Tag: selenoproteiner

Posted on

Kønsforskel i selenomsætningen og selenoproteiner

Couple on the beach
Mænd og kvinder er forskellige på måder, der ligger hinsides morfologien i deres kønsorganer. Denne seksuelle dimorfisme påvirker kritiske aspekter af selen-omsætningen hos dyr og mennesker. Her gernnemgår Seale et al. de tilgængelige oplysninger om indflydelsen af biologiske kønsparametre på omsætningen af selen og effekten af selen og selenoproteiner på kønshormoner.

En ting som Covid-19-infektionerne har lært os er, at biologisk kønsforskel påvirker den måde, vi reagerer på virussen på. Johns Hopkins University-biolog Dr. Sabra Klein siger, at mænd er mere tilbøjelige til at dø af Covid-19 og mere tilbøjelige til at blive indlagt på hospitalet med alvorlige tilfælde af sygdommen.

Dette ser ud til at holde stik, selvom kvinder er lige så tilbøjelige til at blive smittet, også selv når forskere kontrollerer for effekten af faktorer som alder og region.

Kvinder ser ud til at have en stærkere immunrespons på patogener – bakterier, vira, parasitter – og have en højere antistofproduktion efter vaccination. På den anden side har kvinder større risiko for udvikling af autoimmune sygdomme.

Hvorfor mænds og kvinders immunsystem synes at reagere forskelligt på en smitsom sygdom vides ikke. Forklaringen kan meget vel ligge i kønsrelaterede forskelle i genekspression og hormonaktivitet.

KØNSFORSKELLER I EFFEKTEN AF SELENIUM PÅ DØDSRISIKOEN AF ALLE ÅRSAGER SAMT HJERTE-KARSYGDOM

Li et al. [2020] undersøgte, hvordan kønsforskelle kan påvirke forholdet mellem serum-selenkoncentrationer og dødelighed af alle årsager (All-Cause) og hjerte-karsygdomme (CVD).

Forskerne brugte data fra datasættet US National Health and Nutrition Examination Survey 1999-2006.

  • I deres undersøgelse havde de 2.903 forsøgspersoner (50,7% kvinder) med en gennemsnitsalder på 61,9 ± 13,7 år og en gennemsnitlig serum-selenkoncentration på 136,4 ± 19,6 mkg/l.
  • Der var 858 (29,6%) tilfælde af dødelighed af alle årsager og 126 (4,3%) tilfælde af CVD-dødelighed i den mediane opfølgningsperiode på 10,2 år.
  • I gennemsnit havde afdøde deltagere lavere serum-seleniveauer (135,1 ± 22,3 vs. 137,0 ± 18,4 mkg/l; P = 0,02).
  • Serumselenium var også lavere hos kvinder end mænd (134,7 ± 19,7 vs. 138,2 ± 19,4 mkg/l; P <0,01).

Sammenlignet med den laveste kvartil havde deltagere med den højeste serum-selenkoncentration en lavere risiko for ‘alle årsager’ (HR: 0,60, 95% CI: 0,45, 0,78; P <0,01, P for trend* <0,01) og ‘CVD-dødelighed’ (HR: 0,73, 95% CI: 0,37, 1,43; P = 0,36, P for trend* = 0,90).
*sandsynligheden for fejl

Selen var signifikant associeret med dødelighed af ‘alle årsager’ og af ‘hjerte-karsygdom’ blandt både mænd og kvinder, men kun forbundet med hjerte-kardødelighed blandt kvinder.

Konklusion: Denne undersøgelse viste en signifikant sammenhæng mellem serumselen og dødelighed af alle årsager i begge køn, men forholdet til hjerte-kardødelighed var kun signifikant hos kvinder.

KØNSFORSKELLE / KØNSHORMONER, SELENOMSÆTNING OG DANNELSE AF SELENOPROTEINER

Seale et al [2018] har foretaget en gennemgang af seksuel dimorfisme i selenomsætning og selenoproteiner. Her følger en kort opsummering af deres resultater:

Selenoptagelse

Optagelsen af selenomethionin fra tarmen har vist sig at være ca. 96% hos raske kvinder og ca. 76% hos raske mænd. Den molekylære forklaring på denne kønsrelaterede forskel er ikke kendt.

Selen i blodcirkulationen

Med hensyn til kønnets indflydelse på cirkulerende selenforbindelser hos mennesker har kvinder vist sig at have højere aktivitet af glutathionperoxidase i blodet end mænd, men generelt ikke højere seleniveauer.

Hos mennesker synes kønsforskelle at spille en rolle i selenfordelingen i plasma hos mennesker med det samme totale seleniveau. Forskning har vist kønsrelaterede forskelle i forholdet mellem selen bundet til albumin og selen indbygget i selenoproteinerne Selenoprotein P eller GPX3. De biologiske konsekvenser af disse forskelle er endnu ikke kendt.

Selentilskud

  • Når de mangler selen, optager hunrotter selen mere effektivt end hanrotter.
  • Hunrotter der får tilskud øger GPX-aktiviteten i plasma mere end hanrotter.
  • Hunrotter har et lavere selenbehov end mænd.
  • I reproduktionsorganerne optages selen og opbevares meget effektivt i testiklerne; de kvindelige reproduktive organer optager eller bevarer ikke betydende niveauer af selen.

Selenomethionins omdannelse til selenocystein

Den tilgængelige dokumentation viser, at kønshormoner regulerer trans-seleneringsprocessen, hvorved den indtagne selenomethionin omdannes til selenocystein og cirkuleres i blodet med selenoprotein P.

Seale et al [2018] antyder, at omsætningen af selenomethionin og efterfølgende selenocysteindannelse og tilgængelighed af selenocystein til dannelse af selenoprotein ikke er den samme hos kvinder og mænd.

Selenoprotein-ekspression

  • Der er adskillige eksempler, hovedsagelig fra dyreforsøg, på kønsspecifikke forskelle i ekspressionen og funktionen af selenoproteiner.
  • Selenit i kosten påvirker glutathionperoxidase 1 i rotters lever på en kønsafhængig måde; GPx1-aktivitet forbedres dobbelt så meget hos kvinder som hos mænd.
  • I gnaverundersøgelser prioriterede hanner selen til testiklerne på bekostning af selen til hjernen, hvor det bruges til at opretholde den neurologiske funktion.
  • Der er obseveret et differentieret kønsrelateret mønster for nedregulering af selenoproteiner under hensyntagen til alder og niveauet af selen i kosten.
  • Undersøgelser tyder på, at kønnet påvirker de med stigende alder stadig skrøbeligere mekanismer, der indbygger selenocystein

Selen og energistofskiftet

Enzymer involveret i omsætningen af selen har vist sig at virke på glukosens omsætningsveje

Selenocysteinlyase er et enzym der er involveret i omsætningen af selen; det katalyserer nedbrydningen af selenocystein til alanin og selenid.

Mus med mangel på selenocysteinlyase udvikler metabolisk syndrom. Hvis de er hanner, udvikler de fedme, glukoseintolerance, hyperinsulinæmi og hyperkolesterolæmi. Hvis de er kvinder, tager de på i vægt, men udviser ikke de andre symptomer. Reguleringen af selen ser ud til at være kønsspecifik, med forskelle i udviklingen af metabolisk syndrom hos han- og hunmus.

Kønsforskelle i selenocysteinlyase-aktivitet i væv med et stofskifte antyder forskellige roller for selenocysteinlyase hos mænd og kvinder.

Forskerne bemærker, at selenoproteiner også har vist sig at virke på glukosestofskiftet; dog er en kønsforskel endnu ikke fundet.

Selen og virkningen på kønshormoner

Selen understøtter testosteronproduktion; rotter med selenmangel udviser mangelfuld testosteronsekretion.

Selen spiller en direkte rolle i dannelse af sædceller; normal GPX4-ekspression er nødvendig for at opretholde den strukturelle integritet af sædceller.

Virkningerne af selen på østrogen er ikke afklaret. Flere undersøgelser er nødvendige for at afklare forholdet mellem selen og de kvindelige kønshormoner.

Virkning af kønshormoner på selenfordeling og selenoproteinekspression

Seale et al. anvender følgende ræsonnementer for at konkludere, at kønshormoner i delvist ukendt omfang tegner sig for kønsforskelle i selenoprotein-reguleringen.

  1. Ingen af de gener, der koder for selenoproteiner eller faktorer der indbygger selenocystein findes i kønskromosomer hos mennesker eller mus.
  2. Kønsforskelle i selenoprotein-ekspression eller selenocystein-indbygningsfaktorer skal derefter reguleres af andre faktorer, f.eks. kønshormoner.
  3. Kønsrelaterede forskelle i selen-fordeling og selenoprotein-ekspression er veldokumenterede.
  4. Kønshormoner ser ud til at spille en direkte rolle i fordelingen og omsætningen af selen.
KONKLUSION – KØN EN FAKTOR IN SELENOMSÆTNINGEN

Selenforskere må redegøre for indflydelsen fra kønsforskelle på undersøgelsesresultater.

For eksempel viste resultater fra en nested case-control-undersøgelse, der anvendte data fra Women’s Health Initiative observationsundersøgelsen (804 tilfælde af tyktarmskræft og 805 matchede kontroller) ingen beskyttende virkning af selen på tyktarmskræft blandt kvinder. Tilsvarende viste en metaanalyse af 12 observationsstudier og to kliniske forsøg med selen ingen sammenhæng mellem selen og risiko for tumorer i tyktarmen hos kvinder.

Imidlertid viste metaanalysen en signifikant omvendt sammenhæng mellem selenstatus og risikoen for tumorer i tyktarmen hos mænd [Takata 2011].

Ikke at analysere undersøgelsesresultaterne i forhold til køn kan skævvride dokumentationen i en forkert retning for et af kønnene.

Et andet eksempel:

I den franske SU.VI.MAX-undersøgelse som var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret forsøg med primær forebyggelse, der inkluderede 13.017 voksne franskmænd (7876 kvinder i alderen 35-60 år og 5141 mænd i alderen 45-60 år), tog deltagerne 100 mkg selen sammen med andre antioxidanter eller placebo.

Den mediane opfølgningstid var 7,5 år.

Ved at analysere dataene så forskerne ingen større forskelle mellem de to grupper i total kræftforekomst. Yderligere analyse viste imidlertid en signifikant interaktion mellem køn og gruppeeffekter på kræftforekomst. En kønsstratificeret analyse viste en beskyttende virkning af selen og antioxidanter hos mænd, men ikke hos kvinder. En lignende tendens blev observeret for ‘dødelighed af alle årsager’ hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

Kilder

Hercberg S, Galan P, Preziosi P, Bertrais S, Mennen L, Malvy D, Roussel AM, Favier A, Briançon S. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Arch Intern Med. 2004 Nov 22;164(21):2335-42.

Li J, Lo K, Shen G, Feng YQ, Huang YQ. Gender difference in the association of serum selenium with all-cause and cardiovascular mortality. Postgraduate Medicine. 2020 Mar;132(2):148-155.

Seale LA, Ogawa-Wong AN, Berry MJ. Sexual Dimorphism in Selenium Metabolism and Selenoproteins. Free Radic Biol Med. 2018 Nov 1;127:198-205.

Takata, Y., Kristal, A. R., King, I. B., Song, X., Diamond, A. M., Foster, C. B., Hutter, C. M., Hsu, L., Duggan, D. J., Langer, R. D., Petrovitch, H., Shikany, J. M., Vaughan, T. L., Lampe, J. W., Prentice, R. L., & Peters, U. Serum selenium, genetic variation in selenoenzymes, and risk of colorectal cancer: primary analysis from the Women’s Health Initiative Observational Study and meta-analysis. Cancer epidemiology, biomarkers & prevention. 2011;20(9), 1822–1830.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Plasmaseleniveauer og risikoen for et slagtilfælde

En kinesisk undersøgelse har vist, at der er en signifikant negativ sammenhæng mellem plasmakoncentrationen af selen og risikoen for at mænd, men ikke kvinder, får et slagtilfælde. Dette er ikke første gang, at der ses kønsforskelle i forhold til omsætningen af selen i kroppen. Mere om det senere.

Illustration af hjernen fra siden og bagfra
Typisk vil der være mange flere slagtilfælde (apopleksi), der skyldes blodpropper i hjernen, end slagtilfælde der skyldes bristede blodkar. En tilstrækkelig forsyning af selen til hjernen kan beskytte mod risikoen for slagtilfælde.

Plasmaseleniveauer og risikoen for at få et slagtilfælde for første gang

De kinesiske forskere analyserede resultaterne fra en nested case-kontrol undersøgelse med 1255 tilfælde af første slagtilfælde og 1255 matchede kontroller [Hu 2021].

N.B. I denne undersøgelse var der mange flere tilfælde af førstegangs-iskæmisk slagtilfælde (n = 1079), end der var tilfælde af førstegangs-hæmoragisk slagtilfælde (n = 171). Fem tilfælde var af usikker oprindelse.

Dokumentation fra andre undersøgelser af seleniveau og risiko for slagtilfælde

Resultaterne fra undersøgelser af seleniveau og slagtilfælde har hidtil været noget forvirrende:

  • En kinesisk case-control-undersøgelse fra 2019 med 1304 deltagere viste, at højere plasma-seleniveauer var signifikant forbundet med en lavere risiko for blødning, men ikke for iskæmisk slagtilfælde [Xiao 2019].
  • En anden kinesisk undersøgelse fra 2019, en case-control-undersøgelse med 1277 deltagere, viste, at højere plasma-seleniveauer var forbundet med en nedsat risiko for iskæmisk slagtilfælde [Wen 2019].
  • Den canadiske Health Measures-undersøgelse, US National Health and Nutrition Examination-undersøgelsen og Inuit Health-undersøgelsen har alle fundet omvendte sammenhænge mellem helblodselen og forekomsten af slagtilfælde [Hu 2019, 2017].

Seleniveauer og risiko for at dø af et slagtilfælde

De tilgængelige oplysninger om forholdet mellem selenstatus og død efter slagtilfælde er sparsomme.

-En kinesisk kohorteundersøgelse, der omfattede 1103 kinesiske deltagere, fandt ingen signifikant sammenhæng mellem plasma-seleniveau og dødelighed efter slagtilfælde [Wei 2004].

Resultaterne af undersøgelser af selenstatus og død efter slagtilfælde er stadig ikke entydige. Vi har brug for flere undersøgelser.

Forklaringer på sammenhængen mellem selenstatus og første slagtilfælde

Hvilke biokemiske mekanismer kunne forklare det omvendte forhold mellem selenstatus og risiko for slagtilfælde [Hu 2021]?

  • Selen, der er indbygges i forskellige selenoproteiner, har en beskyttende virkning mod oxidativ lipidskade i hjernen og modulerer neurotoksicitet og oxidativ stress i nervevævet.
  • Selen, igen som komponent i selenoproteiner, har en modulerende virkning på inflammatorisk og stofskiftemæssig signalering.
  • Selen i selenoproteiner hjælper med at bevare mitokondriernes funktion.

Fra Bomer-undersøgelsen i 2019 ved vi, at selenmangel hos patienter med hjertesvigt er forbundet med nedsat træningstolerance og en højere dødelighed samt med nedsat mitokondriefunktion i humane hjertemuskelceller in vitro.

Kønsforskelle i selenstofskiftet

Vi ved, at der er forskelle. For eksempel i den franske Su.Vi.Max-undersøgelse sænkede 7,5 års lavdosis antioxidanttilskud inklusiv selen den totale kræftforekomst og dødelighed af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder [Hercberg 2004].

De kinesiske forskere spekulerer på om kønsforskellene i deres undersøgelse kan forklares med forskelle i den måde, hvorpå selen omsættes i reproduktionssystemet hos mænd og kvinder. De påpeger, at tilbageholdelsen af selen er høj i testiklerne, mens det kvindelige reproduktive system ikke holder på selen nær så effektivt.

De kinesiske forskere stiller også det spørgsmål, om testiklerne måske konkurrerer med hjernen om selenudnyttelse i tilfælde, hvor selenniveauet er lavt. I så fald er den mandlige hjerne muligvis mere modtagelig for selenmangel og for mere oxidativ stress end den kvindelige hjerne er.

Ligeledes spekulerer de kinesiske forskere på, om interaktionen mellem selen og skjoldbruskkirtlen kan forklare kønsforskellene i selenstofskiftet som kunne være en anden grund til forskellene. Wang et al. [2019] har vist betydelige kønsforskelle i risikoen for og udviklingen af for højt stofskifte (hypertyreose).

Det ser ud til, at selenmangel er en større risikofaktor for hypertyreose hos mænd end hos kvinder. Fordi hyperthyroidisme er forbundet med en 2 til 3 gange øget risiko for iskæmisk- og ikke-iskæmisk slagtilfælde, kan dette forhold forklare, hvorfor mænd, men ikke kvinder med lav selenstatus, har større risiko for et første slagtilfælde.

Konklusion: Tilstrækkelig selenstatus til at mindske risikoen for slagtilfælde

De kinesiske forskere bemærkede et kraftigt fald i risikoen for et første slagtilfælde, når selen i plasma var over 94 mikrogram pr. liter.

Tilsvarende har Bomer et al [2019] vist, at patienter med hjertesvigt med en plasma-selenstatus over 100 mikrogram per liter har bedre træningskapacitet og mindre risiko for at dø af hjertesvigt.

Det er i princippet let nok at få undersøgt ens serum-seleniveau næste gang man får taget en blodprøve.

Kilder

Bleys J, Navas-Acien A, Guallar E. Serum selenium levels and all-cause, cancer, and cardiovascular mortality among US adults. Arch Intern Med. 2008; 168: 404-410.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423. doi: 10.1002/ejhf.1644.

Hercberg S, Galan P, Preziosi P, Bertrais S, Mennen L, Malvy D, Roussel AM, Favier A, Briançon S. The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Arch Intern Med. 2004 Nov 22;164(21):2335-42.

Hu H, Bi C, Liu L, et al. Sex difference in the association between plasma selenium and first stroke: a community-based nested case-control study. Biology of Sex Differences. 2021. In Review. DOI: 10.21203/rs.3.rs-141452/v1.

Hu XF, Stranges S, Chan LHM. Circulating selenium concentration is inversely associated with the prevalence of stroke: Results From the Canadian Health Measures Survey and the National Health and Nutrition Examination Survey. J Am Heart Assoc. 2019; 8: e012290.

Hu XF, Sharin T, Chan HM. Dietary and blood selenium are inversely associated with the prevalence of stroke among Inuit in Canada. Trace. Elem. Med. Biol. 2017; 44: 322-330.

Virtamo J, Valkeila E, Alfthan G, Punsar S, Huttunen JK, Karvonen MJ. Serum selenium and the risk of coronary heart disease and stroke. Am J Epidemiol. 1985; 122: 276-282.

Wang Y, Zhao F, Rijntjes E, Wu L, Wu Q, Sui J, et al. Role of Selenium Intake for Risk and Development of Hyperthyroidism. J Clin Endocrinol Metab. 2019; 104: 568-580.

Wei WQ, Abnet CC, Qiao YL, Dawsey SM, Dong ZW, Sun XD, et al. Prospective study of serum selenium concentrations and esophageal and gastric cardia cancer, heart disease, stroke, and total death. Am J Clin Nutr. 2004; 79: 80-85.

Wen Y, Huang S, Zhang Y, Zhang H, Zhou L, Li D, et al. Associations of multiple plasma metals with the risk of ischemic stroke: A case-control study. Int. 2019; 125: 125-134.

Xiao Y, Yuan Y, Liu Y, Yu Y, Jia N, Zhou L, et al. Circulating Multiple Metals and Incident Stroke in Chinese Adults. Stroke. 2019; 50: 1661-1668.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Lav selenstatus og risikable graviditeter

Gravid kvinde
Lav serum-selenstatus (defineret som under 80 mikrogram pr. Liter) under graviditet er forbundet med en øget risiko for abort, præeklampsi (svanger-skabsforgiftning), for tidlig fødsel og andre bivirkninger.

En nylig oversigtsartikel præsenterer dokumentationen for, at lav selenstatus hos gravide kan være impliceret i følgende komplikationer [Duntas 2020]:

  • Abort
  • Præeklampsi
  • For tidlig fødsel
  • Væksthæmmet foster
  • For lavt stofskifte efter en graviditet og autoimmun thyroiditis

For at sikre et optimalt forløb af graviditeten anbefaler Dr. Leonidas Duntas, at lægerne tager en individualiseret tilgang og ordinerer en selenrig kost og selentilskud, der er skræddersyet til den gravide kvindes behov.

Hvorfor er tilstrækkeligt selen vigtigt for gravide kvinder?

Selen er et essentielt sporstof. Indtagelsen og dets niveau status i blodplasmaet kan variere betydeligt afhængigt af en række faktorer [Duntas 2020]:

  • Forskelle i kost og ernæring
  • Forskelle i jord- og plante-selenindhold
  • Etniske forskelle
  • Genetiske forskelle

Uden en selentest fra en blodprøve er det ikke muligt at vide, om kvinder, der planlægger en graviditet, har tilstrækkelig cirkulerende selen. Mayo Klinikken rapporterer, at den normale selenkoncentration i humant blodserum hos voksne i USA er 70 til 150 mikrogram pr. Liter med et befolkningsgennemsnit på 98 mikrogram pr. Liter.

I store dele af Europa, især Nordeuropa og Mellemøsten, vil serum-selenkoncentrationer være markant lavere [Stoffaneller & Morse 2015].

Selens biologiske funktioner

I humane celler findes selen normalt ikke i sin grundform. Dens primære biologiske funktioner udføres, når selen indbygges i den 21. aminosyre selenocystein, som derefter bliver en bestanddel af selenoproteiner. Disse selenoproteiner spiller en vigtig rolle i antioxidant-forsvarsmekanismer, i redox-regulering og i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Duntas 2020].

Dr. Duntas oplister de vigtigste selenoproteiner:

  • Deiodinaser
  • Glutathionperoxidaser
  • Thioredoxin-reduktaser
  • Det selenocystein-indsættende bindingsprotein 2 (SECISBP2)
  • Selentransportproteinet (SELENOP)

Selenmangel er blevet knyttet til autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen.

  • Deiodinaser styrer omsætningen af skjoldbruskkirtelhormon. De regulerer omdannelsen af thyroxin (T4) til triiodothyronin (T3) [Duntas 2020].
  • Glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser er involveret i skjoldbruskkirtelbeskyttelse i kraft af deres modulering af redoxaktiviteter [Duntas 2020].

Selen og risikable graviditeter

Eksisterende dokumentation indikerer, at selenmangel under graviditeten er forbundet med en række bivirkninger på både fosteret og moderen så vel som øgede biomarkører for oxidativ stress. Der er nu dokumentation for, at selenstilskud kan nedsætte forekomsten af bivirkninger og vil kunne mindske risikoen for komplikationer i form af autoimmun thyroiditis samt forhindre for lavt stofskifte efter graviditet. Der er dog stadig behov for at etablere en passende dosering og varighed af selentilskuddet [Duntas 2020].

Selen og abort

Dr. Duntas gennemgår dokumentationen for, at der er en sammenhæng mellem lavt selenindtag / niveau og risikoen for abort. Selv om en årsagssammenhæng ikke er endegyldigt påvist, anbefaler han, at læger overvejer selenstilskud på individuel basis i første trimester, især for kvinder, som bor i selenfattige egne og for kvinder, der vides at være i fare for abort [Duntas 2020].

Selen og præeklampsi

En metaanalyse fra 2015 af 13 observationsstudier med 1515 deltagere og 3 randomiserede kontrollerede forsøg med 439 deltagere har vist [Xu 2015]:

-Der er en omvendt sammenhæng mellem blodets selenindhold og risikoen for præeklampsi.
-Tilskud med selen reducerer forekomsten af præeklampsi signifikant.

Det vigtigste er at bestemme doseringen, starttidspunktet og varigheden af selenstilskud til gravide kvinder med risiko for præeklampsi [Xu 2015].

Selen og for tidlige fødsler

Dr. Duntas gennemgår dokumentationen for en sammenhæng mellem et lavt selenindtag / -niveau hos moderen og risikoen for at føde for tidligt. Lave serum-selenkoncentrationer hos moderen i den tidlige graviditet bør betragtes som en markør for en øget risiko for at få børn, der er for små i forhold til deres gestationsalder [Duntas 2020].

Selen og autoimmun thyreoiditis under eller efter graviditet

Dr. Duntas påpeger, at de nuværende retningslinjer for autoimmun thyroiditis (Hashimotos sygdom) ikke anbefaler tilskud af selen under graviditet; ikke desto mindre foreslår Dr. Duntas, at hos patienter med autoimmun thyroiditis, der er i høj risiko, og som har lave seleniveauer (defineret som mindre end 80 mikrogram pr. liter) tidligt i graviditeten, bør man overveje selentilskud [Duntas 2020].

Konklusioner: Selen og graviditet

Dr. Duntas gennemgår en række undersøgelser, der giver dokumentation for vigtigheden af et tilstrækkeligt seleniveau under graviditeten og som kommer til følgende konklusioner [Duntas 2020]:

Kilder

Duntas, L.H. Selenium and at-risk pregnancy: challenges and controversies. Thyroid Res 13, 16 (2020).

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Xu M, Guo D, Gu H, Zhang L, Lv S. Selenium and Pre-eclampsia: a Systematic Review and Meta-analysis. Biol Trace Elem Res. 2016 Jun;171(2):283-292.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og virusinfektioner

Kvinde med mundbind og coronavirusVirusinfektioner og selen, hvad ved vi?

  • Selen er et mikronæringsstof, der er afgørende for et godt helbred.
  • Lav serum-selenstatus (under 85 µg/ml) og marginal serum-selen-status (mellem 85 og 100 µg/ml) er almindelig i mange egne af verden, især i store dele af Europa, Mellemøsten, Kina og Østasien .
  • Selenstatus er en nøglefaktor, der regulerer immunresponset mod virusinfektioner [Hiffler 2020].
  • Selenstatus påvirker immunsystemets reaktion på det alvorlige akutte respiratoriske syndrom coronavirus-infektion [Bermano 2020].
  • Selenstatus er en risikofaktor, der meget vel kan påvirke resultatet af en Covid-19-infektion, især hvis de inficerede personer har et suboptimalt eller lavt selenindtag [Bermano 2020].
  • Selen-tilskud kan begrænse sværhedsgraden af Covid-19-infektioner, især i regioner, hvor selenindtaget er lavt [Bermano 2020, Hiffler 2020].

Dokumentation for en sammenhæng mellem selenstatus og virusinfektionens sværhedsgrad

Den første dokumentation kom fra en undersøgelse af Keshan-sygdommen i Kina – forårsaget af kombinationen Coxsackie B3-virus og lav selenstatus. Ved at tilføre selen til gødning af landbrugsjorden og ved at tilskynde til brugen af selentilskud har de kinesiske myndigheder været i stand til at reducere forekomsten af sygdommen markant [Bermano 2020].

Derefter kom dokumentation fra musestudier der viste, at der er forøget virulens fra Coxsackie- og influenzavira i værter med lav selenstatus [Bermano 2020].

Dernæst kom dokumentation for, at en lav selenstatus, der ofte ses hos HIV-inficerede patienter, er forbundet med reduceret antal CD4 T-celler og med øget sygdomsprogression og dødsrate [Bermano 2020].

Endelig i en human undersøgelse fik frivillige med marginal selenstatus (plasmaselen under 95 µg/l) en svækket poliovirus. Selen-tilskuddet øgede den hastighed, hvormed poliovirussen blev fjernet fra kroppen, og nedsatte den hastighed, hvormed virus muterede. Desuden observerede man, at selenstilskud fremskyndede det cellulære antivirale respons [Bermano 2020].

Selenoproteiner og immunrespons på virusinfektioner

Der er tegn på, at Covid-19-viruset forårsager øget oxidativ stress, øget cytokin- / inflammatorisk aktivitet, nedsat mitokondriefunktion og nedsat cellerespiration samt forstyrrelser i den velordnede nedbrydning og genanvendelse af cellulære komponenter [Bermano 2020].

  • En tilstrækkelig selenstatus er nødvendig for at danne antioxidante selenoproteiner – glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser – for at modvirke oxidativ stress.
  • Glutathionperoxidase-1, glutathionperoxidase-4 og thioredoxinreduktase-1 er nødvendige for opretholdelse af mitokondriefunktion og redox-homeostase.
  • Selenstatus påvirker en række inflammatoriske mekanismer; følgelig kan personer med lav selenstatus have et utilstrækkeligt inflammatorisk respons på virusinfektioner.

Sværhedsgraden af Covid-19 og selenstatus i Kina

En undersøgelse udført i Kina har vist, at den samlede helbredelsesrate for Covid-10 patienter er højere hos patienter med højere selenstatus vurderet ved hjælp af srelenindholdet i hår; dødsfrekvensen er højere hos patienter med lav selenstatus [Zhang 2020].

Covid-19 dødelighed og selenstatus i Tyskland

En tysk undersøgelse har vist følgende forhold [Moghaddam 2020]:

Konklusioner: Selentilskud og virusinfektioner

  • Selen beskytter mod virusinfektioner og understøtter god immunrespons.
  • Selenstatus er en faktor i opgørelsen af resultatet af en virusinfektion.
  • Lav selenstatus (mindre end 100 µg/l) er forbundet med mere alvorlige manifestationer af virusinfektioner.
  • Højere selenstatus (større end 100 µg/l) er forbundet med en forbedret immunrespons på virusinfektioner.
  • Virkningen af selen og selenoproteiner på immunresponset mod virusinfektioner er relateret til selenoproteins rolle i de cellulære mekanismer til kontrol af redox-homeostase, stressrespons og inflammatorisk respons [Bermano 2020].

Kilder

Bermano G, Méplan C, Mercer DK, Hesketh JE. Selenium and viral infection: are there lessons for COVID-19? Br J Nutr. 2020;1-37.

Hiffler L & Rakotoambinina B. Selenium and RNA virus interactions: potential implications for SARS-CoV-2 infection (Covid-19). Frontiers in Nutrition. 2020;7:164.

Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012;379(9822):1256-1268.

Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen, selenoproteiner og antioxidantsystemer

Mundbind, sprit og handsker
Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.

Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.

Frie radikaler og oxidativ skade

De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.

Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.

Antioxidant-forsvarssystemet

Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:

  • De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
  • De fedtopløselige antioxidanter (carotenoider, coenzym Q10 i reduceret form og vitamin A og E)
  • Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
  • Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)

Selenafhængige antioxidant-enzymer

Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].

Selen, selenoproteiner og hjertesygdom

Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.

Selen som komponent i antioxidant-seleno-enzymer og selenoproteiner kan hjælpe med at reducere omfanget af oxiderede lipoproteiner med lav densitet og derved reducere forekomsten af hjertesygdom [Tingii 2008].

I et multinationalt, prospektivt kohortestudie fra 2019 viste Bomer og kolleger, at hjertesvigtpatienter med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram / liter lå dårligere på NYHA-skalaen for sværhedsgrad af hjertesygdom, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet (på 6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet (på Kansas City Cardiomyopathy spørgeskemaet). Desuden havde patienter med hjertesvigt med serum-seleniveauer på mellem 70 og 100 mikrogram / liter symptomer, der var næsten lige så alvorlige  som patienterne med under 70 mikrogram / liter [Bomer 2019].

Selen, selenoproteiner og kræft

En 2020-metaanalyse af 37 befolkningsbaserede prospektive studier [kohorte, nestede case-control-studier, randomiserede kontrollerede studier og interventionsstudier] af selen og kræft viser, at ekstra selenindtag fra kosttilskud beskytter mod kræft i niveauer over 55 mikrogram / dag. Effekten kan variere fra én form for kræft til en anden [Kuria 2020].

Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].

Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons

I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].

For det meste har selen-tilskud en stimulerende virkning på immunsystemet, som kan måles i parametre som T-celleproliferation, NK-celleaktivitet, medfødte immuncellefunktioner osv. Den stimulerende virkning ses bedst, når selen-tilskuddet øger selenkoncentrationen fra et utilstrækkeligt til et tilstrækkeligt niveau. Fordelen for immunsystemet ved at øges fra en tilstrækkelig selenkoncentration til et niveau der er endnu højere har vi til gode at få demonstreret [Avery 2018].

Siden 1990’erne har vi vidst, at en mangel på selen i værtsorganismen resulterer i en øget virulens af RNA-vira såsom coxsackievirus B3 og influenza [Beck 2004]. Selentilskud har vist signifikante kliniske fordele ved virusinfektioner, især i HIV-1-infektioner, i leverkræft forbundet med hepatitis B og i hæmoragisk feber. Selentilskud synes at have immun-modulatoriske virkninger, der er relevante for flere vira inklusive COVID-19-tilfælde i Kina [Zhang 2020].

Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser

Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].

En mulig mekanisme ved selentilskud til reduktion af effekten af skjoldbruskkirtel-autoimmunitet (= immunsystemrespons mod sunde skjoldbruskkirtelceller) involverer den rolle som antioxidant-forsvarssystemet glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase spiller med at neutralisere skadelige frie radikaler, især det frie radikal hydrogenperoxid ved dannelse af skjoldbruskkirtelhormon.

Sagens kerne:

Selentilskud beskytter mod oxidativ stress, inflammation og infektion [Zoidis 2018].

Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, selenoproteins, and immunity. Nutrients. 2018;10(9):1203.

Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: the neglected virulence factor. Trends Microbiol 2004;12:417–23.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen øger antiviral modstandskraft mod COVID-19-smitte

COVID-19 virus og verdenskort
COVID-19-virusinfektioner ledsages af overdreven aktivering af det medfødte immunsystem i form af progressiv inflammation og cytokin-storme. En gennemgang af de medicinske tidsskrifter viser, at en passende tilførsel af mikronæringsstofferne selen, zink og D-vitamin er nødvendig for at styrke immunfunktionen og reducere inflammationen.

Et tilstrækkeligt indtag af selen, zink og D-vitamin er vigtigt for at sikre modstandskraft mod virusinfektioner, for at fremme en stærk immunfunktion og for at nedsætte niveauet af inflammation. Et team af norske, svenske og russiske forskere anbefaler, at indtages passende tilskud med disse mikro-næringsstoffer i områder med høj risiko og i tilfælde af mistanke om udsættelse for SARS-CoV-2 [Alexander 2020].

Selentilskud til beskyttelse mod hyperinflammation knyttet til COVID-19

Forskerholdet konkluderede efter sin gennemgang af den tilgængelige medicinske litteratur, at en tilstrækkelig selenindtagelse / -status kan beskytte mod hyperinflammation forbundet med Corona-virusinfektioner.

Følgelig bør personer med høj risiko, som har en selenstatus under 100 mikrogram per liter, overveje et dagligt tilskud i størrelsesordem 100-200 mikrogram selen per dag [Alexander 2020].

Personer med høj risiko har følgende karakteristika:

  • Er ældre
  • Har en medicinsk tilstand som diabetes, blodtryksforhøjelse eller hjertesygdom
  • Har en livsstil, der involverer rygning, alkoholbrug og kun lidt motion
  • Har forhøjede præ-infektionsniveauer af C-reaktivt protein, en biomarkør for systemisk inflammation
  • Bor eller arbejder i et område med høje infektionsrater
  • Har lave plasma- / serumkoncentrationer af selen, D-vitamin og zink

Biosyntese af livsvigtige selenoproteiner

Ved at tage et tilskud på 100-200 mikrogram selen fra selengær dagligt, kan disse individer opnå en relativt hurtig biologisk produktion af de vitale selenoproteiner, der repræsenterer en adjuvant tilgang til forebyggelse af aggressive COVID-19-infektioner:

  • Glutathionperoxidaser
  • Thioredoxinreduktaser
  • Selenoproteinerne P, K og S

Sikker øvre grænse for selenindtag fra mad og kosttilskud

Forskerne anbefaler, at den langsigtede kombinerede indtagelse af selen fra mad og kosttilskud ikke overstiger 300 mikrogram selen dagligt, fordi en højere indtagelse kan være forbundet med skadevirkninger.

Professor Urban Alehagen
Professor Urban Alehagen var den ledende forsker i KiSel-10-studiet af virkningen af et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 på hjerte-kardødelighed. Professor Alehagen har også været med i det forskerteam, der undersøgte ernæringsmæssig intervention med selen, zink og D-vitamin med det formål at skabe anti-viral resistens mod COVID-19.

Selentilskud i kombination med coenzym Q10

I den svenske randomiserede placebokontrollerede KiSel-10-undersøgelse fik raske ældre med lav selenstatus (gennemsnit 67 mikrogram pr. liter) et dagligt kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud i fire år. Tilskuddet var på 200 mikrogram selen og 2 x 100 mg coenzym Q10, som reducerede niveauet af uspecifik inflammation som målt ved plasmaniveauer af C-reaktivt protein og andre biomarkører for inflammation [Alehagen 2015; Alehagen 2019].

Overaktive inflammatoriske reaktioner er typisk for svære Corona-virusinfektioner. Kombinationen af selen og coenzym Q10 til at give en betydelig lindring af den inflammatoriske respons er bemærkelsesværdig [Alexander 2020].

Selentilskud i kombination med N-acetylcystein

Funktionen af antioxidant seleno-enzymerne glutathionperoxidase er afhængig af en tilstrækkelig forsyning af cofaktoren glutathion. Et samtidigt tilskud med N-acetylcystein, som er essentielt for dannelse af glutathion, kan være nødvendigt [Alexander 2020].

Konklusioner: Selentilskud og COVID-19

Indtagelse af selen fra fødevarer varierer betydeligt fra område til område verden over. Generelt er selenindtaget i store dele af Europa og Mellemøsten betydeligt lavere end selenindtaget i mange egne af Nordamerika [Stoffaneller & Morse 2015].

Personer med en plasma-selenstatus under 100 mikrogram pr. liter bør overveje et selentilskud på 100-200 mikrogram dagligt sammen med eller uden cofaktorer som coenzym Q10 og N-acetylcystein som en anbefalet adjuvant metode for at forhindre infektion med COIVD-19 virus [Alexander 2020].

En kinesisk undersøgelse har vist, at patienters lave selenstatus var forbundet med en lavere helbredelsesrate af COVID-19-infektioner [Zhang & Rayman 2020].

En tysk undersøgelse har vist, at højere selenstatus og højere selenoprotein P-status var forbundet med højere COVID-19-overlevelsesrater [Moghaddam 2020].

Et tilstrækkeligt dagligt selenindtag fra mad og kosttilskud er nødvendigt for at kunne danne vitale selenoproteiner [Alexander 2020].

Kilder

Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular Mortality and N-terminal-proBNP Reduced after Combined Selenium and Coenzyme Q10 Supplementation: A 5-year Prospective Randomized Double-Blind Placebo-Controlled Trial Among Elderly Swedish Citizens. International Journal of Cardiology, 2013;167(5), 1860-1866.

Alehagen U, Lindahl TL, Aaseth J, Svensson E, Johansson P. Levels of sP-selectin and hs-CRP Decrease with Dietary Intervention with Selenium and Coenzyme Q10 Combined: A Secondary Analysis of a Randomized Clinical Trial. PLoS One. 2015;10(9):e0137680.

Alehagen U, Alexander J, Aaseth J, Larsson A. Decrease in inflammatory biomarker concentration by intervention with selenium and coenzyme Q10: a subanalysis of osteopontin, osteoprotergerin, TNFr1, TNFr2 and TWEAK. J Inflamm (Lond). 2019;16:5.

Alexander J, Tinkov A, Strand TA, Alehagen U, Skalny A, Aaseth J. Early Nutritional Interventions with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral Resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020, 12, 2358.

Moghaddam A, Heller RA, Sun Q, et al. Selenium Deficiency Is Associated with Mortality Risk from COVID-19. Nutrients. 2020;12(7):2098.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Stoffaneller R, Morse NL. A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015;7(3):1494-1537.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og virusinfektioner

Virus med spikeproteiner
Selenmangel er forbundet med øget virulens af vira i humane værter.

Selen og selenoproteiner har en rolle at spille i beskyttelsen af mennesker mod virusinfektioner [Méplan & Hughes 2020].

Virus og virusinfektioner er uhyggelige nok i sig selv. Se blot virkningerne af den aktuelle corona virus-pandemi COVID-19.

Endnu mere skræmmende er virkningerne af ernæringsmangler såsom selenmangel på kroppens evne til at bekæmpe en virusinfektion.

Selenmangel forbundet med øget virulens af vira

Lav selenstatus, defineret lidt forskelligt som serum-selenstatus under 70 mikrogram pr. liter eller under 85 mikrogram per liter, er forbundet med følgende skadelige virkninger af virusinfektioner [Méplan & Hughes 2020]:

  • De virale patogener inducerer oxidativ stress ved at generere flere skadelige frie radikaler. Resultatet er oxidativ skade på celler, proteiner og DNA.
  • De virale patogener mindsker cellernes antioxidantforsvar, herunder mindsker aktiviteten af ​​de antioxidante selenozymer, f.eks. glutathionperoxidaser og thioredoxinreduktaser.
  • De virale patogener øger oxidativ stress i det omfang, at det kan inducere mutationer i den angribende virus’ genom. Resultatet er, at de muterede vira er mere virulente end de oprindelige vira var. Denne forøgede virulens af muterede vira er set i både coxsackie-virus og influenzavirus. Konsekvensen af ​​den øgede virulens er at virusserne bliver farligere, selv for personer med tilstrækkelig selenstatus.
  • De virale patogener reducerer immunsystemets evne til at reagere på virussen. Denne reducerede immunrespons på vira er også set i responsen fra mennesker med selenmangel, på HIV-virus og hepatitis B- og C-vira.

Ang. selenmangel: Bomer og kolleger rapporterede om mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet samt dårligere livskvalitet hos patienter med hjertesvigt med serum-selenkoncentrationer under 70 mkg /l. Rayman rapporterede, at serum- og plasmaniveauer under 85 mkg /l er forbundet med nedsat overlevelse hos HIV-inficerede patienter [Bomer 2019; Rayman 2012].

Professor Margaret P. Rayman, University of Surrey, Guildford, UK, angiver i figur 2 i sin artikel fra 2019 med titlen “Selenium-indtagelse, status og sundhed”, at en selenstatus på cirka 125 mkg/l er en sikker og sund serumkoncentration [Rayman 2019].

Selenstatus og immunrespons


Avery og kolleger [2019] rapporterer følgende virkninger af en tilstrækkelig selenstatus på immunresponsen:

  • Højere selenstatus har en gavnlig virkning på spredningen og differentieringen af ​​CD4 + T-hjælperceller.
  • Mere information om virkningen af ​​seleniveauet på cytotoksiske CD8 + T-celler er nødvendig.
  • Selenniveauet påvirker makrofagernes inflammatoriske signalkapacitet og antipatogen-aktivitet.
  • Selen i kosten påvirker de naturlige dræbercellers aktivitet direkte og indirekte.
  • Både medfødt og adaptiv immunrespons mod bakterielle og parasitære infektioner er afhængige af en tilstrækkelig selenstatus til at eliminere patogenerne.
  • Antioxidant-egenskaber ved nogle selenoproteiner bidrager til at øge den antivirale immunitet.
  • Det bedste bevis for selens rolle i den anti-virale immunitet ses ved HIV-infektioner, der direkte nedsætter immuniteten. Lav selenstatus er helt klart impliceret i udviklingen af HIV-sygdom. Et lavt selenindtag er blevet knyttet til forekomsten af ​​HIV-infektion. Endvidere er selenstatus hos HIV-positive patienter blevet korreleret med status for CD4 + T-celletal.

Sagens kerne: Selen, selenoproteiner og immunsystemet

  • Selenindtagelse, selenstatus og ekspression af selenoproteiner er vigtige faktorer i immunsystemets respons på patogener.
  • Medfødt og adaptiv immunrespons er nedsat hos mennesker med lav selenstatus (defineret som selenstatus mindre end 85 mikrogram per liter).
  • Selentilskud kan være nødvendigt for at forbedre immunresponset mod patogener.
  • Manipulering af individuelle selenoproteiner kan forbedre immunsystemets respons og dæmpe virkningerne af kronisk inflammation.

Kilder

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF & Streng KW. 2019. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail; doi:10.1002/ejhf.1644.

Guillin OM, Vindry C, Ohlmann T & Chavatte L. 2019. Selenium, selenoproteins and viral infection. Nutrients; 11(9). pii: E2101.

Méplan C & Hughes DJ. 2020. The Role of selenium in health and disease: emerging and recurring trends. Nutrients; 12(4). pii: E1049.

Rayman MP. 2012. Selenium and human health. Lancet; 379(9822): 1256-68.

Rayman MP. 2019. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens); 19(1): 9-14.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen, fisk og kviksølv: Vigtige fakta

Fisk bør være en vigtig del af vores kost. Professor Nick Ralston fra University of North Dakota har henledt vores opmærksomhed på websiten med titlen Fish, Mercury and Nutrition: The Net Effects. Webadressen er http://net-effects.und.edu/factsheets.aspx

To illustrationer fra websiten: "The Net effects" om fisk, kviksølv og ernæring
Websiten: “The Net effects” om fisk, kviksølv og ernæring indeholder faktasider, en dokumentarvideo, videoklip samt links til informative websteder.

På disse websider forklarer professor Ralston og hans kolleger, hvorfor fordelene ved regelmæssigt at spise fisk, især havfisk, ofte overses. Alt for mange af os har skåret ned på vores indtagelse af fisk, fordi vi har været bekymret for at få giftigt kviksølv.

Den information vi har fået om om de relative fordele og risici ved at spise havfisk har imidlertid været utilstrækkelig. Faktisk kan det have negative sundhedsmæssige konsekvenser at undgå måltider med fisk i nogle tilfælde.

  • At spise fisk er vigtigt for gravide kvinder og babyer.
  • Vi kan alle drage fordel af at spise fisk regelmæssigt.
  • At spise fisk er godt for vores hjerter og vores hjerner.

Ernæringsmæssige fordele ved at spise fisk regelmæssigt

I et meget reelt omfang er vi hvad vi spiser. Og fisk, især havfisk, tilbyder en omfattende ernæringspakke.

  • Fisk er en god kilde til magert protein.
  • Fisk er den bedste kilde til de essentielle fedtsyrer, der beskytter mod hjertesygdomme og fremmer en god hjernefunktion og er vigtige for den neurologiske udvikling af fosteret og det lille barn.
  • Fisk er en fremragende kilde til vitamin A (øjne og hud), vitamin D (stærke knogler) og vitamin C og E (et sundt immunsystem).
  • Fisk leverer mineraler som jern, jod, selen og zink.

Selen i de fleste havfisk beskytter mod methylkviksølv

De fleste havfisk indeholder større molære mængder selen end deres indhold af molære mængder kviksølv. Således beskytter en større mængde selen i de fleste fisk os mod den mængde methylkviksølv, der findes i fisk.

Så langt så godt. Vi kan spise de fleste fisk for at få de ernæringsmæssige fordele. Husk dog, at selenet fra den fisk, som vi kunne have brugt i kroppen, vil være bundet til kviksølv og derfor ikke tilgængeligt; vi har muligvis brug for yderligere selen på trods af, at vi har spist fisk.

Den amerikanske Food and Drug Administration (Fødevarestyrelse) udgiver lister over fisk, der er velegnede at spise og typer fisk, der bør undgås. Webadressen er https://www.fda.gov/media/102331/download.

Selenium Health Benefit Values Table
Tabellen viser værdier for sundhedsfordele ved selen. F.eks. at laks og tun indeholder nok selen til at binde methylkviksølv og er derfor et eksempel på god ernæring – magert protein, essentielle fedtsyrer, vitaminer – fra et fiskemåltid. Måltider med grindehval og nogle hajer bør derimod undgås.

Professor Ralstons sundhedsfordels-værdier for selen

For at vurdere, hvor meget selen og kviksølv der er i forskellige typer havfisk, har professor Ralston udviklet formlen Sundhedsfordelsværdier for selen (HBV) til beregning af de relative risici og fordele ved at spise havfisk [Ralston 2016; Ralston 2019].

Havfisk der indeholder selen med et molært overskud af methylkviksølv, vil mindske risikoen for eksponering for fiskens indhold af methylkviksølv og kan i nogen grad reducere afbrydelsen af den gavnlige selenoprotein-aktivitet i kroppen og især i hjernen.

Fisk som har et molært overskud af methylkviksølv i forhold til selen – grindehval og visse hajtyper – bør undgås.

Men at kun spise fisk med en positiv sundhedsfordels-værdi for selen betyder ikke, at vi har klaret skærene. Læs videre for at lære om den ironi, der er knyttet til selen evne til at beskytte os mod kviksølvs giftighed.

Selen-sekvreringshypotesen

Ironien er, at selenets beskyttende binding til kviksølv tømmer kroppens lager af det selen der bruges til dannelse af de meget nødvendige selenoproteiner. Derfor mister vi de sundhedsmæssige fordele ved selenoproteinerne, f.eks. den antioxidative beskyttelse mod oxidativ skade i hjernen. Det er den pris, vi betaler for selens beskyttelse mod methylkviksølv.

Med andre ord, vi kan spise de fleste typer fisk for at få de gode næringsstoffer, som fisk indeholder, men vi har muligvis brug for et selentilskud alligevel, fordi selenet, som vi ellers ville få fra fisk, ikke er tilgængeligt for os. For meget af selenet bruges til at binde kviksølv i fisk.

Professor Ralston refererer til dette fænomen som selen-sekvestreringshypotesen. Hans begrundelse er, at den neurotoksicitet, der sædvanligvis er forbundet med kviksølv, faktisk er lig med den skade, der forårsages af kviksølvs forstyrrende indgriben i kroppens selen-biokemi [Ralston 2018 “Mercurys neurotoksicitet …”].

Kviksølvs primære mål i vores celler er selenoproteinerne thioredoxinreduktase og glutathionperoxidase. Kviksølv binder sig til selenocystein i disse selenoproteiner og hæmmer irreversibelt deres funktioner [Ralston 2018 “Mercurys neurotoksicitet …”].

Kviksølv hæmmer selenoproteinerne thioredoxinreduktase og glutathionperoxidases beskyttende antioxidantaktivitet. Resultatet er forøget oxidativ skade forårsaget af reaktive iltforbindelser.

Fisk og selen til gravide og ammende kvinder

Bemærk at det at spise fisk er især vigtigt for gravide kvinder og for spædbørn.

For eksempel,  i en gennemgang i 2018 af Cochrane databasen af 70 randomiserede, kontrollerede forsøg, der inkluderede 19.927 kvinder på forskellige risiko-niveauer for problemer med graviditeten, fandt forskere, at forekomsten af for tidlig fødsel (fødsel <37. uge) og forekomsten af endnu tidligere for tidlig fødsel (fødsel <34. uge) begge var lavere hos kvinder, der havde taget omega-3-fedtsyrer i deres mad eller som kosttilskud sammenlignet med ingen omega-3 i mad eller kosttilskud. Forskerne fandt også en nedsat risiko for babyer med lav fødselsvægt hos mødre, der havde indtaget omega-3-fedtsyrer i deres mad og / eller kosttilskud [Middleton 2018].

Forfatterne af Cochrane database-undersøgelsen konkluderede, at tilskud af omega-3-fedtsyrer under graviditeten er en effektiv strategi til at reducere forekomsten af for tidlig fødsel. Vi har stadig brug for analysedata fra flere kliniske forsøg vedrørende  effektiviteten af omega-3 tilskud til gravide og ammende kvinder i forhold til vækst og neurologisk udvikling af deres børn.

Højdepunkter fra Professor Ralstons forskning i selen og kviksølv

  • Den kemiske binding af methylkviksølv til selen og den resulterende sekvestrering af selen med kviksølv fører til en irreversibel hæmning af aktiviteten af ​​selenoenzymerne thioredoxinreduktase og glutathionperoxidase, som er især vigtige til forebyggelse og reparation af oxidativ skade i hjernen. Hæmningen af ​​seleno-enzymaktiviteten er primært ansvarlig for de karakteristiske giftvirkninger af kviksølv [Ralston 2018].
  • At spise fisk regelmæssigt er vigtigt for god human ernæring: Magert protein, essentielle fedtsyrer, vitaminer og mineraler.
  • Mange flere havfisk er sikre at spise, end vi tidligere forestillede os.
  • Professor Ralstons selen-sundhedsfordelsværdier for havfisk giver biokemisk baserede oplysninger, der understøtter FDA (US Fødevarestyrelse) / EPA-rådgivning til gravide og ammende kvinder om, hvilke fisk og skaldyr der bør begrænses kontra de fisk og skaldyr, der er gavnlige at spise
  • Mødres forbrug af fisk og skaldyr har vist at gavne barnets neurologiske udvikling.
  • Forholdet mellem selen og kviksølv i ferskvandsfisk kan være meget varierende fra region til region. Professor Ralston siger, at der er behov for yderligere evaluering af ferskvandsfisk for at identificere de steder, hvor fisk der har negative sundhedsværdier er fanget og spist [Ralston 2016].

Kilder

Ralston NV & Raymond LJ. (2010). Dietary selenium’s protective effects against methylmercury toxicity. Toxicology; 278: 112-23.

Ralston NV, Ralston CR & Raymond LJ. (2016). Selenium Health Benefit Values: Updated criteria for mercury risk assessments. Biol Trace Elem Res.; 171: 262–269.

Ralston NV & Raymond LJ. (2018). Mercury’s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Biochim Biophys Acta Gen Subj; 1862(11): 2405-16.

Ralston NV. (2018). Effects of soft electrophiles on selenium physiology. Free Radic Biol Med; 127: 134-144.

Ralston NV, Kaneko JJ, & Raymond LJ. (2019). Selenium health benefit values provide a reliable index of seafood benefits vs risks. J Trace Elem Med Biol; 55: 50-57.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen til forebyggelse og behandling af skjoldbruskkirtelsygdomme

Skjoldbruskkirtlens placering i halsen
Skjoldbruskkirtlen er en endokrin kirtel foran på halsen lige under Adamsæblet. Den består af to lapper forbundet med isthmus, et tværgående strøg af skjoldbrusk-kirtelvæv. Selenmangel og en suboptimal aktivitet af selenoproteiner kan være en faktor i autoimmune skjold-bruskkirtelsygdomme. https://commons.wikimedia.org.

Et resume fra 2017 af forskningslitteraturen understøtter ideen om, at der er behov for optimale seleniveauer til antioxidant-beskyttelse mod skadelige frie radikaler i skjoldbruskkirtlen og til en normal omsætning af skjoldbruskkirtel-hormoner [Ventura 2017].

En gennemgang af forskningslitteraturen fra 2018 viser, at selentilskud kan reducere antistofniveauet af anti-thyroperoxidase og er knyttet til forbedrede ultralydbilleder af skjoldbruskkirtlen – placering, størrelse og antal knuder. Derudover er selentilskud forbundet med forbedrede symptomer og en forbedret livskvalitet hos patienter med Graves orbitopati [Santos 2018].

Bemærk:  Et for højt niveau af anti-thyroperoxidase (> 500 IE / ml) er forbundet med en øget risiko for hypothyreoidisme i autoimmun thyroiditis, som er den mest almindelige form for lidelse i skjoldbruskkirtlen [Ehlers 2016].

Bemærk: Graves orbitopati (også kaldet Thyroidea Associeret Oftalmopati) er sygdom i knoglehulrum og væv omkring øjet. Det kan forekomme hos op til 50% af patienter med Graves sygdom, som er en autoimmun sygdom, der er den mest almindelige årsag til for højt stofskifte (hyperthyreoidisme).

Lav selenstatus og autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme

Autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen påvirker ca. 2% af verdens befolkning, kvinder mere end mænd. Santos et al [2018] anfører, at Graves’ sygdom (Basedows sygdom) og Hashimoto Thyroiditis (for lavt stofskifte) er de mest almindelige former for autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme. Hashimotos sygdom er cirka ti gange mere almindelig end Graves’ sygdom.

Der er rapporteret om lave plasma- og serumkoncentrationer (under 70 mikrogram per liter) hos patienter med autoimmune skjoldbruskkirtelsygdomme. Selentilskud menes at ændre det inflammatoriske respons og immunresponset hos patienter med autoimmun thyroiditis [Santos 2018].

Selen, selenoproteiner og autoimmun thyroiditis

Selen er en nøglekomponent i skjoldbruskkirtlens hormonstofskifte. Skjoldbruskkirtlen har den højeste koncentration af selen i alle væv (0,2-2,0 mikrogram pr. Gram) [Rayman 2012; Ventura 2017].

Selen findes sjældent i sin elementære form i kroppen. I stedet indgår det som en del af den 21. aminosyre, selenocystein, i 25 kendte selenoproteiner. Selens biologiske funktioner finder primært sted via effekten disse selenoproteiner.

De fleste af selenoproteinerne bliver udtrykt i skjoldbruskkirtlen [Santos 2018]. Af særlig interesse er seleno-enzymerne:

  • Iodothyronin deiodinase type 1 og type 2 = katalysatorer til omdannelse af det inaktive forstadie thyroxin (T4) til det aktive skjoldbruskkirtelhormon triiodothyronin (T3)
  • Thioredoxin-reduktaser = antioxidanter, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativ skade og regulerer redox-status i skjoldbruskkirtlen
  • Glutathionperoxidase 1 = antioxidantbeskyttelse mod oxidativ stress
  • Glutathionperoxidase 3 = antiinflammatorisk virkning
  • Selenoprotein P = selentransport og antioxidantforsvar’

Igangværende kliniske studier om skjoldbruskkirtelsygdomme og selen

Mens dette skrives (marts 2020) er der to igangværende randomiserede kontrollerede kliniske undersøgelser, der er designet til at besvare spørgsmål om effektiviteten af selentilskud ved skjoldbruskkirtelidelser.

CATALYST Studiet = “The Chronic Autoimmune Thyroiditis Quality of Life Selenium Trial” (Undersøgelsen af selen og livskvalitet ved kronisk autoimmun skjoldbruskkirtel-sygdom)

472 patienter med autoimmun skjoldbruskkirtelsygdom, der behandles med levothyroxin, får 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo dagligt i 12 måneder.

Undersøgelsens primære mål er at bestemme omfanget af selentilskuds effekt på patienternes livskvalitet. De sekundære mål er at evaluere effekten af selentilskud på doseringen af levothyroxin, på serum T3/T4-forholdet, på serum-anti-thyroperoxidase-antistofniveauet, på bio-markører for immunologisk samt på oxidativ stress [Winther 2014].

GRASS-undersøgelsen = “The Graves ‘Disease Selenium Supplementation Trial” (Selentilskuds-undersøgelsen af Graves’ sygdom)

492 patienter med for højt stofskifte på grund af Graves’ sygdom, der behandles med stofskiftemedicin, får 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo dagligt i 24 – 30 måneder. Formålet med undersøgelsen er at se, om selentilskuddet fører til et fald i tilfælde hvor stofskiftemedicinen ikke virker, til hurtigere bedring af sygdommen og til en forbedret livskvalitet [Ventura 2017].

Konklusion: Selenstatus og skjoldbruskkirtelfunktion

Opretholdelse af en dækkende selenstatus fra mad og kosttilskud er nødvendigt for den generelle helbredstilstand samt for at forhindre skjoldbruskkirtellidelser [Ventura 2017].

Flere undersøgelser har vist en signifikant reduktion i dødelighedsrisikoen forbundet med et serumselen-indhold på omkring 135 mikrogram per liter [Hurst 2010].

Grafen over forholdet mellem selenstatus, helbred og sygdom er muligvis U-formet og noget bred i bunden af U-kurven fra 100 til 170 mikrogram pr. Liter [Rayman 2012, figur 3].

Selentilskud kan være nyttigt hos patienter med Hashimotos sygdom (hypothyreoidisme) [Ventura 2017].

Selentilskud synes at være gavnligt hos patienter med milde til moderate tilfælde af Graves’orbitopati [Ventura 2017].

Igangværende forsøg (CATALYST-undersøgelsen og GRASS-undersøgelsen) vil evaluere fordelene ved at bruge selengær til patienter med skjoldbruskkirtelsygdomme [Ventura 2017].

Tilskud med selengær har vist sig at reducere niveauerne af biomarkører for oxidativ stress; selenmethionintilskud i samme størrelsesorden gjorde ikke. Denne konklusion antyder, at det er andre selenholdige forbindelser end selenmethionin der skal forklare reduktionen i oxidativ stress [Richie 2014].

Kilder

Ehlers M, Jordan AL, Feldkamp J, Fritzen R, Quadbeck B, Haase M, Allelein S, Schmid C & Schott M. (2016). Anti-Thyroperoxidase antibody levels > 500 IU/ml indicate a moderately increased risk for developing hypothyroidism in autoimmune thyroiditis. Horm Metab Res.; 48(10):623-629. [PubMed]

Hurst R, Armah CN, Dainty JR & Hart DJ. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr; 91: 923-31. [PubMed]

Rayman MP. (2012). Selenium and human health. Lancet; 379(9822): 1256-68. [PubMed]

Richie JP, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R & El-Bayoumy K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: A randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila); 7(8): 796-804. [PubMed]

Santos LR, Neves C, Melo M & Soares P. (2018). Selenium and selenoproteins in immune mediated thyroid disorders. Diagnostics (Basel); 8: 70-82. [PubMed]

Ventura M, Melo M & Carrilho F. (2017). Selenium and thyroid disease: from pathophysiology to treatment. Int J Endocrinol; Article ID 1297658. [PubMed]

Winther KH, Watt T, Bjorner JB & Cramon P. (2014). The chronic autoimmune thyroiditis quality of life selenium trial (CATALYST): study protocol for a randomized controlled trial. Trials; 15: 115. [PubMed]

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Regionale, aldersmæssige og kønsmæssige forskelle i serum-selenstatus

Grafisk afbildning af selenocystein
Selenocystein er den 21. aminosyre. Sporstoffet selen spiller en vigtig biologisk rolle i kroppen som en bestanddel af selenocystein. Selenocystein forekommer i mindst 25 selenoproteiner, herunder selenoprotein P og de forskellige glutathionperoxidaser, thioredoxinreduktaser og iodothyronin-deiodinaser.

Resultaterne af kliniske undersøgelser giver os et skøn over, hvad individets optimale serum- eller plasma-selenstatus er.

  • Plasma selenstatus under 100 mikrogram pr. liter – også udtrykt som 100 nanogram pr. milliliter – betragtes generelt som en suboptimal plasma-selenstatus [Hurst 2010].
  • Plasma-selenstatus på mindst 110 – 118 mikrogram pr. liter betragtes som nødvendigt for det optimale udtryk af selenoprotein P [Hurst 2010].
  • Letsiou et al. [2014] satte den nedre grænse for optimal selenoprotein P-aktivitet ved 120 mikrogram pr. liter eller højere.
  • En plasma-selenstatus på 120 til 170 mikrogram pr. liter anses for at være nødvendig for at nedsætte risikoen for prostatakræft [Hurst 2012].
  • Undersøgelser viser, at der er forskelle relateret til køn og alder i optagelsen og fordelingen af selen fra kosten og fra kosttilskud [Letsiou 2014; Galan 2005].

Bemærk: Mayo Medical Laboratories rapporterer, at serumkoncentrationer på 70 til 150 mikrogram pr. liter er referenceområde for voksne indbyggere i USA. Den gennemsnitlige serumkoncentration i befolkningen er 98 mikrogram pr. liter [Mayo], men husk, afhængigt af datainterval og -standardafvigelsen, er gennemsnittet ikke af så stor nytte. Det der er vigtigt, når det gælder USA er, at der er regionale forskelle i selenindtag og -status. Se herunder.

Selenindtag og selenstatus

De primære kilder til selen er kost og kosttilskud. Menneskets krop danner ikke selen. Det er svært at beregne præcist, hvor meget selen et individ får fra kosten. Det kan også være svært at vide præcis, hvor meget selen et individ optager fra et tilskud på grund af variationer i typen og formuleringen af præparaterne på markedet.

Det er derfor lettere for forskere at teste for sammenhæng mellem specifikke plasma- eller serumkoncentrationer og specifikke sundhedsfaktorer.

Kosttilskud med selengær bedst

Personer med lav selenstatus burde vælge et selen-gærtilskud – også kaldet tilskud baseret på selenberiget gær – med en dokumenteret stabil optagelighed på næsten 90% og en dokumenteret stabil tilbageholdelse på næsten 75% [Bügel]. En sammenlignende undersøgelse har vist, at tilskud med selenberiget gær nedsætter mængden af biomarkører for lipidperoxidering og oxidativ skade på DNA, mens et tilskud udelukkende baseret på selenomethionin ikke gør [Richie 2014].

Regionale variationer i selenindtag og -status

Nordamerika:

Der er både regioner med højt og lavt selenindhold. Følgende regioner har lavt indhold af selen i jorden og følgelig lavere seleniveauer i de fødevarer og foderafgrøder der dyrkes der [National Research Council]:

  • Stillehavet det nordvestlige USA
  • det nordøstlige USA
  • USAs sydatlantiske kyst
  • grænseegnen mellem Arizona og New Mexico
  • det nordlige og østlige Canada

Europa:

En systematisk gennemgang offentliggjort i 2015 konkluderede, at suboptimal selenstatus er udbredt i hele Europa, hvor folk i østeuropæiske lande generelt har et lavere selenindtag end folk i Vesteuropæiske lande. Denne konklusion om suboptimale selenintag i Europa omfatter befolkningen i Storbritannien, men ikke Finland, hvor et omfattende gødningsprogram med selen har øget det daglige indtag af selen [Stoffaneller & Morse 2015].

Mellemøsten:

Den systematiske gennemgang fra 2015 viser, at undersøgelser af selenindtag og status i mellemøstlige lande giver varierende resultater – på grund af forskelle i fødevareimportmønstre og forskelle i spisevaner – men afslører generelt også en suboptimal selenstatus i Mellemøsten [Stoffaneller & Morse 2015].

Resten af verden:

Store regioner i resten af verden synes også at have suboptimale seleniveauer i deres fødevareproduktion, men der er behov for yderligere kortlægning [Haug]:

  • Kina: I et bælte, der løber fra nordøst til det sydlige og centrale Kina
  • Afrika: Store regioner syd for Sahara
  • Australien: Både regioner med højt og lavt selenniveau
  • New Zealand: Regioner med lavt selen
  • Asien og Latinamerika: Suboptimalt selenindhold i fødevareproduktionen i mange lande, hvilket minder om situationen i store dele af Europa [Haug 2007]

Alder og køn kan påvirke den samlede selenstatus

Total selenstatus:

Forskere i en græsk undersøgelse grupperede resultaterne fra undersøgelsens deltagere i tertiler baseret på deres totale selenstatus. Selenindholdet i tre vigtige selenoproteiner steg fra den laveste til den højeste tertil for total selenstatus.

  • Glutathionperoxidase (GPx)
  • Selenoprotein (Sel-P)
  • Selenoalbumin (SeAlb)

Der var imidlertid kønsbestemte forskelle i selenfordelingen i den laveste selenstatus-tertil: Undergruppen med en selenstatus på under 73 mikrogram pr. liter. I den mellemste og højeste tertil var fordelingen til selenoproteinerne den samme for de mandlige og kvindelige undersøgelsesdeltagere [Letsiou 2014].

Specielt i den lave tertil-gruppe blev fordelingen af selen fortrinsvis distribueret til GPx selenoproteiner, men kun hos mænd. Forskerne spekulerede på, om denne kønsspecifikke fordeling kunne skyldes den forværrede kardiometabolske profil hos mænd eller endokrinologiske forskelle mellem kønnene [Letsiou 2014].

Det vides ikke, hvorfor mænd foretrækker at distribuere deres selen til GPx selenoproteiner, og kvinder foretrækker, i mindre grad, men signifikant, at distribuere selen til SeAlb selenoproteinerne. Variationerne i fordelingen af selen kan skyldes genetiske forskelle eller biokemiske og kliniske forskelle [Letsiou 2014].

Alder:

Det græske studie viste et signifikant fald i total selenstatus med stigende alder. Faldet i total selenstatus begyndte at sætte ind i 35-45 års  alderen.

Der var et kønsspecifikt aspekt i forholdet mellem alder og selenstatus. Hos mænd var der ikke et fald i GPx-niveauet svarende til faldet i den totale selenstatus. Hos kvinder var der et fald i GPx-niveauet parallelt med faldet i den totale selenstatus. Af uforklarlige årsager forsøger mænd, men ikke kvinder, at opretholde et passende GPx-niveau selv ved et faldende niveau af total selen med stigende alder [Letsiou 2014].

En italiensk undersøgelse viste, at det aldersrelaterede fald i selenstatus er særlig mærkbart hos mænd over 60 år [Morisi 1989].

Rygning:

Rygning var forbundet med en lavere total selenstatus, en lavere selen-GPx ratio og en lavere selen-Sel-P ratio, men kun hos mandlige undersøgelsesdeltagere. I det græske studie indtog mandlige rygere og mandlige ikke-rygere samme kost. Rygerene havde en højere grad af lav-intens systemisk inflammation i kroppen [Letsiou 2014].

Tilsvarende så man i den franske Su.Vi.Max. undersøgelse, at rygning var forbundet med lavere serum-seleniveauer [Galan 2005].

Fysisk aktivitet:

Der var også en kønsspecifik forskel i sammenhængen mellem selenstatus og fysisk aktivitet. Stillesiddende mænd havde et lille men signifikant – ca. 10% – fald i selenstatus sammenlignet med fysisk aktive mænd.

Stillesiddende og fysisk aktive kvinder viste derimod ensartede selenprofiler.

Der er fortsat et spørgsmål, hvorvidt alder og / eller overgangsalder kan komplicere sammenhængen mellem fysisk aktivitet og selenstatus [Letsiou 2014].

BMI (kropsmasseindeks):

Resultaterne af den græske undersøgelse viser, at det kun er hos mænd der er en kønsspecifik omvendt forbindelse mellem kropsmasseindeks og selenstatus. Dette omvendte forhold fortsætter, selv når forskerne kontrollerer variabler så som alder, højt blodtryk og højt blodsukker [Letsiou 2014].

Uddannelse:

Uddannelsesniveau er ikke blevet nøjere undersøgt, muligvis fordi uddannelsesniveauet selv kan være forbundet med effektændringsvariabler såsom kost, fysisk aktivitet og socialøkonomisk status.

Kost:

Effekten af kost er vanskelig at vurdere, fordi dataene er baseret på undersøgelsensdeltagernes egne rapporter; endvidere varierer selenindholdet i levnedsmidler fra region til region og fra sæson til sæson. Mænd spiser mere end kvinder, men deres samlede selenstatus stiger ikke i overensstemmelse hermed [Letsiou 2014].

Alkoholforbrug:

I den franske Su.Vi.Max.-undersøgelse var alkoholforbruget forbundet med højere serum-selenkoncentrationer [Galan 2005].

Konklusion

  • Niveauet af serum- eller plasmaselen er afhængig af kost og tilskud.
  • Fordelingen af selen til selenoproteiner varierer afhængig af niveauet af totalselen og af alder og køn.
  • Forholdet mellem totalselen og specifikke selenoproteiner kan igen være relevant for forståelsen af sammenhængen mellem selenstatus og forskellige sygdomme [Letsiou 2014].
  • Resultaterne af undersøgelsen om ernæringsmæssig forebyggelse af kræft (NPC) viser, at køn er en faktor som stærkt påvirker selentilskuds påvirkning af kræftforekomsten. F.eks. var risikoen for alle kræftformer forbundet med selentilskud signifikant negativt 0,67 hos mænd og positivt 1,20 for kvinder. Det vil sige at 33% færre mænd og 20% flere kvinder som tog selentilskud fik kræft sammenlignet med mænd og kvinder som fik placebo-tilskud [Vinceti 2018].
    Husk: Tre fjerdedele af deltagerene i NPC-undersøgelsen var mænd.

Tilfældig tildeling af undersøgelsesdeltagere til selentilskudsgruppen eller til placebo-kontrolgruppen samtidig med at man tog tilstrækkeligt mange prøver til at man reducerede risikoen for fejlkilder (confounding) eller påvirkning fra tilfældige udsving. Variabler så som alder, køn, fysisk aktivitet, rygning og alkoholbrug kan imidlertid tænkes at øge eller nedsætte effekten.

Der er altid de nagende spørgsmål:

  • Er der for meget heterogenitet i gruppen af undersøgelsesdeltagere som testes?
  • Kunne alder, køn, fysisk aktivitet osv. påvirke udfaldet?
  • Hvis undersøgelsen udføres primært med mænd, vil resultaterne kunne overføres til kvinder?
  • Hvis undersøgelsen udføres primært med midaldrende personer, vil resultaterne kunne overføres til ældre?

Den bedste ting at gøre – hvis finansieringen tillader det – er at inddrage tilstrækkeligt mange deltagere, således at undersøgelsen opnår styrken til at undersøge sammenhængene i undergrupper, der har at gøre med alder, køn, fysisk aktivitet osv.

 

Kilder

Bügel, S., Larsen, E. H., Sloth, J. J., Flytlie, K., Overvad, K., Steenberg, L. C., & Moesgaard, S. (2008). Absorption, excretion, and retention of selenium from a high selenium yeast in men with a high intake of selenium. Food & Nutrition Research, 52doi:10.3402/fnr.v52i0.1642

Galan, P., Viteri, F. E., Bertrais, S., Czernichow, S., Faure, H., Arnaud, J., & … Hercberg, S. (2005). Serum concentrations of beta-carotene, vitamins C and E, zinc and selenium are influenced by sex, age, diet, smoking status, alcohol consumption and corpulence in a general French adult population. European Journal of Clinical Nutrition, 59(10), 1181-1190.

Haug, A., Graham, R. D., Christophersen, O.A., & Lyons, G.H. (2007). How to use the world’s scarce selenium resources efficiently to increase the selenium concentration in food. Microb Ecol Health Dis., 19(4): 209–228. Published online 2007 Nov 27. doi:  10.1080/08910600701698986

Letsiou, S., Nomikos, T., Panagiotakos, D. B., Pergantis, S. A., Fragopoulou, E., Pitsavos, C., & … Antonopoulou, S. (2014). Gender-specific distribution of selenium to serum selenoproteins: associations with total selenium levels, age, smoking, body mass index, and physical activity. Biofactors (Oxford, England), 40(5), 524-535. doi:10.1002/biof.1176

Mayo Medical Laboratories. (2018).  Test ID: Selenium, Serum.  Mayo Clinic.  Retrieved from https://www.mayomedicallaboratories.com/test-catalog/Clinical+and+Interpretive/9765

Morisi G, Patriarca M, Marano G, Giampaoli S, Taggi F. Age and sex specific reference serum selenium levels estimated for the Italian population. Annali Dell’istituto Superiore Di Sanita [serial online]. 1989;25(3):393-403. Available from: MEDLINE with Full Text, Ipswich, MA. Accessed March 5, 2018.

National Research Council. (1983). Selenium in Nutrition: Revised Edition. Washington, DC: The National Academies Press. https://doi.org/10.17226/40.

Richie, J. J., Das, A., Calcagnotto, A. M., Sinha, R., Neidig, W., Liao, J., & … El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prevention Research (Philadelphia, Pa.), 7(8), 796-804. doi:10.1158/1940-6207.CAPR-14-0042

Stoffaneller, R. & Morse, N. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients, 7(3): 1494–1537.

Vinceti, M., Filippini, T., Del Giovane, C., Dennert, G., Zwahlen, M., Brinkman, M., & … Crespi, C. M. (2018). Selenium for preventing cancer. The Cochrane Database Of Systematic Reviews, 1CD005195. doi:10.1002/14651858.CD005195.pub4

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.