Tag: prostatakræft

Posted on

Serum-selenstatus og kræftrisiko

På sin hjemmeside: Nærmere bestemt et faktaark om selen for sundhedsprofessionelle, skriver det amerikanske kontor vedrørende kosttilskud, som er et agentur under Det nationale Sundhedsinstitut, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af kræft af følgende årsager:

  • selens rolle i DNA-reparation
  • selens rolle i apoptose
  • selen i det endokrine system og i immunsystemet
  • visse selenoproteiners antioxidantegenskaber
Kræft awareness-sløjfer
Det er ikke muligt at drage nogen konklusioner vedrørende en årsagsforbindelse mellem seleneksponering / -status og forebyggelse af kræft. Imidlertid viser adskillige observationsstudier en omvendt sammenhæng mellem serum-selenstatus og risikoen for kræft.
FORSKELLIGE SELENFORBINDELSER HAR FORSKELLIGE EFFEKTER PÅ KRÆFT

Dokumentationen fra videnskabelig forskning i effekten af selen på kræftforebyggelse kan være forvirrende. Imidlertid kan to observationer om selentilskud hjælpe med at forklare de forvirrende resultater fra eksisterende selen- og kræftundersøgelser:

  1. Forskellige selenholdige forbindelser adskiller sig meget i deres evne til at forebygge kræft. Undersøgelsesresultaterne kan variere alt efter typen af det testede selentilskud.
  2. Selenstilskud er muligvis mere effektiv til kræftforebyggelse hos forsøgsdeltagere med en lav selenstatus ved start af undersøgelsen (under 100 mkg/l) og mindre effektiv hos forsøgsdeltagere med en høj selenstatus ved start af undersøgelsen (over 135 mkg/l).

Det mest åbenlyse eksempel på denne forvirring var valget af syntetisk selenomethionin udelukkende til brug i SELECT-undersøgelsen (Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial).

  • Flere selenforskere har sagt, at det ville have været bedre at teste et naturligt gærselen-præparat, der indeholder flere forskellige former for organisk bundet selen ud over selenomethionin, f.eks. selenocystein, methyl-selenocystein osv.
  • Desuden ville det have været bedre at teste selen hos undersøgelsesdeltagerne med et lavere gennemsnitlig serum-selenindhold (SELECT-undersøgelsen: Gennemsnitlig 135 mkg/l serum-selen).

Richie et al. [2014] har i en direkte sammenlignende undersøgelse vist, at kosttilskud med selengær er forbundet med signifikante reduktioner i blodets biomarkører for oxidativ stress, mens tilskud med selenomethionin ikke er. Resultaterne fra Richies undersøgelse antyder, at det ikke er selenomethionin, men i stedet andre selenholdige forbindelser, der er ansvarlig for faldet i oxidativ stress.

En gennemgang fra 2019 udført af Tan et al. antyder, at de rigtige selenforbindelser under de rette omstændigheder kan være potente anti-cancermidler.
Omvendt forhold MELLEM SELENINDTAGELSE OG SAMLET KRÆFTTRISIKO

I en metaanalyse og systematisk gennemgang fra 2020 har Kuria et al. fundet et omvendt forhold mellem selenindtag og den samlede kræftrisiko efter de havde justeret for potentielt forvirrende faktorer som alder, kropsmasseindeks og rygning. Deres fund antydede, at selen virker generelt beskyttende mod kræft. Det kan forventes, at selens anti-cancereffekter varierer med kræftformen.

En gennemgang af observationsstudier har vist en omvendt sammenhæng mellem selenstatus og risikoen for kræft i prostata, lunge, blære, hud, spiserør og mave [Dennert 2011].

En meta-analyse fra 2016 af 69 observationsstudier har vist, at omfanget af seleneksponering har forskellige virkninger på forskellige typer kræft. Højere seleneksponering er forbundet med nedsat risiko for brystkræft, lungekræft, spiserørskræft, mavekræft og prostatakræft, men var ikke forbundet med reduktioner i forekomsten af tyktarmskræft, blærekræft og hudkræft [Cai 2016].

En metaanalyse fra 2011 undersøgte den forebyggende virkning af selentilskud på kræft i ni randomiserede kontrollerede forsøg med 32.110 forsøgsdeltagere i tilskudsgrupperne og 120.428 forsøgsdeltagere i placebogrupperne [Lee 2011].

De samlede data fra de ni randomiserede kontrollerede forsøg viste, at selentilskud alene havde en samlet forebyggende effekt på kræftforekomst. Den relative risiko for selentilskud var en statistisk signifikant på 0,76, hvilket betyder, at den relative risiko var 24% mindre i tilskudsgrupperne end i placebogrupperne [Lee 2011].

Forfatterne til undersøgelsen konkluderede, at der er dokumentation for anvendelse af selentilskud alene til kræftforebyggelse i befolkningsgrupper med lav selenstatus ved undersøgelsesstart samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft [Lee 2011].

SELENTILSkud OG PROSTATKRAFT

Resultater fra det randomiserede kontrollerede forsøg: Nutritional Prevention of Cancer (Ernæringsmæssig Forbyggelse af Kræft) i USA viste, at 200 mkg selen / dag fra et selengær-præparat var forbundet med en 52% til 65% lavere risiko for prostatakræft [Duffield-Lillico 2003]. Anti-cancereffekten var stærkest hos mænd, der havde en serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart på 121 mkg/l.

I en systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2018 af 38 undersøgelser med 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller, fandt Sayehmiri et al. et samlet relativt risikoforhold mellem selen og prostatakræft på 0,86, hvilket betyder, at højere selenstatus gav en statistisk signifikant lavere risiko på 14% for prostatakræft.

  • Case-control undersøgelser: 11% risikoreduktion
  • Kohorteundersøgelser: 23% risikoreduktion
  • Randomiserede kontrollerede undersøgelser 10% risikoreduktion

I ti undersøgelser af selenstatus og fremskreden prostatakræft var den relative risiko for fremskreden prostatakræft 33% lavere med højere selenstatus [Sayehmiri 2018].

I en systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2012 af 12 undersøgelser med i alt 13.254 deltagere og 5007 tilfælde af prostatakræft, opdagede Hurst et al., at risikoen for prostatakræft faldt med stigende plasma/serum-selenstatus fra 60 mkg/l op til 170 mkg/l.

SERUM SELENSTATUS OG FORSKELLIGE TYPER AF KRÆFT
Brystkræft

I en prospektiv kohorteundersøgelse tog forskere blodprøver fra 538 kvinder diagnosticeret med førstegangs primær invasiv brystkræft. Hver patient blev tildelt en af fire kvartiler baseret på fordelingen af serum-seleniveauer i hele kohorten. Forskerne fulgte patienterne fra diagnose til død eller indtil sidste kendte dato hvor personen var i live (gennemsnitlig opfølgning 7,9 år).

Den 10-årige aktuarmæssige kumulative overlevelsesrate var 65,1% for kvinder i den laveste kvartil af serum-selen (52,1-76,7 mkg/l) sammenlignet med 86,7% for kvinder i den højeste kvartil (94,7-171,5 mkg/l). Forskellen var statistisk signifikant [Szwiec 2021].

I en undersøgelse, hvor 1066 brystkræft-tilfælde blev sammenlignet med kontroller vedrørende deres præ-diagnostiske serum-seleniveauer, fandt forskere en lavere samlet dødelighed blandt kvinder i den højeste serum-selen-kvartil sammenlignet med den laveste serum-selen-kvartil. Risikoforholdet var 0,63, hvilket indikerer, at den højere serum-selenstatus var forbundet med en relativ reduktion på 37% [Sandsveden 2020].

Livmoderhalskræft

Selenniveauet i serum i i tilfælde af livmoderhalskræft var signifikant lavere end i kontroller; en undergruppe-analyse viste konsistente resultater [He 2017].

Tyktarmskræft

Serumkoncentrationer af selen er lavere hos patienter med kræft i tyktarmen [Nawi 2019; Al-Ansari 2020].

Strubekræft

I en prospektiv undersøgelse af 296 patienter diagnosticeret med kræft i struben var den fem-årige overlevelsesrate efter diagnose 82,0% for personer i den højeste kvartil af serum-selenstatus (over 66,8 mkg/l) og var 28,6% for personer i den laveste kvartil (under 50,0 mkg/l) [Lubinski 2018].

Mundhulekræft

I en case-control undersøgelse af 235 tilfælde af mundhulekræft og 406 kontroller fandt forskere, at den højeste tertil af serum-selenstatus var forbundet med signifikant lavere risiko for mundhulekræft end den laveste tertil af serum-selenstatus. Forskerne konkluderede, at serum-seleniveauet kan være signifikant forbundet med risikoen for mundhulekræft [Bao 2020].

Prostatakræft

To metaanalyser af case-control-undersøgelser har vist en omvendt sammenhæng mellem risikoen for prostatakræft og højere serum-selenkoncentrationer, hvilket antyder en mulig beskyttende rolle for selen [Cui 2017; Sayehmiri 2018].

KONKLUSIONER: SELEN med henblik på AT reducere kræftrisikoen

Juryen voterer stadig. Dokumentationen fra observationsstudier er stærkere end dokumentationen fra randomiserede kontrollerede forsøg. En stor grund til denne inklusivitet er brugen af 100% syntetisk selenomethionin i SELECT-undersøgelsen.

På National Institutes of Healths faktaside om selen for sundhedsprofessionelle er der en kvalificeret sundhedsanprisning for fødevarer og kosttilskud med selen, der siger, at mens “noget videnskabelig dokumentation tyder på, at indtagelse af selen kan reducere risikoen for visse former for kræft … har FDA bestemt, at denne dokumentation er begrænset og ikke afgørende”.

Mere forskning er nødvendig for at afgøre, om selentilskud kan hjælpe med at forhindre forskellige former for kræft.

Tilskud med selengær med dets talrige selenarter synes at være det foretrukne valg til kræftforebyggende formål.

Det er vanskeligt at estimere ens selenindtag. Derfor kan det være vigtigt at få målt sin serum-selenstatus.

Den bedste dokumentation til dato viser en gunstig virkning af en serum-selenstatus i intervallet fra 100 mkg/l til ca. 170 mkg/l.

Kilder

Al-Ansari RF, Al-Gebori AM, Sulaiman GM. Serum levels of zinc, copper, selenium and glutathione peroxidase in the different groups of colorectal cancer patients. Caspian Journal of Internal Medicine. 2020 ;11(4):384-390.

Bao X, Yan L, Lin J, Chen Q, Chen L, Zhuang Z, Wang R, Hong Y, Qian J, Wang J, Chen F, Liu F, Wang J, He B. Selenoprotein genetic variants may modify the association between serum selenium and oral cancer risk. Oral Dis. 2020 Apr 8.

Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.

Cui Z, Liu D, Liu C, Liu G. Serum selenium levels and prostate cancer risk: A MOOSE-compliant meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2017 Feb;96(5):e5944.

Dennert G, Zwahlen M, Brinkman M, Vinceti M, Zeegers MP, Horneber M. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev 2011:CD005195.

Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al. Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int 2003;91:608-12.

He D, Wang Z, Huang C, Fang X, Chen D. Serum Selenium Levels and Cervical Cancer: Systematic Review and Meta-Analysis. Biol Trace Elem Res. 2017 Oct;179(2):195-202.

Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.

Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Lee EH, Myung SK, Jeon YJ, Kim Y, Chang YJ, Ju W, Seo HG, Huh BY. Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Cancer. 2011 Nov;63(8):1185-95.

Lubiński J, Marciniak W, Muszynska M, Jaworowska E, Sulikowski M, Jakubowska A, Kaczmarek K, Sukiennicki G, Falco M, Baszuk P, Mojsiewicz M, Kotsopoulos J, Sun P, Narod SA, Lubiński JA. Serum selenium levels and the risk of progression of laryngeal cancer. PLoS One. 2018 Jan 5;13(1):e0184873.

Nawi AM, Chin SF, Azhar Shah S, Jamal R. Tissue and Serum Trace Elements Concentration among Colorectal Patients: A Systematic Review of Case-Control Studies. Iran J Public Health. 2019 Apr;48(4):632-643.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Sandsveden M, Nilsson E, Borgquist S, Rosendahl AH, Manjer J. Prediagnostic serum selenium levels in relation to breast cancer survival and tumor characteristics. Int J Cancer. 2020 Nov 1;147(9):2424-2436.

Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between selenium and prostate cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018 Jun 25;19(6):1431-1437

Szwiec M, Marciniak W, Derkacz R, Lubinski J, et al. Serum selenium level predicts 10-year survival after breast cancer. Nutrients. 2021;13:953.
Tan HW, Mo HY, Lau ATY, Xu YM. Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. Int J Mol Sci. 2018;20(1):75.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen-tilskud og prostatakræft

Græssende får på New Zealand
Undersøgelsesresultaterne fra New Zealand tyder på, at hver enkelt af os er nødt til at tage en personligt tilpasset dosering af selenstilskud baseret på vores individuelle karakteristika i stedet for at have os alle til at tage den samme dosering på 200 mikrogram dagligt til gavn for prostata [Karunasinghe 2019].
Demografiske, diætetiske, genetiske og livsstilsfaktorer påvirker selentilskuds sundhedseffekter på prostata ifølge New Zealandske forskere.

Der var en særlig stærk omvendt sammenhæng mellem serum-selenkoncentrationer og prostata-specifikke antigen-niveauer i de følgende undergrupper af undersøgelses-deltagere [Karunasinghe 2019]:

  • mænd under 55 år
  • mænd, der aldrig har røget
  • mænd, der bærer GPX1 rs1050450 T-allelen
  • mænd med en kostindtagelse af zink over det anbefalede daglige indtag (11 mg)
  • mænd med en kostindtagelse af vitamin B12 under det anbefalede daglige indtag (15 mkg)

Desuden var stigningen i serum-selenstatus og den resulterende serum-selen-status efter tilskud signifikant afhængig af niveauet af selen ved undersøgelsens start [Karunasinghe 2019].

Den samlede forøgelse i serum-seleniveauet fra tilskud faldt forholdsmæssigt med 0,828 µg/l for hver mikrogram / liters førøgelse af serumselen-niveauet ved undersøgelsens start [Karunasinghe 2019].

Den nedsatte forøgelse indikerer, at noget af selentilskuddet ikke kompletterede serumkomponenten, men tog en anden rute gennem kroppen:

  • udskillelse
  • omsætning af tarmens mikrobiom til former, der reducerer absorptionshastigheden til kredsløbet
  • binding af giftige forbindelser
  • optagelse i andet væv inklusiv prostata-væv
  • hvor selenomethioninkomponenten i selengæren indføjes i vævsproteiner i stedet for methionin

Design af undersøgelsen fra New Zealand: Selen og prostatakræft

Forskerne gav 200 µg selen / dag i form af selengær til 481 mænd i seks måneder. Middelværdierne for deltagerne i undersøgelsen var som følger:

  • Alder: 55 år
  • BMI: 26 kg / m2
  • Serum-selenniveau ved undersøgelses-start 110 µg/L
  • PSA- niveau ved undersøgelses-start: 1.0 ng/mL

Undersøgelsesresultater fra New Zealand: Selen og prostatakræft

Undersøgelsesdataene viste, at GPX1 rs1050450 TT, AKR1C3 rs12529 CG og SEL15 rs5845 CT-alleler var forbundet med den bedste korrelation mellem serum-seleniveauer ved undersøgelsesstart og efter tilskud.

Dette resultat antydede, at den individuelle serum-selenbæreevne varierer med individets genotype [Karunasinghe 2019].

Kort forklaring: Individuel genotype og udnyttelse af selen

  • Genotype er det videnskabelige udtryk for den enkeltes genetiske sammensætning.
  • En enkelt nukleotid-polymorfisme, en SNP (udtales “snip”), er en variation i en enkelt position i en DNA-sekvens blandt individer.
  • Når mere end 1% af befolkningen har en variation af et nukleotid i en bestemt position i DNA-sekvensen, klassificeres variationen som en SNP.
  • Hver gang en SNP forekommer i et gen, beskrives genet som mere end en allel.
  • I en tidligere undersøgelse viste Karunasinghe og kolleger, at forskellige selenoprotein-gen-enkeltnukleotidpolymorfier kan påvirke selenudnyttelsens effekt. Disse SNP’er omfattede følgende selenoprotein-gener [Karunasinghe 2012]:
  • glutathionperoxidase GPx1 rs1050450 og GPx4 rs713041
  • selenoproteinerne SEPP1 rs3877899, SEL15 rs5845, SELS rs28665122 og SELS rs4965373
  • Man så, at flere forskellige SNPer i generne for selenoproteiner ændrede forholdet mellem serum-selenkoncentrationen og DNA-beskadigelse og selenoprotein-antioxidantaktiviten på den ene side og behovet for selentilskud på den anden side
    [Karunasinghe 2012].
  • De new zealandske forskere bemærkede især et signifikant fald i DNA-beskadigelse med stigende serum-selenkoncentrationer blandt GPx1 rs1050450CC og GPX rs713041 TT-genotypebærere op til et serum-seleniveau på henholdsvis 116 og 149 µg/L [Karunasinghe 2012].

Konklusion: Selen-tilskud og fordele for prostata

Resultaterne af New Zealand-undersøgelsen fra 2019 viser, at følgende variabler påvirker de sundhedsmæssige fordele ved selentilskud for prostata:

  • alder (forskel mellem 55 og 69 år)
  • kost (især indtag af zink og vitamin B12)
  • genetik (forskellige selenoprotein alleler)
  • ryger eller aldrig røget

I det omfang det er muligt, bør mænd basere deres doseringsstrategi for selentilskud på information om deres personlige karakteristika [Karunasinghe 2019].

I kraft af manglende adgang til alle de oplysninger, de har brug for, synes det ønskeligt for mænd at sigte mod en serum-selenkoncentration mellem 100 og 150 µg/l [Karunasinghe 2012; Rayman 2012, figur 3; Rayman 2019, figur 2].

Den foretrukne form for selentilskud er selengær, der indeholder adskillige former for selen ud over selenomethionin-formerne [Richie 2014].

Kilder

Karunasinghe N, Ng L, Wang A, Vaidyanathan V. Selenium Supplementation and Prostate Health in a New Zealand Cohort. Nutrients. 2019; 12(2): doi:10.3390/nu12010002.

Karunasinghe N, Han DY, Zhu S, et al. Serum selenium and single-nucleotide polymorphisms in genes for selenoproteins: relationship to markers of oxidative stress in men from Auckland, New Zealand. Genes Nutr. 2012;7(2):179-190.

Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenindtag og risikoen for kræft: To metaanalyser

Blå prostata-kræft awareness-sløjfe
På trods af de milliarder dollars, der er brugt i krigen mod kræft, er kræft i dens forskellige former fortsat en førende dødsårsag på verdensplan. Behandling er dyrt. Prognosen er ofte dårlig. Alligevel vurderer Verdenssundhedsorganisationen, at muligvis en tredjedel af alle kræfttilfælde kunne forhindres med ændringer i adfærd og kostvaner. Der er fundet en omvendt lineær sammenhæng mellem et øget selenindtag og reduceret risiko for alle kræftformer. Da selenindtagelsen steg, faldt den samlede kræftrisiko [Kuria 2020].
En metaanalyse fra 2020 af befolkningsbaserede prospektive studier viser, at selentilskud har en beskyttende virkning mod kræft; de gavnlige virkninger af selentilskud varierer imidlertid med de forskellige typer af kræft. Forskellene i virkningen af selenindtag på risikoen for forskellige kræftformer tilskrives forskelle i kræftens patofysiologi [Kuria 2020].

Kort fortalt viser data fra metaanalysen, at selen mindsker risikoen for kræft ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier.

Dette resultat er i overensstemmelse med resultaterne fra en tidligere undersøgelse, der viser en beskyttende virkning af selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Cai 2016]. En metaanalyse fra 2018, der anvendte forskellige metoder til vurdering af seleneksponeringen, viste ingen sammenhæng mellem selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Vinceti 2018].

Selenbeskyttelse mod kræft kan variere med kræftformen

Data fra de 37 observations- og interventionsundersøgelser, der blev inkluderet i 2020-metaanalysen, viste følgende sammenhænge [Kuria 2020].

Selenindtag i doser over 55 mikrogram dagligt var forbundet med en nedsat risiko for alle kræftformer

De beskyttende virkninger af selen på specifikke kræftformer varierede.

Nogle kræftformer viste en signifikant nedsat risiko:

  • Spiserør
  • Lever
  • Bugspytkirtel
  • Mave

Nogle kræftformer viste en statistisk ikke-signifikant øget risiko:

  • Blære
  • Bryst

Hudkræft viste oprindeligt øget risiko, men denne forbindelse forsvandt, efter at forskere kontrollerede for confounders* som alder, BMI og rygning.

*Noget andet end det, der studeres, som kan forårsage de resultater, der ses i undersøgelsen.

Selen og prostatakræft: Meta-analyse 2018

Forfatterne til en 2018-metaanalyse af 38 undersøgelser af sammenhængen mellem selenindtag og risikoen for prostatakræft konkluderede, at selen sandsynligvis har en beskyttende rolle mod udvikling af prostatakræft og dens udvikling til mere avancerede stadier. De var enige om, at selenstilskud kan foreslås til forebyggelse af prostatakræft [Sayehmiri 2018].

Meta-analysen fra 2018 omfattede data fra 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller. Den samlede relative risiko for forholdet mellem selen og prostatakræft var 0,86. Relative risici baseret på serum-, plasma- og negleprøver af selenstatus var henholdsvis 0,69, 0,85 og 0,66.

Ifølge data fra 10 undersøgelser er sammenhængen mellem selenindtag/-status og forekomsten af fremskreden prostatakræft 0,67.

Bemærk: En relativ risiko på 1,00 ville have betydet, at risikoen for at få prostatakræft var ens i grupperne med den høje og den lave selenindtagelse/-status. At de relative risici var statistisk signifikant under 1,00, indikerer, at en høj selenindtagelse/-status er knyttet til en nedsat risiko for prostatakræft.

Selenindtag/-status og lungekræft: Cochrane Review

Forfatterne til en Cochrane database-gennemgang fra 2020 konkluderede, at mænds selenindhold kun i mindre grad eller slet ikke giver nogen forskel i forekomst og dødelighed af lungekræft [Cortés-Jofré 2020]. Deres konklusion er dog baseret på en analyse af data fra et enkelt randomiseret, kontrolleret forsøg, SELECT-studiet, hvor et syntetisk selenomethionin-tilskud blev brugt i stedet for et naturligt tilskud af selenberiget gær, og hvor undersøgelsesdeltagerne havde en høj selenstatus ved undersøgelsens start (gennemsnit: 135 mkg/L) [Lippman 2009].

Der er god grund til at tro, at det selenberigede gærtilskud er den foretrukne tilskudsform [Richie 2014]. Selengær indeholder flere former for selen ud over selenomethionin; andre selenformer end selenomethionin kan resultere i et fald i oxidativt stress og en reduktion i kræftforekomst. En eller flere af disse andre former for selen kan have kræftbeskyttende virkninger.

Konklusioner: Selenindtag og kræft

Forfatterne til meta-analysen om selenindtag og kræftrisiko skrev:

“Resultaterne fra vores metaanalyse antyder, at selen ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier nedsætter risikoen for kræft” [Kuria 2020, s. 689].

“Yderligere selen fra kosttilskud viste en signifikant beskyttende virkning i modsætning til selen udelukkende fra kosten. Dette indikerer, at et ekstra indtag ud over kostens selenindhold kan være afgørende for kræftforebyggelse” [Kuria 2020, s. 692].

Kilder

Cai X, Wang C, Yu W, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016;6:19213.

Cortés-Jofré M, Rueda JR, Asenjo-Lobos C, Madrid E, Bonfill Cosp X. Drugs for preventing lung cancer in healthy people. Cochrane Database Syst Rev. 2020;3(3):CD002141.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301(1):39-51.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between Selenium and Prostate Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018;19(6):1431-1437.

Vinceti M, Filippini T, Del Giovane C, et al. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev. 2018;1(1):CD005195.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og patienter med alvorlige fysiske traumer

Tilskadekommen behandles akut ved ambulance
Abnorm lav selenstatus er karakteristisk for alvorlig sygdom og større fysiske traumer. Faldet i selenstatus sker meget hurtigt efter større traumer og er forbundet med dårlige overlevelses-chancer. For at være effektivt, skal adjuvant behandling med selen påbegyndes så hurtigt som muligt.

Serum-selen og niveauet af selenoprotein P falder meget hurtigt til meget lave niveauer efter større traumatisk skade. De meget lave niveauer af selen- og selenoprotein P er knyttet til dårlige overlevelses-odds [Braunstein].

Disse fund fra en undersøgelse udført på Universitetshospitalet i München, Tyskland, antyder, at selentilskud kan være en meningsfuld adjuvant behandlingsstrategi for patienter, der har være udsat for store fysiske traumer [Braunstein].

Selen og alvorlig sygdom

En selenstatus lavere end normal er karakteristisk for alvorlig sygdom. Lav selenstatus kan påvirke forløbet og resultatet af forskellige sygdomme [Braunstein].

For eksempel fandt Bomer og kolleger [2019], at hjertesvigt-patienter med serum-selenniveauer under 70 mikrogram pr. liter havde dårligere livskvalitet, dårligere træningskapacitet og en dårligere prognose end hjertesvigt-patienter med højere serumniveauer.

Hjertesvigt-patienter med serum-selenkoncentrationer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter havde en nedsat træningskapacitet og nedsat livskvalitet, der var næsten lige så dårlig som tilstanden hos de hjertesvigt-patienter, hvis serum-seleniveau var under 70 mikrogram per liter [Bomer].

Endnu et eksempel: Hurst og kolleger [2012] opsummerede 12 studier med ialt 13.254 deltagere i undersøgelser med selentilskud og prostatakræft. De fandt, at risikoen for prostatakræft faldt, da serum- eller plasmaselenniveauet steg fra 60 til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst]. Med andre ord var der en højere risiko for prostatakræft hos mænd med et lavt indhold af selen i serum.

Forskerne konkluderede, at serum- eller plasma-selenniveauer mellem 120 og 170 mikrogram selen pr. liter giver det største potentiale for at nedsætte risikoen for prostatakræft [Hurst].

U-formet forhold mellem selenstatus og helbred

Professor Margaret P. Rayman formoder, at der eksisterer et U-formet forhold mellem selenstatus og sundhed eller sygdom. Hendes analyse af de relevante data er, at bunden af dette U er en serum-selenkoncentration på ca. 125 mikrogram per liter [Rayman].

Evidensen fra Bomer-undersøgelsen af patienter med hjertesvigt (en forværret prognose hos patienter under 100 mikrogram selen pr. Liter) og evidensen fra Hurst-undersøgelsen af patienter med prostatakræft (en forværret prognose hos patienter under 120 mikrogram selen per liter) passer fint sammen med Rayman-hypotesen.

Selenstatus og alvorlige fysiske traumer

I München, Tyskland, klarlagde forskerne status for serum-selen og selenoprotein P for traumepatienter med en gennemsnitlig score for skadens alvorlighed på 43 ± 14 (interval: 21-75) [Braunstein].

Bemærk: En score over 15 indikerer alvorlige traumer.

Sammenlignet med serum-seleniveauer i en stor kohorte af normale, sunde europæere, var traumepatienternes serum-selen- og selenoprotein P-niveauer markant lavere på alle tidspunkter fra en time til 72 timer efter traumet. Koncentrationerne var lavest en time efter traumet (den tidligste måling), den steg gradvist op til 12 timer efter traumet og faldt derefter igen [Braunstein].

Serum-seleniveauer relateret til 90-dages overlevelse

De alvorlige traumepatienter der døde, havde både lavere serumselen og lavere serum-selenoprotein P-niveauer sammenlignet med overlevende patienter.

Fald i serumselen og selenoprotein P efter alvorlige traumer

  • Både serum-seleniveauer og serum-selenoproteinniveauer var ekstremt lave inden for de første 60 minutter efter traumet. Dette indikerer, at de drastiske ændringer i selen- og selenoprotein P-status må have indfundet sig umiddelbart som reaktion på skaden.
  • Der må have været en meget hurtig og meget stærk optagelse af selenoprotein P fra blodet ind i målcellerne umiddelbart efter den traumatiske skade.
  • Alvorlig skade udløser oxidativ stress og en systemisk inflammatorisk respons. Det fald i serumselen og selenoprotein P der er observeret hos patienter med alvorlige traumer må logisk set forbindes med en øget produktion af frie radikaler og øget inflammation som følge af den traumatiske skade.
  • En tilstrækkelig høj serum-selenstatus er nødvendig for produktionen af glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og andre antioxidative selenozymer, der muliggør en passende reaktion på oxidativ stress.

Derfor kan man argumentere for en akut tilførsel af selen til patienter med alvorlige traumer. En hurtig tilførsel af ekstra selen vil muligvis forbedre kroppens produktion af selenoprotein P i de tidlige stadier af traumebehandlingen.

Dokumentation for et hurtigt tilskud af selen til kritisk syge patienter

  • Khalili og kolleger [2017] viste, at intravenøs selenbehandling gav en signifikant forbedring af den neurologiske funktion hos patienter med traumatisk hjerneskade. Effekten varede ved seks måneder efter udskrivelse.
  • Berger og kolleger[2008] viste, at behandling med selen, zink og glutathion reducerede omfanget af systemisk inflammation, men ikke tidligt’indsættende organdysfunktion hos traume- og kirurgipatienter.
  • Angstwurm og kolleger [2007] viste, at 1000 mikrogram natriumselenit i form af en 30-minutters bolusinjektion efterfulgt af 14 daglige kontinuerlige infusioner på 1000 mikrogram givet intravenøst ​​reducerede dødeligheden hos patienter med svær sepsis eller septisk chok.
  • Kuklinski og kolleger [1994] tildelte tilfældigt nogle patienter der fik et hjerteanfald umiddelbart efter hospitalsindlæggelse til at indgå i en gruppe der fik supplerende behandling (n = 32) i form af 500 mikrogram selen som natriumselenit (intramuskulær injektion) og 100 mg coenzym Q10 (oral indtagelse) ved indlæggelse senest 6 timer efter symptomdebut. Derefter fik disse patienter orale tilskud i form af 100 mg coenzym Q10 og 1oo mikrogram selen (som l-selenomethionin), 15 mg zink, 1 mg vitamin A, 2 mg vitamin B6, 90 mg vitamin C og 15 mg E-vitamin i en periode på et år. 29 andre hjerteanfaldspatienter fik matchende placebo i et år. Denne supplerende antioxidantbehandling forbedrede langtidsprognosen efter hjerteanfaldet [Kuklinski].

Konklusion

Tidlig intervention, først med intravenøst selen og derefter et oralt selentilskud kan være en meningsfuld adjuvant behandling for traumepatienter, kritisk syge patienter og kirurgipatienter. Påbegyndelse af supplerende behandling med selen (og andre antioxidanter) skal startes så hurtigt som muligt, hvis det skal have en tilstrækkelig effekt.

Kilder

Angstwurm MWA, Engelmann L, Zimmermann T, Lehmann C, Spes CH, AbelP, Strauß R, Meier-Hellmann A, Insel R & Radke J. (2007). Selenium in intensive care (SIC): results of a prospective randomized, placebo-controlled, multiple-center study in patients with severe systemic inflammatory response syndrome, sepsis, and septic shock. Crit Care Med; 35(1):118 – 126.

Berger MM, Soguel L, Shenkin A, Revelly JP, Pinget C, Baines M & Chiolero RL. (2008). Influence of early antioxidant supplements on clinical evolution and organ function in critically ill cardiac surgery, major trauma, and subarachnoid hemorrhage patients. Crit Care;12(4):R101.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA & van der Meer P. (2019). Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019 Dec 6. doi: 10.1002/ejhf.1644. [Epub ahead of print].

Braunstein M, Kusmenkov T, Zuck C, Angstwurm M, Becker NP, Böcker W, Schomburg L & Bogner-Flatz V. (2020). Selenium and selenoprotein P deficiency correlates with complications and adverse outcome after major trauma. Shock; 53(1):63-70.

Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC & Fairweather-Tait, SJ (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Khalili H, Ahl R, Cao Y, Paydar S, Sjölin G, Niakan A, Dabiri G & Mohseni S. (2017). Early selenium treatment for traumatic brain injury: Does it improve survival and functional outcome? Injury; 48(9):1922-1926.

Kuklinski B, Weissenbacher E & Fähnrich A. (1994). Coenzyme Q10 and Antioxidants in Acute Myocardial Infarction; Mol Aspects Med 1994 15s s143-s147

Rayman MP. (2019). Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens), https://doi.org/10.1007/s42000-019-00125-5.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og risiko for prostatakræft

Tre kræft-awareness-bånd
Det lyseblå bånd er et såkaldt awareness-bånd om kræft i prostata. Sammen med hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform blandt amerikanske mænd. American Cancer Society vurderer, at én mand ud af ni vil få diagnosen prostatakræft i løbet af hans levetid. Forskning viser, at blodets selenstatus inden for et specifikt område er forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft.

En af de store udfordringer inden for selenforskning er at optimere det daglige selenindtag for at nedsætte risikoen for prostatakræft. Vi har brug for flere forskningsresultater for at kunne besvare følgende spørgsmål om brugen af selentilskud til at nedsætte risikoen for prostatakræft [Waters & Chiang 2017]:

  • Hvad er den optimale formulering af et selentilskud?
  • Hvad er den korrekte daglige dosis?
  • Hvilket område af selenindhold i blodet indikerer et behov for selentilskud?
  • Ved hvilket selenindhold i blodet vil selentilskud ikke reducere risikoen for prostatakræft yderligere?

Ideen om at selenindtagelsen og selenniveauet er en vigtig faktor for risikoen for prostatakræft begyndte at få betydelig opmærksomhed efter at Professor Larry Clark fra University of Arizona offentliggjorde resultaterne af sin undersøgelse: “Nutritional Prevention of Cancer” i tidsskriftet JAMA i december 1996 [Clark 1996].

Tilskud med selengær i undersøgelsen: Nutritional Prevention of Cancer

Nutritional Prevention of Cancer (NPC – Den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft-forsøget) var et tilskudsforsøg med anvendelse af 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo med en gennemsnitlig varighed på 4,5 år. Deltagerne i undersøgelsen var 1312 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 63 år.

Deltagerne i NPCT-studiet var for det meste mænd, ca. 75%. Kun cirka en ud af tre deltagere var en nuværende ryger. Ved studiets start havde deltagerne et gennemsnitligt indhold af selen i plasma på 114 mikrogram pr. liter. Undersøgelsens primære endepunkt var tilbagevendende hudkræft [Clark 1996].

Selentilskuddet nedsatte ikke risikoen for hudkræft. Forskerne fandt imidlertid, at det daglige tilskud af selengær signifikant reducerede forekomsten af tilfælde af prostatakræft med 63% [Clark 1996].

Syntetiske selenometionintilskud i SELECT-undersøgelsen

I 2001, motiveret af resultaterne af NPCT-studiet, startede forskere den hidtil største undersøgelse af forebyggelse af prostatakræft hos mænd kaldet Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (Selen og E-vitamin kræftforebyggelsesundersøgelsen – forkortet SELECT).

I denne nye undersøgelse indgik over 35.000 mænd i alderen 50 år og derover som tilfældigt fik én af de følgende behandlinger:

  1. Vitamin E
  2. Selen i form af syntetisk selenomethionin
  3. Både vitamin E og selen
  4. Placebo

Disse mænd havde et gennemsnitligt selenindhold i serum ved undersøgelsens start på 135 mikrogram per liter. Det primære endepunkt var forekomst af prostatakræft [Lippman 2009].

Hele 78% af deltagerne i SELECT-undersøgelsen havde et serum-seleniveau, der lå over de to laveste tredjedele i NPC-undersøgelsen. Følgelig havde disse mænd i SELECT-undersøgelsen ved undersøgelsens start serum-selenniveauer der lå over serumniveauerne hos deltagerne i NPC-undersøgelsen som havde gavn af selentilskud [Nicastro & Dunn 2013].

I 2008 gennemgik et uafhængigt data- og sikkerhedsovervågningsudvalg SELECT-undersøgelsens data og fandt, at selen og E-vitamin taget alene eller sammen, ikke nedsatte risikoen for prostatakræft. På dette tidspunkt fik deltagerne i SELECT-undersøgelsen besked om at stoppe med at tage deres forsøgstilskud [Lippman 2009].

Bemærk: I 2008 var der ingen statistisk signifikant forskel i antallet af prostatakræfttilfælde mellem de fire grupper i undersøgelsen. Der var flere tilfælde af prostatakræft hos de mænd, der kun tog E-vitamin, men forskellen var ikke statistisk signifikant [Lippman 2009].

I 2008 var der også flere nye tilfælde af diabetes hos mænd, der kun tog selen sammenlignet med mænd, der fik placebo. Dette forskningsresultat var heller ikke statistisk signifikant og beviste ikke en øget risiko ved selen. De første resultater af SELECT-undersøgelsem blev offentliggjort online i JAMA-Express den 9. december 2008 og fandtes i den første trykte udgave af JAMA i januar 2009 [Lippman 2009]. Der var ingen forskel i forekomsten af lunge- eller tyktarmskræft, alle samlede kræftformer og alle samlede dødsfald.

I 2011 rapporterede forskerne i SELECT-studiet, at der var flere der udviklede prostatakræft i gruppen af mænd, der tog selentilskuddet alene samt i gruppen af mænd, der tog E-vitamin og selen sammen end der var i gruppen af mænd, der tog placebo; dog – et stort men – forøgelserne var små og var ikke statistisk signifikante. Det kunne lige så godt skyldes, at mænd med særlige karakteristika tilfældigvis var havnet i selengrupperne [Klein 2011].

Hvorfor forskellige resultater af NPCT-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen?

Man kan sige, at undersøgelsesdeltagerne i NPCT-undersøgelsen manglede selen sammenlignet med mændene i SELECT-undersøgelsen (et gennemsnitligt seleniveau ved undersøgelsesstart på 114 mikrogram pr. liter sammenlignet med 135 mikrogram pr. liter). Selentilskud reducerer sandsynligvis kun risikoen for prostatakræft hos mænd med lav selenstatus og ikke hos den samlede population af mænd. Mange af deltagerne i SELECT-undersøgelsen kan have fået kosttilskud, der hævede deres selenstatus over det beskyttende niveau.

Den form for selen der blev anvendt i NPCT-studiet (selengær) indeholdt en naturlig udgave af selenomethionin som dens primære selenform, men den indeholdt også omkring 20 andre selenformer, hvoraf en eller flere kan have været mere vigtige i kræftforebyggelse end selenomethionin. Mændene i SELECT-undersøgelsen modtog 100% syntetisk selenomethionin.

Dr. Schrauzer var internationalt kendt for sit arbejde med selens biologiske funktioner, især i relation til selens kræftbeskyttende egenskaber.

Som professor Gerhard N. Schrauzer har påpeget, anvendte SELECT-undersøgelsen endvidere selenometionin i ren form og ikke i en proteinbundet form. Selenomethioninet i præparater med selengær er proteinbundet [Schrauzer 2009].

Et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft?

Waters og Chiang har vist, at koncentrationen af selen i ældre hundes tånegle udviser et U-formet forhold til DNA-skader i hundernes prostata. (Hunde kan ligesom mennesker udvikle prostatakræft).

Derudover har Waters og Chiang vist, at det samme U-formede forhold beskriver resultaterne fra studier af selen og personer med prostatakræft. De har vurderet, at det optimale niveau af selen i serum/ plasma til reduktion af risikoen for prostatakræft ligger i området 119-137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].

Over dette seleniveau vil selen give ringe eller ingen yderligere beskyttelse mod prostatakræft og kan endda begynde at være skadeligt ved endnu højere niveauer. Ved seleniveauer under 119 – 137 mikrogram per liter kan risikoen for at udvikle prostatacancer stige på grund af utilstrækkelig biotilgængelighed af selen [Waters & Chiang 2018].

Bemærk venligst, at den bedste beskyttelse mod prostatakræft i NPC-undersøgelsen blev set hos mænd med et selenindhold ved undersøgelsens start på under 123,2 mikrogram pr. liter.

Sammenfatning: Selentilskud til forebyggelse af prostatakræft

  • En persons serum/plasma-selenstatus ser ud til at diktere, hvor stort et tilskud det er nødvendigt eller om det er nødvendigt for at opnå og opretholde det fordelagtige niveau mellem 119 og 137 mikrogram per liter [Waters & Chiang 2018].
  • En metaanalyse af 12 studier med 5007 tilfælde af prostatakræft og i alt 13.254 deltagere viste, at risikoen for prostatakræft faldt med blod-seleniveauer fra 60 mikrogram selen pr. liter op til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
    Det sikreste område for en potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være en plasma-selenkoncentration i området fra 120 til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
  • For personer hvis indtagelse af selen fra kosten er ca. 55 mikrogram dagligt, og hvis selenindhold i plasma ved udgangspunktet er ca. 95 mikrogram per liter, bør et selentilskud på 50 mikrogram dagligt få selenstatus op på 118 mikrogram per liter. For den samme person bør et dagligt tilskud på 100-mikrogram selen øge selenstatus til 152 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
  • Der synes at være en U-formet kurve, der beskriver den ønskelige selenstatus til beskyttelse mod prostatakræft. Bunden af Uet ligger mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].
  • Tilskud med selengær synes at være den foretrukne form for selen. En sammenlignende undersøgelse har vist, at raske mænd der tog kosttilskud med selengær, havde signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskuddet; mænd, der tog tilskud af selenomethionin, havde ikke [Richie 2014].

De undersøgelser hvor selentilskud har været forbundet med forebyggelse af forskellige former for kræft, er blevet udført med selengærpræparater:

Kilder

Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Hurst, R, Armah, CN, Dainty JR, Hart, DJ, Teucher, B, Goldson, AJ, Broadley, MR, Motley, AK, Fairweather-Tait, SJ.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Klein EA, Thompson IM, Tangen CM, Crowley JJ, Lucia MS, Goodman PJ, Minasian LM, Ford LG, Parnes HL, Gaziano JM, et al. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 306:1549–1556.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA, et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 301:39–51.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, & El-Bayoumy, K. (2014).  Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial.  Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Waters DJ & Chiang EC. (2018).  Five threads: how u-shaped thinking weaves together dogs, men, selenium, and prostate cancer risk. Free Radical Biology and Medicine, https://doi.org/10.1016/j.freeradbiomed.2017.12.039.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenindhold i blodet og risiko for aggressiv prostatakræft

Dannebrog
En meta-analyse fra 2012 af relevante studier har vist en omvendt sammenhæng mellem selenniveauet i blodet og risiko for prostatakræft. Danmark ligger i en selenfattig del af verden, og den danske befolkning som helhed har et lavt selenindtag og suboptimale selenniveauer i blodet. Danske forskere har derfor undersøgt sammenhængen mellem prædiagnostisk selenniveau og risikoen for total (alle former), fremskreden og aggressiv prostatakræft.

Højere indhold af selen og selenoprotein P i blodet er signifikant forbundet med en nedsat risiko for aggressiv prostatakræft [Outzen].

Forskerne definerede frem-skreden prostatakræft som ≥T3 eller med en  Gleason-score ≥7. Aggressiv (high grade) prostata-kræft defineredes som  kræft-former med en Gleason-score ≥8.

I overlevelsesanalyser er et højere prædiagnostisk niveau for selen i blodplasma desuden signifikant forbundet med en lavere risiko for total dødelighed hos patienter med prostatakræft [Outzen].

Selen og prostatakræft i den danske kohorte “Kost, kræft og helbred”

Dette er konklusionerne fra en analyse af dataene fra den danske “Kost, kræft og helbred” kohorte. Kohorten der blev rekrutteret til studiet bestod af de 27.179 mænd, bosat i storbyområder i København og Århus.  De var i alderen 50-64 år og havde på rekrutteringstidspunktet ikke tidligere haft kræft [Outzen].

I følgende år blev 784 mænd i kohorten diagnosticeret med prostatakræft. Af disse 784 mænd blev 525 mænd diagnosticeret med fremskreden prostatakræft (Gleason score >7). Af de 525 mænd med fremskreden prostatakræft havde 170 mænd aggressiv prostatakræft (Gleason score >8) [Outzen].

Selenindhold i tånegle og i blod

I vores sidste artikel opsummerede vi den omvendte sammenhæng mellem selenindhold i tånegle og risikoen for fremskreden prostatakræft, som det ses i den hollandske kohorte-undersøgelse [Geybels]. I den aktuelle artikel opsummerer vi resultaterne af en undersøgelse af sammenhængen mellem selenniveauet i blodet og risikoen for prostatakræft.

Målinger af selenindhold i tånegle er vigtige, fordi selenindholdet i tånegle afspejler en længerevarende eksponering for selen, eksempelvis seks måneder til et år, mens blodets selenindhol afspejler en kortere eksponering over nogle få uger. Det overordnede billede fra studier af selenniveauet i tånegle viser et omvendt forhold mellem selenniveauet og risikoen for prostatakræft [Outzen].

Selenindhold i blodet og prostatakræft

Den danske befolkning har et relativt lavt selenindtag, som er typisk for den skandinaviske region undtagen Finland, hvor selengødning af jorden har forbedret selenindtaget [Stoffaneller & Morse].

Generelt ligger det gennemsnitlige europæiske selenniveau i blodet på omkring 70 til 80 mikrogram pr. liter. Den danske befolknings gennemsnitlige selenniveau i blodet anslås at ligge mellem 90 til 100 mikrogram pr. liter. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige amerikanske selenkoncentration i blodet mellem 105 og 140 mikrogram pr. liter [Outzen].

En metaanalyse af undersøgelser, der analyserede forholdet mellem selenniveau i blodet og risikoen for prostatakræft, har vist en gradvist faldende risiko i takt med et selenniveau, der stiger fra 60 til 170 mikrogram pr. liter. Associationen mellem selenniveau og risiko for prostatakræft inden for dette område var endnu stærkere ved risikoen for fremskreden prostatakræft [Hurst 2012].

En undersøgelse designet til at etablere et optimalt selenindtag viste, at et daglig indtag på ca. 55 mikrogram selen fra mad og 50 mikrogram selen fra kosttilskud over en ti ugers periode kan øge plasma selen-niveauet https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20181815 som følger [Hurst 2010]:

  • Fra et gennemsnit ved undersøgelsens start på 95,7 mikrogram pr. liter plus/minus 11,5 mikrogram pr. liter til 118,3 plus/minus 13,1 mikrogram pr. liter for deltagere, der tog 50 mikrogram selen dagligt
  • Fra et gennemsnit ved undersøgelsens start på 95,7 mikrogram pr. liter plus/minus 11,5 mikrogram pr. liter til 152,0 plus/minus 24,3 mikrogram pr. liter for deltagere, der tog 100 mikrogram selen dagligt

Betydningen af Selenoprotein P i undersøgelser af selen og prostatakræft

Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Vi behøver ikke meget af det, men det, vi har brug for, er vigtigt, ja uundværligt.

Selen findes sjældent ubundet i kroppen. For det meste er det en bestanddel af selenomethionin og selenocystein.

Som en bestanddel af selenocystein bliver selen en del af ca. 25 kendte selenoproteiner, nogle af dem med antioxidantegenskaber, for eksempel glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne [Steinbrenner].

Selenoprotein P er det mest udbredte selenoprotein i blodet. Dens funktion er at levere selen til vævet. Som sådan antages Selenoprotein P at være en optimal markør for funktionelt selen i kroppen. Den maksimale koncentration af Selenoprotein P antages at findes ved et selenniveau i blodet mellem 90 og 125 mikrogram pr. liter [Outzen].

Konklusion: Selentilskud og prostatakræft

Den tilgængelige dokumentation peger på den konklusion, at selentilskud spiller en rolle ved at forsinke udviklingen af prostatakræfttumorer.

En gennemgang af 17 observationsundersøgelser af forholdet mellem selen og risikoen for prostatakræft viste en signifikant lavere risiko for prostatakræft [Vinceti 2014].

Blandt interventionsundersøgelserne af forholdet mellem selen og risikoen for prostatakræft er resultatet blandet på grund af, at SELECT-undersøgelsen ikke viste et signifikant resultat. To faktorer kan muligvis forklare denne mangel på et positivt resultat i dette forsøg:

  • Undersøgelsens deltagere var mænd med ganske høje selenniveauer i blodet ved undersøgelsens start (135 mikrogram pr. liter).
  • Undersøgelsens deltagere fik et syntetisk selenomethionintilskud i stedet for et organisk selengærtilskud [Lippman].

I den amerikanske Nutritional Prevention of Cancer-undersøgelse (undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft) modtog mænd med betydeligt lavere selenindhold i blodet ved starten (113 mikrogram pr. liter) et naturligt organisk selengærpræparat med mange forskellige selenformer, herunder naturligt selenomethionin.

Et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær var forbundet med et fald i forekomsten af prostatakræft på 52% [Clark].

Ud over sin rolle som kræftforebyggende middel har selen antioxidante, antiinflammatoriske og antivirale egenskaber som udvirkes via aktiviteten af de forskellige selenoproteiner, hvori selen indgår.

For eksempel var et dagligt tilskud med en kombination af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram af et patenteret coenzym Q10-præparat knyttet til en signifikant reduceret risiko for hjerte-kardødelighed, forbedret hjertefunktion og bedre livskvalitet hos raske ældre mennesker i Sverige.

I denne undersøgelse, KiSel-10-studiet, var det kombinerede selen- og coenzym Q10-tilskud knyttet til signifikant reducerede niveauer af biomarkører for oxidativt stress og inflammation [Alehagen].

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Clark, L.C., Combs, G.F., Jr., Turnbull, B.W., et al. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24):1957-1963.

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Lippman, S.M., Klein, E.A., Goodman, P.J., et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1):39-51.

Steinbrenner, H., Speckmann, B. & Klotz, L.O. (2016). Selenoproteins: Antioxidant selenoenzymes and beyond. Arch Biochem Biophys, 1;595:113-9.

Vinceti, M., Dennert, G., Crespi, C.M., et al. (2014). Selenium for preventing cancer. Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 3. Art. No.: CD005195.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og prostatakræft: Analysedata fra tånegle

Avisartikel om kræft
Meta-analyser har vist et omvendt forhold mellem selenindholdet i plasma eller serum og risikoen for at udvikle prostatakræft. Det samme omvendte forhold er også blevet set i tre studier af høj kvalitet af selenindholdet i tånegle og risikoen for prostatakræft. Data fra den hollandske kohortundersøgelse viser tydeligt, at højere selenindhold i tånegle er forbundet med en signifikant nedsat risiko for at udvikle prostatakræft.

Analyse af data fra en stor hollandsk kohortundersøgelse viser, at højere selenindhold i tånegle er forbundet med en væsentlig reduktion i risikoen for fremskreden prostatakræft. Mænd i den højeste kvintil af tånegleselen havde en statistisk signifikant nedsat risiko på 63% (p = 0,001) for at udvikle fremskreden prostatakræft (stadium III-IV) sammenlignet med mænd i den laveste kvintil [Geybels].

Mænd i den højeste kvintil af selenindhold i tånegle havde et selenniveau der var højere end 0,617 mikrogram selen per gram tånegle. Mænd i den laveste kvintil af selenindhold i tånegle havde et selenniveau der  var lavere end 0.469 mikrogram selen per gram tånegle [Geybels].

Kvintilernes gennemsnitlige selenindhold i tånegle varierede i undersøgelsen fra 0,43 (laveste) til 0,67 (højeste) mikrogram selen per gram tånegle.

Disse selenniveauer svarer til plasma-selenniveauer mellem 64 og 100 mikrogram selen per liter plasma [Geybels].

Effektivt selenniveau til at nedsætte kræftrisiko

De hollandske forskere konkluderede, at det selenniveau de så i deres undersøgelse ligger inden for det område, hvor yderligere selen kan forventes at være gavnligt [Geybels].

Tre tidligere højkvalitetsundersøgelser af tånegleselen og kræftrisiko havde allerede peget på en signifikant nedsat prostatakræftrisiko (estimeret RR: 0,29, 95% CI: 0,14, 0,61) med et selenindhold i tånegle på mellem 0,85 og 0,94 mikrogram selen pr. gram tånegle [Hurst 2010].

Alder ved diagnose for prostatakræft og ryger/ikke-rygerstatus

De hollandske forskere bemærkede, at sammenhængen mellem niveauet af selen i tånegle og risikoen for fremskreden prostatakræft var noget mere udtalt i to undergrupper:

  • hos de mænd hvis prostatakræft blev diagnosticeret i en ældre alder
  • hos de mænd der var eller havde været rygere i forhold til aldrig-rygere

Selens beskyttelse mod kræft hos rygere giver mening i kraft af, at cigaretrygning er forbundet med øget oxidativt stress, og selen er en bestanddel af vigtige selenoproteiner med antioxidantvirkning [Geybels].

Designet af den hollandske kohortundersøgelse og selenanalysen af tånegle

Den hollandske kohortundersøgelse omfattede 58.279 mænd i alderen 55 til 69 år ved undersøgelsens start. Ca. 79% af mændene i undersøgelsen indleverede afklippede  tånegle til analyse. I løbet af 17,3 års opfølgning var de hollandske forskere i stand til at sammenligne selenniveauet i tånegle hos 898 mænd med fremskreden prostatakræft med seleniveauet i tånegle hos 1176 mænd i en undergruppe [Geybels].

Den gennemsnitlige selenkoncentration i tånegle hos mændene i kontrolgruppen var 0,55 mikrogram selen per gram tånegle. Husk lige på, at mændene med signifikant nedsat risiko for fremskreden prostatakræft havde selenkoncentrationer i deres tånegle der var højere end 0,617 mikrogram selen per gram tånegle.

Sammenlignet med mændene i kontrolundergruppen havde mændene der var diagnosticeret med fremskreden prostatakræft to andre interessante karakteristika [Geybels]:

  • De var mere tilbøjelige til at have et nært familiemedlem med prostatakræft.
  • De var mindre tilbøjelige til at have haft diabetes.

Fordelen ved at bruge målinger af selen i tånegle til kræftundersøgelser

Selenkoncentrationen i tånegle betragtes som et mere præcist mål for individuel eksponering for selen over en længere periode, f.eks. de seneste seks måneder til et år. I modsætning hertil synes serum- eller plasma-selenkoncentrationen at vise graden af nylig eksponering for selen, f.eks. i de seneste uger [Geybels].

Konklusion: Seleneksponering og prostatakræft

 

Kilder

Cui, Z., Liu, D., Liu, C., & Liu, G. (2017). Serum selenium levels and prostate cancer risk: A MOOSE-compliant meta-analysis. Medicine, 96(5), e5944.

Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M., & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Cancer Causes & Control: CCC, 16(9), 1125–1131.

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Park, K., Rimm, E., Siscovick, D., Spiegelman, D., Morris, J. S., & Mozaffarian, D. (2011). Demographic and lifestyle factors and selenium levels in men and women in the U.S. Nutrition Research and Practice, 5(4), 357–364.

Sayehmiri, K., Azami, M., Mohammadi, Y., Soleymani, A., & Tardeh, Z. (2018). The association between Selenium and Prostate Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pacific Journal of Cancer Prevention: APJCP, 19(6), 1431–1437.

Stoffaneller, R., & Morse, N. L. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3), 1494–1537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og forebyggelse af prostatakræft: Meta-analyse

Lægekittel med blå sløjfe
Der er mange risikofaktorer forbundet med udviklingen af prostatakræft: Alder, familie-historie, geografisk område, insulinlignende vækstfaktor, nationalitet og race. En risikofaktor der fortjener undersøgelse, er forholdet mellem selen-koncentrationen i blodet og risikoen for prostatakræft

Citat: “Selen har sandsynligvis en beskyttende rolle i udviklingen af prostatakræft og dens udvikling mod mere fremskredne stadier. Derfor er selentilskud en mulighed til forebyggelse af prostatakræft”.

Disse ord er taget fra konklusionen af en systematisk gennemgang og meta-analyse af undersøgelser af sammenhængen mellem selen og prostatakræft lavet i 2018 [Sayehmiri].

Meta-analysen er baseret på data fra 38 artikler i medicinske tidsskrifter, der omfattede 36.419 tilfælde af prostatakræft og 105.293 sunde kontrolpersoner. Der var 22 case-control-studier, 6 kohortstudier og 10 randomiserede kontrollerede forsøg inkluderet i meta-analysen [Sayehmiri].

Sammenhængen mellem selenniveau og risikoen for prostatakræft

Den samlede relative risiko fra de 38 undersøgelser af sammenhængen mellem selenniveau og risiko for prostatakræft viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 14% ved højere niveauer af selen målt i blodet eller i tånegle.

Ud af de 38 undersøgelser omhandlede 10 undersøgelser forholdet mellem fremskreden prostatakræft og selen. Data fra disse 10 undersøgelser viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 33%.

Tidligere meta-analyser af selen og risiko for prostatakræft

Etminan 2005

  • Resultaterne af Sayehmiri-metaanalysen fra 2018 bekræfter resultaterne af 2005-metaanalysen udført af Etminan et al.
  • Etminans metaanalyse omfattede data fra 16 undersøgelser – 11 kohortstudier og 5 case-control-studier – og viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 26% ved en moderat selenindtagelse.
  • Etminan-studiet viste en dosisrespons-tendens, da studierne blev stratificeret i forhold til sygdommens alvorlighed.
  • Resultaterne antyder, at indtag af selen kan reducere risikoen for prostatakræft [Etminan].

Hurst 2012

  • Hurst et al omfattede 12 undersøgelser med 5007 tilfælde af prostatacancer og i alt 13.254 deltagere.
  • Data fra indholdet af plasma- eller serumselenkoncentrationer viste, at risikoen for prostatakræft faldt med stigende plasma / serumniveauer op til 170 mikrogram selen per liter [Hurst].
  • Det sikreste interval for potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være et plasmaselenindhold mellem 120 og 170 mikrogram selen per liter [Hurst].

Sammenfatning: Selenkoncentration og prostatakræft

  • Prostatacancer er i dag den mest almindelige kræfttype globalt. I USA er livstidsrisikoen for af blive ramt af denne sygdom på 1 ud af 6 mænd [Sayehmiri].
  • Der har manglet konsensus om effektiviteten af ​​selentilskud til forebyggelse af prostatakræft, hovedsageligt på grund af resultaterne fra SELECT-undersøgelsen, hvor der blev anvendt en syntetisk form for selen i stedet for en organisk form [Schrauzer].
  • Meta-analyse er en statistisk teknik til at kombinere resultaterne af flere undersøgelser for at nå frem til et enkelt resultat. Det er en strategi der benyttes til at finde den fælles baggrund blandt mange undersøgelser [Sayehmiri].
  • Den nuværende meta-analyse bekræfter resultaterne fra en 2016-metaanalyse af selenindtagelse og kræftrisiko, som viste, at en høj selenindtgelse reducerede risikoen for brystkræft, lungekræft, spiserørskræft, mavekræft og prostatakræft, men det var ikke knyttet til tyktarmskræft, blærekræft eller hudkræft [Cai].

Afsluttende bemærkninger: Selen og kræft

Den svenske forsker Dr. Mikael Björnstedt fra Karolinska Universitetshospital i Stockholm, Sverige, får den afsluttende bemærkning. Han siger, at de selenafhængige antioxidant enzymer er unikke blandt antioxidanterne. Dr. Björnstedt tilføjer, at en stor mængde dokumentation, der viser selens potentiale for general kræftforebyggelse i større skala. Forebyggelsen fungerer via flere forskellige komplekse mekanismer og i alle kræftens stadier.

 

Kilder

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M. & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Cancer Causes Control, 16, 1125-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Sayehmiri, K., Azami, M., Mohammadi, Y., Soleymani, A. & Tardeh, Z. (2018). The association between selenium and prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Asian Pac J Cancer Prev, 19 (6), 1431-1437.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention.
Critical Reviews in Biotechnology, 29, 1, 15.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Serum/plasma-selenstatus og beskyttelse mod kræft

Graf der viser respons fra selentilskud
Indenfor kræftforebyggelse synes der at være en U-formet respons fra selentilskud. Truslen fra afvigende resultater er større ved de lavere og højere niveauer af serum/plasmaselen. For eksempel siger Emily Chiang og hendes kolleger, at det optimale serum-seleniveau for reduktion af risikoen for prostatakræft er mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter. (grafen er udelukkende illustrativ)

Dokumentationen fra forskellige systematiske gennemgange og meta-analyser af selen- og kræftundersøgelser viser en signifikant omvendt proportionalitet mellem selenindtag og/ eller plasma/serum-selenstatus og kræft [Lee; Hurst; Cai].

Der er nogle tegn på et U-formet forhold mellem plasma/serum-selenstatus og beskyttelse mod kræft [Hurst; Rayman]. Lav plasma/serum-selenstatus korrelerer klart med højere risiko for kræft. Høj plasma/serum-selenstatus korrelerer ikke med en øget kræftbeskyttende virkning. Nøglen er at finde de doseringsmængder og den efterfølgende plasma/serum status, der giver den bedste beskyttelse mellem de to yderpunkter.

Evaluering af bevismaterialet fra offentliggjorte studier er kompliceret. Vi skal huske, at følgende faktorer påvirker forholdet mellem selenstatus og/eller -indtagelse og kræftrisiko:

  • Typen af selentilskud
  • Kostens selenindhold ved undersøgelsesstart
  • Plasma/serum-selenstatus ved undersøgelsesstart
  • Undersøgelsesdeltagernes risikoniveau
  • Typen af kræft

Typen af selentilskud og kræftrisiko

Baseret på bevismateriale fra randomiserede kontrollerede undersøgelser er den effektive form af selentilskud til forebyggelse af kræft, organisk selengær [Clark, Yu]. Effektive selengær-præparater som dem, der blev anvendt i PRECISE-undersøgelserne, indeholder organisk l-selenomethionin, Se-methylselenocystein (= forbindelsen findes i hvidløg) og tæt på 30 andre selenforbindelser [Larsen 2004].

Vær opmærksom på, at selengær-præparaterne indeholder en organisk form for l-selenomethionin, som er den form, der findes naturligt i paranødder, plantefrø og bælgplanter. L-selenomethionin i selengær-præparater er ikke det samme som det syntetiske l-selenomethionin, der blev anvendt i SELECT-studiet [Lippman, Klein].

Kosttilskud med selengær er forholdsvis meget mere sikre selen-kosttilskud [Schrauzer 2006].

Seleniveauer og kræftrisiko ved undersøgelsesstart

Alt taget i betragtning foretrækkes undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem plasma- eller serumselen-koncentrationer ved undersøgelsesstart og kræftrisiko frem for undersøgelser, der ser på sammenhængen mellem selenindtagelsen ved undersøgelsesstart og kræftrisiko.

Der er to årsager:

1. Blod-seleniveauer kan måles mere præcist end måling af selenindtagelsen fra kosttilskud, fordi de fleste data fra indtagelse af kosttilskud kommer fra deltagernes selvrapportering:

  • Data fra spørgeskemaer om måltidshyppighed
  • Data fra spørgeskemaer med baggrundsoplysninger om brugen af kosttilskud
  • Data fra spørgeskemaer med supplerende oplysninger

2. Selv når undersøgelsens deltagere rapporterer, at de spiser de samme fødevarer i de samme mængder, kan der være regionale variationer i landbrugsjordens selenindhold og i fødevarerne. 227 g (8 oz) ris fra én egn af landet kan godt indeholde mindre selen end 227 g ris fra en anden egn.

Selentilskud og forskellige kræftformer

Dr. Cai og kolleger konkluderede i en meta-analyse fra 2016 om seleneksponering og kræftrisiko, at højere seleneksponering er forbundet med nedsat risiko for følgende specifikke kræftformer:

  • Brystkræft
  • Spiserørskræft
  • Mavekræft
  • Lungekræft
  • Prostatakræft

Imidlertid er højere seleneksponering endnu ikke utvetydigt forbundet med nedsat risiko for blærekræft, tyktarms- og endetarmskræft eller hudkræft [Cai].

Dosisrespons på selen og kræftrisiko

En tommelfingerregel der tidligere har været meget udbredt siger, at det medfører et fald i risikoen for kræft på ca.10% for hver gang plasma/serumkoncentrationen af selen øges med 10 mikrogram per liter. [Hurst].

Denne tommelfingerregel bør understøttes af mere empiriske beviser, og husk: Den kan kun gælde inden for grænserne af den U-formede kurve. De lave og øvre grænser for effektiviteten af selentilskud mod udvikling af kræft skal også fastlægges mere præcist.

Optimal plasma/serum-seleniveau og kræftrisiko

Data fra undersøgelsen af ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC-studiet), som blev udført i USA af professor Larry Clark og hans kolleger, viste, at den beskyttende virkning af selen mod udviklingen af nogle kræftformer begyndte at kunne ses ved en nedre grænse på 120 mikrogram selen pr. liter plasma [Clark].

Dr. Hurst og kolleger i Storbritannien gennemførte en meta-analyse af studier af selenstatus og risikoen for prostatakræft. Data fra deres meta-analyse viste, at der var en gradvis nedsat risiko for den samlede andel af prostatakræft og for fremskreden prostatakræft i området fra 60 mikrogram selen pr. liter plasma op til 170 mikrogram pr. liter.

Ved niveauer over 170 mikrogram pr. liter blev den beskyttende virkning af selentilskud udfladet, og yderligere selen ophørte med at virke beskyttende. Med andre ord giver selentilskud ikke den samme beskyttelse hos personer der er fyldt med selen, som det gør hos personer der mangler selen [Hurst].

Forskelle mellem NPC-studiets resultater og SELECT-studiets resultater

Der var to store forskelle i udformningen af NPC-studiet af kræft  [Clark] og i udformningen af SELECT-studiet [Lippman; Klein]:

  • Tilskudets art: Organisk selengær i NPC-undersøgelsen versus syntetisk l-selenomethionin i SELECT-studiet
  • Den gennemsnitlige serumselen-status hos deltagere var ved forsøgets start: 113 mikrogram pr. liter i NPC-undersøgelsen og 135 mikrogram pr. liter i SELECT-undersøgelsen [Lippman]

Disse to forskelle – Typen af selentilskud og serum-selenstatus ved undersøgelsesstart – kan forklare, hvorfor NPC-undersøgelsen viste signifikante reduktioner i risikoen for kræft og SELECT undersøgelsen ikke gjorde.

Andre faktorer der vedrører selentilskud og kræftrisiko

I en kommende artikel kunne jeg tænke mig at adressere andre faktorer, som kan påvirke den beskyttende effekt af selentilskud mod kræft:

  • Alder
  • Køn
  • Forskellige selenoproteiners optimale aktivitetsniveau
  • Race
  • Ryger/ikke-ryger

På nuværende tidspunkt peger de videnskabelige data, der er opsummeret ovenfor, på den bedste effekt fra selengær-præparater til kræftforebyggelse.

 

Kilder

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & … Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213. doi:10.1038/srep19213

Chiang, E. C., Shuren, S., Kengeri, S. S., Xu, H., Combs, Jr., G. F., Morris, J. S., Bostwick, D. G., & Waters, D. J. (2010).  Defining the Optimal Selenium Dose for Prostate Cancer Risk Reduction: Insights from the U-Shaped Relationship between Selenium Status, DNA Damage, and Apoptosis.  Dose Response, 8(3): 285–300.  doi:  10.2203/dose-response.09-036.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122. doi:10.3945/ajcn.111.033373

Klein, Eric A, Ian M, Jr Thompson, Catherine M Tangen, John J Crowley, M Scott Lucia, Phyllis J Goodman, and Laurence H Baker, et al. 2011. “Vitamin E and the risk of prostate cancer: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT).” JAMA 306, no. 14: 1549-1556. MEDLINE with Full Text, EBSCOhost (accessed December 5, 2017).

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lee, E., Myung, S., Jeon, Y., Kim, Y., Chang, Y. J., Ju, W., & … Huh, B. Y. (2011). Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutrition and Cancer, 63(8), 1185-1195. doi:10.1080/01635581.2011.607544

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51. doi:10.1001/jama.2008.864

Rayman, M. P. (2012). Selenium and human health. Lancet (London, England), 379(9822), 1256-1268. doi:10.1016/S0140-6736(11)61452-9.

Schrauzer, G. N. (2006). Selenium yeast: Composition, quality, analysis, and safety.  Pure Appl. Chem., 78(1), 105–109.  doi:10.1351/pac200678010105

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og prostata

Næst efter hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform hos mænd i USA. Det er den førende årsag til kræftdødsfald blandt mænd af alle racer og etniske baggrunde. Lav selenstatus er forbundet med øget risiko for prostatakræft.

Der er for nyligt kommet nogle forskningsresultater vedrørende selentilskud og prostatakirtelvæv. Forskere i Holland har offentliggjort resultater der viser, at fem ugers daglig intervention med et tilskud af selengær på 300 mikrogram selen dagligt er forbundet med en nedregulering af gener involveret i cellevækst og proliferation, med cellulær immunrespons og med inflammation. Også gener involveret i sårheling nedreguleres af selentilskud [Kok 2017].

Den hollandske undersøgelse var en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse. Interessant nok så forskerne den modsatte virkning i placebogruppen. I placebogruppen var der opregulering af generne involveret i cellulær immunrespons [Kok 2017].

Udformningen af den hollandske undersøgelse af selen og prostatavæv
Forskerne udvalgte 23 mænd i alderen 65-73 til at indgå i undersøgelsen. Herudaf blev 12 deltagere tilfældigt udvalgt til at få aktiv behandling i form at et dagligt selentilskud, og de resterende 11 deltagere indgik i placebogruppen. Alle 23 deltagere i undersøgelsen var prostatakræftpatienter som var planlagt til diagnostisk biopsi og efterfølgende radikal prostatektomi (operativ fjernelse af prostata) eller strålebehandling.

Mændene i den aktive behandlingsgruppe modtog 300 mikrogram selen dagligt i form af selengærtabletter (SelenoPrecise® fra Pharma Nord, Danmark). Mændene i placebogruppen fik gærtabletter uden selen, som ikke afveg i lugt, smag eller udseende fra selengær-tabletterne. Hverken forskere eller patienter vidste før undersøgelsens afslutning, hvilke deltagere der havde fået hvilke præparater.

Fem ugers intervention med selen
Forskerne valgte at foretage en fem ugers intervention, fordi fem uger var det gennemsnitlige tidsrum mellem en diagnostisk biopsi og en radikal prostatektomi.

Forskerne indsamlede blodprøver og ikke-angrebet prostatavæv ved starten og ved afslutningen af interventionsperioden på fem uger. I gennemsnit øgede selentilskuddet deltagernes serum-seleniveauer fra 81 til 185 nanogram pr. milliliter (mikrogram pr. liter). Serum-selenniveauerne hos deltagerne i placebogruppen steg ikke markant [Kok].

Analysen af prostatavæv
Forskerne analyserede prostatavævet for ekspression af epitele- og mesenkymale biomarkører. Selenbehandlingen opregulerede ekspressionen af epiteliale biomarkører og nedregulerede ekspression af mesenkymale biomarkører. Forskerne konkluderede, at selen-behandling havde en hæmmende virkning på den såkaldte epitel-mesenkymal-transition (EMT) som er en proces, hvor fastsiddende epitelceller mister deres cellepolaritet og celleadhæsion og får evnen til at migrere og invadere og dermed sprede sig.

Dette er vigtigt, fordi EMT muliggør kræftudvikling og metastasering.

Endvidere var selenbehandlingen forbundet med nedregulering af ekspressionen af gener involveret i sårheling og inflammation. Både sårheling og inflammation er relateret til EMT-transition.

Konklusion fra selen- og prostatavævsundersøgelsen
Forskerne konkluderede ud fra deres data, at selenbehandling i en størrelsesorden 300 mikrogram pr. dag har en positiv effekt på processer involveret i udvikling af prostatakræft.

Hvad de hollandske forskere gjorde
Store interventionsundersøgelser som the Nutritional Prevention of Cancer Trial [Clark 1996] og the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial [Lippman 2009] er utroligt dyre at organisere og udføre. De hollandske forskere valgte i stedet at studere de mekanismer, hvormed selentilskud påvirker udviklingen og spredningen af kræft i prostata.

De analyserede fem biologiske signalveje, som reguleres signifikant af tilskud med selen. De indsamlede prostatavæv inden interventionen begyndte og igen efter fem ugers intervention. Derefter sammenlignede de ændringerne i genekspression i vævsprøverne. Prostatavævsanalyserne førte til opdagelsen af selenets hæmning af aktivitet knyttet til udvikling og spredning af prostatakræft.

Selengær-tabletter foretrækkes frem for l-selenmethionin-tabletter
Det selenpræparat som de hollandske forskere anvendte, var et patenteret selengærpræparat med et stabilt indhold af 67% organisk L-selenomethionin, selenmethyl-selenocystein og helt op mod 30 andre organiske selenforbindelser. Præparatet har en dokumenteret optagelighed på 88,7%.

SelenoPrecise-tabletter er tidligere blevet anvendt i en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af effekten af selentilskud på ældre menneskers skjoldbruskkirtelfunktion [Rayman 2008]. De blev også anvendt i CATALYST-undersøgelsen, en randomiseret, kontrolleret, multicenter, klinisk undersøgelse af effekten af selentilskud til patienter med kronisk, autoimmun thyroiditis [Winther 2014].

 

Kilder

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., & Rounder, J. (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. British Journal of Urology, 81(5), 730-734.

Kok, D. G., Kiemeney, L. M., Verhaegh, G. W., Schalken, J. A., van Lin, E. T., Sedelaar, J. M., & Afman, L. A. (2017). A short-term intervention with selenium affects expression of genes implicated in the epithelial-to-mesenchymal transition in the prostate. Oncotarget, 8(6), 10565-10579.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Rayman, M. P., Thompson, A. J., Bekaert, B., Catterick, J., Galassini, R., Hall, E., & … Beckett, G. J. (2008). Randomized controlled trial of the effect of selenium supplementation on thyroid function in the elderly in the United Kingdom. The American Journal of Clinical Nutrition, 87(2), 370-378.

Winther, K. H., Watt, T., Bjørner, J. B., Cramon, P., Feldt-Rasmussen, U., Gluud, C., & Bonnema, S. J. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials, 15115.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.