En brystkræft-prognose er især dårlig hos patienter med lave serumselen- og serumselenoprotein P-koncentrationer. Nu har forskere opdaget naturlige autoantistoffer med antagonistiske egenskaber over for optagelse af selenoprotein P hos brystkræftpatienter og hos patienter med skjoldbruskkirtelsygdom [Demircan 2022; Sun 2022].
Autoimmunitet er produktionen af antistoffer mod væv eller stoffer i ens egen krop, hvilket resulterer i en autoimmun sygdom eller overfølsomheds-reaktion. Autoantistoffer mod selenoprotein P hæmmer transporten af det essentielle sporstof selen hos brystkræftpatienter og hos patienter med Hashimotos thyroiditis.
Selen er et essentielt sporstof, der har adskillige biologiske funktioner i kroppen, hvoraf de fleste udføres af selenholdige selenoproteiner. Blandt de vigtigere selenoproteiner er selenoprotein P, den vigtigste transportør af selen i blodet, og glutathionperoxidase 3 (GPX3), en vigtig antioxidant.
Den menneskelige krop danner ikke selen. Menneskelige celler er afhængige af selenkilder i kosten. Desværre varierer selenindholdet i jorden og i fødevarer betydeligt fra region til region i verden. For eksempel er plasma-selenkoncentrationerne i mennesker, der bor i store dele af Europa, generelt under, ofte et godt stykke under, 80-90 mkg/l, hvorimod mennesker, der bor i Nordamerika, generelt har plasma-selenniveauer over 120 mkg/l [Alehagen 2022].
AUTOIMMUNITET overFOR SELENOPROTEIN P forringer transport af selen
I to separate artikler offentliggjort i 2022 har selenforskere rapporteret, at de har fundet tegn på autoimmunitet over for selenoprotein P hos 6-7% af brystkræftpatienterne [Demircan 2022] og hos 6-7% Hashimotos thyroiditispatienter [Sun 2022].
SELENOPROTEIN P AUTOANTIstoffer forudsiger genopdukkende brystkræft
Selv efter at forskerne havde justeret for potentielle konfoundere af brystkræftprognose, fandt de en signifikant effekt fra koncentrationen af selenoprotein P-autoantistoffer på tilbagefald og dødelighed af brystkræft [Demircan 2022].
Forskerne konkluderede, at måling og evaluering af selenoprotein P-autoantistoffer kan identificere patienter med høj risiko for tilbagefald af brystkræft uafhængigt af andre almindeligt anvendte prognostiske faktorer. Brystkræftpatienter, som var selenoprotein P-autoantistof-positive, havde en dårlig prognose [Demircan 2022].
Forskerne oplistede følgende punkter om selenoprotein P-autoimmunitet [Demircan 2022]:
Deres undersøgelse viser, at der er en højere forventning om selenoprotein P-autoimmunitet hos patienter med højere alder.
Selenoprotein P-autoantistofferne var på en dosisafhængig måde knyttet til højere cirkulerende selen og selenoprotein P uden en tilsvarende stigning i GPX3-aktivitet, hvilket indikerer, at selenoprotein P-autoantistofferne har en antagonistisk effekt på selenoptagelsen.
Effekten af selenoprotein P-autoantistofferne var ikke relateret til nogen tumorkarakteristika, kun til brystkræftpatienternes alder ved diagnosen.
Den bedste forklaring er, at selenoprotein P-autoantistofferne bindes til selenoprotein P og hæmmer dets optagelse på dosisafhængig vis.
SELEN-BIOMARKØRER OG BRYSTkræft-PROGNOSE-TEKNIKKER
Forskerne bemærkede, at koncentrationen af selenoprotein P-autoantistoffer er nyttig til brystkræftprognose på samme måde som koncentrationen af serumselen, serumselenoprotein P og serum-GPX3 er [Demircan 2022].
De prognostiske teknikker for brystkræftpatienter, der anvendes i øjeblikket, kræver overvejende invasive metoder og prøveudtagning af tumorvæv. Følgelig repræsenterer en vurdering af selenoprotein P-autoantistof-koncentrationer en lovende serumbiomarkør, som ikke ville være omkostnings- eller arbejdskrævende [Demircan 2022].
KONKLUSION: BRYSTkræft OG SELENTILSKUD
Demircan et al [2022] foreslår, at deres brystkræftfund kan være af særlig relevans for kvinder (og mænd) med et utilstrækkeligt selenindtag i kosten. Naturlige autoantistoffer mod Selenoprotein P hæmmer selentransporten og påvirker kroppens dannelse af GPX3 negativt.
Det, der er brug for nu er en randomiseret kontrolleret undersøgelse, der tester den potentielle fordel ved selentilskud til korrigering lav selenstatus og -underskud og til forbedring af en dårlig sygdomsprognose [Demircan 2022].
kilder
Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. Eur J Nutr. 2022 Apr 6. Epub ahead of print.
Demircan K, Sun Q, Bengtsson Y, SeemannR , Vallon-Christersson J, Malmberg M, Saal LH, Rydén L, Minich WB , Borg Å, Manjer J, Schomburg L. Autoimmunity to selenoprotein P predicts breast cancer recurrence.
Redox Biology. 2022;53:102346.
Sun Q, Mehl S, Renko K, et al. Natural autoimmunity to Selenoprotein P impairs selenium transport in Hashimoto’s Thyroiditis. Int J Mol Sci. 2021;22(23):13088.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Eksponering for selen i kosten og i kosttilskud: I denne oversigtsartikel opsummerer vi nøgleresultaterne fra de bedste undersøgelser af seleneksponering.
Dette er det niveau for indtagelse, der muliggør en optimal ekspression af det vigtige selenoprotein P, der transporterer selen fra leveren til det perifere væv [Alehagen 2022]. For at andre selenoproteiner skal optimeres, dvs. at de kan udtrykkes fuldt ud, argumenterer prof. Alehagen for, at en selenstatus på ca. 120 mkg/l målt i røde blodlegemer er nødvendig [Alehagen 2022].
Tilskrivelse: Raymond. The Lancet. 2012. Figure 3.
dårligere livskvalitet (Kansas City Cardiomyopathy Questionnaire)
Selenmangel var forbundet med signifikant højere andele af det primære endepunkt: Et sammenhold af dødelighed af alle årsager og hospitals-indlæggelse grundet hjertesvigt. Selenmangel hos hjertesvigtpatienter er uafhængigt forbundet med nedsat træningstolerance og med en 50% højere dødelighed [Bomer 2020].
I et randomiseret, dobbelt-blindt, placebo-kontrolleret forsøg med selengær (200 eller 285 mkg/dag) eller ren selenomethionin (200 mkg/dag) som blev givet i 9 måneder til 69 raske mænd, steg selenkoncentrationerne i plasma som følger [Richie 2014]:
93% i selenomethionin-gruppen
54% i gruppen med lavdosis selengær
86% i gruppen med højdosis selengær
Forskerne fra Pennsylvania State University brugte en højdosis selengær – 285 mkg – fordi den indeholdt 200 mkg selen svarende til 200 mkg selen i det rene selenomethionin-produkt.
Efter en 3-måneders udvaskning vendte selenniveauerne i plasma tilbage til niveauerne ved undersøgelsens start.
ETABLERING AF en OPTIMALT SELEnindtagelse OG -STATUS
I en banebrydende undersøgelse fandt Rachel Hurst og en forskergruppe ledet af prof. Susan J Fairweather-Tait, University of East Anglia, Storbritannien, at 50, 100 eller 200 mikrogram selen fra selengær dagligt suppleret med ca. 55 mikrogram selen dagligt fra mad i 10 uger vil hæve selenniveauet i plasma som følger [Hurst 2010]:
Fra 95,7 mikrogram per liter op til 118,3 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 50 mikrogram
Fra 95,7 mikrogram per liter op til 152,0 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 100 mikrogram
Fra 95,7 mikrogram per liter op til 177,4 mikrogram per liter med et dagligt selentilskud på 200 mikrogram
I KiSel-10 studiethvor raske ældre borgere fik et dagligt kombineret tilskud i fire år af 200 mkg selen fra selengær og 200 milligram coenzym Q10, viste prof. Alehagen følgende effekt af tilskuddet med selengær [Alehagen 2020]:
Serum-selenniveauet ved studiets start var 67,1 mkg/l, svarende til et estimeret dagligt selenindtag på 35 mkg.
Selenkoncentrationerne ved studiets afslutning var 210 mkg/l i den aktive behandlingsgruppe og 72 mkg/l i placebogruppen.
Metaanalyser af seleneksponering og kræftrisiko
Prof. Jan Aaseth, endokrinolog, MD, PhD, ERT, deltog i Kuria-metaanalyserne af selen- og kræftrisiko (2020) samt selen og risiko for hjertekarsygdom (2021).
I en meta-analyse af 37 befolknings-baserede prospektive undersøgelser fandt Kuria et al, at der var en omvendt sammenhæng mellem selenind-tagelse og den samlede kræftrisikoefter justering for alder, kropsmasse-ndeks og rygning.
Meta-analyseresultaterne tyder på, at selen virker beskyttende mod kræft; virkningerne varierer dog med forskellige kræftformer [Kuria 2020].
Data fra KiSel-10-studiet indikerer de mulige biologiske mekanismer, hvorved et kombineret selen- og coenzym Q10-tilskud kan reducere risikoen for dødsfald som følge af hjerte-karsygdom [Alehagen 2018]:
Prof. Schomburg forklarer, at den bedste forklaring på en sammenhæng mellem høje plasma-/serum-koncentrationer af selen og forhøjet forekomst af type-2-diabetes er, at diabetes potentielt forårsager en øget produktion af hepatisk selenoprotein P og kausalt hæver niveauet af cirkulerende selen- og selenoprotein P. Han forklarer, at insulin under normale forhold hæmmer dannelsen og sekretionen af selenoprotein P. I tilfælde af insulinresistens falder denne hæmning, hvilket forårsager højere cirkulerende selenkoncentrationer og højere selenoprotein P-niveauer [Schomburg 2020].
Situationen vedrørende seleneksponering og skjoldbruskkirtel-sundhed er kompliceret. På den ene side er et vedvarende lavt selenindtag forbundet med en øget risiko for skjoldbruskkirtel-sygdom [Schomburg 2020]. På den anden side har skjoldbruskkirtlen høj prioritet for tilførsel af selen, hvilket gør det usandsynligt, at selenstatus og ekspressionen af selenoprotein i skjoldbruskkirtlens celler er påvirket af små forskelle i kostens selenindtag [Schomburg 2020]. Alligevel viser nogle undersøgelser, at patienter med Hashimotos thyroiditis, Graves’ sygdom eller Graves’ orbitopati reagerer positivt på selentilskud [Schomburg 2020].
I modsætning til skjoldbruskkirtlen får immunsystemet ikke en højt prioriteret tilførsel af selen i tider med selenmangel. Som følge heraf kan immun-responset når det således udfordres være utilstrækkeligt på grund af utilstrækkeligt udtrykte og aktive selenoproteiner. Der kan være en suboptimal interaktion mellem skjoldbruskkirtlens celler og immunsystemets lymfocytter, når der er en udfordring i form af infektion, traumer, shock eller andre toksiske effekter [Schomburg 2020].
KONKLUSION: TILSTRÆKKELIG EKSPONERING AF SELEN ER VIGTIG FOR en GOD SUNDHED
Selen fra kosten og fra kosttilskud: Der synes at være et U-formet forhold mellem seleneksponering og sundhed, således at en serum-selen-koncentration på ca. 125 mkg/l er optimalt for et godt helbred og for en lavere risiko for dødelighed af alle årsager.
Kilder
Alehagen U, Johansson P, Svensson E, Aaseth J, Alexander J. Improved cardiovascular health by supplementation with selenium and coenzyme Q10: applying structural equation modelling (SEM) to clinical outcomes and biomarkers to explore underlying mechanisms in a prospective randomized double-blind placebo-controlled intervention project in Sweden. Eur J Nutr. 2022 Apr 6. doi: 10.1007/s00394-022-02876-1. Epub ahead of print.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P, Larsson A. Supplemental selenium and coenzyme Q10 reduce glycation along with cardiovascular mortality in an elderly population with low selenium status – A four-year, prospective, randomised, double-blind placebo-controlled trial. J Trace Elem Med Biol. 2020 May 4;61:126541.
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized controlled trial. PLoS One. 2018;13:e0193120.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium exposure and cancer risk: An updated meta-analysis and meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.
Hurst, R., Armah, C.N., Dainty J.R., Hart, D.J., Teucher, B., Goldson, A.J., Broadley, M.R., Motley, A.K., Fairweather-Tait, S.J. Establishing optimal selenium status: results of a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2010;91(4):923-31.
Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.
Kohler LN, Foote J, Kelley CP, et al. Selenium and Type 2 Diabetes: Systematic Review. Nutrients. 2018;10(12):1924. Published 2018 Dec 5.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, Cao Y. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2021;61(21):3616-3625.
Ralston NVC, Raymond LJ. Mercury’s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Biochim Biophys Acta Gen Subj. 2018 Nov;1862(11):2405-2416.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020;19(1):9-14.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between selenium and prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018 Jun 25;19(6):1431-1437.
Schomburg L. The other view: the trace element selenium as a micronutrient in thyroid disease, diabetes, and beyond. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):15-24.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;11:1297–9.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Udviklingen af aldersrelaterede sygdomme synes at være tæt forbundet med omfanget af skader som påføres cellerne af oxidativ stress. Forskere definerer oxidativ stress som skade på proteiner, nukleinsyrer og lipider forårsaget af en ubalance mellem skadelige reaktive iltarter (ofte omtalt som frie radikaler) og kroppens antioxidative forsvar [Alehagen 2021].
Vi ønsker at forblive så unge som muligt så sent i livet som muligt. At sikre, at vi har et optimalt indtag af selen, er forbundet med beskyttelse mod flere aspekter af aldring.
-En optimal selenstatus er nødvendig for dannelse af antioxidant seleno-enzymerne: glutathionperoxidaserne og thioredoxinreduktaserne.
-Selenmangel hos ældre ser ud til at øge risikoen for at udvikle aldersrelaterede sygdomme: Kronisk inflammation, hjerte-karsygdomme, kræft og neurodegenerative sygdomme.
-Selentilskud for at opnå en optimal selenstatus kan hjælpe med at iværksætte de biokemiske og fysiologiske ændringer, der ledsager aldring:
forbedring af immunforsvaret
muliggøre stofskiftemæssig balance
levere antioxidantforsvar
lette giftvirkning fra tungmetaller [Alehagen 2021].
Det ser ud til, at oxidativ stress, inflammation og aldring interagerer med hinanden på komplekse måder. Kronisk inflammation hos ældre repræsenterer en risikofaktor for flere sygdomme, herunder kræft, hjerte-karsygdomme og demens [Alehagen 2021].
I BIOSTAT-CHFs prospektive observationelle kohortestudie havde hjertesvigtspatienter med mangel på selen (defineret som serum-selenstatus under 70 mkg/l) en dårligere funktionsklasse i New York Heart Association (NYHA), mere alvorlige tegn på hjertesvigt, mindre træningskapacitet og lavere livskvalitetend hjertesvigtpatienter med højere plasmaselen. Selenmangel var også forbundet med flere hospitalsindlæggelser for hjertesvigt eller dødelighed af alle årsager. Hjertesvigtpatienter med serum selenstatus mellem 70 og 100 mkg/l havde lignende uønskede sammenhænge; dette tyder på, at en serum-selenstatus under 100 mkg/l kan betragtes som unormal [Bomer 2020].
Epidemiologiske undersøgelser udført i Europa, USA, Kina og Japan har vist en signifikant beskyttende rolle af selen ved kræft [Alehagen 2021].
En mangelfuld selenindtagelse ser ud til at være forbundet med en øget risiko for visse kræftformer hos ældre mennesker.Sammenhængen kan være den ringere beskyttelse mod oxidativ stress og inflammation der er forbundet med lav selenstatus. Mekanismerne i selenbeskyttelse mod kræft er dog endnu ikke kendt [Alehagen 2021].
En metaanalyse fra 2020 konkluderede, at et dagligt selenindtag over 55 mkg/dag var forbundet med fald i kræftrisikoen [Kuria 2020].
Et kombineret tilskud med selen og coenzym Q10 har vist sig at forbedre nyrefunktionen hos ældre personer med selenmangel [Alehagen 2020].
KONKLUSIONER: SELEN OG ALDRING
Biologisk aldring er en kompleks proces, der involverer molekylær skade, stofskiftemæssig ubalance og ændringer i immunfunktionen, hvilket resulterer i øget modtagelighed for sygdomme og miljøbelastninger.
Mangel på selen er tæt forbundet med menneskers aldring og aldersrelaterede sygdomme.
Mekanismerne relateret til selenmangel og aldring er frie radikaler knyttet til oxidativ skade og kronisk inflammation.
Selen fra kost og tilskud er et vigtigt næringsstof i beskyttelsen mod aldersrelaterede sygdomme, der medieres via immunresponset.
Der er stadig modstridende dokumentation vedrørende sammenhængen mellem selenindtag, -status og kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Med hensyn til udviklingen af kræft ser det ud til, at et mangelfuldt indtag af selen med den efterfølgende utilstrækkelige dannelse af funktionelle selenoproteiner og nedsatte beskyttelse mod oxidativ stress og inflammation spiller en vigtig rolle.
Kostindtaget af selen varierer betydeligt fra region til region i verden afhængigt af indholdet af selen i jorden og i maden.
Estimatet for en optimal sundhedsfordel ved selen er en plasma/serum-selenstatus på 125 mkg/Ll[Rayman 2020].
Kilder
Aaseth J, Alexander J, Bjorklund G, Hestad K, Dusek P, Roos PM, Alehagen, U. Treatment strategies in Alzheimer’s disease: a review with focus on selenium supplementation. Biometals. 2016;29:827-839.
Aaseth J, Alexander J, Alehagen U, et al. The Aging Kidney-As Influenced by Heavy Metal Exposure and Selenium Supplementation. Biomolecules. 2021;11(8):1078.
Alehagen U, Opstad TB, Alexander J, Larsson A, Aaseth J. Impact of selenium on biomarkers and clinical aspects related to ageing: A review. Biomolecules. 2021;11(10):1478.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Brismar K, Larsson A. Selenium and Coenzyme Q10 supplementation improves renal function in elderly deficient in selenium: observational results and results from a subgroup analysis of a prospective randomised double-blind placebo-controlled trial. Nutrients. 2020 Dec 9;12(12):3780.
Alehagen U, Aaseth J, Alexander J, Johansson P. Still reduced cardiovascular mortality 12 years after supplementation with selenium and coenzyme Q10 for four years: A validation of previous 10-year follow-up results of a prospective randomized double-blind placebo-controlled trial in elderly. PLoS ONE. 2018;13:e0193120.
Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U. Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: a 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens. Int J Cardiol. 2013 Sep 1;167(5):1860-6.
Al-Mubarak AA, van der Meer P, Bomer N. Selenium, selenoproteins, and heart failure: current knowledge and future perspective. Curr Heart Fail Rep. 2021;18(3):122-131.
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, Streng KW, Vermeer M, Dokter MM, IJmker J, Anker SD, Cleland JGF, Hillege HL, Lang CC, Ng LL, Samani NJ, Tromp J, van Veldhuisen DJ, Touw DJ, Voors AA, van der Meer P. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2020 Aug;22(8):1415-1423.
Denic A, Glassock RJ, Rule AD. Structural and functional changes with the aging kidney. Adv Chronic Kidney Dis. 2016 Jan;23(1):19-28
Gonzalez, S, Huerta JM, Fernandez S, Patterson AM, Lasheras C. Life-quality indicators in elderly people are influenced by selenium status. Aging Clin. Exp. Res. 2007;19:10-15.
Hariharan S, Dharmaraj S. Selenium and selenoproteins: its role in regulation of inflammation. Inflammopharmacology. 2020 Jun;28(3):667-695.
Johansson, P, Dahlstrom O, Dahlstrom U, Alehagen, U. Improved health-related quality of life, and more days out of hospital with supplementation with selenium and coenzyme q10 combined. results from a double blind, placebo-controlled prospective study. J. Nutr. Health Aging. 2015;19:870-877.
Kuria A, Tian H, Li M, Wang Y, Aaseth JO, Zang J, et al. Selenium status in the body and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;1–10.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Critical Reviews in Food Science and Nutrition. 2020;60(4):684-694.
Rayman MP. Selenium intake, status, and health: a complex relationship. Hormones (Athens). 2020 Mar;19(1):9-14.
Reinhardt W, Dolff S, Benson S, Broecker-Preuß M, Behrendt S, Hög A, Führer D, Schomburg L, Köhrle J. Chronic Kidney Disease Distinctly Affects Relationship Between Selenoprotein P Status and Serum Thyroid Hormone Parameters. Thyroid. 2015 Oct;25(10):1091-6.
Schomburg L, Orho-Melander M, Struck J, Bergmann A, Melander O. Selenoprotein-P deficiency predicts cardiovascular disease and death. Nutrients. 2019;11(8):1852.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297–1299.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
På sin hjemmeside: Nærmere bestemt et faktaark om selen for sundhedsprofessionelle, skriver det amerikanske kontor vedrørende kosttilskud, som er et agentur under Det nationale Sundhedsinstitut, at selen kan spille en rolle i forebyggelsen af kræft af følgende årsager:
selens rolle i DNA-reparation
selens rolle i apoptose
selen i det endokrine system og i immunsystemet
visse selenoproteiners antioxidantegenskaber
Det er ikke muligt at drage nogen konklusioner vedrørende en årsagsforbindelse mellem seleneksponering / -status og forebyggelse af kræft. Imidlertid viser adskillige observationsstudier en omvendt sammenhæng mellem serum-selenstatus og risikoen for kræft.
FORSKELLIGE SELENFORBINDELSER HAR FORSKELLIGE EFFEKTER PÅ KRÆFT
Dokumentationen fra videnskabelig forskning i effekten af selen på kræftforebyggelse kan være forvirrende. Imidlertid kan to observationer om selentilskud hjælpe med at forklare de forvirrende resultater fra eksisterende selen- og kræftundersøgelser:
Forskellige selenholdige forbindelser adskiller sig meget i deres evne til at forebygge kræft. Undersøgelsesresultaterne kan variere alt efter typen af det testede selentilskud.
Selenstilskud er muligvis mere effektiv til kræftforebyggelse hos forsøgsdeltagere med en lav selenstatus ved start af undersøgelsen (under 100 mkg/l) og mindre effektiv hos forsøgsdeltagere med en høj selenstatus ved start af undersøgelsen (over 135 mkg/l).
Det mest åbenlyse eksempel på denne forvirring var valget af syntetisk selenomethionin udelukkende til brug i SELECT-undersøgelsen(Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial).
Flere selenforskere har sagt, at det ville have været bedre at teste et naturligt gærselen-præparat, der indeholder flere forskellige former for organisk bundet selen ud over selenomethionin, f.eks. selenocystein, methyl-selenocystein osv.
Desuden ville det have været bedre at teste selen hos undersøgelsesdeltagerne med et lavere gennemsnitlig serum-selenindhold (SELECT-undersøgelsen: Gennemsnitlig 135 mkg/l serum-selen).
Richie et al. [2014] har i en direkte sammenlignende undersøgelse vist, at kosttilskud med selengær er forbundet med signifikante reduktioner i blodets biomarkører for oxidativ stress, mens tilskud med selenomethionin ikke er. Resultaterne fra Richies undersøgelse antyder, at det ikke er selenomethionin, men i stedet andre selenholdige forbindelser, der er ansvarlig for faldet i oxidativ stress.
En metaanalyse fra 2011 undersøgte den forebyggende virkning af selentilskud på kræft i ni randomiserede kontrollerede forsøg med 32.110 forsøgsdeltagere i tilskudsgrupperne og 120.428 forsøgsdeltagere i placebogrupperne [Lee 2011].
De samlede data fra de ni randomiserede kontrollerede forsøg viste, at selentilskud alene havde en samlet forebyggende effekt på kræftforekomst.Den relative risiko for selentilskud var en statistisk signifikant på 0,76, hvilket betyder, at den relative risiko var 24% mindre i tilskudsgrupperne end i placebogrupperne [Lee 2011].
Forfatterne til undersøgelsen konkluderede, at der er dokumentation for anvendelse af selentilskud alene til kræftforebyggelse i befolkningsgrupper med lav selenstatus ved undersøgelsesstart samt i befolkningsgrupper med høj risiko for kræft [Lee 2011].
SELENTILSkud OG PROSTATKRAFT
Resultater fra det randomiserede kontrollerede forsøg: Nutritional Prevention of Cancer (Ernæringsmæssig Forbyggelse af Kræft) i USA viste, at 200 mkg selen / dag fra et selengær-præparat var forbundet med en 52% til 65% lavere risiko for prostatakræft[Duffield-Lillico 2003]. Anti-cancereffekten var stærkest hos mænd, der havde en serum-selenkoncentration ved undersøgelsesstart på 121 mkg/l.
I ti undersøgelser af selenstatus og fremskreden prostatakræft var den relative risiko for fremskreden prostatakræft 33% lavere med højere selenstatus[Sayehmiri 2018].
I en prospektiv kohorteundersøgelse tog forskere blodprøver fra 538 kvinder diagnosticeret med førstegangs primær invasiv brystkræft. Hver patient blev tildelt en af fire kvartiler baseret på fordelingen af serum-seleniveauer i hele kohorten. Forskerne fulgte patienterne fra diagnose til død eller indtil sidste kendte dato hvor personen var i live (gennemsnitlig opfølgning 7,9 år).
KONKLUSIONER: SELEN med henblik på AT reducere kræftrisikoen
Juryen voterer stadig. Dokumentationen fra observationsstudier er stærkere end dokumentationen fra randomiserede kontrollerede forsøg. En stor grund til denne inklusivitet er brugen af 100% syntetisk selenomethionin i SELECT-undersøgelsen.
På National Institutes of Healths faktaside om selen for sundhedsprofessionelleer der en kvalificeret sundhedsanprisning for fødevarer og kosttilskud med selen, der siger, at mens “noget videnskabelig dokumentation tyder på, at indtagelse af selen kan reducere risikoen for visse former for kræft … har FDA bestemt, at denne dokumentation er begrænset og ikke afgørende”.
Mere forskning er nødvendig for at afgøre, om selentilskud kan hjælpe med at forhindre forskellige former for kræft.
Al-Ansari RF, Al-Gebori AM, Sulaiman GM. Serum levels of zinc, copper, selenium and glutathione peroxidase in the different groups of colorectal cancer patients. Caspian Journal of Internal Medicine. 2020 ;11(4):384-390.
Bao X, Yan L, Lin J, Chen Q, Chen L, Zhuang Z, Wang R, Hong Y, Qian J, Wang J, Chen F, Liu F, Wang J, He B. Selenoprotein genetic variants may modify the association between serum selenium and oral cancer risk. Oral Dis. 2020 Apr 8.
Cai X, Wang C, Yu W, Fan W, Wang S, Shen N, Wu P, Li X, Wang F. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016 Jan 20;6:19213.
Cui Z, Liu D, Liu C, Liu G. Serum selenium levels and prostate cancer risk: A MOOSE-compliant meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2017 Feb;96(5):e5944.
Dennert G, Zwahlen M, Brinkman M, Vinceti M, Zeegers MP, Horneber M. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev 2011:CD005195.
Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al. Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int 2003;91:608-12.
He D, Wang Z, Huang C, Fang X, Chen D. Serum Selenium Levels and Cervical Cancer: Systematic Review and Meta-Analysis. Biol Trace Elem Res. 2017 Oct;179(2):195-202.
Hurst R, Hooper L, Norat T, Lau R, Aune D, Greenwood DC, Vieira R, Collings R, Harvey LJ, Sterne JA, Beynon R, Savović J, Fairweather-Tait SJ. Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2012 Jul;96(1):111-22.
Kuria A, Fang X, Li M, Han H, He J, Aaseth JO, Cao Y. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Lee EH, Myung SK, Jeon YJ, Kim Y, Chang YJ, Ju W, Seo HG, Huh BY. Effects of selenium supplements on cancer prevention: meta-analysis of randomized controlled trials. Nutr Cancer. 2011 Nov;63(8):1185-95.
Lubiński J, Marciniak W, Muszynska M, Jaworowska E, Sulikowski M, Jakubowska A, Kaczmarek K, Sukiennicki G, Falco M, Baszuk P, Mojsiewicz M, Kotsopoulos J, Sun P, Narod SA, Lubiński JA. Serum selenium levels and the risk of progression of laryngeal cancer. PLoS One. 2018 Jan 5;13(1):e0184873.
Nawi AM, Chin SF, Azhar Shah S, Jamal R. Tissue and Serum Trace Elements Concentration among Colorectal Patients: A Systematic Review of Case-Control Studies. Iran J Public Health. 2019 Apr;48(4):632-643.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, Sinha R, Neidig W, Liao J, Lengerich EJ, Berg A, Hartman TJ, Ciccarella A, Baker A, Kaag MG, Goodin S, DiPaola RS, El-Bayoumy K. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Sandsveden M, Nilsson E, Borgquist S, Rosendahl AH, Manjer J. Prediagnostic serum selenium levels in relation to breast cancer survival and tumor characteristics. Int J Cancer. 2020 Nov 1;147(9):2424-2436.
Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between selenium and prostate cancer: A Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018 Jun 25;19(6):1431-1437
Szwiec M, Marciniak W, Derkacz R, Lubinski J, et al. Serum selenium level predicts 10-year survival after breast cancer. Nutrients. 2021;13:953.
Tan HW, Mo HY, Lau ATY, Xu YM. Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. Int J Mol Sci. 2018;20(1):75.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) inddeles i to undertyper: Colitis ulcerosa og Crohns sygdom. IBD er en meget kompleks sygdom, der er vanskelig at håndtere. Et skøn er, at 1 million personer i USA og 2,5 millioner personer i Europa lider af IBD. Disse patienter skal kæmpe med den høje pris på medicin, social stigma og nedsat livskvalitet. IBD-patienter lider af malabsorption og mangler ofte selen og andre mikronæringsstoffer.
Hermed konklusionerne fra en gennemgang af den tilgængelige forskningslitteratur om selen og inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].
Selenmangel er almindeligt at opdage hos patienter med Inflammatorisk Tarmsygdom (IBD), og der er en sammenhæng mellem stigende selenmangel og sygdommens sværhedsgrad.
Selentilskud lindrer colitis (betændelse i tyktarmen).
Selen hjælper med heling af tarmslimhinden gennem modifikation af immunresponset.
Selen kan forbedre aktiviteten af den tarmbeskyttende mikrobiota, som er nedsat ved IBD.
Selen kan reducere risikoen for kræft i tyktarmen ved at modulere flere signalveje.
Hvordan hjælper tilstrækkelig selenstatus patienter med inflammatorisk tarmsygdom?
Tilstrækkelig indtagelse af selen er nødvendig til dannelse af selenoproteiner, som bidrager til den antioxidative beskyttelse af cellerne og til en effektiv funktion af immunsystemet.
Selen som virker via selenoproteiner vides at have antiinflammatoriske egenskaber.
Tilstrækkelig selenstatus understøtter den beskyttende tarmmikrobiota, som indirekte forbedrer styringen af IBD.
Selen kan blokere nogle af de tumorigenese*-veje, der undersøges i colitis-associeret tyktarmskræft.
*Tumorigenese er den proces hvor kræftceller omdanner normale celler til flere kræftceller eller svulster.
Indtagelse af selen varierer fra region til region
Indtagelsen fra kosten og enkeltpersoners niveau af selen i serum varierer fra region til region. For eksempel har den amerikanske befolkning et højere serumniveau af selen (ca. 124 – 193 mkg/l) sammenlignet med de fleste europæiske og mellemøstlige befolkninger (ca. 50-120 mkg/l) simpelthen fordi jorden i mange regioner i Nordamerika er rig på selen.
Normale selenkoncentrationer i blodet skal være inden for et relativt snævert interval på 100 – 170 mkg/l[Rayman 2012 figur 3].
En daglig indtagelse fra kosten og tilskud på 100-200 mkg / dag bør give tilstrækkelig selen til personer med en normal optagelsesevne. Et dagligt indtag af selen på mere end 350-700 mkg / dag menes at være giftigt [Ala & Kheyri 2021].
Transport og distribution af kroppens selenindtagelse
I kroppen erstatter noget af det elementære selen svovlet i aminosyren cystein, som derved bliver til selenocystein. Selenocystein er en bestanddel af 25 identificerede selenoproteiner. Disse selenoproteiner har mange forskellige funktioner, herunder de antioxidative og antiinflammatoriske funktioner.
Det selenholdige selenocystein har brug for en transportør til at fragte det til det væv, der er dets mål. Selenoprotein P (SEPP) er den primære transportør i blodet. Det produceres hovedsageligt i levercellerne [Ala & Kheyri 2021].
Fordelingen af selen i kroppen følger et vævshierarki. Selv i tider med selenmangel opretholder hjernen og testiklerne en højere mængde selen, end deres funktion behøver. Tilførsel af selen til immunsystemet prioriteres derimod ikke så højt. Det meste af kroppens selen lagres i skeletmuskulaturen [Ala & Kheyri 2020].
Antioxidant-virkningen af selenoproteiner
Antioxidanter omdanner skadelige reaktive iltarter, almindeligvis kendt som frie radikaler, til mindre skadelige produkter. De frie radikaler er biprodukter fra cellulære stofskifteprocesser. I små mængder tjener disse frie radikaler nyttige formål såsom celleformering og cellesignalering.
I store mængder kan de frie radikaler beskadige lipider, nukleinsyrer og proteiner [Ala & Kheyri 2021]. Denne tilstand kaldes oxidativ stress.
Reguleringen og dæmpningen af ukontrolleret oxidativ stress hjælper med at håndtere inflammatorisk tarmsygdom [Ala & Kheyri 2021].
Der er en tæt sammenhæng mellem en tilstrækkelig selenstatus og immunsystemets funktion. Selen forøger immunresponset og modificerer også immunresponset.
Funktionen af den medfødte immunitet afhænger i høj grad af produktionen af reaktive iltforbindelser til at deaktivere skadelige mikroorganismer. Fagocytter har brug for selen og selenoproteiner for at reducere deres oxiderede produkter.
Selen er også involveret i den adaptive immunitet. Selen fungerer som forstærker for IL2-receptorsignalering. Desuden fremmer selen human T-celle-aktivering via T-celle receptorer. Det er den øgede ekspression af glutathionperoxidase-1 og thioredoxinreduktase-1, der er involveret i denne effekt på det adaptive immunsystem.
Endvidere, selvom selen forbedrer T-celle-responset, når det er nødvendigt, forhindrer det den ukontrollerede aktivering af immunsystemet i autoimmune sygdomme [Ala & Kheyri 2021].
Kliniske forsøg med selen ved behandling af colitis
Prækliniske undersøgelser viser, at selen kan lindre colitis. Nu er der behov for kliniske forsøg, der kan verificere effekten og bestemme den bedste form og dosis af selen.
Stedman-undersøgelsen
Patienter med mild til moderat ulcerøs colitis fik to selen-tabletter (300 mkg) kombineret med antioxidanter såsom betacaroten, C-vitamin og E-vitamin i otte uger.
Ala M, Kheyri Z. The rationale for selenium supplementation in inflammatory bowel disease: A mechanism-based point of view.
Nutrition. 2021; 111153.
Ghishan FK, Kiela PR. Vitamins and Minerals in Inflammatory Bowel Disease. Gastroenterol Clin North Am. 2017 Dec;46(4):797-808.
Hariharan S, Dharmaraj S. Selenium and selenoproteins: its role in regulation of inflammation. Inflammopharmacology. 2020 Jun;28(3):667-695.
Kudva AK, Shay AE, Prabhu KS. Selenium and inflammatory bowel disease. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. 2015;309(2):G71-G77.
Rayman MP. Selenium and human health. Lancet. 2012 Mar 31;379(9822):1256-68.
Shapira S, Leshno A, Katz D, Maharshak N, Hevroni G, Jean-David M, et al. Of mice and men: a novel dietary supplement for the treatment of ulcerative colitis. Therapeutic advances in gastroenterology. 2018;11:1756283X17741864.
Stedman JD, Spyrou NM, Millar AD, Altaf WJ, Akanle OA, Rampton DS. Selenium supplementation in the diets of patients suffering from ulcerative colitis. Journal of radioanalytical and nuclear chemistry. 1997;217:189-91.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Lav selenstatus er forbundet med øget virulens af virusinfektioner med værre symptomer i form af hjertesvigt og med større risiko for nogle kræftformer.
Oxidativ stress er det biomedicinske udtryk for en manglende balance mellem 1) produktion af skadeligt reaktivt ilt og reaktive nitrogen-arter og 2) den beskyttende virkning af antioxidantsystemer. Ifølge amerikanske Mayo Clinics nyhedsnetværk er oxidativ skade forbundet med flere sygdomme så som Alzheimers, kræft, grå stær, diabetes, hjertesygdomme, makuladegeneration og Parkinsons.
Frie radikaler og oxidativ skade
De reaktive ilt- og nitrogen-arter omtales populært som frie radikaler. Det er molekyler, der produceres som naturlige biprodukter fra stofskifteprocesser og som en konsekvens af eksponering for forurenende stoffer, for tungmetaller, for industrielle kemikalier, for nogle former for medicin, nogle former for stråling inklusive røntgenstråler samt for cigaretrygning.
Nogle frie radikaler har en gavnlig rolle i kroppen, såsom at fungere som cellesignal-molekyler. De skadelige frie radikaler kan forårsage skade på celler, DNA og RNA, proteiner og lipider.
Antioxidant-forsvarssystemet
Givet den vedvarende trussel fra oxidative skader har vi mennesker udviklet antioxidant-mekanismer til at neutralisere de skadelige frie radikaler. Antioxidant-forsvarssystemet omfatter følgende systemer [Zoidis 2018]:
De vandopløselige antioxidanter (C-vitamin og aminosyren taurin)
Antioxidant-enzymer (superoxiddismutase, katalase og glutathionperoxidase)
Seleno-antioxidant enzymer (glutathion peroxidase og thioredoxin reduktase antioxidantsystemer)
Selenafhængige antioxidant-enzymer
Det er især de selenafhængige glutathionperoxidaser og thioredoxin-reduktaser der er essentielle antioxidant-selenoenzymer og som beskytter celler mod oxidativ stress [Zoidis 2018].
Selen, selenoproteiner og hjertesygdom
Skaderne på cellulære lipider, proteiner og DNA forårsaget af et overskud af frie radikaler er blevet forbundet med hjertesygdom. Overskud af skadelige frie radikaler kan forårsage oxidation af lipoproteiner med lav densitet, hvilket igen er forbundet med udviklingen af plak i blodkarrene i hjertesygdomme.
Metaanalysen omfattede 15 studier udført i USA, 11 studier i Europa, 9 studier i Asien og 2 studier i Australien. De inkluderede undersøgelser vedrørte kræft i blære, blodet, bryst, tyktarm og endetarm, spiserør, lever, lunger, bugspytkirtel, prostata, hud, mave og andre kræftformer. De daglige selendoser varierede fra 0 til 400 mikrogram / dag, og det samlede antal kræftforekomster var 13.484 ud af i alt 579.878 forsøgsdeltagere [Kuria 2020].
Selen, selenoproteiner og immunsystemrespons
I tabel 1 i en artikel fra 2018 med titlen “Selen, selenoproteiner og immunitet” opsummerer Avery og kolleger den nuværende viden om de forskellige selenoproteinfunktioner i den menneskelige krop. De fremhæver, at næsten alle væv påvirkes af ændringer i selenstatus eller ekspression af selenoprotein [Avery 2018].
Selen, selenoproteiner og skjoldbruskkirtelforstyrrelser
Den menneskelige skjoldbruskkirtel indeholder større mængder selen pr. gram væv end noget andet organ. De selenafhængige deiodinase (Type I, II, III) enzymer spiller vigtige roller i skjoldbruskkirtelhormon-stofskiftet [Tingii 2008].
Bomer N, Grote Beverborg N, Hoes MF, et al. Selenium and outcome in heart failure. Eur J Heart Fail. 2019;10.1002/ejhf.1644.
Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Tinggi U. Selenium: its role as antioxidant in human health. Environ Health Prev Med. 2008;13(2):102-108.
Zhang J, Taylor EW, Bennett K, Saad R, Rayman MP. Association between regional selenium status and reported outcome of COVID-19 cases in China. Am J Clin Nutr. 2020;111(6):1297-1299.
Zoidis E, Seremelis I, Kontopoulos N, Danezis GP. Selenium-Dependent Antioxidant Enzymes: Actions and Properties of Selenoproteins. Antioxidants (Basel). 2018;7(5):66.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
På trods af de milliarder dollars, der er brugt i krigen mod kræft, er kræft i dens forskellige former fortsat en førende dødsårsag på verdensplan. Behandling er dyrt. Prognosen er ofte dårlig. Alligevel vurderer Verdenssundhedsorganisationen, at muligvis en tredjedel af alle kræfttilfælde kunne forhindres med ændringer i adfærd og kostvaner. Der er fundet en omvendt lineær sammenhæng mellem et øget selenindtag og reduceret risiko for alle kræftformer. Da selenindtagelsen steg, faldt den samlede kræftrisiko [Kuria 2020].En metaanalyse fra 2020 af befolkningsbaserede prospektive studier viser, at selentilskud har en beskyttende virkning mod kræft; de gavnlige virkninger af selentilskud varierer imidlertid med de forskellige typer af kræft. Forskellene i virkningen af selenindtag på risikoen for forskellige kræftformer tilskrives forskelle i kræftens patofysiologi [Kuria 2020].
Kort fortalt viser data fra metaanalysen, at selen mindsker risikoen for kræft ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier.
Meta-analysen fra 2018 omfattede data fra 36.419 tilfælde og 105.293 kontroller. Den samlede relative risiko for forholdet mellem selen og prostatakræft var 0,86. Relative risici baseret på serum-, plasma- og negleprøver af selenstatus var henholdsvis 0,69, 0,85 og 0,66.
Ifølge data fra 10 undersøgelser er sammenhængen mellem selenindtag/-status og forekomsten af fremskreden prostatakræft 0,67.
Bemærk: En relativ risiko på 1,00 ville have betydet, at risikoen for at få prostatakræft var ens i grupperne med den høje og den lave selenindtagelse/-status. At de relative risici var statistisk signifikant under 1,00, indikerer, at en høj selenindtagelse/-status er knyttet til en nedsat risiko for prostatakræft.
Selenindtag/-status og lungekræft: Cochrane Review
Forfatterne til en Cochrane database-gennemgang fra 2020 konkluderede, at mænds selenindhold kun i mindre grad eller slet ikke giver nogen forskel i forekomst og dødelighed af lungekræft [Cortés-Jofré 2020]. Deres konklusion er dog baseret på en analyse af data fra et enkelt randomiseret, kontrolleret forsøg, SELECT-studiet, hvor et syntetisk selenomethionin-tilskud blev brugt i stedet for et naturligt tilskud af selenberiget gær, og hvor undersøgelsesdeltagerne havde en høj selenstatus ved undersøgelsens start (gennemsnit: 135 mkg/L) [Lippman 2009].
Der er god grund til at tro, at det selenberigede gærtilskud er den foretrukne tilskudsform [Richie 2014].Selengær indeholder flere former for selen ud over selenomethionin; andre selenformer end selenomethionin kan resultere i et fald i oxidativt stress og en reduktion i kræftforekomst. En eller flere af disse andre former for selen kan have kræftbeskyttende virkninger.
Konklusioner: Selenindtag og kræft
Forfatterne til meta-analysen om selenindtag og kræftrisiko skrev:
“Resultaterne fra vores metaanalyse antyder, at selen ved de højeste daglige indtagelsesniveauer i de inkluderede studier nedsætter risikoen for kræft” [Kuria 2020, s. 689].
“Yderligere selen fra kosttilskud viste en signifikant beskyttende virkning i modsætning til selen udelukkende fra kosten. Dette indikerer, at et ekstra indtag ud over kostens selenindhold kan være afgørende for kræftforebyggelse” [Kuria 2020, s. 692].
Kilder
Cai X, Wang C, Yu W, et al. Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Sci Rep. 2016;6:19213.
Cortés-Jofré M, Rueda JR, Asenjo-Lobos C, Madrid E, Bonfill Cosp X. Drugs for preventing lung cancer in healthy people. Cochrane Database Syst Rev. 2020;3(3):CD002141.
Kuria A, Fang X, Li M, et al. Does dietary intake of selenium protect against cancer? A systematic review and meta-analysis of population-based prospective studies. Crit Rev Food Sci Nutr. 2020;60(4):684-694.
Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, et al. Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA. 2009;301(1):39-51.
Richie JP Jr, Das A, Calcagnotto AM, et al. Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014;7(8):796-804.
Sayehmiri K, Azami M, Mohammadi Y, Soleymani A, Tardeh Z. The association between Selenium and Prostate Cancer: a Systematic Review and Meta-Analysis. Asian Pac J Cancer Prev. 2018;19(6):1431-1437.
Vinceti M, Filippini T, Del Giovane C, et al. Selenium for preventing cancer. Cochrane Database Syst Rev. 2018;1(1):CD005195.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Det lyseblå bånd er et såkaldt awareness-bånd om kræft i prostata. Sammen med hudkræft er prostatakræft den mest almindelige kræftform blandt amerikanske mænd. American Cancer Society vurderer, at én mand ud af ni vil få diagnosen prostatakræft i løbet af hans levetid. Forskning viser, at blodets selenstatus inden for et specifikt område er forbundet med en nedsat risiko for prostatakræft.
En af de store udfordringer inden for selenforskning er at optimere det daglige selenindtag for at nedsætte risikoen for prostatakræft. Vi har brug for flere forskningsresultater for at kunne besvare følgende spørgsmål om brugen af selentilskud til at nedsætte risikoen for prostatakræft [Waters & Chiang 2017]:
Hvad er den optimale formulering af et selentilskud?
Hvad er den korrekte daglige dosis?
Hvilket område af selenindhold i blodet indikerer et behov for selentilskud?
Ved hvilket selenindhold i blodet vil selentilskud ikke reducere risikoen for prostatakræft yderligere?
Ideen om at selenindtagelsen og selenniveauet er en vigtig faktor for risikoen for prostatakræft begyndte at få betydelig opmærksomhed efter at Professor Larry Clark fra University of Arizona offentliggjorde resultaterne af sin undersøgelse: “Nutritional Prevention of Cancer” i tidsskriftet JAMA i december 1996 [Clark 1996].
Tilskud med selengær i undersøgelsen: Nutritional Prevention of Cancer
Nutritional Prevention of Cancer (NPC – Den ernæringsmæssige forebyggelse af kræft-forsøget) var et tilskudsforsøg med anvendelse af 200 mikrogram selen fra selengær eller placebo med en gennemsnitlig varighed på 4,5 år. Deltagerne i undersøgelsen var 1312 mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på 63 år.
Deltagerne i NPCT-studiet var for det meste mænd, ca. 75%. Kun cirka en ud af tre deltagere var en nuværende ryger. Ved studiets start havde deltagerne et gennemsnitligt indhold af selen i plasma på 114 mikrogram pr. liter. Undersøgelsens primære endepunkt var tilbagevendende hudkræft [Clark 1996].
Selentilskuddet nedsatte ikke risikoen for hudkræft. Forskerne fandt imidlertid, at det daglige tilskud af selengær signifikant reducerede forekomsten af tilfælde af prostatakræft med 63% [Clark 1996].
Syntetiske selenometionintilskud i SELECT-undersøgelsen
I 2001, motiveret af resultaterne af NPCT-studiet, startede forskere den hidtil største undersøgelse af forebyggelse af prostatakræft hos mænd kaldet Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (Selen og E-vitamin kræftforebyggelsesundersøgelsen – forkortet SELECT).
I denne nye undersøgelse indgik over 35.000 mænd i alderen 50 år og derover som tilfældigt fik én af de følgende behandlinger:
Vitamin E
Selen i form af syntetisk selenomethionin
Både vitamin E og selen
Placebo
Disse mænd havde et gennemsnitligt selenindhold i serum ved undersøgelsens start på 135 mikrogram per liter. Det primære endepunkt var forekomst af prostatakræft [Lippman 2009].
Hele 78% af deltagerne i SELECT-undersøgelsen havde et serum-seleniveau, der lå over de to laveste tredjedele i NPC-undersøgelsen. Følgelig havde disse mænd i SELECT-undersøgelsen ved undersøgelsens start serum-selenniveauer der lå over serumniveauerne hos deltagerne i NPC-undersøgelsen som havde gavn af selentilskud [Nicastro & Dunn 2013].
I 2008 gennemgik et uafhængigt data- og sikkerhedsovervågningsudvalg SELECT-undersøgelsens data og fandt, at selen og E-vitamin taget alene eller sammen, ikke nedsatte risikoen for prostatakræft. På dette tidspunkt fik deltagerne i SELECT-undersøgelsen besked om at stoppe med at tage deres forsøgstilskud [Lippman 2009].
Bemærk: I 2008 var der ingen statistisk signifikant forskel i antallet af prostatakræfttilfælde mellem de fire grupper i undersøgelsen. Der var flere tilfælde af prostatakræft hos de mænd, der kun tog E-vitamin, men forskellen var ikke statistisk signifikant [Lippman 2009].
I 2008 var der også flere nye tilfælde af diabetes hos mænd, der kun tog selen sammenlignet med mænd, der fik placebo. Dette forskningsresultat var heller ikke statistisk signifikant og beviste ikke en øget risiko ved selen. De første resultater af SELECT-undersøgelsem blev offentliggjort online i JAMA-Express den 9. december 2008 og fandtes i den første trykte udgave af JAMA i januar 2009 [Lippman 2009]. Der var ingen forskel i forekomsten af lunge- eller tyktarmskræft, alle samlede kræftformer og alle samlede dødsfald.
I 2011 rapporterede forskerne i SELECT-studiet, at der var flere der udviklede prostatakræft i gruppen af mænd, der tog selentilskuddet alene samt i gruppen af mænd, der tog E-vitamin og selen sammen end der var i gruppen af mænd, der tog placebo; dog – et stort men – forøgelserne var små og var ikke statistisk signifikante. Det kunne lige så godt skyldes, at mænd med særlige karakteristika tilfældigvis var havnet i selengrupperne [Klein 2011].
Hvorfor forskellige resultater af NPCT-undersøgelsen og SELECT-undersøgelsen?
Man kan sige, at undersøgelsesdeltagerne i NPCT-undersøgelsen manglede selen sammenlignet med mændene i SELECT-undersøgelsen (et gennemsnitligt seleniveau ved undersøgelsesstart på 114 mikrogram pr. liter sammenlignet med 135 mikrogram pr. liter). Selentilskud reducerer sandsynligvis kun risikoen for prostatakræft hos mænd med lav selenstatus og ikke hos den samlede population af mænd. Mange af deltagerne i SELECT-undersøgelsen kan have fået kosttilskud, der hævede deres selenstatus over det beskyttende niveau.
Den form for selen der blev anvendt i NPCT-studiet (selengær) indeholdt en naturlig udgave af selenomethionin som dens primære selenform, men den indeholdt også omkring 20 andre selenformer, hvoraf en eller flere kan have været mere vigtige i kræftforebyggelse end selenomethionin. Mændene i SELECT-undersøgelsen modtog 100% syntetisk selenomethionin.
Dr. Schrauzer var internationalt kendt for sit arbejde med selens biologiske funktioner, især i relation til selens kræftbeskyttende egenskaber.
Et U-formet forhold mellem selenstatus og risikoen for prostatakræft?
Waters og Chiang har vist, at koncentrationen af selen i ældre hundes tånegle udviser et U-formet forhold til DNA-skader i hundernes prostata. (Hunde kan ligesom mennesker udvikle prostatakræft).
Derudover har Waters og Chiang vist, at det samme U-formede forhold beskriver resultaterne fra studier af selen og personer med prostatakræft. De har vurderet, at det optimale niveau af selen i serum/ plasma til reduktion af risikoen for prostatakræft ligger i området 119-137 mikrogram pr. liter[Waters & Chiang 2018].
Over dette seleniveau vil selen give ringe eller ingen yderligere beskyttelse mod prostatakræft og kan endda begynde at være skadeligt ved endnu højere niveauer. Ved seleniveauer under 119 – 137 mikrogram per liter kan risikoen for at udvikle prostatacancer stige på grund af utilstrækkelig biotilgængelighed af selen [Waters & Chiang 2018].
Bemærk venligst, at den bedste beskyttelse mod prostatakræft i NPC-undersøgelsen blev set hos mænd med et selenindhold ved undersøgelsens start på under 123,2 mikrogram pr. liter.
Sammenfatning: Selentilskud til forebyggelse af prostatakræft
En persons serum/plasma-selenstatusser ud til at diktere, hvor stort et tilskud det er nødvendigt eller om det er nødvendigt for at opnå og opretholde det fordelagtige niveau mellem 119 og 137 mikrogram per liter [Waters & Chiang 2018].
En metaanalyse af 12 studier med 5007 tilfælde af prostatakræft og i alt 13.254 deltagere viste, at risikoen for prostatakræft faldt med blod-seleniveauer fra 60 mikrogram selen pr. liter op til 170 mikrogram selen pr. liter[Hurst].
Det sikreste område for en potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være en plasma-selenkoncentration i området fra 120 til 170 mikrogram selen pr. liter[Hurst].
For personer hvis indtagelse af selen fra kosten er ca. 55 mikrogram dagligt, og hvis selenindhold i plasma ved udgangspunktet er ca. 95 mikrogram per liter, bør et selentilskud på 50 mikrogram dagligt få selenstatus op på 118 mikrogram per liter. For den samme person bør et dagligt tilskud på 100-mikrogram selen øge selenstatus til 152 mikrogram pr. liter [Hurst 2010].
Der synes at være en U-formet kurve, der beskriver den ønskelige selenstatus til beskyttelse mod prostatakræft. Bunden af Uet ligger mellem 119 og 137 mikrogram pr. liter [Waters & Chiang 2018].
Tilskud med selengær synes at være den foretrukne form for selen. En sammenlignende undersøgelse har vist, at raske mænd der tog kosttilskud med selengær, havde signifikante reduktioner i biomarkører for oxidativ stress efter tilskuddet; mænd, der tog tilskud af selenomethionin, havde ikke [Richie 2014].
De undersøgelser hvor selentilskud har været forbundet med forebyggelse af forskellige former for kræft, er blevet udført med selengærpræparater:
Clark LC, Combs GF, Turnbull BW, Slate E, & Alberts D. (1996). The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Klein EA, Thompson IM, Tangen CM, Crowley JJ, Lucia MS, Goodman PJ, Minasian LM, Ford LG, Parnes HL, Gaziano JM, et al. (2011). Vitamin E and the risk of prostate cancer: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 306:1549–1556.
Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, Parnes HL, Minasian LM, Gaziano JM, Hartline JA, et al. (2009). Effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: The selenium and vitamin E cancer prevention trial (SELECT). JAMA; 301:39–51.
Richie, JP, Das, A, Calcagnotto, AM, Sinha, R, Neidig, W, Liao, J, & El-Bayoumy, K. (2014). Comparative effects of two different forms of selenium on oxidative stress biomarkers in healthy men: a randomized clinical trial. Cancer Prev Res (Phila). 2014 Aug;7(8):796-804.
Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention. Critical Reviews In Biotechnology, 29(1), 10-17.
Waters DJ & Chiang EC. (2018). Five threads: how u-shaped thinking weaves together dogs, men, selenium, and prostate cancer risk. Free Radical Biology and Medicine, https://doi.org/10.1016/j.freeradbiomed.2017.12.039.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Prækliniske undersøgelser antyder, at selentilskud i den rigtige formulering og den rigtige dosis kan øge virkningen af kemoterapi mod visse former for kræft. Selen kan hjælpe med at beskytte normale celler og væv mod kemoterapiens giftvirkning. Selen kan muliggøre indtagelse af doser af kemoterapi-medicin i en dosering der er højere end normalt.
Kemoterapi og stråling er fortsat de vigtigste behandlingsformer for mange typer kræft. Disse behandlingers betydelige giftvirkning over for normale celler er et problem i kræftbehandling og -håndtering.
Selens rolle i kræftforebyggelse
Selentilskud er allerede blevet knyttet til statistisk signifikante risikonedsættelser af forskellige former for kræft og kræftforstadier:
Selentilskud kan være værdifuldt til behandling af kræft såvel som til forebyggelse af kræft. Selen har evnen til at beskytte mod dannelse og udvikling af visse kræftceller og har også evnen til selektivt at ramme nogle eksisterende kræftceller.
Der er betydelig præklinisk forskning, der antyder, at selentilskud i væsentlig grad kan beskytte mod den normale vævstoksicitet fra konventionel kræftbehandling uden at gå på kompromis med den samme kræftterapis anti-kræftvirkninger. I nogle tilfælde kan selentilskud i den rigtige formulering og den rigtige dosering endda øge effektiviteten af den konventionelle kræftbehandling [Evans 2017].
Hvilke selenformuleringer og doser har anti-kræftvirkninger?
I prækliniske modeller har tildeling af selen muliggjort indgivelse af cytotoksiske anticancermidler i doseringer der var højere end normalt. Resultatet af at bruge selen til at justere den konventionelle kræftbehandling i prækliniske studier kan være forbedrede kræftresultater [Evans 2017].
Det der er behov for nu, er kliniske forsøg med selentilskud for at se, hvilke formuleringer af selentilskud og hvilke selendoser, der er sikre og effektive i kræftbehandling. Den tilgængelige dokumentation tyder på, at organisk selen er sikrere og sandsynligvis mere effektiv end uorganisk selen [Evans 2017].
Prækliniske undersøgelser har imidlertid vist, at uorganisk natriumselenit indtaget i høje doser har anti-tumorvirkninger og øger effektiviteten af stoffer, der hæmmer cellevækst. Svenske forskere fandt, at IV-natriumselenit i høje doser var sikkert og tåltes godt af patienter med terapiresistente carcinomer. I kommende artikler vil jeg forsøge at gennemgå resultaterne af undersøgelser, der har brugt både uorganisk og organisk selen i kræftbehandling [Brodin 2015].
Supra-ernæringsmæssige doser af selen og kræftbehandling
Evans og hans kolleger har opsummeret evidensen for en terapeutisk synergi af supra-ernæringsmæssige doser af selenforbindelser med følgende kemoterapi-medicin [Evans 2017]:
Cisplatin
Carboplatin
Oxaliplatin
Irinotecan
Docetaxel
Fluorouracil
Doxorubicin
Forstærkningen af den ovennævnte kemoterapimedicin via kombinationen med selen er vist i følgende humane transplantater af tumorvæv [Evans 2017]:
Kolorektalt væv
Ovarievæv
Prostatavæv
Småcellet og ikke-småcellet lungecarcinom
Pladecellecarcinom i hoved-hals
Leukæmiceller
Hvad er supra-ernæringsmæssige doser af selen?
Supra-ernæringsmæssige doser af selen skal forstås som doseringer over den normale daglige indtagelse af selen, som skønnes at være 134 mikrogram (voksne mænd) og 93 mikrogram (voksne kvinder) fra mad i USA [Office 2019]. Det daglige indtag af selen i de fleste egne af Europa og Mellemøsten er betydeligt lavere end det gennemsnitlige daglige indtag i USA [Stoffaneller & Morse 2015].
I overensstemmelse hermed kan en Supra-ernæringsmæssig dosis selen være et hvilket som helst supplerende tilskud i en dosering fra 200 mikrogram / dag til 800 mikrogram / dag.
Bemærk: Supra-ernæringsmæssige doser (200 mikrogram / dag) givet til selen-mættede individer resulterede ikke i nogen betydelig beskyttelse i risikoen for prostatakræft i SELECT-undersøgelsen (the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial), hvor de deltagende mænd havde en gennemsnitligt serum selenkoncentration ved undersøgelsens start på 135 mikrogram pr. liter [Lippman 2009].
I modsætning hertil havde deltagere i den ‘ernæringsmæssige forebyggelse af kræft’-undersøgelsen et gennemsnitligt selenindhold i plasma på under 123,2 mikrogram pr. liter, og de fik en signifikant reduktion i risikoen for prostatakræft i forbindelse med et dagligt indtag af 200 mikrogram selen fra selengær [Duffield-Lillico 2003].
Blot, W. J., Li, J. Y., Taylor, P. R., Guo, W., Dawsey, S., Wang, G. Q., et al. (1993). Nutrition intervention trials in Linxian, China: supplementation with specific vitamin/mineral combinations, cancer incidence, and disease-specific mortality in the general population. Journal of The National Cancer Institute, 85(18), 1483-1492.
Bonelli, L., Puntoni, M., Gatteschi, B., Massa, P., Missale, G., Munizzi, F., & Bruzzi, P. (2013). Antioxidant supplement and long-term reduction of recurrent adenomas of the large bowel. A double-blind randomized trial. Journal of Gastroenterology, 48(6), 698-705.
Brodin, O., Eksborg, S., Wallenberg, M., Asker-Hagelberg, C., Larsen, E. H., Mohlkert, D., … Björnstedt, M. (2015). Pharmacokinetics and Toxicity of Sodium Selenite in the Treatment of Patients
with Carcinoma in a Phase I Clinical Trial: The SECAR Study. Nutrients, 7(6), 4978–4994
Chen, Y.-C., Prabhu, K. S., & Mastro, A. M. (2013). Is selenium a potential treatment for cancer metastasis? Nutrients, 5(4), 1149–1168.
Clark, L. C., Combs, G. F., Turnbull, B. W., Slate, E., & Alberts, D. (1996). The nutritional prevention of cancer with selenium 1983-1993; a randomized clinical trial. JAMA, 276: 1957-1963.
Clark, L. C., Dalkin, B., Krongrad, A., Combs, G. F., & Turnbull, B. W. (1998). Decreased incidence of prostate cancer with selenium supplementation: results of a double-blind cancer prevention trial. Brit. J. Urol, 81: 730-734.
Duffield-Lillico AJ, Dalkin BL, Reid ME, Turnbull BW, Slate EH, Jacobs ET, et al. (2003). Selenium supplementation, baseline plasma selenium status and incidence of prostate cancer: an analysis of the complete treatment period of the Nutritional Prevention of Cancer Trial. BJU Int; 91:608-12.
Evans SO, Khairuddin PF & Jameson MB. (2017). Optimising selenium for modulation of cancer treatments. Anticancer Research. 37: 6497-6509.
Hercberg, S., Galan, P., Preziosi, P., Bertrais, S., Mennen, L., Malvy, D., & Briançon, S. (2004). The SU.VI.MAX Study: a randomized, placebo-controlled trial of the health effects of antioxidant vitamins and minerals. Archives of Internal Medicine, 164(21), 2335-2342.
Lippman SM, Klein EA, Goodman PJ, Lucia MS, Thompson IM, Ford LG, et al. (2099). The effect of selenium and vitamin E on risk of prostate cancer and other cancers: the Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). JAMA; 301:39-51.
Office of Dietary Supplements. (2019). Selenium: Fact Sheet for Health Professionals. National Institutes of Health. Retrieved from https://ods.od.nih.gov/factsheets/Selenium-HealthProfessional/#h4
Stoffaneller, R & Morse, NL. (2015). A review of dietary selenium intake and selenium status in Europe and the Middle East. Nutrients. 2015 Feb 27;7(3):1494-537.
Tan, H. W., Mo, H.-Y., Lau, A. T. Y., & Xu, Y.-M. (2018). Selenium Species: Current Status and Potentials in Cancer Prevention and Therapy. International Journal Of Molecular Sciences, 20(1).
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
Der er mange risikofaktorer forbundet med udviklingen af prostatakræft: Alder, familie-historie, geografisk område, insulinlignende vækstfaktor, nationalitet og race. En risikofaktor der fortjener undersøgelse, er forholdet mellem selen-koncentrationen i blodet og risikoen for prostatakræft
Citat: “Selen har sandsynligvis en beskyttende rolle i udviklingen af prostatakræft og dens udvikling mod mere fremskredne stadier. Derfor er selentilskud en mulighed til forebyggelse af prostatakræft”.
Disse ord er taget fra konklusionen af en systematisk gennemgang og meta-analyse af undersøgelser af sammenhængen mellem selen og prostatakræft lavet i 2018 [Sayehmiri].
Meta-analysen er baseret på data fra 38 artikler i medicinske tidsskrifter, der omfattede 36.419 tilfælde af prostatakræft og 105.293 sunde kontrolpersoner. Der var 22 case-control-studier, 6 kohortstudier og 10 randomiserede kontrollerede forsøg inkluderet i meta-analysen [Sayehmiri].
Sammenhængen mellem selenniveau og risikoen for prostatakræft
Den samlede relative risiko fra de 38 undersøgelser af sammenhængen mellem selenniveau og risiko for prostatakræft viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 14% ved højere niveauer af selen målt i blodet eller i tånegle.
Ud af de 38 undersøgelser omhandlede 10 undersøgelser forholdet mellem fremskreden prostatakræft og selen. Data fra disse 10 undersøgelser viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 33%.
Tidligere meta-analyser af selen og risiko for prostatakræft
Etminan 2005
Resultaterne af Sayehmiri-metaanalysen fra 2018 bekræfter resultaterne af 2005-metaanalysen udført af Etminan et al.
Etminans metaanalyse omfattede data fra 16 undersøgelser – 11 kohortstudier og 5 case-control-studier – og viste en statistisk signifikant risikoreduktion på 26% ved en moderat selenindtagelse.
Etminan-studiet viste en dosisrespons-tendens, da studierne blev stratificeret i forhold til sygdommens alvorlighed.
Resultaterne antyder, at indtag af selen kan reducere risikoen for prostatakræft [Etminan].
Data fra indholdet af plasma- eller serumselenkoncentrationer viste, at risikoen for prostatakræft faldt med stigende plasma / serumniveauer op til 170 mikrogram selen per liter [Hurst].
Det sikreste interval for potentiel nedsat risiko for prostatakræft syntes at være et plasmaselenindhold mellem 120 og 170 mikrogram selen per liter [Hurst].
Sammenfatning: Selenkoncentration og prostatakræft
Prostatacancer er i dag den mest almindelige kræfttype globalt. I USA er livstidsrisikoen for af blive ramt af denne sygdom på 1 ud af 6 mænd [Sayehmiri].
Der har manglet konsensus om effektiviteten af selentilskud til forebyggelse af prostatakræft, hovedsageligt på grund af resultaterne fra SELECT-undersøgelsen, hvor der blev anvendt en syntetisk form for selen i stedet for en organisk form [Schrauzer].
Meta-analyse er en statistisk teknik til at kombinere resultaterne af flere undersøgelser for at nå frem til et enkelt resultat. Det er en strategi der benyttes til at finde den fælles baggrund blandt mange undersøgelser [Sayehmiri].
Den nuværende meta-analyse bekræfter resultaterne fra en 2016-metaanalyse af selenindtagelse og kræftrisiko, som viste, at en høj selenindtgelse reducerede risikoen for brystkræft, lungekræft, spiserørskræft, mavekræft og prostatakræft, men det var ikke knyttet til tyktarmskræft, blærekræft eller hudkræft [Cai].
Afsluttende bemærkninger: Selen og kræft
Den svenske forsker Dr. Mikael Björnstedt fra Karolinska Universitetshospital i Stockholm, Sverige, får den afsluttende bemærkning. Han siger, at de selenafhængige antioxidant enzymer er unikke blandt antioxidanterne. Dr. Björnstedt tilføjer, at en stor mængde dokumentation, der viser selens potentiale for general kræftforebyggelse i større skala. Forebyggelsen fungerer via flere forskellige komplekse mekanismer og i alle kræftens stadier.
Kilder
Cai, X., Wang, C., Yu, W., Fan, W., Wang, S., Shen, N., & Wang, F. (2016). Selenium Exposure and Cancer Risk: An Updated Meta-analysis and Meta-regression. Scientific Reports, 619213.
Etminan, M., FitzGerald, J. M., Gleave, M. & Chambers, K. (2005). Intake of selenium in the prevention of prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Cancer Causes Control, 16, 1125-31.
Hurst, R., Hooper, L., Norat, T., Lau, R., Aune, D., Greenwood, D. C., & Fairweather-Tait, S. J. (2012). Selenium and prostate cancer: systematic review and meta-analysis. The American Journal of Clinical Nutrition, 96(1), 111-122.
Sayehmiri, K., Azami, M., Mohammadi, Y., Soleymani, A. & Tardeh, Z. (2018). The association between selenium and prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. Asian Pac J Cancer Prev, 19 (6), 1431-1437.
Schrauzer, G. N. (2009). Selenium and selenium-antagonistic elements in nutritional cancer prevention.
Critical Reviews in Biotechnology, 29, 1, 15.
Informationerne i denne artikel er ikke ment som lægehjælp og bør ikke fortolkes som sådan.
