Tag: NPC-studiet

Posted on

Selen som et næringsstof og forebyggende lægemiddel

Berlin Brandenburger Tor
Professor Dr. Lutz Schomburg, tilknyttet Charité Institute of Experimental Endocrinology har sammen med Humboldt University og Free University i Berlin, gennemgået forskningslitteraturen om selentilskud. Han konkluderer, at de nuværende data viser, at selenstilskud ikke forårsager diabetes.

Den mangeårige selenforsker, professor Dr. Lutz Schomburg, har gennemgået de ernærings-mæssige og forebyggende medicinske aspekter af selentilskud. Efter hans mening udgør mangel på selen i sig selv en sundhedsrisiko, der bør rettes ved hjælp af kostregulering eller ved supplerende selenindtagelse [Schomburg 2020].

Han fortolker den tilgængelige dokumentation for en gunstig virkning på helbredet af selentilskud som resultatet af at korrigere en mangel på eller nedsat virkning af selen.

Hans gennemgang af forskningslitteraturen viser, at selentilskud ikke forårsager diabetes. I stedet antyder den eksisterende dokumentation, at udvikling af type 2-diabetes med lave insulinniveauer og høje glukoseniveauer kan forårsage en stigning i seleniveauet; dermed den iagttagede sammenhæng mellem forekomsten af diabetes og et højere selenniveau[Schomburg 2020].

Sundhedsrisici forbundet med selenmangel

Professor Schomburgs læsning af den tilgængelige litteratur kan sammenfattes som følger:

  • Gennemgribende selenmangel nedsætter et tilstrækkeligt immunrespons.
  • Et jævnligt forekommende lavt selenindtag øger risikoen for sygdom i skjoldbruskkirtlen, især hypothyroidisme og hyperthyroidisme, og især hos mænd; desuden reagerer visse patienter med Hashimotos thyroiditis, Graves sygdom eller Graves orbitopati positivt på selentilskud.
  • De laveste percentiler af selenstatus er forbundet med en stigning i kræftrisici (tyktarm og lever) hos europæiske forsøgspersoner.
  • Selenmangel er forbundet med en øget dødsrisiko hos patienter i intensiv behandling, hos patienter med alvorlig blodforgiftning og hos patienter med multitraume.
  • Selenmangel er forbundet med øget risiko for graviditetskomplikationer.
  • Selenmangel er forbundet med øget risiko for kardiovaskulær dødelighed, især med tilstande med inflammation.
  • Selenmangel er forbundet med en højere risiko for postoperativ dødelighed.

Selenstatus og diabetes

Lav selenstatus og risiko for metabolisk syndrom

Professor Schomburgs læsning af resultaterne fra undersøgelsen: The Complex Diseases in the Newfoundland Population: Environment and Genetics. (n> 3000 forsøgspersoner) er, at et lavt selenindtag kan være forbundet på en dosisafhængig måde med øget taljevidde, høj BMI og en høj fedtprocent, hvilket igen kan betyde, at selenmangel kan være en risikofaktor for metabolisk syndrom [Schomburg 2020].

Metabolisk syndrom = en kombination af insulinresistens, forhøjet kolesterol og / eller triglyceridniveau, forhøjet faste-blodsukker og forhøjet blodtryk, hvilket øger risikoen for hjerte-karsygdom.

Høj selenstatus og diabetes

Professor Schomburg konkluderer, at resultaterne af undersøgelserne: “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)“, “Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)“, og “University of Arizona Selenium Trial” viser, at selentilskud ikke udgør en relevant diabetesrisiko. , ikke engang blandt velforsynede forsøgspersoner, uanset alder og køn.

Det indbyrdes forhold mellem selenoprotein P og diabetes

Professor Schomburgs analyse af den tilgængelige litteratur indikerer, at en høj selenstatus ikke øger diabetesrisikoen, men snarere at diabetes forårsager stigende selenoprotein P-niveauer.

Han fortæller, at interaktionen mellem selenoprotein P og diabetes er mere tilbøjelig til at være en induktion af selenoprotein P via insulinresistens og ikke omvendt.

I de senere stadier af type 2-diabetes, når insulinniveauet falder på grund af det progressive fald i beta-cellefunktionen, fortsætter de høje glukosekoncentrationer således med at fremme dannelse og udskillelse af selenoprotein P, med mindre de modvirkes af medicin såsom Metformin.

Selenoprotein P = et selenoprotein der indeholder flere selenocysteinrester, der er ansvarlig for transporten af selen, også til væv såsom hjernen og testiklerne.

Selen-tilskud og prostatakræft

For professor Schomburg er det vigtigt at vurdere effekten af selentilskud med hensyn til deltagernes selenstatus ved undersøgelsens start. Hans grundlæggende hypotese er, at de positive sundhedseffekter af selentilskud er begrænset til patienter, hvis forsyning af selen er ringe og som kan betragtes som havende selenmangel og derfor har brug for et højere selenindtag

Ved at se på resultaterne fra undersøgelserne “Nutritional Prevention of Cancer (NPC)” og “Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT)” er han ikke overrasket over, at der blev set signifikante reduktioner i risikoen for prostatakræft hos undersøgelsesdeltagerne, hvis serum-selenstatus ved undersøgelsernes start var under 123 mikrogram pr. liter, dvs. under tærskelværdien for fuld ekspression af selenoprotein P.

Konklusion: Selentilskud i regioner med lav selenindtagelse

Professor Schomburg finder, at fraværet af bivirkninger i selentilskuds-undersøgelser i regioner med et lavt selenindhold i kosten er forenelig med hypotesen om, at genopbygning af selenstatus ved hjælp af selentilskud er sikker.

Han bemærker, at tilskuds-undersøgelser med selendoser på 50-200 mikrogram om dagen ikke udviser nogen grad af toksicitet.

To punkter bør nævnes her:

  1. Dr. Margaret P. Rayman, professor i ernæringsmedicin, University of Surrey, har påpeget, at der synes at være et U-formet forhold mellem selenstatus og sundhed. Hendes kurve på grafen antyder, at mennesker med en selenstatus under 100 mkg/l og over 170 mkg/l er mere tilbøjelige til at lide af helbredsproblemer.
  2. Dr. John P. Richie Jr og kolleger ved Pennsylvania State University i Hershey har vist, at et gærselentilskud beskytter mod oxidativ stress bedre end et tilskud med ren selenomethionin.

Kilder

Duffield-Lillico AJ, Reid ME, Turnbull BW, Combs GF Jr, Slate
EH, Fischbach LA, Marshall JR, Clark LC (2002) Baseline characteristics
and the effect of selenium supplementation on cancer incidence
in a randomized clinical trial: a summary report of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. Cancer Epidemiol Biomark Prev 11:630–639.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM,
Ford LG, Parnes HL, Minasian LM et al (2009) Effect of selenium
and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the
Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).
JAMA 301:39–51.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68. doi: 10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, Fales L, Buckmeier J, Wang
F, Bhattacharyya A, Hsu CHet al (2016) Selenium supplementation
for prevention of colorectal adenomas and risk of associated type 2
diabetes. J Natl Cancer Inst 108.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og risiko for prostatakræft

Tre kræft-awareness-bånd
Det lyseblå bånd er et såkaldt awareness-bånd om kræft i prostata. Sammen med hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform blandt amerikanske mænd. American Cancer Society vurderer, at én mand ud af ni vil få diagnosen prostatakræft i løbet af hans levetid. Forskning viser, at blodets selenstatus inden for et specifikt område er forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft.

En af de store udfordringer inden for selenforskning er at optimere det daglige selenindtag for at nedsætte risikoen for prostatakræft. Vi har brug for flere forskningsresultater for at kunne besvare følgende spørgsmål om brugen af selentilskud til at nedsætte risikoen for prostatakræft [Waters & Chiang 2017]:

  • Hvad er den optimale formulering af et selentilskud?
  • Hvad er den korrekte daglige dosis?
  • Hvilket område af selenindhold i blodet indikerer et behov for selentilskud?
  • Ved hvilket selenindhold i blodet vil selentilskud ikke reducere risikoen for prostatakræft yderligere?

Ideen om at selenindtagelsen og selenniveauet er en vigtig faktor for risikoen for prostatakræft begyndte at få betydelig opmærksomhed efter at Professor Larry Clark fra University of Arizona offentliggjorde resultaterne af sin undersøgelse: “Nutritional Prevention of Cancer” i tidsskriftet JAMA i december 1996 [Clark 1996].

Tilskud med selengær i undersøgelsen: Nutritional Prevention of Cancer

Nutritional Prevention of Cancer (NPC – Den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft-forsøget) var et tilskudsforsøg med anvendelse af 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo med en gennemsnitlig varighed på 4,5 år. Deltagerne i undersøgelsen var 1312 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 63 år.

Deltagerne i NPCT-studiet var for det meste mænd, ca. 75%. Kun cirka en ud af tre deltagere var en nuværende ryger. Ved studiets start havde deltagerne et gennemsnitligt indhold af selen i plasma på 114 mikrogram pr. liter. Undersøgelsens primære endepunkt var tilbagevendende hudkræft [Clark 1996].

Selentilskuddet nedsatte ikke risikoen for hudkræft. Forskerne fandt imidlertid, at det daglige tilskud af selengær signifikant reducerede forekomsten af tilfælde af prostatakræft med 63% [Clark 1996].

Syntetiske selenometionintilskud i SELECT-undersøgelsen

I 2001, motiveret af resultaterne af NPCT-studiet, startede forskere den hidtil største undersøgelse af forebyggelse af prostatakræft hos mænd kaldet Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (Selen og E-vitamin kræftforebyggelsesundersøgelsen – forkortet SELECT).

I denne nye undersøgelse indgik over 35.000 mænd i alderen 50 år og derover som tilfældigt fik én af de følgende behandlinger:

  1. Vitamin E
  2. Selen i form af syntetisk selenomethionin
  3. Både vitamin E og selen
  4. Placebo

Disse mænd havde et gennemsnitligt selenindhold i serum ved undersøgelsens start på 135 mikrogram per liter. Det primære endepunkt var forekomst af prostatakræft [Lippman 2009].

Hele 78% af deltagerne i SELECT-undersøgelsen havde et serum-seleniveau, der lå over de to laveste tredjedele i NPC-undersøgelsen. Følgelig havde disse mænd i SELECT-undersøgelsen ved undersøgelsens start serum-selenniveauer der lå over serumniveauerne hos deltagerne i NPC-undersøgelsen som havde gavn af selentilskud [Nicastro & Dunn 2013].

I 2008 gennemgik et uafhængigt data- og sikkerhedsovervågningsudvalg SELECT-undersøgelsens data og fandt, at selen og E-vitamin taget alene eller sammen, ikke nedsatte risikoen for prostatakræft. På dette tidspunkt fik deltagerne i SELECT-undersøgelsen besked om at stoppe med at tage deres forsøgstilskud [Lippman 2009].

Bemærk: I 2008 var der ingen statistisk signifikant forskel i antallet af prostatakræfttilfælde mellem de fire grupper i undersøgelsen. Der var flere tilfælde af prostatakræft hos de mænd, der kun tog E-vitamin, men forskellen var ikke statistisk signifikant [Lippman 2009].

I 2008 var der også flere nye tilfælde af diabetes hos mænd, der kun tog selen sammenlignet med mænd, der fik placebo. Dette forskningsresultat var heller ikke statistisk signifikant og beviste ikke en øget risiko ved selen. De første resultater af SELECT-undersøgelsem blev offentliggjort online i JAMA-Express den 9. december 2008 og fandtes i den første trykte udgave af JAMA i januar 2009 [Lippman 2009]. Der var ingen forskel i forekomsten af lunge- eller tyktarmskræft, alle samlede kræftformer og alle samlede dødsfald.

I 2011 rapporterede forskerne i SELECT-studiet, at der var flere der udviklede prostatakræft i gruppen af mænd, der tog selentilskuddet alene samt i gruppen af mænd, der tog E-vitamin og selen sammen end der var i gruppen af mænd, der tog placebo; dog – et stort men – forøgelserne var små og var ikke statistisk signifikante. Det kunne lige så godt skyldes, at mænd med særlige karakteristika tilfældigvis var havnet i selengrupperne [Klein 2011].

Hvorfor forskellige resultater af NPCT-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen?

Man kan sige, at undersøgelsesdeltagerne i NPCT-undersøgelsen manglede selen sammenlignet med mændene i SELECT-undersøgelsen (et gennemsnitligt seleniveau ved undersøgelsesstart på 114 mikrogram pr. liter sammenlignet med 135 mikrogram pr. liter). Selentilskud reducerer sandsynligvis kun risikoen for prostatakræft hos mænd med lav selenstatus og ikke hos den samlede population af mænd. Mange af deltagerne i SELECT-undersøgelsen kan have fået kosttilskud, der hævede deres selenstatus over det beskyttende niveau.

Den form for selen der blev anvendt i NPCT-studiet (selengær) indeholdt en naturlig udgave af selenomethionin som dens primære selenform, men den indeholdt også omkring 20 andre selenformer, hvoraf en eller flere kan have været mere vigtige i kræftforebyggelse end selenomethionin. Mændene i SELECT-undersøgelsen modtog 100% syntetisk selenomethionin.

Dr. Schrauzer var internationalt kendt for sit arbejde med selens biologiske funktioner, især i relation til selens kræftbeskyttende egenskaber.

Som professor Gerhard N. Schrauzer har påpeget, anvendte SELECT-undersøgelsen endvidere selenometionin i ren form og ikke i en proteinbundet form. Selenomethioninet i præparater med selengær er proteinbundet [Schrauzer 2009].

Et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft?

Waters og Chiang har vist, at koncentrationen af selen i ældre hundes tånegle udviser et U-formet forhold til DNA-skader i hundernes prostata. (Hunde kan ligesom mennesker udvikle prostatakræft).

Derudover har Waters og Chiang vist, at det samme U-formede forhold beskriver resultaterne fra studier af selen og personer med prostatakræft. De har vurderet, at det optimale niveau af selen i serum/ plasma til reduktion af risikoen for prostatakræft ligger i området 119-137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].

Over dette seleniveau vil selen give ringe eller ingen yderligere beskyttelse mod prostatakræft og kan endda begynde at være skadeligt ved endnu højere niveauer. Ved seleniveauer under 119 – 137 mikrogram per liter kan risikoen for at udvikle prostatacancer stige på grund af utilstrækkelig biotilgængelighed af selen [Waters & Chiang 2018].

Bemærk venligst, at den bedste beskyttelse mod prostatakræft i NPC-undersøgelsen blev set hos mænd med et selenindhold ved undersøgelsens start på under 123,2 mikrogram pr. liter.

Sammenfatning: Selentilskud til forebyggelse af prostatakræft

  • En persons serum/plasma-selenstatus ser ud til at diktere, hvor stort et tilskud det er nødvendigt eller om det er nødvendigt for at opnå og opretholde det fordelagtige niveau mellem 119 og 137 mikrogram per liter [Waters & Chiang 2018].
  • En metaanalyse af 12 studier med 5007 tilfælde af prostatakræft og i alt 13.254 deltagere viste, at risikoen for prostatakræft faldt med blod-seleniveauer fra 60 mikrogram selen pr. liter op til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
    Det sikreste område for en potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være en plasma-selenkoncentration i området fra 120 til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
  • For personer hvis indtagelse af selen fra kosten er ca. 55 mikrogram dagligt, og hvis selenindhold i plasma ved udgangspunktet er ca. 95 mikrogram per liter, bør et selentilskud på 50 mikrogram dagligt få selenstatus op på 118 mikrogram per liter. For den samme person bør et dagligt tilskud på 100-mikrogram selen øge selenstatus til 152 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
  • Der synes at være en U-formet kurve, der beskriver den ønskelige selenstatus til beskyttelse mod prostatakræft. Bunden af Uet ligger mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].
  • Tilskud med selengær synes at være den foretrukne form for selen. En sammenlignende undersøgelse har vist, at raske mænd der tog kosttilskud med selengær, havde signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskuddet; mænd, der tog tilskud af selenomethionin, havde ikke [Richie 2014].

De undersøgelser hvor selentilskud har været forbundet med forebyggelse af forskellige former for kræft, er blevet udført med selengærpræparater:

Kilder

Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Hurst, R, Armah, CN, Dainty JR, Hart, DJ, Teucher, B, Goldson, AJ, Broadley, MR, Motley, AK, Fairweather-Tait, SJ.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Klein EA, Thompson IM, Tangen CM, Crowley JJ, Lucia MS, Goodman PJ, Minasian LM, Ford LG, Parnes HL, Gaziano JM, et al. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 306:1549–1556.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA, et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 301:39–51.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, & El-Bayoumy, K. (2014).  Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial.  Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Waters DJ & Chiang EC. (2018).  Five threads: how u-shaped thinking weaves together dogs, men, selenium, and prostate cancer risk. Free Radical Biology and Medicine, https://doi.org/10.1016/j.freeradbiomed.2017.12.039.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Regionale, aldersmæssige og kønsmæssige forskelle i serum-selenstatus

Grafisk afbildning af selenocystein
Selenocystein er den 21. aminosyre. Sporstoffet selen spiller en vigtig biologisk rolle i kroppen som en bestanddel af selenocystein. Selenocystein forekommer i mindst 25 selenoproteiner, herunder selenoprotein P og de forskellige glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og iodothyronin-deiodinaser.

Resultaterne af kliniske undersøgelser giver os et skøn over, hvad individets optimale serum- eller plasma-selenstatus er.

  • Plasma selenstatus under 100 mikrogram pr. liter – også udtrykt som 100 nanogram pr. milliliter – betragtes generelt som en suboptimal plasma-selenstatus [Hurst 2010].
  • Plasma-selenstatus på mindst 110 – 118 mikrogram pr. liter betragtes som nødvendigt for det optimale udtryk af selenoprotein P [Hurst 2010].
  • Letsiou et al. [2014] satte den nedre grænse for optimal selenoprotein P-aktivitet ved 120 mikrogram pr. liter eller højere.
  • En plasma-selenstatus på 120 til 170 mikrogram pr. liter anses for at være nødvendig for at nedsætte risikoen for prostatakræft [Hurst 2012].
  • Undersøgelser viser, at der er forskelle relateret til køn og alder i optagelsen og fordelingen af selen fra kosten og fra kosttilskud [Letsiou 2014; Galan 2005].

Bemærk: Mayo Medical Laboratories rapporterer, at serumkoncentrationer på 70 til 150 mikrogram pr. liter er referenceområde for voksne indbyggere i USA. Den gennemsnitlige serumkoncentration i befolkningen er 98 mikrogram pr. liter [Mayo], men husk, afhængigt af datainterval og -standardafvigelsen, er gennemsnittet ikke af så stor nytte. Det der er vigtigt, når det gælder USA er, at der er regionale forskelle i selenindtag og -status. Se herunder.

Selenindtag og selenstatus

De primære kilder til selen er kost og kosttilskud. Menneskets krop danner ikke selen. Det er svært at beregne præcist, hvor meget selen et individ får fra kosten. Det kan også være svært at vide præcis, hvor meget selen et individ optager fra et tilskud på grund af variationer i typen og formuleringen af præparaterne på markedet.

Det er derfor lettere for forskere at teste for sammenhæng mellem specifikke plasma- eller serumkoncentrationer og specifikke sundhedsfaktorer.

Kosttilskud med selengær bedst

Personer med lav selenstatus burde vælge et selen-gærtilskud – også kaldet tilskud baseret på selenberiget gær – med en dokumenteret stabil optagelighed på næsten 90% og en dokumenteret stabil tilbageholdelse på næsten 75% [Bügel]. En sammenlignende undersøgelse har vist, at tilskud med selenberiget gær nedsætter mængden af biomarkører for lipidperoxidering og oxidativ skade på DNA, mens et tilskud udelukkende baseret på selenomethionin ikke gør [Richie 2014].

Regionale variationer i selenindtag og -status

Nordamerika:

Der er både regioner med højt og lavt selenindhold. Følgende regioner har lavt indhold af selen i jorden og følgelig lavere seleniveauer i de fødevarer og foderafgrøder der dyrkes der [National Research Council]:

  • Stillehavet det nordvestlige USA
  • det nordøstlige USA
  • USAs sydatlantiske kyst
  • grænseegnen mellem Arizona og New Mexico
  • det nordlige og østlige Canada

Europa:

En systematisk gennemgang offentliggjort i 2015 konkluderede, at suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa, hvor folk i østeuropæiske lande generelt har et lavere selenindtag end folk i Vesteuropæiske lande. Denne konklusion om suboptimale selenintag i Europa omfatter befolkningen i Storbritannien, men ikke Finland, hvor et omfattende gødningsprogram med selen har øget det daglige indtag af selen [Stoffaneller & Morse 2015].

Mellemøsten:

Den systematiske gennemgang fra 2015 viser, at undersøgelser af selenindtag og status i mellemøstlige lande giver varierende resultater – på grund af forskelle i fødevareimportmønstre og forskelle i spisevaner – men afslører generelt også en suboptimal selenstatus i Mellemøsten [Stoffaneller & Morse 2015].

Resten af verden:

Store regioner i resten af verden synes også at have suboptimale seleniveauer i deres fødevareproduktion, men der er behov for yderligere kortlægning [Haug]:

  • Kina: I et bælte, der løber fra nordøst til det sydlige og centrale Kina
  • Afrika: Store regioner syd for Sahara
  • Australien: Både regioner med højt og lavt selenniveau
  • New Zealand: Regioner med lavt selen
  • Asien og Latinamerika: Suboptimalt selenindhold i fødevareproduktionen i mange lande, hvilket minder om situationen i store dele af Europa [Haug 2007]

Alder og køn kan påvirke den samlede selenstatus

Total selenstatus:

Forskere i en græsk undersøgelse grupperede resultaterne fra undersøgelsens deltagere i tertiler baseret på deres totale selenstatus. Selenindholdet i tre vigtige selenoproteiner steg fra den laveste til den højeste tertil for total selenstatus.

  • Glutathionperoxidase (GPx)
  • Selenoprotein (Sel-P)
  • Selenoalbumin (SeAlb)

Der var imidlertid kønsbestemte forskelle i selenfordelingen i den laveste selenstatus-tertil: Undergruppen med en selenstatus på under 73 mikrogram pr. liter. I den mellemste og højeste tertil var fordelingen til selenoproteinerne den samme for de mandlige og kvindelige undersøgelsesdeltagere [Letsiou 2014].

Specielt i den lave tertil-gruppe blev fordelingen af selen fortrinsvis distribueret til GPx selenoproteiner, men kun hos mænd. Forskerne spekulerede på, om denne kønsspecifikke fordeling kunne skyldes den forværrede kardiometabolske profil hos mænd eller endokrinologiske forskelle mellem kønnene [Letsiou 2014].

Det vides ikke, hvorfor mænd foretrækker at distribuere deres selen til GPx selenoproteiner, og kvinder foretrækker, i mindre grad, men signifikant, at distribuere selen til SeAlb selenoproteinerne. Variationerne i fordelingen af selen kan skyldes genetiske forskelle eller biokemiske og kliniske forskelle [Letsiou 2014].

Alder:

Det græske studie viste et signifikant fald i total selenstatus med stigende alder. Faldet i total selenstatus begyndte at sætte ind i 35-45 års  alderen.

Der var et kønsspecifikt aspekt i forholdet mellem alder og selenstatus. Hos mænd var der ikke et fald i GPx-niveauet svarende til faldet i den totale selenstatus. Hos kvinder var der et fald i GPx-niveauet parallelt med faldet i den totale selenstatus. Af uforklarlige årsager forsøger mænd, men ikke kvinder, at opretholde et passende GPx-niveau selv ved et faldende niveau af total selen med stigende alder [Letsiou 2014].

En italiensk undersøgelse viste, at det aldersrelaterede fald i selenstatus er særlig mærkbart hos mænd over 60 år [Morisi 1989].

Rygning:

Rygning var forbundet med en lavere total selenstatus, en lavere selen-GPx ratio og en lavere selen-Sel-P ratio, men kun hos mandlige undersøgelsesdeltagere. I det græske studie indtog mandlige rygere og mandlige ikke-rygere samme kost. Rygerene havde en højere grad af lav-intens systemisk inflammation i kroppen [Letsiou 2014].

Tilsvarende så man i den franske Su.Vi.Max. undersøgelse, at rygning var forbundet med lavere serum-seleniveauer [Galan 2005].

Fysisk aktivitet:

Der var også en kønsspecifik forskel i sammenhængen mellem selenstatus og fysisk aktivitet. Stillesiddende mænd havde et lille men signifikant – ca. 10% – fald i selenstatus sammenlignet med fysisk aktive mænd.

Stillesiddende og fysisk aktive kvinder viste derimod ensartede selenprofiler.

Der er fortsat et spørgsmål, hvorvidt alder og / eller overgangsalder kan komplicere sammenhængen mellem fysisk aktivitet og selenstatus [Letsiou 2014].

BMI (kropsmasseindeks):

Resultaterne af den græske undersøgelse viser, at det kun er hos mænd der er en kønsspecifik omvendt forbindelse mellem kropsmasseindeks og selenstatus. Dette omvendte forhold fortsætter, selv når forskerne kontrollerer variabler så som alder, højt blodtryk og højt blodsukker [Letsiou 2014].

Uddannelse:

Uddannelsesniveau er ikke blevet nøjere undersøgt, muligvis fordi uddannelsesniveauet selv kan være forbundet med effektændringsvariabler såsom kost, fysisk aktivitet og socialøkonomisk status.

Kost:

Effekten af kost er vanskelig at vurdere, fordi dataene er baseret på undersøgelsensdeltagernes egne rapporter; endvidere varierer selenindholdet i levnedsmidler fra region til region og fra sæson til sæson. Mænd spiser mere end kvinder, men deres samlede selenstatus stiger ikke i overensstemmelse hermed [Letsiou 2014].

Alkoholforbrug:

I den franske Su.Vi.Max.-undersøgelse var alkoholforbruget forbundet med højere serum-selenkoncentrationer [Galan 2005].

Konklusion

  • Niveauet af serum- eller plasmaselen er afhængig af kost og tilskud.
  • Fordelingen af selen til selenoproteiner varierer afhængig af niveauet af totalselen og af alder og køn.
  • Forholdet mellem totalselen og specifikke selenoproteiner kan igen være relevant for forståelsen af sammenhængen mellem selenstatus og forskellige sygdomme [Letsiou 2014].
  • Resultaterne af undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC) viser, at køn er en faktor som stærkt påvirker selentilskuds påvirkning af kræftforekomsten. F.eks. var risikoen for alle kræftformer forbundet med selentilskud signifikant negativt 0,67 hos mænd og positivt 1,20 for kvinder. Det vil sige at 33% færre mænd og 20% flere kvinder som tog selentilskud fik kræft sammenlignet med mænd og kvinder som fik placebo-tilskud [Vinceti 2018].
    Husk: Tre fjerdedele af deltagerene i NPC-undersøgelsen var mænd.

Tilfældig tildeling af undersøgelsesdeltagere til selentilskudsgruppen eller til placebo-kontrolgruppen samtidig med at man tog tilstrækkeligt mange prøver til at man reducerede risikoen for fejlkilder (confounding) eller påvirkning fra tilfældige udsving. Variabler så som alder, køn, fysisk aktivitet, rygning og alkoholbrug kan imidlertid tænkes at øge eller nedsætte effekten.

Der er altid de nagende spørgsmål:

  • Er der for meget heterogenitet i gruppen af undersøgelsesdeltagere som testes?
  • Kunne alder, køn, fysisk aktivitet osv. påvirke udfaldet?
  • Hvis undersøgelsen udføres primært med mænd, vil resultaterne kunne overføres til kvinder?
  • Hvis undersøgelsen udføres primært med midaldrende personer, vil resultaterne kunne overføres til ældre?

Den bedste ting at gøre – hvis finansieringen tillader det – er at inddrage tilstrækkeligt mange deltagere, således at undersøgelsen opnår styrken til at undersøge sammenhængene i undergrupper, der har at gøre med alder, køn, fysisk aktivitet osv.

 

Kilder

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642

Galan, P., Viteri, F. E., Bertrais, S., Czernichow, S., Faure, H., Arnaud, J., & … Hercberg, S. (2005). Serum concentrations of beta-carotene, vitamins C and E, zinc and selenium are influenced by sex, age, diet, smoking status, alcohol consumption and corpulence in a general French adult population. European Journal of Clinical Nutrition, 59(10), 1181-1190.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O.A., & Lyons, G.H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis., 19(4): 209–228. Published online 2007 Nov 27. doi:  10.1080/08910600701698986

Letsiou, S., Nomikos, T., Panagiotakos, D. B., Pergantis, S. A., Fragopoulou, E., Pitsavos, C., & … Antonopoulou, S. (2014). Gender-specific distribution of selenium to serum selenoproteins: associations with total selenium levels, age, smoking, body mass index, and physical activity. Biofactors (Oxford, England), 40(5), 524-535. doi:10.1002/biof.1176

Mayo Medical Laboratories. (2018).  Test ID: Selenium, Serum.  Mayo Clinic.  Retrieved from https://www.mayomedicallaboratories.com/test-catalog/Clinical+and+Interpretive/9765

Morisi G, Patriarca M, Marano G, Giampaoli S, Taggi F. Age and sex specific reference serum selenium levels estimated for the Italian population. Annali Dell’istituto Superiore Di Sanita [serial online]. 1989;25(3):393-403. Available from: MEDLINE with Full Text, Ipswich, MA. Accessed March 5, 2018.

National Research Council. (1983). Selenium in Nutrition: Revised Edition. Washington, DC: The National Academies Press. https://doi.org/10.17226/40.

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042

Stoffaneller, R. & Morse, N. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3): 1494–1537.

Vinceti, M., Filippini, T., Del Giovane, C., Dennert, G., Zwahlen, M., Brinkman, M., & … Crespi, C. M. (2018). Selenium for preventing cancer. The Cochrane Database Of Systematic Reviews, 1CD005195. doi:10.1002/14651858.CD005195.pub4

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen til forebyggelse af kræft

Et tastatur
Et Cochrane review er en systematisk gennemgang af forskningsresultater indenfor human sundhedspleje eller sundhedspolitik. Forfatterne til et review opsummerer og analyserer resultaterne fra observationsstudier og randomiserede kontrollerede undersøgelser. Observationsstudier er undersøgelser, hvor prædiktorvariablen (deltagernes eksponering for selen) ikke er under forskernes kontrol. I randomiserede, kontrollerede undersøgelser er prædiktor-variablen (selentilskud til nogle af deltagerne) under forskernes kontrol, selvom de almindeligvis blindes fra at vide, hvilke deltagere der modtager det aktive stof i stedet for placebo indtil studiet er afsluttet.

Observationsstudier viser overvejende og konsekvent en omvendt sammenhæng mellem seleneksponering og risikoen for visse kræftformer [Vinceti 2018; Cai 2016]. Resultaterne fra omkring 70 observations-undersøgelser tyder på, at større eksponering for selen er forbundet med lavere niveauer af kræfttilfælde og dødelighed [Vinceti 2018]. Hvad observationsstudierne endnu ikke har vist, er et systematisk mønster, der tyder på specifikke dosis-responsforhold. [Vinceti 2018].

Resultaterne fra observations-studier indikerer også, at der kan være en U-formet form for forholdet mellem selen-eksponering og sygdomsrisiko. For eksempel antyder en undersøgelse, at det bedste serum selenområde for beskyttelse mod prostatacancer er mellem 119 og 137 mikrogram pr. Liter [Chiang 2010]. En anden undersøgelse viser, at risikoen for prostatakræft falder gradvist, idet selenkoncentrationerne stiger i området fra 60 mikrogram selen pr. liter plasma op til 170 mikrogram pr. liter. Over 170 mikrogram pr. Liter ophører beskyttelsen [Hurst 2012].

Resultater fra randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er mindre entydige end resultater fra observationsundersøgelser. Det seneste Cochrane-review analyserer resultaterne fra 11 randomiserede, kontrollerede undersøgelser af selentilskud og kræftrisiko med i alt 44.743 deltagere (94% mænd). Det konkluderes, at selentilskud ikke signifikant reducerede den samlede forekomst af kræft eller dødelighed [Vinceti 2018].

Det er i nogen grad et forunderligt resultat. Hvorfor, tænker man, afviger resultaterne fra de 11 randomiserede, kontrollerede undersøgelser sig så markant fra resultaterne fra de 70 observationsstudier, der blev analyseret i reviewet?

Virkningen af selen og vitamin E-kræftforebyggelses-undersøgelsen (SELECT-studiet) på Cochrane-reviewet.

“Gorillaen på 800 pund” i Cochrane-undersøgelsen er SELECT-studiet, som var et randomiseret, placebokontrolleret studie af selen og / eller E-vitamin-tilskud med henblik på forebyggelse af prostatakræft [Lippman 2009].

34.888 mænd gennemførte SELECT-studiet. De 34.888 deltagere udgør 78% af det samlede antal deltagere i undersøgelsen, der blev medtaget i RCT-delen af Cochrane-reviewet.
(RTC = Randomiseret, kontrolleret undersøgelse)

Forfatterne til Cochrane Reviewet udtaler: “SELECT-studiet havde den stærkeste indflydelse på effektopgørelsen” af enhver kræftrisiko, af risikoen for tyktarmskræft, af risikoen for blærekræft og af risikoen for prostatakræft [Vinceti 2018].

Bemærk: SELECT-forsøget blev standset tidligt, da data viste, at hverken E-vitamin eller selentilskud var forbundet med forebyggelse af prostatakræft.

Foreslåede årsager til at SELECT-studiet fejlede

Selenforskere har fremlagt to mulige forklaringer på, at SELECT-studiet ikke kunne gentage de lovende resultater med nedsat-risiko-for-prostatakræft fra den tidligere Ernæringsmæssig Forebyggelse af Kræft (NPC-studiet) [Duffield-Lillico 2002].

  • Typen af selentilskud: I SELECT-studiet anvendte forskerne et syntetisk selenomethionintilskud, hvorimod forskerne havde anvendt et selengær-tilskud i NPC-studiet.
  • Deltagernes selenstatus ved undersøgelsesstart: SELECT-deltagere (gennemsnit: 135 mikrogram pr. liter) havde et selenindhold ved undersøgelsesstart der var meget højere end NPC-deltagernes indhold ved undersøgelsesstart (gennemsnitlig 114 mikrogram pr. liter). De bedste kræftforebyggelses-resultater blev set hos de studiedeltagere, der havde et plasmaindhold af selen på under 121,6 mikrogram pr. liter [Duffield-Lillico 2002].

Betydningen af formen af selentilskuddet

En generel konklusion fra resultaterne af SELECT-studiet er, at den foretrukne formulering af selentilskud er den form, der blev anvendt i NPC-studiet: Selenberiget gær, også blot kendt som selengær.

Tilskud med selenberiget gær – gær-selentilskud – er kosttilskud der produceres ved at dyrke en gærstamme i et selenrigt medium. Selenatomerne i mediet inkorporeres i gærens proteiner og bliver derved organisk bundet til gæren. Gærcellerne tørres og dør og er inaktive i selengær-tilskuddet.

Tilskud med gærselen i høj kvalitet indeholder ca. 60% naturligt selenomethionin og yderligere op mod 30 andre selenarter, hvoraf nogle eller mange synes at have vigtige biologiske funktioner og kan være ansvarlige for den kræftforebyggelse der blev set i NPC-studiet.

Bemærk: Modsætningen mellem de naturlige selenformer i selengær-præparater og den 100% syntetiske selenomethionin-sammensætning, der blev anvendt i SELECT-studiet. Modsætningen mellem begyndelsesniveauerne af selen i de to forskellige typer studier.

Bemærk desuden, at en undersøgelse fra New Zealand har vist, at en dosis på 200 mikrogram selengær pr. dag er et mere sikkert tilskud end den tilsvarende dosis syntetisk selenomethionin [Karunasinghe 2013].

Separat sammenligning af selengær-studier

I visse henseender synes det at analysere og sammenblande resultaterne af kræftstudier der har anvendt syntetisk selenomethionin og kræftstudier der har anvendt selengær, som at sammenligne æbler og pærer.

Hvad sker der, hvis man undersøger de studier, der har anvendt selengær, separat, for sig selv, og altså udelader studierne, hvor der er anvendt syntetisk selenomethionin?

Selengær- og kræftstudierne

Algotar [2013], 699 deltagere = ingen signifikante resultater over fem år på forekomst af prostatakræft hos mænd med høj risiko for prostatakræft fra studiestart

Dreno [2007], 184 deltagere = Ingen signifikant forebyggelse over tre år af hudlæsioner forbundet med humant papillomavirus (HPV)

Duffield-Lillico [2002], 1312 deltagere = signifikant reduceret forekomst af samlet mængde kræft og prostatakræft over seks års med opfølgning hvor de stærkeste gavnlige virkninger blev set hos deltagere med plasmakoncentrationer ved undersøgelsesstart på under 121,6 mikrogram pr. liter

Karp [2013], 1561 deltagere = ingen signifikant reduktion i forekomsten af tilbagevendende primære tumorer i løbet af fem år hos patienter med resekterbar ikke-småcellet lungekræft

Reid [2008], 423 deltagere = signifikant reduceret samlet antal kræfttilfælde (med 25%) ved tilskud på 200 mikrogram dagligt; ingen signifikant reduktion ved tilskud på 400 mikrogram dagligt

Yu [1991], 2474 deltagere = signifikant reduceret primær leverkræft-forekomst (med 35%) under 8 års opfølgning

Yu [1997], 226 deltagere = signifikant hæmmet primær leverkræft og hepatitis B-virusinfektion over fire år

Der har været andre selengær- og kræftstudier, der var randomiserede og kontrollerede, og som viste signifikante, gavnlige resultater af tilskuddet. Disse undersøgelser blev ikke analyseret i Cochrane-undersøgelsen, fordi disse studier undersøgte selens virkning på kræft i kombination med andre antioxidanter:

Preliminære konklusioner om selengær- og kræftstudier

Hvad ser vi?

Selengær- og kræftstudier udgør kun 16% af det samlede antal deltagere i Cochrane Reviewet. Kræftstudier med syntetisk selenomethionin, SELECT-studiet [Lippman 2009] og Marshall-studiet [2011] udgør 78% af det samlede antal deltagere i Cochrane Reviewet [Vinceti 2018]. De resterende 6% af de kontrollerede lodtrækningsstudier, der er analyseret i Cochrane Reviewet, er studier der har anvendt uorganiske selenitpræparater [Vinceti 2018].

  • Der er for få studier og for få deltagere i selengær- og kræftstudierne til definitivt at konkludere, at selen-gærtilskud ikke signifikant nedsætter det samlede antal kræfttilfælde eller dødeligheden.
  • Resultaterne af Nutritional Prevention of Cancer-studiet [Duffield-Lillico 2002; Reid 2008] er opmuntrende, ligesom resultaterne af Yu-studierne [1991; 1997], Linxianstudierne [Blot 1993] og Su.Vi.Max. studiet [Hercberg 2004]. Disse studier anvendte en anden form for selentilskud til deltagere med et meget lavere serum-selenindhold ved undersøgelsens start

Mere finansiering er nødvendig til flere studier af selengær og kræft

Vi vil gerne se finansiering af tilsvarende studier der kan bekræfte de resultater der er opnået med brug af selengær-præparater i befolkningsgrupper med lav selenstatus og med deltagelse af et passende antal både mænd og kvinder. Det er for tidligt at afskrive selentilskud til kræftforebyggelse på grund af resultaterne af SELECT-studiet.

 

Kilder

Algotar, A. M., Stratton, M. S., Stratton, S. P., Hsu, C., & Ahmann, F. R. (2010). No effect of selenium supplementation on serum glucose levels in men with prostate cancer. The American Journal of Medicine, 123(8), 765-768.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010).  Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis.  Dose Response, 8(3): 285–300.  doi:  10.2203/dose-response.09-036.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Dréno, B., Euvrard, S., Frances, C., Moyse, D., & Nandeuil, A. (2007). Effect of selenium intake on the prevention of cutaneous epithelial lesions in organ transplant recipients. European Journal of Dermatology: EJD, 17(2), 140-145.

Duffield-Lillico, A. J., Reid, M. E., Turnbull, B. W., Combs, G. J., Slate, E. H., Fischbach, L. A., & … Clark, L. C. (2002). Baseline characteristics and the effect of selenium supplementation on cancer incidence in a randomized clinical trial: a summary report of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, 11(7), 630-639.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373

Karp, D. D., Lee, S. J., Keller, S. M., Wright, G. S., Aisner, S., Belinsky, S. A., & Khuri, F. R. (2013). Randomized, double-blind, placebo-controlled, phase III chemoprevention trial of selenium supplementation in patients with resected stage I non-small-cell lung cancer: ECOG 5597. Journal of Clinical Oncology, 31(33), 4179-4187.

Karunasinghe, N., Han, D.Y., Zhu, S., Duan, H., Ko, Y.J., Yu, J.F., Triggs, C.M. & Ferguson, L.R. (2013). Effects of supplementation with selenium, as selenized yeast, in a healthy male population from New Zealand. Nutr Cancer, 65(3):355-66. doi: 10.1080/01635581.2013.760743.

Lippman, S.M., Klein, E.A., Goodman, P.J., Lucia, M.S., Thompson, I.M., Ford, L.G., et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1):39–51.

Prasad, M. P., Mukunda, M. A., & Krishnaswamy, K.  (1995).  Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. Eur. J. Cancer B Oral Oncol, 31B: 155-159.

Reid, M.E., Duffield-Lillico, A.J., Slate, E., et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.

Vinceti, M., Filippini, T., Del Giovane, C., Dennert, G., Zwahlen, M., Brinkman, M., & … Crespi, C. M. (2018). Selenium for preventing cancer. The Cochrane Database of Systematic Reviews, 1CD005195. doi:10.1002/14651858.CD005195.pub4

Yu, S.Y., Zhu, Y.J. & Li, W.G. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., Li, W. G., Huang, Q. S., Huang, C. Z., Zhang, Q. N., & Hou, C. (1991). A preliminary report on the intervention trials of primary liver cancer in high-risk populations with nutritional supplementation of selenium in China. Biological Trace Element Research, 29(3), 289-294.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Serum/plasma-selenstatus og beskyttelse mod kræft

Graf der viser respons fra selentilskud
Indenfor kræftforebyggelse synes der at være en U-formet respons fra selentilskud. Truslen fra afvigende resultater er større ved de lavere og højere niveauer af serum/plasmaselen. For eksempel siger Emily Chiang og hendes kolleger, at det optimale serum-seleniveau for reduktion af risikoen for prostatakræft er mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter. (grafen er udelukkende illustrativ)

Dokumentationen fra forskellige systematiske gennemgange og meta-analyser af selen- og kræftundersøgelser viser en signifikant omvendt proportionalitet mellem selenindtag og/ eller plasma/serum-selenstatus og kræft [Lee; Hurst; Cai].

Der er nogle tegn på et U-formet forhold mellem plasma/serum-selenstatus og beskyttelse mod kræft [Hurst; Rayman]. Lav plasma/serum-selenstatus korrelerer klart med højere risiko for kræft. Høj plasma/serum-selenstatus korrelerer ikke med en øget kræftbeskyttende virkning. Nøglen er at finde de doseringsmængder og den efterfølgende plasma/serum status, der giver den bedste beskyttelse mellem de to yderpunkter.

Evaluering af bevismaterialet fra offentliggjorte studier er kompliceret. Vi skal huske, at følgende faktorer påvirker forholdet mellem selenstatus og/eller -indtagelse og kræftrisiko:

  • Typen af selentilskud
  • Kostens selenindhold ved undersøgelsesstart
  • Plasma/serum-selenstatus ved undersøgelsesstart
  • Undersøgelsesdeltagernes risikoniveau
  • Typen af kræft

Typen af selentilskud og kræftrisiko

Baseret på bevismateriale fra randomiserede kontrollerede undersøgelser er den effektive form af selentilskud til forebyggelse af kræft, organisk selengær [Clark, Yu]. Effektive selengær-præparater som dem, der blev anvendt i PRECISE-undersøgelserne, indeholder organisk l-selenomethionin, Se-methylselenocystein (= forbindelsen findes i hvidløg) og tæt på 30 andre selenforbindelser [Larsen 2004].

Vær opmærksom på, at selengær-præparaterne indeholder en organisk form for l-selenomethionin, som er den form, der findes naturligt i paranødder, plantefrø og bælgplanter. L-selenomethionin i selengær-præparater er ikke det samme som det syntetiske l-selenomethionin, der blev anvendt i SELECT-studiet [Lippman, Klein].

Kosttilskud med selengær er forholdsvis meget mere sikre selen-kosttilskud [Schrauzer 2006].

Seleniveauer og kræftrisiko ved undersøgelsesstart

Alt taget i betragtning foretrækkes undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem plasma- eller serumselen-koncentrationer ved undersøgelsesstart og kræftrisiko frem for undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem selenindtagelsen ved undersøgelsesstart og kræftrisiko.

Der er to årsager:

1. Blod-seleniveauer kan måles mere præcist end måling af selenindtagelsen fra kosttilskud, fordi de fleste data fra indtagelse af kosttilskud kommer fra deltagernes selvrapportering:

  • Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed
  • Data fra spørgeskemaer med baggrundsoplysninger om brugen af kosttilskud
  • Data fra spørgeskemaer med supplerende oplysninger

2. Selv når undersøgelsens deltagere rapporterer, at de spiser de samme fødevarer i de samme mængder, kan der være regionale variationer i landbrugsjordens selenindhold og i fødevarerne. 227 g (8 oz) ris fra én egn af landet kan godt indeholde mindre selen end 227 g ris fra en anden egn.

Selentilskud og forskellige kræftformer

Dr. Cai og kolleger konkluderede i en meta-analyse fra 2016 om seleneksponering og kræftrisiko, at højere seleneksponering er forbundet med nedsat risiko for følgende specifikke kræftformer:

  • Brystkræft
  • Spiserørskræft
  • Mavekræft
  • Lungekræft
  • Prostatakræft

Imidlertid er højere seleneksponering endnu ikke utvetydigt forbundet med nedsat risiko for blærekræft, tyktarms- og endetarmskræft eller hudkræft [Cai].

Dosisrespons på selen og kræftrisiko

En tommelfingerregel der tidligere har været meget udbredt siger, at det medfører et fald i risikoen for kræft på ca.10% for hver gang plasma/serumkoncentrationen af selen øges med 10 mikrogram per liter. [Hurst].

Denne tommelfingerregel bør understøttes af mere empiriske beviser, og husk: Den kan kun gælde inden for grænserne af den U-formede kurve. De lave og øvre grænser for effektiviteten af selentilskud mod udvikling af kræft skal også fastlægges mere præcist.

Optimal plasma/serum-seleniveau og kræftrisiko

Data fra undersøgelsen af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet), som blev udført i USA af professor Larry Clark og hans kolleger, viste, at den beskyttende virkning af selen mod udviklingen af nogle kræftformer begyndte at kunne ses ved en nedre grænse på 120 mikrogram selen pr. liter plasma [Clark].

Dr. Hurst og kolleger i Storbritannien gennemførte en meta-analyse af studier af selenstatus og risikoen for prostatakræft. Data fra deres meta-analyse viste, at der var en gradvis nedsat risiko for den samlede andel af prostatakræft og for fremskreden prostatakræft i området fra 60 mikrogram selen pr. liter plasma op til 170 mikrogram pr. liter.

Ved niveauer over 170 mikrogram pr. liter blev den beskyttende virkning af selentilskud udfladet, og yderligere selen ophørte med at virke beskyttende. Med andre ord giver selentilskud ikke den samme beskyttelse hos personer der er fyldt med selen, som det gør hos personer der mangler selen [Hurst].

Forskelle mellem NPC-studiets resultater og SELECT-studiets resultater

Der var to store forskelle i udformningen af NPC-studiet af kræft  [Clark] og i udformningen af SELECT-studiet [Lippman; Klein]:

  • Tilskudets art: Organisk selengær i NPC-undersøgelsen versus syntetisk l-selenomethionin i SELECT-studiet
  • Den gennemsnitlige serumselen-status hos deltagere var ved forsøgets start: 113 mikrogram pr. liter i NPC-undersøgelsen og 135 mikrogram pr. liter i SELECT-undersøgelsen [Lippman]

Disse to forskelle – Typen af selentilskud og serum-selenstatus ved undersøgelsesstart – kan forklare, hvorfor NPC-undersøgelsen viste signifikante reduktioner i risikoen for kræft og SELECT undersøgelsen ikke gjorde.

Andre faktorer der vedrører selentilskud og kræftrisiko

I en kommende artikel kunne jeg tænke mig at adressere andre faktorer, som kan påvirke den beskyttende effekt af selentilskud mod kræft:

  • Alder
  • Køn
  • Forskellige selenoproteiners optimale aktivitetsniveau
  • Race
  • Ryger/ikke-ryger

På nuværende tidspunkt peger de videnskabelige data, der er opsummeret ovenfor, på den bedste effekt fra selengær-præparater til kræftforebyggelse.

 

Kilder

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & … Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213. doi:10.1038/srep19213

Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010).  Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis.  Dose Response, 8(3): 285–300.  doi:  10.2203/dose-response.09-036.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373

Klein, Eric A, Ian M, Jr Thompson, Catherine M Tangen, John J Crowley, M Scott Lucia, Phyllis J Goodman, and Laurence H Baker, et al. 2011. “Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).” JAMA 306, no. 14: 1549-1556. MEDLINE with Full Text, EBSCOhost (accessed December 5, 2017).

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E., Myung, S., Jeon, Y., Kim, Y., Chang, Y. J., Ju, W., & … Huh, B. Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutrition and Cancer, 63(8), 1185-1195. doi:10.1080/01635581.2011.607544

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51. doi:10.1001/jama.2008.864

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Schrauzer, G. N. (2006). Selenium yeast: Composition, quality, analysis, and safety.  Pure Appl. Chem., 78(1), 105–109.  doi:10.1351/pac200678010105

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og glukosestofskiftet

Forsker arbejder i et laboratorie.
I vores forståelse af kost og fitness skal videnskabelig forskning være vores højeste autoritet. Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser er det bedste bevis for en mulig årsag-virknings-sammenhæng mellem behandling med et selen- (eller coenzym Q10-) tilskud og gode helbredsresultater.

For nylig søgte jeg i Medline-databasen om selentilskud og dets virkning eller manglende virkning på glukosestofskiftet, insulinresistens, glykæmisk kontrol osv. Jeg begrænsede min søgning til artikler med data fra randomiserede, kontrollerede forsøg.

Samlet gav Medlinesøgningen 48 hits. Ved gennemgang af resumeer fra de 48 tidskriftsartikler, var jeg i stand til at udelukke 30 referencer fra yderligere overvejelse. Disse 30 undersøgelser inkluderede alle mine søgeord, men havde faktisk ikke målt virkningen af intervention med selen på nogle aspekter af glucosestofskiftet.

18 gode undersøgelser med selentilskud
Jeg stod tilbage med 18 gode interventionsundersøgelser, der opfyldte mine søgekriterier. Jeg læste disse undersøgelser og opdelte dem i tre forskellige kategorier relateret til effekten af selentilskud på glukosestofskifte og insulinfølsomhed:

  • Gavnlig virkning af selentilskud (n = 6)
  • Ingen effekt af selentilskud (n = 9)
  • Ikke gavnlig virkning af selentilskud (n = 3)

Selentilskud gavnlig for glukosestofskiftet
I de seks undersøgelser, der viste gavnlige virkninger af selentilskud på glukosestofskiftet og/eller insulinfølsomheden, indgik ialt 402 patienter. Alle seks undersøgelser blev udført på iranske patienter.

Faktisk viste disse seks undersøgelser, at selentilskud var forbundet med følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Nedsatte plasma-glukoseniveauer
  • Nedsatte serum-insulinniveauer
  • Nedsatte plasma-HOMA-B niveauer
  • Nedsatte plasma-HOMA-IR niveauer

Note:  HOMA (homeostasis model assessment) Målinger er baseret på plasma-niveauer af faste-glucose og insulin.  HOMA-pointtal er valideret til at repræsentere graden af insulinresistens [Song].

Selentilskud uden virkning på glukosestofskiftet
De ni undersøgelser der ikke viste en virkning af selentilskud – hverken positiv eller negativ – på glukosestofskiftet, medtog i alt 8568 patienter, de var alle studerende i Storbritannien, USA eller Frankrig.

I disse ni undersøgelser var selentilskud ikke forbundet med nogen væsentlige forandringer:

  • I plasma- eller serumglucoseniveauer
  • I målinger for insulinfølsomhed
  • I biomarkører for insulinresistens

Selentilskud med ugunstig effekt på glukosestofskiftet
De tre undersøgelser hvor selentilskud viste en uønsket effekt på glukosestofskiftet medtog i alt 1315 patienter og undersøgelsesdeltagere. Patienterne i to af undersøgelserne (n = 113) var af iransk oprindelse. Deltagerne i den tredje undersøgelse (n = 1202) boede i USA.

  • En iransk undersøgelse (n = 60) rapporterede øget insulinresistens [Hosseinzadeh].
  • Den anden iranske undersøgelse (n = 53) rapporterede øget faste-plasmaglukose [Faghihi].
  • Den store amerikanske undersøgelse (n = 1202) var en post-hoc-undersøgelse ledet af Dr. Saverio Stranges af data fra den såkaldte Nutritional Prevention of Cancer (NPC)-undersøgelse.

NPC-undersøgelsens data viser en stærk sammenhæng mellem et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra et selengærpræparat og en signifikant nedsættelse af den totale kræftdødelighed, det samlede antal kræfttilfælde og forekomst af prostatakræft [Clark].

Dr. Stranges rapporterede om fundet af en “eksponerings-responsgradient” på tværs af plasma-selenkoncentrationer i tertilerne* ved undersøgelsesstart. Han rapporterede kun om en øget risiko for type 2-diabetes i den højeste tertil, den tertil med et plasmaseleniveau over 121,6 mikrogram pr. Liter ved undersøgelsesstart.
* Tertil: Tredjedel. Forsøgsdeltagerne inddeles i tre grupper i forhold til mængden af selen i deres plasma.

Dr. Stranges konstaterede, at hans undersøgelse havde den begrænsning, at diabetes var et sekundært endemål i NPC-undersøgelsen, og at diagnoserne af diabetes var selvrapporterede [Stranges].

U-formet kurve i forholdet mellem selen og glucosestofskiftet?
Forholdet mellem selen og glukosestofskiftet er helt klart en kompleks sag. Professor Rayman, University of Surrey, Guildford, Storbritannien, har foreslået, at der kunne være et U-formet forhold mellem niveauet af visse selenoproteiner og glukosestofskiftet eller insulinresistensen [Rayman].

I så fald kan det være, at både lave niveauer af selen og høje niveauer af selen over en længere periode kan have skadelige virkninger.

Det beskyttende område for niveauet af plasmaselen synes at være 120-170 mikrogram pr. Liter [Hurst].

En systematisk gennemgang og meta-analyse af fem observationsstudier (note: Ikke interventionsstudier) offentliggjort i 2016, har også foreslået et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for type 2-diabetes. Befolkningsgrupper med forholdsvis lave og relativt høje niveauer af serumselen blev anset for at have en øget risiko [Wang].

Passende niveau af selentilskud
I betragtning af hvad vi ved om de gavnlige virkninger af et optimalt selenniveau, vælger jeg at få testet mit blods serum-selenniveau.

  • gavnlige virkninger på forebyggelsen af kræft
  • gavnlige virkninger på forebyggelsen af skjoldbruskkirtelsygdomme
  • gavnlige virkninger på styrkelsen af immunsystemet
  • gavnlige virkninger på forebyggelse af hjertesygdomme

Derefter kan jeg med testresultaterne i hånden afgøre, hvor meget selen – 50, 100 eller 200 mikrogram dagligt i form af selentilskud – der passer til mig.

Begrænsninger i den tilgængelige forskning
De randomiserede, kontrollerede undersøgelser, der er foretaget på effekten af selentilskud på glukosestofskifte, er blevet udført på forsøgspersoner med stor heterogenitet med hensyn til alder, køn, etnisk baggrund og helbredstilstand.

Desuden kommer de fleste data fra undersøgelser, hvor effekten på glukosestofskiftet ikke var det primære endemål.

Vi har brug for flere og bedre undersøgelser. Imidlertid er det ikke sandsynligt, at vi vil opleve finansiering af store veldesignede undersøgelser, fordi selen ikke er et stof, der kan patenteres. Det bedste, vi kan gøre er, at sørge for, at vores selenstatus i det estimerede beskyttende sområde [Hurst].

 

Kilder

Undersøgelser der viser en gavnlig effekt:

Alizadeh, M., Safaeiyan, A., Ostadrahimi, A., Estakhri, R., Daneghian, S., Ghaffari, A., & Gargari, B. P. (2012). Effect of L-arginine and selenium added to a hypocaloric diet enriched with legumes on cardiovascular disease risk factors in women with central obesity: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Annals Of Nutrition & Metabolism, 60(2), 157-168.

Asemi, Z., Jamilian, M., Mesdaghinia, E., & Esmaillzadeh, A. (2015). Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis, inflammation, and oxidative stress in gestational diabetes: Randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Nutrition (Burbank, Los Angeles County, Calif.), 31(10), 1235-1242.

Bahmani, F., Kia, M., Soleimani, A., Asemi, Z., & Esmaillzadeh, A. (2016). Effect of Selenium Supplementation on Glycemic Control and Lipid Profiles in Patients with Diabetic Nephropathy. Biological Trace Element Research, 172(2), 282-289.

Farrokhian, A., Bahmani, F., Taghizadeh, M., Mirhashemi, S. M., Aarabi, M. H., Raygan, F., & Asemi, Z. (2016). Selenium Supplementation Affects Insulin Resistance and Serum hs-CRP in Patients with Type 2 Diabetes and Coronary Heart Disease. Hormone and Metabolic Research, 48(4).

Jamilian, M., Razavi, M., Fakhrie Kashan, Z., Ghandi, Y., Bagherian, T., & Asemi, Z. (2015). Metabolic response to selenium supplementation in women with polycystic ovary syndrome: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Clinical Endocrinology, 82(6), 885-891.

Karamali, M., Nourgostar, S., Zamani, A., Vahedpoor, Z., & Asemi, Z. (2015). The favourable effects of long-term selenium supplementation on regression of cervical tissues and metabolic profiles of patients with cervical intraepithelial neoplasia: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. The British Journal of Nutrition, 114(12), 2039-2045.

Undersøgelser uden effekt:

Algotar, A. M., Hsu, C., Singh, P., & Stratton, S. P. (2013). Selenium supplementation has no effect on serum glucose levels in men at high risk of prostate cancer. Journal of Diabetes, 5(4), 465-470.

Algotar, A. M., Stratton, M. S., Stratton, S. P., Hsu, C., & Ahmann, F. R. (2010). No effect of selenium supplementation on serum glucose levels in men with prostate cancer. The American Journal of Medicine, 123(8), 765-768.

Czernichow, S., Couthouis, A., Bertrais, S., Vergnaud, A., Dauchet, L., Galan, P., & Hercberg, S. (2006). Antioxidant supplementation does not affect fasting plasma glucose in the Supplementation with Antioxidant Vitamins and Minerals (SU.VI.MAX) study in France: association with dietary intake and plasma concentrations. The American Journal of Clinical Nutrition, 84(2), 395-399.

Karp, D. D., Lee, S. J., Keller, S. M., Wright, G. S., Aisner, S., Belinsky, S. A., & Khuri, F. R. (2013). Randomized, double-blind, placebo-controlled, phase III chemoprevention trial of selenium supplementation in patients with resected stage I non-small-cell lung cancer: ECOG 5597. Journal of Clinical Oncology, 31(33), 4179-4187.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Mao, J., Bath, S. C., Vanderlelie, J. J., Perkins, A. V., Redman, C. G., & Rayman, M. P. (2016). No effect of modest selenium supplementation on insulin resistance in UK pregnant women, as assessed by plasma adiponectin concentration. The British Journal of Nutrition, 115(1), 32-38.

Rayman, M. P., Blundell-Pound, G., Pastor-Barriuso, R., Guallar, E., Steinbrenner, H., & Stranges, S. (2012). A randomized trial of selenium supplementation and risk of type-2 diabetes, as assessed by plasma adiponectin. Plos One, 7(9), e45269. doi:10.1371/journal.pone.0045269

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12), doi:10.1093/jnci/djw152.

Undersøgelser der viser en ikke-gavnlig effekt:

Faghihi, T., Radfar, M., Barmal, M., Amini, P., Qorbani, M., Abdollahi, M., & Larijani, B. (2014). A randomized, placebo-controlled trial of selenium supplementation in patients with type 2 diabetes: effects on glucose homeostasis, oxidative stress, and lipid profile. American Journal of Therapeutics, 21(6), 491-495.

Mohammad Hosseinzadeh, F., Hosseinzadeh-Attar, M. J., Yekaninejad, M. S., & Rashidi, B. (2016). Effects of selenium supplementation on glucose homeostasis and free androgen index in women with polycystic ovary syndrome: A randomized, double blinded, placebo controlled clinical trial. Journal Of Trace Elements In Medicine And Biology, 3456-61.

Stranges, S., Marshall, J. R., Natarajan, R., Donahue, R. P., Trevisan, M., Combs, G. F., & Reid, M. E. (2007). Effects of long-term selenium supplementation on the incidence of type 2 diabetes: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 147(4), 217-223.

Andre relevante undersøgelser:

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Rayman, M. P., & Stranges, S. (2013). Epidemiology of selenium and type 2 diabetes: can we make sense of it? Free Radical Biology & Medicine, 65,1557-1564.

Song, Y., Manson, J. E., Tinker, L., Howard, B. V., Kuller, L. H., Nathan, L., & Liu, S. (2007). Insulin sensitivity and insulin secretion determined by homeostasis model assessment and risk of diabetes in a multiethnic cohort of women: the Women’s Health Initiative Observational Study. Diabetes Care, 30(7), 1747-1752.

Wang, X., Yang, T., Wei, J., Lei, G., & Zeng, C. (2016). Association between serum selenium level and type 2 diabetes mellitus: a non-linear dose-response meta-analysis of observational studies. Nutrition Journal, 15(1), 48

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selenindtagelse og type 2 diabetes

To sandwiches
I mange områder i verden er det måske ikke muligt at få en optimal mængde selen fra måltiderne. Indholdet af selen i vores mad afhænger af tilgængeligheden af selen i jorden. Kendte selenfattige områder findes i store dele af Europa og Mellemøsten, Kina, Korea, Japan og New Zealand. I USA har kystområderne en tendens til at have et lavere selenindhold end i midten af landet.

I 2013 gennemgik dr. Margaret Rayman fra University of Surrey i England de offentliggjorte artikler om randomiserede, kontrollerede forsøg, hvor man havde anvendt selentilskud som eneste behandling, og hvor der var lavet opfølgende analyser eller undergruppe-analyser af effekten af selentilskuddene på risikoen for type 2 diabetes.

Dr. Rayman fandt fem sådanne undersøgelser. Jeg vil opsummere Dr. Raymans gennemgang, og så vil jeg se, hvilke undersøgelser der er lavet siden 2013.

Selen og diabetes-undersøgelser
Ernæringsmæssig Forebyggelse af Kræft (NPC-undersøgelsen)
I 2007 offentliggjorde Dr. Saverio Stranges resultaterne af en post-hoc-analyse, (en søgning efter mønstre, der ikke var specificeret ved undersøgelsens tilrettelæggelse) af data fra NPC-undersøgelsen. I NPC-undersøgelsen resulterede tilskud med 200 mikrogram selen fra gærselentabletter i gennemsnitligt 4,5 år i en væsentlig nedsat risiko for lungekræft, tyktarmskraft og prostatakræft [Clark 1996]. Hovedparten af deltagerne i undersøgelsen var 63 år, plus, minus 10 år.

I sin post-fact-analyse fandt Dr. Stranges, at risikoen for type 2-diabetes kun var højere i den højeste terti (den højeste tredjedel) af undersøgelsens deltagere. Det var de deltagere som ved undersøgelsens start havde plasma-selenkoncentrationer der var større end 121,6 mikrogram pr. Liter [Stranges].

Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-undersøgelsen)
I SELECT-undersøgelsen, som udelukkende indrullerede mænd, var der en gruppe, hvor behandlingsmuligheden sammenlignet med placebo-gruppen kun bestod af et tilskud på 200 mikrogram selen dagligt(uden vitamin E). SELECT-studiets opfølgningsperiode var 5,5 år. De fleste deltagere havde en alder på 64 år, plus eller minus 6 år.

Det selentilskud, der blev anvendt i SELECT-studiet, var et syntetisk selen-methioninpræparat i modsætning til de selen-gærpræparater, der blev anvendt i andre undersøgelser af kræftforebyggelse gennemgået af Dr. Rayman [2013]:

  • NPC-undersøgelsen
  • PRECISE-undersøgelsen
  • Watchful Waiting-undersøgelsen
  • HDEL and selenium-undersøgelsen

SELECT-undersøgelsen viste ikke signifikante reduktioner af risikoen for kræft, og undersøgelsen blev standset tidligt. Forskellen i form af selentilskuddet samt forskellen i deltagernes serum-selenniveauer ved undersøgelsens start blev anset for at være plausible forklaringer på selentilskudets manglende effekt på risikoen for kræft i denne undersøgelse [Kristal 2008].

Den gennemsnitlige serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart i SELECT-studiet var 136 mikrogram pr. Liter, væsentligt højere end basisniveauet i NPC-studiet (114 mikrogram pr. Liter) og PRECISE-undersøgelsen (92 mikrogram pr. Liter).

Under alle omstændigheder viste analysen af de deltagere i SELECT-undersøgelsen, som udelukkende fik selen, at der var ingen  statistisk signifikant risiko for type 2-diabetes med selentilskuddet [Klein 2011].

Forebyggelse af kræft ved intervention med selen (PRECISE)-undersøgelsen
PRECISE-undersøgelsen var kortere i varighed end NPC- og SELECT-undersøgelserne. Det varede seks måneder, indrullerede ældre deltagere i alderen 60-74 år og sammenlignede virkningerne af et dagligt tilskud med 100, 200 eller 300 mikrogram af et organisk selengærpræparat med virkningerne af den tilsvarende placebobehandling.

Det gennemsnitlige plasma-seleniveau ved starten af PRECISE undersøgelsen var 92 mikrogram pr. liter. Der var ingen effekt af selentilskuddet på niveauet af plasma-adiponectin. Plasma-adiponectin er en anerkendt biomarkør for og uafhængig indikator for risikoen for type 2-diabetes [Rayman 2012]. Derudover var der ingen tegn på at selentilskuddet i PRECISE-undersøgelsen øgede risikoen for udvikling af diabetes.

Watchful Waiting-undersøgelsen
I Watchful Waiting-undersøgelsen, der var et andet studie kun med mænd, indgik deltagerne tilfældigt i en gruppe, der enten fik 200 mikrogram dagligt, 800 mikrogram dagligt eller indgik i en placebogruppe i en periode på fem år. Det anvendte selenpræparat var et selengærpræparat. De fleste af deltagerne i undersøgelsen var 73 år plus minus 6 år.

Serum-glukoseprøver blev indsamlet hver sjette måned i femårsperioden. Der var ingen effekt af selentilskuddet på serumglukoseniveauerne, hverken med 200 mikrogram dagligt eller med 800 mikrogram dagligt [Algotar 2010].

HDEL og selen-undersøgelsen
Iranske forskere rapporterede om resultaterne af en undersøgelse designet til at teste om en daglig tilsætning af l-arginin og selen taget enkeltvis eller sammen øger effekten af en lavkalorie diæt beriget med bælgfrugter (HDEL) hos raske præmenopausale, overvægtige kvinder over en seks ugers periode. Selentilskuddet var et selen-gærpræparat på 200 µg dagligt.

Forskerne fandt, at selentilskuddet signifikant sænkede seruminsulinniveauerne hos fastende og  sænkede signifikant niveauet af en markør for insulinresistens [Alizadeh 2012]. Selentilskuddet syntes at reducere risikoen for diabetes og indikerede en gavnlig effekt på insulinresistens.

Selen-undersøgelser siden Raymans gennemgang
Systematisk analyse og meta-analyse
I 2013 analyserede Rees og kolleger data fra 12 randomiserede, kontrollerede forsøg, hvor selen var det eneste anvendte interventionsstof. I de 12 studier indgik der i alt 19.715 deltagere hvor effekten af selentilskud på risikoen for hjertesygdom blev undersøgt. Deres analyse viste en lille forøget risiko for type 2-diabetes, men stigningen var ikke statistisk signifikant [Rees]. Den lille stigning kunne have været forårsaget tilfældigt.

Selen og forebyggelse af type-2 diabetes
I 2014 lavede S. Mao og kolleger en meta-analyse af data fra fire randomiserede kontrollerede forsøg med selentilskud. De fire forsøg havde indrulleret i alt 20.294 deltagere af kaukasisk oprindelse. I analysen af disse data så forskerne ikke nogen væsentlig ændring i risikoen for udvikling af diabetes [Mao]. I meta-regressionsanalyser havde hverken alder eller undersøgelsens længde nogen indflydelse på den relative risiko [Mao].

Fremskreden alder en mulig covariabel
Thompson og kolleger fandt ingen samlet stigning i risikoen for diabetes med selen i SEL/CEL-undersøgelsen af selentilskud til forebyggelse af tilbagevendende adenomer i tyktarmen. Deltagerne i undersøgelsen tog 200 mikrogram selen fra et gærselentilskud eller placebo i gennemsnitligt 33 måneder. Da forskerne lavede en underanalyse, hvor de opdelte deltagerne i to grupper – dem under 63 år og dem på 63 år eller ældre – var der en sammenhæng mellem højere alder og selentilskud og diabetesrisiko [Thompson].

Selentilskud og graviditet og insulinfølsomhed
I 2016 rapporterede J. Mao og Rayman og kolleger om resultaterne af en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af selentilskud til gravide kvinder med en dosering på 60 mikrogram dagligt. De gravide kvinder tog selentilskuddene fra den 12. svangerskabsuge og frem til fødslen. Selentilskuddet havde ingen negativ effekt på insulinfølsomhed og insulinresistens [Mao 2016].

Behov for flere undersøgelser
Det må være klart, at før vi drager nogen konklusioner, har vi brug for beviser fra flere randomiserede, kontrollerede undersøgelser, hvor selen anvendes som enkeltmiddel-intervention. Mere specifikt har vi brug for undersøgelser, der ser på sammenhængen, om nogen, mellem selenindtagelse og risikoen for diabetes med fokus på følgende forskelle hos undersøgelsens deltagere:

  • alder
  • selenniveau ved undersøgelsens start
  • kropsvægt (overvægt? fedme?)
  • graden af motion
  • type og dosis af selentilskud
  • køn
  • genotype

Det der skal afklares, er det optimale indtag efter et specificeret selenniveau ved tilskudsstart med henblik på at opnå følgende sundhedsmæssige fordele:

  • Beskyttelse mod oxidativ skade på cellerne
  • Forbedring af immunsystemfunktionen
  • Forebyggelse af kræft og hjertesygdom
  • Fremme af en god skjoldbruskkirtelfunktion

Resumé
Selen er involveret i kroppens glukosestofskifte på måder, der ikke er fuldstændigt forstået på nuværende tidspunkt.

Evidensen fra kliniske forsøg viser ikke definitivt, at selentilskud øger eller mindsker risikoen for type 2-diabetes.

Med ordene fra professor Holger Steinbrenner fra Friedrich-Schiller-Universitetet i Jena, Tyskland, er seleniveauerne i normal kost og kosttilskud sandsynligvis ikke nok til at forårsage åbenbar diabetes hos raske individer [Steinbrenner].

Evidensen fra randomiserede, kontrollerede forsøg viser, at den eneste forøgede risiko for type 2-diabetes er blevet rapporteret hos personer med et usædvanligt højt seleniveau som udgangspunkt. Desuden er denne påvirkning kun blevet set hos mænd. Det kan være, at mænd og kvinder reagerer på selen på forskellig vis [Ogawa-Wong].

 

Kilder

Algotar, A. M., Hsu, C., Singh, P., & Stratton, S. P. (2013). Selenium supplementation has no effect on serum glucose levels in men at high risk of prostate cancer. Journal of Diabetes, 5(4), 465-470.

Alizadeh, M., Safaeiyan, A., Ostadrahimi, A., Estakhri, R., Daneghian, S., Ghaffari, A., & Gargari, B. P. (2012). Effect of L-arginine and selenium added to a hypocaloric diet enriched with legumes on cardiovascular disease risk factors in women with central obesity: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Annals of Nutrition & Metabolism, 60(2), 157-168.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & … Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 306(14), 1549-1556.

Kristal, A. R. (2008). Are clinical trials the “gold standard” for cancer prevention research? Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, 17(12), 3289-3291.

Mao, J., Bath, S. C., Vanderlelie, J. J., Perkins, A. V., Redman, C. G., & Rayman, M. P. (2016). No effect of modest selenium supplementation on insulin resistance in UK pregnant women, as assessed by plasma adiponectin concentration. The British Journal of Nutrition, 115(1), 32-38.

Mao, S., Zhang, A., & Huang, S. (2014). Selenium supplementation and the risk of type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of randomized controlled trials. Endocrine, 47(3), 758-763.

Ogawa-Wong, A. N., Berry, M. J., & Seale, L. A. (2016). Selenium and Metabolic Disorders: An Emphasis on Type 2 Diabetes Risk. Nutrients, 8(2), 80.

Rayman, M. P., Blundell-Pound, G., Pastor-Barriuso, R., Guallar, E., Steinbrenner, H., & Stranges, S. (2012). A randomized trial of selenium supplementation and risk of type-2 diabetes, as assessed by plasma adiponectin. Plos One, 7(9), e45269.

Rayman, M. P., & Stranges, S. (2013). Epidemiology of selenium and type 2 diabetes: can we make sense of it?  Free Radical Biology & Medicine, 651557-1564.

Rees, K., Hartley, L., Day, C., Flowers, N., Clarke, A., & Stranges, S. (2013).  Selenium supplementation for the primary prevention of cardiovascular disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews, (1), CD009671.

Steinbrenner, H. (2013). Interference of selenium and selenoproteins with the insulin-regulated carbohydrate and lipid metabolism. Free Radical Biology & Medicine, 65, 1538-1547.

Stranges, S., Marshall, J. R., Natarajan, R., Donahue, R. P., Trevisan, M., Combs, G. F., & Reid, M. E. (2007). Effects of long-term selenium supplementation on the incidence of type 2 diabetes: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 147(4), 217-223.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12), djw152.

Wang, X., Yang, T., Wei, J., Lei, G., & Zeng, C. (2016). Association between serum selenium level and type 2 diabetes mellitus: a non-linear dose-response meta-analysis of observational studies. Nutrition Journal, 15(1), 48.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selenstatus og risiko for prostatakræft

Bagerbrød
Selentilskud i form af tabletter med organisk selengær giver den bedste beskyttelse mod kræft. Disse tilskud er fremstillet med brug af gærstammen Saccharomyces cerevisiae som har vokset i et selenrigt vækstmedie. Gærcellerne der bruges til gærtabletterne gøres inaktive. Det sker ved hjælp af en opvarmningsproces. Tilsvarende gærstammer bruges også til at brygge øl og lave brød.

Selentilskud og risikoen for prostatakræft? Hvad ved vi? Vi skal være forsigtige med at fortolke de forskningsresultater, vi har (og vi har brug for mere forskning), men ja, der er tegn på en omvendt sammenhæng mellem prostatakræftrisiko og selenstatus [Hurst 2012].

Mens dette skrives (april 2017) synes den beskyttende virkning af selentilskud mod prostatakræft at kunne findes i et relativt smalt område af plasma-selenniveauet [Hurst 2012]. Derudover synes der at være et U-formet forhold mellem selenstatus og beskyttelse mod prostatakræft.

Hvis koncentrationen af selen i plasma er for lav, er der øget risiko for prostatakræft. Dette er et alvorligt problem i mange områder af verden.

Hvis koncentrationen af selen i plasma er for høj, ses den beskyttende virkning mod prostatakræft ikke længere i samme grad.

Selenniveauets kritiske spændvidde for beskyttelse mod prostatakræft
Den beskyttende virkning af selen mod prostatakræft forekommer i plasma-selenniveauer fra 120 nanogram per milliliter til 170 nanogram per milliliter [Hurst 2012].

Plasma-selenniveauer under 120 nanogram per milliliter er højst sandsynligt forbundet med en øget risiko for prostatakræft. I den anden ende begynder den beskyttende virkning af selen at falde ved plasma-seleniveauer over 170 nanogram per milliliter.

Dosis-respons-metaanalyse af selen og prostatakræft
Bevismaterialet for plasma-selens kritiske grænseværdier kommer fra en systematisk gennemgang og dosis-respons-metaanalyser af forholdet mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft. Dr. Hurst og Dr. Fairweather-Tait og deres forskerkolleger ved Norwich Medical School, University of East Anglia i England analyserede data fra 12 undersøgelser, der medtog 13.254 deltagere og rummede 5007 tilfælde af prostatakræft [hurst 2012].

Bemærk: Forskerne fokuserede på biomarkører for selenstatus – plasma-, serum- eller tåneglskoncentrationer – snarere end på selenindtag, fordi det er meget vanskeligt at få nøjagtige målinger af en længerevarende, samlet selenindtagelse fra kosten. Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed, kosthistorik og diæt-optegnelser er bare ikke pålidelige nok. Undersøgelser hvor man måler selenindholdet i plasma-, serum- eller tånegle giver mere pålidelige data.

Store, randomiserede, kontrollerede forsøg med selen og prostakræft
Når vi taler om selen og prostatakræft, tænker vi først og fremmest på de store, randomiserede, kontrollerede forsøg:

  • Nutritional Prevention of Cancer Trial (NPC-forsøget)
  • Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT-forsøget)

Nutritional Prevention of Cancer forsøget
NPC-forsøget viste en statistisk, signifikant, beskyttende virkning med en daglig dosis på 200 mikrogram selen fra et selengær-præparat hos en gruppe mænd tæt på risikozonen for selenmangel [Clark 1998]. Dette er spændende nyt. Den beskyttende virkning af selentilskuddet blev set hos mænd med en selenstatus under 123,2 nanogram per milliliter [Duffield-Lillico 2003].

SELECT forsøget
SELECT-forsøget afveg fra NPC-forsøget i mindst to vigtige henseender:

  • Forsøgsdeltagernes selenkoncentrationer ved starten på SELECT-forsøget, dvs. baseline selen (mænd = 136 nanogram per milliliter) var meget højere end baseline selen i NPC-forsøget (gennemsnit = 114 nanogram per milliliter).
  • Det præparat der blev anvendt i SELECT-forsøget var et syntetisk selenomethioninpræparat i modsætning til det organiske gær-selenpræparat, der blev anvendt i NPC-forsøget.

Det selentilskud i form af et selenmethionin-præparat, der blev anvendt til SELECT-forsøgets selenfyldte deltagere, viste ikke en beskyttende virkning mod prostatakræft [Lippman].

Andre undersøgelser af selen og prostatakræft
Der er lavet to store tværsnitsundersøgelser, der har vist en klar sammenhæng mellem lav selenstatus og en øget risiko for prostatakræft.

  • Den ene undersøgelse blev udført i Danmark og rummede data fra 27.179 mandlige deltagere [Outzen 2016].
  • Den anden undersøgelse blev udført i Holland og analyserede data fra 58.279 mandlige deltagere [Geybels 2013].

Den systematiske gennemgang foretaget af Hurst og kolleger omfattede forskning offentliggjort i perioden 2005 til 2010. En tidligere systematisk gennemgang foretaget af Dr. Etminan analyserede resultater fra kohortstudier og case-control-undersøgelser offentliggjort i perioden 1996 – 2005.

De samlede resultater fra 16 undersøgelser viste en 26% reduktion i risikoen for prostatakræft hos personer med et højere selenniveau. Dr. Etminans analyse viste, at en stigning i selenniveauet fra selentilskud havde en udpræget beskyttende virkning mod prostatakræft [Etminan 2005].

Typen af selentilskud
Dr. Etminans analyse viste, at selentilskuddets type er en vigtig faktor for selenets beskyttende virkning [Etminan 2005]. Denne konklusion blev senere bekræftet i en sammenlignende undersøgelse foretaget af Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy [Richie 2014].

De sammenlignede resultaterne af tablet-tilskud med selengær og selenomethionin på biomarkører for prostatakræft. De meldte om følgende resultater:

  • Faldet i risikoen for prostatakræft var størst hos de forsøgsdeltagere med lave baseline selenkoncentrationer i plasma (mindre end 127 nanogram per milliliter).
  • Tilskud med selengærpræparater var positivt korreleret med signifikant færre markører for oxidativt stress.
  • Anvendelsen af præparater med syntetisk selenomethionin var ikke positivt korreleret med nogen signifikante reduktioner af markører for oxidativt stress.

Dr. Richie og Dr. el-Bayoumy mente, at der må være nogle selenholdige forbindelser i selengærpræparater, som medfører en nedsættelse af oxidativt stress. Selenomethionin alene resulterede ikke i en nedsættelse af oxidativt stress [Richie 2014].

Sagens kerne

  • Selentilskud har en potentielt beskyttende virkning mod udviklingen af prostatakræft.
  • Den hidtidige forskning viser, at den mest gavnlige form for selentilskud til kræftforebyggelse er gærselen, somme tider også betegnet selenberiget gær og den engelsksprogede betegnelse selenized yeast.
  • Når kosttilskuddet er lavet på den rigtige måde og er klar til detailsalg, vil det indeholde l-selenomethionin og ca. 30 andre former for selen [Larsen].

Kilder

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., & Rounder, J. (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. British Journal of Urology, 81(5), 730-734.

Duffield-Lillico, A. J., Dalkin, B. L., Reid, M. E., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Jacobs, E. T., & Clark, L. C. (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU International, 91(7), 608-612.

Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M., & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta- analysis. Cancer Causes & Control: CCC, 16(9), 1125-1131.

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Outzen, M., Tjønneland, A., Larsen, E. H., Friis, S., Larsen, S. B., Christensen, J., & Olsen, A. (2016). Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. The British Journal of Nutrition, 115(9), 1669-1677.

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og nedsat risiko for kræft

Illustration af kvinde med kræft-awareness-sløjfe
Resultaterne fra Dr. Larry Clarks studie “Nutritional Prevention of Cancer” viste, at selentilskud formåede at reducere risikoen for tyktarmskræft, lungekræft og prostatakræft. Nu viser en meta-analyse af 69 undersøgelser, at et højere selenniveau er forbundet med en reduktion i risikoen for brystkræft, lungekræft og prostakræft.

Forfatterne til en nylig meta-analyse af 69 undersøgelser af selen (kroppens selenindhold uden og med tilskud)  og kræftrisiko har konkluderet, at et højt selenindhold kan reducere risikoen for kræft, især et højt selenindhold, som afspejles i et højt plasma- eller serum-selenniveau og / eller en høj selenkoncentration i tånegle [Cai 2016]. Ganske vist kan højere selenindtag (sammenlignet med lavere selenindtag) påvirke forskellige former for kræft forskelligt. Vi har stadig brug for mere forskning for at udrede hvilke former og doseringer af selen fra kosten og tilskud, der er mest effektive til at reducere kræftrisikoen. I denne artikel vil jeg opsummere resultaterne fra Dr. Xianlei Cai og hans kolleger.

Hvad er en meta-analyse af selenstatus og kræftrisiko?
En metaanalyse er en forskningsmetode, som kombinerer data fra flere udvalgte forskningsundersøgelser for at nå frem til konklusioner, der har en større statistisk styrke. I det foreliggende tilfælde udvalgte Cai og kolleger 69 studier, der opfyldte deres inklusionskriterier. Hver af de 69 udvalgte studier havde følgende karakteristika:

  • var et randomiseret kontrolleret forsøg eller et kohorte studie eller en case-kontrolundersøgelse
  • havde målinger af selen ved undersøgelsens start og kræftrisiko som et resultat
  • var udgivet på engelsk mellem 1980 og 2014
  • rummede de nødvendige data til metaanalysen

De 69 studier indeholdt data fra 364.742 deltagere med 26.138 tilfælde af kræft. Det krævede en seriøs omgang talbehandling. For at sikre valide resultater var forskerne først nødt til at kontrollere, at variabler så som graden af eksponering, geografisk region og studiedesign ikke påvirkede resultaterne uafhængigt af hinanden. De kontrollerede også for kønsforskelle relateret til selenniveau, men fandt at kønnet ikke havde nogen signifikant indvirkning på dette.

Hvad var resultaterne af metaanalysen?
Den totale kræftrisiko
Forskerne konkluderede, at et højt selenniveau har en beskyttende effekt mod kræft. Det vil sige, at de undersøgelsesdeltagere der lå højt i selenniveau, havde en signifikant mindre risiko for at udvikle kræft end undersøgelsesdeltagerne med det laveste selenniveau. [Cai 2016].

En undersøgelse fra 2010 af Hurst og kolleger, som sigtede mod at fastsætte det optimale niveau for plasmaselen, viste, at en lav plasma-selenstatus generelt synes at være plasma-selenkoncentrationer på under 100 nanogram per milliliter (også udtrykt som 100 mikrogram per liter). Hurst og kolleger mener, at det som et minimum kræver et plasma-selenniveau på 110 – 118 nanogram per milliliter for at opnå en optimal ekspression af selenoprotein P [Hurst 2010].

Brystkræftrisiko
Forskerne fandt, at ved en høj seleneksponering faldt risikoen for brystkræft.

Lungekræftrisiko
Forskerne fandt, at høj seleneksponering havde en beskyttende virkning mod lungekræft.

Prostatakræftrisiko
Forskerne fandt, at høj seleneksponering reducerede risikoen for prostatacancer.

Bemærk: Jeg vil opsummere resultaterne i en særskilt artikel af en meta-analyse fra 2012 med fokus på seleneksponering og risiko for prostatakræft. Det var en meta-analyse, der omfattede 12 studier med i alt 13,254 deltagere og 5007 tilfælde af prostatakræft [Hurst 2012]. Meta-analysen viste, at risikoen for prostatakræft faldt med et stigende plasma- / serumselenniveau op til 170 nanogram per milliliter.

Hvad konkluderede forskerne om selen og kræftrisiko?
Dr. Cai og forskerteamet sammenfattede resultaterne af deres meta-analyse som følger:

  • der eksisterer et omvendt forhold mellem seleneksponering og den samlede kræftrisiko
  • der eksisterer en nedadgående tendens mellem niveauet af serum/plasma-selen og kræftrisiko
  • der eksisterer en nedadgående tendens mellem niveauet af tånegl-selen og kræftrisiko
  • seleneksponering har forskellige virkninger på bestemte typer af kræft
  • forskellige former for selen kan have forskellige virkninger på menneskers sundhed
  • selenindtaget skal nødvendigvis være tilstrækkeligt højt for at tillade fuld ekspression af selenoprotein P for at optimere kræftforebyggende virkninger

Hvilke mekanismer bruger selen til at nedsætte kræftrisikoen?
De eksakte mekanismer som selen indgår i og som forebygger kræft er ikke kendt i præcise detaljer. Der dog en række hypoteser der forklarer den positive effekt:

  • selenoproteinernes antioxidanteffekt, glutathionperoxidaserne og selenoprotein P i særdeleshed
  • selens virkning på maligne cellers apoptose
  • selens virkning på DNA-stabiliteten

En afsluttende bemærkning om selen og kræftundersøgelser
Cai og kolleger koncentrerede sig om undersøgelser af selenindtag og kræftrisiko. Følgelig har deres metaanalyse ikke medtaget undersøgelser, der involverede effekten på kræftrisikoen af et selentilskud i kombination med andre antioxidanter. Derfor er nogle vigtige, randomiserede, kontrollerede forsøg ikke inkluderet i Cais metaanalyse:

Jeg vil gerne skrive mere om resultaterne af disse randomiserede, kontrollerede forsøg med selen sammen med andre antioxidanter i kommende artikler på denne hjemmeside. Og naturligvis vil jeg skrive mere om de store, randomiserede, kontrollerede selenforsøg:

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Kesse-Guyot, E., Druesne-Pecollo, N., Touvier, M., Favier, A., Latino-Martel, P., & Galan, P. (2010). Incidence of cancers, ischemic cardiovascular diseases and mortality during 5-year follow-up after stopping antioxidant vitamins and minerals supplements: a postintervention follow-up in the SU.VI.MAX Study. International Journal of Cancer, 127(8), 1875-1881.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Hvad er tilskud med højtberiget selengær?

Bagegær, ølgær og højtberiget selengær … alle stammer fra samme art af gær … Saccharomyces cerevisiae … Præparater med højtberiget selengær er den mest effektive form for selen i kosttilskud. Gæren i tabletterne er død og inaktiv. Der er ingen risiko for en gærinfektion fra et præparat med højtberiget selengær.

Sporstoffet selen udgør en væsentlig del af de selenafhængige enzymer kaldet selenoproteiner. Vi har brug for disse selenoproteiner for en optimal biologisk funktion af vores celler. Konkret har vi brug for et tilstrækkeligt dagligt selenindtag til at beskytte den cellulære DNA, til en velfungerende reproduktionsevne, til en ordentlig skjoldbruskkirtelfunktion, til beskyttelse mod infektioner, til antioxidativ beskyttelse mod skader forårsaget af frie radikaler og ikke mindst til at forebygge kræft og hjertesygdom.

Hvilken slags selen er bedst?
Mange af os får ikke tilstrækkeligt selen fra vores kost, især hvis vi ikke regelmæssigt spiser paranødder (som er meget selenholdige), eller hvis vi spiser relativt lidt kød og fisk. Men der er forskellige former for selentilskud til rådighed for os som forbrugere.

Der er både organiske og uorganiske selenformer til rådighed. Organiske former er kemiske forbindelser, der indeholder kulstofatomer; for eksempel indeholder selenomethionin-molekylet, C5H11NO2Se fem kulstofatomer.

Tilskud med højtberiget selengær indeholder organiske former af selen. Højtberiget selengær er den bedste form for selentilskud, vi har til rådighed. Det er en naturlig form (ikke syntetisk). Det er en form, som indeholder flere forskellige former for selen, som hver især kan påvirke de biologiske funktioner forskelligt.

Organiske selenformer er at foretrække
Generelt optages kosttilskud med organiske selenformer bedre, bliver længere i kroppen og har større sundhedsmæssige fordele end uorganiske former.

Især blandt de organiske former for selentilskud, præparater med selengær (også kendt som selenberigede gærpræparater), har det vist sig, at de giver de bedste sundhedsmæssige fordele (mere om dette længere fremme i artiklen).

Uorganiske selenformer kan kendes ved deres navne
De uorganiske former for selen, som også har en god absorption, men som har vist sig ikke at have lige så gode sundhedsmæssige virkninger som de organiske former, kan kendes ved deres navne.

De uorganiske selentilskud består af salte: Ioniske forbindelser dannet ved en reaktion mellem en syre og en base. Således indeholder de mest almindeligt forekommende kosttilskud med uorganisk selen, selenforbindelser med navne som natriumselenit og natriumselenat.

Disse uorganiske selensalte bliver i stigende grad erstattet med organiske former som selenmethionin og højtberiget selengær i kosttilskud til mennesker samt i dyrefoder.

Præparater med højtberiget selengær
Præparater med højtberiget selengær er kosttilskud, som er blevet fremstillet ved dyrkning af gærstammen Saccharomyces cerevisiae – den samme gærstamme der anvendes i bagning og til ølbrygning – i et selenrigt næringssubstrat.

Selenberigelsen af gærcellerne sker ved tilsætning af uorganisk selen, typisk natriumselenit, til det næringssubstrat, som gærcellerne dyrkes i.

Selenatomer i næringssubstratet indarbejdes i gærens proteiner og bliver dermed organisk bundet til gæren.

De selenholdige gærceller er døde og inaktive i kosttilskud med højtberiget selengær
Ved afslutningen af gærens vækstperiode, tørres gærcellerne, hvorved gæren gøres inaktiv. I gærselen-tilskud af høj kvalitet steriliseres gærcellerne af varmebehandlingen og cellevæggene brydes op i fragmenter. Disse cellefragmenter udgør et protein- og selenrigt pulver, som derefter presses til tabletter.

Ingen grund til bekymring om selengær og gærinfektioner
Der er således ingen grund til at bekymre sig om at få en gærinfektion, f.eks en opblussen af Candida albicans. Men da der stadig er gær-allergener tilstede i dette gærpulver, kan det ikke udelukkes, at nogle der allerede har en Candida-infektion kan opleve en allergi-relateret forværring af deres symptomer.

Adskillige selenformer i tilskud med højtberiget selengær
For det meste indeholder tabletter med højtberiget selengær mellem 60 og 80 procent selenomethionin, men samtidig vil der i et velformuleret selenberiget præparat være op mod 30 andre selenformer. For eksempel vil der i præparater med højtberiget selengær sandsynligvis være små mængder af selenformer som gamma-glutamyl Se-methylselenocystein og methylselenocystein, hvilket er selenformer som findes i broccoli, kål, hvidløg og løg.

Selenomethionin-præparater
Grunden til at foretrække præparater med højtberiget selengær frem for præparater med ren selenomethionin er tofold:

  • Præparater med højtberiget selengær tilfører kroppen en række ekstra selenformer, der meget vel kan have vigtige biologiske funktioner
  • Præparater med højtberiget selengær har klaret sig bedre i videnskabelige studier af kræftforebyggelse end de rene selenomethionin-former har

Højtberiget selengær og kræft
Vi ved fra observationsstudier, at lav selenstatus er forbundet med øget risiko for kræft [Vinceti]. Desuden ved vi fra en metaanalyse af 69 undersøgelser, at høje selenindtag har en beskyttende virkning på risikoen for kræft [Cai].

Tre randomiserede, kontrollerede undersøgelser med tilskud af højtberiget selengær har vist signifikant nedsat risiko for kræft:

Selenomethionin og kræft
En stor kræftforebyggelsesundersøgelse, hvor man brugte tilskud med syntetisk selenomethionin, blev standset tidligt, fordi man ikke så nogen forbedringer [Klein, Lippman].

Højtberiget selengær og hjertesygdom
Udviklingen og forløbet af hjertesygdom – uanset om det er iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt – kan meget vel påvirkes af patienternes nedsatte anti-oxidative kapacitet. Et randomiseret kontrolleret studie, hvor man både brugte højtberiget selengær og et coenzym Q10 præparat af høj kvalitet til en gruppe ældre deltagere, viste en signifikant nedsættelse af dødeligheden af hjertesygdom, en forbedret hjertefunktion og en lavere spænding i hjertemusklen sammenlignet med placebo [Alehagen].

Konklusion
Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede forsøg favoriserer helt klart præparater med højtberiget selengær frem for præparater med selenomethionin eller natriumselenit.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Klein, E. A., Thompson, I. J., Tangen, C. M., Crowley, J. J., Lucia, M. S., Goodman, P. J., & Baker, L. H. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 306(14), 1549-1556.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Vinceti, M., Dennert, G., & Crespi, C.M. (2014). Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev., 3:CD005195.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.