Patienter med leddegigt har typisk et lavere serum-selenniveau end raske personer. Nogle undersøgelser viser, at tilskud af selen er forbundet med nedsat hævelse og stivhed i leddene og med mindre alvorlige smerter hos patienter med leddegigt.
En metaanalyse viser en signifikant sammenhæng mellem lave serum-selenniveauer og leddegigt [Yu 2016].
-Forskerne undersøgte dataene fra 14 case-control studier, der involverede 716 forsøgspersoner. -Analysen af de samlede data viste, at patienter med leddegigt havde lavere serumniveauer af selen end de sunde kontrolpersoner. -Leddegigt-patienter havde signifikant lavere serum-seleniveauer end raske kontrolpersoner i studier i Europa og i Asien, men ikke i studier i USA.
Undersøgelser af selen og leddegigt
Sahebari et al [2019] rapporterede om 13 undersøgelser, der vurderede selenniveauet hos patienter med leddegigt.
Alle undersøgelser, der sammenlignede selenstatus hos leddegigt-patienter med kontrolgruppen, viste lavere selenstatus hos patienter med leddegigt. Det er ikke ualmindeligt, at forskere finder en sammenhæng mellem lav selenindtagelse / status og en øget forekomst af autoimmun sygdom som leddegigt.
Leddegigt er en kronisk inflammatorisk sygdom, der påvirker leddene i hænder og fødder og fører til handicap.
Diagnosen leddegigt er forbundet med forhøjede niveauer i blodet af bio-markører for oxidativ stress og med et nedsat niveau af antioxidanter, der normalt neutraliserer skadelige frie radikaler [Sahebari 2019].
For eksempel er blodets indhold af det selenafhængige antioxidantenzym glutathionperoxidase betydeligt lavere hos patienter med leddegigt end hos raske kontrolpersoner [Sahebari 2019].
Blandede resultater fra kliniske forsøg med selen til leddegigt-patienter
Nogle undersøgelser har vist nedsat inflammation hos patienter med leddegigt, der tager selentilskud, hvilket fremgår af nedsat hævelse og stivhed i leddene samt af nogen smertelindring[Sahebari 2019].
Andre undersøgelser har ikke vist en statistisk signifikant effekt af selentilskud på symptomerne fra leddegigt [Sahebari 2019].
De modstridende resultater fra de kliniske forsøg menes at være relateret til forskelle i de former for og doser af selen, der blev brugt i forsøgene [Sahebari 2019].
Selen-blodprøver kan fortælle os, hvilken daglig dosis – 50 mikrogram, 100 mikrogram eller 200 mikrogram – vi har brug for at opnå en serum-selenstatus mellem 100-170 mikrogram pr. liter.
Leddegigt-patienter har almindeligvis et lavere indhold af selen i blodet i blodet end raske individer har.
Tilstrækkelig selen er nødvendig for dannelsen af antioxidant-enzymer, der hjælper med at regulere patienternes oxidative og inflammatoriske tilstand.
Det kan være af betydning at diskutere virkningerne af det geografiske område, medicin og genetiske polymorfier i forhold til leddegigt-patientens selenstatus.
Vi har brug for flere kliniske undersøgelser af effekten af forskellige former for og doser af selentilskud på symptomerne på leddegigt.
Vi er nødt til at holde os det U-formede forhold mellem selenstatus og et godt helbred for øje.
Kilder
Office of Dietary Supplements. Selenium. National Institutes of Health. 2020. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/#h4.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68. doi: 10.1016/S0140-6736(11)61452-9.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Sahebari M, Rezaieyazdi Z, Khodashahi M. Selenium and Autoimmune Diseases: A Review Article. Curr Rheumatol Rev. 2019;15(2):123-134.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Turrubiates-Hernández FJ, Márquez-Sandoval YF, González-Estevez G, Reyes-Castillo Z, Muñoz-Valle JF. The Relevance of Selenium Status in Rheumatoid Arthritis. Nutrients. 2020 Sep 30;12(10):3007.
Ward-Deitrich CL, Whyte E, Hopley C, Rayman MP, Ogra Y, Goenaga-Infante H. Systematic study of the selenium fractionation in human plasma from a cancer prevention trial using HPLC hyphenated to ICP-MS and ESI-MS/MS. Anal Bioanal Chem. 2020 Nov 2. doi: 10.1007/s00216-020-02988-9. Epub ahead of print.
Yu N, Han F, Lin X, Tang C, Ye J, Cai X. The Association Between Serum Selenium Levels with Rheumatoid Arthritis. Biol Trace Elem Res. 2016 Jul;172(1):46-52.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Undersøgelsesresultaterne fra New Zealand tyder på, at hver enkelt af os er nødt til at tage en personligt tilpasset dosering af selenstilskud baseret på vores individuelle karakteristika i stedet for at have os alle til at tage den samme dosering på 200 mikrogram dagligt til gavn for prostata [Karunasinghe 2019].Demografiske, diætetiske, genetiske og livsstilsfaktorer påvirker selentilskuds sundhedseffekter på prostata ifølge New Zealandske forskere.
Der var en særlig stærk omvendt sammenhæng mellem serum-selenkoncentrationer og prostata-specifikke antigen-niveauer i de følgende undergrupper af undersøgelses-deltagere [Karunasinghe 2019]:
mænd under 55 år
mænd, der aldrig har røget
mænd, der bærer GPX1 rs1050450 T-allelen
mænd med en kostindtagelse af zink over det anbefalede daglige indtag (11 mg)
mænd med en kostindtagelse af vitamin B12 under det anbefalede daglige indtag (15 mkg)
Den samlede forøgelse i serum-seleniveauet fra tilskud faldt forholdsmæssigt med 0,828 µg/l for hver mikrogram / liters førøgelse af serumselen-niveauet ved undersøgelsens start [Karunasinghe 2019].
Den nedsatte forøgelse indikerer, at noget af selentilskuddet ikke kompletterede serumkomponenten, men tog en anden rute gennem kroppen:
udskillelse
omsætning af tarmens mikrobiom til former, der reducerer absorptionshastigheden til kredsløbet
binding af giftige forbindelser
optagelse i andet væv inklusiv prostata-væv
hvor selenomethioninkomponenten i selengæren indføjes i vævsproteiner i stedet for methionin
Design af undersøgelsen fra New Zealand: Selen og prostatakræft
Forskerne gav 200 µg selen / dag i form af selengær til 481 mænd i seks måneder. Middelværdierne for deltagerne i undersøgelsen var som følger:
Alder: 55 år
BMI: 26 kg / m2
Serum-selenniveau ved undersøgelses-start 110 µg/L
PSA- niveau ved undersøgelses-start: 1.0 ng/mL
Undersøgelsesresultater fra New Zealand: Selen og prostatakræft
Undersøgelsesdataene viste, at GPX1 rs1050450 TT, AKR1C3 rs12529 CG og SEL15 rs5845 CT-alleler var forbundet med den bedste korrelation mellem serum-seleniveauer ved undersøgelsesstart og efter tilskud.
Dette resultat antydede, at den individuelle serum-selenbæreevne varierer med individets genotype[Karunasinghe 2019].
Kort forklaring: Individuel genotype og udnyttelse af selen
Genotypeer det videnskabelige udtryk for den enkeltes genetiske sammensætning.
En enkelt nukleotid-polymorfisme, en SNP (udtales “snip”), er en variation i en enkelt position i en DNA-sekvens blandt individer.
Når mere end 1% af befolkningen har en variation af et nukleotid i en bestemt position i DNA-sekvensen, klassificeres variationen som en SNP.
Hver gang en SNP forekommer i et gen, beskrives genet som mere end en allel.
glutathionperoxidase GPx1 rs1050450 og GPx4 rs713041
selenoproteinerne SEPP1 rs3877899, SEL15 rs5845, SELS rs28665122 og SELS rs4965373
Man så, at flere forskellige SNPer i generne for selenoproteiner ændrede forholdet mellem serum-selenkoncentrationen og DNA-beskadigelse og selenoprotein-antioxidantaktiviten på den ene side og behovet for selentilskud på den anden side
[Karunasinghe 2012].
De new zealandske forskere bemærkede især et signifikant fald i DNA-beskadigelse med stigende serum-selenkoncentrationer blandt GPx1 rs1050450CC og GPX rs713041 TT-genotypebærere op til et serum-seleniveau på henholdsvis 116 og 149 µg/L [Karunasinghe 2012].
Konklusion: Selen-tilskud og fordele for prostata
Resultaterne af New Zealand-undersøgelsen fra 2019 viser, at følgende variabler påvirker de sundhedsmæssige fordele ved selentilskud for prostata:
alder (forskel mellem 55 og 69 år)
kost (især indtag af zink og vitamin B12)
genetik (forskellige selenoprotein alleler)
ryger eller aldrig røget
I det omfang det er muligt, bør mænd basere deres doseringsstrategi for selentilskud på information om deres personlige karakteristika [Karunasinghe 2019].
Karunasinghe N, Ng L, Wang A, Vaidyanathan V. Selenium Supplementation and Prostate Health in a New Zealand Cohort. Nutrients. 2019; 12(2): doi:10.3390/nu12010002.
Karunasinghe N, Han DY, Zhu S, et al. Serum selenium and single-nucleotide polymorphisms in genes for selenoproteins: relationship to markers of oxidative stress in men from Auckland, New Zealand. Genes Nutr. 2012;7(2):179-190.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
COVID-19-virusinfektioner ledsages af overdreven aktivering af det medfødte immunsystem i form af progressiv inflammation og cytokin-storme. En gennemgang af de medicinske tidsskrifter viser, at en passende tilførsel af mikronæringsstofferne selen, zink og D-vitamin er nødvendig for at styrke immunfunktionen og reducere inflammationen.
Et tilstrækkeligt indtag af selen, zink og D-vitamin er vigtigt for at sikre modstandskraft mod virusinfektioner, for at fremme en stærk immunfunktion og for at nedsætte niveauet af inflammation. Et team af norske, svenske og russiske forskere anbefaler, at indtages passende tilskud med disse mikro-næringsstoffer i områder med høj risiko og i tilfælde af mistanke om udsættelse for SARS-CoV-2 [Alexander 2020].
Selentilskud til beskyttelse mod hyperinflammation knyttet til COVID-19
Følgelig bør personer med høj risiko, som har en selenstatus under 100 mikrogram per liter, overveje et dagligt tilskud i størrelsesordem 100-200 mikrogram selen per dag [Alexander 2020].
Personer med høj risiko har følgende karakteristika:
Er ældre
Har en medicinsk tilstand som diabetes, blodtryksforhøjelse eller hjertesygdom
Har en livsstil, der involverer rygning, alkoholbrug og kun lidt motion
Har forhøjede præ-infektionsniveauer af C-reaktivt protein, en biomarkør for systemisk inflammation
Bor eller arbejder i et område med høje infektionsrater
Har lave plasma- / serumkoncentrationer af selen, D-vitamin og zink
Biosyntese af livsvigtige selenoproteiner
Ved at tage et tilskud på 100-200 mikrogram selen fra selengær dagligt, kan disse individer opnå en relativt hurtig biologisk produktion af de vitale selenoproteiner, der repræsenterer en adjuvant tilgang til forebyggelse af aggressive COVID-19-infektioner:
Glutathionperoxidaser
Thioredoxinreduktaser
Selenoproteinerne P, K og S
Sikker øvre grænse for selenindtag fra mad og kosttilskud
Forskerne anbefaler, at den langsigtede kombinerede indtagelse af selen fra mad og kosttilskud ikke overstiger 300 mikrogram selen dagligt, fordi en højere indtagelse kan være forbundet med skadevirkninger.
Professor Urban Alehagen var den ledende forsker i KiSel-10-studiet af virkningen af et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 på hjerte-kardødelighed. Professor Alehagen har også været med i det forskerteam, der undersøgte ernæringsmæssig intervention med selen, zink og D-vitamin med det formål at skabe anti-viral resistens mod COVID-19.
Overaktive inflammatoriske reaktioner er typisk for svære Corona-virusinfektioner. Kombinationen af selen og coenzym Q10 til at give en betydelig lindring af den inflammatoriske respons er bemærkelsesværdig [Alexander 2020].
Selentilskud i kombination med N-acetylcystein
Funktionen af antioxidant seleno-enzymerne glutathionperoxidase er afhængig af en tilstrækkelig forsyning af cofaktoren glutathion. Et samtidigt tilskud med N-acetylcystein, som er essentielt for dannelse af glutathion, kan være nødvendigt [Alexander 2020].
Et tilstrækkeligt dagligt selenindtag fra mad og kosttilskud er nødvendigt for at kunne danne vitale selenoproteiner [Alexander 2020].
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular Mortality and N-terminal-proBNP Reduced after Combined Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation: A 5-year Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial Among Elderly Swedish Citizens. International Journal of Cardiology, 2013;167(5), 1860-1866.
Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015;10(9):e0137680.
Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.
Alexander J, Tinkov A, Strand TA, Alehagen U, Skalny A, Aaseth J. Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.
Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015;7(3):1494-1537.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Dr. Gerhard N. Schrauzer (1933-2014) var direktør for the Biological Trace Element Research Institute i San Diego og grundlægger og chefredaktør for tidsskriftet Biological Trace Element Research journal. Han var en pioner i udforskningen af selens biologiske funktioner. Han var en af de første forskere, der indså, at selen har positive effekter på menneskers og dyrs sundhed.
Citat: ”Tag næsten en hvilken som helst celle fra din krop, og den vil rumme en million eller flere selenatomer, men indtil for nylig havde ingen nogen idé om, hvad de var der for. Vi ved nu, at selen indgår i to vitale enzymer, hvor en mangel er blevet knyttet til forhøjet blodtryk, gigt, anæmi, nogle kræft-former, og muligvis endda reduceret sædantal. Så det er klart, det er en god ide at få noget selen indenbords (det findes især i nødder, fuldkornsbrød og fisk), men på samme tid, hvis du tager for meget, kan du komme til at skade din lever. Som med så meget andet i livet er det en balancegang at få den rigtige mængde. Citat slut.
Ovenstående linjer er citeret fra Bill Brysons bog The Body: A Guide for Occupants. ISBN-13: 978-0385539302. Jeg kan anbefale bogen stærkt. Bryson skriver et engelsk, der er en fornøjelse at læse, og bogen er fuld af fakta og sammenhænge. Du kender ham muligvis allerede fra hans tidligere bog om videnskab og teknologi, The Short History of Almost Everything. Dansk oversættele: En kort historie om næsten alt.
Selen, seleno-enzymer og godt helbred
For at få hurtig, grundlæggende information om mikronæringsstoffet selen kan du gå til Linus Pauling Instituttes infocenter om mikronæringsstoffer. Der finder du følgende grundlæggende fakta om selen:
De kemiske former og niveauer af selen i plantebaseret mad varierer afhængigt af selenindholdet i jorden; der er en betydelig variation i niveauet af selen fra region til region i verden. For eksempel er selenindtaget fra fødevarer relativt høje i Canada, Japan, USA og Venezuela og meget lavere i Europa, især i Nord- og Østeuropa. Kina har regioner, der er kendetegnet ved selenmangel og andre regioner med et tilsyneladende overskud af selen [Rayman 2012].
Sporstoffet selens biologiske funktioner finder primært sted med selen inkorporeret i aminosyren selenocystein.
Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner.
Vi mennesker har brug for et tilstrækkeligt selenindtag til, at disse selenoproteiner fungerer korrekt.
Seleno-enzymer: De mest undersøgte og vigtigste selenoproteiner
Glutathionperoxidaser: GPx-enzymerne er hovedsageligt vigtige som antioxidanter, der neutraliserer hydrogenperoxid og lipidhydroperoxider [Rayman 2012].
Iodothyronin-deiodinaser: Selenozymerne er involveret i produktionen af aktivt skjoldbruskkirtelhormon T3 [Rayman 2012].
Thioredoxinreduktaser: Trx-R-1 reducerer blandt andet det oxiderede coenzym Q10 fra ubiquinon til den reducerede form af ubiquinol og regenererer således antioxidantformen og beskytter celler mod oxidativ stress [Nordman 2003].
Selenoprotein P: SEPPs vigtigste funktion er at transportere og levere selen i kroppen; det har også nogle antioxidantfunktioner [Rayman 2012].
Selen og diabetes type 2: Dokumentationen
I et 2013-interview med Dr. Richard Passwater påpegede Dr. Gerhard N. Schrauzer, at påstanden om en selen-diabetes-sammenhæng, der blev fremsat i 2007, var dårligt understøttet og var baseret på forskningsresultater, der syntes at indikere, at diabetikere har plasma-selenniveauer, der har en tendens at være højere end plasma-seleniveauerne for raske mennesker [Passwater 2013].
Dr. Passwater bemærkede, at områder i verden med højere selenindtag har en tendens til at have lave forekomster af type 2-diabetes [Passwater 2013].
I 2019 offentliggjorde Jacobs et al. fund fra en underanalyse af data fra selen-forsøget i Arizona. Resultaterne viste ingen statistisk signifikante forskelle i insulinfølsomhed og beta-cellefunktion mellem de forsøgsdeltagere, der fik 200 mikrogram selen fra selengærpræparater og de forsøgsdeltagere, der fik placebo-præparater. Deltagere i begge grupper tog det tildelte præparat én gang dagligt i en medianperiode på 33,6 måneder [Jacobs 2019].
I 2018 rapporterede Kohler et al resultaterne af et systematisk review og metaanalyse der undersøgte enhver mulig sammenhæng mellem niveauet af selen og forekomsten af type 2-diabetes. Resultaterne viste, at der i randomiserede kontrollerede forsøg ikke er nogen signifikant effekt af selen på forekomsten af type-2-diabetes [Kohler 2018]. Kohler et al konkluderede, at deres analyse ikke viser noget konsistent bevis for, at selentilskud spiller en rolle i udviklingen af type 2-diabetes hos voksne.
I en opfølgningsrapport fra 2011 om resultaterne fra SELECT-studiet rapporterede Klein et al ingen statistisk signifikant øget risiko for type 2-diabetes i selentilskuddsgruppensammenlignet med placebogruppen. I SELECT-studiet fik 8752 undersøgelsesdeltagere 200 mikrogram syntetisk selenomethionin dagligt; 8696 undersøgelsesdeltagere fik placebo [Klein 2011].
Observationsundersøgelser viser imidlertid en sammenhæng mellem blodselenniveauer og risikoen for type 2-diabetes [Kim 2019].
Resultater fra observationsundersøgelser etablerer ikke et årsag-virkningsforhold. Der bør lægges mere vægt på resultaterne af randomiserede kontrollerede forsøg, og de randomiserede kontrollerede forsøg viser ikke nogen signifikant effekt af selentilskud på risikoen for at udvikle type 2-diabetes [Kohler 2018; Mao 2014; Klein 2011].
Det kan være, at patologien for type-2-diabetes har en effekt på blodselenniveauet, så det er type-2-diabetes, der forårsager højere blodseleniveauer snarere end omvendt [Schrauzer i Passwater 2013].
Uoverensstemmelsen mellem resultaterne af observationsstudiet og de randomiserede kontrollerede forsøgsresultater kan være relateret til en hidtil uopdaget forvirrende variabel, der påvirker både eksponeringen for selen og endepunktet Type 2-diabetes.
For at selentilskud kan give en effektiv reduktion af kræftrisikoen, bør man begynde med tilskuddet tidligt i voksenalderen og man bør fortsætte resten af levetiden.
Selens kræftbeskyttende egenskaber undermineres ved udsættelse for arsen, cadmium, bly og kviksølv. Vi skal begrænse vores eksponering for disse stoffer i vores mad, drikkevand og miljø.
Kilder
Akbaraly TN, Arnaud J, Rayman MP, et al. Plasma selenium and risk of dysglycemia in an elderly French population: results from the prospective Epidemiology of Vascular Ageing Study. Nutr Metab (Lond). 2010;7:21.
Hurst R, Armah CN, Dainty JR, et al. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010;91(4):923-931.
Jacobs ET, Lance P, Mandarino LJ, et al. Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Res Care. 2019;7(1):e000613. Published 2019 Feb 7.
Kim J, Chung HS, Choi MK, et al. Association between Serum Selenium Level and the Presence of Diabetes Mellitus: A Meta-Analysis of Observational Studies. Diabetes Metab J. 2019;43(4):447-460.
Klein EA, Thompson IM Jr, Tangen CM, et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2011;306(14):1549-1556.
Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924.
Kornhauser C, Garcia-Ramirez JR, Wrobel K, Pérez-Luque EL, Garay-Sevilla ME, Wrobel K. Serum selenium and glutathione peroxidase concentrations in type 2 diabetes mellitus patients. Prim Care Diabetes. 2008;2(2):81-85.
Larsen EH, Andersen NL, Møller A, Petersen A, Mortensen GK, Petersen J. Monitoring the content and intake of trace elements from food in Denmark. Food Addit Contam. 2002;19(1):33-46.
Mao S, Zhang A, Huang S. Selenium supplementation and the risk of type 2 diabetes mellitus: a meta-analysis of randomized controlled trials. Endocrine. 2014;47(3):758-763.
Passwater R.A. Selenium and Human Health: An Interview with Gerhard Schrauzer, Ph.D. WholeFoods. 2013. Retrieved from http://www.drpasswater.com/nutrition_library/SeleniumHumanHealth.html.
Passwater RA. New FDA Qualified Health Claims for Selenium: An Interview with Gerhard Schrauzer. WholeFoods. Retrieved from https://wholefoodsmagazine.com/columns/vitamin-connection/new-fda-qualified-health-claims-selenium/.
Puchau B, Zulet MA, González de Echávarri A, Navarro-Blasco I, Martínez JA. Selenium intake reduces serum C3, an early marker of metabolic syndrome manifestations, in healthy young adults. Eur J Clin Nutr. 2009;63(7):858-864.
Rayman MP. Selenium and Human Health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.
Thompson PA, Ashbeck EL, Roe DJ, et al. Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. J Natl Cancer Inst. 2016;108(12):djw152. Published 2016 Aug 16
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Skjoldbruskkirtlen er en endokrin kirtel foran på halsen lige under Adamsæblet. Den består af to lapper forbundet med isthmus, et tværgående strøg af skjoldbrusk-kirtelvæv. Selenmangel og en suboptimal aktivitet af selenoproteiner kan være en faktor i autoimmune skjold-bruskkirtelsygdomme. https://commons.wikimedia.org.
Et resume fra 2017 af forskningslitteraturen understøtter ideen om, at der er behov for optimale seleniveauer til antioxidant-beskyttelse mod skadelige frie radikaler i skjoldbruskkirtlen og til en normal omsætning af skjoldbruskkirtel-hormoner [Ventura 2017].
En gennemgang af forskningslitteraturen fra 2018 viser, at selentilskud kan reducere antistofniveauet af anti-thyroperoxidase og er knyttet til forbedrede ultralydbilleder af skjoldbruskkirtlen – placering, størrelse og antal knuder. Derudover er selentilskud forbundet med forbedrede symptomer og en forbedret livskvalitet hos patienter med Graves orbitopati [Santos 2018].
Bemærk: Graves orbitopati (også kaldet Thyroidea Associeret Oftalmopati) er sygdom i knoglehulrum og væv omkring øjet. Det kan forekomme hos op til 50% af patienter med Graves sygdom, som er en autoimmun sygdom, der er den mest almindelige årsag til for højt stofskifte (hyperthyreoidisme).
Lav selenstatus og autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme
Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen påvirker ca. 2% af verdens befolkning, kvinder mere end mænd. Santos et al [2018] anfører, at Graves’ sygdom (Basedows sygdom) og Hashimoto Thyroiditis (for lavt stofskifte) er de mest almindelige former for autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme. Hashimotos sygdom er cirka ti gange mere almindelig end Graves’ sygdom.
Selen findes sjældent i sin elementære form i kroppen. I stedet indgår det som en del af den 21. aminosyre, selenocystein, i 25 kendte selenoproteiner. Selens biologiske funktioner finder primært sted via effekten disse selenoproteiner.
Iodothyronin deiodinase type 1 og type 2 = katalysatorer til omdannelse af det inaktive forstadie thyroxin (T4) til det aktive skjoldbruskkirtelhormon triiodothyronin (T3)
Thioredoxin-reduktaser = antioxidanter, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativ skade og regulerer redox-status i skjoldbruskkirtlen
Glutathionperoxidase 1 = antioxidantbeskyttelse mod oxidativ stress
Selenoprotein P = selentransport og antioxidantforsvar’
Igangværende kliniske studier om skjoldbruskkirtelsygdomme og selen
Mens dette skrives (marts 2020) er der to igangværende randomiserede kontrollerede kliniske undersøgelser, der er designet til at besvare spørgsmål om effektiviteten af selentilskud ved skjoldbruskkirtelidelser.
CATALYST Studiet = “The Chronic Autoimmune Thyroiditis Quality of Life Selenium Trial” (Undersøgelsen af selen og livskvalitet ved kronisk autoimmun skjoldbruskkirtel-sygdom)
472 patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, der behandles med levothyroxin, får 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo dagligt i 12 måneder.
Undersøgelsens primære mål er at bestemme omfanget af selentilskuds effekt på patienternes livskvalitet. De sekundære mål er at evaluere effekten af selentilskud på doseringen af levothyroxin, på serum T3/T4-forholdet, på serum-anti-thyroperoxidase-antistofniveauet, på bio-markører for immunologisk samt på oxidativ stress [Winther 2014].
GRASS-undersøgelsen = “The Graves ‘Disease Selenium Supplementation Trial” (Selentilskuds-undersøgelsen af Graves’ sygdom)
Konklusion: Selenstatus og skjoldbruskkirtelfunktion
Opretholdelse af en dækkende selenstatus fra mad og kosttilskud er nødvendigt for den generelle helbredstilstand samt for at forhindre skjoldbruskkirtellidelser [Ventura 2017].
Selentilskud kan være nyttigt hos patienter med Hashimotos sygdom (hypothyreoidisme) [Ventura 2017].
Selentilskud synes at være gavnligt hos patienter med milde til moderate tilfælde af Graves’orbitopati [Ventura 2017].
Igangværende forsøg (CATALYST-undersøgelsen og GRASS-undersøgelsen) vil evaluere fordelene ved at bruge selengær til patienter med skjoldbruskkirtelsygdomme [Ventura 2017].
Tilskud med selengærhar vist sig at reducere niveauerne af biomarkører for oxidativ stress; selenmethionintilskud i samme størrelsesorden gjorde ikke. Denne konklusion antyder, at det er andre selenholdige forbindelser end selenmethionin der skal forklare reduktionen i oxidativ stress [Richie 2014].
Kilder
Ehlers M, Jordan AL, Feldkamp J, Fritzen R, Quadbeck B, Haase M, Allelein S, Schmid C & Schott M. (2016). Anti-Thyroperoxidase antibody levels > 500 IU/ml indicate a moderately increased risk for developing hypothyroidism in autoimmune thyroiditis. Horm Metab Res.; 48(10):623-629. [PubMed]
Hurst R, Armah CN, Dainty JR & Hart DJ. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr; 91: 923-31. [PubMed]
Rayman MP. (2012). Selenium and human health. Lancet; 379(9822): 1256-68. [PubMed]
Richie JP, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R & El-Bayoumy K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: A randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila); 7(8): 796-804. [PubMed]
Santos LR, Neves C, Melo M & Soares P. (2018). Selenium and selenoproteins in immune mediated thyroid disorders. Diagnostics (Basel); 8: 70-82. [PubMed]
Ventura M, Melo M & Carrilho F. (2017). Selenium and thyroid disease: from pathophysiology to treatment. Int J Endocrinol; Article ID 1297658. [PubMed]
Winther KH, Watt T, Bjorner JB & Cramon P. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials; 15: 115. [PubMed]
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Det lyseblå bånd er et såkaldt awareness-bånd om kræft i prostata. Sammen med hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform blandt amerikanske mænd. American Cancer Society vurderer, at én mand ud af ni vil få diagnosen prostatakræft i løbet af hans levetid. Forskning viser, at blodets selenstatus inden for et specifikt område er forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft.
En af de store udfordringer inden for selenforskning er at optimere det daglige selenindtag for at nedsætte risikoen for prostatakræft. Vi har brug for flere forskningsresultater for at kunne besvare følgende spørgsmål om brugen af selentilskud til at nedsætte risikoen for prostatakræft [Waters & Chiang 2017]:
Hvad er den optimale formulering af et selentilskud?
Hvad er den korrekte daglige dosis?
Hvilket område af selenindhold i blodet indikerer et behov for selentilskud?
Ved hvilket selenindhold i blodet vil selentilskud ikke reducere risikoen for prostatakræft yderligere?
Ideen om at selenindtagelsen og selenniveauet er en vigtig faktor for risikoen for prostatakræft begyndte at få betydelig opmærksomhed efter at Professor Larry Clark fra University of Arizona offentliggjorde resultaterne af sin undersøgelse: “Nutritional Prevention of Cancer” i tidsskriftet JAMA i december 1996 [Clark 1996].
Tilskud med selengær i undersøgelsen: Nutritional Prevention of Cancer
Nutritional Prevention of Cancer (NPC – Den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft-forsøget) var et tilskudsforsøg med anvendelse af 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo med en gennemsnitlig varighed på 4,5 år. Deltagerne i undersøgelsen var 1312 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 63 år.
Deltagerne i NPCT-studiet var for det meste mænd, ca. 75%. Kun cirka en ud af tre deltagere var en nuværende ryger. Ved studiets start havde deltagerne et gennemsnitligt indhold af selen i plasma på 114 mikrogram pr. liter. Undersøgelsens primære endepunkt var tilbagevendende hudkræft [Clark 1996].
Selentilskuddet nedsatte ikke risikoen for hudkræft. Forskerne fandt imidlertid, at det daglige tilskud af selengær signifikant reducerede forekomsten af tilfælde af prostatakræft med 63% [Clark 1996].
Syntetiske selenometionintilskud i SELECT-undersøgelsen
I 2001, motiveret af resultaterne af NPCT-studiet, startede forskere den hidtil største undersøgelse af forebyggelse af prostatakræft hos mænd kaldet Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (Selen og E-vitamin kræftforebyggelsesundersøgelsen – forkortet SELECT).
I denne nye undersøgelse indgik over 35.000 mænd i alderen 50 år og derover som tilfældigt fik én af de følgende behandlinger:
Vitamin E
Selen i form af syntetisk selenomethionin
Både vitamin E og selen
Placebo
Disse mænd havde et gennemsnitligt selenindhold i serum ved undersøgelsens start på 135 mikrogram per liter. Det primære endepunkt var forekomst af prostatakræft [Lippman 2009].
Hele 78% af deltagerne i SELECT-undersøgelsen havde et serum-seleniveau, der lå over de to laveste tredjedele i NPC-undersøgelsen. Følgelig havde disse mænd i SELECT-undersøgelsen ved undersøgelsens start serum-selenniveauer der lå over serumniveauerne hos deltagerne i NPC-undersøgelsen som havde gavn af selentilskud [Nicastro & Dunn 2013].
I 2008 gennemgik et uafhængigt data- og sikkerhedsovervågningsudvalg SELECT-undersøgelsens data og fandt, at selen og E-vitamin taget alene eller sammen, ikke nedsatte risikoen for prostatakræft. På dette tidspunkt fik deltagerne i SELECT-undersøgelsen besked om at stoppe med at tage deres forsøgstilskud [Lippman 2009].
Bemærk: I 2008 var der ingen statistisk signifikant forskel i antallet af prostatakræfttilfælde mellem de fire grupper i undersøgelsen. Der var flere tilfælde af prostatakræft hos de mænd, der kun tog E-vitamin, men forskellen var ikke statistisk signifikant [Lippman 2009].
I 2008 var der også flere nye tilfælde af diabetes hos mænd, der kun tog selen sammenlignet med mænd, der fik placebo. Dette forskningsresultat var heller ikke statistisk signifikant og beviste ikke en øget risiko ved selen. De første resultater af SELECT-undersøgelsem blev offentliggjort online i JAMA-Express den 9. december 2008 og fandtes i den første trykte udgave af JAMA i januar 2009 [Lippman 2009]. Der var ingen forskel i forekomsten af lunge- eller tyktarmskræft, alle samlede kræftformer og alle samlede dødsfald.
I 2011 rapporterede forskerne i SELECT-studiet, at der var flere der udviklede prostatakræft i gruppen af mænd, der tog selentilskuddet alene samt i gruppen af mænd, der tog E-vitamin og selen sammen end der var i gruppen af mænd, der tog placebo; dog – et stort men – forøgelserne var små og var ikke statistisk signifikante. Det kunne lige så godt skyldes, at mænd med særlige karakteristika tilfældigvis var havnet i selengrupperne [Klein 2011].
Hvorfor forskellige resultater af NPCT-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen?
Man kan sige, at undersøgelsesdeltagerne i NPCT-undersøgelsen manglede selen sammenlignet med mændene i SELECT-undersøgelsen (et gennemsnitligt seleniveau ved undersøgelsesstart på 114 mikrogram pr. liter sammenlignet med 135 mikrogram pr. liter). Selentilskud reducerer sandsynligvis kun risikoen for prostatakræft hos mænd med lav selenstatus og ikke hos den samlede population af mænd. Mange af deltagerne i SELECT-undersøgelsen kan have fået kosttilskud, der hævede deres selenstatus over det beskyttende niveau.
Den form for selen der blev anvendt i NPCT-studiet (selengær) indeholdt en naturlig udgave af selenomethionin som dens primære selenform, men den indeholdt også omkring 20 andre selenformer, hvoraf en eller flere kan have været mere vigtige i kræftforebyggelse end selenomethionin. Mændene i SELECT-undersøgelsen modtog 100% syntetisk selenomethionin.
Dr. Schrauzer var internationalt kendt for sit arbejde med selens biologiske funktioner, især i relation til selens kræftbeskyttende egenskaber.
Et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft?
Waters og Chiang har vist, at koncentrationen af selen i ældre hundes tånegle udviser et U-formet forhold til DNA-skader i hundernes prostata. (Hunde kan ligesom mennesker udvikle prostatakræft).
Derudover har Waters og Chiang vist, at det samme U-formede forhold beskriver resultaterne fra studier af selen og personer med prostatakræft. De har vurderet, at det optimale niveau af selen i serum/ plasma til reduktion af risikoen for prostatakræft ligger i området 119-137 mikrogram pr. liter[Waters & Chiang 2018].
Over dette seleniveau vil selen give ringe eller ingen yderligere beskyttelse mod prostatakræft og kan endda begynde at være skadeligt ved endnu højere niveauer. Ved seleniveauer under 119 – 137 mikrogram per liter kan risikoen for at udvikle prostatacancer stige på grund af utilstrækkelig biotilgængelighed af selen [Waters & Chiang 2018].
Bemærk venligst, at den bedste beskyttelse mod prostatakræft i NPC-undersøgelsen blev set hos mænd med et selenindhold ved undersøgelsens start på under 123,2 mikrogram pr. liter.
Sammenfatning: Selentilskud til forebyggelse af prostatakræft
En persons serum/plasma-selenstatusser ud til at diktere, hvor stort et tilskud det er nødvendigt eller om det er nødvendigt for at opnå og opretholde det fordelagtige niveau mellem 119 og 137 mikrogram per liter [Waters & Chiang 2018].
En metaanalyse af 12 studier med 5007 tilfælde af prostatakræft og i alt 13.254 deltagere viste, at risikoen for prostatakræft faldt med blod-seleniveauer fra 60 mikrogram selen pr. liter op til 170 mikrogram selen pr. liter[Hurst].
Det sikreste område for en potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være en plasma-selenkoncentration i området fra 120 til 170 mikrogram selen pr. liter[Hurst].
For personer hvis indtagelse af selen fra kosten er ca. 55 mikrogram dagligt, og hvis selenindhold i plasma ved udgangspunktet er ca. 95 mikrogram per liter, bør et selentilskud på 50 mikrogram dagligt få selenstatus op på 118 mikrogram per liter. For den samme person bør et dagligt tilskud på 100-mikrogram selen øge selenstatus til 152 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
Der synes at være en U-formet kurve, der beskriver den ønskelige selenstatus til beskyttelse mod prostatakræft. Bunden af Uet ligger mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].
Tilskud med selengær synes at være den foretrukne form for selen. En sammenlignende undersøgelse har vist, at raske mænd der tog kosttilskud med selengær, havde signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskuddet; mænd, der tog tilskud af selenomethionin, havde ikke [Richie 2014].
De undersøgelser hvor selentilskud har været forbundet med forebyggelse af forskellige former for kræft, er blevet udført med selengærpræparater:
Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D. (1996). The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Klein EA, Thompson IM, Tangen CM, Crowley JJ, Lucia MS, Goodman PJ, Minasian LM, Ford LG, Parnes HL, Gaziano JM, et al. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 306:1549–1556.
Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA, et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 301:39–51.
Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.
Waters DJ & Chiang EC. (2018). Five threads: how u-shaped thinking weaves together dogs, men, selenium, and prostate cancer risk. Free Radical Biology and Medicine, https://doi.org/10.1016/j.freeradbiomed.2017.12.039.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
En nylig undersøgelse har fundet en relativt høj mortalitetsrisiko hos ældre svenskere med lav selenstatus. Tilskud med et selengær-præparat og et coenzyme Q10-præparat resulterede i en signifikant reduceret risiko for at dø af hjertesygdom, en bedre hjertefunktion og en bedre livskvalitet for ældre. Den gavnlige virkning af disse tilskud er fortsat i 12 år efter undersøgelsen.
Lave plasma- / serum-selenkoncentrationer er forbundet med øget risiko for at dø af hjertesygdom og en øget risiko for død af alle årsager. Professor Urban Alehagen og et team af forskere ved Linköpings Universitet i Sverige har undersøgt forholdet mellem et lavt seleniveau og risikoen for hjertesygdom.
Selentilskud foreslået til voksne med meget lave Se-niveauer
Den svenske undersøgelse viser, at voksne med en serum selenkoncentration på under 57 mikrogram pr. liter har en signifikant højere risiko for at dø af alle årsager (43% øget risiko) og for at dø af hjertesygdom (56% øget risiko) [Alehagen 2016].
57 mikrogram selen per liter serum. Wow! Det er lavt.
Disse signifikante sammenhænge forblev solide, selv efter at forskerne havde justeret for virkningerne af eventuelle modificerende faktorer:
Mandligt køn
Rygning
Iskæmisk hjertesygdom
Diabetes
Kronisk obstruktiv lungesygdom
Nedsat hjertefunktion [Alehagen 2016]
Professor Alehagen foreslår, at voksne med serum-seleniveauer under 57 mikrogram pr. liter anbefales at tage et selentilskud.
Ingen forskelle fundet i kræft-mortalitet
Interessant nok viste den svenske undersøgelse ikke en signifikant forskel i kræftdødelighed blandt de fire kvartiler af studietalere. Bemærk dog, at den gennemsnitlige serumselenkoncentration i alle de fire kvartiler, der blev sammenlignet i undersøgelsen var ret lav:
Kvartil 1: < 57,2 mkg/l
Kvartil 2: 57,2 – 67,1 mkg/l
Kvartil 3: 67,1 – 76,1 mkg/l
Kvartil 4: > 76,1 mkg/l
Husk: Den bedste vurdering vi har for en beskyttende virkning af selen mod prostatakræft, er en plasma-selenkoncentration på mellem 120 og 170 mikrogram pr. liter [Hurst 2012].
Det kunne være, at kræftdødeligheden i alle fire kvartiler i den svenske undersøgelse ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, men er allesammen forhøjede i forhold til kohorter, der opretholder et serum-seleniveau på over 120 mikrogram pr. liter.
Hvorfor behovet for selentilskud?
Professor Alehagen forklarer, at selenindholdet i jorden og dermed i levnedsmidler rundt om i verden varierer betydeligt fra region til region. Madvaner varierer også, hvilket betyder, at folk får mere eller mindre selen i deres kost, afhængigt af hvor de bor.
Selen er afgørende for en række cellulære funktioner. Sporstoffet selen findes sjældent som et isoleret stof i kroppen. Det udfylder sine væsentlige biologiske funktioner som en bestanddel af aminosyren selenocystein.
Selenocystein er således selv en nødvendig bestanddel af 25 kendte selenoproteiner. Mange af disse selenoproteiner, især glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser, beskytter vores celler og væv mod de skadelige virkninger af oxidativt stress [Alehagen 2016].
I lyset af de regionale variationer i optagelsen af selen og betydningen af en tilstrækkelig serum-selenkoncentration for en længere livslængde og en bedre livskvalitet, synes det tilrådeligt at få sin serum-selenkoncentration målt for at se, hvor det ligger sammenlignet med de svenske studiedeltagere.
Hvor meget selentilskud?
Professor Fairweather-Tait og kolleger i Storbritannien har rapporteret om resultaterne af et studie med tilskud til middelaldrende, sunde britiske mænd og kvinder (50-64 år). Studiedeltagernes gennemsnitlige plasma-selenkoncentration ved studiets start var lige over 95 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
Tilskud med endaglig selengærtablet på 50 mikrogram i 10 uger øgede deltagernes plasma-selenindhold til et gennemsnit på 118,3 mikrogram pr. liter.
Tilskud med en daglig selengærtablet på 100 mikrogram i 10 uger øgede deltagernes plasma-selenindhold til et gennemsnit på 152 mikrogram pr. liter.
Sammendrag af svensk undersøgelse af serum-seleniveauer og dødelighed
Professor Alehagens svenske undersøgelse viste en signifikant øget risiko for at dø af hjertesygdom samt fra alle årsager hos forsøgsdeltagere med serum-seleniveauer under 57,2 mikrogram pr. liter. Andre undersøgelser har vist lignende sammenhænge mellem et lavt serum-seleniveau og øget dødelighed:
Dansk undersøgelse: En undersøgelse af mere end 3000 mænd med serum selenkoncentrationer under 60 mikrogram pr. liter viste en øget risiko for hjerteanfald (Suadicani 1992).
Finske undersøgelser: Undersøgelser fra 1970’erne, perioden før Finland begyndte at gøde jorden med selen, viste en sammenhæng mellem et lavt serum-seleniveau og en øget risiko for at dø af hjertesygdom [Salonen 1982].
Fransk undersøgelse: En fransk undersøgelse af ældre franskmænd rapporterede om en sammenhæng mellem lave plasma-selenkoncentrationer og øget dødelighed [Akbaraly 2005].
Beskyttende virkninger af selentilskud
Selen i tilstrækkelige koncentrationer har vigtige antioxidant- og immunsystemsfunktioner. Det er sandsynligt, at den beskyttende virkning af tilstrækkelige plasmakoncentrationer af selen er relateret til selenoproteinernes virkning:
Reduktion af oxidativt stress
Reduktion af inflammation
Kilder
Akbaraly, N.T., Arnaud, J., Hininger-Favier, I., Gourlet, V., Roussel, A.M. & Berr, C. 92005). Selenium
and mortality in the elderly: results from the EVA study. Clin Chem, 51:2117–2123.
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96. doi:10.1038/ejcn.2015.92
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.
Salonen, J.T., Alfthan, G., Huttunen, J.K., Pikkarainen, J. & Puska, P. (1982). Association between cardiovascular death and myocardial infarction and serum selenium in a matched-pair longitudinal study. Lancet, 2: 175–179.
Suadicani, P., Hein, H.O. & Gyntelberg, F. (1992). Serum selenium concentration and risk of ischaemic heart disease in a prospective cohort study of 3000 males. Atherosclerosis, 96: 33–42.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Bagegær, den gær der lever af sukkerstoffer i mel og frigiver kuldioxid, som får brødet til at hæve, det er den samme gær, som selenet er organisk bundet til i produktionen af selen-gærtilskud. I produktionsprocessen indarbejdes selenet i selenforbindelser: Selenomethionin, methylselenocystein, selenocystein og mange andre organiske selenformer. Selen-gærtilskud giver den bedste optagelighed, den bedste tilbage-holdelse og den bedste antioxidantvirkning, kemopræventive- og immunmodulerende støtte.
Vi ønsker stabilitet, sikkerhed og biotilgængelighed af vores selentilskud. Tilskud med selengær – også kendt som selenberiget gær – er den bedste formulering til at opnå disse mål.
Selengær-tilskud produceres ved hjælp af selen, der er blevet dyrket sammen med gær af typen Saccharomyces cerevisiae (bagegær). De af os, der tager et dagligt højt selengær-tilskud ved, at den gær, der anvendes til fremstilling af tilskuddet, er død. Gærcellerne kan ikke komme ind i vores krop og formere sig, fordi de ikke længere er i live.
Forskellige former for selentilskud
Der findes både uorganiske og organiske former for selen i kommercielt tilgængelige selentilskud. Der er tilskud lavet med uorganiske former, der indeholder selensalte som natriumselenit og natriumselenat. Deres optagelighed er ikke nær så god som optageligheden af de bedste organiske selenberigede gærtilskud.
Bemærk: Når vi anvender betegnelserne “organisk” og “uorganisk” i forbindelse med selentilskud, mener vi, at selenforbindelserne indeholder kulstof og brint (organisk) eller ikke indeholder disse (uorganisk).
Blandt de organiske selenformer i kommercielt tilgængelige selentilskud er der selenomethionin-formen (C5 H11 N02 Se). Selenomethionin er den form, der almindeligvis findes i paranødder, kornprodukter og bælgplanter.
Desværre er tilskud med en syntetisk udgave af selenomethionin blevet anvendt i nogle humanstudier, og resultaterne er ikke blevet som man havde håbet, især ikke i det såkaldte Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT) studiet [Lippman 2009].
Et godt selengær-tilskud indeholder naturligt forekommende organisk selenomethionin udover methylselenocystein (C4 H9 NO2 Se), som er den form der findes i hvidløg og broccoli, og i alt op mod 30 forskellige selenformer [Larsen 2004]. Mange af disse 30 forskellige selenformer kan godt have biologiske funktioner, som et uorganisk eller syntetisk selenomethionintilskud ikke har.
Selv blandt de kommercielt tilgængelige selengær-tilskud kan der være variationer i standardiseringen af præparatet. Variationen i sammensætningen samt de selenformer der findes i de forskellige selengærtilskud antyder således, at der kan være forskelle i selenets biotilgængelighed.
Bedst dokumenterede europæisk producerede selengær
Det bedste dokumenterede selengær-tilskud, produceret i Danmark og kommercielt tilgængeligt i USA, har følgende stabile egenskaber [Larsen 2004; Bügel 2008]:
Optagelighed på 89-90%
Ca. 60% organisk selenomethioninindhold
I alt 30 organiske selenformer
Højst 1% uorganisk selen
Absorption af selengær-tilskud
Selen fra et selengær-tilskud absorberes bedre og bliver længere i kroppen end selen fra et syntetisk selenomethionintilskud eller et uorganisk selentilskud [Bügel 2008].
I den engelske pilotundersøgelse kaldet PREvention of Cancer by Intervention with Selenium (PRECISE)-undersøgelsen opnåede deltagerne i alderen 60-74 år, som havde lav selenstatus ved undersøgelsens start, følgende dosisafhængige stigninger i plasma-seleniveauet efter seks måneders dagligt tilskud med SelenoPrecise®:
100 mikrogram daglig: 61% stigning i selenstatus
200 mikrogram daglig: 113% stigning i selenstatus
Daglig dosering af selentilskuddet
Det er svært at komme med en generel angivelse af den mængde selen, voksne har brug for dagligt. Selen dannes ikke i menneskekroppen. Den primære kilde til selen er vores kost, og kosten varierer fra region til region og fra kultur til kultur.
Mængden af selen fra kosten kan variere betydeligt alt efter den region i verden, hvor vores mad produceres. Nogle steder er jord og planter selenrige; Andre steder er jord og planter selenfattige.
Der er sæsonmæssige variationer i selenindholdet i de fødevarer, vi spiser.
Der er variationer i de typer fødevarer, vi spiser.
Alt i alt er det tilrådeligt at få foretaget en blodprøve af ens seleniveau. Egen læge kan bestille en sådan test.
Så kan vi se, om vi er under det gunstige område på 120-150 mikrogram selen pr. Liter plasma [Hurst 2010]. Efterfølgende kan vi have brug for et dagligt tilskud på 50 eller 100 mikrogram selen.
Funktioner af selen i kroppen
Vi ved, at vi har brug for et tilstrækkeligt selenintag til produktion af selenoproteiner (mange af dem er selenoenzymer), som er nødvendige af følgende sundhedsmæssige årsager:
antioxidantbeskyttelse mod oxidativ skade på cellerne
optimal funktion af immunsystemet
optimal funktion af skjoldbruskkirtelhormoner
nedsat kræftrisiko
sædcelleproduktion
Selengær og nedsat risiko for oxidativt stress
I et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret studie havde sunde mænd, der tog et selenberiget gærtilskud i 9 måneder, et signifikant nedsat niveau af kendte biomarkører for oxidativt stress. Raske mænd der tog et tilskud af selenomethionin med en tilsvarende mængde selen, havde derimod ikke [Richie 2014].
Selengær og nedsat risiko for kræft
Tilskud med et selengær-præparat, der indeholder mange selenformer, herunder organisk selenocystein, selenomethionin og methylselenocystein, har været forbundet med nedsat kræftrisiko i flere undersøgelser [Blot 1993; Prasad 1995; Clark 1996; Hercberg 2004].
Tilskud med et syntetisk 100% selenomethionintilskud viste ikke nogen kræftforebyggende effekt [Lippman 2009].
Konklusion: Selengær er det bedste valg
Det er vigtigt at vælge omhyggeligt, når vi vælger et selentilskud.
Vi ønsker ikke et tilskud med uorganisk selen.
Vi ønsker ikke et tilskud med syntetisk selenomethionin.
Vi ønsker ikke et tilskud, der er 100% selenomethionin.
Hvad ønsker vi?
Vi ønsker et organisk tilskud på gærbasis der indeholder forskellige selenformer, herunder methylselenocystein.
Vi ønsker et tilskud, der er blevet testet i randomiserede, kontrollerede forsøg.
I en kommende artikel vil jeg opsummere nogle af de videnskabelige undersøgelser, der er lavet med selengær-tilskud.
Kilder
Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.
Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642.
Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.
Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.
Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.
Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.
Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & … Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.
Prasad, M. P., Mukundan, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. European Journal of Cancer. Part B, Oral Oncology, 31B(3), 155159.
Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Et Cochrane review er en systematisk gennemgang af forskningsresultater indenfor human sundhedspleje eller sundhedspolitik. Forfatterne til et review opsummerer og analyserer resultaterne fra observationsstudier og randomiserede kontrollerede undersøgelser. Observationsstudier er undersøgelser, hvor prædiktorvariablen (deltagernes eksponering for selen) ikke er under forskernes kontrol. I randomiserede, kontrollerede undersøgelser er prædiktor-variablen (selentilskud til nogle af deltagerne) under forskernes kontrol, selvom de almindeligvis blindes fra at vide, hvilke deltagere der modtager det aktive stof i stedet for placebo indtil studiet er afsluttet.
Observationsstudier viser overvejende og konsekvent en omvendt sammenhæng mellem seleneksponering og risikoen for visse kræftformer [Vinceti 2018; Cai 2016]. Resultaterne fra omkring 70 observations-undersøgelser tyder på, at større eksponering for selen er forbundet med lavere niveauer af kræfttilfælde og dødelighed [Vinceti 2018]. Hvad observationsstudierne endnu ikke har vist, er et systematisk mønster, der tyder på specifikke dosis-responsforhold. [Vinceti 2018].
Resultaterne fra observations-studier indikerer også, at der kan være en U-formet form for forholdet mellem selen-eksponering og sygdomsrisiko. For eksempel antyder en undersøgelse, at det bedste serum selenområde for beskyttelse mod prostatacancer er mellem 119 og 137 mikrogram pr. Liter [Chiang 2010]. En anden undersøgelse viser, at risikoen for prostatakræft falder gradvist, idet selenkoncentrationerne stiger i området fra 60 mikrogram selen pr. liter plasma op til 170 mikrogram pr. liter. Over 170 mikrogram pr. Liter ophører beskyttelsen [Hurst 2012].
Resultater fra randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) er mindre entydige end resultater fra observationsundersøgelser. Det seneste Cochrane-review analyserer resultaterne fra 11 randomiserede, kontrollerede undersøgelser af selentilskud og kræftrisiko med i alt 44.743 deltagere (94% mænd). Det konkluderes, at selentilskud ikke signifikant reducerede den samlede forekomst af kræft eller dødelighed [Vinceti 2018].
Det er i nogen grad et forunderligt resultat. Hvorfor, tænker man, afviger resultaterne fra de 11 randomiserede, kontrollerede undersøgelser sig så markant fra resultaterne fra de 70 observationsstudier, der blev analyseret i reviewet?
Virkningen af selen og vitamin E-kræftforebyggelses-undersøgelsen (SELECT-studiet) på Cochrane-reviewet.
“Gorillaen på 800 pund” i Cochrane-undersøgelsen er SELECT-studiet, som var et randomiseret, placebokontrolleret studie af selen og / eller E-vitamin-tilskud med henblik på forebyggelse af prostatakræft [Lippman 2009].
34.888 mænd gennemførte SELECT-studiet. De 34.888 deltagere udgør 78% af det samlede antal deltagere i undersøgelsen, der blev medtaget i RCT-delen af Cochrane-reviewet. (RTC = Randomiseret, kontrolleret undersøgelse)
Forfatterne til Cochrane Reviewet udtaler: “SELECT-studiet havde den stærkeste indflydelse på effektopgørelsen” af enhver kræftrisiko, af risikoen for tyktarmskræft, af risikoen for blærekræft og af risikoen for prostatakræft [Vinceti 2018].
Bemærk: SELECT-forsøget blev standset tidligt, da data viste, at hverken E-vitamin eller selentilskud var forbundet med forebyggelse af prostatakræft.
Foreslåede årsager til at SELECT-studiet fejlede
Selenforskere har fremlagt to mulige forklaringer på, at SELECT-studiet ikke kunne gentage de lovende resultater med nedsat-risiko-for-prostatakræft fra den tidligere Ernæringsmæssig Forebyggelse af Kræft (NPC-studiet) [Duffield-Lillico 2002].
Typen af selentilskud: I SELECT-studiet anvendte forskerne et syntetisk selenomethionintilskud, hvorimod forskerne havde anvendt et selengær-tilskud i NPC-studiet.
Deltagernes selenstatus ved undersøgelsesstart: SELECT-deltagere (gennemsnit: 135 mikrogram pr. liter) havde et selenindhold ved undersøgelsesstart der var meget højere end NPC-deltagernes indhold ved undersøgelsesstart (gennemsnitlig 114 mikrogram pr. liter). De bedste kræftforebyggelses-resultater blev set hos de studiedeltagere, der havde et plasmaindhold af selen på under 121,6 mikrogram pr. liter [Duffield-Lillico 2002].
Betydningen af formen af selentilskuddet
En generel konklusion fra resultaterne af SELECT-studiet er, at den foretrukne formulering af selentilskud er den form, der blev anvendt i NPC-studiet: Selenberiget gær, også blot kendt som selengær.
Tilskud med selenberiget gær – gær-selentilskud – er kosttilskud der produceres ved at dyrke en gærstamme i et selenrigt medium. Selenatomerne i mediet inkorporeres i gærens proteiner og bliver derved organisk bundet til gæren. Gærcellerne tørres og dør og er inaktive i selengær-tilskuddet.
Tilskud med gærselen i høj kvalitet indeholder ca. 60% naturligt selenomethionin og yderligere op mod 30 andre selenarter, hvoraf nogle eller mange synes at have vigtige biologiske funktioner og kan være ansvarlige for den kræftforebyggelse der blev set i NPC-studiet.
Bemærk: Modsætningen mellem de naturlige selenformer i selengær-præparater og den 100% syntetiske selenomethionin-sammensætning, der blev anvendt i SELECT-studiet. Modsætningen mellem begyndelsesniveauerne af selen i de to forskellige typer studier.
Bemærk desuden, at en undersøgelse fra New Zealand har vist, at en dosis på 200 mikrogram selengær pr. dag er et mere sikkert tilskud end den tilsvarende dosis syntetisk selenomethionin [Karunasinghe 2013].
Separat sammenligning af selengær-studier
I visse henseender synes det at analysere og sammenblande resultaterne af kræftstudier der har anvendt syntetisk selenomethionin og kræftstudier der har anvendt selengær, som at sammenligne æbler og pærer.
Hvad sker der, hvis man undersøger de studier, der har anvendt selengær, separat, for sig selv, og altså udelader studierne, hvor der er anvendt syntetisk selenomethionin?
Selengær- og kræftstudierne
Algotar [2013], 699 deltagere = ingen signifikante resultater over fem år på forekomst af prostatakræft hos mænd med høj risiko for prostatakræft fra studiestart
Dreno [2007], 184 deltagere = Ingen signifikant forebyggelse over tre år af hudlæsioner forbundet med humant papillomavirus (HPV)
Duffield-Lillico [2002], 1312 deltagere = signifikant reduceret forekomst af samlet mængde kræft og prostatakræft over seks års med opfølgning hvor de stærkeste gavnlige virkninger blev set hos deltagere med plasmakoncentrationer ved undersøgelsesstart på under 121,6 mikrogram pr. liter
Karp [2013], 1561 deltagere = ingen signifikant reduktion i forekomsten af tilbagevendende primære tumorer i løbet af fem år hos patienter med resekterbar ikke-småcellet lungekræft
Reid [2008], 423 deltagere = signifikant reduceret samlet antal kræfttilfælde (med 25%) ved tilskud på 200 mikrogram dagligt; ingen signifikant reduktion ved tilskud på 400 mikrogram dagligt
Yu [1991], 2474 deltagere = signifikant reduceret primær leverkræft-forekomst (med 35%) under 8 års opfølgning
Yu [1997], 226 deltagere = signifikant hæmmet primær leverkræft og hepatitis B-virusinfektion over fire år
Der har været andre selengær- og kræftstudier, der var randomiserede og kontrollerede, og som viste signifikante, gavnlige resultater af tilskuddet. Disse undersøgelser blev ikke analyseret i Cochrane-undersøgelsen, fordi disse studier undersøgte selens virkning på kræft i kombination med andre antioxidanter:
SU.VI.MAX-studiet: Signifikant lavere total kræftforekomst og risiko for at dø af alle årsager hos mænd [Hercberg 2004]
Preliminære konklusioner om selengær- og kræftstudier
Hvad ser vi?
Selengær- og kræftstudier udgør kun 16% af det samlede antal deltagere i Cochrane Reviewet. Kræftstudier med syntetisk selenomethionin, SELECT-studiet [Lippman 2009] og Marshall-studiet [2011] udgør 78% af det samlede antal deltagere i Cochrane Reviewet [Vinceti 2018]. De resterende 6% af de kontrollerede lodtrækningsstudier, der er analyseret i Cochrane Reviewet, er studier der har anvendt uorganiske selenitpræparater [Vinceti 2018].
Der er for få studier og for få deltagere i selengær- og kræftstudierne til definitivt at konkludere, at selen-gærtilskud ikke signifikant nedsætter det samlede antal kræfttilfælde eller dødeligheden.
Resultaterne af Nutritional Prevention of Cancer-studiet [Duffield-Lillico 2002; Reid 2008] er opmuntrende, ligesom resultaterne af Yu-studierne [1991; 1997], Linxianstudierne [Blot 1993] og Su.Vi.Max. studiet [Hercberg 2004]. Disse studier anvendte en anden form for selentilskud til deltagere med et meget lavere serum-selenindhold ved undersøgelsens start
Mere finansiering er nødvendig til flere studier af selengær og kræft
Vi vil gerne se finansiering af tilsvarende studier der kan bekræfte de resultater der er opnået med brug af selengær-præparater i befolkningsgrupper med lav selenstatus og med deltagelse af et passende antal både mænd og kvinder. Det er for tidligt at afskrive selentilskud til kræftforebyggelse på grund af resultaterne af SELECT-studiet.
Kilder
Algotar, A. M., Stratton, M. S., Stratton, S. P., Hsu, C., & Ahmann, F. R. (2010). No effect of selenium supplementation on serum glucose levels in men with prostate cancer. The American Journal of Medicine, 123(8), 765-768.
Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.
Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium exposure and cancer risk: an updated meta-analysis and meta-regression. Scientific Reports, 619213.
Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010). Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis. Dose Response, 8(3): 285–300. doi: 10.2203/dose-response.09-036.
Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.
Dréno, B., Euvrard, S., Frances, C., Moyse, D., & Nandeuil, A. (2007). Effect of selenium intake on the prevention of cutaneous epithelial lesions in organ transplant recipients. European Journal of Dermatology: EJD, 17(2), 140-145.
Duffield-Lillico, A. J., Reid, M. E., Turnbull, B. W., Combs, G. J., Slate, E. H., Fischbach, L. A., & … Clark, L. C. (2002). Baseline characteristics and the effect of selenium supplementation on cancer incidence in a randomized clinical trial: a summary report of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, 11(7), 630-639.
Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373
Karp, D. D., Lee, S. J., Keller, S. M., Wright, G. S., Aisner, S., Belinsky, S. A., & Khuri, F. R. (2013). Randomized, double-blind, placebo-controlled, phase III chemoprevention trial of selenium supplementation in patients with resected stage I non-small-cell lung cancer: ECOG 5597. Journal of Clinical Oncology, 31(33), 4179-4187.
Karunasinghe, N., Han, D.Y., Zhu, S., Duan, H., Ko, Y.J., Yu, J.F., Triggs, C.M. & Ferguson, L.R. (2013). Effects of supplementation with selenium, as selenized yeast, in a healthy male population from New Zealand. Nutr Cancer, 65(3):355-66. doi: 10.1080/01635581.2013.760743.
Lippman, S.M., Klein, E.A., Goodman, P.J., Lucia, M.S., Thompson, I.M., Ford, L.G., et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1):39–51.
Prasad, M. P., Mukunda, M. A., & Krishnaswamy, K. (1995). Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. Eur. J. Cancer B Oral Oncol, 31B: 155-159.
Reid, M.E., Duffield-Lillico, A.J., Slate, E., et al. The nutritional prevention of cancer: 400 μg per day selenium treatment. Nutr Cancer. 2008;60(2):155-163.
Vinceti, M., Filippini, T., Del Giovane, C., Dennert, G., Zwahlen, M., Brinkman, M., & … Crespi, C. M. (2018). Selenium for preventing cancer. The Cochrane Database of Systematic Reviews, 1CD005195. doi:10.1002/14651858.CD005195.pub4
Yu, S.Y., Zhu, Y.J. & Li, W.G. Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biol Trace Elem Res. 1997;56(1):117-124.
Yu, S. Y., Zhu, Y. J., Li, W. G., Huang, Q. S., Huang, C. Z., Zhang, Q. N., & Hou, C. (1991). A preliminary report on the intervention trials of primary liver cancer in high-risk populations with nutritional supplementation of selenium in China. Biological Trace Element Research, 29(3), 289-294.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Grundstoffet selen findes sjældent alene og ubundet. I kroppen udgør det en del af aminosyrerne selenomethionin og selenocystein og fungerer som en bestanddel af ca. 25 selenoproteiner. Den selengær der anvendes i kosttilskud, fremstilles ved at fodre gærsvampen Saccharomyces cerevisiae (også kendt som bagegær eller ølgær) med selen. Når gæren vokser, optager den selen. Resultatet er en organisk selengær, der har en relativt god absorption og biotilgængelighed. Den danner flere forskellige selenforbindelser, der er nødvendig for mange cellulære funktioner i kroppen. Gæren i selengær-tabletterne er død. Den kan ikke forårsage gærinfektioner.
Dokumentationen fra kliniske undersøgelser viser, at selen-gærpræparater giver de bedste sundhedsmæssige resultater [Alehagen; Blot; Clark; Yu].
I dag vil jeg se på de dokumenterede egenskaber ved det selen-gærpræparat, der blev udviklet til brug i PRECISE-undersøgelserne. PRECISE er akronym for forebyggelse (PREvention) af kræft (Cancer) ved Intervention med SElen. PRECISE undersøgelserne blev designet til at teste effektiviteten af selentilskud til forebyggelse af kræft.
Præparatet – SelenoPrecise® – er også det selen-gærpræparat, der blev anvendt i KiSel-10-undersøgelsen med en kombination af selen- og coenzym Q10-tilskud til raske, ældre borgere med henblik på at beskytte mod hjertesygdom. Professor Urban Alehagen og forskerne ved Linköpings Universitet i Sverige har skrevet om et særligt forhold mellem selen og coenzym Q10. Vores celler har brug for tilstrækkeligt selen for at opretholde tilstrækkelige koncentrationer af coenzym Q10, og vores celler har brug for tilstrækkeligt coenzym Q10 til at opretholde en optimal selenoproteinfunktion [Alehagen].
SelenoPrecise® har videnskabelig dokumentation for følgende egenskaber:
Stabilitet
Optagelighed og biotilgængelighed
Virkningsfuldhed
Sikkerhed
Stabilitet
Selengærpræparatet SelenoPrecise® indeholder ca. 60% naturligt (ikke syntetisk) l-selenomethionin og op mod 30 andre selenarter, herunder gamma-glutamyl-Se-methylselenocystein. Methylselenocystein anses for at udgøre en vigtig bestanddel af et effektivt selengærpræparat. Undersøgelser af selenkilderne har vist, at SelenoPrecise indeholder mindre end en procent uorganisk selen [Larsen].
Hvad taler vi om her? Der findes forskellige former for selen – både uorganisk og organisk – som en producent af et selentilskud kan bruge. Resultaterne fra randomiserede, kontrollerede undersøgelser viser, at organiske selengærpræparater giver flere sundhedsmæssige gevinster end uorganiske selenpræparater [Alehagen; Clark; Blot; Yu].
Derudover er selen-gærpræparater med sit indhold af organisk l-selenomethionin forbundet med bedre sundhedseffekter end selenpræparater med syntetisk l-selenomethionin. Sammenlign f.eks. resultaterne fra undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (Nutritional Prevention of Cancer) med resultaterne fra SELECT-studiet [Clark; Lippman].
Det vigtige for os forbrugere er, at vi kan regne med at få et stabilt, standardiseret selenpræparat i farmaceutisk kvalitet, der har den samme fordeling af selenformer i batch efter batch.
Optagelighed og biotilgængelighed
På samme måde er det vigtigt for os at købe en selengærtablet, der har en stabil høj optagelighed på et et sted mellem 80% og 90%.
Afhængigt af det område vi lever i, kan vi have brug for et daglig tilskud på 50 mikrogram, 100 mikrogram eller 200 mikrogram. Det er muligt at få testet vores plasma- eller serum-selenkoncentration. En videnskabelig udlægning af kliniske undersøgelsesresultater tyder på, at det optimale niveau for plasmaselen til kræftforebyggelse ligger mellem 120 mikrogram pr. Liter og 170 mikrogram pr. Liter [Hurst 2012].
Fabrikanten af SelenoPrecise® selen-gærpræparatet har dokumentation for, at et dagligt tilskud på 100 mikrogram vil øge en persons plasma-selenkoncentration med mere end 50% efter nogle få måneder med et fast dagligt tilskud alt afhængigt, naturligvis, af personens individuelle plasmaselenstatus ved udgangspunktet [Larsen].
Virkningsfuldhed af selengær i sygdomsforebyggelse
Formentlig er de to største sundhedsmæssige fordele ved selentilskud – via en forbedret selenstatus til et effektivt niveau – forebyggelse af kræft samt forbedring af skjoldbruskkirtlens funktion.
Jeg har skrevet flere artikler om selen og kræftrisiko på denne hjemmeside. Jeg vil opsummere den biomedicinske litteratur om selen og skjoldbruskkirtlens funktionen i en kommende artikel.
I den resterende del af denne artikel vil jeg gennemgå nogle andre sundhedsmæssige resultater knyttet til et selengærpræparat i farmaceutisk kvalitet.
Selengær og graviditet
Nedsat oxidativt stress: Niveauet af bio-markører for oxidativt stress stiger signifikant under graviditeten. Forståeligt nok.
Tilskud til gravide kvinder i første trimester af 100 mikrogram dagligt i seks måneder holdt niveauet af graviditetsrelaterede stress-biomarkører på et uændret niveau. I placebogruppen steg de samme graviditetsrelaterede oxidative stress-biomarkører med 32%. Selentilskuddet havde dermed en beskyttende virkning [Tara 2010].
Mindre post-partum depression*: Tilskud til gravide i første trimester med 100 mikrogram dagligt indtil fødslen var forbundet med en signifikant nedsat forekomst af post-partum depression [Mokhber 2011]. *Depression som optræder inden 4-6 uger efter fødslen.
Nedsat risiko for svangerskabsforgiftning: Et dagligt tilskud til gravide kvinder på 60 mikrogram selen fra selengær fra uge 12-14 indtil fødslen var forbundet med lavere koncentrationer af SFlt-1 proteiner, som er biomarkører for risikoen for svangerskabsforgiftning. Tilskuddet på 60 mikrogram dagligt var derudover forbundet med et højere niveau af Selenoprotein P som normalt reduceres under graviditeten på grund af overførsel af selen fra moder til foster [Rayman 2014].
Reduceret risiko for præmatur hindebristning: Forekomsten af for tidlig fosterhindebristning hos førstegangsfødende kvinder, der fik tilskud af 100 mikrogram selengær dagligt var signifikant lavere end hos placebogruppen [Tara 2010].
Selengær og udskillelse af kviksølv
Et dagligt tilskud med 100 mikrogram selengær i 90 dage var forbundet med en kraftigt forøget kviksølvudskillelse hos undersøgelsesdeltagere der havde været udsat for kviksølv over en længere periode [Li 2012].
Selengær og forbedret immunfunktion
Forskere gav studiedeltagere et dagligt tilskud på 0, 50, 100 eller 200 mikrogram selengær i 12 uger. De vaccinerede undersøgelsens deltagere med en influenzavaccine. Der var en dosisafhængig opregulering af immunsystemets respons på vaccinen [Goldson 2011].
Selengær og kolesterolniveau
En undersøgelse af ældre britiske studiedeltagere som fik et dagligt tilskud på 0, 100, 200 eller 300 mikrogram selengær i seks måneder viste beskedne gavnlige resultater i forholdet mellem den samlede mængde kolesterol og HDL-kolesterol. Forholdet mellem total kolesterol og det gode kolesterol faldt som reaktion på en stigende dosering af selengær [Rayman 2011]. Sagt på en anden måde udgjorde det gode kolesterol en højere procentdel af den samlede mængde kolesterol hos de studiedeltagere, der tog højere doser af selengær.
En undersøgelse med deltagelse af ældre danskere som fik et dagligt tilskud på 0, 100, 200 eller 300 mikrogram selengær i fem år viste den samme tendens til en forbedret kolesterolratio med stigende doser selengær [Cold 2015]. Disse resultater nåede næsten statistisk signifikans; imidlertid kan forbedringerne i det gode kolesterol have klinisk betydning.
Selengær og hjertesygdom
I KiSel-10-studiet var et kombineret tilskud med selengær og coenzym Q10 forbundet med en signifikant nedsat risiko for at dø af hjertesygdom [Alehagen].
Selengær og kronisk nyresygdom
Som udgangspunkt havde patienter med kronisk nyresygdom DNA-skader i de hvide blodlegemer, der var tre gange højere end niveauet hos raske individer. Hos patienter med kronisk nyresygdom der fik et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen i tre måneder blev der set et signifikant fald i DNA-skader i de hvide blodlegemer ned til et niveau, der var 16% lavere end niveauerne af DNA-skader hos raske individer [Zachara 2011].
Sikkerheden ved selengær
Ingen alvorlige bivirkninger:
I en gennemgang af resultaterne fra 47 undersøgelser med selengærpræparatet SelenoPrecise® i en farmaceutisk kvalitet er der ikke set nogen rapporter om alvorlige bivirkninger og ingen ændringer i forsøgsdeltagernes toksicitets-parametre [Sindberg 2016].
Ingen ophobning i muskelvæv:
Længerevarende tilskud i flere år med doser fra 62,5 til 262,5 mikrogram resulterede i et stabilt selenniveau i muskelvæv. Der var ingen vedvarende ophobning og ingen fare for giftig ophobning i muskelvæv. Derudover var der en signifikant positiv sammenhæng mellem selenniveauet i muskelvæv og selenkoncentrationer i plasma, helblod, røde blodlegemer, hovedhår og tånegle [Behne 2010].
Selengær og diabetes:
Et dagligt tilskud på 100, 200 og 300 mikrogram i seks måneder til ældre studiedeltagere med lav selenstatus havde ingen effekt på niveauerne af adiponektin, hvilket overbeviste forskere om, at selentilskud ikke virkede fremmende på diabetes hos gruppen af ældre med relativt lav selenstatus [Rayman 2012].
Selengær og graviditet:
Et dagligt tilskud med 100 mikrogram selen fra selengær fra første trimester og frem til fødslen synes at være sikkert under graviditeten og er med høj sandsynlighed meget nødvendigt [Tara 2010; Mokhber 2011; Rayman 2014].
Konklusion
I kroppen indarbejdes selen fra kosttilskud i selenoproteiner, der har en række gavnlige sundhedsvirkninger:
antioxidant-virkninger
antiinflammatoriske virkninger
antivirale virkninger
Det er vigtigt at vælge et selen-gærpræparat med dokumentation for stabilitet, absorption, effektivitet og sikkerhed.
Kilder
Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866. doi:10.1016/j.ijcard.2012.04.156
Behne, D., Alber, D., & Kyriakopoulos, A. (2010). Long-term selenium supplementation of humans: selenium status and relationships between selenium concentrations in skeletal muscle and indicator materials. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 24(2), 99-105. doi:10.1016/j.jtemb.2009.12.001
Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., & Li, B. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483- 1492.
Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.
Cold, S., Winther, K. H., Pastor-Barriuso, R., & Rayman, M. P. (2015). Randomised controlled trial of the effect of long-term selenium supplementation on plasma cholesterol. British Journal of Nutrition, 114(11): 1807-18.
Goldson, A. J., Fairweather-Tait, S. J., Armah, C. N., Bao, Y., Broadley, M. R., Dainty, J. R., & … Hurst, R. (2011). Effects of selenium supplementation on selenoprotein gene expression and response to influenza vaccine challenge: a randomised controlled trial. Plos One, 6(3), e14771. doi:10.1371/journal.pone.0014771
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232. Efficacy of a high-selenium yeast preparation
Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.
Mokhber, N., Namjoo, M., Tara, F., Boskabadi, H., Rayman, M. P., Ghayour-Mobarhan, M., & … Ferns, G. (2011). Effect of supplementation with selenium on postpartum depression: a randomized double-blind placebo-controlled trial. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine, 24(1), 104-108. doi:10.3109/14767058.2010.482598
Rayman, M. P., Searle, E., Kelly, L., Johnsen, S., Bodman-Smith, K., Bath, S. C., & … Redman, C. G. (2014). Effect of selenium on markers of risk of pre-eclampsia in UK pregnant women: a randomised, controlled pilot trial. The British Journal of Nutrition, 112(1), 99-111. doi:10.1017/S0007114514000531
Rayman, M. P., Stranges, S., Griffin, B. A., Pastor-Barriuso, R., & Guallar, E. (2011). Effect of supplementation with high-selenium yeast on plasma lipids: a randomized trial. Annals of Internal Medicine, 154(10), 656-665. doi:10.7326/0003-4819-154-10-201105170-00005
Rayman, M. P., Blundell-Pound, G., Pastor-Barriuso, R., Guallar, E., Steinbrenner, H., Stranges, S., & Guoying, W. (2012). A Randomized Trial of Selenium Supplementation and Risk of Type-2 Diabetes, as Assessed by Plasma Adiponectin. Plos ONE, 7(9), 1-9. doi:10.1371/journal.pone.0045269
Sindberg, C. D. (2016). Aspects of SelenoPrecise® documentation: A scientific summary of SelenoPrecise® absorption, speciation, effects in human material, and bio-marker measurements. Pharma Nord Research Library. Unpublished document.
Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Alamdari, D. H., & … Ferns, G. (2010). Prooxidant-antioxidant balance in pregnancy: a randomized double-blind placebo-controlled trial of selenium supplementation. Journal of Perinatal Medicine, 38(5), 473-478. doi:10.1515/JPM.2010.068
Tara, F., Rayman, M. P., Boskabadi, H., Ghayour-Mobarhan, M., Sahebkar, A., Yazarlu, O., & … Ferns, G. (2010). Selenium supplementation and premature (pre-labour) rupture of membranes: A randomised double-blind placebo-controlled trial. Journal of Obstetrics & Gynaecology, 30(1), 30-34. doi:10.3109/01443610903267507
Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.
Zachara, B. A., Gromadzinska, J., Palus, J., Zbrog, Z., Swiech, R., Twardowska, E., & Wasowicz, W. (2011). The effect of selenium supplementation in the prevention of DNA damage in white blood cells of hemodialyzed patients: a pilot study. Biological Trace Element Research, 142(3), 274-283. doi:10.1007/s12011-010-8776-0
Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.
