skjoldbruskkirtel – Selenmangel.dk

Selen og Graves sygdom

Skjoldbruskkirtelsygdom. Hvilken rolle spiller mikronæringsstoffet selen for skjoldbruskkirtelsygdom? Skjoldbruskkirtlen er det organ i kroppen, der indeholder den største mængde selen pr. gram væv [Wang 2023]. Selv i tider med et lavt selenindtag i kosten har skjoldbruskkirtlen høj prioritet for tilførsel af selen i kroppen [Schomburg 2020].

Illustration af kroppens endokrine system — **Skjoldbruskkirtlen er en del af det endokrine system. Det spiller en vigtig rolle i kroppens stofskifte. Det har høj prioritet for tilførslen af selen i kroppen.**

Kostens selenindhold varierer betydeligt fra region til region i verden. Der er store forskelle i jordens indhold af selen og i de faktorer, der påvirker biotil-gængeligheden af selen til planter. Som en konsekvens heraf varierer personers plasma/serum selenstatus tilsvarende [Winther 2020]. Der er således rapporteret om udbredt suboptimal selen-status i hele Europa, Stor-britannien og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse 2015].

Undersøgelser på mennesker viser en stærk sammenhæng mellem selenindtagelse og selenstatus på den ene side og skjoldbruskkirtelsygdom på den anden. Evidensen for den kliniske betydning af selen for skjold-bruskkirtelsygdom er dog stadig uklar; flere kliniske undersøgelser er nødvendige [Wang 2023].

PRIORITERet TILFØRsel AF SELEN TIL skjoldbruskkirtlen

Der er en prioriteret tilførsel af selen til skjoldbruskkirtlen, selv i tider med lavt selenindtag. Med dette i tankerne påpeger Schomburg [2020], at små forskelle i kostens selenindtag sandsynligvis ikke vil påvirke ekspressionen af selenoprotein i skjoldbruskkirtlens celler og -væv signifikant. Schomburg antager, at fordelen ved selentilskud ikke er direkte rettet mod skjoldbrusk-kirtlen.

I stedet er fordelen hos immunsystemet, som ikke får en prioriteret tilførsel af selen. I tider med selenmangel er immunsystemet ikke i stand til at udtrykke de selenoproteiner, der er nødvendige for en tilstrækkelig immunrespons overfor udfordringer som f.eks. infektion, chock, traumer, jodmangel, graviditet og andre stærke trusler. Ved selenmangel, siger Schomburg, bliver thyrocyt-lymfocyt-interaktionen forstyrret og suboptimal [Schomburg 2020].

SELEN OG GRAVES sygdom– GRaSS-undersøgelsen

Den 30. marts 2024 rapporterede vi om den kliniske forskning relateret til selentilskud og hypothyroidisme. Her gennemgår vi status for forskning i selentilskud og Graves sygdom.

I 2013 annoncerede Watt og kolleger undersøgelsesprotokollen for den randomiserede kontrollerede GRASS-undersøgelse af effektiviteten af selentilskud til patienter med Graves sygdom.

På det tidspunkt var forskernes mål at indskrive 492 patienter med Graves sygdom. Forskerne ville tilfældigt tildele undersøgelsens deltagere til en aktiv behandlingsgruppe (to tabletter af 100 mkg selen én gang dagligt) eller til en placebo-gruppe (to identiske placebotabletter én gang dagligt) i 24 til 30 måneder [Watt 2013].

Som det primære undersøgelsesresultat ledte forskerne efter en nedsættelse af svigt af skjoldbruskkirtelmedicin efter 24-30 måneders selentilskud. De ønskede at vide, om selentilskud sammenlignet med placebobehandling kunne holde kjoldbruskkirtelværdierne hos patienter med Graves sygdom normale et år efter ophør af anti-thyreoideabehandling uden behov for yderligere anti-thyreoideabehandling. De ønskede at se, om selentilskuddet ville føre til hurtigere og længerevarende remission og til en forbedret livskvalitet hos patienter med Graves sygdom. Forsøgsresultaterne ville således være relevante for den daglige kliniske praksis [Watt 2013].

På nuværende tidspunkt forventer vi offentliggørelse af resultaterne af den kliniske GRASS-undersøgelse engang i 2025. Bemærk, at den meget lange undersøgelsesperiode er nødvendig. Typisk behandles patienter med Graves sygdom i 12 til 18 måneder med lægemidler mod skjoldbruskkirtlen. Derefter skal patienterne være i remission i et år efter at have stoppet anti-thyreoideamedicin [Watt 2013].

SELEn OG HYPERTYROIDISME – META-ANALYSE AF undersøgelser

Song og kolleger analyserede de samlede data fra syv undersøgelser, der inkluderede 209 patienter med Graves sygdom. I analysen øgede selentilskud signifikant serumselen- og selenoprotein-koncentrationer. [Sang 2023].

Forskerne fandt, at selentilskud kombineret med lægemidler mod skjoldbruskkirtlen var signifikant mere effektivt end placebo kombineret med lægemidler mod skjoldbruskkirtlen [Sang 2023]:

Reducerede niveauer af frit triiodothyronin (FT3) og frit thyroxin (FT4).
Reducerede niveauer af thyrotropinreceptorantistof (TRAb) og thyroidperoxidaseantistof (TPOAb)

KONKLUSION: SELEN OG GRAVES sygdom

Selen er et sporstof, der er afgørende for menneskers sundhed. I tider med et suboptimalt selenindtag i kosten vil tilskud højst sandsynligt gavne immunsystemets funktion mere end skjoldbruskkirtlens funktion [Schomburg 2020].

Forklaringen på, hvorfor lav selenstatus er forbundet med lidelser i skjoldbruskkirtlen, og hvorfor selentilskud styrker skjoldbruskkirtlens funktion, kan til dels være, at selenoproteiner spiller en antioxidant- og immunmodulerende rolle [Sang 2023; Schomburg 2020].

Hos patienter med Graves sygdom (hyperthyroidisme) kan selentilskud sammen med antithyreoideamedicin forbedre skjoldbruskkirtlens funktion betragteligt [Song 2023].

Noget klinisk evidens indikerer, at visse patienter med Graves sygdom eller Graves orbitopati vil reagere positivt på selentilskud [Schomburg 2020].

Kilder

Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.

Song Q, Ji X, Xie Y. Effects of antioxidant supplementation on Graves’ Disease: A meta-analysis. Journal of Clinical Pharmacy and Therapeutics. 2023; Article ID 5587361.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Wang F, Li C, Li S, Cui L, Zhao J, Liao L. Selenium and thyroid diseases. Front Endocrinol (Lausanne). 2023 Mar 24;14:1133000.

Winther KH, Rayman MP, Bonnema SJ, Hegedüs L. Selenium in thyroid disorders – essential knowledge for clinicians. Nat Rev Endocrinol. 2020 Mar;16(3):165-176.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Kronisk træthedssyndrom og nedsat selentransport

Hos et betydeligt antal patienter med kronisk træthedssyndrom har forskere observeret tilstedeværelsen af autoantistoffer mod selen-transportøren Selenoprotein P. Disse autoantistoffer forstyrrer den normale transport af selen til vævene i kroppen. De forårsager lavere end normale niveauer af antioxidanten selenoenzymet glutathionperoxidase og lavere end normale niveauer af deiodinase-enzymaktivitet [Sun 2023].

Træt ung kvinde ved computeren — **Kronisk træthedssyndrom er en kompliceret lidelse, der forårsager unormal træthed, der varer seks måneder eller længere. Nedsat selentransport kan være en årsag til kronisk træthedssyndrom.**

Bemærk: Autoantistoffer er antistoffer produceret af immunsystemet og rettet mod individets egne proteiner, i dette tilfælde mod selenoprotein P-proteiner. I en tidligere under-søgelse har forskere identificeret autoantistoffer mod selenoprotein P hos patienter med Hashimotos thyroiditis, i hvilket tilfælde autoantistofferne også forringer selentransport og selenoprotein-ekspression [Sun 2021].

Bemærk: Deiodinase-enzymer er enzymer involveret i aktivering og deaktivering af skjoldbruskkirtelhormoner.

UNDERSØGELSEN AF SELENOPROTEIN P OG KRONISK træthedssyndrom

Symptomerne på kronisk træthedssyndrom ligner symptomerne på hypo-thyroidisme, f.eks. Hashimotos thyroiditis. Symptomerne omfatter mental og fysisk træthed, dårlig søvn, depression og angst. Forskellen er, at patienter med kronisk træthedssyndrom ikke oplever de forhøjede thyrotropin (TSH) og lave thyroxin (T4) niveauer, som observeres hos patienter med hypo-thyroidisme [Sun 2023].

I denne undersøgelse sammenlignede forskerne selenstatus hos patienter med kronisk træthedssyndrom (n=167) med selenstatus hos raske kontroller (n=545). Undersøgelsen omfattede yderligere to små grupper [Sun 2023]:

patienter med fibromyalgi (n=39)
patienter med post-COVID (n=24)

Forskerne målte følgende serum/plasma selen biomarkører:

total selen
glutathionperoxidase
selenoprotein P

De tre biomarkører for selenstatus viste lineære korrelationer uden at nå mætningsniveauer, hvilket indikerede en tilstand med selenmangel hos patienter med kronisk træthedssyndrom. Niveauer af TSH- og total T4 var dog inden for normalområdet. Relativ total T3 var lav, og revers T3, en metabolit af T4, var forhøjet hos patienter med kronisk træthedssyndrom [Sun 2023].

Prævalensen af selenoprotein P-autoantistoffer hos patienter med kronisk træthedssyndrom var mellem 10 og 15 %, mens den tilsvarende prævalens hos raske kontroller var 2 % eller mindre [Sun 2023].

Hos patienter med kronisk træthedssyndrom med selenoprotein P-autoantistofferne observerede forskerne forskelle fra raske kontroller [Sun 2023]:

Mangel på korrelation mellem totale selenniveauer og glutathionperoxidase-3 aktivitetsniveauer
Forstyrrede thyreoideahormon-parametre: Lav deiodinaseaktivitet og særlig lavt indhold af jod i urinen

Disse forskelle tyder på, at der sker en svækkelse af selentransporten med selenoprotein P-autoantistofferne hos patienter med kronisk trætheds-syndrom. Forskellene tyder også på, at selenoprotein P-autoantistofferne påvirker thyreoideahormon-dejodering og jodudskillelse [Sun 2023].

Konklusioner: Selenoprotein P autoimmunitet hos patienter med kronisk træthedssyndrom

Forekomsten af selenoprotein P-autoimmunitet hos patienter med kronisk træthedssyndrom er relativt høj.
Den svækkede selentransport forårsaget af selenoprotein P-autoimmuniteten synes at være forbundet med selenmangel i målceller.
Den nedsatte selentransport er forbundet med lav glutathionperoxidase-3 aktivitet, med undertrykt thyreoideahormon-metabolisme og med lave jodniveauer i urinen.
Forskerne foreslår individuel behandling af patienter med kronisk træthedssyndrom med selenoprotein P-autoimmunitet.
Individuel behandling af patienter med kronisk træthedssyndrom med diagnosticeret selenoprotein P-autoimmunitet vil bestå af selentilskud og T3-substitutionsbehandling for at korrigere disse underskud og understøtte rekonvalescens [Sun 2023].

Kilder

Sun Q, Mehl S, Renko K, Seemann P, Görlich CL, Hackler J, Minich WB, Kahaly GJ, Schomburg L. Natural Autoimmunity to Selenoprotein P Impairs Selenium Transport in Hashimoto’s Thyroiditis. Int J Mol Sci. 2021 Dec 3;22(23):13088.

Sun Q, Oltra E, Dijck-Brouwer DAJ, Chillon TS, Seemann P, Asaad S, Demircan K, Espejo-Oltra JA, Sánchez-Fito T, Martín-Martínez E, Minich WB, Muskiet FAJ, Schomburg L. Autoantibodies to selenoprotein P in chronic fatigue syndrome suggest selenium transport impairment and acquired resistance to thyroid hormone. Redox Biol. 2023 Sep;65:102796.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Selen, selenoproteiner og antioxidantsystemer

Mundbind, sprit og handsker — **Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.**

Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.

Frie radikaler og oxidativ skade

De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.

Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.

Antioxidant-forsvarssystemet

Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:

De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
De fedtopløselige antioxidanter (carotenoider, coenzym Q10 i reduceret form og vitamin A og E)
Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)

Selenafhængige antioxidant-enzymer

Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].

Selen, selenoproteiner og hjertesygdom

Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.

Selen som komponent i antioxidant-seleno-enzymer og selenoproteiner kan hjælpe med at reducere omfanget af oxiderede lipoproteiner med lav densitet og derved reducere forekomsten af hjertesygdom [Tingii 2008].

I et multinationalt, prospektivt kohortestudie fra 2019 viste Bomer og kolleger, at hjertesvigtpatienter med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram / liter lå dårligere på NYHA-skalaen for sværhedsgrad af hjertesygdom, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet (på 6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet (på Kansas City Cardiomyopathy spørgeskemaet). Desuden havde patienter med hjertesvigt med serum-seleniveauer på mellem 70 og 100 mikrogram / liter symptomer, der var næsten lige så alvorlige som patienterne med under 70 mikrogram / liter [Bomer 2019].

Selen, selenoproteiner og kræft

En 2020-metaanalyse af 37 befolkningsbaserede prospektive studier [kohorte, nestede case-control-studier, randomiserede kontrollerede studier og interventionsstudier] af selen og kræft viser, at ekstra selenindtag fra kosttilskud beskytter mod kræft i niveauer over 55 mikrogram / dag. Effekten kan variere fra én form for kræft til en anden [Kuria 2020].

Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].

Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons

I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].

For det meste har selen-tilskud en stimulerende virkning på immunsystemet, som kan måles i parametre som T-celleproliferation, NK-celleaktivitet, medfødte immuncellefunktioner osv. Den stimulerende virkning ses bedst, når selen-tilskuddet øger selenkoncentrationen fra et utilstrækkeligt til et tilstrækkeligt niveau. Fordelen for immunsystemet ved at øges fra en tilstrækkelig selenkoncentration til et niveau der er endnu højere har vi til gode at få demonstreret [Avery 2018].

Siden 1990’erne har vi vidst, at en mangel på selen i værtsorganismen resulterer i en øget virulens af RNA-vira såsom coxsackievirus B3 og influenza [Beck 2004]. Selentilskud har vist signifikante kliniske fordele ved virusinfektioner, især i HIV-1-infektioner, i leverkræft forbundet med hepatitis B og i hæmoragisk feber. Selentilskud synes at have immun-modulatoriske virkninger, der er relevante for flere vira inklusive COVID-19-tilfælde i Kina [Zhang 2020].

Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser

Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].

En mulig mekanisme ved selentilskud til reduktion af effekten af skjoldbruskkirtel-autoimmunitet (= immunsystemrespons mod sunde skjoldbruskkirtelceller) involverer den rolle som antioxidant-forsvarssystemet glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase spiller med at neutralisere skadelige frie radikaler, især det frie radikal hydrogenperoxid ved dannelse af skjoldbruskkirtelhormon.

Sagens kerne:

Selentilskud beskytter mod oxidativ stress, inflammation og infektion [Zoidis 2018].

Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, selenoproteins, and immunity. Nutrients. 2018;10(9):1203.

Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: the neglected virulence factor. Trends Microbiol 2004;12:417–23.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.