Tag: Margaret Rayman

Posted on

Undersøgelser af seleneksponering

Eksponering for selen i kosten og i kosttilskud: I denne oversigtsartikel opsummerer vi nøgleresultaterne fra de bedste undersøgelser af seleneksponering.

OPTIMAL SELENIndtagelse OG -STATUS

I sin gennemgang af den tilgængelige forskningslitteratur konkluderede professor Urban Alehagen, Linköpings Universitet, Sverige, at et dagligt indtag på 100-150 mkg selen om dagen er påkrævet.

Dette er det niveau for indtagelse, der muliggør en optimal ekspression af det vigtige selenoprotein P, der transporterer selen fra leveren til det perifere væv [Alehagen 2022]. For at andre selenoproteiner skal optimeres, dvs. at de kan udtrykkes fuldt ud, argumenterer prof. Alehagen for, at en selenstatus på ca. 120 mkg/l målt i røde blodlegemer er nødvendig [Alehagen 2022].

Graf over optimalt selenindhold i blodet
Tilskrivelse: Raymond. The Lancet. 2012. Figure 3.

Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey, Storbritannien, har fremmet ideen om et U-formet forhold mellem selenindtag/status og sundhed. Ifølge hendes analyse synes den laveste risiko for dødelighed af alle årsager at ligge ved et niveau af serumselen i området 120-150 mkg/l [Rayman 2012; Rayman 2020].

mangelfuld SELENINDTAG OG -STATUS

I BIOSTAT-CHF undersøgelsen, et multinationalt, prospektivt, observations-kohortestudie, der inkluderede patienter med forværret hjerteinsufficiens, viste Dr. Nils Bomer og et forskerhold ledet af prof. Peter van der Meer, at hjertesvigt-patienter med en koncentration af seumselen under 70 mkg/l (mangelstatus) havde signifikant værre kliniske tegn og symptomer [Bomer 2020]:

  • værre New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse
  • mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt
  • dårligere træningskapacitet (6 minutters gangtest)
  • dårligere livskvalitet (Kansas City Cardiomyopathy Questionnaire)

Selenmangel var forbundet med signifikant højere andele af det primære endepunkt: Et sammenhold af dødelighed af alle årsager og hospitals-indlæggelse grundet hjertesvigt. Selenmangel hos hjertesvigtpatienter er uafhængigt forbundet med nedsat træningstolerance og med en 50% højere dødelighed [Bomer 2020].

Hjertesvigtpatienter med serumkoncentrationer på 70-100 mkg/l så ud til at have lignende uønskede sammenhænge, hvilket tyder på, at værdier under 100 mkg/l kan betragtes som unormale [Bomer 2020].

OPTIMAL FORM FOR SELENtilskud

I et randomiseret, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret forsøg med selengær (200 eller 285 mkg/dag) eller ren selenomethionin (200 mkg/dag) som blev givet i 9 måneder til 69 raske mænd, steg selenkoncentrationerne i plasma som følger [Richie 2014]:

  • 93% i selenomethionin-gruppen
  • 54% i gruppen med lavdosis selengær
  • 86% i gruppen med højdosis selengær

Forskerne fra Pennsylvania State University brugte en højdosis selengær – 285 mkg – fordi den indeholdt 200 mkg selen svarende til 200 mkg selen i det rene selenomethionin-produkt.

Efter en 3-måneders udvaskning vendte selenniveauerne i plasma tilbage til niveauerne ved undersøgelsens start.

Det bemærkelsesværdige resultat i undersøgelsen var, at de to behandlinger med selengær var signifikant forbundet med reduktioner i biomarkører for oxidativ stress; det rene tilskud med selenomethionin var ikke [Richie 2014].

Undersøgelsens resultater tyder på, at selenholdige forbindelser i selengæren, bortset fra selenomethionin, kan forklare faldet i oxidativ stress [Richie 2014].

ETABLERING AF en OPTIMALT SELEnindtagelse OG -STATUS

I en banebrydende undersøgelse fandt Rachel Hurst og en forskergruppe ledet af prof. Susan J Fairweather-Tait, University of East Anglia, Storbritannien, at 50, 100 eller 200 mikrogram selen fra selengær dagligt suppleret med ca. 55 mikrogram selen dagligt fra mad i 10 uger vil hæve selenniveauet i plasma som følger [Hurst 2010]:

  • Fra 95,7 mikrogram per liter op til 118,3 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 50 mikrogram
  • Fra 95,7 mikrogram per liter op til 152,0 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 100 mikrogram
  • Fra 95,7 mikrogram per liter op til 177,4 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 200 mikrogram

I KiSel-10 studiet hvor raske ældre borgere fik et dagligt kombineret tilskud i fire år af 200 mkg selen fra selengær og 200 milligram coenzym Q10, viste prof. Alehagen følgende effekt af tilskuddet med selengær [Alehagen 2020]:

  • Serum-selenniveauet ved studiets start var 67,1 mkg/l, svarende til et estimeret dagligt selenindtag på 35 mkg.
  • Selenkoncentrationerne ved studiets afslutning var 210 mkg/l i den aktive behandlingsgruppe og 72 mkg/l i placebogruppen.
Metaanalyser af seleneksponering og kræftrisiko
Prof Jan Aaseth
Prof. Jan Aaseth, endokrinolog, MD, PhD, ERT, deltog i Kuria-metaanalyserne af selen- og kræftrisiko (2020) samt selen og risiko for hjertekarsygdom (2021).

I en meta-analyse af 37 befolknings-baserede prospektive undersøgelser fandt Kuria et al, at der var en omvendt sammenhæng mellem selenind-tagelse og den samlede kræftrisiko efter justering for alder, kropsmasse-ndeks og rygning.
Meta-analyseresultaterne tyder på, at selen virker beskyttende mod kræft; virkningerne varierer dog med forskellige kræftformer [Kuria 2020].

I en meta-analyse af 38 undersøgelser, der inkluderede 36.419 tilfælde af prostatakræft og 105.293 kontroller, fandt Sayehmiri et al, at den samlede relative risiko for forholdet mellem selen og prostatakræft var 0,86 = en 14 % reduktion i risikoen for prostatakræft knyttet til en højere selenstatus [Sayehmiri 2018].

  • Case-kontrolstudier: 11% risikoreduktion
  • Kohortestudier: 23% risikoreduktion
  • Randomiserede kontrollerede studier: 10% risikoreduktion

I 10 undersøgelser af selenstatus og fremskreden prostatakræft var den relative risiko for fremskreden prostatakræft 33 % lavere med højere selenstatus [Sayehmiri 2018].

I en metaanalyse af 69 observationsstudier fandt Cai et al, at omfanget af seleneksponering har forskellige virkninger på forskellige typer kræft. En højere seleneksponering var forbundet med nedsat risiko for brystkræft, lungekræft, spiserørskræft, mavekræft og prostatakræft, men var ikke forbundet med en nedsat forekomst af tyktarmskræft, blærekræft og hudkræft [Cai 2016].

I en systematisk gennemgang og metaanalyse af 12 undersøgelser med i alt 13.254 deltagere og 5007 tilfælde af prostatakræft, viste Hurst et al, at risikoen for prostatakræft faldt med en stigende plasma/serum selenstatus fra 60 mkg/l op til 170 mkg /l [Hurst 2012].

METAANALYSER AF SELENEKSPONERING OG RISIKO FOR HJERTESYGDOm

I en metaanalyse af 13 observationsstudier og randomiserede kontrollerede undersøgelser fandt Kuria et al, at selenstatus samlet set er forbundet med en reduceret risiko for forekomst af hjerte-karsygdom (RR = 0,66) og dødelighed af hjertekarsygdom (RR = 0,69) ved en fysiologisk høj selenstatus sammenlignet med en lav selenstatus i kroppen [Kuria 2021].

Dataene viste, at der var en 15% reduceret risiko for forekomst af hjertekarsygdom pr. 10 mkg stigning i blodets selenindhold.
Et fysiologisk højt selenniveau i kroppen var forbundet med en nedsat risiko for forekomst af hjertekarsygdom og dødelighed [Kuria 2021].

Data fra KiSel-10-studiet indikerer de mulige biologiske mekanismer, hvorved et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud kan reducere risikoen for dødsfald som følge af hjerte-karsygdom [Alehagen 2018]:

  • Reducerede plasma-biomarkører for inflammation
  • Reducerede plasma-biomarkører for oxidativ stress
  • Reducerede plasma-biomarkører for fibrose.

I undersøgelsen, som var et randomiseret kontrolleret forsøg, gav forskere i Sverige raske ældre personer 200 mkg selen i form af selengær-tabletter sammen med 200 mg Q10 i form af ubiquinon-kapsler dagligt i fire år. Den kombinerede selen- og Q10-behandling var forbundet med reduceret hjerte-kar dødelighed og en forbedret hjertefunktion. Den reducerede hjerte-kar-dødelighed fortsatte i den aktive behandlingsgruppe i otte års opfølgning efter ophør med tilskud [Alehagen 2018].

SELENEKSPONERING OG COVID-19 Helbredelsestal

En sammenligning af selenstatus (ved brug af selenstatus-data fra hårmålinger) med restitutionstal fra COVID-19 i 17 kinesiske byer har vist, at COVID-19 helbredelsesraterne var højere og COVID-19 dødsraterne var lavere i områder, hvor befolkningen havde højere selenkoncentrationer [Zhang 2020].

SELENEKSPONERING OG RISIKO FOR TYPE-2-DIABETES

I en oversigtsartikel forklarer professor Lutz Schomburg, Charité, Berlin, Tyskland, at “… aktuelle data viser, at tilskud af Se ikke forårsager diabetes.”

Prof. Schomburg forklarer, at den bedste forklaring på en sammenhæng mellem høje plasma-/serum-koncentrationer af selen og forhøjet forekomst af type-2-diabetes er, at diabetes potentielt forårsager en øget produktion af  hepatisk selenoprotein P og kausalt hæver niveauet af cirkulerende selen- og selenoprotein P. Han forklarer, at insulin under normale forhold hæmmer dannelsen og sekretionen af selenoprotein P. I tilfælde af insulinresistens falder denne hæmning, hvilket forårsager højere cirkulerende selenkoncentrationer og højere selenoprotein P-niveauer [Schomburg 2020].

Ifølge prof. Schomburg er det sandsynligt, at en høj selenstatus ikke øger diabetesrisikoen, men at diabetes forårsager et stigende niveau af selenoprotein P. “I de senere stadier af diabetes type 2, når insulinniveauet falder på grund af et progressivt fald i β-cellefunktionen, fremmer de høje glukosekoncentrationer stadig dannelse og sekretion af selenoprotein P, hvis disse ikke modvirkes af medicin, fx med metformin” [ Schomburg 2020].

Kohler et al gennemførte en gennemgang af 16 undersøgelser, 13 observationsstudier og 3 RCT’er (Randomiserede, kontrollerede studier) 8 af de 13 observationsstudier viste en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem koncentrationer af selen og odds for type-2 diabetes. I modsætning hertil blev der blandt RCT’er af selen ikke observeret en højere risiko for type-2-diabetes for dem, der fik selen sammenlignet med en placebo [Kohler 2018].

SELENEKSPONERING OG giftigheden af KVIKSØLv

Forskning peger på, at methylkviksølv (CH3Hg+) irreversibelt hæmmer dannelsen og aktiviteten af de selenoenzymer, der normalt forebygger/forhindrer oxidativ skade i hjernen. Medmindre der tilføres tilskud af selen, øges konsekvenserne, når mængden af CH3Hg+ nærmer sig og overstiger de tilgængelige mængder selen, hvilket inducerer en betinget selenmangel [Ralston 2018]. Det er forstyrrelsen af selenbiokemien, der karakteriserer graden af nerveskader fra kviksølv.

SELENEKSPONERING OG skjoldbruskkirtlens SUNDHED

Situationen vedrørende seleneksponering og skjoldbruskkirtel-sundhed er kompliceret. På den ene side er et vedvarende lavt selenindtag forbundet med en øget risiko for skjoldbruskkirtel-sygdom [Schomburg 2020]. På den anden side har skjoldbruskkirtlen høj prioritet for tilførsel af selen, hvilket gør det usandsynligt, at selenstatus og ekspressionen af selenoprotein i skjoldbruskkirtlens celler er påvirket af små forskelle i kostens selenindtag [Schomburg 2020]. Alligevel viser nogle undersøgelser, at patienter med Hashimotos thyroiditis, Graves’ sygdom eller Graves’ orbitopati reagerer positivt på selentilskud [Schomburg 2020].

I modsætning til skjoldbruskkirtlen får immunsystemet ikke en højt prioriteret tilførsel af selen i tider med selenmangel. Som følge heraf kan immun-responset når det således udfordres være utilstrækkeligt på grund af utilstrækkeligt udtrykte og aktive selenoproteiner. Der kan være en suboptimal interaktion mellem skjoldbruskkirtlens celler og immunsystemets lymfocytter, når der er en udfordring i  form af infektion, traumer, shock eller andre toksiske effekter [Schomburg 2020].

KONKLUSION: TILSTRÆKKELIG EKSPONERING AF SELEN ER VIGTIG FOR en GOD SUNDHED

Selen fra kosten og fra kosttilskud: Der synes at være et U-formet forhold mellem seleneksponering og sundhed, således at en serum-selen-koncentration på ca. 125 mkg/l er optimalt for et godt helbred og for en lavere risiko for dødelighed af alle årsager.

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. Eur J Nutr. 2022 Apr 6. doi: 10.1007/s00394-022-02876-1. Epub ahead of print.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized controlled trial. PLoS One. 2018;13:e0193120.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.

Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium exposure and cancer risk: An updated meta-analysis and meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010;91(4):923-31.

Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924. Published 2018 Dec 5.

Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, Cao Y. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2021;61(21):3616-3625.

Ralston NVC, Raymond LJ. Mercury’s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Biochim Biophys Acta Gen Subj. 2018 Nov;1862(11):2405-2416.

Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between selenium and prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018 Jun 25;19(6):1431-1437.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;11:1297–9.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Covid-19, selen og coenzym Q10

Niveauet af selen og coenzym Q10 hos en person kan være en afgørende faktor for immunsystems reaktion på SARS-CoV-2-virus, der forårsager akut åndedrætsbesvær ved Covid-19-infektion.

Coronavirus
Et systematisk review viser, at tilskud af selen- og Q10 har positive virkninger på fri radikal-induceret oxidativ stress og den inflammation der knytter til patienter med COVID-19-sygdom.

Især immunsystemets celler kræver tilstrækkeligt selen og coenzym Q10 for at beskytte mod oxidativ stress og for at modulere den inflammatoriske virkning.

Dette er konklusionen fra forfatterne til en gennemgang i 2021 af den relevante forskningslitteratur [Hargreaves & Mantle].

Iain R. Hargreaves, fakultetsmedlem inden for biokemi i afdelingen for farmaci og biomolekylære videnskaber ved Liverpool John Moores University har sammen med lægen David Mantle skrevet, at en tilstrækkelig selen- og coenzym Q10-status kan være vigtige faktorer:

  • på den måde, immunsystemet i første omgang reagerer på Covid-19-virusset
  • på den måde den resulterende inflammation efterfølgende håndteres

I deres review fra 2021 har Hargreaves og Mantle understreget konsekvensen af en suboptimal status for selen og coenzym Q10 på inflammation og oxidativ stress [Hargreaves & Mantle 2021].

Hargreaves og Mantle når frem til, at en optimal status for både selen og coenzym Q10 er nødvendig for en effektiv forebyggelse og behandling af Covid-19-infektioner. Selen og coenzym Q10 er afgørende på to måder:

  • ved at opretholde immunsystem-balancen mod Covid-19 virusinfektioner
  • ved at undgå en cytokinstorm, som er årsag til syndromet med lungeskader og åndedrætsbesvær hos patienter med alvorlige infektioner
HVAD ER OPTIMAL STATUS FOR SELEN OG COENZYM Q10?

Der er endnu ingen videnskabelig konsensus om de optimale niveauer af selen og coenzym Q10.

Optimal selenstatus

Bomer og kolleger konkluderer ud fra data fra en stor europæisk kohorteundersøgelse, at serum – selenkoncentrationer under 100 mkg/l er forbundet med hjertesvigt-patienter med alvorlige symptomer på hjertesvigt, ringe træningskapacitet, dårligere livskvalitet og dårligere prognose [Bomer]. Det er et godt sted at starte, når det drejer sig om optimale serum-seleniveauer.

I en skelsættende reviewartikel i The Lancet har Rayman antaget, at de optimale serum/plasmakoncentrationer af selen giver gode resultater for sundheden, når de er i området 120-150 mkg/l [se figur 3 side 4 i hendes artikel].

Optimal coenzym Q10-status

Langsjoen [2014, s. 9] antyder, at det er vigtigt at hæve niveauet af Q10 over 2,5 mg/l i plasma/serum for at opnå en terapeutisk effekt med tilskud.

SELENSTATUS OG IMMUNSYSTEMET

Selen er et vigtigt sporstof. Vores celler kan ikke danne det. Derfor skal vi have det selen, vi har brug for, fra den mad, vi spiser og/eller fra selentilskud. I mange egne af verden er jorden og maden fattig på selen, hvilket gør tilskud til en nødvendighed [Haug].

Selen er nødvendigt i tilstrækkelige mængder for at give det medfødte og adaptive immunsystem mulighed for at fungere optimalt [Hargreaves & Mantle 2021].

Selen er en bestanddel af aminosyren selenocystein, der igen er en væsentlig komponent i antioxidante selenoproteiner, f.eks. glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser [Hargreaves & Mantle 2021].

Selen er nødvendigt for dannelsen af thioredoxinreduktaser, der spiller en vigtig rolle i reduktionen af Q10-molekyler til ubiquinol-formen. Uden tilstedeværelse af tilstrækkelig thioredoxinreduktase vil coenzym Q10 sandsynligvis ikke have så stor antioxidant-virkning, som den kunne have [Xia; Nordman].

SELEN OG COENZYM Q10 I Et SYNERGISTISK FORHOLD

Alehagen og Aaseth [2015] har undersøgt det særlige indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10 og konkluderer:

  • at suboptimale indtag af selen begrænser cellernes evne til at få tilstrækkelige mængder af antioxidantformen af coenzym Q10
  • at suboptimal Q10-status vil påvirke selens biologiske funktion i cellerne negativt

Således er selen og coenzym Q10 – og selen og coenzym Q10 i kombination – nødvendige i tilstrækkelige mængder for en optimal funktion af immunsystemet [Alehagen & Aaseth].

OXIDATIV STRESS

Lav selenstatus gør vores celler sårbare over for oxidativ stress, dvs. skader på celler, proteiner, DNA og lipider forårsaget af et overskud af skadelige frie radikaler på to måder:

  1. Der er øget skade på celler og væv fra oxidativ stress hos personer med suboptimal selenstatus.
  2. Der er øget sandsynlighed for, at patogene vira udvikler mere virulente stammer i fravær af tilstrækkeligt selen [Beck].

Bemærk f.eks., at professor Urban Alehagen og kolleger i KiSel-10-undersøgelsen med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre svenske borgere med en gennemsnitsalder på 78 år og med lave seleniveauer ved starten af undersøgelsen (67,1 mkg/l) viste, at denne kombination signifikant forbedrede biomarkører i blodet for oxidativ stress og inflammation [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].

Inflammation

I normale tilfælde af inflammatorisk reaktion på skade og sygdom lukker immunsystemet den inflammatoriske proces efter et det beskadigede væv er helet op.

Hos nogle Covid-19-patienter kommer inflammationen ud af kontrol, og det fører til cytokinstorme, der ikke alene er ødelæggende for lungerne, men også for hjertet og leveren og nyrerne.

Hargreaves og Mantle antager, at sårbarheden over for cytokinstorme vil være større hos patienter, der har en suboptimal selen- og coenzym Q10-status.

Konklusion: tilskud MED SELEN

En optimal selenstatus er nødvendig for effektiv antioxidantbeskyttelse og for modulering af den inflammatoriske respons. Hargreaves og Mantle peger på en påvist forbindelse mellem lav regional selenstatus og ringere bedring hos Covid-19-patienter i Kina [Zhang].

Sagens kerne: KOMBINERET tilskud af Q10 OG SELEN

KiSel-10-studiet, et fireårigt randomiseret kontrolleret forsøg, har vist effektiviteten af et kombineret tilskud af selen- og coenzym Q10 til at reducere omfanget af oxidativ stress og inflammation hos ældre med lav initial selenstatus [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].

De SIDSTE ORD: Tilskud i lægemiddelkvalitet

Kommercielt tilgængelige kosttilskud har ikke alle den samme optagelighed og effekt. Hargreaves og Mantle anbefaler at man finder og køber selen i farmaceutisk kvalitet samt coenzym Q10 kosttilskud med dokumenteret optagelighed.

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial. Int J Cardiol. 2013;167:1860-1866.

Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015a;41:443-52.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015b;10:e0137680.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.

Beck MA, Levander OA, Handy J. Selenium deficiency and viral infection. J Nutr. 2003 May;133(5 Suppl 1):1463S-7S.

Hargreaves IR / Mantle D. COVID-19, Coenzyme Q10, and Selenium. Chapter 13 in: Guest PC, ed. Identification of Biomarkers, New Treatments, and Vaccines for COVID-19. Advances in Experimental Medicine and Biology. 2021;1327:163-168.

Haug A, Graham RD, Christophersen OA, Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health and Disease. 2007 Dec;19(4):209-228.

Langsjoen PH, Langsjoen AM. Comparison study of plasma coenzyme Q10 levels in healthy subjects supplemented with ubiquinol versus ubiquinone. Clin Pharmacol Drug Dev. 2014 Jan;3(1):13-7.

Nordman T, Xia L, Björkhem-Bergman L, Damdimopoulos A, Nalvarte I, Arnér ES, Spyrou G, Eriksson LC, Björnstedt M, Olsson JM. Regeneration of the antioxidant ubiquinol by lipoamide dehydrogenase, thioredoxin reductase and glutathione reductase. Biofactors. 2003;18(1-4):45-50.

Okuyama H, Langsjoen PH, Hamazaki T, Ogushi Y, Hama R, Kobayashi T, Uchino H. Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. Expert Rev Clin Pharmacol. 2015 Mar;8(2):189-99.

Xia L, Nordman T, Olsson JM, Damdimopoulos A, Björkhem-Bergman L, Nalvarte I, Eriksson LC, Arnér ES, Spyrou G, Björnstedt M. The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. J Biol Chem. 2003 Jan 24;278(4):2141-6.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020 Jun 1;111(6):1297-1299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom

Det er nødvendigt med en tilstrækkelig selenstatus for en sund skjoldbruskkirtel.

En kvindes hals
Selenholdige lægemidler er effektive til behandling af patienter med autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen [Zuo 2021].
Zuo og kolleger [2021] har undersøgt selenstatus og virkningerne af selentilskud hos patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom.

De analyserede data fra 17 tidsskrift-artikler baseret på undersøgelser af 1.911 forsøgspersoner. Deres metaanalyse-resultater viste følgende statistisk signifikante sammenhænge:

  • Niveauet af serumfri trijodothyronin (FT3) hos patienter blev reduceret efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.
  • Niveauet af serumfri thyroxin (FT4) og niveauet af anti-thyroid-peroxidase-antistof (TPOAb) blev reduceret efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.
  • Niveauet af anti-skjoldbruskkirtelperoxidase-antistof (TPOAb) blev nedsat efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.

Imidlertid var niveauet af skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH)
og anti-thyroglobulin-antistofniveauer (TGAb) ikke signifikant forskellig mellem selenbehandlingsgruppen og kontrolgruppen.

Forskerne konkluderede, at selenholdige lægemidler var effektive til behandling af patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og at de medførte stærkt reducerede niveauer af frit trijodothyronin, frit thyroxin og anti-thyroid peroxidase-antistof hos disse patienter.

Deres fund tyder på, at seleniveauet har en betydelig effekt på patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, og at selenstilskud bør overvejes til disse patienter.

Hvad er autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom?

Autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom er beskrevet som en organspecifik
autoimmun tilstand forårsaget af immundysfunktion i kroppen, hvor T-lymfocytter aktiveres, og B-lymfocytter begynder at producere et stort antal antistoffer mod skjoldbruskkirtelens egne antigener. Resultatet er stofskifteforstyrrelser i skjoldbruskkirtlen og autoimmun skjoldbruskkirtelskade [Zuo 2021].

Der er en høj forekomst af autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom. Den er mere almindelig hos kvindelige patienter. Den kan vise sig som Graves sygdom, andre former for for høj skjoldbruskkirtel-aktivitet, Hashimotos sygdom eller anden subklinisk dysfunktion af skjoldbruskkirtlen [Zuo 2021].

Kliniske markører for autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom er forhøjede niveauer af anti-thyroglobulin-antistof og forhøjede niveauer af anti-thyroidperoxidase-antistof [Zuo 2021].

Selens betydning for skjoldbruskkirtelfunktion

Selenindholdet i skjoldbruskkirtlen er højere end i noget andet organ undtagen i leveren og nyrerne. Selen er nødvendig for at regulere niveauet af skjoldbruskkirtel-antistoffer hos patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom. Det er også nødvendigt til dannelse af skjoldbruskkirtelhormoner i kroppen [Zuo 2021].

Undersøgelser har vist, at selentilskud kan forbedre reguleringen af serumniveauer af TSH-skjoldbruskkirtelstimulerende hormon, FT3-trijodothyronin, FT4-thyroxin, TGAb-antithyroglobulin-antistof og TPOAb-anti-thyroidperoxidase-antistof [Zuo 2021].

Længe ventede selen- og skjoldbruskkirtelundersøgelser

Mens dette skrives (juli 2021) venter vi stadig på offentliggørelse af resultaterne fra to vigtige undersøgelser, der gennemføres i Danmark:

  • Undersøgelsen: The Chronic Autoimmune Thyroiditis Quality of Life Selenium Trial (CATALYST-undersøgelsen) [Winther 2014]
  • Undersøgelsen:The Graves ’Disease Selenium Supplementation Trial (GRASS-undersøgelsen) [Ventura 2017]

Vi vil opsummere resultaterne af disse undersøgelser på selenmangel.dk, så snart de offentliggjorte resultater er tilgængelige.

Kernepunkter: Selenstatus og autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom

Metaanalysen viste, at selen-tilskud og en højere serum-selenstatus er forbundet med reduktioner i serum-koncentrationerne af FT3-trijodothyronin, FT4-thyroxin og TPOAb-anti-skjoldbruskkirtel-peroxidase-antistof [Zuo 2021].

Hvilken form for selenstilskud skal du tage? En sammenlignende undersøgelse fra 2014 har vist, at selen fra et selengærpræparat er effektivt til at reducere niveauet af biomarkører for oxidativt stress, mens lignende doser af ren selenomethionin ikke er [Richie 2014].

Hvilket niveau af serum-selen er bedst? Professor Margaret Rayman angiver i en oversigtsartikel fra 2020, at et serum-/plasma-selenområde mellem 90 mkg/l og 130 mkg/l er mest gavnligt for et godt helbred.

Kilder

Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):9-14.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Ventura M, Melo M & Carrilho F. (2017). Selenium and thyroid disease: from pathophysiology to treatment. Int J Endocrinol; Article ID 1297658.

Winther KH, Watt T, Bjorner JB & Cramon P. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials; 15: 115.

Zuo Y, Li Y, Gu X, Lei Z. The correlation between selenium levels and autoimmune thyroid disease: a systematic review and meta-analysis. Ann Palliat Med. 2021 Apr;10(4):4398-4408.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og risiko for non-alkoholisk fedtleversygdom

Data fra en observationsundersøgelse udført i USA har vist følgende forhold [Reja 2020]:

  • Mavesmerter i øvre højre side
    Leversmerter mærkes normalt som en dump, trykkende smerte i øverste højre del af maven. NAFLD er den mest almindelige form for leversygdom. Den er kendetegnet ved ophobning af for meget fedt i levervæv, betændelse og fibrose. Leverfibrose er en degenerativ sygdom, hvor levervævet er beskadiget og erstattet af arvæv.

    Højere serum-selenstatus er ensbetydende med lavere risiko for fremskreden leverfibrose.

  • Denne sammenhæng er særlig stærk hos patienter med leversygdom, der er ældre, som er anglo-amerikansk hvide, eller som er kvinder.
  • Patienter med non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), der havde højere serum-seleniveauer, havde også en 28% lavere andel af dødstilfælde af alle årsager sammenlignet med NAFLD-patienter med de laveste serum-seleniveauer.
Serum-selenniveauer og risikoen for fremskreden leverfibrose og dødelighed af alle årsager hos NAFLD-patienter
Hvad var undersøgelsen baseret på?

De analyserede data i undersøgelsen kom fra 33.944 NAFLD-patienter, der blev identificeret i den tredje nationale sundheds- og ernæringsundersøgelse i USA (NHANES).

Hvad var serum-seleniveauerne i undersøgelsen?

Forskerne analyserede sværhedsgraden af leverfibrose med hensyn til patienternes serum-seleniveauer opdelt i kvartiler:

  • Kvartil 1: Mindre end 113 mkg/l
  • Kvartil 2: 113 – 122 mkg/l
  • Kvartil 3: 122 – 133 mkg/l
  • Kvartil 4: Større end 133 mkg/l
Hvad var undersøgelsesresultaterne?

NAFLD-patienter i den højeste serum-selenkvartil (større end 133 mkg/l) havde 45 procent nedsat risiko for avanceret leverfibrose.

  • Kvindelige patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 68 procent.
  • Ikke-spanske hvide patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 59 procent.
  • Patienter over 47 år i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 53 procent.
TAKE-HOME BESKED: SELEN OG LEVERSYGDOM

NAFLD-patienter med fremskreden leverfibrose havde lavere niveauer af serum-selen.

  • Højere selenindtag og -status spiller en rolle i forebyggelsen af leverfibrose hos NAFLD-patienter.
  • Serumniveauet af selen er forbundet med en lang række påvirkninger på menneskers sundhed, især antioxidantvirkninger og anti-inflammatoriske virkninger.
  • Selenmangel kan have skadelige virkninger inklusive, men ikke begrænset til fremskreden leverfibrose og hepatocellulært carcinom [Reja 2020].
YDERLIGERE OPLYSNINGER OM SELEnSTATUS OG SUNDHED
Hvordan er forholdet mellem seleniveauet i Europa og Mellemøsten generelt i forhold til seleniveauet i USA?

Niveauet af serumselen er generelt betydeligt lavere i store dele af Europa og Mellemøsten end i store dele af USA.

Data fra NHANES-undersøgelsen fra 2003-2004 viste, at den gennemsnitlige serum-selenkoncentration hos voksne amerikanere i alderen 40 år eller derover er 136,7 mkg/l [Laclaustra 2010].

En gennemgang foretaget af Stoffaneller & Morse [2015] af 48 europæiske / britiske studier og 44 studier fra Mellemøsten viste, at en suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa, Storbritannien og Mellemøsten. Suboptimal selenstatus blev defineret som et seleniveau under 90-100 mkg/l.

Hvad er det sunde interval for serum-seleniveauer?

Professor Margaret P. Rayman har foreslået et U-formet forhold mellem selenstatus og sundhed. I hendes graf er det gavnlige interval for serum-selenstatus området mellem 100 og 170 mkg/l [Rayman 2012, side 4, figur 3].

Hurst et al. [2010] rapporterer, at niveauet af serum-selenoprotein P er blevet identificeret som en funktionel biomarkør for selenstatus i flere undersøgelser. Selenoprotein P er et plasma-selenprotein med antioxidantaktivitet.

Niveauet af selenoprotein P i blodet ser ud til at nå et plateau ved et serum-seleniveau på mere end 125 mkg/l.

Således kan serum-seleniveauer på 125 mkg/l være et nyttigt mål.

Hvilke doseringer af selenstilskud kræves for at opnå en optimal serum-selenstatus?

I en undersøgelse af 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien (Hurst et al.) blev der fundet følgende sammenhæng mellem selentilskud og en stabil selenstatus:

I KiSel-10-undersøgelsen gav professor Urban Alehagen og et team af forskere 200 mikrogram selen fra selengær dagligt til ældre svenske borgere (gennemsnitsalder: 78 år) i fire år.

  • De svenske undersøgelsesdeltagere havde en gennemsnitlig selenstatus på 67,1 mkg/l ved starten af undersøgelsen.
  • Ved afslutningen af tilskudsperioden på 48 måneder var den gennemsnitlige selenstatus for undersøgelsesdeltagerne steget til 210,3 mkg/l [Alehagen 2020].
  • Det daglige tilskud af de svenske ældre med en kombination af 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 resulterede i signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ skade, systemisk inflammation og fibrose [Alehagen 2018].
Hvilken form for selenstilskud giver de bedste resultater?

Richie et al. [2014] har vist, at tilskud med et selengær-præparat resulterer i en signifikant reduktion i biomarkører for oxidativ stress. Tilskud med tilsvarende mængder med 100% selenomethionin gjorde ikke.

Undersøgelsesresultaterne antyder, at de gavnlige virkninger af selentilskud i forhold til oxidativ stress kommer fra andre former for selen end selenomethionin.

Kilder

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. (2020). Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 61: 126541.

Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.

Laclaustra M, Stranges S, Navas-Acien A, Ordovas JM, Guallar E. Serum selenium and serum lipids in US adults: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 2003-2004. Atherosclerosis. 2010 Jun;210(2):643-8.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–1268.

Reja M, Makar M, Visaria A, Marino D, Rustgi V. Increased serum selenium levels are associated with reduced risk of advanced liver fibrosis and all-cause mortality in NAFLD patients: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) III. Ann Hepatol. 2020 Nov-Dec;19(6):635-640.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen nødvendig for et godt helbred

Gerhard N. Schrauzer
Dr. Gerhard N. Schrauzer (1933-2014) var direktør for the Biological Trace Element Research Institute i San Diego og grundlægger og chefredaktør for tidsskriftet Biological Trace Element Research journal. Han var en pioner i udforskningen af selens biologiske funktioner. Han var en af de første forskere, der indså, at selen har positive effekter på menneskers og dyrs sundhed.

Citat: ”Tag næsten en hvilken som helst celle fra din krop, og den vil rumme en million eller flere selenatomer, men indtil for nylig havde ingen nogen idé om, hvad de var der for. Vi ved nu, at selen indgår i to vitale enzymer, hvor en mangel er blevet knyttet til forhøjet blodtryk, gigt, anæmi, nogle kræft-former, og muligvis endda reduceret sædantal. Så det er klart, det er en god ide at få noget selen indenbords (det findes især i nødder, fuldkornsbrød og fisk), men på samme tid, hvis du tager for meget, kan du komme til at skade din lever. Som med så meget andet i livet er det en balancegang at få den rigtige mængde. Citat slut.

Ovenstående linjer er citeret fra Bill Brysons bog The Body: A Guide for Occupants. ISBN-13: 978-0385539302. Jeg kan anbefale bogen stærkt. Bryson skriver et engelsk, der er en fornøjelse at læse, og bogen er fuld af fakta og sammenhænge. Du kender ham muligvis allerede fra hans tidligere bog om videnskab og teknologi, The Short History of Almost Everything. Dansk oversættele: En kort historie om næsten alt.

Selen, seleno-enzymer og godt helbred

For at få hurtig, grundlæggende information om mikronæringsstoffet selen kan du gå til Linus Pauling Instituttes infocenter om mikronæringsstoffer. Der finder du følgende grundlæggende fakta om selen:

  • De kemiske former og niveauer af selen i plantebaseret mad varierer afhængigt af selenindholdet i jorden; der er en betydelig variation i niveauet af selen fra region til region i verden. For eksempel er selenindtaget fra fødevarer relativt høje i Canada, Japan, USA og Venezuela og meget lavere i Europa, især i Nord- og Østeuropa. Kina har regioner, der er kendetegnet ved selenmangel og andre regioner med et tilsyneladende overskud af selen [Rayman 2012].
  • Det tolerable øvre niveau for indtagelse af selen fra både mad og kosttilskud er 400 μg / dag for unge og voksne. Et skøn er, at voksne i USA har et gennemsnitligt indtag af selen på ca. 100 μg / dag; i USA er der dog også betydelig variation i fødevarernes selenindhold. Til sammenligning er det gennemsnitlige daglige indtag af selen fra mad i Storbritannien og i de skandinaviske lande sandsynligvis omkring 50 mikrogram [Hurst 2010; Larsen 2002].
  • Sporstoffet selens biologiske funktioner finder primært sted med selen inkorporeret i aminosyren selenocystein.
  • Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner.
    Vi mennesker har brug for et tilstrækkeligt selenindtag til, at disse selenoproteiner fungerer korrekt.

Seleno-enzymer: De mest undersøgte og vigtigste selenoproteiner

  • Glutathionperoxidaser: GPx-enzymerne er hovedsageligt vigtige som antioxidanter, der neutraliserer hydrogenperoxid og lipidhydroperoxider [Rayman 2012].
  • Iodothyronin-deiodinaser: Selenozymerne er involveret i produktionen af aktivt skjoldbruskkirtelhormon T3 [Rayman 2012].
  • Thioredoxinreduktaser: Trx-R-1 reducerer blandt andet det oxiderede coenzym Q10 fra ubiquinon til den reducerede form af ubiquinol og regenererer således antioxidantformen og beskytter celler mod oxidativ stress [Nordman 2003].
  • Selenoprotein P: SEPPs vigtigste funktion er at transportere og levere selen i kroppen; det har også nogle antioxidantfunktioner [Rayman 2012].

Selen og diabetes type 2: Dokumentationen

I et 2013-interview med Dr. Richard Passwater påpegede Dr. Gerhard N. Schrauzer, at påstanden om en selen-diabetes-sammenhæng, der blev fremsat i 2007, var dårligt understøttet og var baseret på forskningsresultater, der syntes at indikere, at diabetikere har plasma-selenniveauer, der har en tendens at være højere end plasma-seleniveauerne for raske mennesker [Passwater 2013].

Dr. Schrauzer forklarede videre at denne sammenhæng mellem niveauet af selen og risiko for diabetes var en konsekvens af sygdomsrelaterede ændringer i diabetikernes plasmaproteiner og ikke resultatet af, at selen angiveligt havde forårsaget diabetes. Dr. Schrauzer henledte opmærksomheden på nyere forskningsresultater fra 2010, der viste, at selen rent faktisk kan beskytte mod udvikling af diabetes [Passwater 2013].

Dr. Passwater bemærkede, at områder i verden med højere selenindtag har en tendens til at have lave forekomster af type 2-diabetes [Passwater 2013].

  • I 2019 offentliggjorde Jacobs et al. fund fra en underanalyse af data fra selen-forsøget i Arizona. Resultaterne viste ingen statistisk signifikante forskelle i insulinfølsomhed og beta-cellefunktion mellem de forsøgsdeltagere, der fik 200 mikrogram selen fra selengærpræparater og de forsøgsdeltagere, der fik placebo-præparater. Deltagere i begge grupper tog det tildelte præparat én gang dagligt i en medianperiode på 33,6 måneder [Jacobs 2019].
  • I 2018 rapporterede Kohler et al resultaterne af et systematisk review og metaanalyse der undersøgte enhver mulig sammenhæng mellem niveauet af selen og forekomsten af type 2-diabetes. Resultaterne viste, at der i randomiserede kontrollerede forsøg ikke er nogen signifikant effekt af selen på forekomsten af type-2-diabetes [Kohler 2018]. Kohler et al konkluderede, at deres analyse ikke viser noget konsistent bevis for, at selentilskud spiller en rolle i udviklingen af type 2-diabetes hos voksne.
  • I 2014 rapporterede Mao et al resultaterne fra en metaanalyse af fire randomiserede kontrollerede forsøg, der inkluderede 20.294 deltagere. Deres resultater tyder på, at selentilskud ikke har nogen indflydelse på risikoen for type 2-diabetes hos kaukasier [Mao 2014].
  • I en opfølgningsrapport fra 2011 om resultaterne fra SELECT-studiet rapporterede Klein et al ingen statistisk signifikant øget risiko for type 2-diabetes i selentilskuddsgruppen sammenlignet med placebogruppen. I SELECT-studiet fik 8752 undersøgelsesdeltagere 200 mikrogram syntetisk selenomethionin dagligt; 8696 undersøgelsesdeltagere fik placebo [Klein 2011].
  • Observationsundersøgelser viser imidlertid en sammenhæng mellem blodselenniveauer og risikoen for type 2-diabetes [Kim 2019].
    • Resultater fra observationsundersøgelser etablerer ikke et årsag-virkningsforhold. Der bør lægges mere vægt på resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg, og de randomiserede kontrollerede forsøg viser ikke nogen signifikant effekt af selentilskud på risikoen for at udvikle type 2-diabetes [Kohler 2018; Mao 2014; Klein 2011].
    • Det kan være, at patologien for type-2-diabetes har en effekt på blodselenniveauet, så det er type-2-diabetes, der forårsager højere blodseleniveauer snarere end omvendt [Schrauzer i Passwater 2013].
    • Uoverensstemmelsen mellem resultaterne af observationsstudiet og de randomiserede kontrollerede forsøgsresultater kan være relateret til en hidtil uopdaget forvirrende variabel, der påvirker både eksponeringen for selen og endepunktet Type 2-diabetes.
    • Undersøgelser fra 2008-2010 har vist, at højere blodseleniveauer muligvis 1) beskytter mod diabetes og metabolisk syndrom, 2) reducerer skader fra diabetes, og 3) kan være positivt forbundet med en lavere forekomst af ubalance i omsætningen af sukker [Kornhauser 2008; Puchau 2009; Akbaraly 2010].

Sammendrag:  Hvorfor vi behøver en tilstrækkelig selenindtagelse

Dr. Schrauzer fremsatte følgende synspunkter i et interview i 2010 med Dr. Passwater [Passwater 2010]:

  • Selengær-præparater er dem der kommer tættest på de naturlige kilder til selen i vores mad. Selenberiget gær er derfor det bedste valg af tilskud.
  • For at selentilskud kan give en effektiv reduktion af kræftrisikoen, bør man begynde med tilskuddet tidligt i voksenalderen og man bør fortsætte resten af levetiden.
  • Selens kræftbeskyttende egenskaber undermineres ved udsættelse for arsen, cadmium, bly og kviksølv. Vi skal begrænse vores eksponering for disse stoffer i vores mad, drikkevand og miljø.

Kilder

Akbaraly TN, Arnaud J, Rayman MP, et al. Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab (Lond). 2010;7:21.

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010;91(4):923-931.

Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019;7(1):e000613. Published 2019 Feb 7.

Kim J, Chung HS, Choi MK, et al. Association between Serum Selenium Level and the Presence of Diabetes Mellitus: A Meta-Analysis of Observational Studies. Diabetes Metab J. 2019;43(4):447-460.

Klein EA, Thompson IM Jr, Tangen CM, et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2011;306(14):1549-1556.

Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924.

Kornhauser C, Garcia-Ramirez JR, Wrobel K, Pérez-Luque EL, Garay-Sevilla ME, Wrobel K. Serum selenium and glutathione peroxidase concentrations in type 2 diabetes mellitus patients. Prim Care Diabetes. 2008;2(2):81-85.

Larsen EH, Andersen NL, Møller A, Petersen A, Mortensen GK, Petersen J. Monitoring the content and intake of trace elements from food in Denmark. Food Addit Contam. 2002;19(1):33-46.

Mao S, Zhang A, Huang S. Selenium supplementation and the risk of type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of randomized controlled trials. Endocrine. 2014;47(3):758-763.

Passwater R.A. Selenium and Human Health: An Interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. WholeFoods. 2013. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.

Passwater RA. New FDA Qualified Health Claims for Selenium: An Interview with Gerhard Schrauzer. WholeFoods. Retrieved from https://wholefoodsmagazine.com/columns/vitamin-connection/new-fda-qualified-health-claims-selenium/.

Puchau B, Zulet MA, González de Echávarri A, Navarro-Blasco I, Martínez JA. Selenium intake reduces serum C3, an early marker of metabolic syndrome manifestations, in healthy young adults. Eur J Clin Nutr. 2009;63(7):858-864.

Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152. Published 2016 Aug 16

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen: beskyttelse mod virus og bakterier

Kvinde med mundbind i virulente omgivelser
Ændring af vores adfærd hjælper med at beskytte os mod virusinfektioner, f.eks. ved at bære maske offentligt, vaske hænder med sæbe og vand eller et alkoholbaseret middel, holde en afstand på mindst en meter fra andre mennesker, undgå overfyldte steder, ikke røre vores øjne, næse og mund, hoste eller nyse i en bøjet albue eller i en serviet og selvisolere, hvis vi har symptomer. Men lige så vigtigt er at sørge for, at vi har et optimalt selenindtag og dermed et optimalt selenindhold. Selen styrker immunforsvaret og beskytter mod virus- og bakterieinfektioner.

I en gennemgang fra 2015 af forskningslitteraturen giver selenforskerne Holger Steinbrenner og Helmut Sies fra Heinrich-Heine-universitetet i Düsseldorf, Tyskland, en oversigt over effekten af selenstatus og selentilskud ved infektions-sygdomme forårsaget af vira (f.eks. HIV, influenza A-virus, hepatitis C-virus, poliovirus, West Nile-virus) og bakterier (f.eks. M. tuberculosis og Helicobacter pylori) [Steinbrenner 2015].

  • Mangelfuld indtagelse og lavt niveau af det essentielle sporstof selen er forbundet med virus- og bakterieinfektioner.
  • I fravær af en tilstrækkelig selenstatus, kan ellers godartede stammer af Coxsackie-virus og influenzavirus mutere til stærkt virulente stammer.
  • Kosttilskud med selen for at øge selenstatus ser ud til at give sundhedsmæssige fordele for patienter, der lider af nogle virussygdomme, især patienter med HIV og influenza A-virusinfektioner.
  • Multi-mikronæringsstoffer der indeholder selen har vist sig at forbedre flere kliniske og livsstilsvariabler hos patienter, som samtidig er inficeret med HIV og Mycobacterium tuberculosis.
  • Selenstatus kan påvirke funktionen af ​​celler med både adaptiv og medfødt immunitet.
  • Supplerende indtagelse af selen er forbundet med den forøgede proliferation og differentiering af naive (ikke-aktiverede) CD4-positive T-lymfocytter mod T-hjælper 1-celler og understøtter derved den akutte cellulære immunrespons.
  • Tilsvarende er supplerende indtagelse af selen forbundet med en dirigering af ​​makrofager i retning af M2-typen, hvorved en overdreven aktivering af immunsystemet med resulterende vævsbeskadigelse hos værten modvirkes.
  • Data fra epidemiologiske studier og interventionsforsøg med selen givet alene eller i kombination med andre mikronæringsstoffer har vist, at selenstatus og -indtag påvirker immunsystemets funktioner.

Selen status og indtag

I sin oversigtsartikel i The Lancet fra 2012 påpeger selenforskeren Margaret P. Rayman, at det gennemsnitlige selenindtag / dag i Europa udgør 40 mikrogram sammenlignet med 93 mikrogram / dag for kvinder og 134 mikrogram / dag for mænd i USA. Kosttilskud kan give yderligere 50-200 mikrogram selen pr. dag [Rayman 2012].

Steinbrenner og Sies rapporterer, at den øvre tolerable grænse for indtagelse er sat til 300-450 mikrogram selen pr. dag. De påpeger, at folk, der tager en daglig multivitamin- og mineraltablet, skal være opmærksomme på selenindholdet i tabletten.

I en undersøgelse fra 2010 med henblik på at etablere det optimale selenindtag rapporterede Hurst og kolleger, at raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, der boede i Storbritannien havde en gennemsnitlig plasma-seleniumkoncentration på 95,7 +/- 11,5 mikrogram/l.

  • Ti ugers tilskud med 50 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 118,3 +/- 13,1 mikrogram/l.
  • Ti ugers tilskud med 100 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 152,0 +/- 24,3 mikrogram/l.
  • Ti ugers tilskud med 200 mikrogram selen fra selenberiget gær øgede plasmaselenkoncentrationen til 177,4 +/- 26,3 mikrogram/l.

I figur 3 i hendes artikel fra 2012 viser professor Rayman, at effekten af selenstatus på sundhed og sygdom kan vises som en U-formet kurve. Hendes graf viser, at den optimale serum-selenstatus for ennedsat risiko for at dø af alle årsager ligger mellem ca. 110 mikrogram/l og 170 mikrogram/l [Rayman 2012].

Bedste form for selentilskud

I et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret forsøg fra 2014 viste forskere fra Penn State University, at tlskud med selenberiget gær, men ikke selenomethionintilskud er signifikant forbundet med en reduktion i biomarkører for oxidativ stress hos raske mænd. Deres fund antyder, at det er andre selenholdige forbindelser end selenomethionin, der tegner sig for faldet i oxidativ stress [Richie 2014]. Denne konstatering er især spændende, fordi tidligere kliniske forsøg har antydet, at selenberiget gær, men ikke selenomethionin, kan være effektiv til at reducere risikoen for prostatakræft.

Sammendrag: Selen og immunsystem

  • En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for immunsystembeskyttelse mod virus- og bakterieinfektioner.
  • Der er regionale forskelle i tilgængeligheden af selen i kosten. Det synes tilrådeligt med en selenindtagelse, der er tilstrækkelig til at opnå og opretholde en serum-selenstatus mellem ca. 110 og 170 mikrogram per liter.
  • Det er muligt at få målt sin serum-selenstatus.
  • Tilskud med selengær, der indeholder op mod 20 forskellige selenformer, synes at være et bedre valg end selenomethionintilskud, som kum består en enkelt selenform.

Kilder

Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ. Establishing Optimal Selenium Status: Results of a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial; Am J Clin Nutr 2010; 91: 923-31.

Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet 2012; 379: 1256-68.

Richie JP, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, & Berg A. Comparative Effects of Two Different Forms of Selenium on Oxidative Stress Biomarkers in Healthy Men: A Randomized Clinical Trial. Cancer Prev Res (Phila) 2014; 7: 796-804.

Steinbrenner H, Al-Quraishy S, Dkhil MA, Wunderlich F. & Sies H. Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections. Adv Nutr 2015; 6:73–82.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og infertilitet hos mænd

Stork der flyver med en baby
Uden en optimal selenstatus kommer storken ikke med en baby. Selentilskud kan forbedre den mandlige reproduktionsevne ved at beskytte umodne spermatozoer og ved at forbedre sædens motilitet.

Cirka 50% af problemerne hos par, hvor kvinden ikke er i stand til at blive gravid, kan henføres til mandlig infertilitet. Omtrent to procent af alle mænd har suboptimale sædparametre [Kumar og Singh 2015]:

  • lav sædkoncentration
  • dårlig sædmotilitet
  • unormal sædcelle-morfologi
  • eller kombinationer deraf

Selenstatus og infertilitet hos mænd

Selens rolle i mandlig infertilitet er ikke blevet fuldt ud forklaret. Nogle data viser imidlertid, at selen spiller en rolle i beskyttelsen af sædceller mod oxidativ stress [Buhling 2019].

Det er i særlig grad selenoproteinerne glutathione peroxidase GPx4 og selenoprotein P der er essentielle ved dannelse af sædceller og for mandlig fertilitet [Rayman 2012].

  • I testiklerne beskytter GPx4-selenoproteiner umodne spermatozoceller mod oxidativ skade.
  • GPx4-selenoproteiner er også vigtige for en god sædmotilitet.
  • Selenoprotein P forsyner testiklerne med selen.

Selen er et spormineral, der er essentielt for mange vigtige processer i menneskets krop. Selen bliver inkorporeret i enzymer, der fungerer som antioxidanter. Balancen mellem beskyttende antioxidanter og skadelige frie radikaler i cellerne spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af sygdom [Rayman 2002].

Videnskabelig dokumentation fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

Det panel, der vurderer den videnskabelige dokumentation for sundhedsanprisninger for næringsstoffer i EU, konkluderede om selen: ”Der findes et årsags- og virkningsforhold mellem indtagelse af selen fra kosten og beskyttelse af DNA, proteiner og lipider mod oxidativ skade, en normal funktion af immunsystemet, en normal skjoldbruskkirtelfunktion samt en normal dannelse af sædceller ”[European Food Safety Authority 2009].

Metaanalyser af selentilskud og undersøgelser af mandlig infertilitet

En metaanalyse fra 2019 viser, at selentilskud til infertile mænd med doser på 100 mkg / dag og 200 mkg / dag er forbundet med en betydelig forbedring af sædparametrene [Buhling 2019].

En metaanalyse fra 2018 viser, at selentilskud er forbundet med signifikante forbedringer i den samlede koncentrations af sædceller, sædens totale motilitet og sædmorfologi [Salas-Huetos 2018].

Udvalgte studier af selentilskud og undersøgelser af infertilitet hos mænd

I en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse af en kombination med selen (200 mkg / dag) og N-Acetyl-cystein (600 mg / dag) af infertile mænd med idiopatisk oligoasthenoteratospermi blev den aktive behandling signifikant forbundet med stigninger i det totale antal sædceller og sædmotilitet efter 26 uger [Safarinejad 2009].

I en randomiseret åben undersøgelse tildelte forskere 28 mænd et dagligt indtag på 225 mkg selen sammen med 400 mg E-vitamin i 3 måneder. De tildelte yderligere 26 patienter en sammensat vitamin B-behandling (750 mg vitamin B1, 750 mg vitamin B6 og 3 mg vitamin B12 tre gange dagligt, i alt 4,5 gram B-vitamin dagligt) i 3 måneder.

I modsætning til tilskuddet med B-vitamin gav det kombinerede selen- og E-vitamintilskud et markant fald i koncentrationen af sædcelle-malondialdehyd (en biomarkør for lipidperoxidation) samt en forbedring af sædens motilitet. Resultaterne bekræfter de beskyttende og gavnlige virkninger af E-vitamin og selen på sædkvaliteten [Keskes-Ammar 2003].

I en undersøgelse fra 2011 modtog 690 infertile mænd med idiopatisk asthenoteratospermi et dagligt selentilskud (200 μg) i kombination med E-vitamin (400 enheder) i mindst 100 dage. Resultaterne af undersøgelsen viste en samlet forbedring 52,6% (362 tilfælde) af sædmotilitet, morfologi eller begge dele og 10,8% (75 tilfælde) af spontan graviditet sammenlignet med ingen behandling. Ingen respons på behandlingen forekom i 253 tilfælde (36,6%) efter 14 ugers kombinationsterapi. Forskerne konkluderede, at tilskud med selen og E-vitamin kan forbedre sædkvaliteten og have gunstige og beskyttende effekter, især på sædmotilitet [Moslemi 2011].

I to forsøg, der blev udført i Skotland, blev betydningen af selen for mænds fertilitet fastslået I det første forsøg øgede tilskud med selen motiliteten af sædceller hos mænd med kompromitteret sædkvalitet [Macpherson 1993]. I et lignende, dobbeltblindt forsøg, hvor 69 infertile mænd modtog selentilskud kombineret med små mængder vitaminer, blev effekten af selen på sædcellemotiliteten bekræftet. I selengruppen opnåede 11% af undersøgelsesdeltagerne faderskab sammenlignet med ingen i placebogruppen [Scott 1998].

Kernepunkter: Selen og mandlig infertilitet

  • Tilstrækkelig selenstatus er vigtig for mandlig fertilitet.
  • Flere undersøgelser har udforsket virkningsmekanismen for selen og selenoproteiner i den mandlige del af reproduktionen.
  • Oxidativ stress er blevet identificeret som en førende årsag til mandlig infertilitet.
  • Selenoenzymet glutathione peroxidase (GPx-4) spiller en væsentlig rolle i reguleringen af sædcelleproduktionen.

Kilder

Buhling K, Schumacher A, Eulenburg CZ, Laakmann E: Influence of oral vitamin and mineral supplementation on male infertility: a meta-analysis and systematic review.; Reprod Biomed Online 2019 39 269-279.

European Food Safety Authority: Scientific Opinion on the Substantiation of Health Claims related to Selenium.; EFSA Journal 2009 1220.

Keskes-Ammar L, Feki-Chakroun N, Rebai T, Sahnoun Z, et al.: Sperm oxidative stress and the effect of an oral vitamin E and selenium supplement on semen quality in infertile men.; Arch Androl 2003 49 83-94.

Kumar N & Singh AK. 2015. Trends of male factor infertility, an important cause of infertility: A review of literature. J Hum Reprod Sci. 2015 Oct-Dec; 8(4): 191–196.

Macpherson A, Scott R, Yates R: The effect of selenium supplementation in sub-fertile males (abstract); 8th Intl.Conf. on Trace Element Metabolism in Man and Animals. 1993.

Moslemi MK, Tavanbaksh S: Selenium-vitamin E supplementation in infertile men: effects on semen parameters and pregnancy rate; Int J Gen Med 2011 99-104.

Rayman MP: Selenium and human health.; Lancet 2012 379 9822 1256-68.

Rayman MP: The argument for increasing selenium intake.; Proc Nutr Soc 2002 61 203-15.

Safarinejad MR, Safarinejad S: Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men; J Urol 2009 181 741-51.

Salas-Huetos A, Rosique-Esteban N, Becerra-Tomas N, Vizmanos B: TheEffect of nutrients and dietary supplements on sperm quality parameters: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials.; Adv Nutr 2018 833-848.

Scott R, MacPherson A, Yates RW, Hussain B, et al.: The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility.; Br J Urol 1998 82 76-80.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Kina og COVID-19-virus: Selen-forbindelsen

Kort over Kina
Kina har både områder med selenrig jordbund og deraf selenholdige fødevarer og områder med selenfattige jorde og fødevarer. Forskere har sammenlignet andelen af helbredelser og dødsfald for inficerede personer i henholdsvis selenrige og selenfattige områder i Kina. De fandt, at i områder med lavt selenindhold er andelen af helbredelse lavere og dødsraten højere.

Kina og Corona-virus vil altid være forbundet i vores sind. Der er imidlertid en anden vigtig sammenhæng, som vi også bude være opmærksom på: Selenstatus og dets virkning på COVID-19-virus i Kina.

Lad mig forklare. Kinesiske, amerikanske og britiske forskere har offentliggjort et brev i American Journal of Clinical Nutrition, hvor de dokumenterer en signifikant sammenhæng mellem regional selenstatus og den rapporterede andel af helbredelser for COVID-19-inficerede patienter i Kina [Zhang 2020].

Forskernes data viser en statistisk signifikant sammenhæng mellem andelen af de rapporterede helbredelser for COVID-19-virusinfektioner og selenstatus i Kina [Zhang 2020].

Selenstatus og procentvis COVID-19-helbredelse

Fra midten af februar 2020 indsamlede forskerne data fra Baidu-websitet, som de beskriver som et ikke-statligt website, der kommer med daglige opdaterede rapporter fra sundhedskommissionen i hver af Kinas provinser.

Forskerne definerede helbredelsesrate og dødsrate som procentdel af COVID-19 inficerede patienter som blev helbredt eller døde.

De anvendte definitionen for ”helbredte patienter” fra Kinas nationale sundhedskommission.

  • Patientens temperatur er vendt tilbage til normal i mere end 3 dage.
  • Patientens åndedrætssymptomer er markant forbedret.
  • Patientens billeder af lungerne viser betydelig nedsat inflammation.
  • Patientens test for åndedrætspatogener er negativ ved to på hinanden følgende tests med mindst 1 dags mellemrum.
Professor Margaret P Rayman
Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey, Guildford, UK, var en af forskerne i undersøgelsen af selen og COVID-19 helbredelses-raten i Kina. I figur 2 i sin artikel fra 2019 om selenindtag, -status og sundhed antyder professor Rayman, at en serum-selenkoncentration på cirka 125 mikrogram per liter er optimal

Forskerne analyserede sammenhænge mellem helbredelsesraten i byer og på landet og den gennemsnitlige regionale selenstatus i hår på landet og i byerne.

Data fra Hubei-provinsen (hovedstad: Wuhan)

Raten af dødsfald var markant højere, og helbredelsesraten betydeligt lavere i Hubei-provinsen end i alle andre kinesiske provinser. Derfor besluttede forskerne at foretage to separate analyser: en analyse inde i Hubei-provinsen og en for uden for Hubei-provinsen.

Det er i særlig grad data for Hubei-provinsen der viser, at helbredelsesraten i Enshi City – syv timers kørsel vest for Wuhan – var meget højere end helbredelseshastigheden for andre byer i Hubei-provinsen. Enshi City ligger i en region, der er kendt for meget høje selenindtag og en høj selenstatus, højere end i andre dele af Hubei-provinsen.

Data fra uden for Hubei-provinsen (hovedstad: Wuhan)

Forskernes analyse af data fra Heilongjiang-provinsen i det nordøstlige Kina, en notorisk selenfattig region, hvor Keshan- regionen ligger, viste en meget højere dødsrate for denne lav-selenregion sammenlignet med andre kinesiske provinser uden for Hubei-provinsen.

Forskerne fandt også signifikante sammenhænge mellem selenstatus og helbredelsesrate i byer uden for Hubei-provinsen.

De foretog ikke en korrelationsanalyse for byer i Hubei-provinsen, fordi data om selenstatus kun var tilgængelige for to byer i provinsen.

Forklaring på forbindelsen mellem selenstatus og helbredelsesrate

For at forklare, hvorfor høj selenstatus er forbundet med en højere helbredelsesrate og lavere rate af dødsfald, pegede forskerne på et tidligere studie fra Melinda Beck-laboratoriet:

Forskerne pegede også på bevismaterialet fra Keshan regionen, stedet for sæsonudbrud af Keshans sygdom. Keshans sygdom er en selenmangel-sygdom, der resulterer i kongestiv kardiomyopati (en form for hjertemuskelsygdom). Keshan sygdom forårsages af en kombination af selenmangel og infektion af en muteret stamme af coxsackie-virussen.

I 2018 offentliggjorde Zhou og kolleger en metaanalyse af 41 undersøgelser, herunder 1.983.238 forsøgsdeltagere, hvoraf 683.075 indgik i eksperimentelle grupper, og 1.300.163 af dem var i kontrolgrupper. Dataene fra undersøgelserne viste, at det at give selentilskud til beboerne i de epidemiramte områder med Keshans sygdom nedsatte forekomsten af Keshan sygdom signifikant [Zhou 2018].

Mulige begrænsninger i selenstatus og COVID-19 helbredelsesrate-undersøgelsen

Forskerne indrømmer, at der kan være sammenblandede variabler i spil, som de ikke havde data på i deres undersøgelse af indflydelsen af selenmangel på COVID-19-helbredelses- og dødsraten i Kina [Zhang 2020]:

  • alder
  • comorbiditeter (mere end én diagnose) såsom hjertesygdomme, diabetes, hypertension, kronisk luftvejssygdom og kræft
  • variationer i medicinske behandlingsfaciliteter fra region til region
  • variationer i terapiprotokoller fra region til region

Sagens kerne: Selenstatus og COVID-19 helbredelsesraten i Kina

Kilder

Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: the neglected virulence factor. Trends Microbiol. 2004; 12:417–23.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T, Chavatte L: Selenium, Selenoproteins and Viral Infection.; Nutrients 2019 11 2101

Rayman MP.  Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2019; 19(1): 9-14.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K & Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcomes of COVID-19 cases in China. Amer J Clin Nutr. 2020; 1-3.

Zhou H, Wang T, Li Q & Li D. Prevention of Keshan Disease by selenium supplementation: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res. 2018 Nov; 186(1): 98-105

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og virusinfektioner

Virus med spikeproteiner
Selenmangel er forbundet med øget virulens af vira i humane værter.

Selen og selenoproteiner har en rolle at spille i beskyttelsen af mennesker mod virusinfektioner [Méplan & Hughes 2020].

Virus og virusinfektioner er uhyggelige nok i sig selv. Se blot virkningerne af den aktuelle corona virus-pandemi COVID-19.

Endnu mere skræmmende er virkningerne af ernæringsmangler såsom selenmangel på kroppens evne til at bekæmpe en virusinfektion.

Selenmangel forbundet med øget virulens af vira

Lav selenstatus, defineret lidt forskelligt som serum-selenstatus under 70 mikrogram pr. liter eller under 85 mikrogram per liter, er forbundet med følgende skadelige virkninger af virusinfektioner [Méplan & Hughes 2020]:

  • De virale patogener inducerer oxidativ stress ved at generere flere skadelige frie radikaler. Resultatet er oxidativ skade på celler, proteiner og DNA.
  • De virale patogener mindsker cellernes antioxidantforsvar, herunder mindsker aktiviteten af ​​de antioxidante selenozymer, f.eks. glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser.
  • De virale patogener øger oxidativ stress i det omfang, at det kan inducere mutationer i den angribende virus’ genom. Resultatet er, at de muterede vira er mere virulente end de oprindelige vira var. Denne forøgede virulens af muterede vira er set i både coxsackie-virus og influenzavirus. Konsekvensen af ​​den øgede virulens er at virusserne bliver farligere, selv for personer med tilstrækkelig selenstatus.
  • De virale patogener reducerer immunsystemets evne til at reagere på virussen. Denne reducerede immunrespons på vira er også set i responsen fra mennesker med selenmangel, på HIV-virus og hepatitis B- og C-vira.

Ang. selenmangel: Bomer og kolleger rapporterede om mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet samt dårligere livskvalitet hos patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mkg /l. Rayman rapporterede, at serum- og plasmaniveauer under 85 mkg /l er forbundet med nedsat overlevelse hos HIV-inficerede patienter [Bomer 2019; Rayman 2012].

Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey, Guildford, UK, angiver i figur 2 i sin artikel fra 2019 med titlen “Selenium-indtagelse, status og sundhed”, at en selenstatus på cirka 125 mkg/l er en sikker og sund serumkoncentration [Rayman 2019].

Selenstatus og immunrespons


Avery og kolleger [2019] rapporterer følgende virkninger af en tilstrækkelig selenstatus på immunresponsen:

  • Højere selenstatus har en gavnlig virkning på spredningen og differentieringen af ​​CD4 + T-hjælperceller.
  • Mere information om virkningen af ​​seleniveauet på cytotoksiske CD8 + T-celler er nødvendig.
  • Selenniveauet påvirker makrofagernes inflammatoriske signalkapacitet og antipatogen-aktivitet.
  • Selen i kosten påvirker de naturlige dræbercellers aktivitet direkte og indirekte.
  • Både medfødt og adaptiv immunrespons mod bakterielle og parasitære infektioner er afhængige af en tilstrækkelig selenstatus til at eliminere patogenerne.
  • Antioxidant-egenskaber ved nogle selenoproteiner bidrager til at øge den antivirale immunitet.
  • Det bedste bevis for selens rolle i den anti-virale immunitet ses ved HIV-infektioner, der direkte nedsætter immuniteten. Lav selenstatus er helt klart impliceret i udviklingen af HIV-sygdom. Et lavt selenindtag er blevet knyttet til forekomsten af ​​HIV-infektion. Endvidere er selenstatus hos HIV-positive patienter blevet korreleret med status for CD4 + T-celletal.

Sagens kerne: Selen, selenoproteiner og immunsystemet

  • Selenindtagelse, selenstatus og ekspression af selenoproteiner er vigtige faktorer i immunsystemets respons på patogener.
  • Medfødt og adaptiv immunrespons er nedsat hos mennesker med lav selenstatus (defineret som selenstatus mindre end 85 mikrogram per liter).
  • Selentilskud kan være nødvendigt for at forbedre immunresponset mod patogener.
  • Manipulering af individuelle selenoproteiner kan forbedre immunsystemets respons og dæmpe virkningerne af kronisk inflammation.

Kilder

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF & Streng KW. 2019. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail; doi:10.1002/ejhf.1644.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T & Chavatte L. 2019. Selenium, selenoproteins and viral infection. Nutrients; 11(9). pii: E2101.

Méplan C & Hughes DJ. 2020. The Role of selenium in health and disease: emerging and recurring trends. Nutrients; 12(4). pii: E1049.

Rayman MP. 2012. Selenium and human health. Lancet; 379(9822): 1256-68.

Rayman MP. 2019. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens); 19(1): 9-14.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Et normalt selenniveau

Dr. Margaret P. Rayman, professor i ernærings-videnskab ved University of Surrey i Guildford, sagde i 2002: “Selenmangel er defineret af Baum et al. (1997) som et plasmaniveau på <85 μg/liter, et niveau, der ikke opnås i mange nordlige europæiske lande”.

Selen er et vigtigt sporstof, der er nødvendigt for at vores celler fungerer som de skal. Det er nødvendigt i meget små mængder, men det kan være en god ide at få foretaget en blodprøve for at kontrollere sit serum-seleniveau.

Mayo Clinic Laboratories oplyser, at den normale koncentration i voksne menneskers blodserum er 70 til 150 mikrogram per liter (det samme som 70 til 150 nanogram pr. ml). Ifølge Mayo Clinic er den amerikanske befolknings middelværdi 98 mikrogram per liter [Mayo Clinic].

Variationer i serum-seleniveauer

Kost, geografisk placering, demografiske faktorer og miljøfaktorer er alle faktorer, der påvirker serumniveauer.

Følgende faktorer kan uafhængigt forudsige en højere selenstatus i USA [Park]:

  • mandlige køn
  • bor i de vestlige og nord-midtvestlige regioner i USA
  • indtagelse af brød og oksekødsprodukter
  • indtagelse af selentilskud

Andre faktorer der uafhængigt kan forudsige en lavere selenstatus i USA [Park]:

  • cigaretrygning
  • alkoholindtagelse
  • fremskreden alder
  • indtagelse af æg, hvide ris, mejeriprodukter, kaffe

Regional variation i selenindtag og -status

USA

Der findes en betydelig geografisk variation i selenstatus i USA og i hele verden. I betragtning af det omfattende transportsystem for fødevarer i USA er det noget overraskende, at der stadig er så store regionale forskelle i selenindholdet i fødevarer i forskellige regioner, men flere undersøgelser har vist regionale forskelle i indholdet af selen i jord og fødevarer [Parkere].

Amerikanere, der bor i de midtvestlige stater, i vesten og i syd, har et markant højere seleniveau i tåneglene end amerikanere, der bor i andre egne af landet. Mænd, der bor i de nordvestlige stater, har generelt højere selenniveauer end mænd, der bor i de sydøstlige stater [Park].

  • De højeste niveauer af selenstatus findes i Wyoming, South Dakota, North Dakota, Nebraska og Washington, med serum-seleniveauer, der spænder fra 94 til 100 mikrogram per liter.
  • De laveste seleniveauer findes i North Carolina, Kentucky, Pennsylvania, Nevada og South Carolina med serumselenniveauer fra 75 til 77 mikrogram per liter.

Der er ingen holdepunkter for, at disse geografiske variationer i selenstatus er forvanskes ved inddragelse af køn, rygning eller tilskud [Park].

Europa og Mellemøsten

En gennemgang fra 2015 viste, at selenstatus i Europa og Mellemøsten generelt er væsentligt lavere end i USA.

Forskerne rapporterede om en suboptimal selenstatus i hele Europa, Storbritannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse].

  • Mennesker der bor i østeuropæiske lande har generelt et endnu lavere selenindtag end mennesker, der bor i vesteuropæiske lande.
  • Det anslåede daglige kostindtag af selen i mange europæiske lande ligger under det amerikanske anbefalede kostindtag på 55 mikrogram pr. dag.
  • Selenindtaget i landene i Mellemøsten varierer betydeligt, muligvis på grund af variation i madvaner og import i de forskellige regioner og inden for forskellige socioøkonomiske grupper.
  • Det anslåede daglige kostindtag af selen i Iran, Jordan og Tyrkiet ligger under USAs anbefalede kostindtag på 55 mikrogram per dag.
  • Tidligere forskning viste, at mindst 98,7 mikrogram pr. liter selen i plasma eller serum er nødvendig for optimal aktivitet af antioxidantenzymet glutathionperoxidase (GPx). Med denne standard i tankerne konkluderede Stoffaneller og Morse, at selenindtagelse og -status i europæiske og mellemøstlige lande generelt er suboptimal, omend noget mindre konsekvent end i Mellemøsten.
Asien og Afrika

Store dele af Afrika og Asien, især dele af Kina, Korea, Sibirien og Tibet er kendt for deres lave selenindhold i landbrugsjorden og i maden. Det samme gælder New Zealand [Haug].

Selengødning af landbrugsjorden vs selentilskud

I selenfattige egne af verden medfører selentilskud mindre spild og er mere bæredygtigt end gødskningsprogrammer i stor skala med selenberiget gødning svarende til det vellykkede selengødskningsprogram af landbrugsjorden, der blev gennemført i Finland. Desuden er den årlige selenproduktion tilsyneladende ikke stor nok til at kunne levere selen til storskala selengødskning [Haug].

Bemærk: Se min artikel med titlen “Selenindtag og helbredstilstand“ for mere information om selentilskud.

Hvorfor vi har brug for et tilstrækkeligt niveau af selen i kroppen

Selen er et afgørende mikronæringsstof, fordi det er indbygges i vigtige selenoproteiner og enzymer. Disse selenoproteiner og enzymer er vigtige [Rayman 2004]:

  • til antioxidantforsvar af vores celler mod oxidativ skade
  • til reduktion af systemisk inflammation
  • til dannelse af skjoldbruskkirtelhormon
  • til DNA-syntese
  • til fertilitet og reproduktion
  • til reduktion af risikoen for hjertesygdom og nogle former for kræft

I en fireårig randomiseret kontrolleret undersøgelse undersøgte professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköpings Universitet virkningen af et dagligt tilskud til ældre med en kombination af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 mg coenzym Q10. Forskerne rapporterede følgende statistisk signifikante resultater fra undersøgelsen:

Selenmangel er direkte forbundet med tre specifikke sygdomme:

  • Keshans sygdom karakteriseret ved et forstørret hjerte og dårlig hjertefunktion
  • Kashin-Becks sygdom der resulterer i osteoarthropati, en sygdom i leddene
  • Myxedematøs endemisk kretinisme der resulterer i mental retardering

Kilder

Haug, A, Graham, RD, Christophersen, OA & Lyons, GH. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis. 2007 Dec; 19(4): 209–228.

Mayo Clinic Laboratories. (2019). Selenium, serum. Retrieved from https://pediatric.testcatalog.org/show/SES

Park, K, Rimm, E, Siscovick, D, Spiegelman, D, Morris, JS & Mozaffarian, D. (2011). Demographic and lifestyle factors and selenium levels in men and women in the U.S. Nutr Res Pract. 2011 Aug; 5(4): 357–364.

Rayman MP. (2004). The use of high-selenium yeast to raise selenium status: how does it measure up? British Journal of Nutrition, 92, 557-573.

Stoffaneller, R & Morse, NL. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.