Hurst og kolleger gav henholdsvis 50 mkg, 100 mkg eller 200 mkg selen dagligt i ti uger til 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien.
Et sundt immunsystem afhænger af en optimal selenstatus der fremmer biosyntesen af antioxi-dante selenoproteiner.
Forskerne testede effekten af de forskellige daglige doser på plasma selenstatus og plasma selenoprotein P-status. De brugte et farmaceutisk selengær-præparat med en dokumenteret optagelighed på 88,7% [Bügel 2004].
Mændene og kvinderne i undersøgelsen havde et dagligt selenindtag i kosten på ca. 55 mkg/dag. Indtaget af selen i Storbritannien var faldet fra et gennemsnit på 60 mkg/dag i 1991 til et minimum på 30 til 40 mkg/dag i 1995-2000; i 2010 var det gennemsnitlige indtag 48-58 mkg/dag [Hurst 2010].
I løbet af de ti uger steg plasma selenoprotein P signifikant som ses af det følgende i alle seleninterventionsgrupper fra et samlet begyndelses-gennemsnit på 4,99 +/- 0,80 mkg/ml; selenoprotein P-niveauerne så ud til at nå et plateau.
Bügel S, Larsen EH, Sloth JJ, Flytlie K, Overvad K, Steenberg LC & Moesgaard S. Selenium from a high Se yeast supplement is well absorbed and retained in humans. Metal Ions in Biology and Medicine. 2004;8:206-209.
Udviklingen af aldersrelaterede sygdomme synes at være tæt forbundet med omfanget af skader som påføres cellerne af oxidativ stress. Forskere definerer oxidativ stress som skade på proteiner, nukleinsyrer og lipider forårsaget af en ubalance mellem skadelige reaktive iltarter (ofte omtalt som frie radikaler) og kroppens antioxidative forsvar [Alehagen 2021].
Vi ønsker at forblive så unge som muligt så sent i livet som muligt. At sikre, at vi har et optimalt indtag af selen, er forbundet med beskyttelse mod flere aspekter af aldring.
-En optimal selenstatus er nødvendig for dannelse af antioxidant seleno-enzymerne: glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne.
-Selenmangel hos ældre ser ud til at øge risikoen for at udvikle aldersrelaterede sygdomme: Kronisk inflammation, hjerte-karsygdomme, kræft og neurodegenerative sygdomme.
-Selentilskud for at opnå en optimal selenstatus kan hjælpe med at iværksætte de biokemiske og fysiologiske ændringer, der ledsager aldring:
forbedring af immunforsvaret
muliggøre stofskiftemæssig balance
levere antioxidantforsvar
lette giftvirkning fra tungmetaller [Alehagen 2021].
Det ser ud til, at oxidativ stress, inflammation og aldring interagerer med hinanden på komplekse måder. Kronisk inflammation hos ældre repræsenterer en risikofaktor for flere sygdomme, herunder kræft, hjerte-karsygdomme og demens [Alehagen 2021].
I BIOSTAT-CHFs prospektive observationelle kohortestudie havde hjertesvigtspatienter med mangel på selen (defineret som serum-selenstatus under 70 mkg/l) en dårligere funktionsklasse i New York Heart Association (NYHA), mere alvorlige tegn på hjertesvigt, mindre træningskapacitet og lavere livskvalitetend hjertesvigtpatienter med højere plasmaselen. Selenmangel var også forbundet med flere hospitalsindlæggelser for hjertesvigt eller dødelighed af alle årsager. Hjertesvigtpatienter med serum selenstatus mellem 70 og 100 mkg/l havde lignende uønskede sammenhænge; dette tyder på, at en serum-selenstatus under 100 mkg/l kan betragtes som unormal [Bomer 2020].
Epidemiologiske undersøgelser udført i Europa, USA, Kina og Japan har vist en signifikant beskyttende rolle af selen ved kræft [Alehagen 2021].
En mangelfuld selenindtagelse ser ud til at være forbundet med en øget risiko for visse kræftformer hos ældre mennesker.Sammenhængen kan være den ringere beskyttelse mod oxidativ stress og inflammation der er forbundet med lav selenstatus. Mekanismerne i selenbeskyttelse mod kræft er dog endnu ikke kendt [Alehagen 2021].
En metaanalyse fra 2020 konkluderede, at et dagligt selenindtag over 55 mkg/dag var forbundet med fald i kræftrisikoen [Kuria 2020].
Et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 har vist sig at forbedre nyrefunktionen hos ældre personer med selenmangel [Alehagen 2020].
KONKLUSIONER: SELEN OG ALDRING
Biologisk aldring er en kompleks proces, der involverer molekylær skade, stofskiftemæssig ubalance og ændringer i immunfunktionen, hvilket resulterer i øget modtagelighed for sygdomme og miljøbelastninger.
Mangel på selen er tæt forbundet med menneskers aldring og aldersrelaterede sygdomme.
Mekanismerne relateret til selenmangel og aldring er frie radikaler knyttet til oxidativ skade og kronisk inflammation.
Selen fra kost og tilskud er et vigtigt næringsstof i beskyttelsen mod aldersrelaterede sygdomme, der medieres via immunresponset.
Der er stadig modstridende dokumentation vedrørende sammenhængen mellem selenindtag, -status og kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Med hensyn til udviklingen af kræft ser det ud til, at et mangelfuldt indtag af selen med den efterfølgende utilstrækkelige dannelse af funktionelle selenoproteiner og nedsatte beskyttelse mod oxidativ stress og inflammation spiller en vigtig rolle.
Kostindtaget af selen varierer betydeligt fra region til region i verden afhængigt af indholdet af selen i jorden og i maden.
Estimatet for en optimal sundhedsfordel ved selen er en plasma/serum-selenstatus på 125 mkg/Ll[Rayman 2020].
Kilder
Aaseth J, Alexander J, Bjorklund G, Hestad K, Dusek P, Roos PM, Alehagen, U. Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals. 2016;29:827-839.
Aaseth J, Alexander J, Alehagen U, et al. The Aging Kidney-As Influenced by Heavy Metal Exposure and Selenium Supplementation. Biomolecules. 2021;11(8):1078.
Alehagen U, Opstad TB, Alexander J, Larsson A, Aaseth J. Impact of selenium on biomarkers and clinical aspects related to ageing: A review. Biomolecules. 2021;11(10):1478.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Brismar K, Larsson A. Selenium and Coenzyme Q10 supplementation improves renal function in elderly deficient in selenium: observational results and results from a subgroup analysis of a prospective randomised double-blind placebo-controlled trial. Nutrients. 2020 Dec 9;12(12):3780.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS ONE. 2018;13:e0193120.
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.
Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021;18(3):122-131.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Denic A, Glassock RJ, Rule AD. Structural and functional changes with the aging kidney. Adv Chronic Kidney Dis. 2016 Jan;23(1):19-28
Gonzalez, S, Huerta JM, Fernandez S, Patterson AM, Lasheras C. Life-quality indicators in elderly people are influenced by selenium status. Aging Clin. Exp. Res. 2007;19:10-15.
Hariharan S, Dharmaraj S. Selenium and selenoproteins: its role in regulation of inflammation. Inflammopharmacology. 2020 Jun;28(3):667-695.
Johansson, P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen, U. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme q10 combined. results from a double blind, placebo-controlled prospective study. J. Nutr. Health Aging. 2015;19:870-877.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Critical Reviews in Food Science and Nutrition. 2020;60(4):684-694.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):9-14.
Reinhardt W, Dolff S, Benson S, Broecker-Preuß M, Behrendt S, Hög A, Führer D, Schomburg L, Köhrle J. Chronic Kidney Disease Distinctly Affects Relationship Between Selenoprotein P Status and Serum Thyroid Hormone Parameters. Thyroid. 2015 Oct;25(10):1091-6.
Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019;11(8):1852.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297–1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Her er hovedpunkterne fra en nylig oversigtsartikel om emnet ældning, udsættelse for tungmetaller og nyrefunktionen:
Professor Jan Aaseth og hans kolleger har gennem-gået forskningslitteraturen om den aldrende nyres reaktion på miljøgifte som kviksølv, cadmium og bly. Selen kan have en beskyttende virkning idet det binder til og sekvestrerer de skadelige tungmetaller samt tjener til at reducere niveauet af oxidativ stress.
Effektiviteten hvormed nyrerne fjerner affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet falder med alderen hos personer, der er ældre end 50–60 år.
Eksponering for forurenende metalliske stoffer kan være skadelig for nyrerne hos normale raske voksne og forværre nyrernes funktion hos seniorer. I betragtning af forekomsten af disse giftige tungmetaller i miljøet er det næsten umuligt for mennesker at undgå eksponering.
Undersøgelser har vist, at eksponering for kviksølv, cadmium og/eller bly er forbundet med en stigning i forekomst og sværhedsgrad af nyresygdom hos ældre personer. Der er dog grund til at tro, at en tilstrækkelig selenstatus hjælper med at beskytte mod skader fra giftige tungmetaller.
Desværre går de tidlige tegn på nedsat nyrefunktion ofte ubemærket hen.
Kviksølv, CADMIUM, Bly – Svære at undgå
Prof. Aaseth et al. skriver, at giftige metaller er så udbredte i miljøet, at det er næsten umuligt for mennesker at undgå kontakt med dem.
Kumulativ eksponering af ældre individer for disse forurenende stoffer kan resultere i progressiv forværrelse af nyrernes tilstand.
Kviksølv
Selv ved udsættelse for en mindre mængde kviksøkv er det farligt for nyrerne i tre former: elementært kviksølv, methylkviksølv og uorganisk kviksølv. Observationsstudier har vist, at både akut og kronisk eksponering for de forskellige former for kviksølv kan skade nyrerne.
Cadmium
Flere observationsundersøgelser har rapporteret negative sundhedsmæssige virkninger forbundet med miljøeksponering for cadmium, nogle gange endda ved lave eksponeringsniveauer i grupper i Kina, Japan, Europa og USA.
I leveren og andre væv danner cadmiumioner et kompleks med proteinet metallothionein. Metallothionein kan transporteres til og filtreres i nyrerne og derefter reabsorberes i de proximale renale tubuli. Inde i de renale tubulære celler frigiver MT-komplekset overskydende frie cadmiumioner, hvilket forårsager nyreskade.
Bly
Blyforbindelser absorberes let af tarmene og lungerne ved eksponering.
En kohorteundersøgelse har vist, at den observerede forringelse af nyrefunktionen hos midaldrende og ældre afhænger både af bly, der er lagret i kroppen, og af cirkulerende bly; forringelsen af nyrefunktionen var mest udtalt blandt personer med diabetes eller forhøjet blodtryk..
En anden kohorteundersøgelse af personer på knap 60 år ved undersøgelsens start og med en opfølgningsperiode på 16 år har vist, at selv bly-eksponering på lavt niveau var forbundet med nedsat nyrefunktion.
SELENS ROLLE I ALDRING OG I NYRESYGDOM
Prof. Aaseth har forklaret aldringsprocessen som følger:
Aldring er forbundet med en redox-ubalance i cellerne.
Redox-ubalancen er kendetegnet ved en øget produktion af skadelige frie radikaler og/eller nedsat effektivitet i neutraliseringen af de skadelige frie radikaler.
Resultatet er nedsat cellulær funktion.
Det er rapporteret, at selentilskud øger kapaciteten af den beskyttende antioxidant-kapacitet i cellerne.
Selen-tilskud er forbundet med en øget antioxidant-enzymaktivitet af selenoproteinerne i glutathionperoxidase (GPX)-familien, og især af GPX3. GPX3 dannes i nyrerne og findes akkumuleret i membranen, der omgiver de proksimale tubuli i nyrerne.
Prof. Aaseth har noteret sig følgende forhold mellem selenstatus og nyresygdom.
Lav serum-selenstatus rapporteres almindeligvis hos patienter med fremskreden nyresygdom.
Lave serumniveauer ses hyppigt hos patienter i hæmodialyse eller peritonealdialyse og kan være relateret til en nedsat selenretention i kroppen på grund af den tilhørende kroniske oxidative stress.
Patienter med nyresygdom i slutstadiet med lav serum-selenstatus (<63 mkg/l) viste en øget dødelighedsrisiko sammenlignet med patienter med normalt eller højt selenniveau (>118 mkg/l) i et kohortstudie.
KOMBINERET SELEN OG COENZYM Q10-TILSKUD I KISEL-10 UNDERSØGELSEN
I den randomiserede kontrollerede udersøgelse, KiSel-10, gav forskere en kombination af 200 mkg selen i en selengærtablet og 2 x 100 mg coenzym Q10 i kapsler dagligt i fire år til seniorer (gennemsnitsalder: 78 år).
Analyse af data fra undersøgelsen viste en sammenhæng mellem lav selenstatus og nedsat nyrefunktion.
Den kombinerede selen- og Q10-tilskudsplan forbedrede nyrefunktionen betydeligt.
Forskerne tilskrev forbedringen en optimeret funktion af antioxidative selenoenzymer som GPXer og thioredoxinreduktaser [Alehagen 2020].
SELENS ROLLE I BESKYTTELSE MOD KVIKSØLV
Kviksølv binder sig til selenforbindelser og er således “afgiftet”; både Ralston & Raymond og Spiller et al. har fremført argumentet om, at den vigtigste konsekvens af at blive udsat for kviksølvforgiftning er den resulterende selenmangel, især i hjernen.
I tilfælde af udsættelse for kviksølv er selentilskud nødvendig for at hjælpe med at genoprette mængden af selenoprotein og muliggøre genaktivering af nogle af de eksisterende selenoproteiner. Tilskud med selenkan lede fordelingen af kviksølv væk fra målorganer til mindre følsomme organer, kan øge eliminering af kviksølv og kan hjælpe med at udskille kviksølv og gøre det uskadeligt [Spiller et al. 2021].
Spiller et al. erkender, at den korrekte dosering og varighed af selentilskud i tilfælde af kviksølveksponering ikke er kendt; de anbefaler et indledende selentilskud på 100 mkg/dag hos asymptomatiske patienter og 500 mkg/dag hos symptomatiske patienter i 90 dage. Fortsættelse af selenbehandlingen ud over 90 dage bør afhænge af lægernes vurdering af patientfaktorer, herunder patientens reaktion på behandlingen, adhærens og sværhedsgraden af eventuelle bivirkninger, der kan berettige afbrydelse [Spiller et al. 2021].
SELENS ROLLE I BESKYTTELSE MOD CADMIUM OG BLY
Cadmium
Zwolak forklarer i en oversigtsartikel fra 2020, at selen har vist sig at reducere cadmium-associeret toksicitet i lever, nyre, milt, hjerne eller hjerte i dyremodeller og i cellekulturstudier. Selen modvirker toksiciteten af cadmium primært ved at binde cadmium i biologisk inerte komplekser og muligvis også gennem den virkemekanisme, at selen indeholder selenoenzymer med antioxidantaktivitet.
Bly
Den mulige gavnlige rolle af selentilskud alene på blyinduceret oxidativ stress er stadig uklar hos mennesker; tilskud med selen forbliver imidlertid en potentiel mulighed på grund af selens antioxidant-egenskaber.
Pawlas et al. [2016] indskrev 324 mænd, hvis arbejde udsatte dem for usædvanligt høje blyniveauer fra luften: 0,083 ± 0,12 mg/kubikmeter for at undersøge forholdet mellem/blandt serum selenkoncentrationer, kronisk blyeksponering, biomarkører for oxidativ stress og parametre der karakteriserer funktionen af det antioxidante forsvarssystem.
Forskerne opdelte mændene i en lavselen-gruppe og en højselen-gruppe. De to grupper adskilte sig ikke signifikant med hensyn til alder, højde, vægt, antal arbejdsår, rygevaner eller om mændene var blevet diagnosticeret med koronar hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller diabetes.
Den store forskel mellem de to grupper var i mændenes serum-selenkoncentrationer: 57,9 +/- 8,62 mkg/l i gruppen med lavt selen og 90,1 +/- 15,6 mkg/l i gruppen med højt selen.
Undersøgelsen viste, at blykoncentrationerne var signifikant lavere i den høje selengruppe end i gruppen med lavt selen. Glutathion-niveauet og aktiviteten af antioxidant-enzymerne glutathionperoxidase og katalase var signifikant højere i gruppen med høj selen.
Undersøgelsesresultaterne er tankevækkende, men er ikke tilstrækkelige til at forskerne anbefaler selentilskud mod kronisk blyeksponering undtagen i tilfælde af selenmangel.
Kilder
Aaseth J, Alexander J, Alehagen U, Tinkov A, Skalny A,,Larsson A., Crisponi G, Nurchi VM. The Aging kidney—as influenced by heavy metal exposure and selenium supplementation. Biomolecules 2021, 11, 1078.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Brismar K, Larsson A. Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation Improves Renal Function in Elderly Deficient in Selenium: Observational Results and Results from a Subgroup Analysis of a Prospective Randomised Double-Blind Placebo-Controlled Trial. Nutrients. 2020 Dec 9;12(12):3780.
Pawlas N, Dobrakowski M, Kasperczyk A, Kozłowska A, Mikołajczyk A, Kasperczyk S. The Level of Selenium and Oxidative Stress in Workers Chronically Exposed to Lead. Biol Trace Elem Res. 2016;170(1):1-8.
Ralston NVC, Raymond LJ. Mercury’s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Biochim Biophys Acta Gen Subj. 2018 Nov;1862(11):2405-2416.
Spiller HA. Rethinking mercury: the role of selenium in the pathophysiology of mercury toxicity. Clin Toxicol (Phila). 2018 May;56(5):313-326.
Zwolak I. The Role of Selenium in Arsenic and Cadmium Toxicity: an Updated Review of Scientific Literature. Biol Trace Elem Res. 2020 Jan;193(1):44-63.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Niveauet af selen og coenzym Q10 hos en person kan være en afgørende faktor for immunsystems reaktion på SARS-CoV-2-virus, der forårsager akut åndedrætsbesvær ved Covid-19-infektion.
Et systematisk review viser, at tilskud af selen- og Q10 har positive virkninger på fri radikal-induceret oxidativ stress og den inflammation der knytter til patienter med COVID-19-sygdom.
Især immunsystemets celler kræver tilstrækkeligt selen og coenzym Q10 for at beskytte mod oxidativ stress og for at modulere den inflammatoriske virkning.
Dette er konklusionen fra forfatterne til en gennemgang i 2021 af den relevante forskningslitteratur [Hargreaves & Mantle].
Iain R. Hargreaves, fakultetsmedlem inden for biokemi i afdelingen for farmaci og biomolekylære videnskaber ved Liverpool John Moores University har sammen med lægen David Mantle skrevet, at en tilstrækkelig selen- og coenzym Q10-status kan være vigtige faktorer:
på den måde, immunsystemet i første omgang reagerer på Covid-19-virusset
på den måde den resulterende inflammation efterfølgende håndteres
I deres review fra 2021 har Hargreaves og Mantle understreget konsekvensen af en suboptimal status for selen og coenzym Q10 på inflammation og oxidativ stress [Hargreaves & Mantle 2021].
ved at opretholde immunsystem-balancen mod Covid-19 virusinfektioner
ved at undgå en cytokinstorm, som er årsag til syndromet med lungeskader og åndedrætsbesvær hos patienter med alvorlige infektioner
HVAD ER OPTIMAL STATUS FOR SELEN OG COENZYM Q10?
Der er endnu ingen videnskabelig konsensus om de optimale niveauer af selen og coenzym Q10.
Optimal selenstatus
Bomer og kolleger konkluderer ud fra data fra en stor europæisk kohorteundersøgelse, at serum – selenkoncentrationer under 100 mkg/ler forbundet med hjertesvigt-patienter med alvorlige symptomer på hjertesvigt, ringe træningskapacitet, dårligere livskvalitet og dårligere prognose [Bomer]. Det er et godt sted at starte, når det drejer sig om optimale serum-seleniveauer.
Langsjoen [2014, s. 9] antyder, at det er vigtigt at hæve niveauet af Q10 over 2,5 mg/l i plasma/serum for at opnå en terapeutisk effekt med tilskud.
SELENSTATUS OG IMMUNSYSTEMET
Selen er et vigtigt sporstof. Vores celler kan ikke danne det. Derfor skal vi have det selen, vi har brug for, fra den mad, vi spiser og/eller fra selentilskud. I mange egne af verden er jorden og maden fattig på selen, hvilket gør tilskud til en nødvendighed [Haug].
Selen er nødvendigt i tilstrækkelige mængder for at give det medfødte og adaptive immunsystem mulighed for at fungere optimalt [Hargreaves & Mantle 2021].
Selen er en bestanddel af aminosyren selenocystein, der igen er en væsentlig komponent i antioxidante selenoproteiner, f.eks. glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser [Hargreaves & Mantle 2021].
Alehagen og Aaseth [2015] har undersøgt det særlige indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10 og konkluderer:
at suboptimale indtag af selen begrænser cellernes evne til at få tilstrækkelige mængder af antioxidantformen af coenzym Q10
at suboptimal Q10-status vil påvirke selens biologiske funktion i cellerne negativt
Således er selen og coenzym Q10 – og selen og coenzym Q10 i kombination– nødvendige i tilstrækkelige mængder for en optimal funktion af immunsystemet [Alehagen & Aaseth].
OXIDATIV STRESS
Lav selenstatus gør vores celler sårbare over for oxidativ stress, dvs. skader på celler, proteiner, DNA og lipider forårsaget af et overskud af skadelige frie radikaler på to måder:
Der er øget skade på celler og væv fra oxidativ stress hos personer med suboptimal selenstatus.
Bemærk f.eks., at professor Urban Alehagen og kolleger i KiSel-10-undersøgelsen med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre svenske borgere med en gennemsnitsalder på 78 år og med lave seleniveauer ved starten af undersøgelsen (67,1 mkg/l) viste, at denne kombination signifikant forbedrede biomarkører i blodet for oxidativ stress og inflammation [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].
Inflammation
I normale tilfælde af inflammatorisk reaktion på skade og sygdom lukker immunsystemet den inflammatoriske proces efter et det beskadigede væv er helet op.
Hos nogle Covid-19-patienter kommer inflammationen ud af kontrol, og det fører til cytokinstorme, der ikke alene er ødelæggende for lungerne, men også for hjertet og leveren og nyrerne.
Hargreaves og Mantle antager, at sårbarheden over for cytokinstorme vil være større hos patienter, der har en suboptimal selen- og coenzym Q10-status.
KiSel-10-studiet, et fireårigt randomiseret kontrolleret forsøg, har vist effektiviteten af et kombineret tilskud af selen- og coenzym Q10 til at reducere omfanget af oxidativ stress og inflammation hos ældre med lav initial selenstatus [Alehagen 2015a; Alehagen 2015b].
De SIDSTE ORD: Tilskud i lægemiddelkvalitet
Kommercielt tilgængelige kosttilskud har ikke alle den samme optagelighed og effekt. Hargreaves og Mantle anbefaler at man finder og køber selen i farmaceutisk kvalitet samt coenzym Q10 kosttilskud med dokumenteret optagelighed.
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial. Int J Cardiol. 2013;167:1860-1866.
Alehagen U, Aaseth J, Johansson P. Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors. 2015a;41:443-52.
Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E. Levels of sP-selectin and hs-CRP decrease with dietary intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: a secondary analysis of a randomized clinical trial. PLoS One. 2015b;10:e0137680.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.
Beck MA, Levander OA, Handy J. Selenium deficiency and viral infection. J Nutr. 2003 May;133(5 Suppl 1):1463S-7S.
Hargreaves IR / Mantle D. COVID-19, Coenzyme Q10, and Selenium. Chapter 13 in: Guest PC, ed. Identification of Biomarkers, New Treatments, and Vaccines for COVID-19. Advances in Experimental Medicine and Biology. 2021;1327:163-168.
Haug A, Graham RD, Christophersen OA, Lyons GH. How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microbial Ecology in Health and Disease. 2007 Dec;19(4):209-228.
Langsjoen PH, Langsjoen AM. Comparison study of plasma coenzyme Q10 levels in healthy subjects supplemented with ubiquinol versus ubiquinone. Clin Pharmacol Drug Dev. 2014 Jan;3(1):13-7.
Nordman T, Xia L, Björkhem-Bergman L, Damdimopoulos A, Nalvarte I, Arnér ES, Spyrou G, Eriksson LC, Björnstedt M, Olsson JM. Regeneration of the antioxidant ubiquinol by lipoamide dehydrogenase, thioredoxin reductase and glutathione reductase. Biofactors. 2003;18(1-4):45-50.
Okuyama H, Langsjoen PH, Hamazaki T, Ogushi Y, Hama R, Kobayashi T, Uchino H. Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. Expert Rev Clin Pharmacol. 2015 Mar;8(2):189-99.
Xia L, Nordman T, Olsson JM, Damdimopoulos A, Björkhem-Bergman L, Nalvarte I, Eriksson LC, Arnér ES, Spyrou G, Björnstedt M. The mammalian cytosolic selenoenzyme thioredoxin reductase reduces ubiquinone. A novel mechanism for defense against oxidative stress. J Biol Chem. 2003 Jan 24;278(4):2141-6.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020 Jun 1;111(6):1297-1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Selentilskud findes i mange former, både organiske og uorganiske. Fordelen ved gærselen-præparater er, at de indeholder 20-30 forskellige selenarter ud over selenomethionin. Nogle af disse selenarter kan have vigtige biologiske virkninger.
Her vil vi opsummere deres fund med hensyn til selen i tilskud med selengær. Vi gør dette af to grunde:
Tilskud med selengær indeholder mere end 20 forskellige selenarter ud over selenomethionin. Det antages, at nogle af de andre selenarter end selenomethionin – for eksempel selenocystein-se-methylselenocystein – tegner sig for selens beskyttende effekt mod kræft [Larsen 2004].
I en artikel fra 2008 rapporterede forskere at have givet raske ældre individer 100, 200 eller 300 mkg selen dagligt i form af et gærselen-præparat i en periode på 5 år. Tilskuddet resulterede i gennemsnitlige plasmaniveauer på henholdsvis 165, 221 og 260 mkg/l. I kontrolgruppen, som fik placebo i 5 år, var plasmaselenkoncentrationen 92 mkg/l [Ravn-Haren 2008].
Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplister sammenlignende undersøgelser, der indikerer en højere biotilgængelighed af selen fra selengær end fra uorganiske selenkilder, såsom selenit og selenat, som isoleret set også optages godt.
Distribution af selen
Selen fra mad og fra kosttilskud fordeles til alle væv og organer som selenocystein i de 25 kendte selenoproteiner eller som selenomethionin i den generelle proteinpulje.
Hadrup og Ravn-Haren [2021] har samlet data fra mange selenundersøgelser og har konkluderet, at det normale gennemsnitlige niveau er 139 mkg/l i blod og 23 mkg/l i urin.
Niveauet er 41 mkg/l i modermælk, hvilket er betydeligt lavere end i plasma eller blod. Forskerne antager derfor, at kroppens tildeling af selen til modermælken er reguleret.
De rapporterer, at normale mængder selen i forskellige væv og organer i figur 4 i deres tekst. De spekulerer på, siden selen findes i tilsvarende mængder i forskellige væv, om det betyder, at selen er en byggesten i proteiner, der er til stede i alle væv.
Omsætningen af selen
Hadrup og Ravn-Haren [2021] oplyser, at selen fra både organiske og uorganiske kilder indbygges i proteinpuljen (selen fra organiske kilder) eller omsættes til selenid (selen fra både organiske og uorganiske kilder). Selenidet omsættes yderligere til selenocystein, som derefter indbygges i selenoproteiner, eller selenidet omsættes til affaldsmetabolitter efter methylering.
Alfthan et al. [1991] undersøgte et gærselen-tilskud i en dosis på 200 mkg/dag i 16 uger. De fandt, at halveringstiden for selen i serum var cirka 4 uger.Niveauet af selen i serum fortsatte med at falde i løbet af de følgende 6 uger efter den sidste tilskudsuge som var uge 16.
I Alfthan-undersøgelsen havde finske mænd, der havde taget 200 µg selen dagligt fra selengær-præparater, en øget urinudskillelse (ca. 160 µg/dag i forhold til kontrolværdien på ca. 80 μg/dag.
Hadrup og Ravn-Haren [2021] rapporterer ikke data om urin- og fækal eliminering af selen fra selengær-kilder. De rapporterer om en undersøgelse, hvor en omtrentlig procentdel af selen blev udskilt i urinen og afføringen i løbet af de første to uger efter indtagelse af selenomethionin. I en anden undersøgelse var procentdelen af selen, der udskilles i fæces, betydeligt større end den procentdel, der udskilles i urinen.
Resumé af selens farmakokinetik
Baseret på data fra videnskabelige undersøgelser, herunder sammenlignende undersøgelser, konkluderede Hadrup og Ravn-Haren, at organisk selen er mere biotilgængeligt end uorganisk selen.
Kilder
Alfthan G., Aro A., Arvilommi H., Huttunen J.K. Selenium metabolism and platelet glutathione peroxidase activity in healthy Finnish men: Effects of selenium yeast, selenite, and selenate. Am. J. Clin. Nutr. 1991;53:120–125.
Bügel S, Larsen EH, Sloth JJ, et al. Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food Nutr Res. 2008;52:10.3402/fnr.v52i0.1642.
Hadrup N, Ravn-Haren G. Absorption, distribution, metabolism and excretion (ADME) of oral selenium from organic and inorganic sources: A review. J Trace Elem Med Biol. 2021 Sep;67:126801.
Larsen EH, Moesgaard S, Paulin H, Reid M. Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. J AOAC Int. 2004 Jan-Feb;87(1):225-32.
Ravn-Haren G, Krath BN, Overvad K, Cold S, Moesgaard S, Larsen EH, Dragsted LO. Effect of long-term selenium yeast intervention on activity and gene expression of antioxidant and xenobiotic metabolising enzymes in healthy elderly volunteers from the Danish Prevention of Cancer by Intervention by Selenium (PRECISE) pilot study. Br J Nutr. 2008 Jun;99(6):1190-8.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Roman M, Jitaru P, Barbante C. Selenium biochemistry and its role for human health. Metallomics. 2014 Jan;6(1):25-54.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Det er nødvendigt med en tilstrækkelig selenstatus for en sund skjoldbruskkirtel.
Selenholdige lægemidler er effektive til behandling af patienter med autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen [Zuo 2021]. Zuo og kolleger [2021] har undersøgt selenstatus og virkningerne af selentilskud hos patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom.
De analyserede data fra 17 tidsskrift-artikler baseret på undersøgelser af 1.911 forsøgspersoner. Deres metaanalyse-resultater viste følgende statistisk signifikante sammenhænge:
Niveauet af serumfri trijodothyronin (FT3) hos patienter blev reduceret efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.
Niveauet af serumfri thyroxin (FT4) og niveauet af anti-thyroid-peroxidase-antistof (TPOAb) blev reduceret efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.
Niveauet af anti-skjoldbruskkirtelperoxidase-antistof (TPOAb) blev nedsat efter tilskud af selen sammenlignet med placebobehandling.
Imidlertid var niveauet af skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH)
og anti-thyroglobulin-antistofniveauer (TGAb) ikke signifikant forskellig mellem selenbehandlingsgruppen og kontrolgruppen.
Forskerne konkluderede, at selenholdige lægemidler var effektive til behandling af patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom og at de medførte stærkt reducerede niveauer af frit trijodothyronin, frit thyroxin og anti-thyroid peroxidase-antistof hos disse patienter.
Autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom er beskrevet som en organspecifik
autoimmun tilstand forårsaget af immundysfunktion i kroppen, hvor T-lymfocytter aktiveres, og B-lymfocytter begynder at producere et stort antal antistoffer mod skjoldbruskkirtelens egne antigener. Resultatet er stofskifteforstyrrelser i skjoldbruskkirtlen og autoimmun skjoldbruskkirtelskade [Zuo 2021].
Der er en høj forekomst af autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom. Den er mere almindelig hos kvindelige patienter. Den kan vise sig som Graves sygdom, andre former for for høj skjoldbruskkirtel-aktivitet, Hashimotos sygdom eller anden subklinisk dysfunktion af skjoldbruskkirtlen [Zuo 2021].
Kliniske markører for autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom er forhøjede niveauer af anti-thyroglobulin-antistof og forhøjede niveauer af anti-thyroidperoxidase-antistof [Zuo 2021].
Selens betydning for skjoldbruskkirtelfunktion
Selenindholdet i skjoldbruskkirtlen er højere end i noget andet organ undtagen i leveren og nyrerne. Selen er nødvendig for at regulere niveauet af skjoldbruskkirtel-antistoffer hos patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom. Det er også nødvendigt til dannelse af skjoldbruskkirtelhormoner i kroppen [Zuo 2021].
Undersøgelser har vist, at selentilskud kan forbedre reguleringen af serumniveauer af TSH-skjoldbruskkirtelstimulerende hormon, FT3-trijodothyronin, FT4-thyroxin, TGAb-antithyroglobulin-antistof og TPOAb-anti-thyroidperoxidase-antistof [Zuo 2021].
Længe ventede selen- og skjoldbruskkirtelundersøgelser
Mens dette skrives (juli 2021) venter vi stadig på offentliggørelse af resultaterne fra to vigtige undersøgelser, der gennemføres i Danmark:
Undersøgelsen: The Chronic Autoimmune Thyroiditis Quality of Life Selenium Trial (CATALYST-undersøgelsen) [Winther 2014]
Vi vil opsummere resultaterne af disse undersøgelser på selenmangel.dk, så snart de offentliggjorte resultater er tilgængelige.
Kernepunkter: Selenstatus og autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom
Metaanalysen viste, at selen-tilskud og en højere serum-selenstatus er forbundet med reduktioner i serum-koncentrationerne af FT3-trijodothyronin, FT4-thyroxin og TPOAb-anti-skjoldbruskkirtel-peroxidase-antistof[Zuo 2021].
Hvilken form for selenstilskud skal du tage? En sammenlignende undersøgelse fra 2014 har vist, at selen fra et selengærpræparat er effektivt til at reducere niveauet af biomarkører for oxidativt stress, mens lignende doser af ren selenomethionin ikke er [Richie 2014].
Hvilket niveau af serum-selen er bedst? Professor Margaret Rayman angiver i en oversigtsartikel fra 2020, at et serum-/plasma-selenområde mellem 90 mkg/l og 130 mkg/l er mest gavnligt for et godt helbred.
Kilder
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):9-14.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Ventura M, Melo M & Carrilho F. (2017). Selenium and thyroid disease: from pathophysiology to treatment. Int J Endocrinol; Article ID 1297658.
Winther KH, Watt T, Bjorner JB & Cramon P. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials; 15: 115.
Zuo Y, Li Y, Gu X, Lei Z. The correlation between selenium levels and autoimmune thyroid disease: a systematic review and meta-analysis. Ann Palliat Med. 2021 Apr;10(4):4398-4408.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Data fra en observationsundersøgelse udført i USA har vist følgende forhold [Reja 2020]:
Leversmerter mærkes normalt som en dump, trykkende smerte i øverste højre del af maven. NAFLD er den mest almindelige form for leversygdom. Den er kendetegnet ved ophobning af for meget fedt i levervæv, betændelse og fibrose. Leverfibrose er en degenerativ sygdom, hvor levervævet er beskadiget og erstattet af arvæv.
Højere serum-selenstatus er ensbetydende med lavere risiko for fremskreden leverfibrose.
Denne sammenhæng er særlig stærk hos patienter med leversygdom, der er ældre, som er anglo-amerikansk hvide, eller som er kvinder.
Patienter med non-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD), der havde højere serum-seleniveauer, havde også en 28% lavere andel af dødstilfælde af alle årsager sammenlignet med NAFLD-patienter med de laveste serum-seleniveauer.
Serum-selenniveauer og risikoen for fremskreden leverfibrose og dødelighed af alle årsager hos NAFLD-patienter
Kvindelige patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 68 procent.
Ikke-spanske hvide patienter i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 59 procent.
Patienter over 47 år i den højeste serum-selenkvartil havde en risikoreduktion på 53 procent.
TAKE-HOME BESKED: SELEN OG LEVERSYGDOM
NAFLD-patienter med fremskreden leverfibrose havde lavere niveauer af serum-selen.
Højere selenindtag og -status spiller en rolle i forebyggelsen af leverfibrose hos NAFLD-patienter.
Serumniveauet af selen er forbundet med en lang række påvirkninger på menneskers sundhed, især antioxidantvirkninger og anti-inflammatoriske virkninger.
Selenmangel kan have skadelige virkninger inklusive, men ikke begrænset til fremskreden leverfibrose og hepatocellulært carcinom [Reja 2020].
YDERLIGERE OPLYSNINGER OM SELEnSTATUS OG SUNDHED
Hvordan er forholdet mellem seleniveauet i Europa og Mellemøsten generelt i forhold til seleniveauet i USA?
Niveauet af serumselen er generelt betydeligt lavere i store dele af Europa og Mellemøsten end i store dele af USA.
Data fra NHANES-undersøgelsen fra 2003-2004 viste, at den gennemsnitlige serum-selenkoncentration hos voksne amerikanere i alderen 40 år eller derover er 136,7 mkg/l[Laclaustra 2010].
Hurst et al. [2010] rapporterer, at niveauet af serum-selenoprotein P er blevet identificeret som en funktionel biomarkør for selenstatus i flere undersøgelser. Selenoprotein P er et plasma-selenprotein med antioxidantaktivitet.
Således kan serum-seleniveauer på 125 mkg/l være et nyttigt mål.
Hvilke doseringer af selenstilskud kræves for at opnå en optimal serum-selenstatus?
I en undersøgelse af 119 raske mænd og kvinder i alderen 50-64 år bosiddende i Storbritannien (Hurst et al.) blev der fundet følgende sammenhæng mellem selentilskud og en stabil selenstatus:
Undersøgelsesdeltagerne havde en selenstatus ved undersøgelsens start på 95,7 = / – 11,5 mkg/l.
I KiSel-10-undersøgelsen gav professor Urban Alehagen og et team af forskere 200 mikrogram selen fra selengær dagligt til ældre svenske borgere (gennemsnitsalder: 78 år) i fire år.
Ved afslutningen af tilskudsperioden på 48 måneder var den gennemsnitlige selenstatus for undersøgelsesdeltagerne steget til 210,3 mkg/l[Alehagen 2020].
Det daglige tilskud af de svenske ældre med en kombination af 200 mkg selen og 200 mg coenzym Q10 resulterede i signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ skade, systemisk inflammation og fibrose [Alehagen 2018].
Hvilken form for selenstilskud giver de bedste resultater?
Richie et al. [2014] har vist, at tilskud med et selengær-præparat resulterer i en signifikant reduktion i biomarkører for oxidativ stress. Tilskud med tilsvarende mængder med 100% selenomethionin gjorde ikke.
Undersøgelsesresultaterne antyder, at de gavnlige virkninger af selentilskud i forhold til oxidativ stress kommer fra andre former for selen end selenomethionin.
Kilder
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. (2020). Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 61: 126541.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS One. 2018 Apr 11;13(4):e0193120.
Laclaustra M, Stranges S, Navas-Acien A, Ordovas JM, Guallar E. Serum selenium and serum lipids in US adults: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 2003-2004. Atherosclerosis. 2010 Jun;210(2):643-8.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–1268.
Reja M, Makar M, Visaria A, Marino D, Rustgi V. Increased serum selenium levels are associated with reduced risk of advanced liver fibrosis and all-cause mortality in NAFLD patients: National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) III. Ann Hepatol. 2020 Nov-Dec;19(6):635-640.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
På sin hjemmeside: Nærmere bestemt et faktaark om selen for sundhedsprofessionelle, skriver det amerikanske kontor vedrørende kosttilskud, som er et agentur under Det nationale Sundhedsinstitut, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af kræft af følgende årsager:
selens rolle i DNA-reparation
selens rolle i apoptose
selen i det endokrine system og i immunsystemet
visse selenoproteiners antioxidantegenskaber
Det er ikke muligt at drage nogen konklusioner vedrørende en årsagsforbindelse mellem seleneksponering / -status og forebyggelse af kræft. Imidlertid viser adskillige observationsstudier en omvendt sammenhæng mellem serum-selenstatus og risikoen for kræft.
FORSKELLIGE SELENFORBINDELSER HAR FORSKELLIGE EFFEKTER PÅ KRÆFT
Dokumentationen fra videnskabelig forskning i effekten af selen på kræftforebyggelse kan være forvirrende. Imidlertid kan to observationer om selentilskud hjælpe med at forklare de forvirrende resultater fra eksisterende selen- og kræftundersøgelser:
Forskellige selenholdige forbindelser adskiller sig meget i deres evne til at forebygge kræft. Undersøgelsesresultaterne kan variere alt efter typen af det testede selentilskud.
Selenstilskud er muligvis mere effektiv til kræftforebyggelse hos forsøgsdeltagere med en lav selenstatus ved start af undersøgelsen (under 100 mkg/l) og mindre effektiv hos forsøgsdeltagere med en høj selenstatus ved start af undersøgelsen (over 135 mkg/l).
Det mest åbenlyse eksempel på denne forvirring var valget af syntetisk selenomethionin udelukkende til brug i SELECT-undersøgelsen(Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial).
Flere selenforskere har sagt, at det ville have været bedre at teste et naturligt gærselen-præparat, der indeholder flere forskellige former for organisk bundet selen ud over selenomethionin, f.eks. selenocystein, methyl-selenocystein osv.
Desuden ville det have været bedre at teste selen hos undersøgelsesdeltagerne med et lavere gennemsnitlig serum-selenindhold (SELECT-undersøgelsen: Gennemsnitlig 135 mkg/l serum-selen).
Richie et al. [2014] har i en direkte sammenlignende undersøgelse vist, at kosttilskud med selengær er forbundet med signifikante reduktioner i blodets biomarkører for oxidativ stress, mens tilskud med selenomethionin ikke er. Resultaterne fra Richies undersøgelse antyder, at det ikke er selenomethionin, men i stedet andre selenholdige forbindelser, der er ansvarlig for faldet i oxidativ stress.
En metaanalyse fra 2011 undersøgte den forebyggende virkning af selentilskud på kræft i ni randomiserede kontrollerede forsøg med 32.110 forsøgsdeltagere i tilskudsgrupperne og 120.428 forsøgsdeltagere i placebogrupperne [Lee 2011].
De samlede data fra de ni randomiserede kontrollerede forsøg viste, at selentilskud alene havde en samlet forebyggende effekt på kræftforekomst.Den relative risiko for selentilskud var en statistisk signifikant på 0,76, hvilket betyder, at den relative risiko var 24% mindre i tilskudsgrupperne end i placebogrupperne [Lee 2011].
Forfatterne til undersøgelsen konkluderede, at der er dokumentation for anvendelse af selentilskud alene til kræftforebyggelse i befolkningsgrupper med lav selenstatus ved undersøgelsesstart samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft [Lee 2011].
SELENTILSkud OG PROSTATKRAFT
Resultater fra det randomiserede kontrollerede forsøg: Nutritional Prevention of Cancer (Ernæringsmæssig Forbyggelse af Kræft) i USA viste, at 200 mkg selen / dag fra et selengær-præparat var forbundet med en 52% til 65% lavere risiko for prostatakræft[Duffield-Lillico 2003]. Anti-cancereffekten var stærkest hos mænd, der havde en serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart på 121 mkg/l.
I ti undersøgelser af selenstatus og fremskreden prostatakræft var den relative risiko for fremskreden prostatakræft 33% lavere med højere selenstatus[Sayehmiri 2018].
I en prospektiv kohorteundersøgelse tog forskere blodprøver fra 538 kvinder diagnosticeret med førstegangs primær invasiv brystkræft. Hver patient blev tildelt en af fire kvartiler baseret på fordelingen af serum-seleniveauer i hele kohorten. Forskerne fulgte patienterne fra diagnose til død eller indtil sidste kendte dato hvor personen var i live (gennemsnitlig opfølgning 7,9 år).
KONKLUSIONER: SELEN med henblik på AT reducere kræftrisikoen
Juryen voterer stadig. Dokumentationen fra observationsstudier er stærkere end dokumentationen fra randomiserede kontrollerede forsøg. En stor grund til denne inklusivitet er brugen af 100% syntetisk selenomethionin i SELECT-undersøgelsen.
På National Institutes of Healths faktaside om selen for sundhedsprofessionelleer der en kvalificeret sundhedsanprisning for fødevarer og kosttilskud med selen, der siger, at mens “noget videnskabelig dokumentation tyder på, at indtagelse af selen kan reducere risikoen for visse former for kræft … har FDA bestemt, at denne dokumentation er begrænset og ikke afgørende”.
Mere forskning er nødvendig for at afgøre, om selentilskud kan hjælpe med at forhindre forskellige former for kræft.
Al-Ansari RF, Al-Gebori AM, Sulaiman GM. Serum levels of zinc, copper, selenium and glutathione peroxidase in the different groups of colorectal cancer patients. Caspian Journal of Internal Medicine. 2020 ;11(4):384-390.
Bao X, Yan L, Lin J, Chen Q, Chen L, Zhuang Z, Wang R, Hong Y, Qian J, Wang J, Chen F, Liu F, Wang J, He B. Selenoprotein genetic variants may modify the association between serum selenium and oral cancer risk. Oral Dis. 2020 Apr 8.
Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.
Cui Z, Liu D, Liu C, Liu G. Serum selenium levels and prostate cancer risk: A MOOSE-compliant meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2017 Feb;96(5):e5944.
Dennert G, Zwahlen M, Brinkman M, Vinceti M, Zeegers MP, Horneber M. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev 2011:CD005195.
Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al. Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int 2003;91:608-12.
He D, Wang Z, Huang C, Fang X, Chen D. Serum Selenium Levels and Cervical Cancer: Systematic Review and Meta-Analysis. Biol Trace Elem Res. 2017 Oct;179(2):195-202.
Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Lee EH, Myung SK, Jeon YJ, Kim Y, Chang YJ, Ju W, Seo HG, Huh BY. Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Cancer. 2011 Nov;63(8):1185-95.
Lubiński J, Marciniak W, Muszynska M, Jaworowska E, Sulikowski M, Jakubowska A, Kaczmarek K, Sukiennicki G, Falco M, Baszuk P, Mojsiewicz M, Kotsopoulos J, Sun P, Narod SA, Lubiński JA. Serum selenium levels and the risk of progression of laryngeal cancer. PLoS One. 2018 Jan 5;13(1):e0184873.
Nawi AM, Chin SF, Azhar Shah S, Jamal R. Tissue and Serum Trace Elements Concentration among Colorectal Patients: A Systematic Review of Case-Control Studies. Iran J Public Health. 2019 Apr;48(4):632-643.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Sandsveden M, Nilsson E, Borgquist S, Rosendahl AH, Manjer J. Prediagnostic serum selenium levels in relation to breast cancer survival and tumor characteristics. Int J Cancer. 2020 Nov 1;147(9):2424-2436.
Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between selenium and prostate cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018 Jun 25;19(6):1431-1437
Szwiec M, Marciniak W, Derkacz R, Lubinski J, et al. Serum selenium level predicts 10-year survival after breast cancer. Nutrients. 2021;13:953.
Tan HW, Mo HY, Lau ATY, Xu YM. Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. Int J Mol Sci. 2018;20(1):75.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Kliniske undersøgelser viser, at et daglig tilskud med selen kan forbedre fertiliteten hos mænd [Moslemi et al .; Safarinejad & Safarinejad; Scott et al.]
Sædens motilitet er en parameter i sædanalyse, der bruges til at evaluere sædens evne til at bevæge sig fremad. Dårlig sædmotilitet er forbundet med nedsat mandlig fertilitet. En tilstrækkelig serum-selenstatus (>90-100 mkg/l) er forbundet med en forbedret sædkvalitet og forbedret sædmotilitet.
Selen er afgørende for sædfunktion og mandlig fertilitet.
Selenmangel er blevet knyttet til reproduktionsbesvær hos kvæg, kyllinger, mus, svin, rotter og får; selen-tilskud har forbedret reproduktionsevnen hos mus og får og mus [Moslemi et al.].
I en undersøgelse fra 2009, der varede i 26 uger, tildelte forskere i Teheran via lodtrækning infertile mænd med en gennemsnitsalder på 31 år i intervallet 25-48 år til følgende grupper [Safarinejad & Safarinejad]:
Tilskud af selen plus N-acetyl-cystein resulterede i yderligere gavnlige virkninger.
Der var en signifikant positiv korrelation mellem sæd-plasmakoncentrationerne af selen og N-acetyl-cystein og sædparametrene.
Der var en stærk korrelation mellem summen af selen- og N-acetyl-cystein-koncentrationer og den gennemsnitlige sædkoncentration, sædmotilitet og procentdel af morfologisk normale sædceller.
SELENtilskud til MÆND I IRAN 2011
I en åben undersøgelse af 690 infertile mænd med en gennemsnitlig alder på 28,5 år i intervallet 20-45 år, der fik et dagligt selentilskud på 200 mkg sammen med syntetisk vitamin E (400 enheder, α-tocopherol) i mindst 100 dage konkluderede forskerne, at tilskud med selen og E-vitamin forbedrer sædkvaliteten og har gavnlige virkninger på sædmotiliteten [Moslemi et al.].
Resultaterne af den iranske selenundersøgelse fra 2011
Kombinationen af selen og E-vitamin var forbundet med en signifikant stigning den gennemsnitlige sædmotilitet fra undersøgelsens start.
Kombinationen af selen og vitamin E var forbundet med en let, men statistisk signifikant stigning i det normale morfologiske sædratio fra undersøgelsens start.
Vanskeligheder med at opnå graviditet påvirker anslået 48 millioner par verden over, omkring 15% af alle par. Mandlige partnere er eneansvarlige i 20-30% af infertilitetstilfældene, og mandlige fertilitets-problemer bidrager til 50% af problemerne generelt (Agarwal et al.)
SELENtilskud til mænd I SKOTLAND I 1998
I en undersøgelse udført i Glasgow Royal Infirmary blev 64 mænd i gennemsnitsalderen 33 år via lodtrækning tildelt en af tre testgrupper [Scott et al.]:
Et daglig tilskud med 100 mikrogram selen
Et daglig tilskud med 100 mikrogram selen plus 1 milligram A-vitamin, 10 milligram C-vitamin og 15 milligram E-vitamin
Et daglig tilskud med placebo
Resultaterne af Selen-undersøgelsen fra Skotland 1998:
Indholdet af selen i plasma steg markant i gruppe 1 og 2 og steg fra subnormale niveauer (<70-80 mkg/l) til normale niveauer (>100 mkg/l).
Der er dokumentation fra kliniske studier på, at et dagligt selenstilskud forbedrer sædmotiliteten og er forbundet med en forbedret mandlig fertilitet.
Agarwal A, Mulgund A, Hamada A, Chyatte MR. A unique view on male infertility around the globe. Reprod Biol Endocrinol. 2015;13:37.
Mintziori G, Mousiolis A, Duntas LH, Goulis DG. Evidence for a manifold role of selenium in infertility. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):55-59.
Moslemi MK, Tavanbakhsh S. Selenium-vitamin E supplementation in infertile men: effects on semen parameters and pregnancy rate. Int J Gen Med. 2011;4:99-104.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Safarinejad MR, Safarinejad S. Efficacy of selenium and/or N-acetyl-cysteine for improving semen parameters in infertile men: a double-blind, placebo controlled, randomized study. J Urol. 2009;81(2):741-51.
Scott R, MacPherson A, Yates RW, Hussain B, Dixon J. The effect of oral selenium supplementation on human sperm motility. Br J Urol. 1998 Jul;82(1):76-80.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Kardiologer ved universitetet i Groningen i Holland har offentliggjort en omfattende gennemgang af den aktuelle viden om selenmangel og selenoproteins rolle i patienter med hjertesvigt [Al-Mubarak 2021].
De vigtigste punkter i deres gennemgang er som følger:
Hjertesvigt er en hjertesygdom med høj sygelighed og dødelighed og med en stigende forekomst. Det anslås, at der er mere end 26 millioner patienter med hjertesvigt verden over. Et suboptimalt selenindtag og -status påvirker hjertemusklens funktion negativt.
Selen er et essentielt mikronæringsstof. Det er indbygges i 25 forskellige selenoproteiner, der har mange biologiske funktioner i kroppen.
Et suboptimalt selenindtag og -status fører til nedsat cellulær dannelse af disse selenoproteiner og til en nedsat funktion af selenoproteiner, der kan forværre oxidativ stress og inflammation, som begge er forbundet med sværere tilfælde af hjertesvigt.
Hjertesvigtpatienter med suboptimale serum-selenkoncentrationer har lavere træningskapacitet, lavere livskvalitet og en dårligere prognose end patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer over 100 mkg/L.
Kliniske forsøg med effekten af selentilskud hos patienter med hjertesvigt har vist forbedrede kliniske symptomer såsom forbedringer af NYHA-funktionsklassen, i venstre ventrikulær ejektionsfraktion samt i lipidprofilen.
De hollandske kardiologer foreslår, at patienter med serum-seleniveauer under 100 mkg/l bør anses for at have suboptimale koncentrationer [Bomer 2020].
ObservationsUNDERSØGELSER af SELENkONCENTRATION OG HJERTESVIGT
Tre metaanalyser har skaffet dokumentation for et forhold mellem selenstatus og risikoen for hjertesygdom:
Undersøgelser af selentilskud – KISEL-10-undersøgelsen
Den mest interessante kliniske undersøgelse er KiSel-10-undersøgelsen, hvor ældre borgerne med en gennemsnitlig alder på 78 år, med lav selenstatus (gennemsnitlig baseline-niveau: 67,1 mkg/l) blev behandlet med en kombination af 200 mkg selen fra et selengær-præparat og 200 mg coenzym Q10 dagligt i fire år.
Data fra undersøgelsen viste, at det kombinerede tilskud var signifikant associeret med en reduktion i dødsfald fra hjertesygdom med en reduktion i blodets niveau af NT-proBNP (en kendt biomarkør for hjertesvigt) og med en bedre hjertefunktionsscore på ekkokardiografier [Alehagen 2013].
Underanalysen viste, at selenstilskud var beskyttende for hjertet hos forsøgsdeltagere med en lav serum-selenkoncentration ved undersøgelsens start, lig med eller under 85 mkg/l [Alehagen 2016].
Undersøgelser af selentilskud og hjertesvigt
To randomiserede kontrollerede forsøg udført med små grupper
af patienter med hjertesvigt er af interesse:
Garakyaraghi [2015] gav 32 hjertesvigtpatienter en daglig kombination af 90 mg coenzym Q10 og 200 mkg selen i tre måneder. Tilskuddet var forbundet med en signifikant forbedring af patienternes NYHA-funktionsklasse, venstre ventrikulære ejektionsfraktion og myokardie-præstationsindeks sammenlignet med kontrolgruppen.
De fleste patienter med hjertesvigt har serum-seleniveauer under 100 mkg/l, så tilskud med selen virker lovende i behandlingen af hjertesvigt.
Selen i selenoproteiner kan give gavnlige hjertesundhedseffekter både lokalt i hjertemuskelvævet og systematisk.
Selenoproteiner kan hjælpe med at genoprette hjertefunktion via flere mekanismer, herunder 1) opretholdelse af sunde mitokondrier, 2) reduktion af oxidativ stress, 3) en antiinflammatorisk virkning, 4) forbedring af immunsystemets funktion og 5) reduktion af endoplasmatisk reticulum-stress.
Al-Mubarak, A.A., van der Meer, P. & Bomer, N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep (2021). https://doi.org/10.1007/s11897-021-00511-4.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J. Supplementation with selenium and Coenzyme Q10 reduces cardiovascular mortality in elderly with low selenium status. a secondary analysis of a randomised clinical trial. PLoS One. 2016;11(7):e0157541.
Alehagen U, Johansson P, Bjornstedt M, Rosen A, Dahlstrom U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013;167(5):1860–6.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020;22(8):1415–23.
Flores-Mateo G, Navas-Acien A, Pastor-Barriuso R, Guallar E.
Selenium and coronary heart disease: a meta-analysis. Am J Clin
Nutr. 2006;84(4):762–73.
Garakyaraghi M, Bahrami P, Sadeghi M, Rabiei K. Combination
effects of selenium and coenzyme Q10 on left ventricular systolic
function in patients with heart failure. Iran Heart J. 2015;15(4):6–
12.
Hurst R, Armah CN, Dainty JR, Hart DJ, Teucher B, Goldson AJ,
et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized,
double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr.
2010;91(4):923–31.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.
Loscalzo J. Keshan disease, selenium deficiency, and the selenoproteome. Longo DL, editor. N Engl J Med. 2014;370(18):1756–60.
Raygan F, Behnejad M, Ostadmohammadi V, Bahmani F, Mansournia MA, Karamali F, et al. Selenium supplementation lowers insulin resistance and markers of cardio-metabolic risk in patients with congestive heart failure: a randomised, double-blind, placebo-controlled trial. Br J Nutr. 2018;120(1):33–40.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256–68.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Zhang X, Liu C, Guo J, Song Y. Selenium status and cardiovascular
diseases: meta-analysis of prospective observational studies
and randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2016;70(2):
162–9.
Zhou, H., Wang, T., Li, Q. et al. Prevention of Keshan Disease by selenium supplementation: a systematic review and meta-analysis. Biol Trace Elem Res 186, 98–105 (2018).
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
