Selen til forebyggelse og behandling af skjoldbruskkirtelsygdomme

Skjoldbruskkirtlens placering i halsen
Skjoldbruskkirtlen er en endokrin kirtel foran på halsen lige under Adamsæblet. Den består af to lapper forbundet med isthmus, et tværgående strøg af skjoldbrusk-kirtelvæv. Selenmangel og en suboptimal aktivitet af selenoproteiner kan være en faktor i autoimmune skjold-bruskkirtelsygdomme. https://commons.wikimedia.org.

Et resume fra 2017 af forskningslitteraturen understøtter ideen om, at der er behov for optimale seleniveauer til antioxidant-beskyttelse mod skadelige frie radikaler i skjoldbruskkirtlen og til en normal omsætning af skjoldbruskkirtel-hormoner [Ventura 2017].

En gennemgang af forskningslitteraturen fra 2018 viser, at selentilskud kan reducere antistofniveauet af anti-thyroperoxidase og er knyttet til forbedrede ultralydbilleder af skjoldbruskkirtlen – placering, størrelse og antal knuder. Derudover er selentilskud forbundet med forbedrede symptomer og en forbedret livskvalitet hos patienter med Graves orbitopati [Santos 2018].

Bemærk:  Et for højt niveau af anti-thyroperoxidase (> 500 IE / ml) er forbundet med en øget risiko for hypothyreoidisme i autoimmun thyroiditis, som er den mest almindelige form for lidelse i skjoldbruskkirtlen [Ehlers 2016].

Bemærk: Graves orbitopati (også kaldet Thyroidea Associeret Oftalmopati) er sygdom i knoglehulrum og væv omkring øjet. Det kan forekomme hos op til 50% af patienter med Graves sygdom, som er en autoimmun sygdom, der er den mest almindelige årsag til for højt stofskifte (hyperthyreoidisme).

Lav selenstatus og autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme

Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen påvirker ca. 2% af verdens befolkning, kvinder mere end mænd. Santos et al [2018] anfører, at Graves’ sygdom (Basedows sygdom) og Hashimoto Thyroiditis (for lavt stofskifte) er de mest almindelige former for autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme. Hashimotos sygdom er cirka ti gange mere almindelig end Graves’ sygdom.

Der er rapporteret om lave plasma- og serumkoncentrationer (under 70 mikrogram per liter) hos patienter med autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme. Selentilskud menes at ændre det inflammatoriske respons og immunresponset hos patienter med autoimmun thyroiditis [Santos 2018].

Selen, selenoproteiner og autoimmun thyroiditis

Selen er en nøglekomponent i skjoldbruskkirtlens hormonstofskifte. Skjoldbruskkirtlen har den højeste koncentration af selen i alle væv (0,2-2,0 mikrogram pr. Gram) [Rayman 2012; Ventura 2017].

Selen findes sjældent i sin elementære form i kroppen. I stedet indgår det som en del af den 21. aminosyre, selenocystein, i 25 kendte selenoproteiner. Selens biologiske funktioner finder primært sted via effekten disse selenoproteiner.

De fleste af selenoproteinerne bliver udtrykt i skjoldbruskkirtlen [Santos 2018]. Af særlig interesse er seleno-enzymerne:

  • Iodothyronin deiodinase type 1 og type 2 = katalysatorer til omdannelse af det inaktive forstadie thyroxin (T4) til det aktive skjoldbruskkirtelhormon triiodothyronin (T3)
  • Thioredoxin-reduktaser = antioxidanter, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativ skade og regulerer redox-status i skjoldbruskkirtlen
  • Glutathionperoxidase 1 = antioxidantbeskyttelse mod oxidativ stress
  • Glutathionperoxidase 3 = antiinflammatorisk virkning
  • Selenoprotein P = selentransport og antioxidantforsvar’

Igangværende kliniske studier om skjoldbruskkirtelsygdomme og selen

Mens dette skrives (marts 2020) er der to igangværende randomiserede kontrollerede kliniske undersøgelser, der er designet til at besvare spørgsmål om effektiviteten af selentilskud ved skjoldbruskkirtelidelser.

CATALYST Studiet = “The Chronic Autoimmune Thyroiditis Quality of Life Selenium Trial” (Undersøgelsen af selen og livskvalitet ved kronisk autoimmun skjoldbruskkirtel-sygdom)

472 patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, der behandles med levothyroxin, får 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo dagligt i 12 måneder.

Undersøgelsens primære mål er at bestemme omfanget af selentilskuds effekt på patienternes livskvalitet. De sekundære mål er at evaluere effekten af selentilskud på doseringen af levothyroxin, på serum T3/T4-forholdet, på serum-anti-thyroperoxidase-antistofniveauet, på bio-markører for immunologisk samt på oxidativ stress [Winther 2014].

GRASS-undersøgelsen = “The Graves ‘Disease Selenium Supplementation Trial” (Selentilskuds-undersøgelsen af Graves’ sygdom)

492 patienter med for højt stofskifte på grund af Graves’ sygdom, der behandles med stofskiftemedicin, får 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo dagligt i 24 – 30 måneder. Formålet med undersøgelsen er at se, om selentilskuddet fører til et fald i tilfælde hvor stofskiftemedicinen ikke virker, til hurtigere bedring af sygdommen og til en forbedret livskvalitet [Ventura 2017].

Konklusion: Selenstatus og skjoldbruskkirtelfunktion

Opretholdelse af en dækkende selenstatus fra mad og kosttilskud er nødvendigt for den generelle helbredstilstand samt for at forhindre skjoldbruskkirtellidelser [Ventura 2017].

Flere undersøgelser har vist en signifikant reduktion i dødelighedsrisikoen forbundet med et serumselen-indhold på omkring 135 mikrogram per liter [Hurst 2010].

Grafen over forholdet mellem selenstatus, helbred og sygdom er muligvis U-formet og noget bred i bunden af U-kurven fra 100 til 170 mikrogram pr. Liter [Rayman 2012, figur 3].

Selentilskud kan være nyttigt hos patienter med Hashimotos sygdom (hypothyreoidisme) [Ventura 2017].

Selentilskud synes at være gavnligt hos patienter med milde til moderate tilfælde af Graves’orbitopati [Ventura 2017].

Igangværende forsøg (CATALYST-undersøgelsen og GRASS-undersøgelsen) vil evaluere fordelene ved at bruge selengær til patienter med skjoldbruskkirtelsygdomme [Ventura 2017].

Tilskud med selengær har vist sig at reducere niveauerne af biomarkører for oxidativ stress; selenmethionintilskud i samme størrelsesorden gjorde ikke. Denne konklusion antyder, at det er andre selenholdige forbindelser end selenmethionin der skal forklare reduktionen i oxidativ stress [Richie 2014].

Kilder

Ehlers M, Jordan AL, Feldkamp J, Fritzen R, Quadbeck B, Haase M, Allelein S, Schmid C & Schott M. (2016). Anti-Thyroperoxidase antibody levels > 500 IU/ml indicate a moderately increased risk for developing hypothyroidism in autoimmune thyroiditis. Horm Metab Res.; 48(10):623-629. [PubMed]

Hurst R, Armah CN, Dainty JR & Hart DJ. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr; 91: 923-31. [PubMed]

Rayman MP. (2012). Selenium and human health. Lancet; 379(9822): 1256-68. [PubMed]

Richie JP, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R & El-Bayoumy K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: A randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila); 7(8): 796-804. [PubMed]

Santos LR, Neves C, Melo M & Soares P. (2018). Selenium and selenoproteins in immune mediated thyroid disorders. Diagnostics (Basel); 8: 70-82. [PubMed]

Ventura M, Melo M & Carrilho F. (2017). Selenium and thyroid disease: from pathophysiology to treatment. Int J Endocrinol; Article ID 1297658. [PubMed]

Winther KH, Watt T, Bjorner JB & Cramon P. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials; 15: 115. [PubMed]

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Leave a Reply