoproteiner, der har forskellige vævsfordelinger og biologiske funktioner hos mennesker. Selenoproteinerne indbygger selen som en komponent af den 21. aminosyre, selenocystein [Schomburg & Schweizer 2009].
Mange selenoproteiner fungerer som enzymer og faktorer, der regulerer redoxreaktioner og immunresponser. Glutathionperoxidaserne, thioredoxinreduktaserne, iodthyronin-deiodinaserne og den primære selentransportør i blodcirkulationen, Selenoprotein P, er repræsentative selenoproteiner [Wang 2023].
SELENINDTAG OG SELENtilskud
Et tilstrækkeligt selenindtag sammenlignet med et suboptimalt selenindtag har været forbundet med en nedsat risiko for følgende tilstande [Wang 2023]:
Dødelighed af alle årsager
Depression
Kræft i fordøjelsessystemet
Keshans sygdom
Kashin-Becks sygdom hos børn
Selentilskud er blevet forbundet med forbedringer i følgende tilstande [Wang 2023]:
Autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom
Hjerte-karsygdom
Polycystisk ovariesyndrom
Svangerskabsforgiftning under graviditet
Sædkvalitet
Modtagelighed for infektioner
Et tILSTRÆKKELIGt SELENindtag TIL et GODT helbred
Forskere har udviklet konceptet om et U-formet forhold mellem selenindtag/-status og selens sundhedseffekter. Konceptet er noget forenklet, men ikke desto mindre nyttigt [Rayman 2020, figur 2].
Den U-formede graf mellem selenstatus (x-variablen) og sandsynligheden for forskellige resultater for helbredet (y-variablen) viser, at de bedste helbredsresultater er forbundet med en serum-selenstatus på cirka 125 mikrogram pr. liter. Risikoen for dårlige helbredsresultater viser sig og øges, når selenkoncentrationen i serum falder til under 100 mikrogram per liter [Rayman 2012, figur 3].
Den serum-selenkoncentration der er forbundet med en minimal dødelighedsrisiko ser ud til at ligge mellem 125 og 145 mikrogram per liter [Rayman 2012, figur 4].
KONKLUSION: SELEN er NØDVENDIGt FOR ET GODT helbred
Mange af os, især hvis vi bor i Europa eller Mellemøsten, bor i regioner, der har et ringe selenindhold i jorden og i maden.
Afhængigt af hvor vi bor, kan selentilskud være nødvendigt.
Det selenindtag, der er ønskeligt, er et indtag, der opretholder en serumselenstatus på ca. 125 mkg/l.
Kilder
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):9-14.
Schomburg L, Schweizer U. Hierarchical regulation of selenoprotein expression and sex-specific effects of selenium. Biochim Biophys Acta. 2009 Nov;1790(11):1453-62.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Wang P, Chen B, Huang Y, Li J, Cao D, Chen Z, Li J, Ran B, Yang J, Wang R, Wei Q, Dong Q, Liu L. Selenium intake and multiple health-related outcomes: an umbrella review of meta-analyses. Front Nutr. 2023 Sep 13;10:1263853.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Vegetarer og veganere, får de nok selen i deres kost? Det er et vigtigt spørgsmål, fordi antallet af vegetarer rundt om i verden vokser af etiske og miljømæssige årsager. Hvordan måler vi selenstatus i forskellige grupper af mennesker?
Landbrugsjorden i store dele af Europa indeholder et suboptimalt indhold af selen, hvilket betyder, at de planter, der dyrkes der, også er fattige på selen. På billedet: En vingård i Tyskland.
Selen er et vigtigt sporstof. Essentiel betyder, at vi skal få det fra vores mad eller fra kosttilskud. Den menneskelige krop danner ikke selen. Det, kroppen danner, er selenoproteinerne, hvoraf selen i aminosyren selenocystein er en vigtig aktiv komponent.
Især i store dele af Europa og Mellemøsten har jorden og planterne et relativt lavt indhold af selen. I mange lande suppleres husdyrene med selen for at forbedre deres ernæringsindtag og deres sundhed og for at undgå selenmangel-syndromer.
Har tyske vegetarer selenmangel?
I Tyskland har forskere undersøgt, om vegetarer har en målbar selenmangel [Hoeflich 2010].
Først sammenlignede de unge vegetarer (n = 54) og omnivorer (n = 53). De målte deres selenstatus ved at lave tre forskellige vurderinger:
Den vegetariske undersøgelse gav følgende resultater. Forskerne så, at det at stole på en enkelt måling af selenstatus kunne give et misvisende billede af et individs selenstatus. [Hoeflich 2010]:
Niveauet af GPX3-aktivitet var ikke forskelligt mellem de to grupper.
Koncentrationerne af både total serumselen og serumselenoprotein P var signifikant lavere i vegetargruppen: 79,5 % og 71,2 % hos vegetarerne sammenlignet med omnivorerne.
SELENSTATUS FOR VEGANERe SAMMENLIGNET MED VEGETARER
Da de tyske forskere opdelte gruppen af vegetarer i veganere (n = 26) og vegetarer, der indtog mælk og ægprodukter (n = 28), fandt de ud af, at ingen af de tre selenafhængige biomarkører viste en signifikant forskel mellem de to grupper [Hoeflich 2010].
KONKLUSION: SELENINDTAGet hos VEGETARER OG VEGANERE
Undersøgelser der sammenligner selenkoncentrationen hos vegetarer og omnivorer fra forskellige lande verden over, har ikke givet konsistente resultater. Serum-selenkoncentrationen hos veganere og vegetarer har dog haft en tendens til at være lavere, især i regioner med et marginalt selenindtag [Hoeflich 2010].
De tyske forskere konkluderede, at en lav serum-selenstatus afspejles af et lavt cirkulerende selenoprotein P-indhold, men ikke af en reduceret GPX3-aktivitet hos individer, som marginalt forsynes med selen fra deres kost [Hoeflich 2010].
Afhængigt af valget af biomarkør kan individer derfor klassificeres som havende selenmangel eller have et tilstrækkeligt selenniveau [Hoeflich 2010].
Brugen af en kombination af biomarkører for selenstatus – total selenstatus, selenoprotein P-status og GPX3-aktivitet – kan give et klarere billede af selenstatus hos ethvert individ [Hoeflich 2010].
Bemærk, at selenoprotein P-status er en nyttig biomarkør for et individs selenstatus, fordi dannelsen af selenoprotein P i leveren når et plateau, efter en fuld selenstatus er opnået [Schomburg & Melander 2019].
Plasma glutathionperoxidase ser ud til at nå et plateau ved en plasma/serum selenkoncentration på 70 mkg/l. I modsætning hertil blev der i en selenfyldt amerikansk kohorte med en gennemsnitlig plasma-selenkoncentration på 125 mkg/l ikke påvist en yderligere stigning i selenoprotein P efter selentilskud på 200 eller 600 mkg/dag, hvilket tyder på, at dette er niveauet, hvor syntese af selenoprotein P når plateau [Hurst 2010].
Kilder
Hoeflich J, Hollenbach B, Behrends T, Hoeg A, Stosnach H, Schomburg L. The choice of biomarkers determines the selenium status in young German vegans and vegetarians. Br J Nutr. 2010 Dec;104(11):1601-4.
Schomburg L & Melander O. Letter by Schomburg and Melander Regarding Article, “Selenoprotein P Promotes the Development of Pulmonary Arterial Hypertension: A Possible Novel Therapeutic Target”. Circulation. 2019;139(5):722-23.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Selen er et sporstof, der er vigtigt for DNA-reparation, for en god immunfunktion og for en nedsat dødelighedsrisiko.
Celleundersøgelser, dyremodeller og humane kliniske forsøg tyder på, at en optimal tilførsel af selen er nødvendig for at forbedre processen med reparation af DNA-skader.
Mikronutrient Informations-centeret, der betjenes af medarbejdere fra Linus Pauling Instituttet ved Oregon State University, har pålidelig information om de vitaminer og mineraler og sporstoffer, der bruges i kosttilskud.
I dag vil jeg opsummere den information, som centret giver om selen og supplere med information fra den seneste videnskabelige forskning.
EN INTRODUKTION TIL SELEN OG SELENOPROTEINER
Selen er et sporstof, der er livsvigtigt og som mennesker har brug for, for at de selenafhængige selenoproteiner kan fungere som de skal. Frit selen er sjældent i kroppen. I stedet er selenet i kroppen typisk en komponent af selenomethionin, selenocystein og methyl-selenocystein.
Definition: Sporstoffer er kemiske grundstoffer, som kroppen har brug for i meget små mængder. Selen er det kemiske grundstof med atomnummer 34. Det betyder, at der er 34 protoner og 34 elektroner i selens atomstruktur.
Det er aminosyren selenocystein, der indbygges i selenoproteiner. Forskere har nu identificeret 25 selenoproteiner hos mennesker.
Her følger nogle af de vigtige selenoproteiner anført med en indikation af deres vigtigste fysiologiske funktion:
Selenoprotein P: Transport af selen til vævene
Glutathionperoxidaserne: Antioxidantaktivitet
Thioredoxinreduktaserne: Antioxidantaktivitet
Iodthyronin-deiodinaserne: Regulering af skjoldbruskkirtlens hormonproduktion
Selenoprotein S: Regulering af inflammation
Selenoprotein W: Antioxidantaktivitet
15 kDa selenoproteinet: Stærkt udtrykt i prostata, nyre, testikler, lever og hjernevæv
SYGDOMME FORBUNDET MED SELENMANGEL
Keshans sygdom og Kashin-Becks sygdom er bevis på, at selenmangel kan forårsage alvorlig sygdom.
Selentilskud ser ud til at beskytte personer mod at udvikle Keshans sygdom, men det har ikke vist sig at kunne vende skaden på hjertemusklen [Delage 2014].
Kashin-Becks sygdom
I områder med selenmangel i Kina, Nordkorea, Sibirien og Tibet forårsager Kashin-Becks sygdom slidgigt, der resulterer i leddeformiteter. Årsagen til Kashin-Becks sygdom synes at involvere forskellige faktorer knyttet til selenmangel: eksponering for svampetoksiner, jodmangel og at drikke forurenet vand er blevet foreslået.
En metaanalyse fra 2016 af 69 studier (26 case-kontrolstudier, 14 kohortestudier, 19 nested case-kontrolstudier, 5 case-kohortestudier, 5 randomiserede kontrollerede undersøgelser) har vist, at højere serum/plasma selenstatus er forbundet med en beskyttende effekt på risiko for kræft. Den højere seleneksponering mindskede risikoen for brystkræft, spiserørskræft, mavekræft, lungekræft og prostatakræft. Højere seleneksponering var ikke forbundet med blærekræft, tyktarmskræft eller hudkræft [Cai 2016].
En 2020-metaanalyse af 37 befolkningsbaserede observations- eller interventions-undersøgelser med et prospektivt design afslørede et signifikant omvendt forhold mellem selenindtagelse og den samlede kræftrisiko, justeret for virkningerne af alder, kropsmasseindeks og rygning. Forskerne konkluderede, at selen beskytter mod kræft, og at de beskyttende virkninger varierer alt efter kræfttypen [Kuria 2020].
En undersøgelse af den tilgængelige forskningslitteratur viser, at selenmangel er forbundet med immundysfunktion og kronisk inflammation, herunder dokumentation der viser, at selen og selenoproteiner spiller en rolle i dæmpningen af dysfunktionelle inflammatoriske reaktioner [Delage 2014].
Infektionssygdomme
Nogle få randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at selentilskud til HIV-inficerede personer er forbundet med et signifikant nedsat antal hospitalsindlæggelser, med forbedrede CD4-lymfocyt-T-celletal og med en forsinkelse eller forhindring af enhver udvikling af HIV-virusbelastningen [Delage 2014].
En gennemgang fra 2021 af epidemiologiske undersøgelser og dyreforsøg tyder på, at selenstatus påvirker værtens respons på RNA-vira. Forskerne konkluderer, at selenstatus påvirker den menneskelige reaktion på Covid-19, især i regioner, hvor selenindtaget er lavt [Bermano 2021].
Autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme
Tre randomiserede kontrollerede undersøgelser har vist, at selentilskud er forbundet med reducerede niveauer af autoantistoffer i blodcirkulationen [Delage 2014].
Når dette skrives (vinter 2022), afventer vi offentliggørelsen af resultaterne fra to randomiserede kontrollerede forsøg – CATALYST-undersøgelsen af patienter med nedsat skjoldbruskkirtel-aktivitet og GRASS-undersøgelsen af patienter med Graves sygdom [Watt 2013; Winther 2104].
KONKLUSION: OPTIMERING AF INDTAGelsen AF SPORstoffet SELEN TIL DNA-REPARATION OG til en GOD IMMUNFUNKTION
Dette er et komplekst emne, og der er behov for mere forskning. Det følgende er en oversigt over, hvad der til dato er kendt (vinter 2022):
Der synes at være et U-formet forhold mellem serum/plasma selenstatus og helbred/sygdom. Rayman estimerer, at den optimale serum/plasma selenstatus er i omegnen af 125 mkg/l [Winther 2020, figur 3]. Selenstatus betydeligt under eller over 125 mkg/l er forbundet med øget risiko for sygdom.
En undersøgelse fra 2020 af selenstatus hos patienter med hjertesvigt har afsløret, at patienter med en selenstatus under 100 mkg/l havde en dårligere New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse, mere alvorlige symptomer og tegn på hjertesvigt, dårligere træningskapacitet og dårligere livskvalitet [ Bomer 2020].
En undersøgelse fra 2010 af raske voksne i Storbritannien, i alderen 50-64 år, med en gennemsnitlig selenstatus før-intervention på 95 mkg/l fandt, at en gennemsnitligt indtagelse fra kost- og tilskud på 105 mkg/dag var nødvendig for at opnå 125 mkg/l, en optimal plasmakoncentration af selenoprotein P, som er den primære transportør af selen i blodet og en nyttig biomarkør for selenstatus [Hurst 2010].
Om man skal undlade selentilskud eller tage 50 mkg/dag eller 100 mkg/dag afhænger i høj grad af det område, man bor i. Følgende områder er regioner, hvor det estimerede daglige kostindtag af selen er under 105 mkg/dag: Store dele af Skandinavien og Nordeuropa og Storbritannien og Irland, New Zealand og Australien. USA, Canada, Japan og Grønland har for det meste en selenrig jordbund og fødevarer, der i tilstrækkelig grad er i stand til at hæve det gennemsnitlige kostindtag over anbefalingen på 105 mkg/dag. Kina, et land med kontraster, har områder der både er selenfattige og selenrige [Winther 2020].
Måske er den bedste ting man kan gøre at få målt ens serum selenkoncentration.
Kilder
Bermano G, Méplan C, Mercer DK, Hesketh JE. Selenium and viral infection: are there lessons for COVID-19? Br J Nutr. 2021 Mar 28;125(6):618-627.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.
Delage B. Selenium. Micronutrient Information Center. Linus Pauling Institute. Oregon State University. 2014.
Harthill M. Review: micronutrient selenium deficiency influences evolution of some viral infectious diseases. Biol Trace Elem Res. 2011;143(3):1325-1336.
Hurst R, Armah CN, Dainty JR, et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010;91(4):923-931.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, Cao Y. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2021;61(21):3616-3625.
Watt T, Cramon P, Bjorner JB, et al. Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial. Trials. 2013;14:119.
Winther KH, Watt T, Bjorner JB, et al. The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials. 2014;15:115.
Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.
Zou K, Liu G, Wu T, Du L. Selenium for preventing Kashin-Beck osteoarthropathy in children: a meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage. 2009;17(2):144-151.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Tilstrækkeligt selen er påkrævet for dannelsen af aminosyren selenocystein, som igen er en væsentlig komponent i selenoproteiner.
Lav selenstatus over længere perioder kan sætte personer i større risiko for hjerte -kar -sygdomme, kræft og autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme.
Tilstrækkeligt selenindtag og status er nødvendig for god immunfunktion og beskyttelse mod infektionssygdomme. Dem der er særligt sårbare over for lav selenstatus er vegetarer og veganere, gravide og ammende kvinder, overvægtige eller fede individer, hiv-patienter, nyredialyse-patienter og personer der får parenteral ernæring samt personer, der bor i selenfattige områder.
Hvor er selenstatus sandsynligvis lav?
Stoffaneller og Morse gennemførte en omfattende undersøgelse – 143 referencer – af selenstatus i Europa, Storbritannien og Mellemøsten. De konkluderede, at selenindtag og -status generelt er suboptimal i europæiske og mellemøstlige landemed noget mere variation i Mellemøsten. De rapporterede, at suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa og Storbritannien, hvor østeuropæiske lande har et lavere selenindtag end vesteuropæiske lande. I landene i Mellemøsten fandt de forskellige resultater, som muligvis var forårsaget af forskellige madvaner og forskellig import i forskellige regioner og inden for forskellige socioøkonomiske grupper [Stoffaneller & Morse].
I store dele af Afrika og Asien (især nogle regioner i Kina, Sibirien, Tibet og Korea) er der et lavt selenindhold i jord og mad. Ligeledes har New Zealand, dele af Australien samt dele af Sydamerika selenfattige områder [Haug].
I USA tenderer områderne i den vestlige del, især Nordvest, Nordøst og i Sydøst ned til Florida til at have lavere udbredelse af selen i jorden end i resten af landet [Ralston].
Derimod findes de regioner i verden med et usædvanligt højt selenindhold i jorden i Wyoming samt Nord- og Syd Dakota i USA, i Enshi-regionen i Kina, i dele af Irland, Colombia og Venezuela [Haug].
Finland er det eneste land, der har gennemført et landsdækkende selen-gødningsprogram. Programmet har hævet den gennemsnitlige humane plasma-selenkoncentration fra 0,89 μmol/l til et generelt niveau på 1,40 μmol/l (fra 70 mkg/l til 110,5 mkg/l). Der er ikke nok selen i verden til, at alle selenfattige lande kan gøre, som Finland har gjort. Tilskud er nødvendigt i selenfattige områder.
Bemærk. Mængden af selen i verden er begrænset, og der går meget selen til industrielle formål. Følgelig er gødning med selen til landbrugsjorden i stor skala, som det er blevet gjort i Finland, ikke økonomisk gennemførligt i de selenfattige områder i verden [Alfthan; Haug]. Selentilskud er en løsning med mindre spild og mere bæredygtighed.
Hvorfor er en tilstrækkelig selenstatus vigtig?
Højere selenstatus er forbundet med en forbedret immunfunktion og med et bedre forløb af virusinfektioner, herunder progression af HIV-infektion til AIDS. Højere selenstatus er også forbundet med mindre risiko for nogle former for kræft, med forbedret mandlig fertilitet, en større andel af graviditeter samt lavere risiko for hjerte-karsygdomme [Mangiapane].
Selen er involveret i mange biologiske funktioner, primært som en del af aminosyren, selenocystein, som findes i mindst 25 selenholdige proteiner (selenoproteiner). Selenocystein er den grundlæggende byggesten, som selen indbygges i; selenocystein er afgørende for den katalytiske aktivitet af mange enzymer [Mangipane].
Nogle selenoproteiner er bedre karakteriseret end andre. Blandt de velkendte selenoproteiner er glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser, iodothyronindeiodinaser og selenoprotein P.
Personer med lav selenstatus eller selenmangel kan have dårlige fysiologiske reaktioner på stress, herunder oxidativ stress.
Bemærk: Oxidativ stress er blevet defineret som en ubalance mellem produktionen af reaktive iltarter (frie radikaler) og antioxidantforsvaret [Betteridge].
For eksempel er Keshan-kardiomyopati og Kashin-Beck-osteoarthropati sygdomme, der forekommer specifikt i selenfattige områder i Asien og som er specifikt knyttet til et lavt selenindtag [Delage].
Hvor meget selen er nok?
Det mest almindelige selenprotein, glutathionperoxidase-1, er afhængig af en tilstrækkelig selenforsyning. Normal glutathionperoxidase-aktivitet kræver en serum-selenværdi på mindst 90-100 mkg/l [Duffield]. Selens vigtige transportprotein, Selenoprotein P, der er det mest udbredte selenoprotein i blodet, kræver plasma-seleniveauer på mindst 125 mkg/l [Hurst 2010].
Koncentrationen af serum/plasma selenoprotein P er følgelig en mere passende biomarkør end koncentrationen af serum/plasma-glutathionperoxidase [Hurst 2012].
Hvilken form for selentilskud giver beskyttelse mod antioxidanter?
Richie et al. gennemførte et randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg med gærselen-præparater (indeholdende 200 eller 285 mkg/dag) og selenomethionin (200 mkg/dag) givet i 9 måneder til 69 raske mænd. Compliance, dvs. efterlevelsen af ordinationen var høj i alle grupper (> 95%).
Deltagernes plasma-seleniveauer steg henholdsvis 93%, 54% og 86% efter ni måneder i henholdsvis selenomethionin-gruppen og lavdosis og højdosis gærselen-grupperne. Plasma-selenkoncentrationen vendte tilbage til begyndelsesniveauet (baseline) efter en tre måneders udvaskningsperiode.
Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, Selenoproteins, and Heart Failure: Current Knowledge and Future Perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021 Jun;18(3):122-131.
Alfthan G, Eurola M, Ekholm P, Venäläinen E-R, Root T, Korkalainen K. Effects of nationwide addition of selenium to fertilizers on foods, and animal and human health in Finland: From deficiency to optimal selenium status of the population. J Trace Elem Med Biol. 2015;31:142–7.
Betteridge DJ. What is oxidative stress? Metabolism. 2000 Feb;49(2 Suppl 1):3-8.
Delage B. Selenium. Oregon State University. Linus Pauling Institute. Micronutrient Information Center. 2014. Retrieved from https://lpi.oregonstate.edu/mic/minerals/selenium.
Duffield AJ, Thomson CD, Hill KE, Williams S. An estimation of selenium requirements for New Zealanders. Am. J. Clin. Nutr. 1999;70:896–903.
Haug A, Graham RD, Christophersen OA & Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007;19(4):209–228.
Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.
Mangiapane E, Pessione A, Pessione E. Selenium and selenoproteins: an overview on different biological systems. Curr Protein Pept Sci. 2014;15(6):598-607.
National Institutes of Health. Office of Dietary Supplements. Selenium Fact Sheet for Health Professionals. 2021. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/.
Ralston N. Selenium’s pivotal roles in relation to mercury exposure risks. EERC Conference: Promoting Healthy Communities. September 26, 2011.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Kina har både områder med selenrig jordbund og deraf selenholdige fødevarer og områder med selenfattige jorde og fødevarer. Forskere har sammenlignet andelen af helbredelser og dødsfald for inficerede personer i henholdsvis selenrige og selenfattige områder i Kina. De fandt, at i områder med lavt selenindhold er andelen af helbredelse lavere og dødsraten højere.
Kina og Corona-virus vil altid være forbundet i vores sind. Der er imidlertid en anden vigtig sammenhæng, som vi også bude være opmærksom på: Selenstatus og dets virkning på COVID-19-virus i Kina.
Lad mig forklare. Kinesiske, amerikanske og britiske forskere har offentliggjort et brev i American Journal of Clinical Nutrition, hvor de dokumenterer en signifikant sammenhæng mellem regional selenstatus og den rapporterede andel af helbredelser for COVID-19-inficerede patienter i Kina [Zhang 2020].
Fra midten af februar 2020 indsamlede forskerne data fra Baidu-websitet, som de beskriver som et ikke-statligt website, der kommer med daglige opdaterede rapporter fra sundhedskommissionen i hver af Kinas provinser.
Forskerne definerede helbredelsesrate og dødsrate som procentdel af COVID-19 inficerede patienter som blev helbredt eller døde.
De anvendte definitionen for ”helbredte patienter” fra Kinas nationale sundhedskommission.
Patientens temperatur er vendt tilbage til normal i mere end 3 dage.
Patientens åndedrætssymptomer er markant forbedret.
Patientens billeder af lungerne viser betydelig nedsat inflammation.
Patientens test for åndedrætspatogener er negativ ved to på hinanden følgende tests med mindst 1 dags mellemrum.
Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey, Guildford, UK, var en af forskerne i undersøgelsen af selen og COVID-19 helbredelses-raten i Kina. I figur 2 i sin artikel fra 2019 om selenindtag, -status og sundhed antyder professor Rayman, at en serum-selenkoncentration på cirka 125 mikrogram per liter er optimal
Forskerne analyserede sammenhænge mellem helbredelsesraten i byer og på landet og den gennemsnitlige regionale selenstatus i hår på landet og i byerne.
Data fra Hubei-provinsen (hovedstad: Wuhan)
Raten af dødsfald var markant højere, og helbredelsesraten betydeligt lavere i Hubei-provinsen end i alle andre kinesiske provinser. Derfor besluttede forskerne at foretage to separate analyser: en analyse inde i Hubei-provinsen og en for uden for Hubei-provinsen.
Det er i særlig grad data for Hubei-provinsen der viser, at helbredelsesraten i Enshi City – syv timers kørsel vest for Wuhan – var meget højere end helbredelseshastigheden for andre byer i Hubei-provinsen. Enshi City ligger i en region, der er kendt for meget høje selenindtag og en høj selenstatus, højere end i andre dele af Hubei-provinsen.
Data fra uden for Hubei-provinsen (hovedstad: Wuhan)
Forskernes analyse af data fra Heilongjiang-provinsen i det nordøstlige Kina, en notorisk selenfattig region, hvor Keshan- regionen ligger, viste en meget højere dødsrate for denne lav-selenregion sammenlignet med andre kinesiske provinser uden for Hubei-provinsen.
Forskerne fandt også signifikante sammenhænge mellem selenstatus og helbredelsesrate i byer uden for Hubei-provinsen.
De foretog ikke en korrelationsanalyse for byer i Hubei-provinsen, fordi data om selenstatus kun var tilgængelige for to byer i provinsen.
Forklaring på forbindelsen mellem selenstatus og helbredelsesrate
For at forklare, hvorfor høj selenstatus er forbundet med en højere helbredelsesrate og lavere rate af dødsfald, pegede forskerne på et tidligere studie fra Melinda Beck-laboratoriet:
Beck viste, at selenmangel hos værten var forbundet med den øgede virulens af RNA-vira, såsom coxsackie-virus B3 og influenzavirus A [Beck 2004].
Forskerne pegede også på bevismaterialet fra Keshan regionen, stedet for sæsonudbrud af Keshans sygdom. Keshans sygdom er en selenmangel-sygdom, der resulterer i kongestiv kardiomyopati (en form for hjertemuskelsygdom). Keshan sygdom forårsages af en kombination af selenmangel og infektion af en muteret stamme af coxsackie-virussen.
Mulige begrænsninger i selenstatus og COVID-19 helbredelsesrate-undersøgelsen
Forskerne indrømmer, at der kan være sammenblandede variabler i spil, som de ikke havde data på i deres undersøgelse af indflydelsen af selenmangel på COVID-19-helbredelses- og dødsraten i Kina [Zhang 2020]:
alder
comorbiditeter (mere end én diagnose) såsom hjertesygdomme, diabetes, hypertension, kronisk luftvejssygdom og kræft
variationer i medicinske behandlingsfaciliteter fra region til region
variationer i terapiprotokoller fra region til region
Sagens kerne: Selenstatus og COVID-19 helbredelsesraten i Kina
Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L: Selenium, Selenoproteins and Viral Infection.; Nutrients 2019 11 2101
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2019; 19(1): 9-14.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K & Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcomes of COVID-19 cases in China. Amer J Clin Nutr. 2020; 1-3.
Zhou H, Wang T, Li Q & Li D. Prevention of Keshan Disease by selenium supplementation: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res. 2018 Nov; 186(1): 98-105
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Der er bemærkelsesværdige regionale variationer i blodets selenindhold hos ældre. Forskellene spænder fra 66 mikrogram per liter i Brasilien og Tyrkiet til 126 mikrogram per liter i Japan. Under 85 mikrogram pr. Liter er en dårlig selenstatus. Det ønskede interval antages at skulle være 125-135 mikrogram pr. liter.
Vi ønsker, at vi alle sammen skal holde os så unge og sunde som muligt så sent i livet som muligt. Aldring er uundgåelig. Hvordan kan vi udsætte starten på aldringens biokemiske og fysiologiske konsekvenser?
Fysisk træning?
Kaloribegrænsning?
Indtagelse af mikronæringsstoffer?
Selenstatus og ældre borgeres sundhed
Forfatterne af en oversigtsartikel fra 2019 har fundet, at der samlet set er en omvendt sammenhæng mellem alder og selenindhold i blodet. Højere alder er forbundet med et lavere indhold af selen i blodet [Robberecht 2019].
oxidativ stress (= ubalance mellem skadelige frie radikaler og beskyttende antioxidanter)
ødelæggelse af nerveceller (neuroner)
demens
Selenstatus og biologiske og sociale faktorer
Der skal tages en række faktorer i betragtning, når vi undersøger forholdet mellem aldring og selenindtagelse og status.Der er for det første betydelige regionale variationer i tilgængeligheden af selen i jorden og i fødevarer [Stoffaneller & Morse].
Dernæst påvirker følgende biologiske og sociale faktorer selenindtagelsen og gør aldersfaktoren vanskelig at isolere som en mulig årsag til lavere selensstatus i blodet:
Uddannelsesniveau
Etnicitet
Indtagelse af fisk
Køn
Helbredsstatus
Livsstil
Erhvervsmæssig status
Rygning
Socialklasse
Tilskud af selen
Disse og andre faktorer skal kontrolleres, når man vurderer forholdet mellem selenstatus og alder.
Det er interessant, at selenstatus er positivt forbundet med alkoholforbrug. Forskere spekulerer på, om alkohol enten øger selenets biotilgængelighed, eller om det påvirker selenets omdannelse i leveren [Robberecht].
I denne sammenhæng er for lav og for høj selenstatus begge forbundet med en øget risiko for sygdom. At holde ens selenstatus i bunden af U.kurven menes at være bedre end at have en selenstatus der er for lav eller for høj. Bunden af U-kurven for serum-/ plasmaindhold af selen ser ud til at ligge i området fra 125 til 135 mikrogram pr. liter[Rayman 2019; Rayman 2012, fig. 3].
Det lavere niveau af selen i serum/plasma – niveauet hvor risikoen for samlet dødelighed og kræftdødelighed ser ud til at stige – er en selenstatus på mindre end 87 mikrogram pr. liter.Dette er det niveau, der ses i undersøgelsen: The Epidemiology of Vascular Ageing (EVA)-som var en undersøgelse med deltagelse af 1389 hjemmeboende franske ældre [Akbaraly 2010].
Det øvre niveau af selenindholdet i serum/plasma, hvor den øgede risiko for sygdom kan blive betydelig, er en selenstatus, der er højere end 150 mikrogram pr. liter [Rayman 2012, fig. 3].
Bemærk: Kommercielle laboratorier kan måle mængden af selen i blodet.
Selenstatus og hjerte-karsygdomme
Resultater fra undersøgelsen: Epidemiology of Vascular Ageing (EVA) i Frankrig viste, at fedme og uønskede hjerte-kar-hændelser var vigtige resultater knyttet til en aldersrelateret nedgang i selenindholdet i plasma[Arnaud 2007].
I KiSel-10-undersøgelsen fik hjemmeboende raske ældre pensionister (70 – 88 år ved undersøgelsesstart) enten et selengær-præparat (200 mikrogram / dag) sammen med et Coenzym Q10-præparat (2 gange 100 mg / dag) eller tilsvarende placebo i fire år. De ældre der fik selen- og Q10-tilskud fik signifikant reduceret hjerte-kardødeligheden, forbedret hjertefunktionen og fik en bedre sundhedsrelateret livskvalitet sammenlignet med placebo-gruppen [Alehagen 2013].
Den beskyttende virkning af kombinationen med selengær og Coenzym Q10 varede længere end interventionsperioden og fortsatte i opfølgningende periode på 12 år [Alehagen 2018]. Forskerne antog følgende biologiske mekanismer som mulige forklaringer på de sundhedsmæssige fordele for hjertet ved tilskud:
nedsat oxidativ stress
nedsat inflammation
nedsat fibrose
Selenstatus og neurologiske lidelser
Det videnskabelige bevismateriale synes at vise, at en nedsat ekspression af flere selenoproteiner er forbundet med udviklingen af aldersrelaterede sygdomme, herunder Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom [Robberecht 2019].
De fleste undersøgelser viser, at patienter, der er diagnosticeret med Alzheimers sygdom eller en beslægtet demens, generelt har en lav selenstatus eller en selenstatus der ikke er højere end den, der ses hos raske kontrolpersoner. Kontrollerede lodtrækningsforsøg med selentilskud er nødvendige for at teste de forebyggende og/eller terapeutiske virkninger af selen [Robberecht 2019; Aaseth 2016].
Selens rolle som antioxidant i at forsinke starten på Parkinsons sygdom er ikke klart fastlagt. Resultaterne fra afsluttede undersøgelser er modstridende. Igen er der behov for randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud [Robberecht 2019].
Tilskud med stoffer der indeholder selen har udvist et potentiale for at kunne stimulere en bedre kognitionsevnen [Aaseth 2016].
Sammendrag: Selen, lang levetid og aldring
Forskere har konkluderet, at selenstatus spiller en rolle i vedligeholdelse af sundheden under aldringsprocessen; de nøjagtige mekanismer er imidlertid ikke kendt med sikkerhed [Robberecht 2019]. I det omfang lavere selenindtagelse og lavere biotilgængelighed af selen påvirker ældres generelle helbred, kan der ligge en forklaring i de følgende biologiske virkninger af selen [Alehagen 2018]:
Forbedret hjertefunktion
Mindre lavgraderet systemisk inflammation
Mindre oxidativ stress
Mindre fibrose
Kilder
Aaseth, J., Alexander, J, Bjørklund, G, Hestad, K, Dusek, P, Roos, P & Alehagen, U. (2016). Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals; 29(5): 827–839.
Akbaraly TN, Arnaud J & Rayman MP. (2010). Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab; 7: 21.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.
Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.
Arnaud J, Akbaraly TN, Hininger I, Roussel AM & Berr C. (2007). Factors associated with longitudinal plasma selenium decline in the elderly: the EVA study. J Nutr Biochem 2007; 18(7): 482-7.
Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, & Wang F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.
Rayman, MP. (2019). Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones, doi: 10.1007/s42000-019-00125-5. [Epub ahead of print].
Rayman MP. (2012). Selenium and human health. Lancet, 379: 1256-68.
Robberecht H, De Bruyne T, Davious-Charvet E, Mackrill J & Hermans N. (2019). Selenium status in elderly people: Longevity and age-related diseases. Current Pharmaceutical Design, 25; 1694-1706.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Dr. Margaret P. Rayman, professor i ernærings-videnskab ved University of Surrey i Guildford, sagde i 2002: “Selenmangel er defineret af Baum et al. (1997) som et plasmaniveau på <85 μg/liter, et niveau, der ikke opnås i mange nordlige europæiske lande”.
Selen er et vigtigt sporstof, der er nødvendigt for at vores celler fungerer som de skal. Det er nødvendigt i meget små mængder, men det kan være en god ide at få foretaget en blodprøve for at kontrollere sit serum-seleniveau.
Mayo Clinic Laboratories oplyser, at den normale koncentration i voksne menneskers blodserum er 70 til 150 mikrogram per liter (det samme som 70 til 150 nanogram pr. ml). Ifølge Mayo Clinic er den amerikanske befolknings middelværdi 98 mikrogram per liter [Mayo Clinic].
Variationer i serum-seleniveauer
Kost, geografisk placering, demografiske faktorer og miljøfaktorer er alle faktorer, der påvirker serumniveauer.
Følgende faktorer kan uafhængigt forudsige en højere selenstatus i USA [Park]:
mandlige køn
bor i de vestlige og nord-midtvestlige regioner i USA
indtagelse af brød og oksekødsprodukter
indtagelse af selentilskud
Andre faktorer der uafhængigt kan forudsige en lavere selenstatus i USA [Park]:
cigaretrygning
alkoholindtagelse
fremskreden alder
indtagelse af æg, hvide ris, mejeriprodukter, kaffe
Regional variation i selenindtag og -status
USA
Der findes en betydelig geografisk variation i selenstatus i USA og i hele verden. I betragtning af det omfattende transportsystem for fødevarer i USA er det noget overraskende, at der stadig er så store regionale forskelle i selenindholdet i fødevarer i forskellige regioner, men flere undersøgelser har vist regionale forskelle i indholdet af selen i jord og fødevarer [Parkere].
Amerikanere, der bor i de midtvestlige stater, i vesten og i syd, har et markant højere seleniveau i tåneglene end amerikanere, der bor i andre egne af landet. Mænd, der bor i de nordvestlige stater, har generelt højere selenniveauer end mænd, der bor i de sydøstlige stater [Park].
De højeste niveauer af selenstatus findes i Wyoming, South Dakota, North Dakota, Nebraska og Washington, med serum-seleniveauer, der spænder fra 94 til 100 mikrogram per liter.
De laveste seleniveauer findes i North Carolina, Kentucky, Pennsylvania, Nevada og South Carolina med serumselenniveauer fra 75 til 77 mikrogram per liter.
Der er ingen holdepunkter for, at disse geografiske variationer i selenstatus er forvanskes ved inddragelse af køn, rygning eller tilskud [Park].
Forskerne rapporterede om en suboptimal selenstatus i hele Europa, Storbritannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse].
Mennesker der bor i østeuropæiske lande har generelt et endnu lavere selenindtag end mennesker, der bor i vesteuropæiske lande.
Det anslåede daglige kostindtag af selen i mange europæiske lande ligger under det amerikanske anbefalede kostindtag på 55 mikrogram pr. dag.
Selenindtaget i landene i Mellemøsten varierer betydeligt, muligvis på grund af variation i madvaner og import i de forskellige regioner og inden for forskellige socioøkonomiske grupper.
Det anslåede daglige kostindtag af selen i Iran, Jordan og Tyrkiet ligger under USAs anbefalede kostindtag på 55 mikrogram per dag.
Tidligere forskning viste, at mindst 98,7 mikrogram pr. liter selen i plasma eller serum er nødvendig for optimal aktivitet af antioxidantenzymet glutathionperoxidase (GPx). Med denne standard i tankerne konkluderede Stoffaneller og Morse, at selenindtagelse og -status i europæiske og mellemøstlige lande generelt er suboptimal, omend noget mindre konsekvent end i Mellemøsten.
Asien og Afrika
Store dele af Afrika og Asien, især dele af Kina, Korea, Sibirien og Tibet er kendt for deres lave selenindhold i landbrugsjorden og i maden. Det samme gælder New Zealand [Haug].
Selengødning af landbrugsjorden vs selentilskud
I selenfattige egne af verden medfører selentilskud mindre spild og er mere bæredygtigt end gødskningsprogrammer i stor skala med selenberiget gødning svarende til det vellykkede selengødskningsprogram af landbrugsjorden, der blev gennemført i Finland. Desuden er den årlige selenproduktion tilsyneladende ikke stor nok til at kunne levere selen til storskala selengødskning [Haug].
Hvorfor vi har brug for et tilstrækkeligt niveau af selen i kroppen
Selen er et afgørende mikronæringsstof, fordi det er indbygges i vigtige selenoproteiner og enzymer. Disse selenoproteiner og enzymer er vigtige [Rayman 2004]:
til antioxidantforsvar af vores celler mod oxidativ skade
til reduktion af systemisk inflammation
til dannelse af skjoldbruskkirtelhormon
til DNA-syntese
til fertilitet og reproduktion
til reduktion af risikoen for hjertesygdom og nogle former for kræft
I en fireårig randomiseret kontrolleret undersøgelse undersøgte professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköpings Universitet virkningen af et dagligt tilskud til ældre med en kombination af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 mg coenzym Q10. Forskerne rapporterede følgende statistisk signifikante resultater fra undersøgelsen:
Selenmangel er direkte forbundet med tre specifikke sygdomme:
Keshans sygdom karakteriseret ved et forstørret hjerte og dårlig hjertefunktion
Kashin-Becks sygdom der resulterer i osteoarthropati, en sygdom i leddene
Myxedematøs endemisk kretinisme der resulterer i mental retardering
Kilder
Haug, A, Graham, RD, Christophersen, OA & Lyons, GH. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007 Dec; 19(4): 209–228.
Mayo Clinic Laboratories. (2019). Selenium, serum. Retrieved from https://pediatric.testcatalog.org/show/SES
Park, K, Rimm, E, Siscovick, D, Spiegelman, D, Morris, JS & Mozaffarian, D. (2011). Demographic and lifestyle factors and selenium levels in men and women in the U.S. Nutr Res Pract. 2011 Aug; 5(4): 357–364.
Rayman MP. (2004). The use of high-selenium yeast to raise selenium status: how does it measure up? British Journal of Nutrition, 92, 557-573.
Stoffaneller, R & Morse, NL. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Mængden af selen i fødevarer kan være utilstrækkelig i store dele af verden. Det er rapporter om, at en suboptimal selenstatus er udbredt i store dele af Europa, Storbritannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse]. Kystregioner i USA har en tendens til at have selenfattig jord. Store områder af Kina, Korea, Sibirien, Tibet og New Zealand er lav-selen-områder. Lav selenstatus er forbundet med en øget risiko for kræft, hjerte-karsygdom og lidelser i skjoldbruskkirtlen [Tolonen].De hidtidige forskningsresultater tyder på, at der er en U-formet forbindelse mellem selenindtagelse og helbred. Ifølge en nylig rapport fra den mangeårige selenforsker, professor Dr. Margaret P. Rayman, University of Surrey, England, er både selenmangel og for meget selen blevet forbundet med negative sundhedseffekter.
Tilstande der angiver et behov for selentilskud
Professor Rayman oplister en række tilstande, der i forskningslitteraturen er blevet knyttet til selenmangel:
Keshans sygdom (en hjertemuskelsygdom forårsaget af en selenmangel sammen med en stamme af Coxsackie-virus)
Kashin-Beck sygdom (en knoglesygdom, hvor selenmangel er en faktor)
Forøget viral virulens
Øget dødelighed
Ringe immunfunktion
Problemer med fertilitet / reproduktion
Skjoldbruskkirtel-relateret autoimmun sygdom
Nedsat kognition / demens
Type-2 diabetes
Risiko for prostatakræft
Risiko for kræft i tyk- og endetarm (hos kvinder)
Øget risiko for tuberkulose hos HIV-patienter
Professor Rayman specificerer ikke et plasma/serum-seleniveau for selenmangel.
Hun nævner en amerikansk undersøgelse: US National Health and Nutrition Examination Survey, der målte serum-seleniveauet i 13.887 voksne deltagere og derefter fulgte op på dødelighed i op til 18 år. Dødeligheden i denne undersøgelse viste en U-formet forbindelse mellem serum-selen og dødsfald med en serum-selen koncentration på 135 mikrogram per liter i bunden af U-kurven [Rayman 2019].
En undersøgelse designet til at finde det optimale selenindtag viste, at 55 mikrogram selen dagligt fra mad plus 50 eller 100 mikrogram selen dagligt fra kosttilskud i 10 uger vil hæve plasmaselen-niveauerne som følger [Hurst 2010]:
Fra 95,7 mikrogram per liter op til 118,3 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 50 mikrogram
Fra 95,7 mikrogram per liter op til 152,0 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 100 mikrogram
Analyser af studier af sammenhængen mellem blodselen-niveauer og risiko for prostatakræft har vist, at kræftrisikoen langsomt faldt i takt med, at de målte blodselen-niveauer steg fra 60 til 170 mikrogram pr. liter [Hurst 2012].
Længerevarende indtagelse at høje daglige doser af selen
Figur 1 i professor Raymans rapport viser, at daglige doser af selentilskud på 300 mikrogram i fem år i et land med moderat lav selenstatus (Danmark) er forbundet med en stigning i dødeligheden af alle årsager 10 år senere [Rayman 2019].
Hun fortsætter dog med at forklare, at visse andre befolkningsgrupper med indtagelse af høje selendoser i lange perioder ser ud til at være i stand til at klare det høje selenindtag uden skadelige virkninger, f.eks. inuiterne i Grønland og det nordlige Canada samt visse befolkningsgrupper i det brasilianske Amazon-område samt regioner i Kina [Rayman].
Hun angiver fire mulige grunde til denne tolerance over for høje selendoseringer [Rayman 2019]:
Nogle mennesker kan have polymorfismer i generne, der påvirker evnen til at håndtere en høj seleneksponering.
Et højt selenniveau giver sundhedsmæssige fordele uden toksiske effekter i befolkningsgrupper, der er udsat for høje niveauer af arsen, cadmium og kviksølv.
Omfanget af skader forårsaget af en høj eksponering af selen kan afhænge af formen (arten) af det indtagne selen.
Sammensætningen af tarmens mikrobiota kan muligvis påvirke virkningen af den høje eksponering af selen.
Konklusion: Selen-indtagelse/status og helbred
Professor Rayman konkluderer, at begrebet et U-formet forhold mellem selen-indtagelse/status og sundhedseffekter er nyttigt, men også er noget forenklet.
Det selenindtag der er knyttet til et optimalt helbred varierer helt klart fra region til region og fra befolkning til befolkning og endda fra individ til individ.
Logisk set er det bedste man kan gøre, at få målt ens plasma- eller serum-seleniveau for at se, hvor det ligger i intervallet mellem 60 og 170 mikrogram pr. liter, som er det område, hvor der ses en gradvis reduktion i risikoen for prostatakræft [Hurst 2012].
Kilder
Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health and Disease, 19(4), 209-228.
Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal of Nutrition, 115(9), 1669-1677.
Rayman, M.P. (2019). Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones, doi: 10.1007/s42000-019-00125-5. [Epub ahead of print].
Thomson, C.D. (2004). Assessment of requirements for selenium and adequacy of selenium status: a review. Eur J Clin Nutr, 58(3): 391-402.
Tolonen, M. (1990). Vitamins and minerals in health and nutrition. New York: Ellis Horwood.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Selen findes kun i knappe mængder. En passende indtagelse fra kost og tilskud er afgørende vigtigt for menneskers sundhed. Vi er nødt til at bruge det omhyggeligt, og vi er nødt til at begynde at opbygge lagre af det til brug for kommende generationer.
Selen er et sporstof, der kun findes i en begrænset mængde i verden. Det produceres primært som et biprodukt ved udvindelse af kobber. Det genvindes ikke. Det er meget ujævnt fordelt på jordkloden. Derfor varierer tilgængeligheden af selen i græs og korn samt i det næste trin i fødekæden, i dyr, betydeligt fra region til region. Den humane selenindtagelse varierer tilsvarende alt efter, hvor på kloden man befinder sig.
Selen et livsvigtigt næringsstof for mennesker
Størstedelen af verdens selenproduktion finder sted i USA, Canada og Japan med mindre mængder fra Kina og Australien [Haug]. Langt det meste af den årlige produktion af selen anvendes til industrielle formål. Højst 10 procent af den samlede årlige produktion anvendes i gødning til landbrugsjorden; langt mindre end 10 procent anvendes til kosttilskud.
Selenindholdet i de fødevarer der produceres i store dele af Europa, New Zealand, Mellemøsten samt store dele af Afrika og Asien er kendt for at være for lavt. I USA er selenindholdet i de fødevarer der produceres i de nordøstlige, sydøstlige og nordvestlige stater betydeligt lavere end selenindholdet i fødevarer, der produceres i midten af landet [Haug].
Men ikke desto mindre er selen et vigtigt næringsstof for os mennesker. Vi kan ikke producere selen i kroppen. Vi er helt afhængige af selen fra kosten og fra tilskud.
Vi har ikke råd til at ødsle med det selen, som vi er i stand til at udvinde fra jorden, fordi vi muligvis ikke vil finde metoder til at øge produktionen eller genanvendelsen i væsentligt omfang.
Selens værdifulde biologiske funktioner Forhindrer mangelsygdomme
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at tilskud med selenberigede gærpræparater reducerer forekomsten og symptomerne fra mangelsygdomme som Keshans syge og Kashin-Beck-sygdom.
Modvirker udviklingen af kræft
Randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat reducerer forekomsten af kræft og dødeligheden af kræft betydeligt [Blot, Clark, Hercberg, Yu]
Reducerer forekomst og dødelighed af hjertesygdom
Tilsvarende har et randomiseret kontrolleret forsøg vist, at et dagligt tilskud med et selenberiget gærpræparat og et patenteret Coenzym Q10-præparat forbedrer hjertefunktionen, mindsker inflammation og oxidativ skade og nedsætter antallet af dødsfald fra hjertesygdom [Alehagen 2015].
Forbedrer immunforsvaret
Selenmangel er blevet knyttet til nedsat immunfunktion, og selentilskud er blevet knyttet til en forstærket immunfunktion [Kiremidjian-Schumacher, Roy]. Selentilskud er blevet knyttet til en betydelig nedsat risiko for immunsvækkelse og død fra HIV-infektioner [Baum]. Flere undersøgelser har vist en tæt sammenhæng mellem selenindtag, selenindhold og autoimmun thyroiditis (inflammation i skjoldbruskkirtlen) [Fan].
Officiel regeringsanerkendelse af selens betydning for menneskers sundhed USAs Fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA)
Den ernæringsmæssige betydning af selen er således, at FDA har tilladt, at følgende tekster placeres på emballagen af kosttilskud, der indeholder selen:
“Selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan nedsætte risikoen for visse kræftformer. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.
“Selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Noget videnskabelig forskning tyder på, at indtagelse af selen kan frembringe anti-carcinogene virkninger i kroppen. Imidlertid har FDA fastslået, at dette bevismateriale har begrænsninger og ikke er afgørende”.
Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA)
Et forskerpanel fra EFSA har konkluderet, at “der findes en årsagssammenhæng mellem indtagelse af selen fra kosten og beskyttelse af DNA, proteiner og lipider fra oxidative skader, vedligeholdelse af et normalt immunforsvar, en normal skjoldbruskkirtelfunktion og en normal sæddannelse”.
Regeringen i Finland
Med opstart i 1985 besluttede regeringen i Finland, indtil da et land med et katastrofalt lavt selenindhold i jorden, at tilsætte selen til landbrugets gødning. Det erklærede formål med denne selenberigelse var at nedsætte risikoen for kræft og hjertesygdom forårsaget af selenmangel.
Tyve år senere blev der publiceret forskning som viste, at tilsætningen af selen til gødning havde hævet selenindtaget hos dyr og raske mennesker i Finland til sikre og passende niveauer.
Gødskning af jorden med tilsætning af selen
New Zealand med start allerede i 1982 og Finland i 1985 har med stor succes eksperimenteret med tilsætning af selen til jordbrugsgødning. Resultatet har været en stigning i fødevarenes selenindhold til niveauer der er tilstrækkelige til at opretholde et godt helbred hos mennesker [Haug].
Men som Haug påpeger, ja, tilsætning af selen til jordbrugsgødning er en sikker og effektiv måde at øge indtagelsen af selen på. Men at anvende 20 gram selen per hektar på en tredjedel af jordens agerjord ville kræve 1000 ton selen hvert år svarende til ca. 40% af den samlede årlige produktion af selen. Herefter ville det kræve omkring 2000 ton selen per år at anvende 20 gram selen til en tredjedel af jordens græsarealer [Haug].
Selentilskud det eneste svar for mennesker
Der er simpelthen ikke nok selen til rådighed til at udføre de newzealandske og finske metoder på globalt plan. Og i takt med at verdens befolkning fortsætter med at vokse, vil det være vigtigt at bevare og bruge vores lagre af selen med omtanke. Vi bør også tænke på at opbygge lagre af selen til brug for fremtidige generationer, vores børn og deres børn [Haug].
Selenholdige kosttilskud synes at være den bedste måde til at opnå størst effekt med den mindste selenmængde.
Kilder
Baum, M. K., Campa, A., Lai, S., Sales Martinez, S., Tsalaile, L., Burns, P., & Marlink, R. (2013). Effect of micronutrient supplementation on disease progression in asymptomatic, antiretroviral-naive, HIV-infected adults in Botswana: a randomized clinical trial. Jama, 310(20), 2154-2163.
Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.
Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. Jama, 276(24), 1957-1963.
Fan, Y., Xu, S., Zhang, H., Cao, W., Wang, K., Chen, G., & … Liu, C. (2014). Selenium supplementation for autoimmune thyroiditis: a systematic review and meta-analysis. International Journal of Endocrinology, 2014904573.
Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O. A., & Lyons, G. H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health And Disease, 19(4), 209-228.
Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.
Kiremidjian-Schumacher, L., Roy, M., Wishe, H.I., Cohen, M.W,
& Stotzky, G. (1996). Supplementation with selenium augments the functions of natural killer and lymphokine-activated killer
cells. Biol Trace Elem Res., 52: 227-39.
Roy, M., Kiremidjian-Schumacher, L., Wishe, H.I., Cohen, M.W., & Stotzky, G. (1992). Effect of selenium on the expression of high affinity interleukin 2 receptors. Proc Soc Exp Biol Med., 200: 36-43.
Yu, S.Y., Zhu, Y.J., & Li, W.G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res., 56: 117-24.
Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
Selentilskud i form af tabletter med organisk selengær giver den bedste beskyttelse mod kræft. Disse tilskud er fremstillet med brug af gærstammen Saccharomyces cerevisiae som har vokset i et selenrigt vækstmedie. Gærcellerne der bruges til gærtabletterne gøres inaktive. Det sker ved hjælp af en opvarmningsproces. Tilsvarende gærstammer bruges også til at brygge øl og lave brød.
Selentilskud og risikoen for prostatakræft? Hvad ved vi? Vi skal være forsigtige med at fortolke de forskningsresultater, vi har (og vi har brug for mere forskning), men ja, der er tegn på en omvendt sammenhæng mellem prostatakræftrisiko og selenstatus [Hurst 2012].
Mens dette skrives (april 2017) synes den beskyttende virkning af selentilskud mod prostatakræft at kunne findes i et relativt smalt område af plasma-selenniveauet [Hurst 2012]. Derudover synes der at være et U-formet forhold mellem selenstatus og beskyttelse mod prostatakræft.
Hvis koncentrationen af selen i plasma er for lav, er der øget risiko for prostatakræft. Dette er et alvorligt problem i mange områder af verden.
Hvis koncentrationen af selen i plasma er for høj, ses den beskyttende virkning mod prostatakræft ikke længere i samme grad.
Selenniveauets kritiske spændvidde for beskyttelse mod prostatakræft
Den beskyttende virkning af selen mod prostatakræft forekommer i plasma-selenniveauer fra 120 nanogram per milliliter til 170 nanogram per milliliter [Hurst 2012].
Plasma-selenniveauer under 120 nanogram per milliliter er højst sandsynligt forbundet med en øget risiko for prostatakræft. I den anden ende begynder den beskyttende virkning af selen at falde ved plasma-seleniveauer over 170 nanogram per milliliter.
Dosis-respons-metaanalyse af selen og prostatakræft
Bevismaterialet for plasma-selens kritiske grænseværdier kommer fra en systematisk gennemgang og dosis-respons-metaanalyser af forholdet mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft. Dr. Hurst og Dr. Fairweather-Tait og deres forskerkolleger ved Norwich Medical School, University of East Anglia i England analyserede data fra 12 undersøgelser, der medtog 13.254 deltagere og rummede 5007 tilfælde af prostatakræft [hurst 2012].
Bemærk: Forskerne fokuserede på biomarkører for selenstatus – plasma-, serum- eller tåneglskoncentrationer – snarere end på selenindtag, fordi det er meget vanskeligt at få nøjagtige målinger af en længerevarende, samlet selenindtagelse fra kosten. Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed, kosthistorik og diæt-optegnelser er bare ikke pålidelige nok. Undersøgelser hvor man måler selenindholdet i plasma-, serum- eller tånegle giver mere pålidelige data.
Store, randomiserede, kontrollerede forsøg med selen og prostakræft
Når vi taler om selen og prostatakræft, tænker vi først og fremmest på de store, randomiserede, kontrollerede forsøg:
Nutritional Prevention of Cancer Trial (NPC-forsøget)
Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-forsøget)
Nutritional Prevention of Cancer forsøget
NPC-forsøget viste en statistisk, signifikant, beskyttende virkning med en daglig dosis på 200 mikrogram selen fra et selengær-præparat hos en gruppe mænd tæt på risikozonen for selenmangel [Clark 1998]. Dette er spændende nyt. Den beskyttende virkning af selentilskuddet blev set hos mænd med en selenstatus under 123,2 nanogram per milliliter [Duffield-Lillico 2003].
SELECT forsøget
SELECT-forsøget afveg fra NPC-forsøget i mindst to vigtige henseender:
Forsøgsdeltagernes selenkoncentrationer ved starten på SELECT-forsøget, dvs. baseline selen (mænd = 136 nanogram per milliliter) var meget højere end baseline selen i NPC-forsøget (gennemsnit = 114 nanogram per milliliter).
Det præparat der blev anvendt i SELECT-forsøget var et syntetisk selenomethioninpræparat i modsætning til det organiske gær-selenpræparat, der blev anvendt i NPC-forsøget.
Det selentilskud i form af et selenmethionin-præparat, der blev anvendt til SELECT-forsøgets selenfyldte deltagere, viste ikke en beskyttende virkning mod prostatakræft [Lippman].
Andre undersøgelser af selen og prostatakræft
Der er lavet to store tværsnitsundersøgelser, der har vist en klar sammenhæng mellem lav selenstatus og en øget risiko for prostatakræft.
Den ene undersøgelse blev udført i Danmark og rummede data fra 27.179 mandlige deltagere [Outzen 2016].
Den anden undersøgelse blev udført i Holland og analyserede data fra 58.279 mandlige deltagere [Geybels 2013].
Den systematiske gennemgang foretaget af Hurst og kolleger omfattede forskning offentliggjort i perioden 2005 til 2010. En tidligere systematisk gennemgang foretaget af Dr. Etminan analyserede resultater fra kohortstudier og case-control-undersøgelser offentliggjort i perioden 1996 – 2005.
De samlede resultater fra 16 undersøgelser viste en 26% reduktion i risikoen for prostatakræft hos personer med et højere selenniveau. Dr. Etminans analyse viste, at en stigning i selenniveauet fra selentilskud havde en udpræget beskyttende virkning mod prostatakræft [Etminan 2005].
Typen af selentilskud
Dr. Etminans analyse viste, at selentilskuddets type er en vigtig faktor for selenets beskyttende virkning [Etminan 2005]. Denne konklusion blev senere bekræftet i en sammenlignende undersøgelse foretaget af Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy [Richie 2014].
De sammenlignede resultaterne af tablet-tilskud med selengær og selenomethionin på biomarkører for prostatakræft. De meldte om følgende resultater:
Faldet i risikoen for prostatakræft var størst hos de forsøgsdeltagere med lave baseline selenkoncentrationer i plasma (mindre end 127 nanogram per milliliter).
Tilskud med selengærpræparater var positivt korreleret med signifikant færre markører for oxidativt stress.
Anvendelsen af præparater med syntetisk selenomethionin var ikke positivt korreleret med nogen signifikante reduktioner af markører for oxidativt stress.
Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy mente, at der må være nogle selenholdige forbindelser i selengærpræparater, som medfører en nedsættelse af oxidativt stress. Selenomethionin alene resulterede ikke i en nedsættelse af oxidativt stress [Richie 2014].
Sagens kerne
Selentilskud har en potentielt beskyttende virkning mod udviklingen af prostatakræft.
Den hidtidige forskning viser, at den mest gavnlige form for selentilskud til kræftforebyggelse er gærselen, somme tider også betegnet selenberiget gær og den engelsksprogede betegnelse selenized yeast.
Når kosttilskuddet er lavet på den rigtige måde og er klar til detailsalg, vil det indeholde l-selenomethionin og ca. 30 andre former for selen [Larsen].
Kilder
Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., & Rounder, J. (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. British Journal of Urology, 81(5), 730-734.
Duffield-Lillico, A. J., Dalkin, B. L., Reid, M. E., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Jacobs, E. T., & Clark, L. C. (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU International, 91(7), 608-612.
Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M., & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta- analysis. Cancer Causes & Control: CCC, 16(9), 1125-1131.
Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.
Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.
Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal of Nutrition, 115(9), 1669-1677.
Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804.
Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
