Tag: selen

Posted on

Selenstatus og hjertesvigt

Patient ankommer til sygehus i ambulance
Patienter med hjertesvigt med et lavt serum-selenniveau er meget mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet og/eller at dø end hjertesvigtpatienter med serum-selenniveauer over 100 mikrogram per liter.

Selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningstolerance og med en 50% højere dødelighed [Bomer].

In vitro-undersøgelser af dyrkede humane hjertemuskelceller fra patienter med hjertesvigt viser, at et lavt seleniveau i hjertemuskelcellerne er forbundet med nedsat funktion af mitokondrierne [Bomer].

Nyere information viser, at op til 50% af patienter med hjertesvigt lider af en form for mikronæringsstof-insufficiens, som f.eks. på selen, zink, jern eller jod [Bomer].

Selen: Et essentielt mikronæringsstof

Selenindtag og -status varierer betydeligt fra det ene geografiske område til det andet alt efter indholdet af selen i landbrugsjorden og i fødevarerne.

Et tilstrækkeligt indtag af selen er nødvendig for vigtige biologiske funktioner:

  • Antioxidantforsvaret
  • Immunsystemets funktion
  • Stofskiftet relateret til skjoldbruskkirtlens hormoner

Tilstrækkelig selenstatus er også vigtig til forebyggelse af visse former for kræft. På molekylært niveau indbygges sporstoffet selen i og er essentielt for den enzymatiske virkning af 25 selenoproteiner [Bomer].

Selenmangel og Keshans sygdom

Alvorlige selenmangel er forbundet med en sjælden, men dødelig form af hjertesygdom kaldet Keshans sygdom. Keshans sygdom er en form for dilateret kardiomyopati, en sygdom, hvor venstre hjerteventrikel forstørres og svækkes og kun i mindre grad er i stand til at pumpe tilstrækkelige mængder blod ud til kroppen. Keshans sygdom er reversibel med selentilskud [Bomer].

BIOSTAT-CHF Multi-Nationale observations- og kohorteundersøgelse: Selen og hjertesvigt

Dr. Nils Bomer og et team af forskere indsamlede information og prøver fra 2516 patienter med hjertesvigt, der blev behandlet i 69 centre i 11 europæiske lande. Hjertesvigtpatienterne i BIOSTAT-CHF-undersøgelsen var patienter, der endnu ikke var påbegyndt standardbehandling (f.eks. ACE / angiotensin-receptorblokkere og/eller betablokkere).

Bemærk: Selenindtaget er generelt betydeligt lavere i Europa og Mellemøsten [Stoffaneller & Morse] end de er i Venezuela, Canada, USA og Japan [Bomer].

Patientkarakteristika fra BIOSTAT-CHF-undersøgelsen

Medianværdien for serum-selenniveauet blandt hjertesvigt-patienterne i studiet var 87 mikrogram per liter [Bomer].

  • 25% havde værdier under 73 mikrogram pr. liter.
  • 75% havde værdier under 103 mikrogram pr. liter [Bomer]:

485 ud af 2516 patienter med hjertesvigt, svarende til 20,4% af alle patienter, blev vurderet til at have selenmangel, fordi de havde et serum-selenindhold under 70 mikrogram per liter. Patienterne med selenmangel havde følgende karakteristika [Bomer]:

  • De var ældre.
  • De var oftere kvinder.
  • De havde værre symptomer og tegn på hjertesvigt.
  • De var mere tilbøjelige til at have anæmi, jernmangel og kronisk nyresvigt.
  • De havde lavere serumalbumin og lavere kolesterolniveauer.

Patienterne med selenmangel havde et større påviseligt tab af fysisk funktion sammenlignet med patienter med et højere serum-selenniveau [Bomer]:

  • Det var i mindre grad i stand til at gennemføre 6 minutters gang.
  • Hvis de gennemførte 6-minutters gang, gik de en kortere distance.
  • De havde en lavere samlet score i Kansas City Kardiomyopati Spørgeskemaet.
  • De havde en højere dødelighed af alle årsager.
  • De havde en højere grad af genindlæggelse grundet hjertesvigt.

Alt i alt havde patienter med hjertesvigt med serumkoncentrationer under 70 mikrogram per liter sundhedsmæssige problemer:

  • Dårligere livskvalitet
  • Dårligere træningskapacitet
  • Dårligere prognose

Tilstrækkelige serum-selenkoncentrationer

Resultaterne af BIOSTAT-CHF-undersøgelsen viser, at patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer mellem 70 og 100 mikrogram pr. liter havde alvorlige symptomer svarende til dem, der blev set hos patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram per liter [Bomer].

  • Det antyder, at serumniveauer under 100 mikrogram per liter kan betragtes som unormale [Bomer].
  • Forholdet mellem selenmangel og tegn og symptomer på hjertesvigt var endnu stærkere end forholdet for jernmangel [Bomer].
  • I BIOSTAT-CHF-studiet viste dataene om træningskapacitet og livskvalitet kun en negativ effekt ved niveauer under 100 mikrogram per liter [Bomer].

BIOSTAT-CHF in-vitro undersøgelser af hjertemuskelceller

I en søgen after en forklaring på sammenhængen mellem selenmangel og hjertesvigt udførte BIOSTAT-CHF-forskerne nogle in vitro-eksperimenter ved at dyrke humane hjertemuskelmusler fra patienter med hjertesvigt. Resultaterne af eksperimenterne antyder, at selenmangel forstyrrer mitokondriernes elektrontransportkæde-funktion med følgende konsekvenser [Bomer]:

  • mindre effektiv ATP-produktion
  • øget produktion af skadelige frie radikaler [Bomer].

    Professor Urban Alehagen, ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen, erkendte tidligt, at ældre med lav serum-selenstatus muligvis var i risiko for øget hjerte-kardødelighed. Dataene fra KiSel-10-undersøgelsen viser, at et dagligt tilskud med en kombination af selen og coenzyme Q10 forbedrer hjerte-funktionen, reducerer risikoen for at dø af hjertesygdom og forbedrer den sundhedsrelaterede livskvalitet.

KiSel-10-undersøgelsen af et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud til ældre borgere

I KiSel-10-undersøgelsen tildelte professor Urban Alehagen og hans team tilfældigt ældre i alderen 70-80 år til enten at få en daglig kombination af 200 mikrogram selen og 200 mg coenzym Q10 eller matchende placebo i en median periode på 5,1 år.

Den daglige selentilskud øgede de ældres serum-selumniveauer fra 45-87 mikrogram per liter ved undersøgelsens start til 185-245 mikrogram per liter efter 48 måneder. Placebo-tilskuddene forbedrede ikke selenkoncentrationerne [Alehagen].

De ældre der fik den aktive behandling i form af selen og coenzym Q10 opnåede betydelige gavnlige virkninger på hjertefunktionen sammenlignet med de ældre, der fik placebo [Alehagen]:

  • Lavere dødelighed af hjertesygdom
  • Lavere plasmaniveauer af NT-proBNP-biomarkører for hjertesvigt
  • Forbedret ekkokardiografisk måleværdi
  • Forbedret sundhedsrelateret livskvalitet

Konklusion: Selenstatus og hjertesvigt

Tilstrækkelig indtagelse af selen og tilstrækkelig serum-selenstatus er nødvendig for at opretholde et godt helbred, især med hensyn til opretholdelse af en normal mitokondriefunktion og en normal hjertefunktion. Ældre har ofte et lavt serumselen, hvilket er forbundet med mere alvorlige symptomer og en dårligere prognose for hjertesvigt [Bomer].

Det kan være en god ide at få målt ens serum-selenniveau for at se, om man ligger under skæringspunkterne 70 og 100 mikrogram pr. liter.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA & van der Meer P. (2019). Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019 Dec 6. doi: 10.1002/ejhf.1644. [Epub ahead of print].

Stoffaneller, R. & Morse, N. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3): 1494–1537.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selentilskud og parametre for sædkvalitet

Sædceller
Tilskud med selen og med coenzym Q10 har gavnlige virkninger på sædceller, sædmotilitet og sædmorfologi. Der ser ud til at være et specielt indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10, således at der er behov for tilstrækkelige koncentrationer af begge for at de hver især kan fungere optimalt.

Data fra to randomiserede kontrollerede forsøg har vist, at selentilskud har følgende signifikante fordelagtige virkninger [Salas-Huertos]:

  • forbedret sædvolumen og koncentration
  • forbedret sædmotilitet
  • forbedret sædmorfologi

Et selentilskud på 100 mikrogram per dag i 3 måneder forbedrede sædens bevægelighed og øgede chancen for befrugtning. Et selentilskud på 200 mikrogram per dag i 6 måneder forbedrede sædens volumen, det samlede antal sædceller, deres koncentration og morfologi [Salas-Huertos].

Data fra fem andre randomiserede kontrollerede studier har vist, at coenzym Q10-tilskud er signifikant forbundet med følgende gavnlige virkninger:

  • forbedret antal sædceller
  • forbedret sædkoncentration
  • forbedret sædmotilitet
  • forbedret sædmorfologi

Coenzym Q10-tilskud var mest effektiv, når tilskuddet lå i intervallet 200 – 300 mg pr. dag (i opdelte doser) i mindst 3 måneder og især efter 6 måneder [Salas-Huertos].

Selen og coenzym Q10 og sædparametre

Dataene antyder, at tilskud med selen og coenzym Q10 kan være med til at modulere mandlig fertilitet [Salas-Huertos].

Oxidativ stress – et overskud af skadelige frie radikaler i forhold til de beskyttende antioxidanter – er en stærk mellemliggende faktor ved mandlig infertilitet. Oxidativ stress er forbundet med dysfunktion af sæden og sædcelle-skader. Høje niveauer af skadelige frie radikaler er forbundet med DNA-sædskade og lav sædmotilitet [Salas-Huertos].

Både selen i form af selenoproteiner – glutathionperoxidaser, thioredoxin-reduktaser og iodothyronin-deiodinaser – og coenzym Q10 i sin reducerede form spiller en vigtig rolle som antioxidanter, der dæmper omfanget af oxidativ stress og celleskader.

Selen og coenzym Q10: En særlig sammenhæng?

I KiSel-10-studiet tildelte professor Urban Alehagen og et team af forskere tilfældigt ældre til enten at få 200 mikrogram selen fra selengær samt 200 mg coenzym Q10 eller tilsvarende placebo dagligt i fire år. Gruppen, der fik den aktive behandling opnåede følgende gavnlige resultater [Alehagen]:

  • nedsat dødelighed af hjertesygdom
  • forbedret hjertefunktion
  • bedre sundhedsrelateret livskvalitet

Professor Alehagen lægger vægt på det særlige indbyrdes forhold mellem selen og coenzym Q10. Han har forklaret, at en utilstrækkelig selenindtagelse kan forhindre cellerne i at få tilstrækkeligt coenzym Q10, og at der er behov for et tilstrækkeligt niveau af coenzym Q10, hvis cellerne skal have en optimal selenfunktion [Alehagen].

Den antioxidantbeskyttende virkning af selen og coenzym Q10, der blev set i KiSel-10-studiet, kan også forklare de fordelagtige virkninger af selen og coenzym Q10 på sædparametre.

Randomiserede, kontrollerede undersøgelser med selen og Q10

Randomiserede kontrollerede undersøgelser er guldstandarden når det drejer sig om at designe forskning af effeken af et tilskud. Randomisering er vigtigt, fordi det sikrer, at hver deltager i undersøgelsen har lige stor chance for at havne i den aktive behandlingsgruppe som i den tilsvarende placebogruppe. Randomisering er en metode der reducerer eller eliminerer eksistensen af såkaldt bias* ved fordelingen af undersøgelsesdeltagere.
*forvrængning af undersøgelsesresultater som kan skyldes forudindtagethed eller metodiske fejl.

Kontrollerede undersøgelser er forsøg, hvor resultaterne af den aktive behandling – selentilskuddet eller Q10-tilskuddet kan sammenlignes med resultaterne af placebotilskuddet. Typisk er de randomiserede kontrollerede forsøg dobbeltblinde undersøgelser. Hverken forskerne eller undersøgelsesdeltagerne ved, hvem der får ægte tilskud eller placebo før undersøgelsen er afsluttet, og forseglingen med koden er blevet brudt. Ved at dobbeltblinde en undersøgelse elimineres virkningen af den holdning, man måtte have til medicinens virkning , både fra forskernes side og fra deltagernes.

Sammendrag: Selen og coenzym Q10 og mandlig fertilitet

Ifølge Linus Pauling Instituts oplysninger om mikronæringsstoffer er udviklingen af modne sædceller og mandlig fertilitet meget afhængig af tilgængeligheden af glutathionperoxidase-4 (GPx-4) selenoproteiner.

Der er dokumentation for, at cellerne har brug for tilstrækkelige mængder af coenzym Q10 for at have en optimal selenfunktion. Dette kan lige så vel gælde for sædceller som for muskelceller og nerveceller samt andre celler.

Dokumentation fra randomiserede kontrollerede undersøgelser viser, at både selentilskud og tilskud af coenzym Q10 forbedrer sædparametre.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31: 157-162.

Salas-Huetos A, Rosique-Esteban N, Becerra-Tomas N & Vizmanos B. (2018). The effect of nutrients and dietary supplements on sperm quality parameters: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Adv Nutr; 9(6): 833-848.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og risiko for prostatakræft

Tre kræft-awareness-bånd
Det lyseblå bånd er et såkaldt awareness-bånd om kræft i prostata. Sammen med hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform blandt amerikanske mænd. American Cancer Society vurderer, at én mand ud af ni vil få diagnosen prostatakræft i løbet af hans levetid. Forskning viser, at blodets selenstatus inden for et specifikt område er forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft.

En af de store udfordringer inden for selenforskning er at optimere det daglige selenindtag for at nedsætte risikoen for prostatakræft. Vi har brug for flere forskningsresultater for at kunne besvare følgende spørgsmål om brugen af selentilskud til at nedsætte risikoen for prostatakræft [Waters & Chiang 2017]:

  • Hvad er den optimale formulering af et selentilskud?
  • Hvad er den korrekte daglige dosis?
  • Hvilket område af selenindhold i blodet indikerer et behov for selentilskud?
  • Ved hvilket selenindhold i blodet vil selentilskud ikke reducere risikoen for prostatakræft yderligere?

Ideen om at selenindtagelsen og selenniveauet er en vigtig faktor for risikoen for prostatakræft begyndte at få betydelig opmærksomhed efter at Professor Larry Clark fra University of Arizona offentliggjorde resultaterne af sin undersøgelse: “Nutritional Prevention of Cancer” i tidsskriftet JAMA i december 1996 [Clark 1996].

Tilskud med selengær i undersøgelsen: Nutritional Prevention of Cancer

Nutritional Prevention of Cancer (NPC – Den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft-forsøget) var et tilskudsforsøg med anvendelse af 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo med en gennemsnitlig varighed på 4,5 år. Deltagerne i undersøgelsen var 1312 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 63 år.

Deltagerne i NPCT-studiet var for det meste mænd, ca. 75%. Kun cirka en ud af tre deltagere var en nuværende ryger. Ved studiets start havde deltagerne et gennemsnitligt indhold af selen i plasma på 114 mikrogram pr. liter. Undersøgelsens primære endepunkt var tilbagevendende hudkræft [Clark 1996].

Selentilskuddet nedsatte ikke risikoen for hudkræft. Forskerne fandt imidlertid, at det daglige tilskud af selengær signifikant reducerede forekomsten af tilfælde af prostatakræft med 63% [Clark 1996].

Syntetiske selenometionintilskud i SELECT-undersøgelsen

I 2001, motiveret af resultaterne af NPCT-studiet, startede forskere den hidtil største undersøgelse af forebyggelse af prostatakræft hos mænd kaldet Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (Selen og E-vitamin kræftforebyggelsesundersøgelsen – forkortet SELECT).

I denne nye undersøgelse indgik over 35.000 mænd i alderen 50 år og derover som tilfældigt fik én af de følgende behandlinger:

  1. Vitamin E
  2. Selen i form af syntetisk selenomethionin
  3. Både vitamin E og selen
  4. Placebo

Disse mænd havde et gennemsnitligt selenindhold i serum ved undersøgelsens start på 135 mikrogram per liter. Det primære endepunkt var forekomst af prostatakræft [Lippman 2009].

Hele 78% af deltagerne i SELECT-undersøgelsen havde et serum-seleniveau, der lå over de to laveste tredjedele i NPC-undersøgelsen. Følgelig havde disse mænd i SELECT-undersøgelsen ved undersøgelsens start serum-selenniveauer der lå over serumniveauerne hos deltagerne i NPC-undersøgelsen som havde gavn af selentilskud [Nicastro & Dunn 2013].

I 2008 gennemgik et uafhængigt data- og sikkerhedsovervågningsudvalg SELECT-undersøgelsens data og fandt, at selen og E-vitamin taget alene eller sammen, ikke nedsatte risikoen for prostatakræft. På dette tidspunkt fik deltagerne i SELECT-undersøgelsen besked om at stoppe med at tage deres forsøgstilskud [Lippman 2009].

Bemærk: I 2008 var der ingen statistisk signifikant forskel i antallet af prostatakræfttilfælde mellem de fire grupper i undersøgelsen. Der var flere tilfælde af prostatakræft hos de mænd, der kun tog E-vitamin, men forskellen var ikke statistisk signifikant [Lippman 2009].

I 2008 var der også flere nye tilfælde af diabetes hos mænd, der kun tog selen sammenlignet med mænd, der fik placebo. Dette forskningsresultat var heller ikke statistisk signifikant og beviste ikke en øget risiko ved selen. De første resultater af SELECT-undersøgelsem blev offentliggjort online i JAMA-Express den 9. december 2008 og fandtes i den første trykte udgave af JAMA i januar 2009 [Lippman 2009]. Der var ingen forskel i forekomsten af lunge- eller tyktarmskræft, alle samlede kræftformer og alle samlede dødsfald.

I 2011 rapporterede forskerne i SELECT-studiet, at der var flere der udviklede prostatakræft i gruppen af mænd, der tog selentilskuddet alene samt i gruppen af mænd, der tog E-vitamin og selen sammen end der var i gruppen af mænd, der tog placebo; dog – et stort men – forøgelserne var små og var ikke statistisk signifikante. Det kunne lige så godt skyldes, at mænd med særlige karakteristika tilfældigvis var havnet i selengrupperne [Klein 2011].

Hvorfor forskellige resultater af NPCT-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen?

Man kan sige, at undersøgelsesdeltagerne i NPCT-undersøgelsen manglede selen sammenlignet med mændene i SELECT-undersøgelsen (et gennemsnitligt seleniveau ved undersøgelsesstart på 114 mikrogram pr. liter sammenlignet med 135 mikrogram pr. liter). Selentilskud reducerer sandsynligvis kun risikoen for prostatakræft hos mænd med lav selenstatus og ikke hos den samlede population af mænd. Mange af deltagerne i SELECT-undersøgelsen kan have fået kosttilskud, der hævede deres selenstatus over det beskyttende niveau.

Den form for selen der blev anvendt i NPCT-studiet (selengær) indeholdt en naturlig udgave af selenomethionin som dens primære selenform, men den indeholdt også omkring 20 andre selenformer, hvoraf en eller flere kan have været mere vigtige i kræftforebyggelse end selenomethionin. Mændene i SELECT-undersøgelsen modtog 100% syntetisk selenomethionin.

Dr. Schrauzer var internationalt kendt for sit arbejde med selens biologiske funktioner, især i relation til selens kræftbeskyttende egenskaber.

Som professor Gerhard N. Schrauzer har påpeget, anvendte SELECT-undersøgelsen endvidere selenometionin i ren form og ikke i en proteinbundet form. Selenomethioninet i præparater med selengær er proteinbundet [Schrauzer 2009].

Et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft?

Waters og Chiang har vist, at koncentrationen af selen i ældre hundes tånegle udviser et U-formet forhold til DNA-skader i hundernes prostata. (Hunde kan ligesom mennesker udvikle prostatakræft).

Derudover har Waters og Chiang vist, at det samme U-formede forhold beskriver resultaterne fra studier af selen og personer med prostatakræft. De har vurderet, at det optimale niveau af selen i serum/ plasma til reduktion af risikoen for prostatakræft ligger i området 119-137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].

Over dette seleniveau vil selen give ringe eller ingen yderligere beskyttelse mod prostatakræft og kan endda begynde at være skadeligt ved endnu højere niveauer. Ved seleniveauer under 119 – 137 mikrogram per liter kan risikoen for at udvikle prostatacancer stige på grund af utilstrækkelig biotilgængelighed af selen [Waters & Chiang 2018].

Bemærk venligst, at den bedste beskyttelse mod prostatakræft i NPC-undersøgelsen blev set hos mænd med et selenindhold ved undersøgelsens start på under 123,2 mikrogram pr. liter.

Sammenfatning: Selentilskud til forebyggelse af prostatakræft

  • En persons serum/plasma-selenstatus ser ud til at diktere, hvor stort et tilskud det er nødvendigt eller om det er nødvendigt for at opnå og opretholde det fordelagtige niveau mellem 119 og 137 mikrogram per liter [Waters & Chiang 2018].
  • En metaanalyse af 12 studier med 5007 tilfælde af prostatakræft og i alt 13.254 deltagere viste, at risikoen for prostatakræft faldt med blod-seleniveauer fra 60 mikrogram selen pr. liter op til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
    Det sikreste område for en potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være en plasma-selenkoncentration i området fra 120 til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
  • For personer hvis indtagelse af selen fra kosten er ca. 55 mikrogram dagligt, og hvis selenindhold i plasma ved udgangspunktet er ca. 95 mikrogram per liter, bør et selentilskud på 50 mikrogram dagligt få selenstatus op på 118 mikrogram per liter. For den samme person bør et dagligt tilskud på 100-mikrogram selen øge selenstatus til 152 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
  • Der synes at være en U-formet kurve, der beskriver den ønskelige selenstatus til beskyttelse mod prostatakræft. Bunden af Uet ligger mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].
  • Tilskud med selengær synes at være den foretrukne form for selen. En sammenlignende undersøgelse har vist, at raske mænd der tog kosttilskud med selengær, havde signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskuddet; mænd, der tog tilskud af selenomethionin, havde ikke [Richie 2014].

De undersøgelser hvor selentilskud har været forbundet med forebyggelse af forskellige former for kræft, er blevet udført med selengærpræparater:

Kilder

Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Hurst, R, Armah, CN, Dainty JR, Hart, DJ, Teucher, B, Goldson, AJ, Broadley, MR, Motley, AK, Fairweather-Tait, SJ.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Klein EA, Thompson IM, Tangen CM, Crowley JJ, Lucia MS, Goodman PJ, Minasian LM, Ford LG, Parnes HL, Gaziano JM, et al. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 306:1549–1556.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA, et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 301:39–51.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, & El-Bayoumy, K. (2014).  Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial.  Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Waters DJ & Chiang EC. (2018).  Five threads: how u-shaped thinking weaves together dogs, men, selenium, and prostate cancer risk. Free Radical Biology and Medicine, https://doi.org/10.1016/j.freeradbiomed.2017.12.039.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen i kræftbehandling

Poser med intravenøse væsker
Prækliniske undersøgelser antyder, at selentilskud i den rigtige formulering og den rigtige dosis kan øge virkningen af kemoterapi mod visse former for kræft. Selen kan hjælpe med at beskytte normale celler og væv mod kemoterapiens giftvirkning. Selen kan muliggøre indtagelse af doser af kemoterapi-medicin i en dosering der er højere end normalt.

Kemoterapi og stråling er fortsat de vigtigste behandlingsformer for mange typer kræft. Disse behandlingers betydelige giftvirkning over for normale celler er et problem i kræftbehandling og -håndtering.

Selens rolle i kræftforebyggelse

Selentilskud er allerede blevet knyttet til statistisk signifikante risikonedsættelser af forskellige former for kræft og kræftforstadier:

En mulig rolle for selen i kræftbehandling

Selentilskud kan være værdifuldt til behandling af kræft såvel som til forebyggelse af kræft. Selen har evnen til at beskytte mod dannelse og udvikling af visse kræftceller og har også evnen til selektivt at ramme nogle eksisterende kræftceller.

Derudover er det muligt, at selen kan fungere i synergi med konventionelle kræftterapier. Prækliniske forskningsdata antyder, at selen i nogle tilfælde kan beskytte raske celler og væv mod de toksiske virkninger af konventionel kræftbehandling [Evans 2017].

Præklinisk forskning i selen- og kræftbehandling

Der er betydelig præklinisk forskning, der antyder, at selentilskud i væsentlig grad kan beskytte mod den normale vævstoksicitet fra konventionel kræftbehandling uden at gå på kompromis med den samme kræftterapis anti-kræftvirkninger. I nogle tilfælde kan selentilskud i den rigtige formulering og den rigtige dosering endda øge effektiviteten af den konventionelle kræftbehandling [Evans 2017].

Hvilke selenformuleringer og doser har anti-kræftvirkninger?

I prækliniske modeller har tildeling af selen muliggjort indgivelse af cytotoksiske anticancermidler i doseringer der var højere end normalt. Resultatet af at bruge selen til at justere den konventionelle kræftbehandling i prækliniske studier kan være forbedrede kræftresultater [Evans 2017].

Det der er behov for nu, er kliniske forsøg med selentilskud for at se, hvilke formuleringer af selentilskud og hvilke selendoser, der er sikre og effektive i kræftbehandling. Den tilgængelige dokumentation tyder på, at organisk selen er sikrere og sandsynligvis mere effektiv end uorganisk  selen [Evans 2017].

Prækliniske undersøgelser har imidlertid vist, at uorganisk natriumselenit indtaget i høje doser har anti-tumorvirkninger og øger effektiviteten af stoffer, der hæmmer cellevækst. Svenske forskere fandt, at IV-natriumselenit i høje doser var sikkert og tåltes godt af patienter med terapiresistente carcinomer. I kommende artikler vil jeg forsøge at gennemgå resultaterne af undersøgelser, der har brugt både uorganisk og organisk selen i kræftbehandling [Brodin 2015].

Supra-ernæringsmæssige doser af selen og kræftbehandling

Evans og hans kolleger har opsummeret evidensen for en terapeutisk synergi af supra-ernæringsmæssige doser af selenforbindelser med følgende kemoterapi-medicin [Evans 2017]:

  • Cisplatin
  • Carboplatin
  • Oxaliplatin
  • Irinotecan
  • Docetaxel
  • Fluorouracil
  • Doxorubicin

Forstærkningen af den ovennævnte kemoterapimedicin via kombinationen med selen er vist i følgende humane transplantater af tumorvæv [Evans 2017]:

  • Kolorektalt væv
  • Ovarievæv
  • Prostatavæv
  • Småcellet og ikke-småcellet lungecarcinom
  • Pladecellecarcinom i hoved-hals
  • Leukæmiceller

Hvad er supra-ernæringsmæssige doser af selen?

Supra-ernæringsmæssige doser af selen skal forstås som doseringer over den normale daglige indtagelse af selen, som skønnes at være 134 mikrogram (voksne mænd) og 93 mikrogram (voksne kvinder) fra mad i USA [Office 2019]. Det daglige indtag af selen i de fleste egne af Europa og Mellemøsten er betydeligt lavere end det gennemsnitlige daglige indtag i USA [Stoffaneller & Morse 2015].

I overensstemmelse hermed kan en Supra-ernæringsmæssig dosis selen være et hvilket som helst supplerende tilskud i en dosering fra 200 mikrogram / dag til 800 mikrogram / dag.

Bemærk: Supra-ernæringsmæssige doser (200 mikrogram / dag) givet til selen-mættede individer resulterede ikke i nogen betydelig beskyttelse i risikoen for prostatakræft i SELECT-undersøgelsen (the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial), hvor de deltagende mænd havde en gennemsnitligt serum selenkoncentration ved undersøgelsens start på 135 mikrogram pr. liter [Lippman 2009].

I modsætning hertil havde deltagere i den ‘ernæringsmæssige forebyggelse af kræft’-undersøgelsen et gennemsnitligt selenindhold i plasma på under 123,2 mikrogram pr. liter, og de fik en signifikant reduktion i risikoen for prostatakræft i forbindelse med et dagligt indtag af 200 mikrogram selen fra selengær [Duffield-Lillico 2003].

Konklusion: Selentilskud og kræft

Kliniske undersøgelser har vist, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af nogle kræftformer. Selens kræftforebyggende virkning menes at være relateret til dens virkninger på DNA-reparation, apoptose, antioxidantaktivitet og funktionen af det endokrine system og immunsystemet [Office 2019].

Evans og kolleger har vist den prækliniske forskningsdokumentation, der antyder, at selenforbindelser i betydelig grad kan beskytte mod den normale vævstoksicitet fra kræftbehandlinger uden at gå på kompromis med kræftterapiens effektivitet mod kræft (og muligvis endda øge anticancer-effekten [Evans 2017].

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Brodin, O., Eksborg, S., Wallenberg, M., Asker-Hagelberg, C., Larsen, E. H., Mohlkert, D., … Björnstedt, M. (2015). Pharmacokinetics and Toxicity of Sodium Selenite in the Treatment of Patients
with Carcinoma in a Phase I Clinical Trial: The SECAR Study. Nutrients, 7(6), 4978–4994

Chen, Y.-C., Prabhu, K. S., & Mastro, A. M. (2013). Is selenium a potential treatment for cancer metastasis? Nutrients, 5(4), 1149–1168.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al.  (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int; 91:608-12.

Evans SO, Khairuddin PF & Jameson MB. (2017). Optimising selenium for modulation of cancer treatments.  Anticancer Research. 37: 6497-6509.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, et al. (2099).  The effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA; 301:39-51.

Office of Dietary Supplements. (2019). Selenium: Fact Sheet for Health Professionals. National Institutes of Health. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/#h4

Stoffaneller, R & Morse, NL. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Tan, H. W., Mo, H.-Y., Lau, A. T. Y., & Xu, Y.-M. (2018). Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. International Journal Of Molecular Sciences, 20(1).

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og hjernefunktionen

Illustration af hjernecelle
Hjerneceller er særligt sårbare overfor oxidativt stress, hvilket kunne være en faktor i neurodegenerative sygdommes patologi. Faren for oxidative skader forårsaget af frie radikaler (reaktive iltatomer) er stor, fordi 1) nervecellerne bruger store mængder ilt, 2) hjernen har højt jernindhold, 3) neuronale mitochondrier producerer store mængder hydrogen-peroxid og 4) neuronale membraner er fulde af flerumættede fedtsyrer, som er sårbare over for oxidativt stress [Shichiri, 2014]. En tilstrækkelig forsyning af selen og dannelse af selenoproteiner med antioxidantvirkning er nødvendig for at modvirke de skadelige virkninger af oxidativt stress.
En gennemgang af forskningslitteraturen om selen og selenoproteinfunktionen i hjernesygdomme afslører, at selenmangel er forbundet med nedsat kognitiv funktion og nedsat bevægelighed [Pillai].

Det er interessant at bemærke, at selenkoncentrationer fortrinsvis opretholdes i hjernen, selvom selenkoncentrationerne i blod, i lever og knoglevæv falder [Pillai].

Selentilskud kan bidrage til at reducere udviklingen af neurodegenerative sygdomme så som: Alzheimers, Huntingtons og Parkinsons [Pillai].

Selen og selenoproteiner

Hvad ved vi om sporstoffet selen og dets indarbejdelse i selenoproteiner?

  • Selenindholdet i fødevarer varierer betydeligt fra region til region. Selenindholdet i fødevarer afhænger af det regionale selenindhold i jorden [Pillai].
  • Selenindtaget fra fødevarer har tendens til at være meget lavere i Europa og Mellemøsten end i store dele af USA [Stoffaneller & Morse].
  • Selenindtaget i USA har tendens til at variere afhængigt af jordens selenindhold.
  • Unormalt lave niveauer af selen i kroppen kan føre til neurologiske problemer, kardiovaskulære problemer, kræft og nedsat immunsystemfunktion [Pillai].
  • Indtaget af selen fra kosten omdannes til selenocystein, den 21. aminosyre [Pillai].
  • Selenocystein er en væsentlig bestanddel af ca. 25 kendte selenoproteiner. Der er tre velundersøgte undergrupper af selenoproteiner: Glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og iodothyronin-deiodinaser [Pillai].

I Nordamerika er de følgende regioner kendetegnet ved et lavt selenindhold i jorden og dermed et lavt selenindhold i plante- og dyrefoder [National Research Council]:

  • Den nordvestlige Stillehavsregion i USA
  • Det sydatlantiske kystområde i USA
  • Det nordøstlige USA
  • Arizona og New Mexico
  • De atlantiske provinser i Canada
  • Den centrale del af British Columbia
  • Det vestlige og centrale Alberta
  • Det nordlige Ontario
  • De østlige kommuner og lavereliggende St. Lawrence regioner i Quebec

Selenoproteiner og hjernefunktion

Glutathionperoxidaser (forkortet GPx)

GPx1 og GPx4 er de mest almindelige former for glutathionperoxidase i hjernen. GPx1 virker som en antioxidant mod skadelige frie radikaler i både neuroner og astrocytter. GPx4 fungerer som en beskyttende antioxidant i cytosolen, mitokondrierne og cellerkernen [Pillai].

Undersøgelser viser, at GPx selenoproteinerne kan spille en rolle i forebyggelse og / eller behandling af Alzheimers, Huntingtons og Parkinsons sygdomme såvel som i tilfælde af epilepsi.

Thioredoxin Reductase (forkortet TrxR)

Det er TrxR1 og TrxR2 selenoproteiner, der er mest involveret i hjernefunktionen. Disse selenoproteiner virker som antioxidanter og reducerer omfanget af oxidativt stress i hjernen. De antages at spille en beskyttende rolle ved Alzheimers sygdom og epilepsi [Pillai].

Iodothyronin-deiodinaser (forkortet DIO)

Undergruppen af selenoproteiner kaldet iodothyronin-deiodinaser og deres rolle i neurodegenerative sygdomme er endnu ikke klart forstået. Det er kendt, at DIOer er vigtige for aktiveringen og deaktiveringen af thyroidhormonerne [Pillai].

Selenoprotein P (forkortet Sepp1 eller SelP)

Sepp1 er det selenoprotein, der indeholder mest selen i blodplasmaet. Når seleniveauerne falder, falder niveauerne af Sepp1 tilsvarende. Derfor anvendes Sepp1 ofte som markør for seleniveauet i kroppen.

Sepp1 fungerer som en transportør af selen i kroppen. Det transporterer selen fra leveren til hjernen og til andre væv. Som sådan er det vigtigt for fordelingen og homøostasen af selen [Pillai].

Husk: Selv ved selenmangel opretholdes selenniveauet fortrinsvis i hjernen [Pillai].

Selenoprotein W (forkortet SelW)

Dyreforsøg har vist, at SelW beskytter glialcellerne (nervernes støtteceller i centralnervesystemet) mod oxidativt stress forårsaget af tungmetaller [Pillai].

Selen, selenoproteiner og neurodegenerative sygdomme

Alzheimers sygdom

Undersøgelser har vist et nedsat niveau af selen hos patienter med Alzheimers sygdom. Undersøgelser har vist, at passende niveauer af selen kan forebygge eller reducere udviklingen af Alzheimers sygdom [Pillai].

Huntington’s sygdom

Undersøgelser har vist, at en stigning i oxidativt stress modvirkes af en stigning i GPx-aktiviteten i hjernen ved Huntingtons sygdom. Et dyreforsøg viser, at selentilskud reducerer oxidativt stress og lipid-peroxidering i hjernen [Pillai].

Parkinsons sygdom

Plasma seleniveauet falder hos patienter med Parkinsons sygdom. Dette fald kan skyldes større udnyttelse af selen til produktion af selenoproteiner i hjernen med det formål at forhindre yderligere oxidativt skade [Pillai].

Selenberiget gær bedst

Undersøgelser på dyr af virkningen af forskellige selenforbindelser, såsom syntetisk L-selenomethionin, uorganisk natriumselenit og organisk selengær (også kaldet selenberiget gær) på udviklingen af læsioner fra metastaser i hjernen har vist, at selenberiget gær resulterede i en højere overlevelsesrate og nedsat tumorvækst sammenlignet med kontroller [Wrobel].

En undersøgelse af de komparative effekter af to former for selentilskud – selenomethionin og selengær – har vist reduktioner af biomarkører for oxidativ stress efter tilskud med selengær, men ikke med tilskud af selenomethionin til raske mænd. Undersøgelsens resultater tyder på, at det er andre selenformer end selengærens indhold af selenomethionin, der står for reduktionen af oxidativt stress [Richie].

Konklusion: Selen og Selenoproteiner kan reducere udviklingen af neurodegenerative sygdomme

Selen og selenoproteiner kan reducere udviklingen af nogle neurodegenerative sygdomme: Alzheimers, Huntingtons og Parkinsons. En af virkningsmekanismerne er selenoproteiners antioxidantbeskyttelse mod oxidativt stress i hjernen. Andre mulige virkningsmekanismer skal undersøges yderligere [Pillai].

Derudover er der behov for yderligere undersøgelse af virkningen af specifikke selenformer og effekten af specifikke doser. Selenomethylselenocystein, der er fundet i præparater med selengær, kan for eksempel være særligt egnet til fremme af dannelse af selenoprotein [Pillai].

 

Kilder

National Research Council. (1983). Selenium in Nutrition. Revised Edition. Washington, DC: The National Academies Press.

Pillai, R., Uyehara-Lock, J. H.  Bellinger, F. P. (2014). Selenium and selenoprotein function in brain disorders. International Union of Biochemistry and Molecular Biology. 66(4): 229-239.

Richie, J. P., Arun, D., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W. & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila), 7(8): 796–804.

Shichiri, M. (2014). The role of lipid peroxidation in neurological disorders. J Clin Biochem Nutr, 54(3): 151–160.

Stoffaneller, R., & Morse, N. L. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3), 1494–1537.

Wrobel, J.K., Seelbach, M.J., Chen, L., Power, R.F. & Toborek, M. (2013). Supplementation with selenium-enriched yeast attenuates brain metastatic growth. Nutr Cancer. 65(4):563–570.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og coenzym Q10 til seniorer

Professor Urban Alehagen, Linköping Universitet i Sverige, var en nøglefigur som forsker på den kliniske Q-Symbio-undersøgelse og var den ledende forsker i KiSel-10-undersøgelsen. Han har vist, at tilskud med en kombination af selen og coenzym Q10 til ældre mennesker med lav selenstatus reducerer risikoen for at dø af hjerte-karsygdom og forbedrer hjertefunktionen.

Den svenske KiSel-10-undersøgelse giver randomiseret og kontrolleret dokumentation for, at en daglig kombination af et organisk selen-gærtilskud og et conezym Q10-præparat i lægemiddelkvalitet kan reducere hjertedødeligheden, forbedre hjertefunktionen og øge den sundhedsrelaterede livskvalitet hos ældre borgere [Alehagen 2013].

Lavt selenindhold i blodet og højere risiko for hjertesygdom

Professor Urban Alehagen og et team af forskere fra Linköpings Universitet undersøgte seleniveauet i blodet hos 688 svenske seniorer. Det gennemsnitlige blodseleniveau var 67,1 mikrogram pr. liter, hvilket er ret lavt men ikke overraskende, da Sverige er et land med lavt selenindhold i jorden og selenfattige fødevarer [Alehagen 2016].

Da forskerne korrigerede for køn, rygning, koronar-arteriesygdom, diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og nedsat hjertefunktion, opdagede de, at kvartilet af ældre med det laveste niveau selen i blodet havde en 43% højere risiko for at dø (all-cause) og en 56% højere risiko for at dø af en hjerte-karsygdom [Alehagen 2016].

Rationale for at give selen og coenzym Q10 i KiSel-10-undersøgelsen

Professor Alehagen antydede, at selentilskud kunne forbedre overlevelsesmulighederne for ældre med lav selenstatus.

Han vidste, at der er en særlig sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, således at cellerne har brug for selen for at aktivere coenzym Q10, hvilket er afgørende for mitokondriernes produktion af energi i form af ATP, og fordi Q10 er en vigtig fedtopløselig antioxidant [Alehagen 2015].

Endvidere er kroppens produktion af coenzym Q10 kendt for at falde med stigende alder i voksenårene [Kalen 1989]. Derfor kunne de svenske seniorer forventes at have et lavt indhold af coenzym Q10 og af selen i blodet.

Fordelene ved adjuverende behandling af kroniske hjertesvigt-patienter med coenzym Q10 blev påvist i Q-Symbio-studiet, hvor patienterne tog et præparat med 100 mg coenzym Q10 i farmaceutisk kvalitet tre gange dagligt i to år ud over deres konventionelle medicin og havde som følge heraf signifikant færre symptomer og bedre overlevelse [Mortensen 2014].

Desuden medfører den særlige sammenhæng mellem selen og coenzym Q10, at cellerne har brug for tilstrækkeligt coenzym Q10 for at kunne producere en optimal mængde selenoproteiner, hvoraf nogle har antioxidant-funktioner og andre biologiske funktioner i kroppen [Alehagen 2015].

Design af KiSel-10 undersøgelsen om selen og coenzym Q10 og hjertefunktion

Derfor rekrutterede professor Alehagen 443 seniorer der var 70-88 år ved undersøgelsens start med en gennemsnitlig alder på 78 år og som stadig var raske nok til at bo hjemme og som havde et lavt niveau af selen og coenzym Q10 i blodet.

I KiSel-10-undersøgelsen tildelte professor Alehagen og hans team seniorerne til behandlingsgruppen eller til placebo-kontrolgruppen ved hjælp af lodtrækning.

Behandlingsgruppen der fik de aktive stoffer modtog tabletter med 200 mikrogram selen (SelenoPrecise®) dagligt og 200 milligram coenzym Q10 (Bio-Quinone) i opdelte doser (2 gange 100 milligram til måltider). Placebo-gruppen modtog matchende placebo-tabletter og -kapsler [Alehagen 2013].

Resultater fra KiSel-10-undersøgelsen af ​​selen, coenzym Q10 og hjertefunktion

Der var statistisk signifikante forskelle mellem den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen:

  • Hos seniorerne i placebogruppen var dødeligheden i hjerte-karsygdomme 12,6%, mens den i selen- og coenzym Q10-gruppen var 5,9%. Den absolutte forskel på 6,7% i dødelighed fra hjertesygdomme betyder, at 60 til 70 ældre mennesker ud af 1.000 kan forventes at leve længere og have en bedre sundhedsrelateret livskvalitet, hvilket giver dem mere tid til børnebørn, rejser og hobbyer.
  • NT-pro-BNP er en biomarkør til diagnose og prognose af hjertesvigt. Den gennemsnitlige niveau af NT-proBNP i placebogruppen var 302 nanogram pr. milliliter. I gruppen som fik selen og coenzym Q10, var gennemsnittet 214 nanogram pr. milliliter.
  • Deltagerne i selen- og coenzym Q10-gruppen havde signifikant bedre hjertefunktion på ekkokardiogrammet end deltagerne i placebogruppen.

Forskerne konkluderede, at den signifikant lavere dødelighed i hjerte-karsygdomme skyldtes en forbedret hjertefunktion takket være den daglige indtagelse af selengær og coenzym Q10 [Alehagen 2013].

Opfølgning af KiSel-10 undersøgelsen af selen og CoQ10 og hjertefunktion

I en tiårig opfølgning opdagede forskerne, at risikoen for at dø af hjertesygdomme for seniorerne i den aktive behandlingsgruppe kun var 51% af risikoen for dø af kardiovaskulær sygdom for seniorerne i placebogruppen [Alehagen 2015] .

To år senere fandt forskerne, at hjerte-kardødeligheden hos de resterende undersøgelsesdeltagere var 28,1% i selen- og coenzym Q10-gruppen sammenlignet med 45% i placebogruppen. Det vil sige, at der var en vedvarende effekt af det kombinerede selen- og coenzym Q10-tilskud [Alehagen 2018].

Forbedret livskvalitet med tilskud af selen og Q10

Det fireårige behandlingsforløb med selengær og coenzym Q10 forlængede ikke kun de ældste deltagers overlevelse i KiSel-10-studiet. Behandlingen har også bidraget til at bevare livskvaliteten eller i det mindste til at nedsætte omfanget af et aldersrelateret tab af kvalitet målt på de følgende områder[Johansson 2015]:

  •  fysisk ydeevne
  • vitalitet
  • konativ funktion (= et mål for viljen til at udføre og handling)
  • nervesystemets funktion
  • samlet livskvalitet

Virkningsmekanismer af Selen- og Q10-tilskud

Hvordan kan kombinationen af selenberiget gær og coenzym Q10 forlænge overlevelse og forbedre ældres livskvalitet?

Mindre hjertefibrose

I en underanalyse fandt forskerne, at de deltagere i undersøgelsen der fik tilskud, havde signifikant lavere niveauer af forskellige biomarkører for hjertefibrose [Alehagen 2017]. Mindre hjertefibrose (fortykket og stift hjertemuskelvæv) kan være en af mekanismerne hvormed selen- og Q10-tilskuddet gavnede de ældre i KiSel-10-studiet.

Ændringer i microRNA

I en anden underanalyse fandt forskerne, at de to grupper i studiet havde signifikante forskelle i helt op til 70 mikroRNA’er. MicroRNA’er er involverede i ekspression eller ikke-ekspression af gener og i forlængelse heraf, i dannelse af proteiner. De kan spille en vigtig rolle i hjertesygdomme. Indflydelsen af selen og coenzym Q10 på microRNA kan være en mekanisme, som påvirker hjerte-kardødelighed samt hjertefunktionen [Alehagen 2017].

Mindre oxidativt stress

Analyse af niveauer af biomarkører for oxidativ stress – overproduktionen af skadelige frie radikaler – i de to grupper viste, at selen- og Q10-tilskuddet havde en gavnlig virkning sammenlignet med placebo. Den nedsatte oxidative stress kunne være en af forklaringerne på den kardio-beskyttende effekt af det kombinerede tilskud [Alehagen 2015].

Lavere niveau af inflammation

På samme måde viste separate analyser nedsatte niveauer af forskellige biomarkører for inflammation [Alehagen 2015]. Inflammation er ikke blevet vist at være en direkte årsag til hjertesygdom, men det ses ganske hyppigt i tilfælde af hjertesygdom og slagtilfælde. Nedsat inflammation kan være endnu en mekanisme, der ligger til grund for den forbedrede hjertefunktion og den lavere risiko for hjertesygdom efter tilskud af selen og coenzym Q10.

Sammendrag af KiSel-10-undersøgelsen

I en fireårig undersøgelse af et kombineret tilskud med selengærpræparat og et patenteret farmaceutisk Q10-præparat opnåede den aktive behandlingsgruppe en 54% reduktion i hjerte-kardødelighed sammenlignet med placebogruppen. Derudover opnåede den aktive behandlingsgruppe signifikant bedre ekkokardiogrammer sammenlignet med placebogruppen og havde lavere koncentrationer i blodet af en kendt biomarkør for hjertesvigt.

Disse gavnlige virkninger af et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen og 200 milligram coenzym Q10 i to opdelte 100 milligramsdoser varede ved i 10-årige og 12-årige opfølgninger.

 

Kilder

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., & Dahlström, U. (2013). Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and Coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. International Journal of Cardiology, 167(5), 1860-1866.

Alehagen, U., & Aaseth, J. (2015). Selenium and Coenzyme Q10 interrelationship in cardiovascular diseases–A clinician’s point of view. Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, 31157-162.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Less increase of copeptin and MR-proADM due to intervention with selenium and coenzyme Q10 combined: Results from a 4-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Biofactors (Oxford, England), 41(6), 443-452.
Alehagen, U., Lindahl, T. L., Aaseth, J., Svensson, E., & Johansson, P. (2015). Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. Plos One, 10(9), e0137680.

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Alehagen, U., Johansson, P., Björnstedt, M., Rosén, A., Post, C., & Aaseth, J. (2016). Relatively high mortality risk in elderly Swedish subjects with low selenium status. European Journal of Clinical Nutrition, 70(1), 91-96.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., Svensson, E., Johansson, P., & Larsson, A. (2017). Less fibrosis in elderly subjects supplemented with selenium and coenzyme Q10-A mechanism behind reduced cardiovascular mortality? Biofactors (Oxford, England), doi:10.1002/biof.1404.

Alehagen, U., Johansson, P., Aaseth, J., Alexander, J., & Wågsäter, D. (2017). Significant changes in circulating microRNA by dietary supplementation of selenium and Coenzyme Q10 in healthy elderly males. A subgroup analysis of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Plos One, 12(4), e0174880.

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120.

Johansson, P., Dahlström, Ö., Dahlström, U., & Alehagen, U. (2015). Improved Health-Related Quality of Life, and More Days out of Hospital with Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 Combined. Results from a Double Blind, Placebo-Controlled Prospective Study. The Journal of Nutrition, Health & Aging, 19(9), 870-877.

Kalén, A., Appelkvist E.L., Dallner G. (1989). Age-related changes in the lipid compositions of rat and human tissues. Lipids, 24(7):579–584.

Mortensen, S. A., Rosenfeldt, F., Kumar, A., Dolliner, P., Filipiak, K. J., Pella, D., & Littarru, G. P. (2014). The effect of coenzyme Q10 on morbidity and mortality in chronic heart failure: results from Q-SYMBIO: a randomized double-blind trial. JACC. Heart Failure, 2(6), 641-649.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenindhold i blodet og risiko for aggressiv prostatakræft

Dannebrog
En meta-analyse fra 2012 af relevante studier har vist en omvendt sammenhæng mellem selenniveauet i blodet og risiko for prostatakræft. Danmark ligger i en selenfattig del af verden, og den danske befolkning som helhed har et lavt selenindtag og suboptimale selenniveauer i blodet. Danske forskere har derfor undersøgt sammenhængen mellem prædiagnostisk selenniveau og risikoen for total (alle former), fremskreden og aggressiv prostatakræft.

Højere indhold af selen og selenoprotein P i blodet er signifikant forbundet med en nedsat risiko for aggressiv prostatakræft [Outzen].

Forskerne definerede frem-skreden prostatakræft som ≥T3 eller med en  Gleason-score ≥7. Aggressiv (high grade) prostata-kræft defineredes som  kræft-former med en Gleason-score ≥8.

I overlevelsesanalyser er et højere prædiagnostisk niveau for selen i blodplasma desuden signifikant forbundet med en lavere risiko for total dødelighed hos patienter med prostatakræft [Outzen].

Selen og prostatakræft i den danske kohorte “Kost, kræft og helbred”

Dette er konklusionerne fra en analyse af dataene fra den danske “Kost, kræft og helbred” kohorte. Kohorten der blev rekrutteret til studiet bestod af de 27.179 mænd, bosat i storbyområder i København og Århus.  De var i alderen 50-64 år og havde på rekrutteringstidspunktet ikke tidligere haft kræft [Outzen].

I følgende år blev 784 mænd i kohorten diagnosticeret med prostatakræft. Af disse 784 mænd blev 525 mænd diagnosticeret med fremskreden prostatakræft (Gleason score >7). Af de 525 mænd med fremskreden prostatakræft havde 170 mænd aggressiv prostatakræft (Gleason score >8) [Outzen].

Selenindhold i tånegle og i blod

I vores sidste artikel opsummerede vi den omvendte sammenhæng mellem selenindhold i tånegle og risikoen for fremskreden prostatakræft, som det ses i den hollandske kohorte-undersøgelse [Geybels]. I den aktuelle artikel opsummerer vi resultaterne af en undersøgelse af sammenhængen mellem selenniveauet i blodet og risikoen for prostatakræft.

Målinger af selenindhold i tånegle er vigtige, fordi selenindholdet i tånegle afspejler en længerevarende eksponering for selen, eksempelvis seks måneder til et år, mens blodets selenindhol afspejler en kortere eksponering over nogle få uger. Det overordnede billede fra studier af selenniveauet i tånegle viser et omvendt forhold mellem selenniveauet og risikoen for prostatakræft [Outzen].

Selenindhold i blodet og prostatakræft

Den danske befolkning har et relativt lavt selenindtag, som er typisk for den skandinaviske region undtagen Finland, hvor selengødning af jorden har forbedret selenindtaget [Stoffaneller & Morse].

Generelt ligger det gennemsnitlige europæiske selenniveau i blodet på omkring 70 til 80 mikrogram pr. liter. Den danske befolknings gennemsnitlige selenniveau i blodet anslås at ligge mellem 90 til 100 mikrogram pr. liter. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige amerikanske selenkoncentration i blodet mellem 105 og 140 mikrogram pr. liter [Outzen].

En metaanalyse af undersøgelser, der analyserede forholdet mellem selenniveau i blodet og risikoen for prostatakræft, har vist en gradvist faldende risiko i takt med et selenniveau, der stiger fra 60 til 170 mikrogram pr. liter. Associationen mellem selenniveau og risiko for prostatakræft inden for dette område var endnu stærkere ved risikoen for fremskreden prostatakræft [Hurst 2012].

En undersøgelse designet til at etablere et optimalt selenindtag viste, at et daglig indtag på ca. 55 mikrogram selen fra mad og 50 mikrogram selen fra kosttilskud over en ti ugers periode kan øge plasma selen-niveauet https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20181815 som følger [Hurst 2010]:

  • Fra et gennemsnit ved undersøgelsens start på 95,7 mikrogram pr. liter plus/minus 11,5 mikrogram pr. liter til 118,3 plus/minus 13,1 mikrogram pr. liter for deltagere, der tog 50 mikrogram selen dagligt
  • Fra et gennemsnit ved undersøgelsens start på 95,7 mikrogram pr. liter plus/minus 11,5 mikrogram pr. liter til 152,0 plus/minus 24,3 mikrogram pr. liter for deltagere, der tog 100 mikrogram selen dagligt

Betydningen af Selenoprotein P i undersøgelser af selen og prostatakræft

Selen er et vigtigt mikronæringsstof. Vi behøver ikke meget af det, men det, vi har brug for, er vigtigt, ja uundværligt.

Selen findes sjældent ubundet i kroppen. For det meste er det en bestanddel af selenomethionin og selenocystein.

Som en bestanddel af selenocystein bliver selen en del af ca. 25 kendte selenoproteiner, nogle af dem med antioxidantegenskaber, for eksempel glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne [Steinbrenner].

Selenoprotein P er det mest udbredte selenoprotein i blodet. Dens funktion er at levere selen til vævet. Som sådan antages Selenoprotein P at være en optimal markør for funktionelt selen i kroppen. Den maksimale koncentration af Selenoprotein P antages at findes ved et selenniveau i blodet mellem 90 og 125 mikrogram pr. liter [Outzen].

Konklusion: Selentilskud og prostatakræft

Den tilgængelige dokumentation peger på den konklusion, at selentilskud spiller en rolle ved at forsinke udviklingen af prostatakræfttumorer.

En gennemgang af 17 observationsundersøgelser af forholdet mellem selen og risikoen for prostatakræft viste en signifikant lavere risiko for prostatakræft [Vinceti 2014].

Blandt interventionsundersøgelserne af forholdet mellem selen og risikoen for prostatakræft er resultatet blandet på grund af, at SELECT-undersøgelsen ikke viste et signifikant resultat. To faktorer kan muligvis forklare denne mangel på et positivt resultat i dette forsøg:

  • Undersøgelsens deltagere var mænd med ganske høje selenniveauer i blodet ved undersøgelsens start (135 mikrogram pr. liter).
  • Undersøgelsens deltagere fik et syntetisk selenomethionintilskud i stedet for et organisk selengærtilskud [Lippman].

I den amerikanske Nutritional Prevention of Cancer-undersøgelse (undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft) modtog mænd med betydeligt lavere selenindhold i blodet ved starten (113 mikrogram pr. liter) et naturligt organisk selengærpræparat med mange forskellige selenformer, herunder naturligt selenomethionin.

Et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær var forbundet med et fald i forekomsten af prostatakræft på 52% [Clark].

Ud over sin rolle som kræftforebyggende middel har selen antioxidante, antiinflammatoriske og antivirale egenskaber som udvirkes via aktiviteten af de forskellige selenoproteiner, hvori selen indgår.

For eksempel var et dagligt tilskud med en kombination af 200 mikrogram selen fra selengær og 200 milligram af et patenteret coenzym Q10-præparat knyttet til en signifikant reduceret risiko for hjerte-kardødelighed, forbedret hjertefunktion og bedre livskvalitet hos raske ældre mennesker i Sverige.

I denne undersøgelse, KiSel-10-studiet, var det kombinerede selen- og coenzym Q10-tilskud knyttet til signifikant reducerede niveauer af biomarkører for oxidativt stress og inflammation [Alehagen].

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., & Johansson, P. (2015). Reduced Cardiovascular Mortality 10 Years after Supplementation with Selenium and Coenzyme Q10 for Four Years: Follow-Up Results of a Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial in Elderly Citizens. Plos One, 10(12), e0141641.

Clark, L.C., Combs, G.F., Jr., Turnbull, B.W., et al. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24):1957-1963.

Geybels, M. S., Verhage, B. J., van Schooten, F. J., Goldbohm, R. A., & van den Brandt, P. A. (2013). Advanced prostate cancer risk in relation to toenail selenium levels. Journal of The National Cancer Institute, 105(18), 1394-1401.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Lippman, S.M., Klein, E.A., Goodman, P.J., et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1):39-51.

Steinbrenner, H., Speckmann, B. & Klotz, L.O. (2016). Selenoproteins: Antioxidant selenoenzymes and beyond. Arch Biochem Biophys, 1;595:113-9.

Vinceti, M., Dennert, G., Crespi, C.M., et al. (2014). Selenium for preventing cancer. Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 3. Art. No.: CD005195.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selentilskud og insulinresistens: En klinisk undersøgelse

Den seneste kliniske forskning viser, at selentilskud på 200 mikrogram i form af selengær til ældre voksne i op til tre år ikke har en negativ indvirkning på betacelle-funktionen i bugspytkirtlen eller på insulinfølsomheden.

Resultater fra en klinisk undersøgelse, hvor man sammenlignede tilskud på 200 mikrogram selen med placebo-tilskud, viste ingen effekt af selentilskuddet på insulinsekretion og insulinets virkning [Jacobs].

Disse resultater kan ses som vigtige tegn på, at selentilskud i op til tre år hos ældre individer ikke har nogen diabetesfremkaldende virkninger hos mennesker [Jacobs].

Forskerne der gennemførte selen- og insulinresistensundersøgelsen konkluderede, at undersøgelsens resultater ikke viser nogen årsagssammenhæng mellem selen og udvikling af insulinresistens eller udvikling af type 2-diabetes [Jacobs].

Udformningen af selen og insulinresistens-undersøgelsen

Baggrund: I 2016 rapporterede forskere ved Arizona Cancer Center i Tucson om resultaterne af selenundersøgelsen [Thompson].

I den undersøgelse indskrev forskere mænd og kvinder i alderen 40 til 80 år fra endoskopiklinikker i Arizona, Colorado, New York og Texas. De testede effekten af et selengærtilskud til forebyggelse af kolorektale adenomer samt om der var risiko for at udvikle type 2-diabetes [Thompson].

Til den aktuelle undersøgelse af mulige effekter af selentilskud på risikoen for at udvikle diabetes udvalgte forskerne deltagere fra en større selenundersøgelse. Disse 400 deltagere blev tilfældigt tildelt en gruppe der fik selentilskud (n = 205) eller en placebogruppe (n = 195).

Af de 400 deltagere var 1/3 kvinder og 2/3 mænd.

Deltagerens gennemsnitsalder var 63 år plus / minus 8,9 år.

Analyseresultater fra selen- og insulinresistens-undersøgelsen

Forskerne vurderede to primære endepunkter:

  • Betacelle-funktionen ved hjælp af HOMA2-% β modellen
  • Insulinfølsomhed ved hjælp af HOMA2-% S-modellen

HOMA2-analyserne viste følgende resultater:

Ingen statistisk signifikante forskelle mellem selengruppen og placebogruppen på begge målinger (betacellefunktion eller insulinfølsomhed) efter 2.9 år med tilskud [Jacobs]
Ingen statistisk signifikante forskelle mellem selengruppen og placebogruppen, når de inddeles efter alder eller køn [Jacobs].

Sekundær analyse fra selen- og insulinresistensundersøgelsen

For yderligere at teste om der skulle være en sammenhæng mellem selentilskud og risikoen for type 2-diabetes udarbejdede forskerne et passende udvalg på 175 deltagere – 96 deltagere i placebogruppen og 79 deltagere i selen-tilskudsgruppen.

De gav den modificerede orale glukosetolerancetest (mOGTT test) til disse deltagere.

Den orale glukosetolerancetest (OGTT) måler kroppens respons på sukker.

Derfor kan OGTT-testen bruges til at screene for type 2-diabetes. Den modificerede version af OGTT bruges ofte til at diagnosticere svangerskabsdiabetes.

Resultatet af den orale glukosetolerancetest

Både selengruppen og placebogruppen havde i gennemsnit fasteværdier af glukose, som lå inden for normalområdet (= mindre end 100 mg/dl).

  • Selengruppen: 92,3 mg/dL (plus/minus 12 mg/dl)
  • Placebogruppen: 96,6 mg/dL (plus/minus 14,6 mg/dl)

Selentilskud og risikoen for prostatakræft

Denne undersøgelse er opmuntrende, fordi den ikke viser nogen diabetesfremkaldende effekt af selentilskud. Derudover synes der ikke at være nogen aldersrelateret effekt af selentilskud på insulinfølsomhed (Jacobs, figur 4).

Dette er især bemærkelsesværdigt, fordi tidligere studier synes at vise, at den bedste beskyttelse mod udviklingen af prostatakræft findes ved et selenindhold i serum på mellem 120 mikrogram pr. Liter til 170 mikrogram pr. Liter [Hurst].

Resultaterne fra en meta-analyse lavet i 2018 og en systematisk gennemgang tyder på, at selen “sandsynligvis har en beskyttende effekt mod prostatakræft og dens udvikling til mere fremskredne stadier.” Derfor konkluderer meta-analysens forfatterne, at “selentilskud kan foreslås som forebyggelse af prostatakræft “[Sayehmiri].

 

Kilder

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Jacobs, E. T., Lance, P., Mandarino, L. J., Ellis, N. A., Sherry Chow, H-H, … & Thompson, P. A. (2019). Selenium supplementation and insulin resistance in a randomized, clinical trial. BMJ Open Diabetes Research & Care, 7 e000613, doi: 10.1136/bmjdrc-2018-000613

Sayehmiri, K., Azami, M., Mohammadi, Y., Soleymani, A. & Tardeh, Z. (2018). The association between selenium and prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Asian Pac J Cancer Prev, 19 (6), 1431-1437.

Thompson, P. A., Ashbeck, E. L., Roe, D. J., Fales, L., Buckmeier, J., Wang, F., & Lance, P. (2016). Selenium Supplementation for Prevention of Colorectal Adenomas and Risk of Associated Type 2 Diabetes. Journal of The National Cancer Institute, 108(12). https://doi-org.db14.linccweb.org/10.1093/jnci/djw152

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og forebyggelse af prostatakræft: Meta-analyse

Lægekittel med blå sløjfe
Der er mange risikofaktorer forbundet med udviklingen af prostatakræft: Alder, familie-historie, geografisk område, insulinlignende vækstfaktor, nationalitet og race. En risikofaktor der fortjener undersøgelse, er forholdet mellem selen-koncentrationen i blodet og risikoen for prostatakræft

Citat: “Selen har sandsynligvis en beskyttende rolle i udviklingen af prostatakræft og dens udvikling mod mere fremskredne stadier. Derfor er selentilskud en mulighed til forebyggelse af prostatakræft”.

Disse ord er taget fra konklusionen af en systematisk gennemgang og meta-analyse af undersøgelser af sammenhængen mellem selen og prostatakræft lavet i 2018 [Sayehmiri].

Meta-analysen er baseret på data fra 38 artikler i medicinske tidsskrifter, der omfattede 36.419 tilfælde af prostatakræft og 105.293 sunde kontrolpersoner. Der var 22 case-control-studier, 6 kohortstudier og 10 randomiserede kontrollerede forsøg inkluderet i meta-analysen [Sayehmiri].

Sammenhængen mellem selenniveau og risikoen for prostatakræft

Den samlede relative risiko fra de 38 undersøgelser af sammenhængen mellem selenniveau og risiko for prostatakræft viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 14% ved højere niveauer af selen målt i blodet eller i tånegle.

Ud af de 38 undersøgelser omhandlede 10 undersøgelser forholdet mellem fremskreden prostatakræft og selen. Data fra disse 10 undersøgelser viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 33%.

Tidligere meta-analyser af selen og risiko for prostatakræft

Etminan 2005

  • Resultaterne af Sayehmiri-metaanalysen fra 2018 bekræfter resultaterne af 2005-metaanalysen udført af Etminan et al.
  • Etminans metaanalyse omfattede data fra 16 undersøgelser – 11 kohortstudier og 5 case-control-studier – og viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 26% ved en moderat selenindtagelse.
  • Etminan-studiet viste en dosisrespons-tendens, da studierne blev stratificeret i forhold til sygdommens alvorlighed.
  • Resultaterne antyder, at indtag af selen kan reducere risikoen for prostatakræft [Etminan].

Hurst 2012

  • Hurst et al omfattede 12 undersøgelser med 5007 tilfælde af prostatacancer og i alt 13.254 deltagere.
  • Data fra indholdet af plasma- eller serumselenkoncentrationer viste, at risikoen for prostatakræft faldt med stigende plasma / serumniveauer op til 170 mikrogram selen per liter [Hurst].
  • Det sikreste interval for potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være et plasmaselenindhold mellem 120 og 170 mikrogram selen per liter [Hurst].

Sammenfatning: Selenkoncentration og prostatakræft

  • Prostatacancer er i dag den mest almindelige kræfttype globalt. I USA er livstidsrisikoen for af blive ramt af denne sygdom på 1 ud af 6 mænd [Sayehmiri].
  • Der har manglet konsensus om effektiviteten af ​​selentilskud til forebyggelse af prostatakræft, hovedsageligt på grund af resultaterne fra SELECT-undersøgelsen, hvor der blev anvendt en syntetisk form for selen i stedet for en organisk form [Schrauzer].
  • Meta-analyse er en statistisk teknik til at kombinere resultaterne af flere undersøgelser for at nå frem til et enkelt resultat. Det er en strategi der benyttes til at finde den fælles baggrund blandt mange undersøgelser [Sayehmiri].
  • Den nuværende meta-analyse bekræfter resultaterne fra en 2016-metaanalyse af selenindtagelse og kræftrisiko, som viste, at en høj selenindtgelse reducerede risikoen for brystkræft, lungekræft, spiserørskræft, mavekræft og prostatakræft, men det var ikke knyttet til tyktarmskræft, blærekræft eller hudkræft [Cai].

Afsluttende bemærkninger: Selen og kræft

Den svenske forsker Dr. Mikael Björnstedt fra Karolinska Universitetshospital i Stockholm, Sverige, får den afsluttende bemærkning. Han siger, at de selenafhængige antioxidant enzymer er unikke blandt antioxidanterne. Dr. Björnstedt tilføjer, at en stor mængde dokumentation, der viser selens potentiale for general kræftforebyggelse i større skala. Forebyggelsen fungerer via flere forskellige komplekse mekanismer og i alle kræftens stadier.

 

Kilder

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M. & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Cancer Causes Control, 16, 1125-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Sayehmiri, K., Azami, M., Mohammadi, Y., Soleymani, A. & Tardeh, Z. (2018). The association between selenium and prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Asian Pac J Cancer Prev, 19 (6), 1431-1437.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention.
Critical Reviews in Biotechnology, 29, 1, 15.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Længerevarende sundhedsbeskyttelse med selen og coenzym Q10

Det svenske flag
KiSel-10-studiet blev udført i Sverige, som er kendt for at have selenfattig jord og fødevarer med lavt selenindhold. Som følge heraf var et dagligt tilskud med 200 mikrogram selengær passende. I geografiske områder med et højere selenindhold i jorden og i fødevarene kan det være nødvendigt med et lavere selentilskud. Selen er et essentielt mikronæringsstof med kendte antioxidantfunktioner i kroppen, og det er forbundet med en god skjoldbruskkirtelfunktion og et godt immunforsvar.

Ved at kombinere tilskud med selengær og coenzym Q10 opnår ældre mennesker, der lever i områder med lavt selenindhold, en god beskyttelse mod hjertesygdom. Det synes at være den lære vi kan uddrage fra en 12-årig opfølgende analyse af det svenske KiSel-10-studie [Alehagen 2018].

Beskyttende virkninger af selen og Q10 vedvarer på 12. år

Oprindeligt indskrev professor Urban Alehagen og hans forskerkolleger ved universitetet i Linköping 443 ældre svenske borgere, der boede i et område, hvor selenindholdet i fødevarene var kendt for at være lavt. De  tildelte tilfældigt undersøgelsesdeltagerne til enten at få en kombination med 200 mikrogram selen fra selengærtabletter og 200 milligram coenzym Q10 dagligt eller til at få matchende placebo. Dette tilskudsstudie varede i fire år [Alehagen 2013].

De deltagere, der deltog i den aktive behandlingsgruppe, havde signifikant bedre hjertesundhed ved udgangen af de fire år:

  • Nedsat risiko for død af hjertesygdom
  • Bedre vedholdende hjertefunktion målt med ekkokardiogrammer
  • Lavere niveau af biomarkører for oxidativt stress, inflammation og fibrose
  • Nedsat behov for indlæggelse
  • Forbedret livskvalitet

Vedvarende beskyttelse af hjertet af med Selen og Q10

Ved hjælp af offentlige registre og dødsattester fortsatte de svenske forskere med at følge studiets deltagere efter ophør med deres daglige tilskud. Ved opfølgningen efter 10 år og nu ved den 12-årige opfølgning kan forskerne rapportere, at de gavnlige effekter for hjertesundheden varer ved i gruppen, der fik den aktive behandling i form af selengær og Q10. 12 år efter undersøgelsens afslutning har de deltagerne, der var heldige nok til at komme i den aktive behandlingsgruppe, en signifikant lavere risiko for at dø af hjertesygdom [Alehagen 2018].

Faktisk synes fordelene ved at have været i den aktive behandlingsgruppe at være stigende over tid. Desuden rapporterer forskerne, at fordelene ved den aktive behandling, sammenlignet med placebobehandlingen gælder, selvom undersøgelsesdeltagerne havde diabetes eller højt blodtryk eller iskæmisk hjertesygdom, mens de var i den oprindelige undersøgelse [Alehagen 2018].

Hvad er forklaringen på den vedvarende helbredseffekt af selen og Q10?

En forklaring, der falder en ind er, at deltagerne besluttede sig for at fortsætte med at tage disse tilskud med selen og Q10 efter undersøglensens afslutning. I hvilket omfang dette måtte mære sket, er ikke kendt. Men selvfølgelig har undersøgelsens deltagere i begge grupper, den aktive behandlingsgruppe og placebo-kontrolgruppen, haft lige muligheder for at beslutte sig for at købe og tage tilskud med selen og Q10 kosttilskud efter undersøgelsens afslutning.

En anden forklaring kunne være, at denne region i Sverige er en kendt lavselen-region, og det blotte tilskud af tilstrækkelige mængder selen til kosten via tilskud i fire år kan have givet en varig ernærings- og sundhedsmæssig virkning.

Mulig epigenetisk effekt af tilskud med selen og Q10?

Dr. Mark Miller citeres i en blogartikel, hvor han spekulerer på, om den vedvarende beskyttende virkning af selengær- og Q10-tilskuddet kunne være resultatet af en ændring af den genetiske programmering, der regulerer hjertesundhed og sygdom [Daniells 2018].

Epigenetisk forklaring på effekten af tilskud med selen og Q10

Dr. Miller spekulerer på, om epigenetik kan forklare forskelle i hjertesundheden hos deltagerne i den aktive behandlingsgruppe og i placebo-kontrolgruppen.

Epigenetik er det biomedicinske udtryk for de biokemiske mekanismer, der får gener til at udtrykkes (være aktive) eller at være slumrende (inaktive).

Dr. Millers tanke er, at den genetiske regulering af sådanne sundhedsfaktorer som mitokondrie-funktion, oxidativt stress og inflammation er blevet positivt påvirket af kombinationen af selengær og coenzyme Q10 [Daniells 2018].

Aldring og tilskud med selen og coenzym Q10

Ifølge Dr. Millers fortolkning fortsatte den vanlige aldringsproces, der er karakteriseret ved en øget mitokondriel dysfunktion og gradvist tab af fysisk og kognitiv funktion sandsynligvis hos de undersøgelsesdeltagere, der tilfældigvis var havnet i placebo-kontrolgruppen.

I mellemtiden kan de undersøgelsesdeltagere, der var heldige nok til at være havnet i den aktive selen og Q10-behandlingsgruppe i fire år, have gennemgået fysiske forandringer, der påvirker reguleringen af de gener (der slår dem til eller fra) og som påvirker hjertesundheden [Daniells 2018].

Det er vigtigt at bemærke, at sådanne faktorer som mænds køn, rygning, diabetes og højt blodtryk er forbundet med en højere risiko for at dø af hjertesygdom. Hvis du er i en af disse højrisikogrupper, desto mere grund til at motionere, spise og drikke moderat og til at tage et dagligt tilskud af Q10 og selen.

Hvorfor vægte selengær-præparater så højt?

Der er et par ting, som man bør holde sig for øje.

Den ene er, at de ældre svenske deltagere i undersøgelsen havde serum-selenkoncentrationer langt under de niveauer, der anses for nødvendigt for en optimal selenoprotein-aktivitet. Derfor var det berettiget med et dagligt tilskud på 200 mikrogram selen fra selengær.

Personer der lever i områder med meget selen jorden og med et højt selenniveau i fødevarerne, behøver ikke mere end 50 eller 100 mikrogram selen dagligt. Det bedste er at få målt sit selenniveau.

Bedre optagelse, længere ophold og bedre virkning af selengær

Selenpræparater fra selengær (også kaldet en selenberiget gær) optages og tilbageholdes godt i kroppen [Bügel 2008].

Selengær-præparater er den type selen-præparater, hvor sammensætningen og mangfoldigheden af selenformer har den højeste tilknytning til gavnlige helbredseffekter [Richie 2014].

 

Kilder

Alehagen, U., Aaseth, J., Alexander, J., & Johansson, P. (2018). Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. Plos One, 13(4), e0193120. doi:10.1371/journal.pone.0193120

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642

Daniells, S. (2018, Aug. 20).  A major reset of the drivers for disease and health: Protective effects of selenium + CoQ10 may persist for years.  Nutra-ingredients-USA.com. Retrieved from https://www.nutraingredients-usa.com/Article/2018/08/20/A-major-reset-of-the-drivers-for-disease-and-health-Protective-effects-of-selenium-CoQ10-may-persist-for-years

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.