Kronisk træthedssyndrom og nedsat selentransport

Hos et betydeligt antal patienter med kronisk træthedssyndrom har forskere observeret tilstedeværelsen af autoantistoffer mod selen-transportøren Selenoprotein P. Disse autoantistoffer forstyrrer den normale transport af selen til vævene i kroppen. De forårsager lavere end normale niveauer af antioxidanten selenoenzymet glutathionperoxidase og lavere end normale niveauer af deiodinase-enzymaktivitet [Sun 2023].

Træt ung kvinde ved computeren
Kronisk træthedssyndrom er en kompliceret lidelse, der forårsager unormal træthed, der varer seks måneder eller længere. Nedsat selentransport kan være en årsag til kronisk træthedssyndrom.

Bemærk: Autoantistoffer er antistoffer produceret af immunsystemet og rettet mod individets egne proteiner, i dette tilfælde mod selenoprotein P-proteiner. I en tidligere under-søgelse har forskere identificeret autoantistoffer mod selenoprotein P hos patienter med Hashimotos thyroiditis, i hvilket tilfælde autoantistofferne også forringer selentransport og selenoprotein-ekspression [Sun 2021].

Bemærk: Deiodinase-enzymer er enzymer involveret i aktivering og deaktivering af skjoldbruskkirtelhormoner.

UNDERSØGELSEN AF SELENOPROTEIN P OG KRONISK træthedssyndrom

Symptomerne på kronisk træthedssyndrom ligner symptomerne på hypo-thyroidisme, f.eks. Hashimotos thyroiditis. Symptomerne omfatter mental og fysisk træthed, dårlig søvn, depression og angst. Forskellen er, at patienter med kronisk træthedssyndrom ikke oplever de forhøjede thyrotropin (TSH) og lave thyroxin (T4) niveauer, som observeres hos patienter med hypo-thyroidisme [Sun 2023].

I denne undersøgelse sammenlignede forskerne selenstatus hos patienter med kronisk træthedssyndrom (n=167) med selenstatus hos raske kontroller (n=545). Undersøgelsen omfattede yderligere to små grupper [Sun 2023]:

  • patienter med fibromyalgi (n=39)
  • patienter med post-COVID (n=24)

Forskerne målte følgende serum/plasma selen biomarkører:

  • total selen
  • glutathionperoxidase
  • selenoprotein P

De tre biomarkører for selenstatus viste lineære korrelationer uden at nå mætningsniveauer, hvilket indikerede en tilstand med selenmangel hos patienter med kronisk træthedssyndrom. Niveauer af TSH- og total T4 var dog inden for normalområdet. Relativ total T3 var lav, og revers T3, en metabolit af T4, var forhøjet hos patienter med kronisk træthedssyndrom [Sun 2023].

Prævalensen af selenoprotein P-autoantistoffer hos patienter med kronisk træthedssyndrom var mellem 10 og 15 %, mens den tilsvarende prævalens hos raske kontroller var 2 % eller mindre [Sun 2023].

Hos patienter med kronisk træthedssyndrom med selenoprotein P-autoantistofferne observerede forskerne forskelle fra raske kontroller [Sun 2023]:

  • Mangel på korrelation mellem totale selenniveauer og glutathionperoxidase-3 aktivitetsniveauer
  • Forstyrrede thyreoideahormon-parametre: Lav deiodinaseaktivitet og særlig lavt indhold af jod i urinen

Disse forskelle tyder på, at der sker en svækkelse af selentransporten med selenoprotein P-autoantistofferne hos patienter med kronisk trætheds-syndrom. Forskellene tyder også på, at selenoprotein P-autoantistofferne påvirker thyreoideahormon-dejodering og jodudskillelse [Sun 2023].

Konklusioner: Selenoprotein P autoimmunitet hos patienter med kronisk træthedssyndrom
  • Forekomsten af selenoprotein P-autoimmunitet hos patienter med kronisk træthedssyndrom er relativt høj.
  • Den svækkede selentransport forårsaget af selenoprotein P-autoimmuniteten synes at være forbundet med selenmangel i målceller.
  • Den nedsatte selentransport er forbundet med lav glutathionperoxidase-3 aktivitet, med undertrykt thyreoideahormon-metabolisme og med lave jodniveauer i urinen.
  • Forskerne foreslår individuel behandling af patienter med kronisk træthedssyndrom med selenoprotein P-autoimmunitet.
  • Individuel behandling af patienter med kronisk træthedssyndrom med diagnosticeret selenoprotein P-autoimmunitet vil bestå af selentilskud og T3-substitutionsbehandling for at korrigere disse underskud og understøtte rekonvalescens [Sun 2023].
Kilder

Sun Q, Mehl S, Renko K, Seemann P, Görlich CL, Hackler J, Minich WB, Kahaly GJ, Schomburg L. Natural Autoimmunity to Selenoprotein P Impairs Selenium Transport in Hashimoto’s Thyroiditis. Int J Mol Sci. 2021 Dec 3;22(23):13088.

Sun Q, Oltra E, Dijck-Brouwer DAJ, Chillon TS, Seemann P, Asaad S, Demircan K, Espejo-Oltra JA, Sánchez-Fito T, Martín-Martínez E, Minich WB, Muskiet FAJ, Schomburg L. Autoantibodies to selenoprotein P in chronic fatigue syndrome suggest selenium transport impairment and acquired resistance to thyroid hormone. Redox Biol. 2023 Sep;65:102796.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen, selenoproteiner og antioxidantsystemer

Mundbind, sprit og handsker
Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.

Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.

Frie radikaler og oxidativ skade

De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.

Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.

Antioxidant-forsvarssystemet

Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:

  • De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
  • De fedtopløselige antioxidanter (carotenoider, coenzym Q10 i reduceret form og vitamin A og E)
  • Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
  • Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)

Selenafhængige antioxidant-enzymer

Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].

Selen, selenoproteiner og hjertesygdom

Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.

Selen som komponent i antioxidant-seleno-enzymer og selenoproteiner kan hjælpe med at reducere omfanget af oxiderede lipoproteiner med lav densitet og derved reducere forekomsten af hjertesygdom [Tingii 2008].

I et multinationalt, prospektivt kohortestudie fra 2019 viste Bomer og kolleger, at hjertesvigtpatienter med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram / liter lå dårligere på NYHA-skalaen for sværhedsgrad af hjertesygdom, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet (på 6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet (på Kansas City Cardiomyopathy spørgeskemaet). Desuden havde patienter med hjertesvigt med serum-seleniveauer på mellem 70 og 100 mikrogram / liter symptomer, der var næsten lige så alvorlige  som patienterne med under 70 mikrogram / liter [Bomer 2019].

Selen, selenoproteiner og kræft

En 2020-metaanalyse af 37 befolkningsbaserede prospektive studier [kohorte, nestede case-control-studier, randomiserede kontrollerede studier og interventionsstudier] af selen og kræft viser, at ekstra selenindtag fra kosttilskud beskytter mod kræft i niveauer over 55 mikrogram / dag. Effekten kan variere fra én form for kræft til en anden [Kuria 2020].

Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].

Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons

I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].

For det meste har selen-tilskud en stimulerende virkning på immunsystemet, som kan måles i parametre som T-celleproliferation, NK-celleaktivitet, medfødte immuncellefunktioner osv. Den stimulerende virkning ses bedst, når selen-tilskuddet øger selenkoncentrationen fra et utilstrækkeligt til et tilstrækkeligt niveau. Fordelen for immunsystemet ved at øges fra en tilstrækkelig selenkoncentration til et niveau der er endnu højere har vi til gode at få demonstreret [Avery 2018].

Siden 1990’erne har vi vidst, at en mangel på selen i værtsorganismen resulterer i en øget virulens af RNA-vira såsom coxsackievirus B3 og influenza [Beck 2004]. Selentilskud har vist signifikante kliniske fordele ved virusinfektioner, især i HIV-1-infektioner, i leverkræft forbundet med hepatitis B og i hæmoragisk feber. Selentilskud synes at have immun-modulatoriske virkninger, der er relevante for flere vira inklusive COVID-19-tilfælde i Kina [Zhang 2020].

Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser

Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].

En mulig mekanisme ved selentilskud til reduktion af effekten af skjoldbruskkirtel-autoimmunitet (= immunsystemrespons mod sunde skjoldbruskkirtelceller) involverer den rolle som antioxidant-forsvarssystemet glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase spiller med at neutralisere skadelige frie radikaler, især det frie radikal hydrogenperoxid ved dannelse af skjoldbruskkirtelhormon.

Sagens kerne:

Selentilskud beskytter mod oxidativ stress, inflammation og infektion [Zoidis 2018].

Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, selenoproteins, and immunity. Nutrients. 2018;10(9):1203.

Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: the neglected virulence factor. Trends Microbiol 2004;12:417–23.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.