Posts

Posted on

Selen i kombination med coenzym Q10

Illustration af selenocystein-molekyle.
Selenocystein, C3H7NO2Se, er kendt som den 21. aminosyre. Der indgår selen som en af dets bestanddele. Det er en af de 25 kendte selenoproteiner og selenoenzymer, der findes i menneskekroppen. Selenoproteinerne spiller også en vigtig rolle i kroppens forsvar mod kræft, hjerte-karsygdom og neurodegenerativ sygdom.

Selen er et vigtigt mikro-næringsstof for os mennesker. Det er en bestanddel af selenoproteinerne, som vi har brug for i vores antioxidant-forsvar samt for god immun-funktion. Selenoproteinerne glutathionperoxidase, thioredoxinreduktase og selenoprotein P er uden tvivl de vigtigste selenoproteiner [Alehagen 2014].

Varierende selenindhold og indtag

Jordens indhold af selen og dermed kostindtaget af selen varierer betydeligt verden over. Som en konsekvens heraf varierer behovet for selentilskud sig fra region til region. Generelt er selenindtaget lavere i Europa end i USA; der er dog også stor variation inden for USAs grænser. Den sikreste ting at gøre er at få foretaget en analyse af selenindholdet i plasma- eller serum.

Dagligt minimumsindtag af selen

I mellemtiden vurderer professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet, Sverige, og ledende forsker på KiSel-10-studiet samt en af forskerne på Q-Symbio-studiet, at voksne har behov for mindst 75-105 mikrogram selen dagligt for at opnå optimal plasmaaktivitet af de selenholdige enzymer glutathionperoxidase og selenoprotein P [Alehagen 2014]. Professor Alehagen påpeger, at de nuværende estimater er, at voksne har behov for et dagligt indtag på 75-125 mikrogram selen for at opnå en nedsat risiko for kræft [Alehagen 2014].

Optimal form af selentilskuddet

I KiSel-10-studiet valgte professor Alehagen at anvende et organisk selengærpræparat af farmaceutisk kvalitet, der indeholder talrige selenformer [Alehagen 2014].

KiSel-10-studiet var et fireårigt studie af effekten af et dagligt tilskud af selen og coenzym Q10 på hjerte-kredsløb hos ældre svenske borgere. Forskerne tildelte tilfældigt 443 undersøgelsesdeltagere til enten behandlingsgruppen, der modtog 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 dagligt eller til kontrolgruppen, der modtog matchende placebo-præparater.

Data fra KiSel-10-studiet viste følgende signifikante resultater af tilskuddet med selen og coenzym Q10 sammenlignet med placebotilskuddene [Alehagen 2013; Johansson 2013]:

  • lavere antal dødsfald fra hjertesygdom
  • forbedret funktion af hjertemusklen – dokumenteret via ultralydsundersøgelser
  • lavere plasmakoncentration af en kendt biomarkør for hjertesvigt

Kombination af selen og coenzym Q10

I KiSel-10-studiet testede professor Alehagen og hans kollegaer hypotesen om, at der kunne være en teoretisk fordel i at give sunde, ældre voksne en kombination af selen og coenzym Q10. Hypotesen var baseret på fire kendte fakta:

  1. Der er en dokumenteret speciel biomedicinsk sammenhæng mellem selen og Ccoenzym Q10 i vores krop, således at en lav selenstatus begrænser cellernes evne til at opnå optimale koncentrationer af coenzym Q10 og derfor har vores celler brug for en tilstrækkelig mængde coenzym Q10 for at sikre en optimal funktion af selen og selenoproteiner [Xia 2003; Nordman 2003].
  2. Patienter, der er diagnosticeret med kongestivt hjertesvigt, har vist sig at have lavere plasma-selenkoncentrationer end personer, der ikke har kongestivt hjertesvigt [Le Bouil 1992]. Tilsvarende har patienter med hjertesvigt vist sig at have lavere niveauer af coenzym Q10 i hjertemuskelvæv end personer uden hjertesvigt [Folkers 1985].
  3. Fra ca. 20 års alderen danner mennesker stadig mindre coenzym Q10 med stigende alder; det resulterende lave niveau er praktisk taget umuligt at kompensere for i kosten, hvorfor tilskud er påkrævet [Kalén 1989].
  4. Statinmedicin interfererer med dannelsen af ​​selenoproteiner i kroppen og med dannelsen af ​​coenzym Q10 [Alehagen 2014; Moosman 2004]

Kombinationen af tilskud med selen og coenzym Q10

Hvad har vi lært af den forskning, der blev udført af professor Urban Alehagen og forskerholdet på Linköpings Universitet?

  • Oxidativt stress, inflammatorisk sygdom og aterosklerose – disse lidelser er alle forbundet med øget risiko for at dø af hjertesygdom, både iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt [Alehagen 2014].
  • Forskningsdata viser en signifikant sammenhæng mellem niveauet af oxidativt stress og niveauet af inflammation, hvilket også er forbundet med en øget risiko for hjertesygdom [Abramson 2005].
  • Selen er et af de vigtigste antioxidanter i menneskekroppen; det er en bestanddel af selenoproteinerne, der beskytter mod oxidative skader på cellerne [Alehagen 2014].
  • Der er en særlig biomedicinsk sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, idet hver er nødvendig i passende koncentrationer for en optimal beskyttelse mod oxidativt stress og inflammation [Alehagen 2014].
  • Resultaterne af det randomiserede, kontrollerede KiSel-10-studie viser, at det daglige tilskud med en kombination af selengær og farmaceutisk formuleret coenzym Q10 reducerer mængden af biomarkører for både oxidativt stress og kronisk inflammation [Alehagen 2015

 

Kilder

Abramson, J.L., Hooper, W.C., Jones, D.P., Ashfaq, S., Rhodes, S.D., & Weintraub, W.S. (2005). Association between novel oxidative stress markers and C-reactive protein among adults without clinical coronary heart disease. Atherosclerosis, 178:115–21

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2014). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases – A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, doi:10.1016/j.jtemb.2014.11.006

Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. Plos One, 10(9), e0137680. doi:10.1371/journal.pone.0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.

Folkers, K., Vadhanavikit, S., & Mortensen, S.A. (1985). Biochemical rationale and myocardial tissue data on the effective therapy of cardiomyopathy with Coenzyme Q10. Proc Natl Acad Sci USA, 82:901–4.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2013). Effect of selenium and Q10 on the cardiac biomarker NT-proBNP. Scandinavian Cardiovascular Journal: SCJ, 47(5), 281-288. doi:10.3109/14017431.2013.820838

Kalen A, Appelkvist EL, Dallner G. (1989). Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids, 24(7):579–584.

Le Bouil, A., Briand, P., Allain, P., Dupuis, J.M., Geslin, P., & Tadei, A. (1992). Plasma selenium in congestive heart failure. Clin Chem, 38:1192–3.

Moosmann, B. & Behl, C. (2004). Selenoproteins, cholesterol-lowering drugs, and the consequences: revisiting of the mevalonate pathway. Trends Cardiovasc Med, 14:273–81

Nordman, T., Xia, L., Björkhem-Bergman, L., Damdimopoulos, A., Nalvarte, I., Arnér, E. J., & Olsson, J. M. (2003). Regeneration of the antioxidant ubiquinol by lipoamide dehydrogenase, thioredoxin reductase and glutathione reductase. Biofactors (Oxford, England), 18(1-4), 45-50.

Xia, L., Nordman, T., Olsson, J. M., Damdimopoulos, A., Björkhem-Bergman, L., Nalvarte, I., & Björnstedt, M. (2003). The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. The Journal of Biological Chemistry, 278(4), 2141-2146.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Lav serum-selenstatus og øget dødelighed

Professor Urban Alhagen taler
Kun få undersøgelser har undersøgt forholdet mellem et lavt selenniveau og negative sundhedsvirkninger. Professor Urban Alehagen fra Linköpings Universitet i Sverige har offentliggjort resultaterne af en undersøgelse der viser, at et lavt serum selenniveau er signifikant forbundet med en øget hjerte-kardødelighed samt dødelighed af alle årsager.

I en opfølgningsperiode på næsten syv år havde ældre, sunde, svenske borgere med lave serum-selenkoncentrationer en signifikant øget hjerte-kar-dødelighed og en øget total dødelighed sammenlignet med jævnaldrende med højere serum-selenkoncentrationer. Mere specifikt var der en 56% øget risiko for hjerte-kardødelighed og en 43% øget risiko for at dø af alle årsager. Derfor foreslog de svenske forskere, at selentilskud skulle anbefales til alle svenske borgere med en serumselen-koncentration under 57 mikrogram pr. liter [Alehagen 2016].

Faktisk påpegede professor Urban Alehagen og hans forskerhold på Linköpings Universitet, at de gennemsnitlige serum-selenkoncentrationer i undersøgelsen af ældre svenske borgere – 67,1 mikrogram pr. liter – ikke er tilstrækkelige til at opnå en optimal funktion af de vigtige selenoproteiner, hvor selen indgår som en komponent [Alehagen 2016]:

  • Glutathionperoxidase
  • Thioredoxinreductase
  • Selenoprotein P (SEPP1)

Disse selenoproteiner beskytter væv mod de skadelige virkninger af oxidativt stress og beskytter endotelfunktioner [Rayman 2012].

Tilskud af selen og coenzym Q10 i kombination

I KiSel-10-studiet tildelte de svenske forskere tilfældigt studiedeltagerne til behandlingsgruppen der modtog aktiv behandling i form af 200 mikrogram selengær og 200 mg Q10 i farmaceutisk kvalitet. Deltagerne i den aktive behandlingsgruppe opnåede betydeligt bedre sundhedsresultater sammenlignet med deltagerne i placebogruppen. De gavnlige virkninger vedblev over en tiårig periode [Alehagen 2015]:

  • Nedsat risiko for at dø af hjertesygdom
  • Forbedret hjertefunktion vist på ekkokardiogrammer
  • Nedsat niveau af en biomarkør for hjertesvigt

Dagligt selenindtag og optimal SEPP1-aktivitet

Hurst et al [2010] i Storbritannien har vurderet, at det kræver en samlet selenindtagelse på ca. 105 mikrogram dagligt at opnå optimal SEPP1-aktivitet. I Storbritannien ville det svare til ca. 55 mikrogram fra maden og 50 mikrogram fra et selentilskud. Hurst et al konkluderede i deres arbejde, at det gunstige område for koncentrationen af selen i plasma er intervallet mellem 120 og 150 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].

Det er vigtigt at huske, at jordens indhold af selen og dermed fødeindtaget af selen varierer betydeligt i forskellige regioner af verden. Det ville være en god idé at få målt niveauet af serum-selen for at se om man har brug for 50 eller 100 mikrogram pr. dag fra kosttilskud.

Seleniveauer og oxidativt stress

Oxidativt stress er det biomedicinske udtryk for den potentielle skade på celler, lipider, proteiner og DNA forårsaget af frie radikaler, når antallet af frie radikaler langt overskrider antallet af neutraliserende antioxidanter.

Således kan er en mulig forklaring på den signifikante forbindelse mellem lave serum-selenniveauer og en øget hjerte-kardødelighed og dødelighed af alle årsager være den øgede mængde oxidativt stress hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt. Utilstrækkelige niveauer af selenoproteiner vil resultere i et suboptimalt antioxidativt forsvar mod frie radikaler, hvilket kunne forklare den øgede dødelighed hos ældre mennesker med lavt serum-seleniveau [Alehagen 2016].

Forklaringen der involverer suboptimal selenoproteinaktivitet,  idet den vedrører et utilstrækkeligt antioxidantforsvar, forekommer særligt plausibel, fordi de svenske forskere korrigerede for de modificerende virkninger af andre kendte kliniske tilstande, der er forbundet med øget risiko for at dø. For eksempel målte forskerne niveauerne af to biomarkører for inflammation på hver af de fire kvartiler af undersøgelsesdeltagere og fandt ikke signifikante forskelle mellem det kvartil der havde det laveste serum-selenniveau og kvartilerne med et højere serum-selenniveau [Alehagen 2016]:

  • Niveauet af højfølsom C-reaktivt protein (hs-CRP)
  • Niveauet af sP-selectin

Serumselen-koncentrationer og rygning

Rygere i undersøgelsen havde lavere serum-seleniveauer end ikke-rygere, men forskellen var ikke statistisk signifikant. Professor Alehagen mente, at manglen på en væsentlig forskel skyldes det lave antal rygere i undersøgelsen (kun 9% af alle deltagere). Nogle undersøgelser har fundet et nedsat seleniveau hos rygere; Andre undersøgelser har ikke kunnet finde en sammenhæng mellem rygning og seleniveau [Alehagen 2016].

Serum-selenkoncentrationer og kræftdødelighed

I dette svenske studie var der ingen signifikant forskel i kræftdødeligheden mellem kvartilen med den laveste selenkoncentration og kvartilerne med noget højere selenkoncentrationer [Alehagen 2016].

Sammenhæng mellem serum-seleniveauer og hjertesygdom

Tidligere studier har også vist en betydelig sammenhæng mellem lavt serum-selennieau og øget risiko for hjerte-karsygdom:

  • En dansk undersøgelse af mere end 3000 mænd viste, at serum-selenkoncentrationer under 60 mikrogram pr. liter er forbundet med en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom [Suadicani 1992].
  • En finsk case-control-undersøgelse viste, at serum-seleniveauer på mindre end 45 mikrogram pr. liter er forbundet med en øget risiko for både dødelige og ikke-dødelige hjerteanfald [Salonen 1982].
  • En fransk undersøgelse, en niårig længdesnitsundersøgelse, viste en sammenhæng mellem et lavt plasma-seleniveau og øget dødelighed [Akbaraly 2005].

Konklusion

Vi har brug for flere undersøgelser af selenniveauets betydning og effekten af selentilskud med henblik på positive sundhedsresultater. De undersøgelser, vi har, viser, at et tilstrækkeligt serum-selenniveau spiller en rolle i opretholdelsen af et godt helbred hos ældre.

Forskningsdata fra KiSel-10-undersøgelsen viser, at tilskud til personer med lavt selenniveau med en kombination af selengær og coenzym Q10 forbedrer dødelighed og livskvalitet [Alehagen 2015].

 

Kilder

Akbaraly, N. T., Arnaud, J., Hininger-Favier, I., Gourlet, V., Roussel, A., & Berr, C. (2005). Selenium and mortality in the elderly: results from the EVA study. Clinical Chemistry, 51(11), 2117-2123.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Rayman, M.P. (2012). Selenium and human health.  Lancet, 379, 1256-1268.

Salonen, J. T., Alfthan, G., Huttunen, J. K., Pikkarainen, J., & Puska, P. (1982). Association between cardiovascular death and myocardial infarction and serum selenium in a matched-pair longitudinal study. Lancet (London, England), 2(8291), 175-179.

Suadicani, P., Hein, H. O., & Gyntelberg, F. (1992). Serum selenium concentration and risk of ischaemic heart disease in a prospective cohort study of 3000 males. Atherosclerosis, 96(1), 33-42.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selentilskud i Su.Vi.Max.-undersøgelsen

Illustration af apoptose og normal celledeling
Illustrationen ovenfor (A): Apoptose i normal celledeling med en beskadiget celle (2) og programmeret celledød (1). Nedenfor (B): Kræftceller der deler sig med uhindret dannelse af celler og stadig mere farlige celle-mutationer. Selentilskud kan hjælpe normale, raske voksne, som har et lavt selenniveau med at forebygge kræft, med en bedre skjoldbrusk-kirtelfunktion samt en bedre kognition.

Su.Vi.Max.-undersøgelsen – SUpplementation en VItamines et Minéraux AntioXydants – var et stort randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie udført med typisk fransk effektivitet. Selvom jeg har skrevet navnet på studiet på fransk, er der så mange engelske oversættelser, at jeg er sikker på at du kan læse studiets fulde navn.

Undersøgelsen var designet til at teste de sundhedsmæssige fordele af et dagligt tilskud med en række vitaminer og mineraler i en dosering (cirka en til tre gange den anbefalede daglige indtagelse). [Hercberg 1998]:

  • Selen, 100 mikrogram
  • Vitamin C, 120 mg
  • Vitamin E, 30 mg
  • Betacaroten, 6 mg
  • Zink, 20 mg

De franske forskere ønskede især at se effekten af det daglige tilskud over en lang periode, ca. 7,5 år fra 1994 til 2002 på forebyggelse af kræft og kardiovaskulær sygdom, som begge er blevet knyttet til oxidativt stress og oxidativ skade og derfor burde kunne påvirkes af tilskud med antioxidanter.

Selen som en antioxidantkomponent

I kroppen inkorporeres selen i selenoproteiner. Blandt de selenholdige proteiner er glutathionperoxidaser (GPx), som er en familie af antioxidanter, der neutraliserer hydrogenperoxid og forskellige hydroperoxid-radikaler. GPx-selenoproteinerne er blandt de vigtigste antioxidanter, der beskytter den menneskelige krop mod skader fra frie radikaler. Et andet selenholdigt protein med en vis antioxidantfunktion er Selenoprotein P (SEPP1) [Rayman 2012].

Ud over at reducere oxidativt stress er nogle selenoproteiner kendt for at nedsætte graden af inflammation [Rayman 2012]. Alt i alt var og er der god grund til at tro, at selentilskud til personer med lav selenstatus kan få reduceret hyppigheden af degenerative sygdomme og for tidlige dødsfald.

SU.VI.MAX. = En stor undersøgelse af selen og andre antioxidanter

Forskerne indskrev 12.741 voksne undersøgelsesdeltagere, både kvinder i alderen 35 til 60 år og mænd i alderen 45 til 60 år. Der blev ialt indskrevet 7713 kvinder og 5028 mænd [Ezzedine 2010]. Denne store undersøgelsesgruppe blev udtrukket til at repræsentere den generelle voksne befolkning i Frankrig, til at repræsentere alle voksne i alle helbredstilstande og ikke udelukkende repræsentere højrisiko-personer [Hercberg 1998]. Som sådan skulle resultaterne fra Su.Vi. Max.-undersøgelsen være anvendelige for voksne i alle vestlige, industrialiserede lande.

Den tilfældige tildeling af personer til en aktiv behandlingsgruppe (som fik daglige kosttilskud) eller til en kontrolgruppe (som fik daglige placebo-tilskud) var for at sikre, at den eneste reelle forskel mellem de to testgrupper så vidt muligt var tilførslen eller ikke-tilførslen af selen og andre antioxidanter. Forskerne ønskede at sikre, at forskelle i resultater mellem de to grupper ville være resultatet af selve tilskuddet og ikke resultatet af forskellige variabler så som alder, køn, kost, motion eller sygdomstilstand.

Undersøgelsen var dobbeltblindet, så resultatet ikke blev påvirket af forskernes eller deltagernes forventninger. Anvendelsen af en kontrolgruppe var selvfølgelig beregnet til at danne grundlag for sammenligning af resultaterne af at tage daglige selen- og antioxidanttilskud i en længere periode.

Interessante resultater fra Su.Vi.Max. -undersøgelsen af selen og antioxidanter

Efter at have indsamlet data fra Su.Vi.Max.-deltagerne i næsten 8 år offentliggjorde forskerne deres resultater:

Serum selenniveauer

Undersøgelsesdeltagernes indhold af antioxidanter i blodet (serum) blev påvirket af sådanne variabler som alder, alkoholforbrug, kropsvægt, kost, køn og tobaksrygning [Galan 2005].

Selen og kræft

Det daglige tilskud af selen og andre antioxidanter i 7,5 år sænkede det totale antal kræfttilfælde samt dødsfald af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

Selen og aldring

Resultaterne fra en opfølgende Su.Vi.Max 2-undersøgelse, der vurderede omfanget af sund aldring i en undergruppe af den oprindelige kohorte i årene 2007-2009 viste, at Su.Vi.Max.-tilskuddet var forbundet med en større andel af sund aldring blandt mændene, men ikke blandt kvinderne og dermed ikke i undergruppen som helhed [Assmann 2015].

Forskelle relateret til køn som følge af selen

Disse kønsdifferentierede resultater fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen var blandt de første indikationer på en mulig kønsrelateret forskel som følge af selentilskud.

Interessant nok viste den niårige længdesnits-EVA-undersøgelse (Epidemiology of Vascular Aging) i Frankrig en højere selenkoncentration i plasma, som var forbundet med en marginalt signifikant nedsat risiko for dysglykæmi (insulinresistens eller diabetes) hos mænd, men ikke hos kvinder [Akbaraly 2010]. Vi vil gerne se flere undersøgelser af kønsforskelle som følge af selenindtagelse.

Selen og præventionsbehandling og alder

Blandt kvinder viste resultaterne fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen signifikante forskelle i koncentrationerne af serumselen i forhold til præventionsbehandling og alder [Arnaud 2007]. Øgede selenkoncentrationer var forbundet med en forøget mængde serumlipider og / eller nedsat blødning.

Selen og kognitiv funktion

Yderligere opfølgning viste, at de undersøgelsesdeltagere, som havde fået de aktive tilskud i form af selen og antioxidanter, havde en bedre score for episodisk hukommelse og verbal hukommelse samt bedre eksekutive funktioner. Imidlertid blev forbedringen i verbal hukommelse kun set hos ikke-rygerne [Kesse-Guyot 2011].

Selen og metabolisk syndrom og glukoseniveauer

7,5 år med et dagligt tilskud af selen og andre antioxidanter i fysiologiske doser påvirker ikke risikoen for metabolisk syndrom. Tilskuddet havde hverken en gavnlig eller en skadelig virkning på metabolisk syndrom [Czernichow 2009].

Metabolisk syndrom er paraplybetegnelse for en gruppe faktorer, der øger risikoen for hjertesygdom, slagtilfælde og diabetes, så konstateringen af at der ikke er nogen skadelig virkning af tilskuddet, er et godt resultat.

Tilsvarende havde 7,5 år med et dagligt tilskud med 100 mikrogram selen ingen effekt på fastesukkeret i plasma hos hverken mænd eller kvinder [Czernichow 2006].

Selen og skjoldbruskkirtelfunktionen

Resultaterne fra Su.Vi.Max. tyder på, at selen kan beskytte mod struma, og at selen også kan beskytte mod autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen [Derumeaux 2003].

Konklusioner fra Su.Vi.Max.-undersøgelsen 

Professor Serge Hercberg konkluderede, at sundhedsfordelene ved et dagligt kosttilskud med selen og antioxidanter afhænger af følgende faktorer [Hercberg 2006]:

  • Doseringerne (kostmæssige versus farmakologiske)
  • Undersøgelsesdeltagere niveau af antioxidanter ved undersøgelsesstart
  • Undersøgelsesdeltagernes køn
  • Undersøgelsesdeltagernes kostvaner
  • Undersøgelsesdeltagernes sundhedstilstand

Et dagligt tilskud med selen og andre antioxidanter over en længere periode har gavnlige virkninger på kræftforebyggelse og sund aldring hos mænd (men ikke hos kvinder) samt gavnlige virkninger på skjoldbruskkirtelfunktion og den kognitive funktion hos både mænd og kvinder. Der var ingen virkning, hverken gavnlig eller skadelig, på nogen aspekter af metabolisk syndrom, herunder plasmaglukoseniveauer.

Kilder

Akbaraly,T.N., Arnaud,J., Rayman,M.P., Hininger-Favier, J., Roussel, A.M., Berr, C., & Fontbonne, A.
Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: Results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab. 2010;7(21).

Arnaud, J., Arnault, N., Roussel, A., Bertrais, S., Ruffieux, D., Galan, P., & Hercberg, S. (2007). Relationships between selenium, lipids, iron status and hormonal therapy in women of the SU.VI.M.AX cohort. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 21 Suppl 166-69.

Assmann, K. E., Andreeva, V. A., Jeandel, C., Hercberg, S., Galan, P., & Kesse-Guyot, E. (2015). Healthy Aging 5 Years After a Period of Daily Supplementation with Antioxidant Nutrients: A Post Hoc Analysis of the French Randomized Trial SU.VI.MAX. American Journal of Epidemiology, 182(8), 694-704.

Czernichow, S., Vergnaud, A., Galan, P., Arnaud, J., Favier, A., Faure, H., & Ahluwalia, N. (2009). Effects of long-term antioxidant supplementation and association of serum antioxidant concentrations with risk of metabolic syndrome in adults. The American Journal of Clinical Nutrition, 90(2), 329-335.

Czernichow, S., Couthouis, A., Bertrais, S., Vergnaud, A., Dauchet, L., Galan, P., & Hercberg, S. (2006). Antioxidant supplementation does not affect fasting plasma glucose in the Supplementation with Antioxidant Vitamins and Minerals (SU.VI.MAX) study in France: association with dietary intake and plasma concentrations. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(2), 395-399.

Derumeaux, H., Valeix, P., Castetbon, K., Bensimon, M., Boutron-Ruault, M., Arnaud, J., & Hercberg, S. (2003). Association of selenium with thyroid volume and echostructure in 35- to 60-year-old French adults. European Journal of Endocrinology, 148(3), 309-315.

Ezzedine, K., Latreille, J., Kesse-Guyot, E., Galan, P., Hercberg, S., Guinot, C., & Malvy, D. (2010). Incidence of skin cancers during 5-year follow-up after stopping antioxidant vitamins and mineral supplementation. European Journal of Cancer (Oxford, England: 1990), 46(18), 3316-3322.

Galan, P., Viteri, F. E., Bertrais, S., Czernichow, S., Faure, H., Arnaud, J., & … Hercberg, S. (2005). Serum concentrations of beta-carotene, vitamins C and E, zinc and selenium are influenced by sex, age, diet, smoking status, alcohol consumption and corpulence in a general French adult population. European Journal of Clinical Nutrition, 59(10), 1181-1190.

Hercberg, S. (2006). [The SU.VI.MAX study, a randomized, placebo-controlled trial on the effects of antioxidant vitamins and minerals on health]. Annales Pharmaceutiques Francaises, 64(6), 397-401.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & … Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives Of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Roussel, A. M., Arnaud, J., Richard, M. J., & … Favier, A. (1998). Background and rationale behind the SU.VI.MAX Study, a prevention trial using nutritional doses of a combination of antioxidant vitamins and minerals to reduce cardiovascular diseases and cancers. SUpplementation en VItamines et Minéraux AntioXydants Study. International Journal for Vitamin and Nutrition Research, 68(1), 3-20.

Kesse-Guyot, E., Fezeu, L., Jeandel, C., Ferry, M., Andreeva, V., Amieva, H., & … Galan, P. (2011). French adults’ cognitive performance after daily supplementation with antioxidant vitamins and minerals at nutritional doses: a post hoc analysis of the Supplementation in Vitamins and Mineral Antioxidants (SU.VI.MAX) trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 94(3), 892-899.

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og mundhulekræft

Histo-patologisk billede af et såkaldt pladecellekarcinom i en biopsi
Fordi mange kræftformer er så lang tid om at udvikles, kræver undersøgelser, hvis endepunkt det er at påvise kræft, en lang observationsperiode og er meget dyre. Fokus på mellemliggende endepunkter så som biomarkører for udvikling af kræft er nyttig til at vurdere af værdien af selen-tilskud i kræftforebyggelse. Ovenstående billede: Et histo-patologisk billede, der viser et såkaldt pladecellekarcinom i en biopsi.

Når vi tester effekten af selentilskud til forebyggelse af kræft, ser vi ofte på effekten af selentilskuddet på biomarkører for udvikling af kræft. Bio-markører er stoffer, hvis tilstedeværelse i blod eller væv indikerer samtidig forekomst af en sygdom eller en infektion.

En indisk undersøgelse har vist, at tilskud med selen, zink, riboflavin og A-vitamin hæmmer udviklingen af biologiske markører for kræft i mundhulen [Prasad].

Okay, fordi selen blev givet som en del af en cocktail af mikro-næringsstoffer, kan vi ikke tilskrive resultatet til selendelen alene. Men det er et godt bud, at selenet – via dets indbygning i antioxidant-selenoproteiner – udgjorde en vigtig faktor i de gavnlige helbredseffekter. Det giver støtte til tanken om, at antioxidant-kosttilskud er effektive som kræftforebyggende midler [Prasad].

Selen og kræft i mundhulen

Forskere ved Det Indiske Råd for Medicinsk Forskning i Hyderabad i Indien, ønskede at se, om tilførslen af selen og andre mikronæringsstoffer ville reducere antallet af læsioner samt mængden af to biomarkører for mundhulekræft hos rygere.

Forskningsresultaterne viste følgende signifikante reduktioner:

  • Total regression af læsioner (sår, mavesår, abscesser) i munden hos 57% af de rygere, der modtog aktiv tilskudsbehandling, og kun hos 8% af rygere på placebobehandling [Prasad]
  • Yderligere progression af eksisterende læsioner forekom hos kun 10% af gruppen der fik tilskud sammenlignet med 47% i placebogruppen [Krishnaswamy]
  • Forekomst af nye læsioner i munden hos kun 12% af rygere der fik aktiv tilskudsbehandling, imod 48% af rygere der fik placebobehandling [Prasad]
  • 60% reduktion i hyppigheden af mikronukleier i munden hos rygere med og uden læsioner, der modtog aktiv tilskudsbehandling sammenlignet med 35% reduktion i munden hos rygere, der fik placebobehandling [Prasad]

Endvidere forekom alle reduktionerne i hyppigheden af mikronukleier hos placebogruppens rygere hos dem uden læsioner i munden. Ingen af reduktionerne i placebogruppens rygere forekom hos dem med sår i munden.

Note: Celler med mikronuklei er celler, der udvikler sig, når et kromosom eller en del af et kromosom ikke indarbejdes i dattercellen under celledelingen. Disse mikronuklei ses ofte i kræftceller.

Den indiske undersøgelse viste også signifikante resultater med hensyn til DNA-addukter:

  • Tretten gange større reduktion i antallet af DNA-addukter i den aktive tilskudsgruppe end i placebogruppen hos rygere med læsioner i munden
  • Tre gange større reduktion i antallet af DNA-addukter i den aktive tilskudsgruppe end i placebogruppen hos rygere uden læsioner i munden [Prasad]

Note: DNA-addukter er segmenter af DNA, der er bundet til kræftfremkaldende stoffer. Som sådan er de biomarkører for udvikling af kræft, i dette tilfælde kræft i munden.

Deltagerne i selen og præcancerøse læsioner-undersøgelsen

De indiske forskere indskrev i alt 298 rygere: 79 mænd og 219 kvinder mellem 25 og 70 år. To tredjedele af undersøgelsens deltagerne havde prækancerøse læsioner i deres mund; en tredjedel havde ikke.

Undersøgelsens deltagerne røg uforarbejdet tobak indpakket i halvtørrede tobaksblade (cigaretterne er kendt som beedis, tobakken hedder chutta). Rygerne røg cigaretterne med den tændte ende i deres mund på en måde der kaldes “reverse smoking” [Prasad]. Chutta-rygning er forbundet med et højt antal tilfælde af kræft i mund og svælg [Malik].

Deltagerne blev randomiseret til enten at indgå i en tilskudsgruppe (n = 150) eller en placebokontrolgruppe (n = 148). Forskerne foretog en komplet mundundersøgelse før studiets start og efter tolv måneders deltagelse. De fjernede epithelceller fra deltagernes mund som blev undersøgt for tilstedeværelse af DNA-addukter og mikronukleier.

Note: De epithelceller der omtales her, er cellerne, der beklæder indersiden af munden og spiserøret.

Doseringerne anvendt i selen og mundhulekræft-undersøgelsen

Undersøgelsens deltagere tog antioxidanttilskud eller placebo i form af en enkelt kapsel to gange om ugen i et helt år.

  • I løbet af undersøgelsens første fire måneder modtog deltagerne i den aktive tilskudsgruppe 100 mikrogram selen og 12,5 milligram zink pr. tablet. I de sidste måneder af undersøgelsen blev doserne ændret til 50 mikrogram selen og 25 milligram zink.
  • Doseringen af riboflavin blev ændret tilsvarende: 50 milligram de første fire måneder efterfulgt af 15 milligram i de følgende fire måneder og endelig 30 milligram i de sidste fire måneder af den et år lange undersøgelse.
  • Doseringen af vitamin A var 25.000 internationale enheder i de første og de sidste fire måneder af undersøgelsen og 10.000 internationale enheder i de midterste fire måneder

Med andre ord var de anvendte doser fysiologiske doseringer, ikke farmaceutiske doseringer.

Videnskabelig information fra selen og mundhulekræft-undersøgelsen

Data fra den indiske undersøgelse viser følgende opmuntrende resultater:

  • De to biomarkører til udvikling af mundhulekræft – DNA-addukter og mikronukleier – blev reduceret signifikant ved indtagelse af selen og de andre antioxidanttilskud.
  • Antallet af læsioner i rygernes mund var reduceret, udviklingen af eksisterende læsioner blev reduceret, og udviklingen af nye læsioner blev reduceret signifikant ved tilførsel af selen og andre antioxidant-kosttilskud.
  • Deltagernes positive kliniske respons på behandlingen med antioxidant-tilskud relateret til kræft-bio-markører og præcancerøse læsioner antyder en gavnlig indvirkning på forebyggelsen af fuldt udviklet mundhulekræft.

Bemærk: Hvad mener vi, når vi siger, at sammenhængen mellem selentilskuddet og et gavnligt helbredsmæssigt resultat var statistisk signifikant?

Vi mener, at  der kun er en meget lille sandsynlighed for, at vi vil få en sundhedsmæssig gavn af selentilskuddet der var så stort som det vi fik sammenlignet med placebo, hvis det kun skyldtes tilfældighed eller stikprøvevariation. I denne indiske undersøgelse var sandsynligheden for at opnå den observerede sammenhæng mellem selentilskud og reduktionen i antallet af mikronuklei mindre end én ud af tusind. Vores usikkerhed om “ægtheden” af de observerede sundhedsvirkninger er tilsvarende lav.

Kilder

Krishnaswamy, K., Prasad, M. P., Krishna, T. P., Annapurna, V. V., & Reddy, G. A. (1995). A case study of nutrient intervention of oral precancerous lesions in India. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(1), 41-48.

Malik, S. K., Behera, D., & Jindal, S. K. (1983). Reverse smoking and chronic obstructive lung disease. British Journal of Diseases of The Chest, 77(2), 199-201.

Prasad, M. P., Mukundan, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(3), 155-159.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og skjoldbruskkirtelens funktion

Illustration af hormoner relateret til skjoldbruskkirtlen
Skjoldbruskkirtlen regulerer og opretholder mange vitale funktioner i kroppen. For at sikre sin optimale funktion kræver skjoldbruskkirtlen tilstrækkelige niveauer af selen og jod. Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Vi har kun brug for små mængder af det, men vi har brug for selen, fordi det indgår i aminosyren selenocystein. Dernæst har vi brug for selenocystein til kroppens produktion af de 25 selenoproteiner, som vi har identificeret og som har en række biologiske funktioner [Bellinger].
De følgende resultater er nogle af de sundhedsmæssige fordele, der er forbundet med et tilstrækkeligt selenindtag og -niveau [Ventura]:

  • Nedsat kræftrisiko
  • Forbedret skjoldbruskkirtelfunktion
  • Beskyttelse mod oxidativ skade
  • Forbedret immunfunktion
  • Afgiftning og udskillelse af kviksølv
  • Langsommere udvikling af hiv-infektioner frem mod aids og død
  • Øget modstandskraft mod opportunistiske infektioner

Selen og skjodbruskkirtelfunktionen

Skjoldbruskkirtlen er den lille sommerfuglformede kirtel som findes fortil, for neden af halsen, lige over vores brystben. For en så lille kirtel er skjoldbruskkirtlen overordentlig vigtig. Når den er sund, producerer den hormoner, der regulerer mange kropsfunktioner:

  • kroppens stofskifteniveau
  • kroppens hjertefunktion
  • fordøjelsessystemets funktion
  • kroppens muskelkontrol
  • hjernens udvikling
  • vedligeholdelse af god knogleresundhed

Sygdomme der hæmmer skjoldbruskkirtlens funktion

De mest fremherskende sygdomme i skjoldbruskkirtlen er følgende [Iddah]:

  • struma og knuder i skjoldbruskkirtlen
  • hyperthyreose (for højt stofskifte)
  • hypothyroidisme (lavt stofskifte)
  • autoimmun thyroiditis
  • kræfttumorer

 Selens rolle i normal og unormal skjoldbruskkirtelfunktion

  • Selen er mere koncentreret i skjoldbruskkirtlen end i noget andet væv i kroppen [Ventura].
  • Selen er så vigtigt for skjoldbruskkirtlens funktion, at kroppen fortrinsvis sender selen til skjoldbruskkirtlen og fortrinsvis udtrykker skjoldbruskkirtlens selenoproteiner [Schomburg].
  • Følgelig formår skjoldbruskkirtlen at opretholde et højt selenniveau selv i tider med et lav selenindtag [Schmutzler].
  • Der udtrykkes elleve selenoproteiner der beskytter skjoldbruskkirtlen mod skader fra de frie radikaler, som produceres under dannelsen af ​​thyreoideahormon [Schmutzler].
  • Et lavt selenniveau er forbundet med en øget risiko for struma (= forstørrelse af skjoldbruskkirtlen) og knudestruma (= knuder i skjoldbruskkirtlen, hvoraf nogle er ondartede) [Schomburg].
  • Dokumentation fra nogle kliniske undersøgelser indikerer, at personer med et lavt selenniveau ved undersøgelsesstart som er diagnosticeret med autoimmun thyroid sygdom kan drage fordel af selentilskud [Schomburg].
  • Selentilskud kan reducere omfanget af celleskader forårsaget af, at ​​lymfocytter og / eller skjoldbruskkirtel-autoantigener binder sig til skjoldbruskkirtlens cellemembraner [Schomburg].

Selentilskud og autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme

En samlet gennemgang fra 2017 af den biomedicinske litteratur om selen og skjoldbruskkirteln antyder, at selentilskud til patienter med autoimmune thyroid sygdomme er forbundet med følgende gavnlige helbredseffekter [Ventura]:

  • Færre anti-thyroperoxidase-antistoffer
  • Bedre ultralydsbilleder af skjoldbruskkirtlen
  • Forbedret livskvalitet

Bemærk: Thyreoideaperoxidase-enzymer spiller en vigtig rolle i produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner. I autoimmune sygdomme producerer kroppen fejlagtigt antistoffer, som angriber disse vigtige enzymer. En tilstrækkelig selenstatus synes at nedsætte risikoen for disse fejlagtige autoimmune angreb.

Desuden viste litteraturgennemgangen, at selentilskud i tilfælde af Graves’ Orbitopati (en inflammatorisk autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom) er forbundet med en forbedret livskvalitet, bedre øjenfunktion og forsinket udvikling af øjensygdomme [Ventura].

Selen fra organisk selengær synes at være den mest hensigtsmæssige form til forebyggelse og behandling af sygdom i skjoldbruskkirtlen [Ventura].

Selentilskud og Hashimotos sygdom

Hashimotos sygdom er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemets T-celler fejlagtigt angriber skjoldbruskkirtlen, især skjoldbruskkirtlens peroxidaseenzymer. Hashimotos sygdom medfører følgende symptomer i skjoldbruskkirtlen:

  • Kronisk inflammation
  • Skader på skjoldbruskkirtlen
  • Nedsat skjoldbruskkirtelaktivitet (hypothyroidisme)

En Cochrane-gennemgang fra 2014 af kliniske undersøgelser med selentilskud sammen med levothyroxin T4-hormonterapi viste, at selentilskuddet er forbundet med en reduktion af mængderne af cirkulerende autoantistoffer [van Zuuren].

I øjeblikket afventer vi resultatet fra den  randomiserede, kontrollerede CATALYST-undersøgelse. Denne undersøgelsen er designet til at teste hypotesen om, at et 12-måneders dagligt tilskud med 200 mikrogram selenberiget gær vil være gavnligt i behandlingen af kronisk autoimmun thyroiditis. Det der primært måles i undersøgelsen, er den skjoldbruskkirtel-relaterede livskvalitet, som vurderes ved hjælp af det såkalte ThyPRO spørgeskema [Winther].

Selentilskud og Graves’ sygdom

I tilfælde af autoimmun hypertyreose forårsaget af Graves’ sygdom er sådanne symptomer som hurtig hjerterytme, vægttab og mentale forstyrrelser (herunder angst og depression) almindelige. Et 2015-studie har vist, at et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen kan forbedre immunsystemets respons, hormonniveauer samt patienternes  symptomer [Calissendorf].

En randomiseret kontrolleret undersøgelse fra 2011 har vist, at selentilskud forbedrer trivslen hos patienter, der er ramt af Graves’ sygdom, en autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, der fører til forhøjet skjoldbruskkirtelaktivitet [Marcocci].

Det igangværende GRASS-studie [Watt] er designet til at teste hypotesen om, at selentilskud sammen med standardbehandling vil have gavnlige virkninger på autoimmun hypothyroidisme på følgende måder:

  • Færre svigt af anti-thyroid medicinsk behandling
  • Hurtigere og længerevarende remission
  • Forbedret livskvalitet for patienterne

Opsummering af litteratur om selen og autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom

Hvad ved vi om selentilskud og autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom [Winther 2017]?

  • Et lavt selenindtag fra kosten er forbundet med øget forekomst af autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme hos patienter.
  • Selentilskud nedsætter cirkulerende thyroid-auto-antistoffer hos patienter med autoimmun thyroiditis.
  • Selens modulering af immunsystemets respons kan indebære en nedsat frigivelse af inflammationsfremmende cytokiner.
  • Der er behov for mere forskning i virkningerne af selentilskud på genoprettelsen af en normal skjoldbruskkirtelfunktion og af patienternes livskvalitet.

Kilder

Bellinger, F. P., Raman, A. V., Reeves, M. A., & Berry, M. J. (2009). Regulation and function of selenoproteins in human disease. The Biochemical Journal, 422(1), 11-22. doi:10.1042/BJ20090219

Calissendorff, J., Mikulski, E., Larsen, E. H., & Möller, M. (2015). A Prospective Investigation of Graves’ Disease and Selenium: Thyroid Hormones, Auto-Antibodies and Self-Rated Symptoms. European Thyroid Journal, 4(2), 93-98. doi:10.1159/000381768

Iddah, M. A. & Macharia, B. N.  (2013). Autoimmune thyroid disorders. ISRN Endocrinol. 2013; 2013: 509764. doi:  10.1155/2013/509764

Marcocci, C., Kahaly, G.J., Krassas, G.E., et al. (2011). Selenium and the course of mild Graves’ orbitopathy. N Engl J Med., 364(20):1920-1931.

Schomburg, L. (2011). Selenium, selenoproteins and the thyroid gland: interactions in health and disease. Nat Rev Endocrinol., Oct 18;8(3):160-71. doi: 10.1038/nrendo.2011.174.

Schmutzler, C., Mentrup, B., Schomburg, L., Hoang-Vu, C., Herzog, V., & Köhrle, J. (2007).  Biol Chem., 388(10):1053-9.

Van Zuuren, E.J., Albusta, A.Y., Fedorowicz, Z., Carter, B., Pijl, H.  (2014). Selenium supplementation for Hashimoto’s thyroiditis: summary of a Cochrane systematic review. Eur Thyroid J. 2014;3(1):25-31.

Ventura, M., Melo, M., & Carrilho, F.  (2017).  Selenium and thyroid disease: from pathophysiology to treatment.  Int J Endocrinol., 7: Article ID 1297658: 1-9.
doi.org/10.1155/2017/1297658

Watt, T., Cramon, P., Bjorner, J. B., Bonnema, S. J., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & … Rasmussen, A. K. (2013). Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 14119. doi:10.1186/1745-6215-14-119

Wichman, J., Winther, K. H., Bonnema, S. J., & Hegedüs, L. (2016). Selenium Supplementation Significantly Reduces Thyroid Autoantibody Levels in Patients with Chronic Autoimmune Thyroiditis: A Systematic Review and Meta-Analysis. Thyroid, 26(12), 1681-1692.

Winther, K. H., Watt, T., Bjørner, J. B., Cramon, P., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & … Bonnema, S. J. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 15115. doi:10.1186/1745-6215-15-115

Winther, K. H., Bonnema, S. J., Cold, F., Debrabant, B., Nybo, M., Cold, S., & Hegedüs, L. (2015). Does selenium supplementation affect thyroid function? Results from a randomized, controlled, double-blinded trial in a Danish population. European Journal of Endocrinology, 172(6), 657-667. doi:10.1530/EJE-15-0069

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Dokumenterede egenskaber ved et selengær-præparat

Molekylære data om grundstoffet selen
Grundstoffet selen findes sjældent alene og ubundet. I kroppen udgør det en del af aminosyrerne selenomethionin og selenocystein og fungerer som en bestanddel af ca. 25 selenoproteiner. Den selengær der anvendes i kosttilskud, fremstilles ved at fodre gærsvampen Saccharomyces cerevisiae (også kendt som bagegær eller ølgær) med selen. Når gæren vokser, optager den selen. Resultatet er en organisk selengær, der har en relativt god absorption og biotilgængelighed. Den danner flere forskellige selenforbindelser, der er nødvendig for mange cellulære funktioner i kroppen. Gæren i selengær-tabletterne er død. Den kan ikke forårsage gærinfektioner.

Dokumentationen fra kliniske undersøgelser viser, at selen-gærpræparater giver de bedste sundhedsmæssige resultater [Alehagen; Blot; Clark; Yu].

I dag vil jeg se på de dokumenterede egenskaber ved det selen-gærpræparat, der blev udviklet til brug i PRECISE-undersøgelserne. PRECISE er akronym for forebyggelse (PREvention) af kræft (Cancer) ved Intervention med SElen. PRECISE undersøgelserne blev designet til at teste effektiviteten af selentilskud til forebyggelse af kræft.

Præparatet – SelenoPrecise® – er også det selen-gærpræparat, der blev anvendt i KiSel-10-undersøgelsen med en kombination af selen- og coenzym Q10-tilskud til raske, ældre borgere med henblik på at beskytte mod hjertesygdom. Professor Urban Alehagen og forskerne ved Linköpings Universitet i Sverige har skrevet om et særligt forhold mellem selen og coenzym Q10. Vores celler har brug for tilstrækkeligt selen for at opretholde tilstrækkelige koncentrationer af coenzym Q10, og vores celler har brug for tilstrækkeligt coenzym Q10 til at opretholde en optimal selenoproteinfunktion [Alehagen].

SelenoPrecise® har videnskabelig dokumentation for følgende egenskaber:

  • Stabilitet
  • Optagelighed og biotilgængelighed
  • Virkningsfuldhed
  • Sikkerhed

Stabilitet

Selengærpræparatet SelenoPrecise® indeholder ca. 60% naturligt (ikke syntetisk) l-selenomethionin og op mod 30 andre selenarter, herunder gamma-glutamyl-Se-methylselenocystein. Methylselenocystein anses for at udgøre en vigtig bestanddel af et effektivt selengærpræparat. Undersøgelser af selenkilderne har vist, at SelenoPrecise indeholder mindre end en procent uorganisk selen [Larsen].

Hvad taler vi om her? Der findes forskellige former for selen – både uorganisk og organisk – som en producent af et selentilskud kan bruge. Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser viser, at organiske selengærpræparater giver flere sundhedsmæssige gevinster end uorganiske selenpræparater [Alehagen; Clark; Blot; Yu].

Derudover er selen-gærpræparater med sit indhold af organisk l-selenomethionin forbundet med bedre sundhedseffekter end selenpræparater med syntetisk l-selenomethionin. Sammenlign f.eks. resultaterne fra undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (Nutritional Prevention of Cancer) med resultaterne fra SELECT-studiet [Clark; Lippman].

Det vigtige for os forbrugere er, at vi kan regne med at få et stabilt, standardiseret selenpræparat i farmaceutisk kvalitet, der har den samme fordeling af selenformer i batch efter batch.

Optagelighed og biotilgængelighed

På samme måde er det vigtigt for os at købe en selengærtablet, der har en stabil høj optagelighed på et et sted mellem 80% og 90%.

Afhængigt af det område vi lever i, kan vi have brug for et daglig tilskud på 50 mikrogram, 100 mikrogram eller 200 mikrogram. Det er muligt at få testet vores plasma- eller serum-selenkoncentration. En videnskabelig udlægning af kliniske undersøgelsesresultater tyder på, at det optimale niveau for plasmaselen til kræftforebyggelse ligger mellem 120 mikrogram pr. Liter og 170 mikrogram pr. Liter [Hurst 2012].

Fabrikanten af SelenoPrecise® selen-gærpræparatet har dokumentation for, at et dagligt tilskud på 100 mikrogram vil øge en persons plasma-selenkoncentration med mere end 50% efter nogle få måneder med et fast dagligt tilskud alt afhængigt, naturligvis, af personens individuelle plasmaselenstatus ved udgangspunktet [Larsen].

Virkningsfuldhed af selengær i sygdomsforebyggelse

Formentlig er de to største sundhedsmæssige fordele ved selentilskud – via en forbedret selenstatus til et effektivt niveau – forebyggelse af kræft samt forbedring af skjoldbruskkirtlens funktion.

Jeg har skrevet flere artikler om selen og kræftrisiko på denne hjemmeside. Jeg vil opsummere den biomedicinske litteratur om selen og skjoldbruskkirtlens funktionen i en kommende artikel.

I den resterende del af denne artikel vil jeg gennemgå nogle andre sundhedsmæssige resultater knyttet til et selengærpræparat i farmaceutisk kvalitet.

Selengær og graviditet

Nedsat oxidativt stress: Niveauet af bio-markører for oxidativt stress stiger signifikant under graviditeten. Forståeligt nok.
Tilskud til gravide kvinder i første trimester af 100 mikrogram dagligt i seks måneder holdt niveauet af graviditetsrelaterede stress-biomarkører på et uændret niveau. I placebogruppen steg de samme graviditetsrelaterede oxidative stress-biomarkører med 32%. Selentilskuddet havde dermed en beskyttende virkning [Tara 2010].

Mindre post-partum depression*: Tilskud til gravide i første trimester med 100 mikrogram dagligt indtil fødslen var forbundet med en signifikant nedsat forekomst af post-partum depression [Mokhber 2011].
*Depression som optræder inden 4-6 uger efter fødslen.

Nedsat risiko for svangerskabsforgiftning: Et dagligt tilskud til gravide kvinder på 60 mikrogram selen fra selengær fra uge 12-14 indtil fødslen var forbundet med lavere koncentrationer af SFlt-1 proteiner, som er biomarkører for risikoen for svangerskabsforgiftning. Tilskuddet på 60 mikrogram dagligt var derudover forbundet med et højere niveau af Selenoprotein P som normalt reduceres under graviditeten på grund af overførsel af selen fra moder til foster [Rayman 2014].

Reduceret risiko for præmatur hindebristning: Forekomsten af for tidlig fosterhindebristning hos førstegangsfødende kvinder, der fik tilskud af 100 mikrogram selengær dagligt var signifikant lavere end hos placebogruppen [Tara 2010].

Selengær og udskillelse af kviksølv

Et dagligt tilskud med 100 mikrogram selengær i 90 dage var forbundet med en kraftigt forøget kviksølvudskillelse hos undersøgelsesdeltagere der havde været udsat for kviksølv over en længere periode [Li 2012].

Selengær og forbedret immunfunktion

Forskere gav studiedeltagere et dagligt tilskud på 0, 50, 100 eller 200 mikrogram selengær i 12 uger. De vaccinerede undersøgelsens deltagere med en influenzavaccine. Der var en dosisafhængig opregulering af immunsystemets respons på vaccinen [Goldson 2011].

Selengær og kolesterolniveau

En undersøgelse af ældre britiske studiedeltagere som fik et dagligt tilskud på 0, 100, 200 eller 300 mikrogram selengær i seks måneder viste beskedne gavnlige resultater i forholdet mellem den samlede mængde kolesterol og HDL-kolesterol. Forholdet mellem total kolesterol og det gode kolesterol faldt som reaktion på en stigende dosering af selengær [Rayman 2011]. Sagt på en anden måde udgjorde det gode kolesterol en højere procentdel af den samlede mængde kolesterol hos de studiedeltagere, der tog højere doser af selengær.

En undersøgelse med deltagelse af ældre danskere som fik et dagligt tilskud på 0, 100, 200 eller 300 mikrogram selengær i fem år viste den samme tendens til en forbedret kolesterolratio med stigende doser selengær [Cold 2015]. Disse resultater nåede næsten statistisk signifikans; imidlertid kan forbedringerne i det gode kolesterol have klinisk betydning.

Selengær og hjertesygdom

I KiSel-10-studiet var et kombineret tilskud med selengær og coenzym Q10 forbundet med en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom [Alehagen].

Selengær og kronisk nyresygdom

Som udgangspunkt havde patienter med kronisk nyresygdom DNA-skader i de hvide blodlegemer, der var tre gange højere end niveauet hos raske individer. Hos patienter med kronisk nyresygdom der fik et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen i tre måneder blev der set et signifikant fald i DNA-skader i de hvide blodlegemer ned til et niveau, der var 16% lavere end niveauerne af DNA-skader hos raske individer [Zachara 2011].

Sikkerheden ved selengær

Ingen alvorlige bivirkninger:

I en gennemgang af resultaterne fra 47 undersøgelser med selengærpræparatet SelenoPrecise® i en farmaceutisk kvalitet er der ikke set nogen rapporter om alvorlige bivirkninger og ingen ændringer i forsøgsdeltagernes toksicitets-parametre [Sindberg 2016].

Ingen ophobning i muskelvæv:

Længerevarende tilskud i flere år med doser fra 62,5 til 262,5 mikrogram resulterede i et stabilt selenniveau i muskelvæv. Der var ingen vedvarende ophobning og ingen fare for giftig ophobning i muskelvæv. Derudover var der en signifikant positiv sammenhæng mellem selenniveauet i muskelvæv og selenkoncentrationer i plasma, helblod, røde blodlegemer, hovedhår og tånegle [Behne 2010].

Selengær og diabetes:

Et dagligt tilskud på 100, 200 og 300 mikrogram i seks måneder til ældre studiedeltagere med lav selenstatus havde ingen effekt på niveauerne af adiponektin, hvilket overbeviste forskere om, at selentilskud ikke virkede fremmende på diabetes hos gruppen af ældre med relativt lav selenstatus [Rayman 2012].

Selengær og graviditet:

Et dagligt tilskud med 100 mikrogram selen fra selengær fra første trimester og frem til fødslen synes at være sikkert under graviditeten og er med høj sandsynlighed meget nødvendigt [Tara 2010; Mokhber 2011; Rayman 2014].

Konklusion

I kroppen indarbejdes selen fra kosttilskud i selenoproteiner, der har en række gavnlige sundhedsvirkninger:

  • antioxidant-virkninger
  • antiinflammatoriske virkninger
  • antivirale virkninger

Det er vigtigt at vælge et selen-gærpræparat med dokumentation for stabilitet, absorption, effektivitet og sikkerhed.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156

Behne, D., Alber, D., & Kyriakopoulos, A. (2010). Long-term selenium supplementation of humans: selenium status and relationships between selenium concentrations in skeletal muscle and indicator materials. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 24(2), 99-105. doi:10.1016/j.jtemb.2009.12.001

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Cold, S., Winther, K. H., Pastor-Barriuso, R., & Rayman, M. P. (2015). Randomised controlled trial of the effect of long-term selenium supplementation on plasma cholesterol.  British Journal of Nutrition, 114(11): 1807-18.

Goldson, A. J., Fairweather-Tait, S. J., Armah, C. N., Bao, Y., Broadley, M. R., Dainty, J. R., & … Hurst, R. (2011). Effects of selenium supplementation on selenoprotein gene expression and response to influenza vaccine challenge: a randomised controlled trial. Plos One, 6(3), e14771. doi:10.1371/journal.pone.0014771

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232. Efficacy of a high-selenium yeast preparation

Li, Y., Dong, Z., Chen, C., Li, B., Gao, Y., Qu, L., & … Chai, Z. (2012). Organic selenium supplementation increases mercury excretion and decreases oxidative damage in long-term mercury-exposed residents from Wanshan, China. Environmental Science & Technology, 46(20), 11313-11318. doi:10.1021/es302241v

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & … Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108. doi:10.3109/14767058.2010.482598

Rayman, M. P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S., Bodman-Smith, K., Bath, S. C., & … Redman, C. G. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. The British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111. doi:10.1017/S0007114514000531

Rayman, M. P., Stranges, S., Griffin, B. A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2011). Effect of supplementation with high-selenium yeast on plasma lipids: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 154(10), 656-665. doi:10.7326/0003-4819-154-10-201105170-00005

Rayman, M. P., Blundell-Pound, G., Pastor-Barriuso, R., Guallar, E., Steinbrenner, H., Stranges, S., & Guoying, W. (2012). A Randomized Trial of Selenium Supplementation and Risk of Type-2 Diabetes, as Assessed by Plasma Adiponectin. Plos ONE, 7(9), 1-9. doi:10.1371/journal.pone.0045269

Sindberg, C. D. (2016). Aspects of SelenoPrecise® documentation: A scientific summary of SelenoPrecise® absorption, speciation, effects in human material, and bio-marker measurements.  Pharma Nord Research Library. Unpublished document.

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & … Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478. doi:10.1515/JPM.2010.068

Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & … Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: A randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics & Gynaecology, 30(1), 30-34. doi:10.3109/01443610903267507

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Zachara, B. A., Gromadzinska, J., Palus, J., Zbrog, Z., Swiech, R., Twardowska, E., & Wasowicz, W. (2011). The effect of selenium supplementation in the prevention of DNA damage in white blood cells of hemodialyzed patients: a pilot study. Biological Trace Element Research, 142(3), 274-283. doi:10.1007/s12011-010-8776-0

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Serum/plasma-selenstatus og beskyttelse mod kræft

Graf der viser respons fra selentilskud
Indenfor kræftforebyggelse synes der at være en U-formet respons fra selentilskud. Truslen fra afvigende resultater er større ved de lavere og højere niveauer af serum/plasmaselen. For eksempel siger Emily Chiang og hendes kolleger, at det optimale serum-seleniveau for reduktion af risikoen for prostatakræft er mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter. (grafen er udelukkende illustrativ)

Dokumentationen fra forskellige systematiske gennemgange og meta-analyser af selen- og kræftundersøgelser viser en signifikant omvendt proportionalitet mellem selenindtag og/ eller plasma/serum-selenstatus og kræft [Lee; Hurst; Cai].

Der er nogle tegn på et U-formet forhold mellem plasma/serum-selenstatus og beskyttelse mod kræft [Hurst; Rayman]. Lav plasma/serum-selenstatus korrelerer klart med højere risiko for kræft. Høj plasma/serum-selenstatus korrelerer ikke med en øget kræftbeskyttende virkning. Nøglen er at finde de doseringsmængder og den efterfølgende plasma/serum status, der giver den bedste beskyttelse mellem de to yderpunkter.

Evaluering af bevismaterialet fra offentliggjorte studier er kompliceret. Vi skal huske, at følgende faktorer påvirker forholdet mellem selenstatus og/eller -indtagelse og kræftrisiko:

  • Typen af selentilskud
  • Kostens selenindhold ved undersøgelsesstart
  • Plasma/serum-selenstatus ved undersøgelsesstart
  • Undersøgelsesdeltagernes risikoniveau
  • Typen af kræft

Typen af selentilskud og kræftrisiko

Baseret på bevismateriale fra randomiserede kontrollerede undersøgelser er den effektive form af selentilskud til forebyggelse af kræft, organisk selengær [Clark, Yu]. Effektive selengær-præparater som dem, der blev anvendt i PRECISE-undersøgelserne, indeholder organisk l-selenomethionin, Se-methylselenocystein (= forbindelsen findes i hvidløg) og tæt på 30 andre selenforbindelser [Larsen 2004].

Vær opmærksom på, at selengær-præparaterne indeholder en organisk form for l-selenomethionin, som er den form, der findes naturligt i paranødder, plantefrø og bælgplanter. L-selenomethionin i selengær-præparater er ikke det samme som det syntetiske l-selenomethionin, der blev anvendt i SELECT-studiet [Lippman, Klein].

Kosttilskud med selengær er forholdsvis meget mere sikre selen-kosttilskud [Schrauzer 2006].

Seleniveauer og kræftrisiko ved undersøgelsesstart

Alt taget i betragtning foretrækkes undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem plasma- eller serumselen-koncentrationer ved undersøgelsesstart og kræftrisiko frem for undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem selenindtagelsen ved undersøgelsesstart og kræftrisiko.

Der er to årsager:

1. Blod-seleniveauer kan måles mere præcist end måling af selenindtagelsen fra kosttilskud, fordi de fleste data fra indtagelse af kosttilskud kommer fra deltagernes selvrapportering:

  • Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed
  • Data fra spørgeskemaer med baggrundsoplysninger om brugen af kosttilskud
  • Data fra spørgeskemaer med supplerende oplysninger

2. Selv når undersøgelsens deltagere rapporterer, at de spiser de samme fødevarer i de samme mængder, kan der være regionale variationer i landbrugsjordens selenindhold og i fødevarerne. 227 g (8 oz) ris fra én egn af landet kan godt indeholde mindre selen end 227 g ris fra en anden egn.

Selentilskud og forskellige kræftformer

Dr. Cai og kolleger konkluderede i en meta-analyse fra 2016 om seleneksponering og kræftrisiko, at højere seleneksponering er forbundet med nedsat risiko for følgende specifikke kræftformer:

  • Brystkræft
  • Spiserørskræft
  • Mavekræft
  • Lungekræft
  • Prostatakræft

Imidlertid er højere seleneksponering endnu ikke utvetydigt forbundet med nedsat risiko for blærekræft, tyktarms- og endetarmskræft eller hudkræft [Cai].

Dosisrespons på selen og kræftrisiko

En tommelfingerregel der tidligere har været meget udbredt siger, at det medfører et fald i risikoen for kræft på ca.10% for hver gang plasma/serumkoncentrationen af selen øges med 10 mikrogram per liter. [Hurst].

Denne tommelfingerregel bør understøttes af mere empiriske beviser, og husk: Den kan kun gælde inden for grænserne af den U-formede kurve. De lave og øvre grænser for effektiviteten af selentilskud mod udvikling af kræft skal også fastlægges mere præcist.

Optimal plasma/serum-seleniveau og kræftrisiko

Data fra undersøgelsen af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet), som blev udført i USA af professor Larry Clark og hans kolleger, viste, at den beskyttende virkning af selen mod udviklingen af nogle kræftformer begyndte at kunne ses ved en nedre grænse på 120 mikrogram selen pr. liter plasma [Clark].

Dr. Hurst og kolleger i Storbritannien gennemførte en meta-analyse af studier af selenstatus og risikoen for prostatakræft. Data fra deres meta-analyse viste, at der var en gradvis nedsat risiko for den samlede andel af prostatakræft og for fremskreden prostatakræft i området fra 60 mikrogram selen pr. liter plasma op til 170 mikrogram pr. liter.

Ved niveauer over 170 mikrogram pr. liter blev den beskyttende virkning af selentilskud udfladet, og yderligere selen ophørte med at virke beskyttende. Med andre ord giver selentilskud ikke den samme beskyttelse hos personer der er fyldt med selen, som det gør hos personer der mangler selen [Hurst].

Forskelle mellem NPC-studiets resultater og SELECT-studiets resultater

Der var to store forskelle i udformningen af NPC-studiet af kræft  [Clark] og i udformningen af SELECT-studiet [Lippman; Klein]:

  • Tilskudets art: Organisk selengær i NPC-undersøgelsen versus syntetisk l-selenomethionin i SELECT-studiet
  • Den gennemsnitlige serumselen-status hos deltagere var ved forsøgets start: 113 mikrogram pr. liter i NPC-undersøgelsen og 135 mikrogram pr. liter i SELECT-undersøgelsen [Lippman]

Disse to forskelle – Typen af selentilskud og serum-selenstatus ved undersøgelsesstart – kan forklare, hvorfor NPC-undersøgelsen viste signifikante reduktioner i risikoen for kræft og SELECT undersøgelsen ikke gjorde.

Andre faktorer der vedrører selentilskud og kræftrisiko

I en kommende artikel kunne jeg tænke mig at adressere andre faktorer, som kan påvirke den beskyttende effekt af selentilskud mod kræft:

  • Alder
  • Køn
  • Forskellige selenoproteiners optimale aktivitetsniveau
  • Race
  • Ryger/ikke-ryger

På nuværende tidspunkt peger de videnskabelige data, der er opsummeret ovenfor, på den bedste effekt fra selengær-præparater til kræftforebyggelse.

 

Kilder

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & … Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213. doi:10.1038/srep19213

Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010).  Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis.  Dose Response, 8(3): 285–300.  doi:  10.2203/dose-response.09-036.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373

Klein, Eric A, Ian M, Jr Thompson, Catherine M Tangen, John J Crowley, M Scott Lucia, Phyllis J Goodman, and Laurence H Baker, et al. 2011. “Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).” JAMA 306, no. 14: 1549-1556. MEDLINE with Full Text, EBSCOhost (accessed December 5, 2017).

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E., Myung, S., Jeon, Y., Kim, Y., Chang, Y. J., Ju, W., & … Huh, B. Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutrition and Cancer, 63(8), 1185-1195. doi:10.1080/01635581.2011.607544

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51. doi:10.1001/jama.2008.864

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Schrauzer, G. N. (2006). Selenium yeast: Composition, quality, analysis, and safety.  Pure Appl. Chem., 78(1), 105–109.  doi:10.1351/pac200678010105

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og antioxidanter i kombination mod kræft

Liste over antioxidante fødevarer
Det synes som om intet er fuldstændig klarlagt. Jo, vi vil gerne spise frugt og bær for deres antioxidantindhold. Men frugter og bær er fulde af sukker kaldet fructose. Så ligesom med alt andet skal vi spise frugt og bær med måde. I dette referat fokuserer jeg på studier af selen og antioxidant-kombinationer med henblik på forebyggelse af kræft.

Om emnet kræft og selen som et kræftforebyggende middel er vi bekendt med nogle grundlæggende fakta fra den forskning der er offentliggjort:

  • Selen forhindrer eller forsinker tumorudvikling hos dyr [Schrauzer]
  • Regioner med lav selenindtag er regioner med højere forekomst af kræft [Schrauzer]
  • Større eksponering for selen er forbundet med lavere forekomst af kræft [Cai]
  • Selen-gærpræparater som eneste behandling reducerer forekomsten af kræft [Clark; Yu; Li]

Hvad mon randomiserede kontrollerede undersøgelser viser om effektiviteten af selen og antioxidant-kombinationer mod udviklingen af kræfttumorer, tænkte jeg.

De første undersøgelser, jeg kommer i tanke om, var Linxian-undersøgelserne om ernæringsmæssig intervention, som sandsynligvis er lige så vigtige i selen- og kræftforskningens historie, som professor Larry Clarks undersøgelse om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft er.

Professor Blots Linxian ernærings-interventionsundersøgelser i Kina

Linxian-undersøgelserne var et meget stor forskningsprojekt. Forskerne indskrev 29.584 undersøgelsesdeltagere i alderen 40 til 69 år fra fire Linxian-kommuner. Undersøgelsesdeltagerne levede i en region af Kina præget af en vedvarende, lav selenindtagelse samt af en høj andel af kræftdødsfald.

Forskerne fordelte tilfældigt undersøgelsens deltagere i en af fire grupper:

  • Gruppe A: Zink og retinol (Vitamin A)-gruppen
  • Gruppe B: Riboflavin og niacin (B vitamin)-gruppen
  • Gruppe C: Vitamin C og molybdæn-gruppen
  • Gruppe D: Selengær, Vitamin E og beta-caroten-gruppen

Undersøgelsesdataene viste, at der ikke var interessante resultater fra de første tre tilskudsgrupper. Imidlertid viste data fra gruppe D, som fik et dagligt selen-gærtilskud tilskud, spændende resultater.

  • 9% reduktion i dødsfald af alle årsager
  • 13% reduktion i dødsfald fra alle former for kræft
  • 21% reduktion i dødsfald fra mavekræft
  • 20% reduktion i dødsfald fra forskellige andre kræftformer

Resultaterne fra Linxian ernærings-interventionsundersøgelserne bekræftede, hvad forskere havde set i dyreforsøg: Selen forhindrede eller forsinkede udviklingen af kræfttumorer [Blot].

Professor Hercbergs Su.Vi.Max.-undersøgelse i Frankrig

Herefter kom rapporter fra den store franske undersøgelse – the Supplémentation en Vitamines et Minéraux Antioxydants (Su.Vi.Max.) Denne undersøgelse var også et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie. Su.Vi.Max.-studiet indskrev 13.017 voksne i alderen 35-60 år, hvoraf cirka 60% var kvinder [Hercberg].

Behandlingsregimen bestod af følgende mikronæringsstoffer:

  • 100 microgram selengær
  • 6 milligram beta-caroten
  • 120 milligram Vitamin C
  • 30 milligram Vitamin E
  • 20 milligram zink

De undersøgelsesdeltagere der indgik i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne fulgte undersøgelsens deltagerne i en gennemsnitlig periode på 7,5 år. Data fra undersøgelsen afslørede noget overraskende. Tilskuddet med 100 mikrogram selen fra selengær gav betydelige sundhedsmæssige gevinster hos de franske mænd, men ikke hos de franske kvinder:

  • Lavere antal samlede kræfttilfælde
  • Lavere antal dødsfald af alle årsager
  • En sundere aldring [Assman 2015]

Hvordan man forklarer disse uventede kønsforskelle i virkningerne af Su.Vi.Max.-undersøgelsen? Forskerne havde forskellige hypoteser:

Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

  • Kvinderne i undersøgelsen havde højere vitamin C- og beta-karoten-niveauer end mændene – det kunne have gjort en forskel.
  • Hormonale forskelle kunne have medført en forskel.
  • Der var forskelle i antioxidant-niveauet mellem mænd og kvinder ved undersøgelsens start. Disse antioxidant-forskelle var knyttet til forskelle i kræftrisiko hos mænd, men ikke hos kvinder [Galan 2005].

Dr. Prasads mundhulekræft-undersøgelse i Indien

Forskere i Hyderabad, Indien, rapporterede om resultaterne fra en mindre kræftforebyggelses-undersøgelse med anvendelse af selengær i kombination med antioxidanter [Prasad]. Forskerne indskrev 298 patienter diagnosticeret med kræftforstadier i deres mund til enten at indgå i en aktiv behandlingsgruppe eller en placebogruppe.

Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende selen- og antioxidantkombination i et år:

  • Selengær
  • Vitamin A
  • Riboflavin
  • Zink

Tilskuddet med selen og antioxidanter reducerede forekomsten af mikronuklei og DNA-addukter betydeligt. Placebo-tilskuddet gav ikke nogen reduktion.

Bemærk: Omfanget af mikronukleerede celler og kræftfremkaldende DNA-addukter er en indikation på omfanget af skader på DNA. Reduktion i hyppigheden af mikronuklei og DNA-addukter er en indikation på nedsat risiko for kræft [Prasad].

Dr. Bonellis undersøgelse af tilbagevendende adenomer i Italien

Italienske forskere undersøgte virkningerne af selen og antioxidanttilskud i forhold til hyppigheden af tilbagevendende adenomer i tyktarmen.

Forskerne indskrev 411 patienter, der havde fået polypper fjernet fra deres tyktarm. Patienterne i den aktive behandlingsgruppe tog følgende antioxidanter sammen med 200 mikrogram selen dagligt:

  • 2 milligram vitamin A
  • 4,4 milligram vitamin B6
  • 180 milligram vitamin C
  • 30 milligram vitamin E
  • 30 milligram zink (gluconat)

Patienterne i kontrolgruppen tog matchende placebo dagligt.

Forskerne udførte koloskopier på disse patienter efter 1-års, 3-års og 5-års forløb af undersøgelsen.

De fandt, at selen- og antioxidantbehandling gav en 39% reduktion af tilbagevendende adenomer, både hvor det gjaldt små tubulære adenomer og fremskredne adenomer. Dette er et spændende resultat, fordi tilbagevendende adenomer forudsiger en øget risiko for kræft i tyktarmen [Bonelli 2013].

Selen i kombination med antioxidanter og kræftforebyggelse

Blot og Linxian, Hercberg og Su.Vi.Max., Prasad og micronuclei og DNA-addukter, Bonelli og tilbagevendende adenomer – alle sammen gode solide forskningsresultater, der bekræfter selen og antioxidanters rolle i forebyggelse af kræft.

Vi mangler at nævne ‘den 800 pund store gorilla’ i lokalet: Selen og Vitamin E-kræftforebyggelsesstudiet (SELECT-undersøgelsen) i USA.

SELECT-undersøgelsen af selen, vitamin E og prostatakræft

Den grundlæggende præmis for SELECT-studiet – indskrivning af 35.533 mænd fra hundredvis af medicinske behandlingssteder i USA, Canada og Puerto Rico – var, at der var god grund til at antage, at tilskud med selen og E-vitamin kunne forhindre udviklingen af prostatakræft [Lippman].

SELECT-undersøgelsen blev stoppet før tid, da ingen af tilskudsgrupperne viste den forventede nytte [Klein].

Talrige selenforskere har rejst spørgsmål om formuleringen af selentilskuddet (et syntetisk l-selenomethionin-tilskud i stedet for et selen-gærtilskud) og om undersøgelsesdeltagernes høje selenstatus ved undersøgelsens begyndelse.

Hvorfor, med de gode resultater fra professor Clark’s undersøgelse af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft, professor Blot’s Linxian ernærings-interventionsundersøgelser, Dr. Yu’s Qidongs selenbehandlingsstudie og Dr. Prasads ernærings-interventionsstudie, som alle anvendte selen-gærpræparater, valgte SELECT-studieforskerne at bruge et syntetisk l-selenomethioninpræparat?

Jeg vil gerne tage fat på de problemstillinger, der er opstået som følge af det misforståede SELECT-studie i en kommende artikel på denne hjemmeside.

Konklusion

Selentilskud, alene og i kombination med andre antioxidanter, har vist signifikante resultater med hensyn til reduktion af kræfttilfælde og kræftdødelighed. De nøjagtige mekanismer bag selens kræftforebyggelse er imidlertid endnu ikke kendt.

Mulige forklaringer på effektiviteten af selen til forebyggelse af kræft indbefatter, men er ikke begrænset til følgende virkninger af selen:

  • på apoptose-processen (programmeret celledød, en proces hvor cellerne ødelægger sig selv)
  • på aktiviteten af selen-afhængige selenoenzymer
  • på immunsystemets funktion
  • på omsætningen af kræftfremkaldende stoffer
  • på tumorcellevækst [Lü 2016]

Selen-gærtilskud er de mest effektive selentilskud.

 

Kilder

Assmann, K. E., Andreeva, V. A., Jeandel, C., Hercberg, S., Galan, P., & Kesse-Guyot, E. (2015). Healthy Aging 5 Years After a Period of Daily Supplementation With Antioxidant Nutrients: A Post Hoc Analysis of the French Randomized Trial SU.VI.MAX. American Journal of Epidemiology, 182(8), 694-704.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Galan, P., Briançon, S., Favier, A., Bertrais, S., Preziosi, P., Faure, H., & Hercberg, S. (2005). Antioxidant status and risk of cancer in the SU.VI.MAX study: is the effect of supplementation dependent on baseline levels? The British Journal of Nutrition, 94(1), 125-132.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & … Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Prasad, M. P., Mukundan, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(3), 155159.

Schrauzer, G.N., White, D.A., & Schneider, C.J.  (1977).  Cancer mortality correlation studies–III: statistical associations with dietary selenium intakes. Bioinorganic Chemistry, 7(1):23-31.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen som enkeltmiddel i kræftforebyggelse

Hvedebrød på skærebrædt
I mange egne af verden medfører lavt selenindhold i jorden, at der produceres hvede med lavt selenindhold. Derefter resulterer formaling og forarbejdning af hveden, at der er 14% mindre selen i hvedemel end det, der findes i uforarbejdet hvede. Det samlede resultat er en nedsat indtagelse af selen fra kosten og en øget risiko for kræft. Undersøgelser viser, at tilskud med selengærpræparater i lav-selenområder har en kræftforebyggende virkning.

På denne blog-site, selenmangel.dk, fokuserer vi på de sundhedsmæssige og ernæringsmæssige fordele ved selentilskud. Vi ser på følgende typer af studier:

  • Humane studier frem for laboratorieundersøgelser eller dyreforsøg
  • Interventionsstudier frem for observationsstudier
  • Randomiserede, kontrollerede undersøgelser når det er muligt

Kræft med selen som eneste behandlingsmiddel

De bedste undersøgelser af selen som enkeltmiddel til at forebygge eller behandle kræft viser signifikante resultater i egne med lav selenindtagelse og/eller en høj kræftrisiko.

Professor Clarks NPC-studie

Det store gennembrud kom, da professor Larry Clark offentliggjorde resultaterne fra undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet) i det prestigefyldte tidsskrift JAMA: Journal of the American Medical Association.

NPC-studiet var et multi-center, randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie udført i en selenfattig egn af det sydøstlige USA. Studiedeltagerne der tog 200 mikrogram selengær over en gennemsnitlig 4,5-årig periode, udviste betydelige sundhedsmæssige forbedringer (sammenlignet med placebo):

  • 50% lavere kræftdødelighed
  • 37% færre samlede antal kræfttilfælde
  • 46% færre tilfælde af lungekræft
  • 58% færre tilfælde af tyktarmskræft
  • 63% færre tilfælde af prostatakræft [Clark]

Studiedeltagerne udgjorde 75% amerikanske mænd; Derfor var der ingen meningsfulde data med hensyn til brystkræft.

I 2006 rapporterede Dr. Reid og kolleger resultaterne fra en sekundær analyse af NPC-studiets data vedrørende selentilskud og risikoen for tyktarmskræft. Analysen afslørede en signifikant reduktion af risikoen i to undergrupper af studiedeltagerne:

  • Studiedeltagere hvis selenstatus ved undersøgelsens start lå i den laveste tredjedel
  • Studiedeltagere kendt for at være nuværende rygere [Reid 2006]

Dr. Yus primære leverkræftstudier

I Qidong-provinsen som er en selenfattig egn af Kina, studerede Dr. Yu og kolleger effekten af selentilskud mod hepatitis B-virus og primær levercancer.

  • Selenberiget bordsalt som selen-interventionsmiddel medførte en 35% reduktion i primær leverkræft sammenlignet med virkningen af ikke-selenberiget bordsalt.
  • Daglige selengær-tabletter som selen-interventionsmiddel resulterede i at udviklingen af primær levercancer ophørte hos hepatitis B patienter over en fireårig periode. I samme periode udviklede seks procent af de hepatitis B-deltagere, der fik placebo-præparatet, primær levercancer [Yu].

Særligt interessant: I begge Yus studier begyndte andelen af primær leverkræft at stige, da undersøgelsens deltagere ophørte med at tage tilskud med selen. Vedvarende tilskud med selen havde en kræftforebyggende virkning [Yu].

Professor Lis primære leverkræftstudie

I et senere og større studie i Qidong-provinsen, en region med en kendt, høj risiko for leverkræft, testede Dr. Li og kollegaer 2.065 studiedeltagere i tre år. De tildelte tilfældigt studiedeltagerne til en behandlingsgruppe, der fik et selentilskud, eller til en placebogruppe.

I selenbehandlingsgruppen var niveauet af mikronukleus-celler i lymfocytterne signifikant lavere end i placebogruppen.

Bemærk: En test for mikronukleus-celler er en pålidelig test for stoffer, der er kræftfremkaldende, dvs. som forårsager kræft ved at beskadige gener.

Endvidere var forekomsten af nye tilfælde af leverkræft signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i kontrolgruppen.

Dr. Karamalis undersøgelse af selen og kvinder med celleforandringer i livmoderhalsen

Dr. Karamali og kolleger rapporterede om længerevarende gavnlige virkninger af supplerende selenbehandling til kvinder med 1. stadie af celleforandringer i livmoderhalsen (cervical intraepitelial neoplasi 1. grad, fokortet CIN1).

Bemærk: Cervical intraepitelial neoplasi er det medicinske udtryk for begyndende abnorm vækst af epithelceller på overfladen af livmoderhalsen.

Kvinderne i Dr. Karamalis studie blev tilfældigt tildelt en behandlingsgruppe der modtog 200 mikrogram dagligt af et selen-gærpræparat eller en placebogruppe.

  • Tilskud med selen førte til regression af celleforandringer i livmoderhalsen.
  • Tilskud med selen havde gavnlige virkninger på kvindernes stofskifteprofiler, f.eks. faldende glukosegenniveauer og øget insulinfølsomhed.
  • Tilskud med selen var forbundet med nedsat oxidativt stress [Karamali].

PRECISE pilotundersøgelser med selen-gærpræparater

PRECISE-undersøgelsen blev designet som et studie, der med stor styrke kunne undersøge effekten af tilskud med selengær til 32.000 kræftpatienter i USA, Storbritannien, Danmark og Sverige. Den store PRECISE-undersøgelse blev ikke til noget på grund af manglende finansiering.

I stedet gik den nødvendige finansiering til Selenium and Vitamin E Cancer Prevention-studiet udført af Southwest Oncology Group i USA. PRECISE-forskere lavede dog pilotstudier i Danmark og Storbritannien.

Studiedeltagerne i de to PRECISE-pilotundersøgelsesprøver fik selen-gærpræparatet SelenoPrecise® i varierende mængder på 100, 200 eller 300 mikrogram pr. dag. Seks måneders tilskud med hver dosering øgede studiedeltagernes plasma- og helblodniveau af selen betydeligt.

I den britiske PRECISE pilotundersøgelse resulterede 200 mikrogram SelenoPrecise® selengær dagligt i signifikant højere plasma-seleniveauer og højere stigninger af selen fra udgangspunktet, end det havde været tilfældet med professor Clarks NPC-studiedeltagere [Larsen].

Desværre fandt vi aldrig ud af om et stort randomiseret, kontrolleret forsøg med 200 mikrogram dagligt af selengæren SelenoPrecise® ville have gentaget de signifikante resultater fra NPC-studiet og Qidong-studierne.

SELECT-studiet: Selen og vitamin E kræftforebyggelses-studiet

Jeg har til gode at rapportere om SELECT-studiet.

SELECT-studiet blev afbrudt før den planlagte afslutningsdato, fordi foreløbige data viste, at hverken selen eller vitamin E reducerede risikoen for prostatakræft i perioden 2001 – 2004. Jeg vil skrive mere udførligt om SELECT-studiet i en fremtidig artikel.

Indtil videre kan vi nøjes med at sige, at SELECT-studiet var den forkerte undersøgelse. SELECT-undersøgelsen blev udført:

  • med den forkerte gruppe af undersøgelsesdeltagere (et højt selenniveau ved undersøgelsesstart)
  • med det forkerte selenpræparat (et syntetisk l-selenomethioninpræparat i stedet for et organisk selen-gærpræparat)

I bakspejlet kan vi ærgre os over, at SELECT-studiets finansiering (angiveligt 114 millioner dollars) ikke gik til PRECISE-undersøgelsen i stedet.

Hvad har vi lært af kræft- og selenstudierne?

Dr. Lee og kolleger lavede en meta-analyse af randomiserede, kontrollerede studier af virkningerne af selentilskud på kræftforebyggelse.

De konkluderede: Selentilskud som eneste interventionsmiddel er effektive til at reducere risikoen for kræft i befolkningsgrupper med et lavt selenniveau samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft.

Konklusion: Randomiserede kontrollerede studier af selen og kræft

Randomiserede kontrollerede studier er dyre at sætte i værk og køre. Det er svært for forskerne at få finansiering til store dyre studier af selen, fordi selen er et grundstof.

Alligevel er der foretaget bemærkelsesværdige undersøgelser af effekten af selentilskud til forebyggelse og/eller behandling af forskellige former for kræft. I en kommende artikel vil jeg præsentere dokumentation for kræftforebyggelse fra studier af selentilskud i kombination med andre antioxidanter.

De følgende undersøgelser af selen plus andre antioxidanter til forebyggelse af kræft er vigtige:

  • Professor Blots Linxian-studie
  • Professor Hercbergs Su.Vi.Max.-studie
  • Dr. Bonellis studie af tilbagevendende adenomer
  • Dr. Prasads mikronukleus og DNA-addukt-studie
  • Southwest Oncology-gruppens SELECT-studie

Kilder

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Karamali, M., Nourgostar, S., Zamani, A., Vahedpoor, Z., & Asemi, Z. (2015). The favourable effects of long-term selenium supplementation on regression of cervical tissues and metabolic profiles of patients with cervical intraepithelial neoplasia: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. The British Journal of Nutrition, 114(12), 2039-2045.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E.H., Myung, S.K., Jeon, Y.J., Kim, Y., Chang, Y.J., Ju, W., Seo, H.G., & Huh B.Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials.  Nutr Cancer, 63(8):1185-95.
doi: 10.1080/01635581.2011.607544

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Reid, M. E., Duffield-Lillico, A. J., Sunga, A., Fakih, M., Alberts, D. S., & Marshall, J. R. (2006). Selenium supplementation and colorectal adenomas: an analysis of the nutritional prevention of cancer trial. International Journal of Cancer, 118(7), 1777-1781.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen, kviksølv og fiskespisning

Et stykke laks med urter
Havfisk – laks, sild, makrel og sardiner – er gode kilder til omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der har været knyttet til en sund fosterudvikling, en sund hjerte-karfunktion og en sund aldring. Alt det kviksølv der er i disse fisk er bundet til fiskens selenindhold. Denne kemiske binding har gjort kviksølvet uskadeligt, men har også nedsat den mængde selen der ville have været til rådighed for optagelse.

Alt for mange af os går glip af den sundhedsmæssige gevinst fra de omega-3 fedtsyrer, der er tilgængelige når vi spiser bestemte typer fisk et par gange om ugen. Hvorfor undgår vi fisk? Fordi mange af os er bange for at “spise kviksølv” fra fisken.

Forskning har imidlertid vist, at dette er en misforståelse. Professor Nick Ralston og hans kolleger ved University of North Dakotas Energi- og Miljøforskningscenter har målt og evalueret molforholdet mellem selen og kviksølv i fisk [Ralston 2007, 2016].

Deres undersøgelser viser, at mange af de spiselige havfisk har en overskud af selen i forhold til kviksølv. Så ikke alene går vi glip af fordelene af omega-3 fedtsyrerne, men vi går også glip af en god kilde til selen i kosten [Berry 2008].

Her er hvad der ifølge Dr. Ralston sker i mange arter af havfangede fisk. Kviksølvet i fisken bindes overvejende til den tilgængelige mængde selen i fisken og bliver derved harmløst [Ralston 2010]. I kraft af dette vil kviksølvet imidlertid lægge beslag på den mængde selen, der er til rådighed for os til at fremstille nødvendige selenoproteiner.

Så det reelle problem er et problem der handler om mangel på tilgængeligt selen, mere end det er et problem med kviksølvforgiftning.

Lad os se på spørgsmålet om at spise havfangede fisk trin for trin.

For det første: Hvor kommer kviksølvet i fisk fra?
Høje koncentrationer af neurotoksinet kviksølv i spiselige havfisk er i det væsentlige et menneskeskabt problem. Vi frigiver store mængder kviksølv i atmosfæren fra kraftværker og industrianlæg, som brænder fossile brændstoffer i form af kul og olie. Kviksølvet havner i oceanerne (såvel som i søer og floder). Plankton og andre former for havorganismer optager kviksølv, hvorved kviksølvet spredes op i fødekæden, da de større fisk spiser de mindre.

Vi mennesker indånder ikke kun kviksølv i luften. Hvis vi spiser de forkerte slags fisk, spiser vi også koncentreret kviksølv i fisk og skaldyr. En for høj udsættelse for kviksølv vil forårsage skade på hjernen og nervesystemet og medføre udviklingsproblemer for mennesker. Men hvis kviksølvet er bundet til selen i fisken, ophører det med at være skadeligt for mennesker [Ralston 2010].

For det andet: Hvad er selens rolle i vores krop?
Vi har brug for selen til dannelse af selenoproteiner (= proteiner der indeholder selen som er bundet til aminosyren selenocystein). Disse selenoproteiner, hvoraf mange virker som antioxidant-enzymer, er nødvendige for at beskytte hjernen og nervesystemet såvel som andre systemer i kroppen mod oxidativ skade. Kroppen har brug for en vedvarende tilførsel af selen fra kosten eller tilskud til dannelse af selenoproteinerne, der beskytter mod oxidativ skade.

For det tredje: Hvordan forhindrer selen oxidativ stress og skade?
Vores normale, daglige iltafhængige stofskifte i kroppen samt udsættelse for miljøgifte og stråling producerer reaktive oxygenforbindelser, også kendt som frie radikaler. Tilstanden oxidativt stress er sædvanligvis en dårlig tilstand for os mennesker. Den defineres som en ubalance mellem mængden af skadelige frie radikaler og mængden af de antioxidanter, der er nødvendige for at neutralisere de frie radikaler.

Oxidativ skade er den resulterende skade på celler, væv, DNA og lipoproteiner, der skyldes kædereaktioner af disse reaktive oxygenarter.

Selenafhængige antioxidanter, såsom glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og selenoprotein P forhindrer og reparerer endda oxidative skader i hjernen og nervesystemet samt i andre kropssystemer.

Ud fra denne korte beskrivelse ser vi, at mangel på selen til at danne antioxidant-selenoproteiner vil have en skadelig virkning på menneskers sundhed. Kviksølvs binding til selen reducerer den mængde kviksølv vi får ved at spise fisk, men reducerer også den mængde selen, der er til rådighed for os fra fisk.

For det fjerde: Hvordan fjerner selen kviksølv?
Kviksølv i den almindelige form methylkviksølv er et giftigt stof i fisk og mennesker. Methylkviksølvmolekyler har en stor affinitet for at bindes til selen i fisken og også hos mennesker. Kviksølv har op mod en million gange større affinitet for at bindes med selen end med svovl, som er det næst-hyppigste stof som kviksølv danner kemiske bindinger med.

For det femte: Hvad er fordelene og ulemperne ved kviksølv der binder sig til selen?
I en organisme, det være sig fisk eller menneske, når der både er selen og kviksølv, bindes kviksølvet til det tilgængelige selen i irreversibele proteinkomplekser. Kviksølv beslaglægger selenet så at sige.

Det er både godt og skidt.

På den ene side – den gode side – forhindres det indtagede methylkviksølv i at medføre giftvirkninger i sig selv. Det er bundet til selenet i proteinkomplekserne og deaktiveret.

På den anden side – den dårlige side – er selenet samtidig bundet og derfor ikke længere tilgængeligt for dannelsen af de essentielle antioxidant-selenoproteiner.

Som følge heraf opstår der mere oxidativt stress og oxidativ skade. Der er ikke nok selenafhængige selenoproteiner til rådighed til at stoppe skaden.

For det sjette: Er der nogle arter af havfisk vi kan spise?
Heldigvis har mange spiselige arter af havfisk et højt selen-til-kviksølvforhold. Der er mere end nok selen i disse fisk til at binde kviksølvet og stadig have noget selen tilovers, når vi spiser fiskene. Der er således stadig lidt selen tilbage til at indgå i dannelsen af selenoproteiner.

Men bemærk at der er ikke er nær så meget selen til rådighed som der ville have været, hvis der ikke var så meget kviksølv i fiskens væv. Kviksølv er en stor hæmmer af det selen, der ellers ville være tilgængeligt til at danne selenoproteiner.

For det syvende: Hvad er Dr. Ralstons beregninger over selen-relaterede sundhedsværdier?
Dr. Ralstons beregninger over selen-relaterede sundhedsværdier er tænkt som et risikovurderingsværktøj. Beregningerne er baseret på de molære koncentrationer af selen og methylkviksølv i forskellige typer fisk. Jo mere gunstigt forholdet er mellem selen og methylkviksølv i fisken, desto større fordel og mindre risiko er der ved at spise fisken [Ralston 2016].

For det ottende: Fisk til gravide og ammende kvinder
De selenrelaterede sundhedsfordele er vigtige ikke kun for mennesker i almindelighed, men især også for gravide og ammende kvinder. Hvilken fisk bør de undgå? Hvilken fisk burde de spise?

Metylkviksølv kan krydse placenta og blod-hjernebarrieren, derfor vil for meget kviksølv under graviditeten kunne påvirke fostrets hjerneudvikling.

Samtidig kan mangel på selenoproteiner også påvirke fostrets hjerneudvikling [Gilman 2015].

Mødre der spiser den rigtige slags fisk hver uge, fisk med højt selen-til-kviksølv-forhold, kan hjælpe til at forbedre udviklingen af spædbørnenes hjerner. Fisk er en god kilde til omega-3 fedtsyrer, protein, mange vitaminer og mineraler og det vigtige sporstof selen.

For det niende: Hvilke havfisk indeholder store mængder selen?
Spørgsmålet er, hvilke havfisk der er sikre at spise, og hvilke der ikke er?

Her er en ufuldstændig liste over havfisk med et højt selen-til-kviksølv-forhold:

  • Torsk
  • Rødspætte
  • Bars
  • Helleflynder
  • Sej
  • Laks
  • Snapper
  • Søtunge
  • Tun (helst chunk light: En variant med findelt lyserødt tunkød)

Den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har advaret mod at spise nogle havfisk, der ikke har et godt selen-til-kviksølv-forhold:

  • Kongemakrel
  • Sejlfisk
  • Soldatfisk
  • Haj
  • Sværdfisk
  • Teglfisk
  • Tun, storøjet
  • Hvalfisk

Ferskvandsfisk
Ferskvandsfisk er lidt mere problematisk. Typisk varierer selen-til-kviksølvforholdet fra region til region. Det er vigtigt at undersøge, om der findes lokale rapporter på internettet om selen-til-kviksølv-forholdet. En Google-søgning giver mange sådanne lokale rapporter.

Fisk fra søer og floder i regioner med selenfattig jord har sandsynligvis højere koncentrationer af methylkviksølv, fordi der er mindre selen i fisken til at binde kviksølvet og gøre det inaktivt.

Dambrugsfisk
Dambrugsfisk kan være et besværligt emne. På den ene side kan dambrugsfisk være mindre udsat for kviksølv, fordi dambrugsfisk fodres med en omhyggeligt afmålt kost baseret på korn og soja frem for fiskemel, der kan have et højt indhold af kviksølv.

På den anden side er mange dambrug placeret i havet nær kysten, hvor der er afløb med industrielt forurenende stoffer samt udledning fra herbicider og pesticider fra landbruget. Dambrugsfisk kunne derfor stadig indtage kviksølv samt optage giftigt PCB og dioxiner. Desuden er dambrugsfisk i mange tilfælde udsat for behandling med antibiotika.

Alt i alt, indtil det modsatte er bevist, er det bedst at betragte dambrugsfisk som mindre sikre at spise end vilde fisk. Seafood Watchs hjemmeside og app produceret af Monterey Bay Aquarium giver en guide til, hvilke skaldyr der er sikre og hvilke skaldyr der bør undgås [Harvest of Fears].

Opsummering: Selen, kviksølv og indtagelse af fisk

  • Måltider fra mange havfisk har en betydelig næringsværdi og bør indgå i en god kostplan.
  • Måltider fra ferskvandsfisk bør nøje overvejes, medmindre der er lokal dokumentation for fiskens selen-til-kviksølv-forhold.
  • Måltider fra dambrugsfisk bør nøje overvejes. Det bør være op til sælgeren at bevise, at fisken er sikker at spise, det bør ikke være op til køberen at tage chancen.

Kilder

Berry, M. J., & Ralston, N. C. (2008). Mercury toxicity and the mitigating role of selenium. Ecohealth, 5(4), 456-459. doi:10.1007/s10393-008-0204-y

Gilman, C. L., Soon, R., Sauvage, L., Ralston, N. C., & Berry, M. J. (2015). Umbilical cord blood and placental mercury, selenium and selenoprotein expression in relation to maternal fish consumption. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 3017-24. doi:10.1016/j.jtemb.2015.01.006

Harvest of fears: farm-raised fish may not be free of mercury and other pollutants.  (2016).  Scientific American.  Retrieved from https://www.scientificamerican.com/article/farm-raised-fish-not-free-mercury-pcb-dioxin/

Ralston, N. C., Blackwell, J. 3., & Raymond, L. J. (2007). Importance of molar ratios in selenium-dependent protection against methylmercury toxicity. Biological Trace Element Research, 119(3), 255-268.

Ralston, N. C., & Raymond, L. J. (2010). Dietary selenium’s protective effects against methylmercury toxicity. Toxicology, 278(1), 112-123. doi:10.1016/j.tox.2010.06.004

Ralston, N. C., Ralston, C. R., & Raymond, L. J. (2016). Selenium Health Benefit Values: Updated Criteria for Mercury Risk Assessments. Biological Trace Element Research, 171(2), 262-269. doi:10.1007/s12011-015-0516-z

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.