Tag: kræft

Posted on

Serum-selenstatus og kræftrisiko

På sin hjemmeside: Nærmere bestemt et faktaark om selen for sundhedsprofessionelle, skriver det amerikanske kontor vedrørende kosttilskud, som er et agentur under Det nationale Sundhedsinstitut, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af kræft af følgende årsager:

  • selens rolle i DNA-reparation
  • selens rolle i apoptose
  • selen i det endokrine system og i immunsystemet
  • visse selenoproteiners antioxidantegenskaber
Kræft awareness-sløjfer
Det er ikke muligt at drage nogen konklusioner vedrørende en årsagsforbindelse mellem seleneksponering / -status og forebyggelse af kræft. Imidlertid viser adskillige observationsstudier en omvendt sammenhæng mellem serum-selenstatus og risikoen for kræft.
FORSKELLIGE SELENFORBINDELSER HAR FORSKELLIGE EFFEKTER PÅ KRÆFT

Dokumentationen fra videnskabelig forskning i effekten af selen på kræftforebyggelse kan være forvirrende. Imidlertid kan to observationer om selentilskud hjælpe med at forklare de forvirrende resultater fra eksisterende selen- og kræftundersøgelser:

  1. Forskellige selenholdige forbindelser adskiller sig meget i deres evne til at forebygge kræft. Undersøgelsesresultaterne kan variere alt efter typen af det testede selentilskud.
  2. Selenstilskud er muligvis mere effektiv til kræftforebyggelse hos forsøgsdeltagere med en lav selenstatus ved start af undersøgelsen (under 100 mkg/l) og mindre effektiv hos forsøgsdeltagere med en høj selenstatus ved start af undersøgelsen (over 135 mkg/l).

Det mest åbenlyse eksempel på denne forvirring var valget af syntetisk selenomethionin udelukkende til brug i SELECT-undersøgelsen (Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial).

  • Flere selenforskere har sagt, at det ville have været bedre at teste et naturligt gærselen-præparat, der indeholder flere forskellige former for organisk bundet selen ud over selenomethionin, f.eks. selenocystein, methyl-selenocystein osv.
  • Desuden ville det have været bedre at teste selen hos undersøgelsesdeltagerne med et lavere gennemsnitlig serum-selenindhold (SELECT-undersøgelsen: Gennemsnitlig 135 mkg/l serum-selen).

Richie et al. [2014] har i en direkte sammenlignende undersøgelse vist, at kosttilskud med selengær er forbundet med signifikante reduktioner i blodets biomarkører for oxidativ stress, mens tilskud med selenomethionin ikke er. Resultaterne fra Richies undersøgelse antyder, at det ikke er selenomethionin, men i stedet andre selenholdige forbindelser, der er ansvarlig for faldet i oxidativ stress.

En gennemgang fra 2019 udført af Tan et al. antyder, at de rigtige selenforbindelser under de rette omstændigheder kan være potente anti-cancermidler.
Omvendt forhold MELLEM SELENINDTAGELSE OG SAMLET KRÆFTTRISIKO

I en metaanalyse og systematisk gennemgang fra 2020 har Kuria et al. fundet et omvendt forhold mellem selenindtag og den samlede kræftrisiko efter de havde justeret for potentielt forvirrende faktorer som alder, kropsmasseindeks og rygning. Deres fund antydede, at selen virker generelt beskyttende mod kræft. Det kan forventes, at selens anti-cancereffekter varierer med kræftformen.

En gennemgang af observationsstudier har vist en omvendt sammenhæng mellem selenstatus og risikoen for kræft i prostata, lunge, blære, hud, spiserør og mave [Dennert 2011].

En meta-analyse fra 2016 af 69 observationsstudier har vist, at omfanget af seleneksponering har forskellige virkninger på forskellige typer kræft. Højere seleneksponering er forbundet med nedsat risiko for brystkræft, lungekræft, spiserørskræft, mavekræft og prostatakræft, men var ikke forbundet med reduktioner i forekomsten af tyktarmskræft, blærekræft og hudkræft [Cai 2016].

En metaanalyse fra 2011 undersøgte den forebyggende virkning af selentilskud på kræft i ni randomiserede kontrollerede forsøg med 32.110 forsøgsdeltagere i tilskudsgrupperne og 120.428 forsøgsdeltagere i placebogrupperne [Lee 2011].

De samlede data fra de ni randomiserede kontrollerede forsøg viste, at selentilskud alene havde en samlet forebyggende effekt på kræftforekomst. Den relative risiko for selentilskud var en statistisk signifikant på 0,76, hvilket betyder, at den relative risiko var 24% mindre i tilskudsgrupperne end i placebogrupperne [Lee 2011].

Forfatterne til undersøgelsen konkluderede, at der er dokumentation for anvendelse af selentilskud alene til kræftforebyggelse i befolkningsgrupper med lav selenstatus ved undersøgelsesstart samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft [Lee 2011].

SELENTILSkud OG PROSTATKRAFT

Resultater fra det randomiserede kontrollerede forsøg: Nutritional Prevention of Cancer (Ernæringsmæssig Forbyggelse af Kræft) i USA viste, at 200 mkg selen / dag fra et selengær-præparat var forbundet med en 52% til 65% lavere risiko for prostatakræft [Duffield-Lillico 2003]. Anti-cancereffekten var stærkest hos mænd, der havde en serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart på 121 mkg/l.

I en systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2018 af 38 undersøgelser med 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller, fandt Sayehmiri et al. et samlet relativt risikoforhold mellem selen og prostatakræft på 0,86, hvilket betyder, at højere selenstatus gav en statistisk signifikant lavere risiko på 14% for prostatakræft.

  • Case-control undersøgelser: 11% risikoreduktion
  • Kohorteundersøgelser: 23% risikoreduktion
  • Randomiserede kontrollerede undersøgelser 10% risikoreduktion

I ti undersøgelser af selenstatus og fremskreden prostatakræft var den relative risiko for fremskreden prostatakræft 33% lavere med højere selenstatus [Sayehmiri 2018].

I en systematisk gennemgang og metaanalyse fra 2012 af 12 undersøgelser med i alt 13.254 deltagere og 5007 tilfælde af prostatakræft, opdagede Hurst et al., at risikoen for prostatakræft faldt med stigende plasma/serum-selenstatus fra 60 mkg/l op til 170 mkg/l.

SERUM SELENSTATUS OG FORSKELLIGE TYPER AF KRÆFT
Brystkræft

I en prospektiv kohorteundersøgelse tog forskere blodprøver fra 538 kvinder diagnosticeret med førstegangs primær invasiv brystkræft. Hver patient blev tildelt en af fire kvartiler baseret på fordelingen af serum-seleniveauer i hele kohorten. Forskerne fulgte patienterne fra diagnose til død eller indtil sidste kendte dato hvor personen var i live (gennemsnitlig opfølgning 7,9 år).

Den 10-årige aktuarmæssige kumulative overlevelsesrate var 65,1% for kvinder i den laveste kvartil af serum-selen (52,1-76,7 mkg/l) sammenlignet med 86,7% for kvinder i den højeste kvartil (94,7-171,5 mkg/l). Forskellen var statistisk signifikant [Szwiec 2021].

I en undersøgelse, hvor 1066 brystkræft-tilfælde blev sammenlignet med kontroller vedrørende deres præ-diagnostiske serum-seleniveauer, fandt forskere en lavere samlet dødelighed blandt kvinder i den højeste serum-selen-kvartil sammenlignet med den laveste serum-selen-kvartil. Risikoforholdet var 0,63, hvilket indikerer, at den højere serum-selenstatus var forbundet med en relativ reduktion på 37% [Sandsveden 2020].

Livmoderhalskræft

Selenniveauet i serum i i tilfælde af livmoderhalskræft var signifikant lavere end i kontroller; en undergruppe-analyse viste konsistente resultater [He 2017].

Tyktarmskræft

Serumkoncentrationer af selen er lavere hos patienter med kræft i tyktarmen [Nawi 2019; Al-Ansari 2020].

Strubekræft

I en prospektiv undersøgelse af 296 patienter diagnosticeret med kræft i struben var den fem-årige overlevelsesrate efter diagnose 82,0% for personer i den højeste kvartil af serum-selenstatus (over 66,8 mkg/l) og var 28,6% for personer i den laveste kvartil (under 50,0 mkg/l) [Lubinski 2018].

Mundhulekræft

I en case-control undersøgelse af 235 tilfælde af mundhulekræft og 406 kontroller fandt forskere, at den højeste tertil af serum-selenstatus var forbundet med signifikant lavere risiko for mundhulekræft end den laveste tertil af serum-selenstatus. Forskerne konkluderede, at serum-seleniveauet kan være signifikant forbundet med risikoen for mundhulekræft [Bao 2020].

Prostatakræft

To metaanalyser af case-control-undersøgelser har vist en omvendt sammenhæng mellem risikoen for prostatakræft og højere serum-selenkoncentrationer, hvilket antyder en mulig beskyttende rolle for selen [Cui 2017; Sayehmiri 2018].

KONKLUSIONER: SELEN med henblik på AT reducere kræftrisikoen

Juryen voterer stadig. Dokumentationen fra observationsstudier er stærkere end dokumentationen fra randomiserede kontrollerede forsøg. En stor grund til denne inklusivitet er brugen af 100% syntetisk selenomethionin i SELECT-undersøgelsen.

På National Institutes of Healths faktaside om selen for sundhedsprofessionelle er der en kvalificeret sundhedsanprisning for fødevarer og kosttilskud med selen, der siger, at mens “noget videnskabelig dokumentation tyder på, at indtagelse af selen kan reducere risikoen for visse former for kræft … har FDA bestemt, at denne dokumentation er begrænset og ikke afgørende”.

Mere forskning er nødvendig for at afgøre, om selentilskud kan hjælpe med at forhindre forskellige former for kræft.

Tilskud med selengær med dets talrige selenarter synes at være det foretrukne valg til kræftforebyggende formål.

Det er vanskeligt at estimere ens selenindtag. Derfor kan det være vigtigt at få målt sin serum-selenstatus.

Den bedste dokumentation til dato viser en gunstig virkning af en serum-selenstatus i intervallet fra 100 mkg/l til ca. 170 mkg/l.

Kilder

Al-Ansari RF, Al-Gebori AM, Sulaiman GM. Serum levels of zinc, copper, selenium and glutathione peroxidase in the different groups of colorectal cancer patients. Caspian Journal of Internal Medicine. 2020 ;11(4):384-390.

Bao X, Yan L, Lin J, Chen Q, Chen L, Zhuang Z, Wang R, Hong Y, Qian J, Wang J, Chen F, Liu F, Wang J, He B. Selenoprotein genetic variants may modify the association between serum selenium and oral cancer risk. Oral Dis. 2020 Apr 8.

Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.

Cui Z, Liu D, Liu C, Liu G. Serum selenium levels and prostate cancer risk: A MOOSE-compliant meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2017 Feb;96(5):e5944.

Dennert G, Zwahlen M, Brinkman M, Vinceti M, Zeegers MP, Horneber M. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev 2011:CD005195.

Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al. Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int 2003;91:608-12.

He D, Wang Z, Huang C, Fang X, Chen D. Serum Selenium Levels and Cervical Cancer: Systematic Review and Meta-Analysis. Biol Trace Elem Res. 2017 Oct;179(2):195-202.

Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.

Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Lee EH, Myung SK, Jeon YJ, Kim Y, Chang YJ, Ju W, Seo HG, Huh BY. Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Cancer. 2011 Nov;63(8):1185-95.

Lubiński J, Marciniak W, Muszynska M, Jaworowska E, Sulikowski M, Jakubowska A, Kaczmarek K, Sukiennicki G, Falco M, Baszuk P, Mojsiewicz M, Kotsopoulos J, Sun P, Narod SA, Lubiński JA. Serum selenium levels and the risk of progression of laryngeal cancer. PLoS One. 2018 Jan 5;13(1):e0184873.

Nawi AM, Chin SF, Azhar Shah S, Jamal R. Tissue and Serum Trace Elements Concentration among Colorectal Patients: A Systematic Review of Case-Control Studies. Iran J Public Health. 2019 Apr;48(4):632-643.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Sandsveden M, Nilsson E, Borgquist S, Rosendahl AH, Manjer J. Prediagnostic serum selenium levels in relation to breast cancer survival and tumor characteristics. Int J Cancer. 2020 Nov 1;147(9):2424-2436.

Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between selenium and prostate cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018 Jun 25;19(6):1431-1437

Szwiec M, Marciniak W, Derkacz R, Lubinski J, et al. Serum selenium level predicts 10-year survival after breast cancer. Nutrients. 2021;13:953.
Tan HW, Mo HY, Lau ATY, Xu YM. Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. Int J Mol Sci. 2018;20(1):75.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og inflammatorisk tarmsygdom: En gennemgang

Digestive tract
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) inddeles i to undertyper: Colitis ulcerosa og Crohns sygdom. IBD er en meget kompleks sygdom, der er vanskelig at håndtere. Et skøn er, at 1 million personer i USA og 2,5 millioner personer i Europa lider af IBD. Disse patienter skal kæmpe med den høje pris på medicin, social stigma og nedsat livskvalitet. IBD-patienter lider af malabsorption og mangler ofte selen og andre mikronæringsstoffer.

Hermed konklusionerne fra en gennemgang af den tilgængelige forskningslitteratur om selen og inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].

  • Selenmangel er almindeligt at opdage hos patienter med Inflammatorisk Tarmsygdom (IBD), og der er en sammenhæng mellem stigende selenmangel og sygdommens sværhedsgrad.
  • Selentilskud lindrer colitis (betændelse i tyktarmen).
  • Selen hjælper med heling af tarmslimhinden gennem modifikation af immunresponset.
  • Selen kan forbedre aktiviteten af den tarmbeskyttende mikrobiota, som er nedsat ved IBD.
  • Selen kan reducere risikoen for kræft i tyktarmen ved at modulere flere signalveje.

Hvordan hjælper tilstrækkelig selenstatus patienter med inflammatorisk tarmsygdom?

  • Tilstrækkelig indtagelse af selen er nødvendig til dannelse af selenoproteiner, som bidrager til den antioxidative beskyttelse af cellerne og til en effektiv funktion af immunsystemet.
  • Selen som virker via selenoproteiner vides at have antiinflammatoriske egenskaber.
  • Tilstrækkelig selenstatus understøtter den beskyttende tarmmikrobiota, som indirekte forbedrer styringen af IBD.
  • Selen kan blokere nogle af de tumorigenese*-veje, der undersøges i colitis-associeret tyktarmskræft.

*Tumorigenese er den proces hvor kræftceller omdanner normale celler til flere kræftceller eller svulster.

Indtagelse af selen varierer fra region til region

Indtagelsen fra kosten og enkeltpersoners niveau af selen i serum varierer fra region til region. For eksempel har den amerikanske befolkning et højere serumniveau af selen (ca. 124 – 193 mkg/l) sammenlignet med de fleste europæiske og mellemøstlige befolkninger (ca. 50-120 mkg/l) simpelthen fordi jorden i mange regioner i Nordamerika er rig på selen.

Normale selenkoncentrationer i blodet skal være inden for et relativt snævert interval på 100 – 170 mkg/l [Rayman 2012 figur 3].

En daglig indtagelse fra kosten og tilskud på 100-200 mkg / dag bør give tilstrækkelig selen til personer med en normal optagelsesevne. Et dagligt indtag af selen på mere end 350-700 mkg / dag menes at være giftigt [Ala & Kheyri 2021].

Transport og distribution af kroppens selenindtagelse

I kroppen erstatter noget af det elementære selen svovlet i aminosyren cystein, som derved bliver til selenocystein. Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner. Disse selenoproteiner har mange forskellige funktioner, herunder de antioxidative og antiinflammatoriske funktioner.

Det selenholdige selenocystein har brug for en transportør til at fragte det til det væv, der er dets mål. Selenoprotein P (SEPP) er den primære transportør i blodet. Det produceres hovedsageligt i levercellerne [Ala & Kheyri 2021].

Fordelingen af selen i kroppen følger et vævshierarki. Selv i tider med selenmangel opretholder hjernen og testiklerne en højere mængde selen, end deres funktion behøver. Tilførsel af selen til immunsystemet prioriteres derimod ikke så højt. Det meste af kroppens selen lagres i skeletmuskulaturen [Ala & Kheyri 2020].

Antioxidant-virkningen af selenoproteiner

Antioxidanter omdanner skadelige reaktive iltarter, almindeligvis kendt som frie radikaler, til mindre skadelige produkter. De frie radikaler er biprodukter fra cellulære stofskifteprocesser. I små mængder tjener disse frie radikaler nyttige formål såsom celleformering og cellesignalering.

I store mængder kan de frie radikaler beskadige lipider, nukleinsyrer og proteiner [Ala & Kheyri 2021]. Denne tilstand kaldes oxidativ stress.

Reguleringen og dæmpningen af ukontrolleret oxidativ stress hjælper med at håndtere inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].

Selen virker via selenoproteiner som en del af kroppens antioxidantforsvar. De mest aktive antioxidant-selenoproteiner hører under gruppen glutathionperoxidase (GPx) samt varianter der hører under gruppen Thioredoxin-reduktase (Trx).

Selen og immunsystemet

Der er en tæt sammenhæng mellem en tilstrækkelig selenstatus og immunsystemets funktion. Selen forøger immunresponset og modificerer også immunresponset.

  • Funktionen af den medfødte immunitet afhænger i høj grad af produktionen af reaktive iltforbindelser til at deaktivere skadelige mikroorganismer. Fagocytter har brug for selen og selenoproteiner for at reducere deres oxiderede produkter.
  • Selen er også involveret i den adaptive immunitet. Selen fungerer som forstærker for IL2-receptorsignalering. Desuden fremmer selen human T-celle-aktivering via T-celle receptorer. Det er den øgede ekspression af glutathionperoxidase-1 og thioredoxinreduktase-1, der er involveret i denne effekt på det adaptive immunsystem.
  • Endvidere, selvom selen forbedrer T-celle-responset, når det er nødvendigt, forhindrer det den ukontrollerede aktivering af immunsystemet i autoimmune sygdomme [Ala & Kheyri 2021].
Kliniske forsøg med selen ved behandling af colitis

Prækliniske undersøgelser viser, at selen kan lindre colitis. Nu er der behov for kliniske forsøg, der kan verificere effekten og bestemme den bedste form og dosis af selen.

Stedman-undersøgelsen

Patienter med mild til moderat ulcerøs colitis fik to selen-tabletter (300 mkg) kombineret med antioxidanter såsom betacaroten, C-vitamin og E-vitamin i otte uger.

Behandlingen med selen + antioxidanter øgede selen-niveauet hos patienterne og nedsatte deres niveau af jern.

Behandlingen var forbundet med en signifikant nedsættelse af tilfælde med blød/flydende afføring [Stedman 1997].

Shapira undersøgelsen

Patienterne fik tilskud der indeholdt 1000 mg curcumin, 200 mkg selen og 500 mg grøn te-ekstrakt dagligt i 8 uger. Resultaterne af undersøgelsen viste forbedret endoskopisk inflammation og bedring (remission) af mild til moderat colitis ulcerosa [Shapira 2018].

Konklusioner
Kilder

Ala M, Kheyri Z. The rationale for selenium supplementation in inflammatory bowel disease: A mechanism-based point of view.
Nutrition. 2021; 111153.

Ghishan FK, Kiela PR. Vitamins and Minerals in Inflammatory Bowel Disease. Gastroenterol Clin North Am. 2017 Dec;46(4):797-808.

Hariharan S, Dharmaraj S. Selenium and selenoproteins: its role in regulation of inflammation. Inflammopharmacology. 2020 Jun;28(3):667-695.

Kudva AK, Shay AE, Prabhu KS. Selenium and inflammatory bowel disease. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. 2015;309(2):G71-G77.

Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.

Shapira S, Leshno A, Katz D, Maharshak N, Hevroni G, Jean-David M, et al. Of mice and men: a novel dietary supplement for the treatment of ulcerative colitis. Therapeutic advances in gastroenterology. 2018;11:1756283X17741864.

Stedman JD, Spyrou NM, Millar AD, Altaf WJ, Akanle OA, Rampton DS. Selenium supplementation in the diets of patients suffering from ulcerative colitis. Journal of radioanalytical and nuclear chemistry. 1997;217:189-91.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen, selenoproteiner og antioxidantsystemer

Mundbind, sprit og handsker
Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.

Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.

Frie radikaler og oxidativ skade

De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.

Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.

Antioxidant-forsvarssystemet

Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:

  • De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
  • De fedtopløselige antioxidanter (carotenoider, coenzym Q10 i reduceret form og vitamin A og E)
  • Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
  • Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)

Selenafhængige antioxidant-enzymer

Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].

Selen, selenoproteiner og hjertesygdom

Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.

Selen som komponent i antioxidant-seleno-enzymer og selenoproteiner kan hjælpe med at reducere omfanget af oxiderede lipoproteiner med lav densitet og derved reducere forekomsten af hjertesygdom [Tingii 2008].

I et multinationalt, prospektivt kohortestudie fra 2019 viste Bomer og kolleger, at hjertesvigtpatienter med serum-selenkoncentrationer under 70 mikrogram / liter lå dårligere på NYHA-skalaen for sværhedsgrad af hjertesygdom, mere alvorlige tegn og symptomer på hjertesvigt og dårligere træningskapacitet (på 6-minutters gangtest) og dårligere livskvalitet (på Kansas City Cardiomyopathy spørgeskemaet). Desuden havde patienter med hjertesvigt med serum-seleniveauer på mellem 70 og 100 mikrogram / liter symptomer, der var næsten lige så alvorlige  som patienterne med under 70 mikrogram / liter [Bomer 2019].

Selen, selenoproteiner og kræft

En 2020-metaanalyse af 37 befolkningsbaserede prospektive studier [kohorte, nestede case-control-studier, randomiserede kontrollerede studier og interventionsstudier] af selen og kræft viser, at ekstra selenindtag fra kosttilskud beskytter mod kræft i niveauer over 55 mikrogram / dag. Effekten kan variere fra én form for kræft til en anden [Kuria 2020].

Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].

Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons

I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].

For det meste har selen-tilskud en stimulerende virkning på immunsystemet, som kan måles i parametre som T-celleproliferation, NK-celleaktivitet, medfødte immuncellefunktioner osv. Den stimulerende virkning ses bedst, når selen-tilskuddet øger selenkoncentrationen fra et utilstrækkeligt til et tilstrækkeligt niveau. Fordelen for immunsystemet ved at øges fra en tilstrækkelig selenkoncentration til et niveau der er endnu højere har vi til gode at få demonstreret [Avery 2018].

Siden 1990’erne har vi vidst, at en mangel på selen i værtsorganismen resulterer i en øget virulens af RNA-vira såsom coxsackievirus B3 og influenza [Beck 2004]. Selentilskud har vist signifikante kliniske fordele ved virusinfektioner, især i HIV-1-infektioner, i leverkræft forbundet med hepatitis B og i hæmoragisk feber. Selentilskud synes at have immun-modulatoriske virkninger, der er relevante for flere vira inklusive COVID-19-tilfælde i Kina [Zhang 2020].

Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser

Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].

En mulig mekanisme ved selentilskud til reduktion af effekten af skjoldbruskkirtel-autoimmunitet (= immunsystemrespons mod sunde skjoldbruskkirtelceller) involverer den rolle som antioxidant-forsvarssystemet glutathionperoxidase og thioredoxinreduktase spiller med at neutralisere skadelige frie radikaler, især det frie radikal hydrogenperoxid ved dannelse af skjoldbruskkirtelhormon.

Sagens kerne:

Selentilskud beskytter mod oxidativ stress, inflammation og infektion [Zoidis 2018].

Kilder

Avery JC, Hoffmann PR. Selenium, selenoproteins, and immunity. Nutrients. 2018;10(9):1203.

Beck MA, Handy J, Levander OA. Host nutritional status: the neglected virulence factor. Trends Microbiol 2004;12:417–23.

Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.

Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.

Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenindtag og risikoen for kræft: To metaanalyser

Blå prostata-kræft awareness-sløjfe
På trods af de milliarder dollars, der er brugt i krigen mod kræft, er kræft i dens forskellige former fortsat en førende dødsårsag på verdensplan. Behandling er dyrt. Prognosen er ofte dårlig. Alligevel vurderer Verdenssundhedsorganisationen, at muligvis en tredjedel af alle kræfttilfælde kunne forhindres med ændringer i adfærd og kostvaner. Der er fundet en omvendt lineær sammenhæng mellem et øget selenindtag og reduceret risiko for alle kræftformer. Da selenindtagelsen steg, faldt den samlede kræftrisiko [Kuria 2020].
En metaanalyse fra 2020 af befolkningsbaserede prospektive studier viser, at selentilskud har en beskyttende virkning mod kræft; de gavnlige virkninger af selentilskud varierer imidlertid med de forskellige typer af kræft. Forskellene i virkningen af selenindtag på risikoen for forskellige kræftformer tilskrives forskelle i kræftens patofysiologi [Kuria 2020].

Kort fortalt viser data fra metaanalysen, at selen mindsker risikoen for kræft ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier.

Dette resultat er i overensstemmelse med resultaterne fra en tidligere undersøgelse, der viser en beskyttende virkning af selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Cai 2016]. En metaanalyse fra 2018, der anvendte forskellige metoder til vurdering af seleneksponeringen, viste ingen sammenhæng mellem selen ved høje doser sammenlignet med lave doser [Vinceti 2018].

Selenbeskyttelse mod kræft kan variere med kræftformen

Data fra de 37 observations- og interventionsundersøgelser, der blev inkluderet i 2020-metaanalysen, viste følgende sammenhænge [Kuria 2020].

Selenindtag i doser over 55 mikrogram dagligt var forbundet med en nedsat risiko for alle kræftformer

De beskyttende virkninger af selen på specifikke kræftformer varierede.

Nogle kræftformer viste en signifikant nedsat risiko:

  • Spiserør
  • Lever
  • Bugspytkirtel
  • Mave

Nogle kræftformer viste en statistisk ikke-signifikant øget risiko:

  • Blære
  • Bryst

Hudkræft viste oprindeligt øget risiko, men denne forbindelse forsvandt, efter at forskere kontrollerede for confounders* som alder, BMI og rygning.

*Noget andet end det, der studeres, som kan forårsage de resultater, der ses i undersøgelsen.

Selen og prostatakræft: Meta-analyse 2018

Forfatterne til en 2018-metaanalyse af 38 undersøgelser af sammenhængen mellem selenindtag og risikoen for prostatakræft konkluderede, at selen sandsynligvis har en beskyttende rolle mod udvikling af prostatakræft og dens udvikling til mere avancerede stadier. De var enige om, at selenstilskud kan foreslås til forebyggelse af prostatakræft [Sayehmiri 2018].

Meta-analysen fra 2018 omfattede data fra 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller. Den samlede relative risiko for forholdet mellem selen og prostatakræft var 0,86. Relative risici baseret på serum-, plasma- og negleprøver af selenstatus var henholdsvis 0,69, 0,85 og 0,66.

Ifølge data fra 10 undersøgelser er sammenhængen mellem selenindtag/-status og forekomsten af fremskreden prostatakræft 0,67.

Bemærk: En relativ risiko på 1,00 ville have betydet, at risikoen for at få prostatakræft var ens i grupperne med den høje og den lave selenindtagelse/-status. At de relative risici var statistisk signifikant under 1,00, indikerer, at en høj selenindtagelse/-status er knyttet til en nedsat risiko for prostatakræft.

Selenindtag/-status og lungekræft: Cochrane Review

Forfatterne til en Cochrane database-gennemgang fra 2020 konkluderede, at mænds selenindhold kun i mindre grad eller slet ikke giver nogen forskel i forekomst og dødelighed af lungekræft [Cortés-Jofré 2020]. Deres konklusion er dog baseret på en analyse af data fra et enkelt randomiseret, kontrolleret forsøg, SELECT-studiet, hvor et syntetisk selenomethionin-tilskud blev brugt i stedet for et naturligt tilskud af selenberiget gær, og hvor undersøgelsesdeltagerne havde en høj selenstatus ved undersøgelsens start (gennemsnit: 135 mkg/L) [Lippman 2009].

Der er god grund til at tro, at det selenberigede gærtilskud er den foretrukne tilskudsform [Richie 2014]. Selengær indeholder flere former for selen ud over selenomethionin; andre selenformer end selenomethionin kan resultere i et fald i oxidativt stress og en reduktion i kræftforekomst. En eller flere af disse andre former for selen kan have kræftbeskyttende virkninger.

Konklusioner: Selenindtag og kræft

Forfatterne til meta-analysen om selenindtag og kræftrisiko skrev:

“Resultaterne fra vores metaanalyse antyder, at selen ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier nedsætter risikoen for kræft” [Kuria 2020, s. 689].

“Yderligere selen fra kosttilskud viste en signifikant beskyttende virkning i modsætning til selen udelukkende fra kosten. Dette indikerer, at et ekstra indtag ud over kostens selenindhold kan være afgørende for kræftforebyggelse” [Kuria 2020, s. 692].

Kilder

Cai X, Wang C, Yu W, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016;6:19213.

Cortés-Jofré M, Rueda JR, Asenjo-Lobos C, Madrid E, Bonfill Cosp X. Drugs for preventing lung cancer in healthy people. Cochrane Database Syst Rev. 2020;3(3):CD002141.

Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301(1):39-51.

Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.

Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between Selenium and Prostate Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018;19(6):1431-1437.

Vinceti M, Filippini T, Del Giovane C, et al. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev. 2018;1(1):CD005195.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selenstatus og risiko for prostatakræft

Tre kræft-awareness-bånd
Det lyseblå bånd er et såkaldt awareness-bånd om kræft i prostata. Sammen med hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform blandt amerikanske mænd. American Cancer Society vurderer, at én mand ud af ni vil få diagnosen prostatakræft i løbet af hans levetid. Forskning viser, at blodets selenstatus inden for et specifikt område er forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft.

En af de store udfordringer inden for selenforskning er at optimere det daglige selenindtag for at nedsætte risikoen for prostatakræft. Vi har brug for flere forskningsresultater for at kunne besvare følgende spørgsmål om brugen af selentilskud til at nedsætte risikoen for prostatakræft [Waters & Chiang 2017]:

  • Hvad er den optimale formulering af et selentilskud?
  • Hvad er den korrekte daglige dosis?
  • Hvilket område af selenindhold i blodet indikerer et behov for selentilskud?
  • Ved hvilket selenindhold i blodet vil selentilskud ikke reducere risikoen for prostatakræft yderligere?

Ideen om at selenindtagelsen og selenniveauet er en vigtig faktor for risikoen for prostatakræft begyndte at få betydelig opmærksomhed efter at Professor Larry Clark fra University of Arizona offentliggjorde resultaterne af sin undersøgelse: “Nutritional Prevention of Cancer” i tidsskriftet JAMA i december 1996 [Clark 1996].

Tilskud med selengær i undersøgelsen: Nutritional Prevention of Cancer

Nutritional Prevention of Cancer (NPC – Den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft-forsøget) var et tilskudsforsøg med anvendelse af 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo med en gennemsnitlig varighed på 4,5 år. Deltagerne i undersøgelsen var 1312 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 63 år.

Deltagerne i NPCT-studiet var for det meste mænd, ca. 75%. Kun cirka en ud af tre deltagere var en nuværende ryger. Ved studiets start havde deltagerne et gennemsnitligt indhold af selen i plasma på 114 mikrogram pr. liter. Undersøgelsens primære endepunkt var tilbagevendende hudkræft [Clark 1996].

Selentilskuddet nedsatte ikke risikoen for hudkræft. Forskerne fandt imidlertid, at det daglige tilskud af selengær signifikant reducerede forekomsten af tilfælde af prostatakræft med 63% [Clark 1996].

Syntetiske selenometionintilskud i SELECT-undersøgelsen

I 2001, motiveret af resultaterne af NPCT-studiet, startede forskere den hidtil største undersøgelse af forebyggelse af prostatakræft hos mænd kaldet Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (Selen og E-vitamin kræftforebyggelsesundersøgelsen – forkortet SELECT).

I denne nye undersøgelse indgik over 35.000 mænd i alderen 50 år og derover som tilfældigt fik én af de følgende behandlinger:

  1. Vitamin E
  2. Selen i form af syntetisk selenomethionin
  3. Både vitamin E og selen
  4. Placebo

Disse mænd havde et gennemsnitligt selenindhold i serum ved undersøgelsens start på 135 mikrogram per liter. Det primære endepunkt var forekomst af prostatakræft [Lippman 2009].

Hele 78% af deltagerne i SELECT-undersøgelsen havde et serum-seleniveau, der lå over de to laveste tredjedele i NPC-undersøgelsen. Følgelig havde disse mænd i SELECT-undersøgelsen ved undersøgelsens start serum-selenniveauer der lå over serumniveauerne hos deltagerne i NPC-undersøgelsen som havde gavn af selentilskud [Nicastro & Dunn 2013].

I 2008 gennemgik et uafhængigt data- og sikkerhedsovervågningsudvalg SELECT-undersøgelsens data og fandt, at selen og E-vitamin taget alene eller sammen, ikke nedsatte risikoen for prostatakræft. På dette tidspunkt fik deltagerne i SELECT-undersøgelsen besked om at stoppe med at tage deres forsøgstilskud [Lippman 2009].

Bemærk: I 2008 var der ingen statistisk signifikant forskel i antallet af prostatakræfttilfælde mellem de fire grupper i undersøgelsen. Der var flere tilfælde af prostatakræft hos de mænd, der kun tog E-vitamin, men forskellen var ikke statistisk signifikant [Lippman 2009].

I 2008 var der også flere nye tilfælde af diabetes hos mænd, der kun tog selen sammenlignet med mænd, der fik placebo. Dette forskningsresultat var heller ikke statistisk signifikant og beviste ikke en øget risiko ved selen. De første resultater af SELECT-undersøgelsem blev offentliggjort online i JAMA-Express den 9. december 2008 og fandtes i den første trykte udgave af JAMA i januar 2009 [Lippman 2009]. Der var ingen forskel i forekomsten af lunge- eller tyktarmskræft, alle samlede kræftformer og alle samlede dødsfald.

I 2011 rapporterede forskerne i SELECT-studiet, at der var flere der udviklede prostatakræft i gruppen af mænd, der tog selentilskuddet alene samt i gruppen af mænd, der tog E-vitamin og selen sammen end der var i gruppen af mænd, der tog placebo; dog – et stort men – forøgelserne var små og var ikke statistisk signifikante. Det kunne lige så godt skyldes, at mænd med særlige karakteristika tilfældigvis var havnet i selengrupperne [Klein 2011].

Hvorfor forskellige resultater af NPCT-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen?

Man kan sige, at undersøgelsesdeltagerne i NPCT-undersøgelsen manglede selen sammenlignet med mændene i SELECT-undersøgelsen (et gennemsnitligt seleniveau ved undersøgelsesstart på 114 mikrogram pr. liter sammenlignet med 135 mikrogram pr. liter). Selentilskud reducerer sandsynligvis kun risikoen for prostatakræft hos mænd med lav selenstatus og ikke hos den samlede population af mænd. Mange af deltagerne i SELECT-undersøgelsen kan have fået kosttilskud, der hævede deres selenstatus over det beskyttende niveau.

Den form for selen der blev anvendt i NPCT-studiet (selengær) indeholdt en naturlig udgave af selenomethionin som dens primære selenform, men den indeholdt også omkring 20 andre selenformer, hvoraf en eller flere kan have været mere vigtige i kræftforebyggelse end selenomethionin. Mændene i SELECT-undersøgelsen modtog 100% syntetisk selenomethionin.

Dr. Schrauzer var internationalt kendt for sit arbejde med selens biologiske funktioner, især i relation til selens kræftbeskyttende egenskaber.

Som professor Gerhard N. Schrauzer har påpeget, anvendte SELECT-undersøgelsen endvidere selenometionin i ren form og ikke i en proteinbundet form. Selenomethioninet i præparater med selengær er proteinbundet [Schrauzer 2009].

Et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft?

Waters og Chiang har vist, at koncentrationen af selen i ældre hundes tånegle udviser et U-formet forhold til DNA-skader i hundernes prostata. (Hunde kan ligesom mennesker udvikle prostatakræft).

Derudover har Waters og Chiang vist, at det samme U-formede forhold beskriver resultaterne fra studier af selen og personer med prostatakræft. De har vurderet, at det optimale niveau af selen i serum/ plasma til reduktion af risikoen for prostatakræft ligger i området 119-137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].

Over dette seleniveau vil selen give ringe eller ingen yderligere beskyttelse mod prostatakræft og kan endda begynde at være skadeligt ved endnu højere niveauer. Ved seleniveauer under 119 – 137 mikrogram per liter kan risikoen for at udvikle prostatacancer stige på grund af utilstrækkelig biotilgængelighed af selen [Waters & Chiang 2018].

Bemærk venligst, at den bedste beskyttelse mod prostatakræft i NPC-undersøgelsen blev set hos mænd med et selenindhold ved undersøgelsens start på under 123,2 mikrogram pr. liter.

Sammenfatning: Selentilskud til forebyggelse af prostatakræft

  • En persons serum/plasma-selenstatus ser ud til at diktere, hvor stort et tilskud det er nødvendigt eller om det er nødvendigt for at opnå og opretholde det fordelagtige niveau mellem 119 og 137 mikrogram per liter [Waters & Chiang 2018].
  • En metaanalyse af 12 studier med 5007 tilfælde af prostatakræft og i alt 13.254 deltagere viste, at risikoen for prostatakræft faldt med blod-seleniveauer fra 60 mikrogram selen pr. liter op til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
    Det sikreste område for en potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være en plasma-selenkoncentration i området fra 120 til 170 mikrogram selen pr. liter [Hurst].
  • For personer hvis indtagelse af selen fra kosten er ca. 55 mikrogram dagligt, og hvis selenindhold i plasma ved udgangspunktet er ca. 95 mikrogram per liter, bør et selentilskud på 50 mikrogram dagligt få selenstatus op på 118 mikrogram per liter. For den samme person bør et dagligt tilskud på 100-mikrogram selen øge selenstatus til 152 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
  • Der synes at være en U-formet kurve, der beskriver den ønskelige selenstatus til beskyttelse mod prostatakræft. Bunden af Uet ligger mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].
  • Tilskud med selengær synes at være den foretrukne form for selen. En sammenlignende undersøgelse har vist, at raske mænd der tog kosttilskud med selengær, havde signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskuddet; mænd, der tog tilskud af selenomethionin, havde ikke [Richie 2014].

De undersøgelser hvor selentilskud har været forbundet med forebyggelse af forskellige former for kræft, er blevet udført med selengærpræparater:

Kilder

Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Hurst, R, Armah, CN, Dainty JR, Hart, DJ, Teucher, B, Goldson, AJ, Broadley, MR, Motley, AK, Fairweather-Tait, SJ.  (2010).  Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr, 91(4):923-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Klein EA, Thompson IM, Tangen CM, Crowley JJ, Lucia MS, Goodman PJ, Minasian LM, Ford LG, Parnes HL, Gaziano JM, et al. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 306:1549–1556.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA, et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 301:39–51.

Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, & El-Bayoumy, K. (2014).  Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial.  Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.

Waters DJ & Chiang EC. (2018).  Five threads: how u-shaped thinking weaves together dogs, men, selenium, and prostate cancer risk. Free Radical Biology and Medicine, https://doi.org/10.1016/j.freeradbiomed.2017.12.039.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen i kræftbehandling

Poser med intravenøse væsker
Prækliniske undersøgelser antyder, at selentilskud i den rigtige formulering og den rigtige dosis kan øge virkningen af kemoterapi mod visse former for kræft. Selen kan hjælpe med at beskytte normale celler og væv mod kemoterapiens giftvirkning. Selen kan muliggøre indtagelse af doser af kemoterapi-medicin i en dosering der er højere end normalt.

Kemoterapi og stråling er fortsat de vigtigste behandlingsformer for mange typer kræft. Disse behandlingers betydelige giftvirkning over for normale celler er et problem i kræftbehandling og -håndtering.

Selens rolle i kræftforebyggelse

Selentilskud er allerede blevet knyttet til statistisk signifikante risikonedsættelser af forskellige former for kræft og kræftforstadier:

En mulig rolle for selen i kræftbehandling

Selentilskud kan være værdifuldt til behandling af kræft såvel som til forebyggelse af kræft. Selen har evnen til at beskytte mod dannelse og udvikling af visse kræftceller og har også evnen til selektivt at ramme nogle eksisterende kræftceller.

Derudover er det muligt, at selen kan fungere i synergi med konventionelle kræftterapier. Prækliniske forskningsdata antyder, at selen i nogle tilfælde kan beskytte raske celler og væv mod de toksiske virkninger af konventionel kræftbehandling [Evans 2017].

Præklinisk forskning i selen- og kræftbehandling

Der er betydelig præklinisk forskning, der antyder, at selentilskud i væsentlig grad kan beskytte mod den normale vævstoksicitet fra konventionel kræftbehandling uden at gå på kompromis med den samme kræftterapis anti-kræftvirkninger. I nogle tilfælde kan selentilskud i den rigtige formulering og den rigtige dosering endda øge effektiviteten af den konventionelle kræftbehandling [Evans 2017].

Hvilke selenformuleringer og doser har anti-kræftvirkninger?

I prækliniske modeller har tildeling af selen muliggjort indgivelse af cytotoksiske anticancermidler i doseringer der var højere end normalt. Resultatet af at bruge selen til at justere den konventionelle kræftbehandling i prækliniske studier kan være forbedrede kræftresultater [Evans 2017].

Det der er behov for nu, er kliniske forsøg med selentilskud for at se, hvilke formuleringer af selentilskud og hvilke selendoser, der er sikre og effektive i kræftbehandling. Den tilgængelige dokumentation tyder på, at organisk selen er sikrere og sandsynligvis mere effektiv end uorganisk  selen [Evans 2017].

Prækliniske undersøgelser har imidlertid vist, at uorganisk natriumselenit indtaget i høje doser har anti-tumorvirkninger og øger effektiviteten af stoffer, der hæmmer cellevækst. Svenske forskere fandt, at IV-natriumselenit i høje doser var sikkert og tåltes godt af patienter med terapiresistente carcinomer. I kommende artikler vil jeg forsøge at gennemgå resultaterne af undersøgelser, der har brugt både uorganisk og organisk selen i kræftbehandling [Brodin 2015].

Supra-ernæringsmæssige doser af selen og kræftbehandling

Evans og hans kolleger har opsummeret evidensen for en terapeutisk synergi af supra-ernæringsmæssige doser af selenforbindelser med følgende kemoterapi-medicin [Evans 2017]:

  • Cisplatin
  • Carboplatin
  • Oxaliplatin
  • Irinotecan
  • Docetaxel
  • Fluorouracil
  • Doxorubicin

Forstærkningen af den ovennævnte kemoterapimedicin via kombinationen med selen er vist i følgende humane transplantater af tumorvæv [Evans 2017]:

  • Kolorektalt væv
  • Ovarievæv
  • Prostatavæv
  • Småcellet og ikke-småcellet lungecarcinom
  • Pladecellecarcinom i hoved-hals
  • Leukæmiceller

Hvad er supra-ernæringsmæssige doser af selen?

Supra-ernæringsmæssige doser af selen skal forstås som doseringer over den normale daglige indtagelse af selen, som skønnes at være 134 mikrogram (voksne mænd) og 93 mikrogram (voksne kvinder) fra mad i USA [Office 2019]. Det daglige indtag af selen i de fleste egne af Europa og Mellemøsten er betydeligt lavere end det gennemsnitlige daglige indtag i USA [Stoffaneller & Morse 2015].

I overensstemmelse hermed kan en Supra-ernæringsmæssig dosis selen være et hvilket som helst supplerende tilskud i en dosering fra 200 mikrogram / dag til 800 mikrogram / dag.

Bemærk: Supra-ernæringsmæssige doser (200 mikrogram / dag) givet til selen-mættede individer resulterede ikke i nogen betydelig beskyttelse i risikoen for prostatakræft i SELECT-undersøgelsen (the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial), hvor de deltagende mænd havde en gennemsnitligt serum selenkoncentration ved undersøgelsens start på 135 mikrogram pr. liter [Lippman 2009].

I modsætning hertil havde deltagere i den ‘ernæringsmæssige forebyggelse af kræft’-undersøgelsen et gennemsnitligt selenindhold i plasma på under 123,2 mikrogram pr. liter, og de fik en signifikant reduktion i risikoen for prostatakræft i forbindelse med et dagligt indtag af 200 mikrogram selen fra selengær [Duffield-Lillico 2003].

Konklusion: Selentilskud og kræft

Kliniske undersøgelser har vist, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af nogle kræftformer. Selens kræftforebyggende virkning menes at være relateret til dens virkninger på DNA-reparation, apoptose, antioxidantaktivitet og funktionen af det endokrine system og immunsystemet [Office 2019].

Evans og kolleger har vist den prækliniske forskningsdokumentation, der antyder, at selenforbindelser i betydelig grad kan beskytte mod den normale vævstoksicitet fra kræftbehandlinger uden at gå på kompromis med kræftterapiens effektivitet mod kræft (og muligvis endda øge anticancer-effekten [Evans 2017].

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Brodin, O., Eksborg, S., Wallenberg, M., Asker-Hagelberg, C., Larsen, E. H., Mohlkert, D., … Björnstedt, M. (2015). Pharmacokinetics and Toxicity of Sodium Selenite in the Treatment of Patients
with Carcinoma in a Phase I Clinical Trial: The SECAR Study. Nutrients, 7(6), 4978–4994

Chen, Y.-C., Prabhu, K. S., & Mastro, A. M. (2013). Is selenium a potential treatment for cancer metastasis? Nutrients, 5(4), 1149–1168.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al.  (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int; 91:608-12.

Evans SO, Khairuddin PF & Jameson MB. (2017). Optimising selenium for modulation of cancer treatments.  Anticancer Research. 37: 6497-6509.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, et al. (2099).  The effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA; 301:39-51.

Office of Dietary Supplements. (2019). Selenium: Fact Sheet for Health Professionals. National Institutes of Health. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/#h4

Stoffaneller, R & Morse, NL. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.

Tan, H. W., Mo, H.-Y., Lau, A. T. Y., & Xu, Y.-M. (2018). Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. International Journal Of Molecular Sciences, 20(1).

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen og forebyggelse af prostatakræft: Meta-analyse

Lægekittel med blå sløjfe
Der er mange risikofaktorer forbundet med udviklingen af prostatakræft: Alder, familie-historie, geografisk område, insulinlignende vækstfaktor, nationalitet og race. En risikofaktor der fortjener undersøgelse, er forholdet mellem selen-koncentrationen i blodet og risikoen for prostatakræft

Citat: “Selen har sandsynligvis en beskyttende rolle i udviklingen af prostatakræft og dens udvikling mod mere fremskredne stadier. Derfor er selentilskud en mulighed til forebyggelse af prostatakræft”.

Disse ord er taget fra konklusionen af en systematisk gennemgang og meta-analyse af undersøgelser af sammenhængen mellem selen og prostatakræft lavet i 2018 [Sayehmiri].

Meta-analysen er baseret på data fra 38 artikler i medicinske tidsskrifter, der omfattede 36.419 tilfælde af prostatakræft og 105.293 sunde kontrolpersoner. Der var 22 case-control-studier, 6 kohortstudier og 10 randomiserede kontrollerede forsøg inkluderet i meta-analysen [Sayehmiri].

Sammenhængen mellem selenniveau og risikoen for prostatakræft

Den samlede relative risiko fra de 38 undersøgelser af sammenhængen mellem selenniveau og risiko for prostatakræft viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 14% ved højere niveauer af selen målt i blodet eller i tånegle.

Ud af de 38 undersøgelser omhandlede 10 undersøgelser forholdet mellem fremskreden prostatakræft og selen. Data fra disse 10 undersøgelser viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 33%.

Tidligere meta-analyser af selen og risiko for prostatakræft

Etminan 2005

  • Resultaterne af Sayehmiri-metaanalysen fra 2018 bekræfter resultaterne af 2005-metaanalysen udført af Etminan et al.
  • Etminans metaanalyse omfattede data fra 16 undersøgelser – 11 kohortstudier og 5 case-control-studier – og viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 26% ved en moderat selenindtagelse.
  • Etminan-studiet viste en dosisrespons-tendens, da studierne blev stratificeret i forhold til sygdommens alvorlighed.
  • Resultaterne antyder, at indtag af selen kan reducere risikoen for prostatakræft [Etminan].

Hurst 2012

  • Hurst et al omfattede 12 undersøgelser med 5007 tilfælde af prostatacancer og i alt 13.254 deltagere.
  • Data fra indholdet af plasma- eller serumselenkoncentrationer viste, at risikoen for prostatakræft faldt med stigende plasma / serumniveauer op til 170 mikrogram selen per liter [Hurst].
  • Det sikreste interval for potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være et plasmaselenindhold mellem 120 og 170 mikrogram selen per liter [Hurst].

Sammenfatning: Selenkoncentration og prostatakræft

  • Prostatacancer er i dag den mest almindelige kræfttype globalt. I USA er livstidsrisikoen for af blive ramt af denne sygdom på 1 ud af 6 mænd [Sayehmiri].
  • Der har manglet konsensus om effektiviteten af ​​selentilskud til forebyggelse af prostatakræft, hovedsageligt på grund af resultaterne fra SELECT-undersøgelsen, hvor der blev anvendt en syntetisk form for selen i stedet for en organisk form [Schrauzer].
  • Meta-analyse er en statistisk teknik til at kombinere resultaterne af flere undersøgelser for at nå frem til et enkelt resultat. Det er en strategi der benyttes til at finde den fælles baggrund blandt mange undersøgelser [Sayehmiri].
  • Den nuværende meta-analyse bekræfter resultaterne fra en 2016-metaanalyse af selenindtagelse og kræftrisiko, som viste, at en høj selenindtgelse reducerede risikoen for brystkræft, lungekræft, spiserørskræft, mavekræft og prostatakræft, men det var ikke knyttet til tyktarmskræft, blærekræft eller hudkræft [Cai].

Afsluttende bemærkninger: Selen og kræft

Den svenske forsker Dr. Mikael Björnstedt fra Karolinska Universitetshospital i Stockholm, Sverige, får den afsluttende bemærkning. Han siger, at de selenafhængige antioxidant enzymer er unikke blandt antioxidanterne. Dr. Björnstedt tilføjer, at en stor mængde dokumentation, der viser selens potentiale for general kræftforebyggelse i større skala. Forebyggelsen fungerer via flere forskellige komplekse mekanismer og i alle kræftens stadier.

 

Kilder

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M. & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Cancer Causes Control, 16, 1125-31.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Sayehmiri, K., Azami, M., Mohammadi, Y., Soleymani, A. & Tardeh, Z. (2018). The association between selenium and prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Asian Pac J Cancer Prev, 19 (6), 1431-1437.

Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention.
Critical Reviews in Biotechnology, 29, 1, 15.

Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.

Posted on

Selen- og leverkræft: Qidong-undersøgelsens resultater

Kort over Kinas provinser
Kina er et land med mange selenfattige regioner. De mennesker der bor i disse regioner, har betalt prisen i form af en høj andel af hjertesygdom, knogle-sygdom og forskellige former for kræft. Selentilskud har vist sig at være gavnligt i Kina.

For omkring 50 år siden begyndte kinesiske forskere at forstå de sundhedsrisici, der er forbundet med lav en selenstatus. Tværsnitstudier viste en sammenhæng mellem lave selenkoncentrationer i korn, den lokale befolknings lave selenstatus og forekomsten af Keshans syge, en hjertesygdom med høj dødelighed. Tildelingen af selentilskud i interventions-undersøgelser resulterede i signifikante reduktioner i forekomsten af Keshans syge [Chen 2012]. Et lavt selenniveau er en af de vigtigste faktorer, der bidrager til udviklingen af Keshans syge.

Selen og Kashin-Beck sygdom
Ikke lang tid efter indså kinesiske forskere, at knoglelidelsen Kashin-Beck-sygdom er fremherskende i nogle selenfattige regioner i Kina og Tibet. Forskerne fandt, at mangel på selen og jod var en fælles faktor for regionerne med Kashin-Beck-sygdom [Yao 2011].

Tilskud med selen og jod gav positive resultater i de fleste regioner som tidligere havde haft en høj andel af Kashin-Beck-sygdom. Der var imidlertid nogle få, mindre regioner, hvor tilskud med selen og jod ikke fuldstændigt fjernede sygdommen. Der kan derfor være yderligere faktorer i spil i sygdommens udvikling ud over utilstrækkelig selen- og jodstatus [Yao 2011].

De kinesiske forskere konkluderede, at selen og jods rolle i forebyggelsen af Kashin-Beck-sygdom har at gøre med selens rolle i antioxidantbeskyttelse og vedligeholdelse af skjoldbruskkirtlens funktion [Yao 2011].

Selen- og kræftundersøgelser i Kina
Nogen tid senere begyndte kinesiske forskere at undersøge forholdet mellem selenmangel og risikoen for kræft, efter at de havde observeret en forbindelse mellem et lavt selenintag, Keshans syge og Kashin-Beck-sygdom. I en tidligere artikel på denne hjemmeside har vi set på resultaterne fra de store udersøgelser fra National Cancer Institute som blev udført i Linxian-provinsen i Kina.

Data fra Linxian ernærings-interventionundersøgelserne viste, at et dagligt tilskud med mikro-næringsstofkombinationen selen, vitamin E og betacaroten reducerede total dødelighed, total kræftdødelighed og mavekræft-dødeligheden signifikant [Blot].

Qidong selen-behandlingsundersøgelserne
I Qidong-regionen nord for Shanghai udførte forskere en række randomiserede, kontrollerede undersøgelser magen til ernærings-interventionundersøgelserne i Linxian. Qidong var kendt for at være den region i Kina med den næsthøjeste andel af primær levercancer.

Resultaterne af Qidong-undersøgelserne viste, at et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen fra selengærtabletter i en fireårig periode var forbundet med en signifikant reduceret risiko for at dø af primær levercancer.

Efter ophør af behandlingen med gærselen-tilskud vendte forekomsten af kræft tilbage til niveauet før behandlingsperioden med selen [Yu 1997].

I en relateret randomiseret kontrolleret undersøgelse med en otte års opfølgningsperiode rapporterede Yu, at de personer, der havde fået selenberiget bordsalt til deres måltider, havde en 35% reduktion i forekomsten af primær levercancer sammenlignet med de personer, der havde fået bordsalt uden selen til deres måltider.

Gærselentabletter er en bedre valgmulighed
Gærselentabletter er et bedre valg. Mange mennesker ønsker ikke at øge deres daglige indtag af natriumholdigt – bordsalt i form af natriumselenit – for at øge deres selenindtag.

Endnu en Qidong-undersøgelse af selen og kræft
I en separat treårig undersøgelse i Qidong-regionen fik 1.112 deltagere 500 mikrogram selen dagligt, mens 953 deltagere fik en placebo-tablet dagligt. Blod-selenkoncentrationen og glutathionperoxidase-aktiviteten steg signifikant hos de deltagere der fik de daglige selentilskud [Li 2000].

Resultaterne:

  • Hyppigheden af nye tilfælde af leverkræft var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebokontrollegruppen.
  • Udbredelsen af mikrokerner i de perifere blodlymfocytter var signifikant lavere i selenbehandlingsgruppen end i placebo-kontrolgruppen.

Note: En mikrokerne er en kerne der dannes under celledelingen, når dattercellen ikke integrerer et kromosom eller et fragment af et kromosom fuldt ud som det burde. Tilstedeværelsen af mikrokerner er et tegn på en eller anden form for ødelæggende virkning på cellens DNA.

Konklusion: selen og kræft
Tilskud til personer i verdens lavselenregioner kan være nødvendigt på vedvarende basis for at sikre en kemopreventiv virkning mod forskellige former for kræft [Yu 1997]. Den beskyttende virkning af selen mod kræft ser ud til at mindskes med tiden efter ophør af tilskud.

Et dagligt tilskud med en selen-gærtablet af god kvalitet er enkelt og økonomisk overkommeligt.

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Chen, J. (2012). An original discovery: selenium deficiency and Keshan disease (an endemic heart disease). Asia Pacific Journal of Clinical Nutrition, 21(3), 320-326.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & … Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Yao, Y., Pei, F., & Kang, P. (2011). Selenium, iodine, and the relation with Kashin-Beck disease. Nutrition (Burbank, Los Angeles County, Calif.), 27(11-12), 1095-1100.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og kræftforebyggelse: Linxian-undersøgelsen

Kinesisk kvinde
I 1990’erne og tidligere var befolkningens kost i Linxian-provinsen i Kina fattig på vigtige mikronæringsstoffer. I særlig grad var indbyggernes selenstatus lav. Hyppigheden af kræft var høj. Tilskud med selen og andre antioxidanter reducerede tilfældene af kræft og dødeligheden.

De ernærings-interventionsundersøgelser der blev udført i Linxian-provinsen i Kina gav nogle af de første lovende resultater, som knytter selentilskud til en nedsat kræfthyppighed og -dødelighed. Linxian-provinsen var på det tidspunkt præget af en selenfattig kost.

Behandlingsgruppen der fik selentilskud, var den gruppe der fik betydelige helbredsmæssige gevinster af tilskuddet:

  • Signifikant lavere total dødelighed
  • Signifikant lavere kræftdødelighed
  • Signifikant lavere mavekræftdødelighed

Den reducerede dødelighed begyndte så småt at vise sig allerede efter 1 til 2 års tilskud. Mønsteret for nedsat kræfthyppighed nærmede sig generelt mønsteret for kræftdødelighed [Blot].

Resultaterne fra Linxian-undersøgelsen var spændende, fordi de blev offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute og fordi de kom frem før resultaterne af the Nutritional Prevention of Cancer (Den nationale kræftundersøgelse) i USA [Clark].

Linxian-undersøgelsen af selen og kræft
Hvordan blev undersøgelsen designet? Forskerne rekrutterede 29.584 voksne i alderen 40-69 år fra fire områder i Linxian-provinsen. De blev tilfældigt tildelt en ud af fire behandlingsgrupper:

  • Gruppe A: Retinol og zinktilskud
  • Gruppe B: Riboflavin og niacintilskud
  • Gruppe C: Vitamin C og molybdæntilskud
  • Gruppe D: Selen, betacaroten og vitamin E-tilskud

De anvendte doser var omkring en til to gange større end den amerikanske anbefalede daglige tilførsel.

Data der knytter selen til en nedsat kræftrisiko
Derefter fulgte forskerne de indkomne data for dødelighed og kræfttilfælde fra 1986 til 1991. Analysen af disse data fra den fem år lange tilskudperiode viste, at kun den behandlingsgruppe, der fik en daglig dosis selen, betacaroten og vitamin E, havde signifikant færre kræfttilfælde og mindre -dødelighed [blot].

Yderligere sundhedsmæssige fordele ved selentilskud
Ud af de fire behandlingsgrupper i Linxian Nutrition Intervention-undersøgelsen havde behandlingsgruppe D – selen-, betacaroten- og vitamin E-gruppen – også den største reduktion i dødsfald fra slagtilfælde. Noget overraskende var reduktionen i disse dødsfald fra slagtilfælde ikke ledsaget af udbredte blodtryksnedsættelser ved forsøgets afslutning, som man ellers kunne have forventet [Mark 1998].

Forskerne gennemførte en parallel, klinisk undersøgelse i Linxian-provinsen, hvor 3318 mænd og kvinder tilfældigt blev tildelt til enten at modtage et dagligt tilskud bestående af 26 vitaminer og mineraler, herunder selen, i en dosering der typisk var dobbelt eller tredobbelt så stor som den anbefalede daglige tilførsel i USA – eller placebo – i 6 år. Resultatet af denne parallel-undersøgelse viste en sammenhæng mellem det aktive tilskud og reduktioner i cerebrovaskulær sygdom (blodkarsygdom i hjernen) samt i blodtryk [Mark 1996].

De virkeligt store selen- og kræftundersøgelser
Resultaterne af Linxian-undersøgelsen var en opmuntring for videnskabsfolk og selenforskere. Efter Linxian har der været andre store undersøgelser af selentilskud og kræftrisiko som har givet lovende resultater.

I kommende artikler vil jeg dykke ned i designet og resultaterne af disse studier:

Mikrokerne og Carcinogen DNA Addukt-undersøgelsen, 1995 [Prasad]
Tilskud i et år med et selen-gærpræparat i kombination med vitamin A, riboflavin og zink reducerede signifikant hyppigheden af mikrokerner og DNA-addukter sammenlignet med en placebobehandling. Dannelsen af mikrokerner og DNA-addukter er normalt tegn på DNA-beskadigelse og begyndende kræftaktivitet.

Ernæringsmæssig forebyggelse af kræft-undersøgelsen, 1996 [Clark]
Tilskud i 4,5 år med et selen-gærpræparat var forbundet med signifikante reduktioner i den samlede kræftdødelighed, det samlede antal kræfttilfælde samt tilfælde af lunge-, tyktarms- og prostatakræft.

Qidong (Kina) Primær leverkræft-undersøgelsen, 1997 [Yu]
Tilskud i to år med et selen-gærpræparat reducerede risikoen signifikant for primær levercancer.

Qidong (Kina) Primær leverkræft-undersøgelsen, 2000 [Li]
Tilskud i tre år med et selen-gærpræparat reducerede risikoen signifikant for primær leverkræft.

Su.Vi.Max-undersøgelsen, 2004 [Hercberg]
Tilskud i 7,5 år med selen, zink og antioxidant-vitaminer reducerede det samlede antal af kræfttilfælde samt dødsfald af alle årsager hos mænd, men ikke hos kvinder.

Forebyggelse af kræft ved intervention med selen (PRECISE)-undersøgelsen, 2004 [Larsen]
Tilskud af lige store doser (300 mikrogram dagligt) af præparatet SelenoPrecise® selen-gær og et syntetisk l-selenomethioninpræparat viste signifikant højere koncentrationer af selen i helblod i gruppen der fik selengær.

SELECT-undersøgelsen, 2009 [Lippman]
Tilskud i fem år med selen alene eller i kombination med E-vitamin reducerede ikke forekomsten af prostatakræft signifikant. Der foreligger to mulige forklaringer på det manglende signifikante resultat:

Tilbagevendende adenomer-undersøgelsen, 2013 [Bonelli]
Tilskud i fire år med selen, zink og antioxidant-vitaminer reducerede tilbagevendende adenomer signifikant i tyktarmen.

Den yderst vigtige formulering af selentilskuddet
Der er to ting, der er særligt interessante vedrørende designet af disse selen- og kræftundersøgelser:

  • Forskellene i anvendelsen af selen som et selvstændigt tilskud eller i kombination med andre mikronæringsstoffer
  • Forskellen i formuleringen af selve selentilskuddet

Selengær-præparater bedst
På nuværende tidspunkt viser de foreliggende undersøgelser, at selen-gærpræparater med deres indhold af organisk selenomethionin, Se-methylselenocystein og små mængder af op mod 30 andre selenarter giver den bedste optagelse, biotilgængelighed og kræftbeskyttelse.

 

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al.  (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & … Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.

Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D.  (1996).  The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.

Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W.  (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.

Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Li, W., Zhu, Y., Yan, X., Zhang, Q., Li, X., Ni, Z., & Zhu, J. (2000). [The prevention of primary liver cancer by selenium in high risk populations]. Zhonghua Yu Fang Yi Xue Za Zhi [Chinese Journal of Preventive Medicine], 34(6), 336-338.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama, 301(1), 39-51.

Mark, S. D., Wang, W., Fraumeni, J. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Wang, G. Q., & Blot, W. J. (1998). Do nutritional supplements lower the risk of stroke or hypertension? Epidemiology (Cambridge, Mass.), 9(1), 9-15.

Mark, S. D., Wang, W., Fraumeni, J. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Wang, G. Q., & Blot, W. J. (1996). Lowered risks of hypertension and cerebrovascular disease after vitamin/mineral supplementation: the Linxian Nutrition Intervention Trial. American Journal of Epidemiology, 143(7), 658-664.

Prasad, M. P., Mukunda, M. A., & Krishnaswamy, K.  (1995).  Micronuclei and carcinogen DNA adducts as intermediate end points in nutrient intervention trial of precancerous lesions in the oral cavity. Eur. J. Cancer B Oral Oncol, 31B: 155-159.

Yu, S. Y., Zhu, Y. J., & Li, W. G. (1997). Protective role of selenium against hepatitis B virus and primary liver cancer in Qidong. Biological Trace Element Research, 56(1), 117-124.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.

Posted on

Selen og nedsat risiko for kræft

Illustration af kvinde med kræft-awareness-sløjfe
Resultaterne fra Dr. Larry Clarks studie “Nutritional Prevention of Cancer” viste, at selentilskud formåede at reducere risikoen for tyktarmskræft, lungekræft og prostatakræft. Nu viser en meta-analyse af 69 undersøgelser, at et højere selenniveau er forbundet med en reduktion i risikoen for brystkræft, lungekræft og prostakræft.

Forfatterne til en nylig meta-analyse af 69 undersøgelser af selen (kroppens selenindhold uden og med tilskud)  og kræftrisiko har konkluderet, at et højt selenindhold kan reducere risikoen for kræft, især et højt selenindhold, som afspejles i et højt plasma- eller serum-selenniveau og / eller en høj selenkoncentration i tånegle [Cai 2016]. Ganske vist kan højere selenindtag (sammenlignet med lavere selenindtag) påvirke forskellige former for kræft forskelligt. Vi har stadig brug for mere forskning for at udrede hvilke former og doseringer af selen fra kosten og tilskud, der er mest effektive til at reducere kræftrisikoen. I denne artikel vil jeg opsummere resultaterne fra Dr. Xianlei Cai og hans kolleger.

Hvad er en meta-analyse af selenstatus og kræftrisiko?
En metaanalyse er en forskningsmetode, som kombinerer data fra flere udvalgte forskningsundersøgelser for at nå frem til konklusioner, der har en større statistisk styrke. I det foreliggende tilfælde udvalgte Cai og kolleger 69 studier, der opfyldte deres inklusionskriterier. Hver af de 69 udvalgte studier havde følgende karakteristika:

  • var et randomiseret kontrolleret forsøg eller et kohorte studie eller en case-kontrolundersøgelse
  • havde målinger af selen ved undersøgelsens start og kræftrisiko som et resultat
  • var udgivet på engelsk mellem 1980 og 2014
  • rummede de nødvendige data til metaanalysen

De 69 studier indeholdt data fra 364.742 deltagere med 26.138 tilfælde af kræft. Det krævede en seriøs omgang talbehandling. For at sikre valide resultater var forskerne først nødt til at kontrollere, at variabler så som graden af eksponering, geografisk region og studiedesign ikke påvirkede resultaterne uafhængigt af hinanden. De kontrollerede også for kønsforskelle relateret til selenniveau, men fandt at kønnet ikke havde nogen signifikant indvirkning på dette.

Hvad var resultaterne af metaanalysen?
Den totale kræftrisiko
Forskerne konkluderede, at et højt selenniveau har en beskyttende effekt mod kræft. Det vil sige, at de undersøgelsesdeltagere der lå højt i selenniveau, havde en signifikant mindre risiko for at udvikle kræft end undersøgelsesdeltagerne med det laveste selenniveau. [Cai 2016].

En undersøgelse fra 2010 af Hurst og kolleger, som sigtede mod at fastsætte det optimale niveau for plasmaselen, viste, at en lav plasma-selenstatus generelt synes at være plasma-selenkoncentrationer på under 100 nanogram per milliliter (også udtrykt som 100 mikrogram per liter). Hurst og kolleger mener, at det som et minimum kræver et plasma-selenniveau på 110 – 118 nanogram per milliliter for at opnå en optimal ekspression af selenoprotein P [Hurst 2010].

Brystkræftrisiko
Forskerne fandt, at ved en høj seleneksponering faldt risikoen for brystkræft.

Lungekræftrisiko
Forskerne fandt, at høj seleneksponering havde en beskyttende virkning mod lungekræft.

Prostatakræftrisiko
Forskerne fandt, at høj seleneksponering reducerede risikoen for prostatacancer.

Bemærk: Jeg vil opsummere resultaterne i en særskilt artikel af en meta-analyse fra 2012 med fokus på seleneksponering og risiko for prostatakræft. Det var en meta-analyse, der omfattede 12 studier med i alt 13,254 deltagere og 5007 tilfælde af prostatakræft [Hurst 2012]. Meta-analysen viste, at risikoen for prostatakræft faldt med et stigende plasma- / serumselenniveau op til 170 nanogram per milliliter.

Hvad konkluderede forskerne om selen og kræftrisiko?
Dr. Cai og forskerteamet sammenfattede resultaterne af deres meta-analyse som følger:

  • der eksisterer et omvendt forhold mellem seleneksponering og den samlede kræftrisiko
  • der eksisterer en nedadgående tendens mellem niveauet af serum/plasma-selen og kræftrisiko
  • der eksisterer en nedadgående tendens mellem niveauet af tånegl-selen og kræftrisiko
  • seleneksponering har forskellige virkninger på bestemte typer af kræft
  • forskellige former for selen kan have forskellige virkninger på menneskers sundhed
  • selenindtaget skal nødvendigvis være tilstrækkeligt højt for at tillade fuld ekspression af selenoprotein P for at optimere kræftforebyggende virkninger

Hvilke mekanismer bruger selen til at nedsætte kræftrisikoen?
De eksakte mekanismer som selen indgår i og som forebygger kræft er ikke kendt i præcise detaljer. Der dog en række hypoteser der forklarer den positive effekt:

  • selenoproteinernes antioxidanteffekt, glutathionperoxidaserne og selenoprotein P i særdeleshed
  • selens virkning på maligne cellers apoptose
  • selens virkning på DNA-stabiliteten

En afsluttende bemærkning om selen og kræftundersøgelser
Cai og kolleger koncentrerede sig om undersøgelser af selenindtag og kræftrisiko. Følgelig har deres metaanalyse ikke medtaget undersøgelser, der involverede effekten på kræftrisikoen af et selentilskud i kombination med andre antioxidanter. Derfor er nogle vigtige, randomiserede, kontrollerede forsøg ikke inkluderet i Cais metaanalyse:

Jeg vil gerne skrive mere om resultaterne af disse randomiserede, kontrollerede forsøg med selen sammen med andre antioxidanter i kommende artikler på denne hjemmeside. Og naturligvis vil jeg skrive mere om de store, randomiserede, kontrollerede selenforsøg:

Kilder

Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., & Wang, G. Q. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.

Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705

Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.

Clark, L. C., Combs, G. J., Turnbull, B. W., Slate, E. H., Chalker, D. K., Chow, J., & … Taylor, J. R. (1996). Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. A randomized controlled trial. Nutritional Prevention of Cancer Study Group. JAMA, 276(24), 1957-1963.

Hercberg, S., Kesse-Guyot, E., Druesne-Pecollo, N., Touvier, M., Favier, A., Latino-Martel, P., & Galan, P. (2010). Incidence of cancers, ischemic cardiovascular diseases and mortality during 5-year follow-up after stopping antioxidant vitamins and minerals supplements: a postintervention follow-up in the SU.VI.MAX Study. International Journal of Cancer, 127(8), 1875-1881.

Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.

Hurst, R., Armah, C. N., Dainty, J. R., Hart, D. J., Teucher, B., Goldson, A. J., & Fairweather-Tait, S. J. (2010). Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. The American Journal of Clinical Nutrition, 91(4), 923-931.

Larsen, E. H., Hansen, M., Paulin, H., Moesgaard, S., Reid, M., & Rayman, M. (2004). Speciation and bioavailability of selenium in yeast-based intervention agents used in cancer chemoprevention studies. Journal of AOAC International, 87(1), 225-232.

Lippman, S. M., Klein, E. A., Goodman, P. J., Lucia, M. S., Thompson, I. M., Ford, L. G., & Coltman, C. J. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA, 301(1), 39-51.

Oplysningerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke bruges som sådan.