Selen, lang levetid og aldringen

Der er bemærkelsesværdige regionale variationer i blodets selenindhold hos ældre. Forskellene spænder fra 66 mikrogram per liter i Brasilien og Tyrkiet til 126 mikrogram per liter i Japan. Under 85 mikrogram pr. Liter er en dårlig selenstatus. Det ønskede interval antages at skulle være 125-135 mikrogram pr. liter.

Vi ønsker, at vi alle sammen skal holde os så unge og sunde som muligt så sent i livet som muligt. Aldring er uundgåelig. Hvordan kan vi udsætte starten på aldringens biokemiske og fysiologiske konsekvenser?

  • Fysisk træning?
  • Kaloribegrænsning?
  • Indtagelse af mikronæringsstoffer?

Selenstatus og ældre borgeres sundhed

Forfatterne af en oversigtsartikel fra 2019 har fundet, at der samlet set er en omvendt sammenhæng mellem alder og selenindhold i blodet. Højere alder er forbundet med et lavere indhold af selen i blodet [Robberecht 2019].

Utilstrækkelig indtag af selen fra kosten og dårlig selenstatus (<85 mikrogram per liter i blodet) kan øge risikoen for de følgende sundhedsskadelige effekter [Robberecht]:

  • oxidativ stress (= ubalance mellem skadelige frie radikaler og beskyttende antioxidanter)
  • ødelæggelse af nerveceller (neuroner)
  • demens

Selenstatus og biologiske og sociale faktorer

Der skal tages en række faktorer i betragtning, når vi undersøger forholdet mellem aldring og selenindtagelse og status. Der er for det første betydelige regionale variationer i tilgængeligheden af selen i jorden og i fødevarer [Stoffaneller & Morse].

Dernæst påvirker følgende biologiske og sociale faktorer selenindtagelsen og gør aldersfaktoren vanskelig at isolere som en mulig årsag til lavere selensstatus i blodet:

  • Uddannelsesniveau
  • Etnicitet
  • Indtagelse af fisk
  • Køn
  • Helbredsstatus
  • Livsstil
  • Erhvervsmæssig status
  • Rygning
  • Socialklasse
  • Tilskud af selen

Disse og andre faktorer skal kontrolleres, når man vurderer forholdet mellem selenstatus og alder.

Det er interessant, at selenstatus er positivt forbundet med alkoholforbrug. Forskere spekulerer på, om alkohol enten øger selenets biotilgængelighed, eller om det påvirker selenets omdannelse i leveren [Robberecht].

Selenstatus og kræft

En gennemgang fra 2016 af 69 observationsstudier har vist et omvendt forhold mellem seleneksponering og risikoen for forskellige kræftformer [Cai 2016]:

  • brystkræft
  • spiserørskræft
  • Kræft i mavesækken
  • lungekræft
  • prostatakræft

Det samme omvendte forhold gjaldt ikke for følgende former for kræft [Cai 2016]:

  • blærekræft
  • tyktarmskræft
  • hudkræft

Den aktuelle tankegang går i retning af et U-formet kurveforhold mellem selenstatus og risikoen for sygdom [Rayman 2019; Rayman 2012, fig. 3].

I denne sammenhæng er for lav og for høj selenstatus begge forbundet med en øget risiko for sygdom. At holde ens selenstatus i bunden af U.kurven menes at være bedre end at have en selenstatus  der er for lav eller for høj. Bunden af U-kurven for serum-/ plasmaindhold af selen ser ud til at ligge i området fra 125 til 135 mikrogram pr. liter [Rayman 2019; Rayman 2012, fig. 3].

Det lavere niveau af selen i serum/plasma – niveauet hvor risikoen for samlet dødelighed og kræftdødelighed ser ud til at stige – er en selenstatus på mindre end 87 mikrogram pr. liter. Dette er det niveau, der ses i undersøgelsen: The Epidemiology of Vascular Ageing (EVA)-som var en undersøgelse med deltagelse af 1389 hjemmeboende franske ældre [Akbaraly 2010].

Det øvre niveau af selenindholdet i serum/plasma, hvor den øgede risiko for sygdom kan blive betydelig, er en selenstatus, der er højere end 150 mikrogram pr. liter [Rayman 2012, fig. 3].

Bemærk: Kommercielle laboratorier kan måle mængden af selen i blodet.

Selenstatus og hjerte-karsygdomme

Resultater fra undersøgelsen: Epidemiology of Vascular Ageing (EVA) i Frankrig viste, at fedme og uønskede hjerte-kar-hændelser var vigtige resultater knyttet til en aldersrelateret nedgang i selenindholdet i plasma [Arnaud 2007].

I KiSel-10-undersøgelsen fik hjemmeboende raske ældre pensionister (70 – 88 år ved undersøgelsesstart) enten et selengær-præparat (200 mikrogram / dag) sammen med et Coenzym Q10-præparat (2 gange 100 mg / dag) eller tilsvarende placebo i fire år. De ældre der fik selen- og Q10-tilskud fik signifikant reduceret hjerte-kardødeligheden, forbedret hjertefunktionen og fik en bedre sundhedsrelateret livskvalitet sammenlignet med placebo-gruppen [Alehagen 2013].

Den beskyttende virkning af kombinationen med selengær og Coenzym Q10 varede længere end interventionsperioden og fortsatte i opfølgningende periode på 12 år [Alehagen 2018]. Forskerne antog følgende biologiske mekanismer som mulige forklaringer på de sundhedsmæssige fordele for hjertet ved tilskud:

  • nedsat oxidativ stress
  • nedsat inflammation
  • nedsat fibrose

Selenstatus og neurologiske lidelser

Det videnskabelige bevismateriale synes at vise, at en nedsat ekspression af flere selenoproteiner er forbundet med udviklingen af aldersrelaterede sygdomme, herunder Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom [Robberecht 2019].

De fleste undersøgelser viser, at patienter, der er diagnosticeret med Alzheimers sygdom eller en beslægtet demens, generelt har en lav selenstatus eller en selenstatus der ikke er højere end den, der ses hos raske kontrolpersoner. Kontrollerede lodtrækningsforsøg med selentilskud er nødvendige for at teste de forebyggende og/eller terapeutiske virkninger af selen [Robberecht 2019; Aaseth 2016].

Selens rolle som antioxidant i at forsinke starten på Parkinsons sygdom er ikke klart fastlagt. Resultaterne fra afsluttede undersøgelser er modstridende. Igen er der behov for randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud [Robberecht 2019].

Tilskud med stoffer der indeholder selen har udvist et potentiale for at kunne stimulere en bedre kognitionsevnen [Aaseth 2016].

Sammendrag: Selen, lang levetid og aldring

Forskere har konkluderet, at selenstatus spiller en rolle i vedligeholdelse af sundheden under aldringsprocessen; de nøjagtige mekanismer er imidlertid ikke kendt med sikkerhed [Robberecht 2019]. I det omfang lavere selenindtagelse og lavere biotilgængelighed af selen påvirker ældres generelle helbred, kan der ligge en forklaring i de følgende biologiske virkninger af selen [Alehagen 2018]:

  • Forbedret hjertefunktion
  • Mindre lavgraderet systemisk inflammation
  • Mindre oxidativ stress
  • Mindre fibrose

Kilder

Aaseth, J., Alexander, J, Bjørklund, G, Hestad, K, Dusek, P, Roos, P & Alehagen, U. (2016). Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals; 29(5): 827–839.

Akbaraly TN, Arnaud J & Rayman MP. (2010). Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab; 7: 21.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Arnaud J, Akbaraly TN, Hininger I, Roussel AM & Berr C. (2007). Factors associated with longitudinal plasma selenium decline in the elderly: the EVA study. J Nutr Biochem 2007; 18(7): 482-7.

Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, & Wang F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Rayman, MP. (2019). Selenium intake, status, and health: a complex relationship.  Hormones, doi: 10.1007/s42000-019-00125-5. [Epub ahead of print].

Rayman MP.  (2012). Selenium and human health.  Lancet, 379: 1256-68.

Robberecht H, De Bruyne T, Davious-Charvet E, Mackrill J & Hermans N. (2019).  Selenium status in elderly people: Longevity and age-related diseases.  Current Pharmaceutical Design, 25; 1694-1706.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.